Erhvervsudvalget 2019-20
L 58
Offentligt
2121709_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 58 stillet af udvalget den 4. december
2019.
Spørgsmål:
Kan ministeren fremlægge en dokumentation, der for alle eller et udpluk af
forskellige pengeinstitutter og vekselbureauer viser, hvor stor en procentdel
af det enkelte instituts samlede overførsler, der kan være mistænkelige, før
det kan blive aktuelt, at et administrativt bødeforlæg udmålt efter transak-
tionsprincippet nedjusteres som følge af instituttets solvenskrav
?
Svar:
I overensstemmelse med de gældende regler for bødeudmåling på hvid-
vaskområdet, fremgår det af lovforslaget, at der som udgangspunkt ikke
bør udmåles en så stor bøde, at en virksomhed, der er underlagt et solidi-
tetskrav, trues på dens overlevelse.
Det vil bero på en konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfælde,
hvorvidt en bøde, på det tidspunkt hvor den påtænkes udstedt, er af en så-
dan størrelse, at den kan true en virksomheds overlevelse. I denne vurde-
ring vil en beregning af virksomhedens soliditet blive inddraget.
Det er på grund af Finanstilsynets tavshedspligt efter § 354 i lov om finan-
siel virksomhed ikke muligt at videregive oplysninger om virksomheder
under Finanstilsynets tilsyn, herunder om virksomhedernes overførsler.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup