Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 58 stillet af udvalget den 4. december
2019.
Spørgsmål:
Vil ministeren uddybe, udover det i lovforslaget og høringsnotatet allerede
anførte, hvordan der, inden for rammerne af retssikkerhedsloven, retsple-
jeloven og forbuddet mod selvinkriminering efter den foreslåede § 347 c i
lov om finansiel virksomhed, kan udpeges en sagkyndig for at afdække
mulige risici for overtrædelse af reglerne eller i tilfælde, hvor der er fore-
taget en politianmeldelse, som det er angivet i bemærkningerne til lov-
forslaget?
Svar:
Det følger af den politiske aftale fra 27. marts 2019 om styrkelse af indsat-
sen mod finansiel kriminalitet, at Finanstilsynet skal have adgang til at ud-
pege en sagkyndig person, der efter mandat fra Finanstilsynet i en kortere
periode kan følge den daglige drift af institutterne.
Med den foreslåede § 347 c kan Finanstilsynet udstede påbud om at lade
en sagkyndig følge en virksomhed med henblik på varetagelsen af Finans-
tilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige for-
hold, som giver anledning hertil. Det skal give Finanstilsynet mulighed for
på et tidligere tidspunkt at få et øget indblik i informationer fra virksomhe-
derne for at kunne afdække mulige risici for overtrædelse af reglerne.
Før påbuddet udstedes, vil Finanstilsynet skulle overveje, om der foreligger
en mistanke mod virksomheden for at have begået en lovovertrædelse, der
er strafbar. I de tilfælde, hvor der foretages en politianmeldelse, vil der ikke
blive udpeget en sagkyndig person til at se nærmere på de forhold, der er
indgivet politianmeldelse om.
De sagkyndige personer vil skulle følge den daglige drift på vegne af Fi-
nanstilsynet, og vil dermed skulle opfylde de krav, der stilles til den offent-
lige forvaltning, herunder bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven og
retssikkerhedsloven.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup