Erhvervsudvalget 2019-20
L 58 Bilag 3
Offentligt
2110558_0001.png
Sekretariatet
ADVOKATEa
SAMFUNDET
Finanstilsynet
[email protected]
shr ftnet.dk
j au@ñnet.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 15. november 2019
SAGSNR.: 2019 - 3030/CBB
ID NR.: 628951
Høring - Lov 0m ændring af hvidvaskloven, lov 0m finansiel virksomhed
Finanstilsynet har ved e-mail af 5. november 2019 anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Det skal indledningsvist bemærkes, at Advokatsamfundet anerkender de
samfundsmæssige konsekvenser af hvidvask og terrorñnansiering, ligesom
Advokatsamfundet medvirker ved forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og
terrorñnansiering ved blandt andet at føre tilsyn med advokaters efterlevelse af
reglerne i hvidvaskloven.
Advokatsamfundet arbejder ligeledes for at fremme retssikkerhed såvel indenfor
retsplej en som i den offentlige forvaltning.
Den foreslåede mulighed for at videregive oplysninger vil udgøre en styrkelse af
myndighedernes mulighed for at forebygge hvidvask og terrorñnansiering, men
fordelene ved denne ordning bør afvejes i forhold til den enkelte persons
retssikkerhed.
Det bør på denne baggrund bemærkes, at lovforslaget vil give en markant øget
mulighed for videregivelse af oplysninger fra Spillemyndigheden samt Told- og
Skatteforvaltningen
til
myndigheder
som
deltager
i
et
operativt
myndighedssamarbejde. Det er særligt Told- og Skatteforvaltningens videregivelse af
hidtil tavshedsbelagte oplysninger vedrørende fysiske og juridiske personers
økonomiske, erhvervsmæssige og private forhold. Der har hidtil eksisteret en
ubetinget tavshedspligt for ansatte i Told- og Skatteforvaltningen.
Det fremgår ikke af § 69 d i lovforslaget, hvilke oplysninger Told- og
Skatteforvaltningen af egen drift vil få mulighed for at videregive, så det vil
umiddelbart være alle typer af oplysninger, herunder navn og cpr. nr. men også
oplysninger om andre forhold som Told- og Skattemyndighederne måtte have
registreret om personen.
[email protected]
www. advokatsamfundetdk
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0002.png
Sekretariatet
ADVOKATm
SAMFUNDET
Det fremgår endvidere af § 69 d i lovforslaget, at betingelsen for at Told- og
Skatteforvaltningen kan videregive oplysningerne er, at oplysningerne kan have
betydning for myndighedens opgave med at forebygge og bekæmpe hvidvask og
terrorfinansiering. Denne betingelse må i praksis antages stort set altid at være
opfyldt.
Lovforslaget vil således i praksis medføre, at Told- og Skatteforvaltningen stort set
frit kan videregive oplysninger til andre myndigheder, hvis de kan sammenkædes
med myndighedens forebyggelse af hvidvask og terrorñnansiering, hvilket må
betragtes som vidtgående ændring af den på nuværende tidspunkt eksisterende
ubetingede tavshedspligt vedrørende fysiske og juridiske personers økonomiske,
erhvervsmæssige og private forhold.
Hensynet til den enkelte person bør ved videregivelse af oplysninger vurderes i
forhold til hensynet til forebyggelsen af hvidvask og terrorñnansiering. Det findes i
mindre grad retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at videregive oplysninger, som
vedrører mistanke eller formodning om kriminelle forhold end at videregive
oplysninger, som kan have betydning for myndighedernes opgave med at forebygge
og bekæmpe hvidvask og terrorñnansiering.
Det ville på denne baggrund være mindre retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt
der alene skal udveksles oplysninger i tilfæld hvor der foreligger mistanke eller
formodning om kriminelle forhold.
[email protected]
www. advokatsamfundetdk
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0003.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
[email protected], [email protected],
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
19. november 2019
www.danskeadvokater.dk
Vedr.: Høring over forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod
finansiel kriminalitet)
Finanstilsynet har den 5. november 2019 sendt et udkast til forslag til lov om æn-
dring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styr-
kelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) i høring. Lovudkastet udgør anden del
af det samlede lovforslag. Første del af lovforslaget blev på grund af en fremsendel-
sesfejl hos Finanstilsynet ikke sendt i høring hos Danske Advokater, og på den bag-
grund indeholder indeværende høringssvar bemærkninger til begge dele af det sam-
lede lovforslag.
Høringen giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:
1.
I de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslaget er det anført, at det er
helt centralt, at Finanstilsynet bliver en stærkere kontrolmyndighed med en mere ud-
farende og aggressiv tilsynsmetode både forebyggende, men i særdeleshed også, når
der er formodning om alvorlig finansiel kriminalitet. Danske Advokater finder, at ord-
valget for beskrivelsen af den ønskede adfærd for en myndigheds metode i forhold til
borgere og virksomheder er uhensigtsmæssig, og bør ændres.
2.
I udkastet til lovforslaget foreslås det bl.a., at der indføres hjemmel til, at Finanstil-
synet kan udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af hvidvaskloven i for-
bindelse med overtrædelse af en række bestemmelser i hvidvaskloven. Danske Advo-
kater finder, at det bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at Finanstilsynets
kompetence hertil alene vedrører bødeudstedelse i forhold til finansielle virksomheder
omfattet af Finanstilsynets kompetence efter hvidvaskloven. Danske Advokater finder
endvidere, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at Finanstilsynet i sin
nye rolle underlægges de almindelige straffeprocessuelle regler og principper, herun-
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
der objektivitetsprincippet, jf. straffelovens § 96, stk. 2, samt kontradiktionsprincip-
pet. Tilsvarende bør det eksplicit fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at bl.a.
reglerne i retssikkerhedslovens §§ 9 og 10 skal iagttages.
3.
I bemærkningerne til lovudkastet videreføres beskrivelsen af de bødeprincipper,
som blev introduceret i bemærkningerne til lov nr. 1535 af 18. december 2018 (Skær-
pelse af hvidvaskreglerne), herunder i form af en model for beregning af bøder i med-
før af hvidvasklovens § 78. I den forbindelse ses en beskrivelse af anvendelsen af det
såkaldte transaktionsprincip. Danske Advokater bemærker hertil, at der ikke os be-
kendt findes retspraksis, som nærmere belyser, hvorledes domstolene vil udmåle bø-
der i sager vedrørende (finansielle virksomheders) overtrædelse af hvidvaskloven,
som ikke omfatter kontantomveksling, og hvor det såkaldte transaktionsprincip er
blevet anvendt. Danske Advokater er heller ikke bekendt med retspraksis som angår
overtrædelser af hvidvaskloven, som er begået efter 2018-lovens vedtagelse. Det bør
derfor præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at den beskrevne bødemodel
derfor i praksis i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper alene
kan anvendes i forhold til overtrædelser, som ligger efter lovens ikrafttræden, jf.
straffelovens § 3. Det bør samtidigt klargøres, at bødemodellen alene finder anven-
delse i forhold til finansielle virksomheder.
4.
Danske Advokater finder, at det bør præciseres i lovforslagets bemærkninger, at
udregning af bøder efter transaktionsprincippet alene kan ske på basis af det samlede
transaktionsbeløb for eventuelt ulovlige transaktioner (som ikke er forældede), såle-
des at lovlige transaktioner ikke medtages i bødeberegningen. En række af de eksem-
pler, som er anført i det foreliggende udkast til bemærkninger, synes ikke klart at ud-
trykke dette, jf. f.eks. bemærkninger i relation til udmåling af bøder for overtrædelse
af lovens §§ 10, 11 og 31.
5.
Endvidere bemærker Danske Advokater vedrørende transaktionsprincippet, at
den i lovudkastets bemærkninger beskrevne brug heraf fører til, at bøder kumuleres
objektivt, hvilket domstolene hidtil har afvist i forhold til overtrædelser af loven, jf.
TfK2015.1110Ø. Danske Advokater finder, at betydningen af denne fravigelse af rets-
praksis bør beskrives nærmere i bemærkningerne. Hvis fravigelsen opretholdes, kan
den alene få virkning for overtrædelser, som ligger efter lovens ikrafttræden, jf. det
ovenfor under punkt 3 anførte.
6.
Danske Advokater bemærker, at et udmålingsprincip, ikke alene bør bero på, hvil-
ken af to beregningsmetoder, som fører til den største bøde. Efter Danske Advokaters
opfattelse bør der ved udmålingen indgå nærmere afgrænsede omstændigheder, som
bør beskrives i bemærkningerne til lovforslaget. Af den ovenfornævnte dom fra 2015,
henvises der - som en del af rettens begrundelse for bødeudmålingen - eksplicit til, at
der:
"I det foreliggende tilfælde er [der] tale om en klar og konsekvent tilside-
sættelse inden for kort tid af en række forpligtelser i henhold til hvidvask-
loven på et område, hvor der er betydelig risiko for kriminalitet af den ka-
rakter, som loven har til formål at modvirke. …. "
(Fremhævet her)
Tilsvarende begrundelse er angivet i tilsvarende sag, jf. ankedom afsagt af Østre
Landsrets 19. afdeling den 29. marts 2019. Der er derfor efter Danske Advokaters op-
fattelse ikke grundlag for at udtrække den anvendte bødeudmåling til andre situatio-
ner end de som er beskrevet i disse sager, og Danske Advokater har heller ikke kend-
skab til retspraksis, der udstrækker princippet til andre aktiviteter og typer af virk-
somheder.
2/3
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0005.png
7.
Danske Advokater bemærker herudover, at det er vigtigt at holde sig for øje, at
store transaktioner ikke nødvendigvis alene af den årsag udgør de mest skadelige set
ud fra et hvidvasknings- og terrorfinansieringsperspektiv. Ved beregningen af en
bøde er det således Danske Advokaters anbefaling, at evt. skærpende omstændighe-
der set i forhold til hvidvasknings- og terrorfinansieringsperspektivet ligeledes ind-
går, og dette bør afspejles i bemærkningerne til lovforslaget, herunder i den be-
skrevne bødemodel.
8.
Det bemærkes i relation til udkastet til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 4, (§
78 a i hvidvaskloven), at potentielle overtrædelser af hvidvaskloven, som involverer
konkrete transaktioner, vil kræve egentlig efterforskning, og dermed indebære en væ-
sentlig bevismæssig tvivl. Dette vil i væsentligt omfang medføre, at undersøgelsen/ef-
terforskningen af en finansiel virksomhed, som potentielt har overtrådt hvidvasklov-
givningen i forbindelse med gennemførelsen af transaktioner, stadig vil overgå til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), og med
det foreliggende udkast til bemærkninger evt. på et tidligere tidspunkt end på nuvæ-
rende tidspunkt. Danske Advokater skal i den forbindelse henvise til retssikkerheds-
lovens § 10, hvorefter sagen skal overgå til SØIK, så snart der foreligger en konkret
mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse. I praksis vil Finanstilsynet derved i
realiteten hovedsageligt kunne udstede administrative bødeforlæg i sager, der invol-
verer konkrete transaktioner, i forbindelse med overtrædelser af hvidvaskloven, som
følger af systemiske fejl.
9.
Lovforslagets § 1, nr. 20, indebærer, at forældelsesfristen i hvidvasklovens § 78,
stk. 5, forlænges fra 5 år til 10 år i forhold til en række nærmere opregnede pligter.
Forældelsesfristen blev senest ændret i 2012 i forbindelse med, at forældelsesfristen
udvidedes fra 2 år til 5 år. Begrundelsen var, at det ville være uheldigt, hvis en over-
trædelse var forældet imellem to tilsynsbesøg. Med det nu stillede forslag må det for-
ventes, at tilsynet vil have været på mindst to inspektioner forud for, at sagen er ble-
vet opdaget. Danske Advokater skal derfor foreslå, at det præciseres, at forældelses-
fristen på 10 år alene er relevant i forhold til forhold, som ikke er blevet undersøgt af
tilsynet eller andre tilsynsmyndigheder i den forudgående periode.
10.
Danske Advokater savner endvidere en nærmere beskrivelse af forholdet mellem
forældelsesfristerne i hvidvaskloven og i relation til de underliggende lovovertrædel-
ser. Danske advokater foreslår på den baggrund, at forslagets § 1, nr. 20 præciseres,
således at det det klart fremgår, at manglende underretning efter hvidvaskloven ikke
kan retsforfølges i videre omfang end det strafferetligt er muligt at retsforfølge den
person, som udøver gerningsindholdet i den underlæggende overtrædelse, f.eks. for
hæleri (straffelovens § 290) eller hvidvask (straffelovens § 290 a).
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
[email protected]
3/3
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0006.png
Victoria Dyrehave Rasmussen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT) <[email protected]>
19. november 2019 12:45
Thomas Jørn Rasmussen (FT); Victoria Dyrehave Rasmussen
VS: Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel
kriminalitet) - anden del
T.o.
Mvh. Søren
Fra:
Morten Qvist Fog <[email protected]>
Sendt:
19. november 2019 12:38
Til:
Høringer <[email protected]>
Cc:
Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT) <[email protected]>; Johan Adam Unna (FT) <[email protected]>; Lars Frolov-
Hammer <[email protected]>
Emne:
RE: Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) - anden del
Att. Finanstilsynet
Finanstilsynet har den 5. november 2019 sendt udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) i høring.
DI støtter overordnet lovforslaget, der skal styrke indsatsen mod finansiel kriminalitet.
Der lægges dog op til, at Finanstilsynet gives en adgang til at udstede administrative bødeforlæg for overtrædelse af
reglerne. Forslaget går videre end den tilsvarende adgang til at udstede administrative bødeforlæg på
konkurrencerettens område (Konkurrencelovens §23b). På konkurrencerettens område er det et krav, at der
indhentes forudgående samtykke fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), før
der kan udstedes et administrativt bødeforlæg. Det krav bunder i retssikkerhedsmæssige hensyn. DI finder, at
tilsvarende retssikkerhedsmæssige hensyn bør iagttages i forhold til Finanstilsynets adgang til at udstede
administrative bødeforlæg.
Med venlig hilsen
Morten Qvist Fog
Fagleder for udbudsret
(+45) 3377 3542
(+45) 2893 8961 (Mobil)
[email protected]
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
1
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0007.png
From:
Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT) <[email protected]>
Sent:
5. november 2019 14:26
To:
Høringer <[email protected]>
Cc:
Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT) <[email protected]>
Subject:
Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) - anden del
Til alle høringsparter
Hermed sendes anden del af udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og
forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) i høring.
Lovudkastet udgør andel del af det samlede lovforslag. Første del af lovforslaget blev sendt i høring den 28. august
2019 med frist for høringssvar den 25. september 2019.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lovforslag.
Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
den 19. november 2019.
Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
eller pr.
post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Søren Hesselbjerg Rasmussen.
Med venlig hilsen
Søren Hesselbjerg Rasmussen
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 61 93 07 54
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
2
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0008.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. mail den 19. november 2019
Sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov
om finansiel virksomhed og forskellige andre love (styrkelse af
indsatsen mod finansiel kriminalitet)
Forsikring & Pension takker for muligheden for at komme med bemærkninger til
anden del af forslaget til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virk-
somhed og forskellige andre love (styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminali-
tet).
Generelle bemærkninger
Forsikring & Pension støtter, at indsatsen mod finansiel kriminalitet styrkes, og at
der med lovforslaget gives mulighed for et øget samarbejde mellem myndighe-
derne. Forsikring & Pension finder dog, at det principielt er uhensigtsmæssigt, at
der indføres stramninger på grund af problemer i en anden branche. Forsikring &
Pension finder endvidere, at det er beklageligt med den korte frist for at komme
med bemærkninger til lovforslaget. Baggrunden er, at lovforslaget vil få indfly-
delse på de omfattede selskabers praksis for efterlevelse af reglerne. Den korte
frist giver os herudover ikke mulighed for grundigt at involvere medlemmerne.
Det, at lovforslaget allerede er fremsat, sætter endvidere høringen i et særligt
perspektiv.
Det bemærkes, at der er en yderst begrænset risiko for, at livsforsikrings- og
pensionsselskaber udnyttes til hvidvask eller terrorfinansiering. Dette fremgår
blandt andet af Finanstilsynets egen risikovurdering fra 2018, vejledningen til
hvidvaskloven og af udmeldingerne fra The Financial Action Task Force. Derudover
har SØIK i sin nationale risikovurdering for 2018 vurderet, at de nuværende kon-
trolforanstaltninger og love på forsikrings- og pensionsområdet væsentligt be-
grænser risikoen for, at pensions- og forsikringsprodukter misbruges til hvidvask.
Det er væsentligt, at dette indgår i overvejelserne i forbindelse med udmøntnin-
gen af reglerne.
Forsikring & Pension finder det herudover misvisende, at det fremgår af lovforsla-
get, at lovændringerne ikke vil have økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Forslaget vil indebære øgede omkostninger for de omfattede
selskaber, der vil skulle indrette deres praksis efter de nye regler. Lovforslaget
19.11.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Telefon: 41 91 91 91
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Marie Riber Granborg
Konsulent, cand.jur
Telefon 41 91 90 97
[email protected]
CaseNo
DocID
GES-2019-00255
392536
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
finder desuden allerede anvendelse fra den 10. januar 2020, og de omfattede
selskaber skal dermed meget hurtigt indrette sig efter disse regler, samtidig med
at de skal implementere 5. hvidvaskdirektiv. Dette har betydning for omkostnin-
gerne forbundet med reglerne.
Specifikke bemærkninger
§ 1, nr. 1 (indfrysning af midler)
Forsikring & Pension finder, at forpligtelsen til at indfryse midler uden ugrundet
ophold er formuleret uklart og uhensigtsmæssigt. Dette skal også ses i sammen-
hæng med, at manglende efterlevelse af bestemmelsen er strafsanktioneret.
Fremgangsmåden, hvorefter selskaber omfattet af hvidvaskloven skal tjekke en
offentlig myndigheds hjemmeside uden ugrundet ophold, er en alt for usikker og
utidssvarende proces til varetagelse af bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinan-
siering. Der bliver samtidig ikke i lovforslaget redegjort for, hvordan forpligtelsen
skal håndteres, såfremt det f.eks. ikke er muligt at tilgå hjemmesiden, eller der
er netværksproblemer hos enten myndigheden eller de omfattede virksomheder.
Forsikring & Pension finder, at reglen som minimum bør understøttes af en proces,
hvor der f.eks. bliver kommunikeret ud til ledelsen i alle omfattede selskaber om,
at der skal ske indfrysning af midler samtidig med, at der er et notifikationssy-
stem.
Der er i lovforslaget angivet, at den udvalgte myndighed skal offentliggøre navnet
på en fysisk eller juridisk person med henblik på, at der sker en indefrysning af
midler. Det er alt for usikkert kun at identificere pågældende ud fra et navn, da
det kan forekomme, at der er flere fysiske personer med samme navn. Det kan
ligeledes risikeres, at der er andre stavninger eller tegn i navnet, der mangler,
hvilket medfører, at det ikke er muligt at identificere pågældende. Myndigheden
bør derfor offentliggøre yderligere oplysninger ud over navn, f.eks. fødselsdato,
såfremt dette er muligt.
Det vurderes ligeledes, at det er uholdbart, at de omfattede selskaber samtidig
skal holde øje med, hvorvidt navnet efterfølgende er fjernet fra FN’s liste, og ikke
er fjernet fra myndighedens hjemmeside på grund af manglende ajourføring. Det
må være den udvalgte myndigheds ansvar at sikre, at det, der står på den på-
gældende hjemmeside, er korrekt og retvisende. Det kan ikke være de omfattede
selskabers ansvar at dobbelttjekke, hvorvidt den pågældende myndighed har
ajourført listen. Dette skal også ses i sammenhæng med den ovenfor nævnte
yderst begrænsede risiko for, at livsforsikrings- og pensionsselskaber udnyttes til
hvidvask eller terrorfinansiering.
§ 1, nr. 4 (bødeforlæg)
Forsikring & Pension støtter, at Finanstilsynets mulighed for udstedelse af admi-
nistrative bødeforlæg som udgangspunkt kun skal gælde overtrædelser inden for
hvidvaskloven, som generelt er ensartet, ukomplicerede og uden bevismæssige
tvivlsspørgsmål. Der er imidlertid i lovbemærkningerne opregnet eksempler på
overtrædelser, der er af skønsmæssig karakter, f.eks. hvorvidt politikken er til-
strækkelig eller underretninger til SØIK er korrekte og fyldestgørende. Dette er
skønsmæssige vurderinger, der bør udgå af lovforslaget, da overtrædelserne ikke
er tilstrækkelig klare og umiddelbart konstaterbare.
Forsikring & Pension
CaseNo
DocID
GES-2019-00255
392536
Side 2
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
I lovforslaget er der ikke taget højde for, hvilke kompetencer og ressourcer, der
er nødvendige i Finanstilsynet for at kunne udstede bødeforlæg i disse sager.
SØIK får samtidig en væsentlig opgave, som en form for anden instans i tvivlstil-
fælde, der inden for en kort frist skal tage stilling til sagen, såfremt der er tvivl
herom. Forsikring & Pension finder det væsentligt, at der er de fornødne kompe-
tencer i Finanstilsynet og SØIK til at løfte denne opgave.
Der mangler samtidig en afklaring af, hvorvidt Finanstilsynet er forpligtet til at
afvente en stillingtagen fra SØIK, før der tages stilling til udstedelse af admini-
strative bødeforlæg, overdrage sagen til anklagemyndigheden eller helt ind-
stille/standse en undersøgelse, samt hvorvidt indstillingerne fra SØIK skal være
bindende for Finanstilsynets stillingtagen. Dette bør præciseres i bemærknin-
gerne.
Det fremgår endvidere af lovteksten, at Finanstilsynet kan udstede bødeforlæg,
hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig. Det bør uddybes i
lovbemærkningerne, hvad ”erklærer sig skyldig” indebærer, og om en klar og
utvetydig overtrædelse af reglerne også vil kunne indebære en bøde på trods af,
at pågældende ikke har erklæret sig skyldig.
Det fremgår af lovforslaget, at bøder til direktører eller overordnede ansatte vil
udmåles til et beløb svarende til 10 procent af bødevirksomheden. Der er ikke en
nærmere angivelse af, hvilke kriterier der vil blive lagt vægt på i forbindelse med
bøder til direktører og overordnede ansatte. Der er samtidig ikke angivet, hvad
der ligger i begrebet ”direktører eller overordnede ansatte”. Det
bør være helt
klart, hvem der er målgruppen.
Der bør i lovforslaget desuden være en nærmere afklaring af, hvordan lovforsla-
gets § 78 a, stk. 2 spiller sammen med selvinkrimineringsforbuddet samt den
udvidede oplysningspligt overfor Finanstilsynet. Endelig er desuden uklart i lov-
forslaget, hvornår dette i så fald indtræder, herunder om det allerede er på tids-
punktet for ordinære inspektioner eller kun ved Finanstilsynets inspektioner, hvor
myndighederne har mistanke om konkrete overtrædelser.
Forsikring & Pension vil afslutningsvis tilkendegive, at det er vigtigt, at Finanstil-
synet også har fokus på præventive indsatser på hvidvaskområdet, således at
overtrædelser af hvidvaskloven kan forhindres. Med venlig hilsen
Forsikring & Pension
CaseNo
DocID
GES-2019-00255
392536
Marie Riber Granborg
Side 3
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0011.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att.: Søren Hesselbjerg Rasmussen
cc:
[email protected]
og
[email protected]
Lovforslag om ændring af hvidvasklo-
ven, lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love (Styrkelse af indsat-
sen mod finansiel kriminalitet)
–
anden
del
Resumé
Høringssvar
19. november 2019
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-688082-v1
Kontakt Cecilie Sander Bernbom
Finans Danmark støtter overordnet elementerne i lovforslaget vedrørende inde-
frysning af midler og videregivelse af oplysninger i forbindelse med operativt
myndighedssamarbejde.
Vi støtter fuldt ud etableringen af et operativt myndighedsforum, hvor myndighe-
der kan udveksle oplysninger i helt konkrete sager. Næste skridt bør være at få
etableret et operativt samarbejde mellem myndigheder og private. Her vil man
kunne tage udgangspunkt i Finans Danmarks Hvidvask Task Force’s forslag om
etablering af en Fælles Efterretningsenhed for Hvidvask og Terrorfinansiering
(FEHT) mellem myndigheder og pengeinstitutter.
Finans Danmark støtter som udgangspunkt, at Finanstilsynet får adgang til at ud-
stede administrative bøder også på hvidvaskområdet, da det kan bidrage til at
gøre tilsynet mere effektivt. Det skal dog samtidig understreges, at vi af retssikker-
hedsmæssige årsager mener, at adgangen til at udstede administrative bødefo-
relæg skal begrænses til tilfælde, hvor der hverken er tvivl om selve overtrædel-
sen af hvidvasklovgivningen eller bevismæssig tvivl herom. Vi finder, at den fore-
slåede model, herunder høring af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet, ikke giver den tilstrækkelige retssikkerhedsmæssige beskyt-
telse til, at vi kan støtte modellen i sin nuværende form. De i lovbemærkningerne
opregnede eksempler og principper for fastsættelse af administrative bødefore-
læg synes endvidere ikke blot at være en kodificering af en eksisterende fast
praksis.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0012.png
Høringssvar til lovforslag om ændring af
hvidvaskloven, lov om finansiel virksom-
hed og forskellige andre love (Styrkelse
af indsatsen mod finansiel kriminalitet)
–
anden del
Finans Danmark har den 5. november 2019 modtaget udkast til forslag om æn-
dring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) i høring. Vi takker for muligheden
for at afgive bemærkninger til lovforslaget, men skal dog understrege, at hørings-
fristen den 19. november 2019 er meget kort
–
særligt henset til lovforslagets væ-
sentlige betydning.
19. november 2019
Dok. nr.:
Høringssvar
Lovforslaget gennemfører dele af den brede politiske aftale fra 27. marts 2019
om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet.
FIDA-1826564804-688082-v1
Forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er et højt priorite-
ret område for Finans Danmark og vores medlemmer, og vi anerkender vores
store samfundsmæssige ansvar på området. Det er afgørende for os, at der er
stor tillid til det finansielle system, og sektoren bruger derfor mange ressourcer i ar-
bejdet med at forhindre hvidvask af penge og terrorfinansiering. For at sikre en
effektiv bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering ser Finans Danmark det
som afgørende, at der i et samarbejde mellem myndigheder og private aktører
etableres en sammenhængende indsats på området.
Finans Danmark støtter overordnet elementerne i lovforslaget vedrørende inde-
frysning af midler og videregivelse af oplysninger i forbindelse med operativt
myndighedssamarbejde. Der er dog visse steder behov for præciseringer, hvilket
vil blive forklaret nedenfor.
For så vidt angår den i lovforslaget foreslåede adgang for Finanstilsynet til at ud-
stede administrative bøder for overtrædelser af hvidvaskloven er det en mulig-
hed, der også kendes fra andre dele af den finansielle lovgivning. Finans Dan-
mark støtter som udgangspunkt, at Finanstilsynet får adgang til at udstede admi-
nistrative bøder også på hvidvaskområdet, da det kan bidrage til at gøre tilsynet
mere effektivt.
Det skal dog samtidig understreges, at vi af retssikkerhedsmæssige årsager me-
ner, at adgangen til at udstede administrative bødeforelæg skal begrænses til
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0013.png
tilfælde, hvor der hverken er tvivl om selve overtrædelsen af hvidvasklovgivnin-
gen eller bevismæssig tvivl herom. Vi finder, at den foreslåede model, herunder
høring af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, ikke
giver den tilstrækkelige retssikkerhedsmæssige beskyttelse til, at vi kan støtte mo-
dellen i sin nuværende form.
Kommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1
Til nr. 1
Med lovforslaget indføres en ny § 34 a, som i stk. 3, fastsætter en pligt for virksom-
heder og personer til uden ugrundet ophold at indefryse midler, som ejes eller
besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, hvis navn er of-
fentliggjort på den danske myndigheds hjemmeside.
19. november 2019
Høringssvar
I bemærkningerne til bestemmelsen
uddybes ”uden ugrundet ophold” til at inde-
bære, at midlerne skal indefryses umiddelbart efter, at der er sket offentliggørelse
af navnet på hjemmesiden. Det følger endvidere, at virksomheden i almindelig-
hed bør indrømmes en vis kortere tidsperiode, fra en ændring af den danske
myndigheds hjemmeside offentliggøres, til forpligtelsen til indefrysning kan kræ-
ves opfyldt og til, at der dermed kan blive tale om strafansvar for manglende op-
fyldelse. Hvad der menes med
”kortere tidsperiode”
uddybes dog ikke nærmere
i bemærkningerne.
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-688082-v1
Finans Danmark støtter forslagets stk. 1, om at offentliggøre navne på fysiske og
juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på FN’s sanktionslister og
støtter ligeledes pligten for omfattede virksomheder og personer til at indefryse
midler.
Finans Danmark skal dog bemærke, at den i lovforslaget angivne tidsramme
”uden ugrundet ophold” vil give udfordringer i praksis, hvis der heri indfortolkes en
pligt til overvågning og indefrysning i realtid. Det vil kræve omfattende ændrin-
ger i de eksisterende systemer, der ikke er mulige at indarbejde inden lovforsla-
gets ikrafttræden.
Derudover følger det af bemærkningerne til bestemmelsen, at hvis et navn fjer-
nes fra FN’s sanktionslister,
men fortsat fremgår af den danske myndigheds hjem-
meside, fx grundet myndighedens mangelfulde ajourføring af hjemmesiden, for-
udsættes det, at forpligtelsen til at indefryse midler skal anses for bortfaldet. Fi-
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0014.png
nans Danmark finder her grund til at påpege, at det er afgørende for, at penge-
institutterne kan opfylde lovgivningens krav, at oplysningerne på den pågæl-
dende hjemmeside er valide og opdateret.
Endelig fremgår det på nuværende tidspunkt af Erhvervsstyrelsens indefrysnings-
vejledning, at fysiske eller juridiske personer, der foretager indefrysning af midler
på baggrund af EU's lister, straks skal underrette Erhvervsstyrelsen herom, ligesom
der parallelt skal foretages en underretning efter hvidvasklovens § 26 til Hvidvask-
sekretariatet i Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,
hvis der opstår mistanke om finansiering af terrorisme.
Lovforslaget er imidlertid uklart i forhold til indrapportering til den/de ansvarlige
myndigheder, hvorfor vi opfordrer til, at lovforslaget tilføjes bemærkninger herom.
Ligeledes skal vi opfordre til, at den nævnte vejledning opdateres i forhold til rap-
porteringspligt til den/de ansvarlige myndigheder i tilfælde af indefrysning.
Høringssvar
19. november 2019
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-688082-v1
Til nr. 2 og 3
I lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås, at Spillemyndigheden og Skatteforvaltnin-
gen får mulighed for at dele oplysninger, der er omfattet af skattemyndigheder-
nes særlige tavshedspligt, med de myndigheder, der deltager i et operativt sam-
arbejde om at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Hermed
skal sikres, at Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden kan deltage i det opera-
tive arbejde på lige fod med de øvrige relevante myndigheder. Derudover fore-
slås det, at der generelt sikres en ubetinget tavshedspligt om de oplysninger, som
myndighederne modtager i forbindelse med det operative samarbejde.
Forslagene har til formål at fremme myndighedernes operative samarbejde om
at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Finans Danmark støtter grundlæggende initiativer, der bidrager til at styrke sam-
arbejdet om bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Øget samarbejde, viden- og
datadeling mellem myndigheder og private aktører vurderer vi således til at
være et af de mest effektive tiltag i indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.
Fra Finans Danmarks side støtter vi derfor også fuldt ud etableringen af et opera-
tivt myndighedsforum, hvor myndigheder kan udveksle oplysninger i helt kon-
krete sager. Vi mener, at det er et vigtigt skridt på vejen i forhold til at etablere et
samarbejde på tværs af alle de relevante aktører
–
både offentlige og private.
Næste skridt bør i forlængelse heraf være at få etableret et operativt samar-
bejde mellem myndigheder og private. Vi henviser her til Finans Danmarks Hvid-
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0015.png
vask Task Force’s forslag om etablering af en Fælles Efterretningsenhed for Hvid-
vask og Terrorfinansiering (FEHT) til deling af oplysninger mellem myndigheder
som politi, efterretningstjeneste, Skat og de enkelte pengeinstitutter for netop at
styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af finansiel kriminalitet.
Til nr. 4
I lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at Finanstilsynet kan udstede administrative bø-
deforelæg for overtrædelse af hvidvaskloven. Initiativet indgik i den politiske af-
tale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet fra 27. marts 2019, som Fi-
nans Danmark overordnet støtter.
Finanstilsynet har i dag på en række andre områder en adgang til at udstede
administrative bøder, og Finans Danmark støtter som udgangspunkt, at Tilsynet
får adgang til at udstede administrative bøder også på hvidvaskområdet, da det
kan bidrage til at gøre tilsynet mere effektivt.
Høringssvar
19. november 2019
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-688082-v1
Det følger af Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning, at da ordninger med admi-
nistrative bødeforelæg indebærer, at
”særmyndigheden
–
forudsat at den på-
gældende erklærer sig skyldig og rede til at betale en bøde
–
får adgang til ved
bødeforelæg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklagemyndigheden og
domstolene involveres, tilsiger væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, at en
række bestemte betingelser er opfyldt.
Særmyndigheder bør således alene have adgang til at udstede bødeforelæg
ved overtrædelse af nærmere angivne strafbestemmelser, når overtrædelserne
generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.
Endvidere bør sanktionsniveauet ligge fast.
Overtrædelserne bør således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare,
og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, bør være uden
skønsmæssige elementer af betydning.”
Vi har noteret os, at man i den politiske aftale har ønsket en mere bred adgang
for Finanstilsynet til at udstede administrative bøder, således at Finanstilsynet også
vil kunne udstede bødeforelæg i komplicerede sager, som kræver en nærmere
skønsmæssig vurdering.
Grundet bødeforelægs særlige karakter mener vi, at man skal være påpasselig
med at udvide adgangen til at udstede administrative bødeforelæg.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0016.png
Vi finder i den anledning grund til at understrege, at vi af retssikkerhedsmæssige
årsager mener, at adgangen til at udstede administrative bødeforelæg skal be-
grænses til tilfælde, hvor der hverken er tvivl om selve overtrædelsen af hvidvask-
lovgivningen eller bevismæssig tvivl herom. Vi finder, at den foreslåede model,
herunder høring af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet, ikke giver den tilstrækkelige retssikkerhedsmæssige beskyttelse til, at vi
kan støtte modellen i sin nuværende form.
Det er Finans Danmarks holdning, at i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at der
er sket en overtrædelse af hvidvasklovgivningen, men der er konkret tvivl om en-
ten selve overtrædelsen eller beviserne herfor, skal Finanstilsynet foretage en poli-
tianmeldelse, for herigennem at sikre at retsplejelovens regler kommer til at finde
anvendelse på det pågældende forhold.
19. november 2019
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-688082-v1
Høringssvar
Lovforslaget lægger imidlertid op til, at Finanstilsynet i en række af disse tilfælde
stadig vil kunne udstede en administrativ bøde efter høring af Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Det, finder vi, rummer retssikkerhedsmæssige og forvaltningsmæssige problemstil-
linger. Det skyldes primært, at Finanstilsynet som ressortmyndighed må forudsæt-
tes at besidde de nødvendige faglige kompetencer og have bedst indsigt i at
vurdere, om der er sket en overtrædelse af hvidvasklovgivningen. Høringen af
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ses derfor ikke
at give yderligere sikkerhed i forhold til vurderingen af, om der er sket en over-
trædelse. Dertil er udformningen af den forudsatte høringsproces, hvor Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i en række tilfælde
skal give et forudgående samtykke til at udstede det administrative bødefore-
læg, uklar og et udtryk for en sammenblanding af myndighedskompetencer.
I det omfang Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
skal inddrages i en undersøgelse af en potentiel overtrædelse af hvidvasklovnin-
gen, mener vi, at sagen som sådan skal overdrages til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet gennem en politianmeldelse i overens-
stemmelse med de almindelige regler efter retsplejeloven.
Vi skal herudover gøre opmærksom på, at hele høringsmodellen, ifølge hvilken
det forudsættes, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet skal høres om samtykke til det administrative bødeforelæg, kun er beskre-
vet i lovbemærkningerne. I det omfang modellen opretholdes, mener vi, at hø-
ringsmodellen skal opløftes til egentlig lovtekst med selvstændige almindelige og
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
6
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0017.png
specielle bemærkninger, der udtømmende beskriver modellen, idet der ellers vil
være tale om lovgivning gennem bemærkningerne.
Endvidere mener Finans Danmark, at de i bemærkningerne anførte eksempler i
bødekataloget for så vidt angår transaktionsprincippet ikke er udtryk for gæl-
dende ret. Vi tillader os i den forbindelse til at henvise til vores høringssvar af 21.
september 2018 til forslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Vi skal her særligt bemærke, at sektoren ikke er bekendt med retspraksis for pen-
geinstitutter, der vedrører anvendelsen af transaktionsprincippet. Endvidere skal
det præciseres, at de transaktioner der indgår i bødeberegningen alene omfat-
ter mistænkelige og eller ulovlige transaktioner, samt ikke omfatter transaktioner
der selvstændigt er forældede.
19. november 2019
Dok. nr.:
Høringssvar
De i lovbemærkningerne opregnede eksempler og principper for fastsættelse af
administrative bødeforelæg synes derfor ikke blot at være en kodificering af en
eksisterende fast praksis. Vi er derfor bekymrede for, at de angivne eksempler
kan føre til forskellig praksis for fastsættelsen af administrative bødeforelæg og
bøder pålagt af domstolene.
FIDA-1826564804-688082-v1
Vi er derudover bekymrede for, at anvendelsen af transaktionsprincippet som
anført i lovforslaget i en række tilfælde vil kunne føre til meget disproportionale
sanktioner, der hverken kan forventes vedtaget eller pålagt som bøde af dom-
stolene. Vi opfordrer derfor til, at den angivne anvendelse af transaktionsprincip-
pet for fastsættelse af administrative bødeforelæg revurderes.
Der bør under alle omstændigheder udarbejdes en realistisk konsekvensanalyse
omkring principperne for administrative bødeforelæg, som omfatter alle typer og
størrelser af pengeinstitutter, kunder og transaktioner, idet de nuværende eksem-
pler i lovbemærkningerne ikke giver et dækkende billede. Finans Danmark ind-
går gerne i et udvalgsarbejde herom.
Det bør yderligere præciseres i bemærkningerne, at den beskrevne model for
administrative bødeforelæg alene kan anvendes i forhold til overtrædelser, som
ligger efter lovens ikrafttræden, jf. forbuddet mod straffelovgivning med tilbage-
virkende kraft i straffelovens § 3.
Endelig finder Finans Danmark, at det ikke fremstår klart, hvorvidt den foreslåede
§ 78 a, i hvidvaskloven skal læses i sammenhæng med gældende § 78. Ud-
gangspunktet for § 78 er, at der udstedes bøder for forsætlig eller grov uagtsom
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
7
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0018.png
overtrædelse af en række forpligtelser i hvidvaskloven. Formuleringen af § 78 a,
og særligt lovbemærkningerne (og de heri angivne eksempler på udmåling af
administrative bøder) kan give anledning til tvivl om, hvorvidt § 78 a, skal forstås
som en udvidelse af muligheden for at give bøder. Det må lægges til grund, at
der fortsat gælder et krav om, at overtrædelsen skal være forsætlig eller groft
uagtsom. Vi mener dog, at der er et behov for, at bestemmelsen og de tilhø-
rende bemærkninger behandles nærmere for blandt andet at uddybe, hvornår
administrative bøder forventeligt er den proportionale reaktionsmulighed, samt
at de almindelige strafferetlige principper for strafudmåling vil blive iagttaget,
herunder i forhold til sanktionsudmåling ved flere forhold.
§2
I lovforslagets § 2 er fastsat, at loven træder i kraft den 10. januar 2020. Det bør
følge af bestemmelsen, at lovforslaget alene gælder fremadrettede overtrædel-
ser.
Høringssvar
19. november 2019
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-688082-v1
Med venlig hilsen
Kjeld Gosvig-Jensen
Direkte: 4083 8327
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
8
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0019.png
Til Finanstilsynet
Sendt til:
[email protected]
Kopi til:
[email protected] og [email protected]
20. november 2019
J.nr. 2019-11-0303
Dok.nr. 151509
Sagsbehandler
Rasmus Arslev
Høring over udkast til lovforslag
Ved brev af 5. november 2019 har Finanstilsynet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til udkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet).
Med udkastet til lovforslag foreslås i de omhandlede love indsat bestemmelser, som bl.a. skal
gennemføre initiativer fra den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod
finansiel kriminalitet, der kræver lovændringer, herunder muligheden for at dele oplysninger i
forbindelse med et endnu tættere og fast operationelt samarbejde om bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering i HvidvaskForum.
Om dette samarbejde fremgår følgende af pkt. 2.3.3. i de almindelige bemærkninger:
”Bestemmelsen må generelt anses som en national hjemmelsbestemmelse til at dele op-
lysninger i samarbejdet. Med bestemmelsen er det således vurderet, hvilke aktører, det er
relevant at få med i samarbejdet og dermed også hvilke myndigheder, der er relevante
modtagere af oplysningerne. Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden vil således ikke
skulle foretage en konkret vurdering af, om der i den foreliggende situation er hjemmel til
at videregive de pågældende oplysninger i et operativt myndighedssamarbejde, ligesom
de ikke vil skulle foretage en vurdering af, om oplysningerne er relevante for alle de modta-
gende myndigheder i det operative samarbejde.”
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Det fremgår endvidere af punkt 2 i de almindelige bemærkninger om forholdet til databeskyt-
telseslovgivningen, at:
”Fremover vil Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden med hjemmel i bestemmelsen
kunne videregive oplysninger til myndigheder i et operativt samarbejde, uanset at oplys-
ningen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 17, og uanset at oplysningen ud fra en
konkret vurdering ikke er relevant for alle myndigheder, der deltager i et operativt samar-
bejde. Delingen kan ske inden for de databeskyttelsesretlige rammer.
Det er i den forbindelse vurderingen, at den behandling, der lægges op til, vil være i over-
ensstemmelse med forordningens artikel 5 om principperne for behandling af personop-
lysninger.
[…]
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Det har været overvejet, om formålet med videregivelse af oplysninger kan tilgodeses på
anden vis. Det vurderes ikke muligt, da skattemyndighedernes særlige tavshedspligt som
udgangspunkt er ubetinget, medmindre videregivelse ud fra en konkret vurdering er be-
rettiget. Dertil kommer, at det ikke vil kunne udelukkes, at Skatteforvaltningen og Spille-
myndigheden på møder i et operativt myndighedssamarbejde vil kunne komme i en situ-
ation, hvor Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden vil skulle videregive oplysninger,
som ud fra en konkret vurdering ikke eller ikke umiddelbart er relevant for en eller flere af
de deltagende myndigheder.
Det er vurderingen, at videregivelse i sådanne tilfælde til den eller de deltagende myndig-
heder i et operativt samarbejde, for hvem oplysningen umiddelbart ikke vil være relevant,
også vil være nødvendig for at tilgodese formålet med behandlingen.”
Side 2 af 3
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles (»dataminimering«). Den beskrevne ordning om et endnu tættere og fast
operationelt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering vil – som følge af
ordningens særlige karakter – efter tilsynets opfattelse i et vist omfang begrænse rækkevid-
den af forpligtelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Det følger imidlertid af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, at medlemsstaterne
ved lovgivningsmæssige foranstaltninger kan begrænse rækkevidden af bl.a. forordningens
artikel 5, når en sådan begrænsning respekterer det væsentligste indhold af de grundlæg-
gende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning
i et demokratisk samfund af hensyn til f.eks. forebyggelse, efterforskning, afsløring eller rets-
forfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder be-
skyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed, jf. forordningens artikel
23, stk. 1, litra d.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at navnlig skal enhver lovgivningsmæssig for-
anstaltning, der er omhandlet i stk. 1, som minimum, hvor det er relevant, indeholde speci-
fikke bestemmelser vedrørende:
a) formålene med behandlingen eller kategorierne af behandling
b) kategorierne af personoplysninger
c) rækkevidden af de indførte begrænsninger
d) garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel
e) specifikation af den dataansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige
f) opbevaringsperioder og de gældende garantier under hensyntagen til behandlin-
gens karakter, omfang og formål eller kategorier af behandling
g) risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, og
h) de registreredes ret til at blive underrettet om begrænsningen, medmindre dette
kan skade formålet med begrænsningen.
I udkastet til lovforslag ses Finanstilsynet i et vist omfang af have forholdt sig til nogle af de
ovennævnte hensyn i bemærkningerne. Finanstilsynet bør overveje, om der i lovforslaget –
enten direkte i lovteksten eller i bemærkningerne – med fordel, hvis det findes relevant, kan
tages stilling til nogle af de hensyn, som ikke er berørt i udkastet.
Datatilsynet forudsætter, at de grundlæggende principper om behandling af personoplysnin-
ger, herunder dataminimeringsprincippet, i videst mulige omfang vil blive tilgodeset i forbin-
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
delse med den praktiske udførelse af det operationelle samarbejde. Dette kan efter tilsynets
opfattelse eksempelvis ske ved alene at videregive personoplysninger mundtligt, hvis det er
muligt i forhold til behandlingsformålet, samt ved i videst mulige omfang at begrænse myndig-
hedernes elektroniske registrering af oplysninger, som modtages fra en anden myndighed.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Rasmus Arslev
Side 3 af 3
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0022.png
Finanstilsynet,
Århusgade 110,
2100 København Ø,
Att.: Søren Hesselbjerg Rasmussen
[email protected]
kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Frederiksberg d. 19. november 2019
Forslag til Lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige
andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)
ISOBRO har modtaget høringsskrivelse af 5. november 2019 vedrørende forslag om ændring af
hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love.
Ændringsforslaget giver ISOBRO anledning til følgende bemærkninger:
ISOBRO er enig i, at der i stadig stigende grad er behov for effektive og afskrækkende værn
mod hvidvask. Hvidvask skader ikke kun tilliden til det finansielle system, men skader alle de
områder, hvor hvidvask forekommer, herunder indsamlingsmarkedet som ISOBRO beskæftiger
sig med.
I lighed med hvad ISOBRO anførte i forbindelse med høringen i relation til forslaget om æn-
dring af indsamlingsloven, der også er et led i indsatsen mod terrorfinansiering og hvidvask,
finder ISOBRO igen anledning til at pege på, at ingen tiltag vil have den ønskede effekt, hvis
ikke der samtidig tilvejebringes de nødvendige ressourcer til at styrke indsatsen i alle de nød-
vendige led.
Trods de betænkeligheder der naturligt gør sig gældende, når der åbnes for en videregivelse af
oplysninger, som ellers ikke havde været mulig, kan ISOBRO tilslutte sig forslaget om, at der
gives adgang til videregivelse af oplysninger i forbindelse med et operativt samarbejde om
hvidvask og terrorfinansiering.
ISOBRO finder i denne sammenhæng anledning til at pege på, at videndeling har en central be-
tydning, ikke alene i forhold til mulighederne for indgriben i en konkret sag, men også i forhold
til at udstyre relevante aktører med den viden, som er nødvendig for, at de i det hele taget har
mulighed for at opdage de forhold, der kan have relation til hvidvask. Udviklingen af de meto-
der, der anvendes i forbindelse med hvidvask, ændrer sig så hurtigt, at en effektiv videndeling
og erfaringsudveksling må anses at være et af de tiltag, der, hvis det anvendes rigtigt, i høj grad
kan være med til at styrke indsatsen mod hvidvask.
ISOBRO vil derfor gerne i denne forbindelse opfordre til, at det tages op til fornyet vurdering,
hvilke aktører, det er relevant at få med i samarbejdet, indenfor hvilket videndeling kan ske, og
hvilke aktører der dermed kan videndeles med.
ISOBRO, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg - telf. 38 48 46 80
www.isobro.dk - email: [email protected]
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0023.png
ISOBRO finder endvidere anledning til at pege på, at det også med fordel kunne tages under
overvejelse, om der, udover den af lovforslaget omfattede konkrete videndeling og udveksling
af oplysninger, kunne etableres et lidt større forum, hvor mere generel viden, om f.eks. nye
mønstre der findes mistænkelige, eller eksempler på problematisk adfærd, som kræver skærpet
opmærksomhed, kunne udveksles mere bredt med aktører som eksempelvis Advokatrådet, FSR
–
danske revisorer og Danske Ejendomsmæglerforening.
Det er ISOBROs opfattelse at en række aktører møder problematiske forhold relateret til hvid-
vask så sjældent, at de vil have større vanskeligheder ved at identificere disse, hvis ikke de lø-
bende er blevet holdt orienteret om eksempler på hvidvask og i hvilke sammenhænge hvidvask
indgår. Videndeling indenfor et bredere forum kunne være et af de redskaber, der kunne føre til,
at problematiske forhold afdækkes på et tidligt tidspunkt i processen, hvilket vil lette indsatsen
og det samlede ressourceforbrug.
I forbindelse med høringen i relation til indsamlingsloven pegede ISOBRO på, at som forholde-
ne er nu, er en § 8A godkendelse ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er tale om en
uproblematisk organisation, og ISOBRO opfordrede til, at det blev taget under overvejelse at
lade Skattestyrelsen få adgang til relevante informationer og videndeling som led i godkendel-
sesproceduren, således at der så tidligt som muligt sættes ind med et forsøg på at identificere
mulige problematiske forhold. Denne opfordring gentages hermed, idet det samtidig tilføjes, at
det efter ISOBROs opfattelse med fordel kunne tages under overvejelse at udvide kredsen af
aktører, der kan videndeles med, til også at omfatte ikke-offentlige myndigheder.
Med venlig hilsen
ISOBRO
Mette Grovermann
Generalsekretær
ISOBRO, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg - telf. 38 48 46 80
www.isobro.dk - email: [email protected]
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0024.png
Høringssvar
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Projektleder: Henrik Rothe
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af
hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og
forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod
finansiel kriminalitet)
Som følge af den korte høringsfrist har Justitia valgt at koncentrere sit høringssvar om den del af
lovforslaget, som efter Justitias opfattelse indeholder de største retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder, nemlig forslaget om en ny § 78a i hvidvaskloven, som giver Finanstilsynet hjemmel
til at udfærdige administrative bødeforlæg i forhold til både virksomheder og personer.
Adgangen til at afgøre en sag om overtrædelse af hvidvaskloven er efter gældende ret reguleret i
retsplejelovens § 832, som giver anklagemyndigheden
–
i disse sager SØIK
–
adgang til at udstede
et bødeforlæg, men denne adgang er underkastet de samme begrænsninger som adgangen til at
rejse tiltale for overtrædelse af hvidvaskloven, hvilket indebærer, at der ikke må udfærdiges
bødeforlæg i sager, hvor anklagemyndigheden ikke skønner, at en egentlig retssag vil kunne føre til
domfældelse af sigtede. Både i sager, der er efterforsket af politiet, SØIK eller en anden myndighed
har anklagemyndigheden således en selvstændig pligt til at efterprøve grundlaget for sigtelsen forud
for udfærdigelsen af et bødeforlæg.
Anvendelsen af administrative bødeforlæg indebærer i lighed med bødeforlæg efter retsplejelovens
regler ressourcemæssigt den fordel, at domstolene ikke belastes med en række sager og yderligere
den ressourcemæssige fordel, at heller ikke politi og anklagemyndighed som udgangspunkt skal
involveres i sagsbehandlingen.
For de erhvervsdrivende virksomheder og enkeltpersoner som
–
hvis lovforslaget vedtages-
modtager et administrativt bødeforlæg vil det kunne opfattes som en fordel at kunne undgå
tidsspildet og ubehagelighederne ved en politimæssig efterforskning, tiltalerejsning og en
efterfølgende retssag, uanset at bøder efter hvidvaskloven kan være af en endog meget betydelig
størrelse.
Det foreliggende lovforslag har efter bemærkningerne som forudsætning, at de overtrædelser af
hvidvaskloven, der kan mødes med et administrativt bødeforlæg, er ukomplicerede og uden
bevismæssige tvivlsspørgsmål. Sanktionsniveauet bør endvidere ligge fast. Sagens afgørelse skal
derfor i det hele være uden skønsmæssige elementer af betydning. Såfremt Finanstilsynet skønner,
at en overtrædelse af hvidvaskloven ikke er klar, men giver anledning til skønsmæssige vurderinger,
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
1
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0025.png
Høringssvar
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Projektleder: Henrik Rothe
uden at der dog foreligge væsentlig bevismæssig tvivl, anføres det i lovforslagets bemærkninger, at
Finanstilsynet i sådanne tilfælde skal indhente samtykke fra SØIK til at udstede et bødeforlæg. Det
samme gælder, hvis der i den enkelte sag opstår spørgsmål om skærpende eller formildende
omstændigheder.
Justitia bemærker hertil, at den omstændighed, at det er Finanstilsynet selv og ikke
anklagemyndigheden (SØIK), der udfærdiger bødeforlægget indebærer, at en vigtig kontrol går tabt.
Anklagemyndigheden har pligt til at foretage en selvstændig prøvelse af grundlaget for bødekravet,
således at dette kun fremmes, hvis en tiltalerejsning skønnes at kunne føre til domfældelse. Selv om
det lægges til grund, at Finanstilsynet kun vil udfærdige bødeforlæg, hvor der ikke efter tilsynets
opfattelse er behov for forelæggelse af sagen for SØIK, eller overdragelse af sagen til dem, er det
Justitias vurdering, at den foreslåede ordning er retssikkerhedsmæssig betænkelig, idet det er
almindeligt anerkendt, at straffesager om overtrædelse af særlovgivningen viser, at der kan være ret
betydelige
forskelle
i
bevisvurdering
og
regelfortolkning
hos
særmyndigherder,
anklagemyndigheden og domstolene. Anklagemyndighedens kritiske gennemgang af anmeldelser
fra særmyndighederne frasorterer et ikke ubetydeligt antal sager, og selv i de sager der herefter
rejses med tiltale, frifinder domstolene i et vist omfang. Der kan derfor ikke ses bort fra risikoen for,
at sager, som ikke kunne føre til domfældelse fremmes som administrative bødeforlæg, og
imødegåelsen af denne risiko afhjælpes efter Justitias opfattelse ikke ved den i lovbemærkningerne
beskrevne pligt til i tvivlstilfælde at indhente samtykke fra SØIK, idet det jo netop er Finanstilsynet
selv, der skal vurdere, om sagen skal forelægges SØIK, med den ikke ubetydelige risiko for fejlskøn
denne model indebærer.
Hertil kommer, at det efter Justitias vurdering langtfra kan udelukkes, at både erhvervsdrivende og
enkeltpersoner i et vist omfang vil vedtage administrative bøder på trods af, at de ikke anser sig for
skyldige. Motiverne hertil kan være mange. For det første kan ønsket om at undgå en retssag være
begrundet i en økonomisk kalkule, som fører til, at det bedre kan betale sig for virksomheden at
betale en bøde her og nu fremfor at blive frifundet efter en langvarig retssag. For det andet kan der
være en meget betydelig interesse i at undgå den medieomtale, som kan være forbundet med en
retssag - også selvom denne måtte ende med en frifindelse. Disse omstændigheder indebærer en
risiko for, at de personer og virksomheder, der præsenteres for et bødeforlæg, baserer deres
overvejelser om bødeforlægget skal vedtages på forretningsmæssige overvejelser og ikke på om de
anser sig for skyldige. En sådan situation er ikke acceptabel i en retsstat.
Endelig må det fremhæves, at der er den helt afgørende forskel på, om en sag behandles som et
administrativt bødeforlæg eller et bødeforlæg i strafferetsplejens former, at den der præsenteres for
et administrativt bødeforlæg, ikke har krav på bistand fra en advokat i overensstemmelse med
strafferetsplejens regler herom. Selv om der vil kunne være tale om meget betydelige bøder, vil der
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0026.png
Høringssvar
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Projektleder: Henrik Rothe
derfor formentlig være en del sager, hvor både virksomheder og enkeltpersoner ikke indhenter
rådgivning fra en advokat, når sagen behandles som et administrativt bødeforlæg.
På den baggrund er det Justitias samlede vurdering, at det retssikkerhedsmæssigt er meget
betænkeligt at give Finanstilsynet kompetence til at udstede administrative bøder. Den foreslåede
bestemmelse i hvidvasklovens § 78a, stk. 1 bør derfor ikke gennemføres, og det bør derfor fortsat
tilkomme SØIK at udfærdige bødeforlæg for overtrædelse af hvidvaskloven.
Såfremt det politisk besluttes at ændre i reglerne for bødeforlæg efter hvidvaskloven, er det Justitias
anbefaling, at der gennemføres en regel svarende til konkurrencelovens § 23b, hvorefter
Konkurrencestyrelsen med samtykke i hver enkelt sag fra SØIK kan udfærdige bødeforlæg. Det
bemærkes, at også sager efter konkurrenceloven kan være meget komplekse og involvere betydelige
bødekrav.
En sådan model vil gennem SØIKs judicielle kontrol mindske de retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder, der er forbundet med det foreliggende lovforslag.
Med venlig hilsen
Henrik Rothe
Projektleder
Adjungeret professor på CBS
JUSTITIA
Mobil/Cell
+45 24 81 00 71
E-mail:
[email protected]
http://www.justitia-int.org
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
3
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0027.png
Formand: Kristian Mølgaard
Finanstilsynet
Sendt på mail til:
[email protected]
[email protected]
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
[email protected]
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
[email protected]
www.lffa.dk
19. november 2019
Høring over forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)
–
Anden del
Finanstilsynet har den 5. november sendt ovenstående lovforslag i høring.
Høringen har været drøftet i bestyrelsen for Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).
Lovforslaget vedrører bl.a. en sikring og udvidelse af tilsyns- og kontrolmulighederne overfor finansielle virk-
somheder. LFFA har ingen bemærkninger til disse dele af lovforslaget.
Derimod giver lovforslagets bestemmelser om Finanstilsynets mulighed for udstedelse af administrative bø-
deforlæg for overtrædelse af hvidvaksloven anledning til bemærkninger. Der er efter LFFA’s opfattelse flere
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens §
78a. Det gælder særligt spørgsmål om forsvarerbistand og aktindsigt.
Den foreslåede ordning har ligheder med eksempelvis ordningen om udstedelse af administrative bøder på
skatteområdet, jfr. skattekontrollovens kapitel 10. Den foreslåede ordning på hvidvaskområdet indeholder
imidlertid ikke alle de retssikkerhedsmæssige garantiforskrifter, som er indført på skatteområdet.
Det gælder særligt adgangen til forsvarerbeskikkelse. Da de omfattede sager af natur er bødesager, er de
ikke omfattet af reglen om obligatorisk forsvarerbeskikkelse i retsplejelovens § 731.
Det er efter LFFAs opfattelse retssikkerhedsmæssigt afgørende, at der er ubetinget adgang til forsvarerbi-
stand, når pålæggelse af straf uddelegeres fra domstolene til forvaltningen. På hvidvaskområdet er det sær-
ligt klart, fordi bøderne kan være meget betydelige og fordi selve ordningen om udstedelse af administrative
bøder indeholder en kompliceret vurdering af, om Finanstilsynet i den konkrete sag overhovedet er kompe-
tent til at udstede bøder, jfr. de generelle bemærkninger side 9-10 og de omfattende specielle bemærkninger
til den foreslåede bestemmelse i § 78a.
LFFA skal derfor kraftigt opfordre til, at der
–
såfremt ordningen om administrative bøder vedtages
–
samti-
dig indføres bestemmelser eller vedtages en særskilt lovgivning svarende til lovbekendtgørelse nr. 827 af 25.
august 2005 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag. Det vil sikre
ubetinget adgang til forsvarerbistand og det vil samtidig sikre adgang til aktindsigt for den sigtede. I så fald
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
bør samtidig indføres en bestemmelse svarende til skattekontrollovens § 88, stk. 2 om adgang til aktindsigt,
såfremt den sigtede ikke benytter sig af forsvarer.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0029.png
Victoria Dyrehave Rasmussen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Thomas Benjamin Johansen <[email protected]>
20. november 2019 14:31
Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT)
Christian Brandt
SV: Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel
kriminalitet) - anden del
Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, LOF og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet); Høringsbrev.pdf; Lovforslag -
anden del.pdf
Til
Finanstilsynet
Søren Hesselbjerg Rasmussen
Jeg henviser til vores tidligere fremsendte høringssvar til første del af det samlede lovforslag jf. vedhæftede mail, da
vi mener at vores betragtninger heri, om anvendelse af relevante data i offentlige registre til bekæmpelse af
hvidvask/terrorfinansiering, også er relevant for det kommende nedsatte operative myndighedsforum.
Med venlig hilsen
Thomas Benjamin Johansen
Chefkonsulent, Finans og Leasing
Torveporten 2, 4. sal
2500 Valby
Tlf 27369019
[email protected]
www.finansogleasing.dk
Fra:
Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT) <[email protected]>
Sendt:
5. november 2019 14:26
Til:
Høringer <[email protected]>
Cc:
Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT) <[email protected]>
Emne:
Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) - anden del
Til alle høringsparter
Hermed sendes anden del af udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og
forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) i høring.
Lovudkastet udgør andel del af det samlede lovforslag. Første del af lovforslaget blev sendt i høring den 28. august
2019 med frist for høringssvar den 25. september 2019.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lovforslag.
1
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0030.png
Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
den 19. november 2019.
Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
eller pr.
post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Søren Hesselbjerg Rasmussen.
Med venlig hilsen
Søren Hesselbjerg Rasmussen
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 61 93 07 54
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
2
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0031.png
Victoria Dyrehave Rasmussen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Thomas Benjamin Johansen <[email protected]>
25. september 2019 11:48
[email protected]
[email protected]; [email protected]; Christian Brandt
Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, LOF og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)
190823 tabel adgang til data.docx
Til
Finanstilsynet, Søren Hesselbjerg Rasmussen
Tak for det fremsendte udkast til ændringer af hvidvaskloven.
Finans og Leasing har ikke bemærkninger til selve lovforslaget, men vi vil gøre opmærksom vores brev (af 23. august
2019) til Erhvervsministeren, hvori vi blandt andet anmoder ministeren om at arbejde for bedre adgang til data fra
offentlige registre til brug for bekæmpelse af svindel, herunder også til brug for bedre KYC (Know your Customer) til
bekæmpelse af hvidvask/terrorfinansiering.
Bl.a. kan nævnes leasingselskabers adgang til E-skat-data samt adgang til politiets register over stjålne pas/kørekort.
Se for yderligere vedhæftet tabel.
Uddrag af brev til Erhvervsministeren:
”
…..
Vi foreslår på helt generelt plan en koordinering forankret i Erhvervsministeriet/Finanstilsynet af finansielle
virksomheders forskellige behov for adgang til data rundt omkring i den offentlige forvaltning
Vi vil …. opfordre dig til, at du bringer Erhvervsministeriet/Finanstilsynet i spidsen for en koordinering af banker,
forbrugslåneselskaber og leasingselskabers forskellige ønsker om at få adgang til offentlige data til brug for
forskellige legitime formål.
Til illustration af behovet sendes
vedhæftede
notat, hvor vi har samlet en række helt centrale data og illustreret til
hvilke anerkendelsesværdige formål de kan tjene. Som det ses findes disse data på kryds og tværs af mange
forskellige styrelser/ministerier. Til yderligere beskrivelse af vores ønsker henviser jeg til vores årsberetning
vedhæftet
hvor der på side 10-11 er en lidt længere beskrivelse af baggrunden for de forskellige ønsker om data.
Formålene er både generel bekæmpelse af svindel som i vidt omfang lapper over med data til brug for KYC efter
hvidvaskloven og med henblik på at undgå finansiering af terrorisme og sidst, men ikke mindst foretagelse af den
bedst mulige kreditværdighedsvurdering på baggrund af fyldestgørende og veldokumenterede oplysninger, således
som det kræves af Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden.
Finanstilsynet er den primære ”indpisker” for såvel overholdelse af hvidvask som
forbrugerbeskyttelse/kreditværdighedsvurdering. Vi finder det derfor naturligt at Finanstilsynet også inddrages i
erhvervets overvejelser om, hvorledes myndighedernes krav om at opfylde de relevante lovpligter bedst kan udleves
ved hjælp af offentlige data.
Vi foreslår på den baggrund, at det overvejes, om ikke Erhvervsministeriet i samarbejde med Finanstilsynet kunne
etablere et fælles forum sammen med relevante repræsentanter for den finansielle sektor med fokus på adgang til
offentlige data. Alt med henblik på at få en struktureret diskussion og tilgang til emnet, såfremt det findes relevant
at henvende sig til et andet ministerium/styrelse med henblik på at få adgang til relevante data.
…..
1
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0032.png
”
Forslagene er også sendt til Hvidvaskforum+ jf. mail af 30. august 2019.
Med venlig hilsen
Thomas Benjamin Johansen
Chefkonsulent, Finans og Leasing
Torveporten 2, 4. sal
2500 Valby
Tlf 27369019
[email protected]
www.finansogleasing.dk
Fra:
Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT) <[email protected]>
Sendt:
28. august 2019 11:40
Til:
Høringer <[email protected]>
Cc:
Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT) <[email protected]>
Emne:
Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)
Til alle høringsparter
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige
andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) i høring.
Lovudkastet udgør første del af det samlede lovforslag. Anden del, der blandt andet vil indeholde en mulighed for
Finanstilsynet til at udstede administrative bødeforelæg, vil blive udsendt snarest muligt.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lovforslag.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række nye tiltag, som styrker indsatsen mod hvidvask og
terrorfinansiering. Ændringerne skal blandt andet være med til at sikre, at Finanstilsynets tilsynsmuligheder med
den finansielle sektor styrkes for derigennem at undgå, at det finansielle system misbruges af kriminelle, der
løbende forsøger at finde nye metoder og veje til hvidvask af kriminelt udbytte og anden finansiel kriminalitet.
Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
den 25. september 2019.
Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
eller pr.
post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Søren Hesselbjerg Rasmussen.
Med venlig hilsen
Søren Hesselbjerg Rasmussen
2
 L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110558_0033.png
Jurdisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 61 93 07 54
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
3