L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
L 58 Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. oktober 2019

Strafferetskontoret

Malene Lynggaard

2019-731-0047

1256532

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af hvidvaskloven (Hvid-

vasksekretariatets funktion og opgavevaretagelse)

I. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. september 2019 til den 1.

oktober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Akademisk Ar-

kitektforening, Amnesty International, Andelskassen, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Danish Venture Capital and

Private Equity Association, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks National-

bank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktio-

nærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Boldspils-Union, Dansk

Byggeri, Danske Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

(DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk

Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater,

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske

Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommer-

forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmægler-

forening, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum, Erhvervsstyrelsen, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel

Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere

for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/

Kim Stormly Hansen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen

Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring

& Pension, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosake-

witsch, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Hore-

sta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationer-

nes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Den-

mark Chapter, IT-branchen, Justitia, Institut for Menneskerettigheder, Kom-

muneKredit, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kuratorforeningen,

KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsdæk-

kende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsfor-

eningne KRIM, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(LD), Moderniseringsstyrelsen, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S,

Nets, Nordic Blockchain Association, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes

Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, Politidirektørforeningen,

Politiforbundet, Postnords Juridiske afdeling, Retspolitisk Forening, Revi-

sornævnet, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrel-

sen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Søfartsstyrelsen, Te-

lekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securi-

ties A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency Internati-

onal Danmark, Ørsted, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i

Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland , Kø-

benhavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Syddansk Universitet, Juridisk

Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og Aarhus Universitet, Juri-

disk Institut.

Der er modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Revisorer, Dansk Industri, Da-

tatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans

og Leasing, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans Danmark, For-

brugerombudsmanden, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Politifor-

bundet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Søfartsstyrelsen,

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

II. Høringssvarene

1. Generelt

Østre og Vestre Landsret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri

Dansk Industri, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen, Domstolsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, For-

brugerombudsmanden, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut

for Menneskerettigheder KL, Politiforbundet, Rigspolitiet, Rigsrevisi-

onen

Søfartsstyrelsen

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Det Kriminalpræventive Råd

anser det for at være af stor betydning, at

der pågår et arbejde i EU vedrørende forebyggelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering og anerkender, at der er behov for regulering på tværs af lande-

grænser. Det Kriminalpræventive Råd bemærker i øvrigt, at lovforslaget

blandt andet søger at sikre en smidig kommunikation mellem medlemslan-

denes efterretningsenheder, hvilket er en vigtig forudsætning for forebyg-

gelse.

Erhvervsstyrelsen

oplyser, at lovforslaget ikke medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet, og styrelsen har dermed ikke yderligere be-

mærkninger.

Finans Danmark

støtter formålet med lovforslaget, som skal bidrage til at

understøtte Hvidvasksekretariatet og sikre klare rammer for sekretariatets

arbejde. Finans Danmark bemærker endvidere bl.a., at Hvidvasksekretaria-

tet er en af de afgørende aktører i den danske bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering, og at sekretariatets formidling af nye tendenser og udvik-

ling i risikobilledet på området er afgørende for, at de private aktører kan

tilrettelægge deres egen indsats mest effektivt. Endelig benytter Finans Dan-

mark lejligheden til at fremhæve det gode og konstruktive samarbejde, der

er etableret mellem sekretariatet og sektoren og bemærker, at det er væsent-

ligt at sikre, at de øgede ressourcer afsat med de seneste politiske aftaler på

området til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering modsvares af en

opnormering på myndighedssiden i forhold til efterforskning.

Finans og Leasing

anser det for positivt, at Hvidvasksekretariatet for udvi-

dede beføjelser til at udveksle oplysninger med andre finansielle efterret-

ningsenheder, og bemærker, at det vil styrke bekæmpelsen af kriminalitet.

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Endvidere bemærker Finans og Leasing, at det ligeledes ville være af stor

værdi, såfremt private virksomheder kunne udveksle oplysninger om svin-

del og svindelforsøg. Finans og Leasing har på den baggrund anmodet Da-

tatilsynet om at oplyse om mulighederne herfor.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

henviser til høringssvaret fra Fi-

nans Danmark.

2. Rapporteringsforpligtelse for selvregulerende organer udpeget til at

modtage oplysninger omfattet af underretningspligten i hvidvasklovens

§ 26, stk. 1

Advokatrådet

vurderer, at den rapporteringsforpligtelse

i forhold til ”ind-

beretninger om mulige overtrædelser

af denne lov”,

som foreslås indført i §

26 a, nr. 1, giver anledning til at overveje, om grundlaget for Advokatsam-

fundets påbud i forbindelse med udkørende tilsyn, ligeledes skal indberettes

efter ordningen. Sekretariatet for Advokatsamfundet bemærker i øvrigt, at

det kan overvejes, om indberetninger modtaget via telefon, e-mail eller

whistleblowerordning er omfattet af indberetningspligten.

Det forudsættes, at bestemmelsen i nr. 1, omfatter oplysninger som, indgives

til Advokatsamfundet. Bestemmelsen omfatter således ikke forhold, som Ad-

vokatrådet måtte blive bekendt med i forbindelse med udkørende tilsyn. Som

det fremgår af pkt. 2.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger er rap-

porteringspligten i nr. 1 i den foreslåede § 26 a, nr. 1, imidlertid ikke af-

grænset til oplysninger, om hvilke der gælder en indberetningspligt. Rap-

porteringsforpligtelsen omfatter således også oplysninger om eventuelle

overtrædelser af hvidvaskloven, som af egen fri vilje videregives til Advo-

katsamfundet f.eks. via telefon, e-mail eller whistleblowerordning, idet så-

danne oplysninger potentielt kan være ligeså relevante for oplysningsgrund-

laget for den nationale risikovurdering på hvidvaskområdet, som oplysnin-

ger omfattet af en egentlig indberetningspligt. I anledning af det afgivne

høringssvar er det i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse præci-

seret, at rapporteringsforpligtelsen i relation til oplysninger omfattet af nr.

1, ikke omfatter sådanne oplysninger, som på baggrund af oplysningernes

form eller indhold af sekretariatet for Advokatsamfundet vurderes grund-

løse.

For så vidt angår Advokatrådets påbud bemærkes, at nr. 3 i den foreslåede

bestemmelse indeholder en selvstændig rapporteringsforpligtelse i forhold

til antallet og indholdet af foranstaltninger truffet af Advokatrådet efter

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

hvidvasklovens § 64, stk. 2, med henblik på at overvåge, at virksomheder og

personer omfattet af loven overholder deres forpligtelser i medfør af kapitel

2 om risikovurdering og risikostyring, kapitel 3 om kundekendskabsproce-

durer og kapitel 5 om undersøgelses-, noterings-, underretnings-, oplys-

nings og opbevaringspligt.

3. Hvidvasksekretariatets ansvar for i samarbejde med andre myndig-

heder at udarbejde og opdatere den nationale risikovurdering på hvid-

vaskområdet

Finans Danmark

anfører, at det ikke i forbindelse med den foreslåede be-

stemmelse i § 29, stk. 3, angives hvor ofte risikovurderingen skal opdateres,

og bemærker i den forbindelse, at det vil være ønskeligt, hvis opdateringen

sker én gang årligt henset til den store betydning som den nationale risiko-

vurdering har for det arbejde, som udføres af de personer og virksomheder,

som er omfattet af hvidvaskloven.

Selvom det umiddelbart kan synes formålstjenligt at indføre et fast tidsmæs-

sigt krav til opdateringen af den nationale risikovurdering, er det vurderin-

gen, at det vil være uhensigtsmæssigt i loven at fastsætte et sådant krav

herom, henset til at der løbende kan opstå behov for at tilpasse hyppigheden

af opdateringen (herunder i nedgående retning) som følge af nye opståede

tendenser, risici mv.

4. Hvidvasksekretariatets beføjelse til at indhente oplysninger fra per-

soner og virksomheder omfattet af loven

4.1. Finans Danmark

Danske Revisorer

anfører, at den foreslåede be-

stemmelse om oplysningspligt i § 29, stk. 4, medfører en betragtelig udvi-

delse af Hvidvasksekretariatets nuværende adgang til at indhente oplysnin-

ger fra de virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, og

at bestemmelsens rækkevidde derfor kan give anledning til usikkerhed, her-

under i forhold til hvilke oplysninger, der er omfattet af pligten, og hvad

pligten nærmere indebærer for de omfattede personer og virksomheder.

Fi-

nans Danmark

Danske Revisorer

bemærker herudover, at det forhold,

at oplysningspligten ikke finder anvendelse, hvis der foreligger en konkret

mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar lov-

overtrædelse og oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen

af spørgsmålet om fastsættelse af straf, giver anledning til betydelig usik-

kerhed.

Danske Revisorer

anfører i den forbindelse, at et krav om retsken-

delse derfor ville være hensigtsmæssigt.

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Som det fremgår af pkt. 2.3.3 og 2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger indebærer ændringerne i 5. hvidvaskdirektiv, at de finansielle efter-

retningsenheder

(FIU’er)

skal kunne anmode de virksomheder og personer,

som er omfattet af loven, om at udlevere alle oplysninger, som er nødven-

dige for FIU’ens varetagelse af sine opgaver,

uanset om der er indgivet un-

derretning eller ej, og at de pågældende virksomheder og personer er for-

pligtet til at efterkomme sådanne anmodninger.

Den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt for personer og virksomhe-

der omfattet af hvidvaskloven indebærer således, at Hvidvasksekretariatet

fra disse personer skal kunne kræve enhver oplysning, der er nødvendig for

varetagelsen af sekretariatets opgaver, som beskrevet i bestemmelsens stk.

2. Det tilkommer alene Hvidvasksekretariatet at foretage en vurdering af,

om betingelserne for videregivelse er opfyldt. Bestemmelsen indebærer så-

ledes en umiddelbar forpligtelse for de af loven omfattede personer og virk-

somheder til efter anmodning fra Hvidvasksekretariatet omgående at give

sekretariatet alle nødvendige oplysninger på baggrund af Hvidvasksekreta-

riatets anmodning herom. Dette indebærer, at de pågældende personer og

virksomheder ikke selvstændigt skal foretage en vurdering af om betingel-

serne for videregivelse af de udbedte oplysninger er opfyldt.

Oplysningspligten gælder ikke, hvis virksomheden eller personen efter hvid-

vasklovens § 27, stk. 1-3, er undtaget fra underretningspligt, eller hvis der

foreligger en konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har be-

gået en strafbar lovovertrædelse og oplysningerne søges tilvejebragt til

brug for behandlingen af spørgsmålet om fastsættelse af straf.

I disse tilfælde skal indhentelsen af oplysninger ligesom i dag ske efter rets-

plejelovens regler om strafprocessuelle tvangsindgreb, herunder reglerne

om ransagning, beslaglæggelse og edition.

Endelig bemærkes det, at det, som anført, er det af væsentlig betydning for

Hvidvasksekretariatets indsamling af oplysninger fra virksomheder og per-

soner, som er omfattet af loven, fremadrettet vil kunne ske så smidigt og

hurtigt som muligt, således at Hvidvasksekretariatet får mulighed for om-

gående at kunne reagere på identificerede risici, herunder som led i det

gensidige samarbejde med andre FIU’er, og dermed varetage sine

opgaver

så effektivt som muligt. Det er derfor vurderingen, at der ikke bør fastsættes

krav om retskendelse. Som det i øvrigt fremgår af pkt. 3.3.3., i lovforslagets

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

almindelige bemærkninger, er den oplysningspligt, som påhviler virksom-

heder og personer over for de finansielle tilsynsmyndigheder efter hvidvask-

lovens § 49, stk. 1, § 59, stk. 1, og § 65, stk. 2, heller ikke i dag betinget af

en retskendelse.

4.2. Danske Advokater

Advokatrådet

bemærker endvidere, at oplys-

ningspligten, som indføres med artikel 1, nr. 18, i 5 hvidvaskdirektiv efter

direktivets ordlyd henholdsvis

har en nær forbindelse

til underretningsplig-

ten (efter hvidvasklovens § 26, stk. 1) eller

alene omfatter oplysninger, som

ligeledes er omfattet af underretningspligten.

Det anføres, at dette ikke er

kommet tilsvarende til udtryk i den foreslåede lovbestemmelse, og at oplys-

ningsforpligtelsens rækkevidde derfor giver anledning til betydelig usikker-

hed, hvilket utilsigtet vil kunne medføre et væsentligt indgreb i advokaters

lovfæstede særlige tavshedspligt.

Danske Advokater

anfører i den forbin-

delse, at hensynet til undtagelsesreglerne i § 27, stk. 1-3, ikke i tilstrækkelig

grad tager højde for dette, og at der derfor er behov for at præcisere, at op-

lysningspligten ikke gælder, når der udøves en aktivitet, som ikke falder ind

under opregningen i hvidvasklovens § 1, nr. 14.

Danske Revisorer

anfører, at foreningen ikke forstår argumentationen for,

at Advokatsamfundet skubbes ind som mellemled i forbindelse med omfat-

tede personer og virksomheders opfyldelse af oplysningsforpligtelsen, idet

en sådan ordning vurderes at ville kunne stride mod ligebehandlingsprincip-

pet og være i konflikt med hensynet til smidighed og hurtighed.

Som det fremgår af ordlyden af den foreslåede § 29, stk. 4, er den forpligtede

persongruppe i forhold til at imødekomme Hvidvasksekretariatets anmod-

ning om oplysninger på samme måde som i forhold til underretningspligten

i hvidvasklovens § 26, stk. 1, afgrænset til

”virksomheder

og personer om-

fattet af denne lov”. Advokater er således også i relation til oplysningsfor-

pligtelsen alene omfattet af hvidvaskloven i det omfang, det følger af hvid-

vasklovens § 1 nr. 14, som opregner i hvilke situationer, advokater er om-

fattet af hvidvaskloven.

Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at de undtagelser fra underretnings-

pligten, som efter hvidvasklovens § 27, stk. 1-3, bl.a. gælder for advokater,

tilsvarende skal finde anvendelse i forhold til den foreslåede bestemmelse

om oplysningspligt.

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Med henblik på at tydeliggøre indholdet af oplysningspligten er det i be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, præciseret, at der med den fore-

slåede bestemmelse alene kan indhentes oplysninger til brug for Hvidvask-

sekretariatets opgavevaretagelse, som beskrevet i den foreslåede bestem-

melse i § 29, stk. 2. Dette udelukker bl.a., at oplysninger indhentes til brug

for mere generelle analyser af aktuelle trends mv, eller at oplysninger alene

indhentes til brug for andre myndigheders opgavevaretagelse. Det forud-

sættes dog, at Hvidvasksekretariatet vil kunne indhente sådanne oplysnin-

ger, som er nødvendige for, at en anden EU-medlemsstats FIU tilsvarende

kan varetage sine opgaver efter artikel 32, stk. 3 i 4. hvidvaskdirektiv.

Det bemærkes i øvrigt at Hvidvasksekretariatets indsamling af oplysninger

derudover er underlagt forvaltningslovens § 32 og de almindelige forvalt-

ningsretlige principper om saglighed og proportionalitet samt og for så vidt

angår personoplysninger de grundlæggende behandlingsregler og behand-

lingsprincipper i retshåndhævelsesloven.

Endelig fremgår det i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 34, stk.

1, i 4. hvidvaskdirektiv, at hvidvasklovens § 26, stk. 2, tilsvarende skal finde

anvendelse i forhold til måden, hvorpå medlemmer af Advokatsamfundet

kan efterkomme oplysningspligten. Bestemmelsen indebærer, at medlemmer

af Advokatsamfundet i stedet for at udlevere oplysningerne direkte til Hvid-

vasksekretariatet kan vælge at give oplysningerne til sekretariatet for Advo-

katsamfundet, som efter en vurdering af, om der er oplysningspligt i henhold

til stk. 4, omgående og uredigeret skal videregive de udbedte oplysninger til

Hvidvasksekretariatet. Formålet hermed er bl.a. at beskytte advokater mod

utilsigtet at udlevere tavshedsbelagte oplysninger til Hvidvasksekretariatet.

5. Hvidvasksekretariatets mulighed for at give den underrettende virk-

somhed eller person mv. meddelelse om sagens status.

Finans Danmark

bemærker, at det er af stor værdi for organisationens med-

lemmer at få tilbagemelding på underretninger indgivet til Hvidvasksekre-

tariatet og bemærker, at det derfor vil være ønskeligt, hvis Hvidvasksekre-

tariatet fremadrettet i højere grad er i stand til at give tilbagemeldinger på

de underretninger, der modtages, hvilket anføres, ville være i tråd med

FATF’s anbefalinger.

Danske Revisorer

anfører, at foreningen er tilfreds med, at feedback bliver

mulig i konkrete sager, men foreningen havde dog gerne set, at Hvidvask-

sekretariatets mulighed for at give feedback blev skærpet til et krav herom i

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

tilfælde, hvor efterforskningsmæssige hensyn ikke taler herimod, samt at

der blev indført mulighed for, at en underretningspligtig selv kunne udbede

sig oplysninger om en konkret sags gang.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 5, at Hvidvasksekre-

tariatet, hvis efterforskningsmæssige hensyn m.v. ikke taler herimod, kan

give den underrettende virksomhed, person eller myndighed, der i medfør

af § 26, stk. 1, og § 28 har indgivet en underretning, meddelelse om status i

sagen, herunder om der er rejst sigtelse, om der foreligger endelig afgø-

relse, eller om sagen er henlagt. Med lovforslaget foreslås bestemmelsen

ændret således, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet erstattes med Hvidvasksekretariatet som en konsekvens af ny-

affattelse af § 29, således at det fremgår, at Hvidvasksekretariatet er den

danske finansielle efterretningsenhed (FIU). Der er ikke i øvrigt foretaget

ændringer i bestemmelsen, der således viderefører gældende ret. Det er vur-

deringen, at det er hensigtsmæssigt, at tilbagemeldingsordningen fastholdes

som en mulighed for Hvidvasksekretariatet af hensyn til sekretariatets øv-

rige opgavevaretagelse og det forhold, at der ikke nødvendigvis i alle typer

sager vil være behov for en egentlig tilbagemelding.

6. Hvidvasksekretariatets udveksling af oplysninger med andre EU-

medlemsstaters finansielle efterretningsenheder

2.6.1. Datatilsynet

anfører, at eftersom de finansielle efterretningsenheders,

herunder Hvidvasksekretariatets opgavevaretagelse, funktion og indbyrdes

samarbejde, særligt er reguleret i 4. og 5. hvidvaskdirektiv, har Datatilsynet

generelt ingen bemærkninger til det fremsendte udkast. Tilsynet har dog no-

teret sig, at det fremgår af de almindelige bemærkninger, at en videregivelse

fra Hvidvasksekretariatet til andre FIU’er altid vil være berettiget. Datatil-

synet anbefaler, at det på den baggrund præciseres i bemærkningerne med

hvilken hjemmel i databeskyttelsesforordningen eller retshåndhævelseslo-

ven, at Hvidvasksekretariatet kan videregive oplysninger til andre finan-

sielle efterretningsenheder. Endelig bemærker Datatilsynet, at tilsynet for-

udsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med lov-

forslagets beskrevne aktiviteter vil ske under iagttagelse af de grundlæg-

gende principper for behandling af personoplysninger i henholdsvis databe-

skyttelsesforordningens artikel 5 og retshåndhævelseslovens §§ 4 og 5.

I lyset af Datatilsynets bemærkninger er det i pkt. 2.5.1.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger præciseret, at der efter gældende ret er adgang

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

til at videregive fortrolige oplysninger, når en sådan videregivelse er beret-

tiget, herunder til brug for Hvidvasksekretariatets opgavevaretagelse og

forfølgningen af retshåndhævelsesformål. Det bemærkes endelig, at det i

pkt. 3. i lovforslagets almindelige bemærkninger generelt redegøres for, at

databeskyttelseslovgivningen, herunder de grundlæggende principper for

behandlingen af personoplysninger, som gælder for behandling af person-

oplysninger inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser i § 29, stk.

1-4, og 29 a.

6.2. Finans Danmark

bemærker, at det er væsentligt, at det sikres, at den

modtagende finansielle efterretningsenhed (FIU) eller myndighed mv. i en

anden medlemsstat er underlagt tilsvarende tavshedspligtsforpligtelse som

danske myndigheder, når Hvidvasksekretariatet videregiver oplysninger til

en anden EU-medlemsstats FIU om tilladelse til at videregive oplysninger

til kompetente myndigheder mv. Det bør således sikres, at oplysningerne

ikke videregives fra den udenlandske FIU eller myndighed mv. til tredje-

mand, herunder eksempelvis til den kunde, som oplysningerne vedrører.

Som det fremgår i pkt. 2.5.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

gælder de begrænsninger for videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger,

som anføres af Finans Danmark, allerede efter gældende ret for Hvidvask-

sekretariatets videregivelse af oplysninger til andre EU-medlemsstaters fi-

nansielle efterretningsenheder

(FIU’er).

Som det fremgår under pkt. 2.5.4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4, at sikre effektiv gennemførelse af ar-

tikel 54, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv. Det følger således heraf, at oplysninger

og dokumenter, som udveksles mellem

FIU’erne,

skal anvendes til vareta-

gelse af

de pågældende FIU’ers

opgaver, og at den FIU, der videregiver

oplysninger og dokumenter i medfør af artikel 52 og 53, kan pålægge be-

grænsninger og betingelser for deres anvendelse. Den modtagende FIU skal

overholde disse begrænsninger og betingelser. Som ligeledes anført under

pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger er formålet med denne adgang til

at fastsætte begrænsninger og betingelser for anvendelsen af de oplysnin-

ger, som videregives, netop bl.a. at sikre, at Hvidvasksekretariatet på be-

tryggende vis kan varetage sådanne efterretningsopgaver, som medfører et

særligt behov for at videregive en række meget sensitive oplysninger og op-

lysninger, hvis pålidelighed ikke umiddelbart lader sig efterprøve.

II. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

L 58 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse justeringer af lovteksten,

ligesom der er foretaget en række præciseringer og tilføjelser i lovforslagets

bemærkninger i forhold til det udkast, som har været sendt i høring. Der er

endvidere foretaget visse ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig ikke indholdsmæssigt fra

det udkast, som har været i høring.