L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
L 58 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

27. oktober 2019

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af hvid-

vaskloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finan-

siel kriminalitet og gennemførelse af 4. og 5. hvidvaskdirektiv)

1. Indledning

Lovforslagets overordnede formål er at indføre nye tiltag, der styrker den

eksisterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmper hvidvask

og finansiering af terrorisme. Lovforslaget implementerer den politiske af-

tale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet.

Med lovforslaget får Finanstilsynet en række nye værktøjer, der skal styrke

tilsynet med de finansielle virksomheder og bidrage til, at Finanstilsynet

bliver en stærkere kontrolmyndighed med en mere udfarende tilsynsme-

tode.

Derudover indeholder lovforslaget en række skærpede sanktioner, der skal

være med til at sikre, at bekæmpelsen af hvidvask og anden finansiel kri-

minalitet bliver taget mere alvorligt og prioriteres højere i den finansielle

sektor.

Lovforslaget udgør første del af det samlede lovforslag og har været i

høring fra den 28. august til 25. september 2019. Den sidste del af lov-

forslaget indeholdende bl.a. initiativet om administrative bødeforelæg fra

den politiske aftale, vil blive sendt i høring i den nærmeste fremtid.

Der er modtaget 38 høringssvar fra myndigheder, organisationer m.v.

Heraf har 12 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringer

og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved

substansen i de pågældende bestemmelser og omtales derfor ikke nær-

mere i dette notat.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/19

2. Generelle bemærkninger

De hørte parter er generelt positivt indstillet over for lovforslagets indhold

om initiativer til styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet, herunder

hvidvask og terrorfinansiering.

Finans Danmark støtter overordnet lovforslaget, der skal bidrage til at

styrke den eksisterende ramme for bekæmpelse af hvidvask og finansiering

af terrorisme. Finans Danmark finder dog også, at der er behov for yderli-

gere præciseringer i flere af lovforslagets bestemmelser og bemærkninger.

Finansforbundet finder overordnet set, at det er positivt at iværksætte nye

initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Forsikring & Pension støtter, at indsatsen mod finansiel kriminalitet styr-

kes, idet finansiel kriminalitet er med til at undergrave tilliden til det finan-

sielle system. Forsikring & Pension finder det dog samtidig principielt

uheldigt, at der indføres stramninger i reglerne for forsikringsselskaber på

grund af problemer i en anden branche.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarerne vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. Udvidet oplysnings- og berigtigelsespligt

3.2. Finanstilsynets adgang til oplysninger og tilsyn med sunde beslutnings-

processer

3.3. Tavshedspligt for Skatteforvaltningen

3.4. Styrkelse af whistleblowerordning

–

forbud mod tavshedsklausuler

3.5. Skærpelse af strafansvar og forældelsesfrist for afgivelse af urigtige

eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet

3.6. Finanstilsynets adgang til at kræve indberetning af oplysninger til brug

for risikobaseret tilsyn

3.7. Finanstilsynets mulighed for at påbyde midlertidigt stop for nye kunder

ved alvorlige overtrædelser af centrale hvidvaskregler

3.8. Skærpede kundekendskabsprocedurer og højrisikotredjelande

3.9. Forretningsforbindelser og transaktioner til højrisikotredjelande

3.1. Udvidet oplysnings- og berigtigelsespligt

Finans Danmark foreslår, at det præciseres i lovteksten og bemærknin-

gerne, at berigtigelsespligten alene er gældende, såfremt oplysningerne var

misvisende på tidspunktet for afgivelsen (selvom det misvisende forhold

først opdages senere).

Finans Danmark foreslår endvidere, at bestemmelsen ændres til, at der er

en pligt til at informere om, at der er givet urigtige oplysninger, og en be-

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/19

rigtigelse vil følge hurtigst muligt eller uden ugrundet ophold. Dette fore-

slås, da ”straks” umuliggør tilstrækkelig ledelsesgodkendelse fra fx besty-

relse eller direktion. Det anbefales derfor, at

”straks” ændres til ”uden

ugrundet ophold”.

Forsikring & Pension bemærker, at den tidsmæssige udstrækning af pligten

til berigtigelse bør uddybes og præciseres i lovbemærkningerne.

Forsikring & Pension bemærker desuden, at oplysningsforpligtelsen er for-

muleret objektivt og ikke subjektivt, men at det må forventes, at der skal

foretages en ansvarsvurdering efter de almindelige erstatningsretlige betin-

gelser. Handlingen eller undladelsen bør have en vis beskaffenhed, f.eks.

hvis virksomheden bevidst har forsøgt at vildlede Finanstilsynet.

Forsikring & Pension bemærker endvidere, at det bør præciseres, hvilke

oplysninger Finanstilsynet skal modtage, så der ikke herskes tvivl om

herom.

The Institute of Internal Auditors bemærker, at det bør præciseres, hvem

den udvidede forpligtelse til underrette Finanstilsynet om forhold, der er af

”væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheder”,

påhvi-

ler, og at der angives yderligere eksempler på bestemmelsens anvendelse.

Kommentar

For så vidt angår den foreslåede berigtigelsespligt vil lovbestemmelsen og

tilhørende bemærkninger i forhold til tidsangivelsen af, hvornår berigtigel-

sen skal ske, blive ændret, så det vil fremgå, at berigtigelse skal ske hurtigst

muligt. Med begrebet

”hurtigst muligt” er

der rum for en konkret og indi-

viduel vurdering i det enkelte tilfælde, hvor der efter omstændighederne

eksempelvis vil kunne være mulighed for en orientering af virksomhedens

ledelse, inden oplysningerne berigtiges over for Finanstilsynet. Begrebet

”hurtigst muligt” vil blive eksemplificeret nærmere i bemærkningerne til

lovforslaget.

Pligten til at berigtige oplysningerne vil indtræde, når det står klart for

virksomheden, at oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for

afgivelsen eller kan give et misvisende billede af de pågældende forhold,

oplysningerne vedrører. Det er ikke hensigten, at den foreslåede berigti-

gelsespligt skal fortolkes videre, end hvad der i dag gælder som følge af

indfortolkningen af en berigtigelsespligt i oplysningspligterne. Det betyder

bl.a., at der fortsat ikke vil gælde en berigtigelsespligt, hvis f.eks. oplysnin-

ger er fejlagtige som følge af åbenlyse tastefejl, eller hvis oplysningerne

åbenlyst ikke længere vil være relevante for Finanstilsynets tilsynsvirksom-

hed. Omfattet en berigtigelsespligten kan f.eks. være datamateriale, som

indeholder forkerte værdier. Omfanget af, hvilke typer af oplysninger, der

kan være genstand for berigtigelse, er derfor ikke udtømmende. Det vil på

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/19

den baggrund bero på en konkret vurdering af omstændighederne, når virk-

somheden berigtiger oplysninger.

For så vidt angår udvidelsen af virksomhedernes oplysningspligt påhviler

den foreslåede udvidede oplysningspligt den samme personkreds, som i dag

skal opfylde de eksisterende oplysningspligter i den finansielle lovgivning,

f.eks. hvidvasklovens § 49, stk. 1, eller lov om finansiel virksomhed § 75,

stk. 1. Oplysningspligten i hvidvasklovens § 49, stk. 1, omfatter bl.a. pen-

geinstitutter, pensionsselskaber, advokater, revisorer og ejendomsmæg-

lere, samt leverandører og underleverandører til disse. Oplysningspligten

i lov om finansielle virksomheder § 75, stk. 1, omfatter såvel den finansielle

virksomhed som det enkelte medlem af den finansielle virksomheds besty-

relse, direktører og ansvarshavende aktuarer.

Om en oplysning er af væsentlig betydning for Finanstilsynet beror på op-

lysningernes karakter, herunder en vurdering af, om informationerne har

den fornødne interesse for Finanstilsynet. Eksempelvis vil nye risikoområ-

der kunne være et nyt væsentligt forretningsområde eller aktiviteter, som

ændrer i virksomhedens opgørelse af solvensbehovet. Et andet eksempel

på, hvad der kunne være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde,

vil være, hvis en finansiel virksomhed er ved at komme i økonomiske van-

skeligheder, som ikke nødvendigvis er truende for virksomhedens fortsatte

drift. Meddelelse herom vil være af interesse for Finanstilsynets løbende

tilsyn med virksomheden.

3.2. Finanstilsynets adgang til oplysninger og tilsyn med sunde beslut-

ningsprocesser

Finans Danmark støtter det politiske ønske med bestemmelsen. Finans

Danmark bemærker dog samtidig, at det vigtigt at holde fast ved de grund-

læggende retssikkerhedsprincipper, specielt forbuddet mod selvinkrimine-

ring.

Finans Danmark finder det desuden afgørende, at det i bemærkningerne

præciseres, at vedkommende, der udpeges som sagkyndig, alene indsættes

for at indsamle oplysninger. Vedkommende bør dermed ikke foretage selv-

stændige vurderinger af de indsamlede oplysninger, da denne kompetence

tilkommer Finanstilsynet. Finans Danmark foreslår derfor, at det blandt an-

det ikke fremgår af bemærkningerne, at vedkommende skal ”vurdere kva-

liteten af systemer og kontroller”.

Finans Danmark finder endvidere, at det i bemærkningerne bør klarlægges,

at den sagkyndige person alene skal følge virksomheden i forhold til det

område, som udpegelsen har givet anledning til, samt at vedkommende

alene må videregive oplysninger om dette område til Finanstilsynet. Det er

hertil vigtigt, at virksomheden får indblik heri, så det er klart for virksom-

heden, hvilke områder den sagkyndige skal have adgang til at følge.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/19

Finans Danmark bemærker desuden, at den foreslåede ordning med udpe-

gelse af en sagkyndig person, der skal følge virksomhedens drift, kan få

ikke uvæsentlige økonomiske konsekvenser for de omfattede virksomhe-

der.

Finans Danmark bemærker endelig, at det bør følge af bestemmelsens be-

mærkninger, at denne alene forventes anvendt i begrænset omfang.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det kan fremgå klarere i lov-

forslaget, hvornår forbuddet mod selvinkriminering skal føre til en be-

grænsning af de sagkyndige personers adgang til oplysninger (og dermed

også Finanstilsynets), eller til at en strafsanktioneret oplysningspligt ikke

håndhæves.

Forsikring & Pension finder forslaget om Finanstilsynets mulighed for at

indsætte en eller flere sagkyndige meget indgribende. Bestemmelsen giver

Finanstilsynet et meget bredt mandat, der rækker ud over den politiske af-

tale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet.

Forsikring & Pension finder det vigtigt, at den sagkyndige person har stor

erfaring inden for det område, der skal undersøges. Herudover bør den sag-

kyndige person besidde de kompetencer, der må forventes på det virksom-

hedsniveau, den sagkyndige skal overvære. Hvis f.eks. den sagkyndige skal

overvære bestyrelsesmøder, så bør denne person have erfaring med besty-

relsesarbejde.

Kommentar

Det følger af den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen

mod finansiel kriminalitet, at der er behov for, at Finanstilsynet som led i

den forebyggende indsats mod finansiel kriminalitet, herunder hvidvask,

får bedre mulighed for på et tidligere tidspunkt at få et øget indblik i infor-

mationer fra særligt større finansielle virksomheder for derigennem at

kunne afdække mulige risici for overtrædelse af reglerne. Lovforslaget hol-

der sig inden for rammerne af den politiske aftale.

Med lovforslaget ændres der ikke på, at selvinkrimineringsforbuddet gæl-

der uagtet lovforslagets bestemmelse om Finanstilsynets adgang til at ud-

pege en sagkyndig person. For at undgå nogen tvivl herom, præciseres lov-

forslagets bemærkninger, således at det klarere fremgår heraf, hvordan

sammenspillet mellem de sagkyndige og retsikkerhedslovens § 10 om for-

bud mod selvinkriminering forholder sig.

Med lovforslaget skal de sagkyndige personer i forbindelse med observati-

onen af den daglige drift i virksomheden orientere Finanstilsynet om for-

hold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virksomhed. Formålet er,

at Finanstilsynet får mulighed for hurtigere at reagere på oplysninger om

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/19

den finansielle virksomheds tilstand. Finanstilsynet vil således som led i

den forebyggende indsats mod f.eks. hvidvask og som led i tilsynsvirksom-

heden i øvrigt få bedre mulighed for på et tidligere tidspunkt at få et øget

indblik i informationer, der vil kunne afdække mulige risici for overtræ-

delse af reglerne. Ligeledes får Finanstilsynet bedre mulighed for at følge

en virksomheds efterlevelse af påbud m.v., som Finanstilsynet har givet

virksomheden for utilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse af finan-

siel kriminalitet.

Med lovbestemmelsen er det hensigten, at de sagkyndige kan foretage selv-

stændige vurderinger i deres egenskab af sagkyndige, og Finanstilsynet vil

kunne inddrage en sagkyndigs vurderinger i Finanstilsynets arbejde med

den pågældende sag. Det bemærkes i den forbindelse, at det er Finanstil-

synet, der træffer afgørelse og dermed indestår for grundlaget herfor.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i situationer, hvor Fi-

nanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at der er væsentlige forhold,

der giver anledning til at følge den pågældende virksomhed med henblik på

varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Hvilken person, der vil skulle

udpeges som sagkyndig, vil således afhænge af de konkrete omstændighe-

der, eksempelvis om der måtte være anledning til at udpege en sagkyndig

med særlig viden og erfaring med bestyrelsesarbejde.

Det vil desuden bero på sagens konkrete omstændigheder, hvordan den

sagkyndige vil skulle følge virksomheden. Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget vil Finanstilsynet bl.a. kunne udpege sagkyndige per-

soner til at vurdere kvaliteten af systemer og kontroller og til at verificere

oplysninger, der er videregivet fra den finansielle virksomhed m.v. til Fi-

nanstilsynet. Den sagkyndige vil i en sådan situation eksempelvis kunne

gennemgå virksomhedens it-systemer eller regnskabsmæssige oplysninger,

der er videregivet til Finanstilsynet. Det vil således være afgrænsede dele

af f.eks. en virksomheds forretningsområder eller driftsområder, der vil

være genstand for en sagkyndigs observatørarbejde. Virksomheden vil

blive gjort bekendt med, hvilke områder den sagkyndige er sat til at følge

og vil modtage en kopi af den sagkyndiges skriftlige rapport til Finanstil-

synet.

Finanstilsynet er som offentlig myndighed forpligtet til at agere proportio-

nalt. Omkostningerne ved den sagkyndiges arbejde vil således i hvert enkelt

tilfælde skulle balanceres overfor bl.a. situationens alvor i virksomheden,

hensynet til at sikre et effektivt tilsyn med virksomheden samt risikoen for

overtrædelse af de regler, der gælder for virksomheden.

Det er Finanstilsynet, der antager den eller de sagkyndige. Herved vil den

pågældende virksomhed som udgangspunkt have samme retsstilling over

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/19

for den eller de sagkyndige, som hvis det var Finanstilsynet selv, der fore-

stod tilsynet. Dette indebærer f.eks., at forvaltningsloven, offentlighedslo-

ven og retssikkerhedsloven finder anvendelse.

3.3. Tavshedspligt for Skatteforvaltningen

Finans Danmark ser det meget positivt, at Skatteforvaltningen ikke længere

vil være forpligtet til at underrette borgere om oplysninger, der stammer fra

virksomhedernes underretninger om hvidvask og terrorfinansiering. Det vil

bidrage til at beskytte bankernes ansatte mod repressalier fra kunder, hvil-

ket ifølge Finans Danmark i praksis har vist sig at være et stort problem.

Finansforbundet finder det positivt, at lovudkastet pålægger told- og skat-

teforvaltningerne tavshedspligt, når Hvidvasksekretariatet videresender un-

derretninger til forvaltningerne.

Datatilsynet har noteret sig, at der er behov for at indføre en lovbestemt

tavshedspligt for ansatte i told- og skatteforvaltningen i forhold til fortro-

lige oplysninger, som hidrører fra underretninger fra SØIK efter hvidvask-

lovens § 26, med henblik på, at de pågældende personoplysninger omfattes

af undtagelsesbestemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 5, litra d. Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at der ikke, som

anført i bemærkningerne til lovforslaget, vil være tale om en fravigelse af

databeskyttelsesforordningens regler.

Kommentar

Lovforslaget indebærer, at ansatte i Skatteforvaltningen ikke længere må

videregive oplysninger til en person, der er foretaget underretning om efter

hvidvasklovens § 26, når SØIK videresender sådanne underretninger til

Skatteforvaltningen. Den foreslåede tavshedspligt gælder fra Skatteforvalt-

ningen modtager oplysningerne fra SØIK.

Skatteforvaltningen er i dag forpligtede til at underrette den person, som

underretningen vedrører, når denne modtages fra SØIK. Forpligtelsen føl-

ger af Europa-Parlamentet og Rådet Forordning 2016/679/EU af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (Herefter

databeskyttelsesforordningen) artikel 14, stk. 1, hvorefter den dataansvar-

lige skal oplyse den registrerede om oplysninger om denne, hvis oplysnin-

gerne ikke er indsamlet hos den registrerede.

Databeskyttelsesforordningen artikel 14, stk. 5, litra d, giver mulighed for,

at der kan gøres undtagelse til oplysningspligten i artiklens stk. 1, hvis per-

sonoplysninger som følge af tavshedspligt i henhold til EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret, herunder lovbestemt tavshedspligt, skal

forblive fortrolige, eller såfremt det ud fra en konkret vurdering skønnes

nødvendigt.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/19

Den foreslåede bestemmelse udgør en særlig tavshedspligt, jf. offentlig-

hedsloven § 35, og lovforslaget udgør derfor en undtagelse til oplysnings-

pligten, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 14, stk. 5, litra d.

Lovforslaget præciseres således, at det er klart, at der er tale om en und-

tagelse til oplysningspligten, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 14,

stk. 5, litra d, og ikke en fravigelse af databeskyttelsesforordningens reg-

ler.

3.4. Styrkelse af whistleblowerordning

–

forbud mod tavshedsklausu-

ler

Forsikring & Pension støtter forbuddet mod tavshedserklæringer, og at an-

satte ikke bliver afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser el-

ler potentielle overtrædelser.

Finans Danmark støtter tiltag, der bidrager til at sikre, at ansatte kan indbe-

rette ulovlige forhold til myndighederne. Finans Danmark forstår den fore-

slåede bestemmelse som et ønske om at tydeliggøre, hvad der allerede føl-

ger af gældende ret. Bestemmelsen i sin nuværende udformning rejser dog

en række problemstillinger, der kan indebære væsentlige byrder for de om-

fattede virksomheder. Retsvirkningerne af bestemmelsen er desuden

uklare.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finans Danmark finder det ikke

defineret, hvad der udgør en tavshedsklausul, ligesom det er uklart, hvad

retsvirkningen er, hvis det ikke eksplicit fremgår af en tavshedsklausul, at

den ikke er til hinder for underretninger til myndighederne.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at lovforslaget lægger op

til, at virksomhederne skal sørge for at indføje et nyt vilkår i tavshedsklau-

suler også med tidligere ansatte. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre rent

aftaleretligt, såfremt begge aftaleparter er indstillede på denne ændring.

Med andre ord kan virksomheden ikke tvinge tidligere ansatte til at accep-

tere en ændring af allerede indgåede aftalevilkår.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker endvidere, at der rent

praktisk er en udfordring med at identificere tidligere ansatte, da de person-

dataretlige regler påbyder de finansielle virksomheder at slette oplysninger

om tidligere ansatte, når der ikke længere er nogen saglig grund til at op-

bevare oplysningerne.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår en anden ordlyd for bestem-

melsen, hvor der bl.a. indgår en definition af en tavshedsklausul.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/19

Finansforbundet finder det positivt, at det kommer til at fremgå direkte af

loven, at klausuler, der indeholder formuleringer om forbud mod ansatte

eller tidligere ansattes whistleblowing over for offentlige myndigheder el-

ler en virksomhedsintern ordning, er uvirksomme.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

har peget på, at udtrykket ”den finansielle lovgivning”

bør ændres. ATP

har foreslået, at udtrykket ændres til ”den finansielle regulering”. Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond

foreslår, at udtrykket ”den finansielle lovgivning”

ændres til ”lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond”, og at dette også gøres i

to andre bestemmelser i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der henviser

til ”den finansielle regulering”.

Kommentar

Det følger af den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen

mod finansiel kriminalitet, at det ikke skal være muligt for en arbejdsgiver

at indrette ansættelsesforholdene for virksomhedens medarbejdere på en

sådan måde, at medarbejderne er afskåret fra at gå til virksomhedens

whistleblowerordning eller til Finanstilsynet eller andre offentlige myndig-

heder med oplysninger om ulovligheder i virksomheden.

Der må ikke være tvivl om, at man som whistleblower er sikret mod ansæt-

telsesretlige følger af en indberetning. En tavshedsklausul, som medfører,

at en ansat eller tidligere ansat ikke kan indberette lovovertrædelser til en

whistleblowerordning, vil ikke være i overensstemmelse med intentionerne

bag kravet om en whistleblowerordning, og en sådan klausul må også al-

lerede antages at være ugyldig. For at undgå nogen tvivl herom bør det

fremgår eksplicit af lovgivningen.

Derudover stilles der krav om, at der i forbindelse med en eventuel tavs-

hedsklausul i en ansættelseskontrakt fremgår en oplysning om, at tavsheds-

pligten ikke er til hinder for, at pågældende ansatte kan indberette oplys-

ninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser til offentlige myn-

digheder.

Med den foreslåede bestemmelse i bl.a. lov om finansiel virksomhed er det

hensigten at sikre, at

den ansatte ikke er i tvivl om, at denne ikke er afskåret

fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser

af den finansielle regulering til offentlige myndigheder. Retsvirkningen med

lovbestemmelsen er således, at ansatte og tidligere ansatte

ikke vil være af-

skåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle over-

trædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder. Lov-

forslaget justeres således, at virksomheder eller personer omfattet af be-

stemmelsen kan straffes med bøde, hvis det ikke eksplicit fremgår af en

tavshedsklausul, at den ikke er til hinder for underretninger til myndighe-

derne.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/19

Det vurderes ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt at definere, hvad der

nærmere forstås ved tavshedsklausuler, idet disse kan have mange forskel-

lige udformninger. Samtidig vurderes det, at parterne i ansættelsesforhol-

det godt ved, om der i ansættelsesforholdet er aftalt begrænsninger af den

ansattes mulighed for at videregive oplysninger.

Udtrykket ”den finansielle regulering” kan henføres til lov nr. 268 af 25.

marts 2014, hvor der i lov om finansiel virksomhed og en række andre love

blev indført krav om whistleblowerordninger i finansielle virksomheder. Af

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser (lovforslag nr. 133 af 7. fe-

bruar 2014) fremgår det bl.a.,

at udtrykket ”den finansielle regulering”

omfatter den til enhver tid gældende regulering, der hører under Erhvervs-

og Vækstministeriets ressortområde, som vedrører det område, Finanstil-

synet fører tilsyn med, og som er vedtaget af Folketinget samt bekendtgø-

relser udstedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende EU-

retlige regulering på det finansielle område.

Udtrykket ”den finansielle

lovgivning” justeres på den baggrund til ”den finansielle regulering”.

Det har ikke været hensigten, at tidligere ansatte skulle kontaktes med henblik

på en tilføjelse til deres ansættelseskontrakt, eller at der skulle foretages æn-

dringer i eksisterende ansættelseskontrakter med tavshedsklausuler. En sådan

forpligtelse vil være uforholdsmæssig byrdefuld. Dette vil derfor blive justeret

i lovteksten samt tilhørende bemærkninger. Det skal dog bemærkes, at en virk-

somhed ikke kan forhindre en tidligere ansat i at tale med myndighederne,

selvom en tavshedsklausul ikke indeholder en sådan tilføjelse, idet en sådan

klausul som nævnt vurderes at være ugyldig.

3.5. Skærpelse af strafansvar og forældelsesfrist for afgivelse af urig-

tige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at for så vidt angår æn-

dringen af strafferammen i lov om finansiel virksomhed § 373 fra 4 måne-

der til 2 års fængsel er der tale om en så betydelig forøgelse af strafferam-

men, at det giver anledning til at overveje, hvad formålet med og konse-

kvensen af strafferammeforhøjelsen er.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater udtrykker betænkelighed ved, at

mulighederne for at anvende tvangsindgreb udvides ved, at en særlovs

strafferamme udvides til et niveau, der ikke står i et realistisk forhold til de

forventelige straffe, der vil blive idømt for overtrædelse af særlovsbestem-

melsen. Kriminalitetskravene i retsplejelovens regler om tvangsindgreb er

velbegrundede i retssikkerhedsmæssige hensyn og en udvidelse af mulig-

hederne for at foretage tvangsindgreb bør derfor ikke ske ved en forhøjelse

af strafferammen til et ikke realistisk niveau i konkrete lovbestemmelser.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/19

Det bemærkes, at sanktionsbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed

§ 373 giver mulighed for at straffe den simpelt uagtsomme overtrædelse af

de i bestemmelsen nævnte lovregler. Det står ikke i rimeligt forhold til, at

den foreslåede forhøjelse af strafferammen åbner op for muligheden for at

anvende tvangsindgreb som eksempelvis varetægtsfængsling.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater gør desuden opmærksom på, at for-

højelsen af strafferammen har den væsentlige afledede virkning, at forsøg

herefter er strafbart, jfr. straffelovens § 21, stk. 3. Der er tale om en bety-

delig udvidelse af det kriminaliserede område uden, at det af bemærknin-

gerne fremgår, at der er et behov for dette.

Finans Danmark mener generelt ikke, at der er grundlag for yderligere at

forhøje strafferammen for personer ansat i pengeinstitutter. Strafferammen

er allerede blevet skærpet i 2018. Grundlaget for at øge strafferammen spe-

cifikt for SIFI-institutter fremstår også uklar.

Finans Danmark bemærker, at det fremstår modstridende, at en strafbar

handling eller undladelse i henhold til § 93, stk. 1, nr. 2, efter gældende

straffelov forældes efter 5 år, mens det efter den foreslåede § 93, stk. 3,

fremgår, at forældelsesfristen i intet tilfælde er mindre end 10 år.

The Institute of Internal Auditors spørger til, om lovforslaget ikke kræver,

at reglerne om arkivering/opbevaring og sletning af dokumenter skal revur-

deres, henset til at der er generel regel for sletning efter 5 år plus løbende

år.

Kommentar

Initiativet om skærpelse af strafansvar og forældelsesfrist for afgivelse af

urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet følger af den poli-

tiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod finansiel kri-

minalitet. Det følger heraf, at der skal gælde de samme regler for afgivelse

af urigtige eller vildledende oplysninger for fysiske personer og virksom-

heder i lov om finansiel virksomhed, og at strafferammen skal skærpes.

Det foreslås i lovforslaget at forhøje strafferammen i § 373, stk. 6, 1. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed om undladelse af at træffe nødvendige foran-

staltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig stør-

relse fra bøde eller fængsel indtil 4 måneder til bøde eller fængsel indtil 2

år. Samtidig foreslås det, at der indsættes en skærpet strafferamme i straf-

felovens § 290 b, stk. 1, for den, der som medlem af direktionen eller besty-

relsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig i over-

trædelse af § 373, stk. 6 eller 7, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter

strafferammen er bøde eller fængsel indtil 3 år.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/19

En finansiel virksomhed, dens kunder og samarbejdspartnere og i nogle

tilfælde forbrugere udsættes for en betydelig risiko, når direktions- eller

bestyrelsesmedlemmer ikke foretager de nødvendige foranstaltninger for

eksempelvis at undgå tab af væsentlig størrelse, hvorfor sådanne undladel-

ser bør kunne sanktioneres hårdere. I den forbindelse vurderes det bl.a.

også at være relevant at kunne straffe forsøg på de overtrædelser, der er

omfattet af bestemmelsen.

Det forhold, at den foreslåede forhøjelse af strafferammen vil kunne give

politi og anklagemyndighed adgang til at foretage flere efterforsknings-

skridt i forbindelse med en efterforskning af et evt. strafbart forhold, end

hvad der er mulighed for i dag, kan som anført under visse nærmere om-

stændigheder give mulighed for varetægtsfængsling efter reglerne i rets-

plejeloven. Det følger dog samtidig af retsplejelovens § 762, stk. 3, at va-

retægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at

ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis friheds-

berøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sig-

tedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sig-

tede findes skyldig. Det vil således være domstolene, der i konkrete sager

vil skulle tage stilling til, om varetægtsfængsling i det enkelte tilfælde vil

være et proportionalt indgreb over for den sigtede person.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 93, stk. 3, er at

skabe sammenhæng med lovforslagets initiativ om 10-årig forældelse af

strafansvar efter hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og straffelo-

ven. Ændringen indebærer, at forældelsesfristen for overtrædelse af den

foreslåede § 290 b i straffeloven om skærpet strafansvar for ledelsesmed-

lemmer i systemisk vigtigt finansielt institutter (SIFI), i intet tilfælde er min-

dre end 10 år. Det er en fravigelse af udgangspunktet i straffeloven, hvor-

efter overtrædelser af bestemmelser, som har en strafferamme på mindre

end 4 år, forældes efter 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2. Baggrunden

for den 10-årige forældelsesfrist er, at overtrædelser af den foreslåede §

290 b i straffeloven ofte vil kunne være vanskelige at opklare og nødven-

diggøre en gennemgang af meget omfattende materiale og længerevarende

undersøgelser, hvorfor der vil være en risiko for, at en overtrædelse først

afdækkes, efter at forældelse efter de gældende regler er indtruffet. Den

foreslåede bestemmelse skal medvirke til at sikre en øget og styrket hånd-

hævelses- og sanktioneringsmulighed ved overtrædelser af de pågældende

love.

Hvidvasklovens regler om sletning findes i hvidvaskloven § 30, stk. 2, 2.

pkt., hvorefter det følger, at personoplysninger skal slettes 5 år efter for-

retningsforbindelsens ophør eller en enkeltstående transaktions gennemfø-

relse, medmindre andet er fastsat i anden lovgivning. Det vil ikke være for-

eneligt med databeskyttelseslovgivningen at kræve, at al dokumentation i

finansielle virksomheder skal opbevares i 10 år alene for det tilfælde, at

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/19

der evt. kunne være begået en strafbar overtrædelse af regler på det finan-

sielle område. Det bemærkes i den forbindelse, at eksempelvis bedrageri af

grov beskaffenhed og moms- og afgiftssvindel af særlig grov karakter efter

straffeloven er undergivet 10-årig forældelse, uden at der foreligger for-

længede opbevarings- eller slettefrister.

Fra et retshåndhævelsesperspektiv vil der navnlig være en fordel ved at

forlænge den strafferetlige forældelsesfrist i tilfælde, hvor en potentiel

strafbar lovovertrædelse opdages på tidspunkt, hvor der er forløbet tæt på

5 år fra det strafbare forhold blev begået. Her vil Finanstilsynet have bedre

mulighed for at vurdere grundlaget for en politianmeldelse, ligesom poli-

tiet og anklagemyndigheden vil have et større tidsrum til at udarbejde og

foretage en egentlig sigtelse af personen eller virksomheden, der vil kunne

afbryde forældelsesfristen.

3.6. Finanstilsynets adgang til at kræve indberetning af oplysninger til

brug for risikobaseret tilsyn

Finans Danmark anerkender behovet for, at Finanstilsynet kan anvende en

risikobaseret tilgang i tilrettelæggelsen af sin tilsynsvirksomhed, men gør

opmærksom på, at en indberetningspligt, som der lægges op til i lovforsla-

get, vil medføre administrative byrder for virksomhederne, der dertil ikke

er belyst i lovforslaget. Finans Danmark bemærker i den forbindelse, at

lovforslaget lægger op til en bred hjemmel for Finanstilsynet til i bekendt-

gørelsesform at fastsætte de nærmere regler for indberetningspligten. Fi-

nans Danmark bemærker hertil, at nogle af de angivne typer af oplysninger,

som er nævnt i lovbemærkningerne, er lidt uklare.

Finans Danmark finder det desuden positivt, at lovforslaget lægger op til,

at sektoren inddrages i udmøntningen af indberetningspligten. Finans Dan-

mark bemærker i tilknytning hertil, at der skal afsættes den fornødne tid til,

at Finanstilsynet kan indgå i en grundig dialog med sektoren om udform-

ningen af indberetningspligten. Finanstilsynet opfordres til, at bestemme

tidsinterval og måde/format af oplysninger, i forhold til de løsninger, der

allerede eksisterer i den finansielle sektor.

The Institute of Internal Auditors spørger til, om der vil blive givet tid til

tilretning af systemopsætning, såfremt nogle oplysninger ikke umiddelbart

kan dannes i det eksisterende set-up.

Kommentar

Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynet som led i det risikobaserede til-

syn skal kunne indhente oplysninger til brug for udarbejdelse af risikovur-

deringer af de virksomheder, som er under hvidvasktilsyn. Et risikobaseret

tilsyn indebærer, at myndighederne skal foretage en vurdering af, hvor ri-

sikoen for hvidvask og terrorfinansiering er størst, og indrette tilsynet i

overensstemmelse hermed.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/19

Forslaget følger op på den politiske aftale af 19. september 2018 og den

nationale strategi for 2018-2021.

Det foreslås, at virksomhederne skal indberette oplysningerne digitalt, så-

ledes at Finanstilsynet har mulighed for at føre et effektivt og risikobaseret

tilsyn og på baggrund af dette tilsyn udarbejde risikovurderinger af

virk-

somhederne under tilsyn.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt endeligt at fastlægge, hvilke

oplysninger

der vil skulle indberettes, og med hvilke intervaller de skal ind-

berettes. Det skyldes, at fastsættelsen af reglerne skal foregå i samarbejde

med sektoren og ved hjælp af undersøgelser af retstilstanden i sammenlig-

nelige lande (nabotjek). Sektoren vil således blive inddraget i processen og

kan dermed være med til at belyse de problemstillinger, som indberetnings-

pligten måtte medføre, samt løsninger heraf. Det vil også kunne tilgodese

behovet hos virksomhederne for at forberede sig på eventuelle ændringer i

systemopsætning m.v., som indberetningspligten måtte forudsætte. Det er

hensigten, at der skal være proportionalitet i indberetningspligten, således

at en virksomheds størrelse og kompleksitet vil have betydning for mæng-

den af oplysninger, der skal indberettes, samt intervallerne for indberet-

ning.

Det er forventningen, at bekendtgørelsen vil blive udarbejdet i løbet af

2020 sideløbende med, at det afdækkes, hvilke oplysninger der skal indbe-

rettes og hvornår. Det er således forventningen, at indberetningspligten

ikke vil træde i kraft før den 1. januar 2021.

3.7. Finanstilsynets mulighed for at påbyde midlertidigt stop for nye

kunder ved alvorlige overtrædelser af centrale hvidvaskregler

Finans Danmark bemærker, at indgrebet bør begrænses til helt særlige til-

fælde, idet bestemmelsen medfører et meget alvorligt indgreb, der kan

medføre betydelige tab både imagemæssigt og økonomisk for den omfat-

tede virksomhed.

Finans Danmark anfører, at bestemmelsen mangler en beskrivelse af sam-

menhængen mellem sanktionen (forbuddet mod nye kunder) og den hand-

ling eller mangel på samme, som sanktioneres med et påbud.

Finans Danmark bemærker, at bestemmelsen og lovbemærkningerne er

meget uklare i forhold til, hvornår og i hvilket omfang indgrebet præcis kan

anvendes. Finans Danmark opfordrer til, at dette beskrives meget tydeli-

gere i lovbemærkningerne, henset til alvorligheden af indgrebet, samt at det

uddybes, hvornår påbuddet vil ophøre. Finans Danmark finder muligheden

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/19

for at udstrække forbuddet til et moderselskab, hvis selve overtrædelsen er

sket i en filial, uklart beskrevet.

Finans Danmark bemærker endvidere, at muligheden for at bruge bestem-

melsen ”alene”, af hensynet til dens indgribende karakter,

bør tilknyttes

nogle kommentar eller gives nogle eksempler, hvor denne type af påbud

skønnes at være en proportional reaktion.

Endeligt bemærker Finans Danmark, at de lignende regler om Sverige og

Finland, som der refereres til i lovbemærkningerne, bør uddybes, herunder

rækkevidden af og erfaringerne med disse ordninger.

The Institute of Internal Auditors bemærker, at det bør præciseres og ud-

dybes yderligere, hvad der

er menes med ”alvorlige forhold”

ud over de

enkelte eksempler, som fremgår af lovbemærkningerne.

Kommentar

Det følger af den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen

mod finansiel kriminalitet, at Finanstilsynet skal kunne påbyde virksomhe-

der, som har foretaget alvorlige overtrædelser af hvidvaskloven, ikke at

optage nye kundeforhold, før overtrædelserne er ophørt.

Hensigten med bestemmelsen er at skabe et væsentligt incitament for virk-

somhederne til hurtigt at rette op på grove overtrædelser af hvidvaskloven.

Finanstilsynet skal altid foretage en proportionalitetsafvejning i valget af

tilsynsreaktion. Muligheden for at påbyde en virksomhed et midlertidigt

stop for kunder er en tilsynsreaktion, som er indgribende for virksomhe-

derne. Det er derfor også hensigten, at den foreslåede reaktionsmulighed

alene vil blive anvendt i tilfælde, hvor der er væsentlige risici for, at virk-

somheden bliver eller vil blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering,

hvis ikke påbuddet indføres, og at der derfor er tale om en nødvendig be-

skyttelse af samfundsmæssige interesser.

Det er ligeledes hensigten, at den foreslåede reaktionsmulighed vil blive

anvendt, hvor andre og mindre indgribende muligheder er udtømte eller

ikke vil være tilstrækkelige, men hvor fratagelse af tilladelsen til at drive

virksomheden ikke vil være proportional med overtrædelsen, eller kan

medføre væsentlig skade på andre interessenter. Det kan f.eks. være til-

fælde, hvor virksomheden ikke har udvist evne eller vilje til rette op på

overtrædelser af hvidvaskloven, som virksomheden tidligere har modtaget

påbud om at rette op på. Det kan ligeledes være tilfælde, hvor Finanstilsy-

net samtidigt politianmelder virksomheden for en række overtrædelser af

hvidvaskloven.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/19

Påbuddet kan både omfatte alle nye kundeforhold, men også begrænses til

dele af virksomhedens nye kundeforhold, f.eks. virksomhedens nye er-

hvervskundeforhold. Det betyder, at såfremt en overtrædelse af hvidvask-

loven kun vedrører virksomhedens erhvervskunder, f.eks. manglende iden-

tifikation af reelle ejere, vil påbud om midlertidigt stop for nye kundefor-

hold kun omfatte nye erhvervskundeforhold.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse udstrækkes til også at om-

fatte en virksomheds udenlandske filialer, såfremt overtrædelsen er fore-

gået helt eller delvist i den udenlandske filial. Der kan f.eks. være tale om

en dansk virksomhed med en filial i Sverige. Såfremt overtrædelsen er sket

både i den danske modervirksomhed og den svenske filial, vil påbuddet om

midlertidigt stop for nye kundeforhold gælde for både den danske moder-

virksomhed og den svenske filial.

Påbuddet vil ophøre, når virksomheden har dokumenteret, at overtrædel-

serne, som udløste påbuddet, er ophørt. Finanstilsynet vil typisk fastsætte

en frist for opfølgning på påbuddet. Såfremt virksomheden ikke har efter-

levet påbuddet inden for den fastsatte frist, vil påbuddet forblive i kraft.

Finanstilsynet vil samtidigt overveje at iværksætte andre reaktionsmulig-

heder, f.eks. politianmeldelse, fratagelse af tilladelse mv.

Sverige og Finland er blevet spurgt om de i deres lovgivning har mulighed

for at påbyde et midlertidigt stop for nye kundeforhold ved alvorlige over-

trædelser af landenes regler om hvidvask. Sverige har i den forbindelse

oplyst, at man har mulighed for at begrænse virksomheders etablering af

specifikke kontrakt- eller kundetyper, men at man ikke har haft anledning

til at bruge denne tilsynsreaktion i praksis. Sverige understreger, at der

skal tages hensyn til proportionalitetsprincippet ved brug af tilsynsreakti-

oner. Finland har, ligesom Sverige, oplyst, at man har mulighed for at

stoppe eller begrænse muligheden for etablering af nye kundeforhold, men

at man ikke har afprøvet denne tilsynsreaktion i praksis.

Lovforslaget præciseres, så det bliver klart, at der er tale om en reaktions-

mulighed, der forventes brugt, når andre og mindre indgribende mulighe-

der er udtømte eller ikke vil være tilstrækkelige. Endvidere uddybes lov-

forslagets bemærkninger med eksempler på, hvornår påbud om midlerti-

digt stop for nye kundeforhold forventes brugt, herunder hvornår det for-

ventes brugt for filialer. Endelig præciseres bemærkningerne, så det klart

fremgår, at et påbud om midlertidigt stop for nye kunder kun vil omfatte

den del af nye kundeforhold, hvor Finanstilsynet finder påbuddet nødven-

digt.

3.8. Skærpede kundekendskabsprocedurer og højrisikotredjelande

Finans Danmark bemærker, at det bør klarlægges i lovbemærkningerne,

hvorvidt bestemmelsen alene gælder for personer, der er bosiddende i de

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/19

pågældende højrisikotredjelande, eller om den tilsvarende gælder for per-

soner, der har statsborgerskab i de pågældende højrisikolande, men er bosat

andet sted.

Finans Danmark ønsker det uddybet i lovbemærkningerne og/eller i vejled-

ningen til hvidvaskloven, hvad der forstås ved bestemmelsens angivelse af

”skærpede indberetningsmekanismer eller systematisk indberetning af fi-

nansielle

transaktioner”.

Finans Danmark antager, at bestemmelsen ikke medfører, at kunder, der

ikke har hjemsted i et højrisikotredjeland, bliver omfattet af bestemmelsens

stk. 2, når de overfører eller modtager transaktioner fra højrisikolande, men

at transaktionen alene er omfattet af stk. 3. Såfremt denne fortolkning er

overensstemmende med Finanstilsynets fortolkning, ønsker Finans Dan-

mark det præciseret i lovbemærkningerne og i vejledningen til hvidvasklo-

ven.

Kommentar

Lovændringen indebærer alene en sproglig tilretning af bestemmelsen i §

17, stk. 3, nr. 3, hvorefter ”højrisikolande” ændres til ”højrisikotredje-

lande”. Der er således med ordlyden af den foreslåede nyaffattelse af be-

stemmelsen ikke tilsigtet nogen materiel ændring i forhold til bestemmel-

sen, som blev vedtaget den 2. maj 2019 med L 204.

Bestemmelsen i § 17, stk. 3, blev således ændret i det vedtagne lovforslag

L 204 (lov nr. 553 af den 8. maj 2019), som træder i kraft den 10. januar

2020. Den

nye bestemmelse vil blive uddybet i forbindelse med revisionen af

Finanstilsynets vejledning om hvidvaskloven,

herunder i forhold til den om-

fattede personkreds, der igangsættes i nærmeste fremtid.

3.9. Forretningsforbindelser og transaktioner til højrisikotredjelande

Finans Danmark

bemærker, at der er behov for præcisering af begrebet ”når

det er relevant”, som følger af selve direktivteksten, og som ligeledes bør

fremgå af den danske lovtekst, selvom de nærmere kriterier vil blive opstil-

let i en bekendtgørelse.

Kommentar

Med lovforslaget ændres bestemmelsen i hvidvasklovens § 20 a, således at

”højrisikolande” ændres til ”højrisikotredjelande”. Ændringen indebærer

alene en sproglig tilretning af bestemmelsen, og der er ikke tilsigtet nogen

materiel ændring i forhold til den vedtagne bestemmelse i L 204.

Under høringen er det fundet hensigtsmæssigt at ændre bemyndigelsesbe-

stemmelsen for få ordlyden til at stemme bedre overens med ordlyden i 5.

hvidvaskdirektiv.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/19

Den reviderede bestemmelse vil blive indsat som nyt § 17, stk. 4. I det nye

§ 17, stk. 4, vil ”når det vurderes relevant” indgå i ordlyden til bestemmel-

sen, og det vil blive beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen, hvad der

forstås herved.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Amnesty International, An-

delskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-

skadestyrelsen, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Boldspils-Union, Dansk Byggeri, Daske Detail,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Indu-

stri, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk

Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Data-

tilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejen-

domsforeningen, Energi og Olieforum, Erhvervsstyrelsen, FDFA

–

For-

eningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans Danmark, Finans og

Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabi-

litet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for

Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim

Stormly Hansen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pen-

sion, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch,

FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta Ar-

bejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes

Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark

Chapter, IT-branchen, Justitia, KommuneKredit, KL, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBu-

reau, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af

forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsor-

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/19

ganisationen i Danmark (LO), Landsforeningne KRIM, Lokale Pengeinsti-

tutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Moderniseringsstyrelsen, My-

banker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Nordic Blockchain Association,

Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærke-

styrelsen, Politiforbundet, Postnords Juridiske afdeling, Retspolitisk For-

ening, Revisornævnet, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Rigspolitiet, Sik-

kerhedsstyrelsen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsad-

vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Søfartsstyrel-

sen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP

Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency

International Danmark, Ørsted, Østre og Vestre Landsret samt samtlige by-

retter, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Færøerne og

Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.