Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet og gennemførelse af 4. og 5. hvidvaskdirektiv).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 13.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Om L 58: Vi har set alt for mange eksempler på finansiel kriminalitet og hvidvask i de senere år. Det er skidt for både fred, sikkerhed, sammenhængskraften i vores verden og for vores tillid til det finansielle system. Det har vidtrækkende sikkerhedsmæssige konsekvenser, for når kriminelle har behov for at hvidvaske penge, ja, så kan det jo være, det er, fordi de stammer fra narkohandel, eller fordi de skal bruges til at finansiere terrorisme. Lykkes det for os at dæmme op for mulighederne for hvidvask, ja, så er vi altså godt på vej til at løse en række andre problemer også.

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og at styrke Finanstilsynets tilsynsmuligheder med den finansielle sektor, men også at give adgang til at udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af hvidvaskloven, og også at udpege en sagkyndig person, der i en nærmere bestemt periode kan følge den daglige drift af institutterne med henblik på at afdække mulige risici for finansiel kriminalitet.

Loven giver også muligheder for midlertidigt at påbyde helt eller delvis stop for optagelse af nye kundeforhold, hvis der er konstateret alvorlig overtrædelse af centrale hvidvaskregler i virksomheden. Det er en række skærpede sanktioner, som kan være med til at sikre, at bekæmpelsen af hvidvask og anden finansiel kriminalitet bliver taget mere alvorligt og prioriteres højere i den finansielle sektor.

Dette lovforslag står i skærende kontrast til det, der blev praktiseret fra 2007, hvor jeg også var erhvervsordfører. I den periode blev det blinde øje vendt til. Troen på, at markedet ville regulere sig selv, var næsten ubegrænset. Eftertiden har desværre vist, at denne blinde tiltro ikke holdt, og vi har set en række uheldige eller nærmest skandaleagtige forløb.

I Socialdemokratiet hilser vi med glæde initiativerne for at sikre ordentlighed, således at helt almindelige lønmodtagere kan betale deres skat med glæde i tiltro til, at alle andre også yder efter evne, så alle kan nyde efter behov. Og som politikere har vi et ansvar for at sikre, at alle, både privatpersoner og virksomheder, faktisk lever op til den forventning.

Skandaløse sager har sat samfundskontrakten under pres, og i de år, vi ser ind i, er samfundskontrakten noget, som vi kommer til at beskæftige os med, fordi vi risikerer at tabe vores unikke tillidsbaserede samfundsmodel på gulvet. Derfor synes vi i Socialdemokratiet, at det her lovforslag rummer nogle rigtig gode takter, som trækker i den rigtige retning. Lovforslaget sker på baggrund af en bred politisk aftale med deltagelse af både Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Socialdemokratiet.

Det har været fremhævet, at Finanstilsynets beføjelser til at udstede bøder vil blive vidtgående. Det mener jeg vi skal tage til efterretning, men vi har altså et ansvar for at sætte ind på det her område og bekæmpe finansiel kriminalitet, og grundlæggende har jeg tillid til, at Finanstilsynet kan løse den her opgave med respekt for alle de virksomheder, som lever op til deres samfundsansvar. Derudover noterer jeg mig, at de hørte parter generelt har været positivt indstillede over for lovforslagets indhold.

På den baggrund støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Jeg er enig i den beskrivelse, at vi generelt er et tillidssamfund i Danmark, og det betyder også, at når den tillid så bliver brudt, må vi gribe hårdt ind. Vi har ganske rigtigt været vidne til, ikke bare herhjemme, men jo globalt, voldsomme skandaler i forhold til hvidvask, hvor skruppelløse kriminelle har flyttet milliardbeløb på tværs af landegrænser. Det er penge til at fiansiere terrorisme med, og det er penge tjent på kriminelle aktiviteter, penge tjent på narko og andet, der er blevet vasket hvide i sindrige konstruktioner af mærkelige selskaber, penge, der er blevet flyttet fra det ene land til det andet via spøjse selskabskonstruktioner, og skattelylande har også været inde over og meget andet.

Vi har naturligvis ikke siddet og set passivt til. Vi har igennem en årrække taget stribevis af initiativer, for at vi som samfund kan være langt bedre rustet i kampen mod hvidvask, i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, i kampen mod finansiering af terror og i kampen mod kriminelle, som misbruger et globalt system, hvor det naturligvis også er muligt for borgere og virksomheder at flytte penge på kryds og tværs af grænser. Det er sådan set med til at gøre os til et velstående samfund, men når nogen misbruger den tillid, skal vi slå hårdt ned. Derfor lavede vi jo også en bred politisk aftale tilbage i marts måned under den tidligere regering, VLAK-regeringen, en aftale, som der er blevet fulgt op på med lovgivning, og nu tror jeg, det er de sidste elementer af aftalen, vi fører ud i livet, og som sikrer, at lovgivningen er på plads.

Det her indeholder, som den socialdemokratiske ordfører ganske rigtigt var inde på, muligheden for at udstede administrative bødeforelæg, sådan at der, hvor sagen ligger klar og den anklagede virksomhed er enig, kan den afvikles hurtigt gennem administrative bødeforelæg. Er der uenighed, kan sagen naturligvis forelægges for domstolene.

De finansielle virksomheders oplysningspligt over for Finanstilsynet udvides. Der gives mulighed for, at Finanstilsynet kan udpege en sagkyndig person, der kan følge den daglige drift i en virksomhed, hvis der er risiko for finansiel kriminalitet. Whistleblowerordningen bliver styrket gennem et forbud mod tavshedsklausuler. Der bliver også direkte mulighed for at stoppe nye kundeforhold, hvis Finanstilsynet konstaterer alvorlige overtrædelser af centrale hvidvaskregler i en virksomhed. Der bliver et skærpet strafansvar for afgivelse af urigtige oplysninger til Finanstilsynet. Den strafferetlige forældelsesfrist for grove overtrædelser af hvidvaskloven forlænges fra 5 år til 10 år. Der bliver også indført egnetheds- og hæderlighedskrav for Finanstilsynets bestyrelse i stil med de fit og proper-krav, som gælder for finansielle virksomheder.

Endelig gennemføres elementer af både 4. og 5. hvidvaskdirektiv, således at setuppet omkring Hvidvasksekretariatet og måden, der udveksles oplysninger på, osv. lever op til de fælles regler, vi har på EU-området, og det er der jo i særlig grad grund til på det her område, for mange af de her ting skal vi naturligvis slå hårdt ned på herhjemme, og vi skal sørge for, at de danske regler er i orden, men meget af det her kræver jo også, at vi samarbejder stærkt internationalt for at komme det her uvæsen til livs.

Så vi støtter naturligvis den aftale, vi selv har været med til at indgå, for vi er i Venstre optaget af, at hæderlige virksomheder og hæderlige borgere skal kunne agere trygt i den finansielle sektor, og vi skal som samfund jo også vise, at dem, der ikke forstår at holde sig inden for lovens rammer, straffes hårdt. Vi styrker også tilsynsmulighederne og sørger for, at vi som samfund ruster os bedst muligt i kampen mod hvidvask, i kampen mod finansiering af terror, i kampen mod skruppelløse forbrydere, og det er det fremsatte lovforslag et rigtig godt eksempel på at vi bredt i Folketinget agerer på, og det tror jeg såmænd også at danskerne forventer af os. Vi støtter det naturligvis fra Venstres side.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så derfor er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Jamen der skal lyde nogenlunde de samme bevæggrunde fra Dansk Folkepartis side for, at vi gerne vil støtte det her lovforslag. Det er jo rigtigt, som det er blevet sagt, at det er et lovforslag, som følger op på en aftale fra tilbage i marts måned i år, hvor man i relativt brede kredse, i hvert fald i hele Finansiel Stabilitet-kredsen, indgik aftale om nogle yderligere regelsæt, i forhold til hvad for nogle kompetencer vi vil give bl.a. vores Finanstilsyn til at håndhæve den kontrol, der naturligvis skal til, og også sanktionere eventuelle finansielle institutter, som måske skulle finde på at begive sig ud på det grå marked i forhold til at tjene penge på uærlig vis.

Derfor er det jo, at vi i dag behandler de her lovændringer i forhold til hvidvaskloven og også loven om finansiel virksomhed. Finanstilsynet får adgang til at kunne give administrative bødeforelæg. Og vi synes faktisk i Dansk Folkeparti, at det er fint, at man får nogle bedre sanktioneringsmuligheder, og at man også på den her måde faktisk har mulighed for at agere hurtigere og mere effektivt, end man tidligere har været i stand til at gøre, hvis de her typer af eksempler skulle blive til virkelighed.

Finanstilsynet får også mulighed for at udpege og indsætte midlertidige repræsentanter på ledende poster i banker. Det er selvfølgelig over en periode, det skal foregå; det er ikke noget, de sådan skal have en evighed til. Men det er vigtigt, at man har den her skærpede sanktionsmulighed i forhold til at afdække eventuelle risici, der måtte være i forbindelse med bankernes virke. Og viser der sig at være steder, hvor man har gjort det, får Finanstilsynet den her meget ekstraordinære mulighed for også at gribe ind. Det er noget, nogle har ment er at gå meget vidt, og det er det sikkert også, men det skal ikke ændre på, at Dansk Folkeparti mener, at det – desværre – er en nødvendig sanktionering og en nødvendig mulighed for at gøre det mindre attraktivt og i hvert fald mindre nemt at begive sig ud i ulovlig bankdrift.

Finanstilsynet får også mulighed for midlertidigt at påbyde en virksomhed helt eller delvis ikke at optage nye kunder, specielt erhvervskunder, hvis der skulle være nogle konstaterede alvorlige overtrædelser i forhold til de centrale dele af den hvidvasklovgivning, som vi har.

Samtidig har ministeren jo benyttet lejligheden til at putte et par dele af EU's hvidvaskdirektiv, fra både 4. og 5. hvidvaskdirektiv, ind i det her lovforslag. Vi synes ikke, det er rigtigt at gøre det på den måde. Vi mener, at når der er forlig på nogle områder, altså når vi laver aftaler, så skal man ikke blande andre lovinitiativer ind i det samme lovforslag, for det er sådan set at blande to forskellige ting sammen: noget, der er forligsbelagt, og noget, der ikke er det. Det er dårlig skik, og det var det også under den forrige regering; der har jeg også sagt det nogle gange, men det er, ligesom om man ikke rigtig har lyst til at forstå den del af kritikken. Så jeg håber, at det er sidste gang, vi oplever det her i Folketinget, i hvert fald i forhold til de lovforslag, som jeg sidder med. Jeg vil i hvert fald holde øje med det, det kan jeg love jer.

Vi har jo tidligere lavet mange bankpakker her i Folketinget for at redde kastanjerne ud af finanskriser osv. Vi har givet fælles kautioner for hele samfundet og for borgerne her i landet i forbindelse med de første bankpakker – det var ganske, ganske store veksler, man trak på borgere og virksomheders tillid til det finansielle system. Vi har vel haft seks-syv bankpakker efterhånden, og efterfølgende er vi så begyndt at lave en række hvidvaskpakker i stedet for, bl.a. på baggrund af de eksempler, vi har set, med Danske Bank og hvidvask i Estland. Vi har også haft Nordeasagen med vekselbureauer, hvor der har været en stor valfart på Amagerbrogade til meget, meget tvivlsomme vekselbureauer, og hvor pengene kom i sportstasker, og jeg ved ikke hvad. Det er en uskik. Vi har haft en udbyttesag, som jo stadig væk kører. Og alt det her har kostet tillid til vores finansielle institutter, men det har også kostet samfundet rigtig dyrt, ved at vi f.eks. har skullet lægge en masse opgaver hos Kammeradvokaten, som har folk ansat til at redde kastanjerne ud.

Det er fair nok, at vi lægger en del af den her regning hos de finansielle institutter selv, og det er også fair, at vi giver bøder til dem, der har forbrudt sig. Det hilser vi meget velkommen i Dansk Folkeparti. Men vi vil også gerne slå et slag for, at det er vigtigt, at den altoverliggende barre er, at der skal være en kultur med en høj grad af troværdighed i forhold til de danske finansielle institutter, og det får man kun, ved at vi har en troværdig og restriktiv lovgivning. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil forsøge at gøre det kort. Lovforslaget er jo en del af en aftale, som vi i Radikale Venstre har været med til at indgå for at styrke indsatsen mod finansiel kriminalitet, og så er det jo også gennemførelsen af fjerde og femte hvidvaskdirektiv.

Der er ingen tvivl om, at vi desværre har set helt absurde sager om finansiel kriminalitet, og derfor er det også nødvendigt, at vi griber ind. Vi kan ikke bare se til, mens danske virksomheder og det finansielle system kan blive misbrugt til hvidvask af penge og til terrorfinansiering. Den særlige position, som vores banker har, og den tillid, som vi bør kunne have til vores pengeinstitutter, har lidt et knæk. Genoprettelsen af den her tillid er selvfølgelig et ansvar, som sektoren selv har, men vi er også nødt til som samfund at sætte et værn op til at beskytte os. Det er den opgave, som jeg ser det her lovforslag i sammenhæng med. Det er derfor naturligvis også vigtigt for os, at vi giver Finanstilsynet de redskaber, det har behov for, for at det kan arbejde både effektivt og hurtigt.

Jeg vil ikke gennemgå lovforslaget – det er blevet gjort rigtig fint af flere af de foregående ordførere – men jeg vil bare sige, at vi bakker op om den aftale, som vi selv har været med til at indgå, og om det samlede lovforslag, men jeg har dog behov for, at vi får set nærmere på de bekymringer, som flere høringsparter har givet udtryk for under høringen, om retssikkerheden i forbindelse med de administrative bøder, og den del ser jeg frem til under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Jeg skal først sige, at SF's sædvanlige ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen, ikke havde mulighed for at deltage. Det var vist noget med nogle finanslovsforhandlinger, så jeg fik til opgave at pumpe cyklen.

Markedskræfterne er gode til mange ting, men de er bedre, når vi tøjler de værste udsving. Grådigheden skal ikke have lov til at ødelægge samfundet. Tilliden er slået i stykker i forhold til den finansielle sektor, og det er vores opgave nu at være med til at samle stumperne op ved at styrke indsatsen mod finansiel kriminalitet. For det, vi har set, har været en røver- og kasinokapitalisme for fuld udblæsning.

SF mener, at samfundsrepræsentanter skal ind i bankerne og skridte fronten af på direktionsgangene. Den del af lovforslaget, der omhandler Finanstilsynets adgang til at udpege sagkyndige personer, der kan følge den daglige drift i bankerne, er så langt, som vi kunne komme i den her omgang. Og på en god dag er det vel også, hvad vi kan kalde repræsentanter for samfundet, der skal føre kontrol med den praksis og den kultur, der er i bankerne.

Desuden er tilsynets mulighed for at udstede bøder en sejr for ønsket om at holde fast i kraven på bankerne, så de ikke går hen og får dårlige ideer og uheldige kammerater.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Det her er et rigtig vigtigt område, som vi i Enhedslisten er glade for at der bliver rykket på. Et Finanstilsyn med stærkere bisser er noget af det, der skal til for at kunne afskrække og forhindre kriminelle i at lænse økonomien og nedbryde samfundet og knække den tillid, der tidligere er blevet talt om, og malke vores samfund. At skærpe kravene til virksomheder og give Finanstilsynet flere beføjelser er fornuftigt, og derfor støtter vi selvfølgelig op om forslaget.

Så håber jeg, at ministeren også vil holde fast og være med til at sikre og holde godt øje med, at der med de nye muligheder for bredere tilgang til forebyggelse af kriminalitet i finanssektoren er de finansielle midler og kompetencer til at varetage opgaven – at man ligesom er rustet til det – og det er jeg sikker på nok skal ske. Jeg synes, at der er flere tiltag, som viser, at vi går i den rigtige retning i forhold til det, så ros til ministeren for det arbejde.

Vi synes også, at det er positivt med den nye mulighed for at udpege en sagkyndig person, der kan følge den daglige drift i virksomheder, hvor der skønnes at være en risiko for finansiel kriminalitet. Og i den ombæring vil jeg gerne kort bemærke, at vi længe har arbejdet for at genindføre loven om samfundsrepræsentanter i finansvirksomheders bestyrelser – samfundsrepræsentanter, der efterlever fit & proper-kravene, og som har mulighed for at underrette ministeren eller myndighederne, hvis vedkommende opdager mistænkelige forhold. Det er noget, der kunne være med til at bidrage til at forebygge kriminel eller ansvarsløs adfærd i finanssektoren, og det vil være endnu et godt skridt i retning af en ansvarlig finanssektor, der ikke tjener de få, men tjener flertallet.

Indtil 2012 var det jo faktisk lovkrav, at der i bestyrelserne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber skulle sidde en offentlig samfundsrepræsentant. En modificeret ordning, der i modsætning til den gamle ordning giver repræsentanten mulighed for at underrette myndighederne, vil være stærkt komplimenterende til de nærværende tiltag.

Jeg ser frem til det videre arbejde med forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Tillid er måske vores vigtigste og mest værdifulde råstof. Tillid er i hvert fald vigtig social kapital, og vores tillidskultur er en afgørende forudsætning for, at vores samfund fungerer effektivt og på en omsorgsfuld måde. Vi må og skal derfor insistere på, at også finansielle transaktioner foregår på en ordentlig og fair måde – at relationer er præget af samarbejde, gensidighed og forpligtelser. Vi vil ikke acceptere banditter, der forsøger at underminere og udnytte vores tillid med økonomisk kriminalitet og terror, altså dem, der tydeligvis mener, at hvidvask er det nye sort. Vi kan og vil ikke acceptere svindel, og vi vil under ingen omstændigheder acceptere folk, der deltager i eller ser igennem fingre med økonomisk kriminalitet for enorme milliardbeløb. Det handler om Danmarks sikkerhed, og vi skal sætte ind på alle fronter.

Jeg havde sammen med en erhvervsgruppe fornøjelsen af at besøge NATO i foråret, og her fik jeg en opdatering fra den danske NATO-ambassadør, Liselotte Kjærsgaard Plesner. Verden er i sandhed gået cyber – også når det gælder krig og kriminalitet. Det betyder selvfølgelig, at vi skal følge med. Vi skal cybe op, og vi skal slå hårdt ned, i direkte forlængelse af den tidligere regerings tiltag og arbejde. Det er et arbejde, der selvfølgelig langtfra er færdigt og måske heller aldrig bliver det, men jeg tror, vi kan være helt enige om, at vi i det arbejde, uanset partifarve – det lyder det jo også til – skal slå benhårdt ned på det.

L 58 er derfor en ventet gennemførelse af en tidligere politisk aftale og en implementering af 4. og 5. hvidvaskdirektiv. Der er to spor i aftalen. Det ene handler om at styrke Finanstilsynet, så de dels kan udstede nogle bøder, dels kan følge den daglige drift i en virksomhed, dels midlertidigt kan stoppe nogle nye kundeforhold i en virksomhed; det lyder meget fornuftigt. Og det andet spor handler jo om at skærpe sanktionerne – ja tak!

Til sidst vil jeg lige nævne, at vi i udvalgsarbejdet selvfølgelig også skal være opmærksomme på, at vi ikke skal straffe folk, der kommer til at lave småfejl. For der er godt nok mange regler – rigtig mange regler – i forbindelse med hvidvask, og virksomhederne kunne jo godt komme til uforsætligt at overtræde nogle af dem, uden at det er af ond vilje. Så skal vi også sikre os, at Finanstilsynet kan udføre opgaverne, og at branchen inddrages i de ekstra omkostninger, selv om de dog her ser ud til at have været begrænsede. Men det er noget af det, vi skal kigge på, og noget, som vi jo ikke skal belaste dem med. Jeg tror, at alle i finanssektoren isoleret set er helt med på den ekstra styrkelse, men det vil selvfølgelig være opløftende, om regeringen samtidig fjerner andre byrder og økonomiske belastninger.

Den store økonomiske kriminalitet – hvidvask, udveksling af guldbarrer og udbyttesvindel, der lænser statskasserne for milliardbeløb – er dybt alvorlig kriminalitet. Jeg synes, det er rigtig godt, at de hørte parter har været på banen, og at de har spillet konstruktivt ind. Og jeg glæder mig rigtig meget til udvalgsarbejdet og til at dykke ned i et lag dybere end det, jeg foreløbig har haft mulighed for – alene kommentarerne fylder jo 200 sider. Og sådan skal det selvfølgelig være, for det her er faktisk en alvorlig ting. Vi skal løse udfordringerne sammen, og vi skal sørge for at lave en fælles indsats, og der er L 58 et rigtig godt skridt på vejen – og måske det afsluttende i den her omgang i forhold til hvidvask. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Jeg skulle hilse fra min partileder, Uffe Elbæk, som er erhvervsordfører, og sige, at vi stemmer for det her forslag. Formålet med forslaget er at gennemføre en række tiltag, som styrker indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Med forslaget får Finanstilsynet bl.a. adgang til at udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af hvidvaskloven. Finanstilsynet får derudover adgang til at udpege en sagkyndig person, som i en nærmere bestemt periode kan følge den daglige drift af institutterne med henblik på at afdække mulige risici for finansiel kriminalitet. Desuden får Finanstilsynet mulighed for midlertidigt at påbyde helt eller delvis stop for optagelse af nye kundeforhold, hvis der er konstateret alvorlige overtrædelser af centrale hvidvaskregler i virksomheden. Derudover indeholder lovforslaget en række skærpede sanktioner, der kan være med til at sikre, at bekæmpelse af hvidvask og anden finansiel kriminalitet bliver taget mere alvorligt og prioriteres højere i den finansielle sektor.

Lovforslaget gennemfører den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet og implementerer desuden det 4. og 5. hvidvaskdirektiv vedrørende de juridiske rammer for Hvidvasksekretariatets virksomhed.

Da det er sådan, at vi ser så mange store sager om finansiel kriminalitet og hvidvask, siger det sig selv, at Alternativet stemmer for det her forslag. Og hvis forligskredsen gerne vil det, deltager vi gerne i forliget og er med til at tage ansvaret for det her utrolig vigtige arbejde.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at når vi skal forhandle erhvervspolitik, er det langtfra altid, at jeg er enig med flertallet eller enig med regeringen. Men når det kommer til finansiel kriminalitet, når det kommer til hvidvask, er jeg fuldstændig lige så hård, som jeg er i forhold til al mulig anden kriminalitet. Kriminelle forbrydere skal fanges, de skal bag lås og slå, hvis vi kan lykkes med det – der er jeg bare nådesløs.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren for Det Konservative Folkeparti, som tidligere nævnte, at der jo er en masse balancer i hele den her hvidvaskdiskussion – ikke vedrørende det her konkrete forslag, som man kun kan bakke op om, men i forhold til alt det andet, som vi oplever i vores hverdag. Og det tror jeg vi alle sammen oplever.

Min gode partifælle Peter Seier Christensen blev forleden hevet ind i et baglokale, da han skulle sælge en guldbarre, han har haft i mange år, for når man nu er politisk aktiv, kan man ikke gøre sådan noget, uden at der er nogen, der skal spørge, hvor man har fået den fra, og hvad man skal bruge pengene til. Min egen far, som er en lovlydig borger, blev ringet op af sin bank, efter at jeg var blevet valgt ind i Folketinget, og blev spurgt til alle mulige forhold i hans egen økonomi. De spurgte ham: Du har en båd, hvad bruger du den til? Den bruger jeg til at sejle i. Du har et antal biler, hvad bruger du dem til? Dem bruger jeg til at køre i. Og sådan fortsatte det. Det har ikke noget med det her at gøre, men det er bare for at sige, at man meget let kan lade sig rive med, hver gang man hører om de her åbenlyst kriminelle mennesker, som er ikke bare kreative, men fuldstændig ublu i forhold til andre menneskers penge og vores sådan lovlighed i samfundet i øvrigt. Men der er også en bagside af medaljen, og den håber jeg vi tager med ind i alle de sammenhænge, hvor det er relevant. Det er det dog ikke her, så der er fuld opbakning til forslaget.

Tak til ordføreren. Så har jeg en fornemmelse af, at ordføreren for Liberal Alliance er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet, og det er ganske korrekt. Før valget var det muligt at samle et flertal gående fra Dansk Folkeparti til Socialistisk Folkeparti om det her lovforslag. Det viser jo, hvor bredt i Folketinget man tager spørgsmålet om finansiel kriminalitet alvorligt, og det bør man også. Det lovforslag, vi snakker om, udmønter jo en aftale, som blev indgået i foråret.

Der er tale om et lovforslag, som går langt. Jeg er sådan set enig i de betragtninger, fru Pernille Vermund kom med lige før, om, hvor langt man egentlig går i forhold til hvidvask. Det bør man selvfølgelig også. Vi behandler også et andet lovforslag om foreninger og lignende, og der prøver vi at få afsøgt mulighederne for at præcisere, at det altså ikke går ud over blåmejser, håndboldklubber og sådan noget. Men der bliver virkelig gået langt. Jeg mener dog ikke, at der bliver gået for langt.

Retssikkerheden gælder selvfølgelig for alle, også virksomheder, men jeg synes, at vi her finder den rigtige balance, for der skal være tillid til den finansielle sektor. Og den skal vi opretholde. Bankerne er bærende institutioner, også for de mange, der har et hus eller en pensionsordning eller andre finansielle behov, og der skal vi selvfølgelig sørge for, at tingene foregår, sådan som de skal, og efter loven. Vi skal prøve at forhindre, at de her forfærdelige sager om hvidvask, som jeg virkelig tror har rystet mange mennesker, helst ikke gentager sig i fremtiden.

Derfor bakker vi i Liberal Alliance selvfølgelig stadig væk op om lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det erhvervsministeren.

Tusind tak for alle bemærkningerne og den meget positive modtagelse af det her lovforslag hele vejen rundt. Det var en fornøjelse og også, synes jeg, på sin plads, fordi vi med lovforslaget jo her er inde og beskytte noget særlig vigtigt i det danske samfund, noget, som den danske samfundsmodel bygger på, nemlig tillid og i det her tilfælde troen på, at vi kan regne med vores bank eller vores finansielle institutioner. Det har vist sig nødvendigt at lave tiltag over for hvidvask, og det er der heldigvis samlet bred politisk opbakning til, både i en politisk aftale og også her i Folketinget, og det finder jeg bare anledning til at kvittere for, og jeg vil også rose mine kolleger fra de politiske partier for at tage det her så alvorligt, som det er blevet gjort, også fra talerstolen i dag.

Som samfund kan og må vi aldrig acceptere, at hvidvask og finansiering af terrorisme finder sted. Det er fuldstændig uacceptabelt, det skader tilliden i vores samfund og til det finansielle system, som varetager en væsentlig rolle, både i samfundsøkonomien og i det danske samfund i det hele taget, og det skader et lands internationale omdømme, når det finder sted. Derfor er det vigtigt, at vi har en lovgivning og et myndighedstilsyn, som er i topklasse, og hvor der bliver slået hårdt ned på sådan en form for kriminalitet.

Formålet med det her lovforslag er, som flere har nævnt, at gennemføre en række tiltag, som styrker indsatsen mod netop hvidvask og terrorfinansiering. Med lovforslaget gennemfører vi den brede politiske aftale fra marts i år om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Lovforslaget giver Finanstilsynet en række nye værktøjer, der skal bidrage til, at Finanstilsynet bliver en stærkere kontrolmyndighed med en meget mere udfarende tilsynsmetode i forhold til de finansielle virksomheder.

Finanstilsynet får bl.a. mulighed for at udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af hvidvaskloven – jeg synes, at Venstres ordfører meget præcist fik balanceret, hvad mulighederne er, og hvordan det her redskab kan bruges, og dermed også adresseret nogle af de elementer, der er blevet nævnt i høringssvarene; det syntes jeg var meget fint og på sin plads – og det betyder, at Finanstilsynet vil kunne udstede bødeforelæg i komplicerede sager, som kræver en skønsmæssig vurdering. Bøderne vil blive udmålt efter de skærpede bødeniveauer, der blev vedtaget sidste år. Muligheden for at udstede administrative bødeforelæg skal understøtte, at Finanstilsynet kan sanktionere overtrædelser af hvidvaskloven hurtigt og effektivt.

Derudover giver vi Finanstilsynet mulighed for at påbyde en bank midlertidigt at stoppe for optagelse af nye kundeforhold ved alvorlige overtrædelser af centrale hvidvaskregler. Det er et klart incitament til virksomhederne til hurtigt at bringe overtrædelserne af hvidvaskloven til ophør.

Finanstilsynet får desuden mulighed for at udpege en sagkyndig person, der i en kortere periode skal følge den daglige drift af en finansiel virksomhed, hvis der er konstateret mulige risici for finansiel kriminalitet i virksomheden. Det skal styrke Finanstilsynets mulighed for på et tidligere tidspunkt at få indblik i informationer, der kan være væsentlige for at afdække, om der sker en overtrædelse af reglerne. Samtidig skal det sikre, at Finanstilsynet får bedre mulighed for at følge en virksomheds efterlevelse af påbud.

Endvidere skærper vi med lovforslaget en række sanktioner, der skal være med til at sikre, at bekæmpelsen af hvidvask og anden finansiel kriminalitet bliver taget mere alvorligt og prioriteres højere i den finansielle sektor. Vi hæver bl.a. strafferammen for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger. Samtidig forlænger vi forældelsesfristen, så grove overtrædelser vil kunne straffes, i op til 10 år efter de har fundet sted.

Med lovforslaget indfører vi også de fornødne hjemler til, at der kan etableres et operativt myndighedsforum på hvidvaskområdet. Det operative myndighedsforum skal koordinere efterforskningen af kriminelle, der hvidvasker penge og bruger dem til terror. På den måde får myndighederne en praktisk platform, hvor de kan dele oplysninger med hinanden, samarbejde om håndtering af tværgående sager og dele viden om udviklingen på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. Så med de ord vil jeg bare se frem til en god udvalgsbehandling.

Jeg vil dog kort lige berøre det, som min kollega fra Dansk Folkeparti nævner med hensyn til det at have både forligsstof og direktivstof i det samme lovforslag. I det her tilfælde vedrører begge dele jo det samme område – altså bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask – og vi er forpligtet til at gennemføre både det 4. og det 5. hvidvaskdirektiv. Derfor var vurderingen, at det var naturligt at samle det her i ét lovforslag. Dermed er der også taget hensyn til, at man ikke bør bringe alt for mange forskellige lovforslag frem her i Folketinget. Så det er altså det hensyn, der har været gældende her.

Med hensyn til det her med administrativt bødeforelæg og det, der bliver præsenteret i høringssvarene, vil jeg også bare sige til min gode kollega, hr. Orla Hav, at det jo selvfølgelig er et særlig hårdt redskab, som også skal adressere en særlig hård form for finansiel kriminalitet. Jeg synes, at jeg i første omgang vil henvise til, at der i høringsnotatet bliver givet rigtig gode svar på, hvordan det kan bruges. Hr. Torsten Schack Pedersen var også inde på nogle af afgrænsningerne her.

Men det har faktisk været et rigtig godt og afbalanceret forløb, og ud over at henvise til det her høringsnotat vil jeg meget gerne understøtte, at der også i udvalgsarbejdet bliver sat nogle flere ord på det, så det måske bliver mere begribeligt, hvad den her mulighed kan betyde, og hvor dens begrænsninger er.

Men igen vil jeg sige tak for den positive tilslutning her i salen. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet sammen med kollegerne.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.