Transportudvalget 2019-20
L 57 Bilag 5
Offentligt
2123614_0001.png
Til lovforslag nr.
L 57
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Transportudvalget den 10. december 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om anlæg af en Nordhavnstunnel
[af transportministeren (Benny Engelbrecht)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, RV, KF, NB og LA) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (SF og EL) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget vil gerne
bidrage til, at infrastrukturen i bydelen Nordhavn kan blive
opgraderet. SF forholder sig dog kritisk til, om det skal ske
med en havnetunnel. Anlægsloven lægger op til, at der skal
anlægges en havnetunnel, selv om man endnu ikke har fore-
taget en grundig undersøgelse af alternative linjeføringer,
sådan som principaftalen for Lynetteholm af 5. oktober
2018 mellem den daværende regering (V, LA og KF) og
Københavns Kommune foreskriver. På den baggrund vil SF
stemme hverken for eller imod forslaget.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at
Nordhavn er en bydel, som anslås at vokse med op til
40.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. En
byudvikling af denne størrelse skaber et pres på den eksi-
sterende infrastruktur, som den nuværende vejforbindelse
ved Sundkrogen ikke kan bære.
Ud over den nye trafik skal dertil lægges den tunge trafik
fra den allerede eksisterende containerhavn og trafikken fra
krydstogthavnen. Ud fra den betragtning mener Enhedsli-
sten, at forslaget om anlæg af en Nordhavnstunnel giver me-
ning – en tunnel, der skal sikre en god vejforbindelse mel-
lem bydelen Nordhavn og det øvrige København og videre
ud af byen.
Enhedslisten konstaterer dog også, at det i forslaget esti-
meres, at 65.000 bilister skal til og fra området. Dette tal kan
og bør, efter Enhedslistens opfattelse, bringes markant ned.
Det kræver en anden tilgang til at håndtere trængsel, end
hvad tidligere regeringer har haft som svar, altså udelukken-
de at fokusere på flere veje. Enhedslisten opfordrer til, at der
parallelt med forslaget sikres en højklasset trafikbetjening af
området med kollektiv trafik samt en cykelinfrastruktur og
parkeringsregulering, der kan holde bilejerskabet nede i by-
delen.
Enhedslisten konstaterer, at forslaget omhandler et an-
lægsprojekt, som staten – på vegne af Københavns Kommu-
ne – har sat Vejdirektoratet til at anlægge. På den måde er
det regeringens ansvar, at der er styr på arbejdsforholdene,
når arbejdet udføres. Det er Enhedslistens opfattelse, at spo-
rene fra Storstrømsbroen skræmmer, for så vidt angår ar-
bejdsmiljøet. Derfor opfordrer Enhedslisten til, at der i for-
bindelse med udbuddet af anlæg af Nordhavnstunnellen sik-
res ordentlige løn- og arbejdsforhold, herunder at det sikres,
at arbejdsklausuler overholdes.
Enhedslisten er særdeles kritisk over for den del af forsla-
get, som omhandler forberedelse af en havnetunnel, også
kaldet Østlig Ringvej. Enhedslisten mener ikke, at en havne-
tunnel fjerner de trafikale problemer i København. Det ene-
ste, der sker, er, at trafikken flyttes rundt til andre steder i
byen. Det kommer bl.a. til at belaste brokvartererne med
mere trafik. I værste fald kan en havnetunnel betyde, at der
bliver genereret endnu mere trafik. Enhedslisten opfordrer i
stedet til, at der igangsættes et arbejde med at forberede eta-
blering af et gps-baseret roadpricingsystem, hvormed
trængslen i højere grad kan styres.
AX023976
L 57 - 2019-20 - Bilag 5: Betænkning afgivet 10/12-19
2123614_0002.png
2
På baggrund af at der med lovforslaget gives mulighed
for forberedelse til en havnetunnel, kan Enhedslisten ikke
støtte forslaget. Enhedslisten er dog enig i, at infrastrukturen
til bydelen i Nordhavn skal opgraderes, og derfor stemmer
Enhedslisten ikke imod forslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2019 og var
til 1. behandling den 28. november 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudval-
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og den daværende transport-, bygnings- og
boligminister sendte den 15. april 2019 dette udkast til ud-
valget, jf. TRU alm. del – bilag 331, folketingsåret 2018-19,
1. samling. Den 13. november 2019 sendte transportministe-
ren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til
transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Jeppe Bruus (S)
fmd.
Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)
Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Susanne Zimmer (ALT)
Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V)
nfmd.
Ellen Trane Nørby (V) Heidi Bank (V)
Martin Geertsen (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Niels Flemming Hansen (KF) Mona Juul (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1