Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn. (Sikring af borgernes retsstilling ved indgåelse af aftaler med foreninger og private virksomheder om overdragelse af arbejdsgiverfunktionen i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service m.v.)

Af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 13.11.2019).

Den første, der har ordet, er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet, som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslag L 56 er en udmøntning af aftalen mellen den daværende regering, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF, og det er en udmøntning af satspuljen for 2019-22 på børne- og socialområdet.

Formålet er simpelt hen at sikre borgernes og de nærtståendes retsstilling, når der indgås aftale om overdragelse af arbejdsgiverfunktion til private virksomheder og foreninger i hjælpeordninger i forbindelse med kontanttilskuddet ved ansættelsen af hjælpere, den borgerstyrede personlige assistance – det, der i et mundret hverdagssprog hedder BPA. Der er fire forskellige hovedelementer, og jeg vil prøve at se, om jeg lige kort kan dykke ned i dem.

Der foreslås indført i serviceloven, at det vedrørende aftale om overførslen af et tilskud til hjælpeordningen, som indgås mellem en borger eller en nærtstående og en forening eller en privat virksomhed, ikke er bindende for borgeren eller den nærtstående, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på tidspunktet. Det bliver altså sikret, at der er en margen, så man, hvis man har indgået aftalen, kan komme ud af den igen, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt på det tidspunkt, hvor det blev aftalt med borgeren eller den nærtstående, eller hvor man ikke var bekendt med, at der manglede en godkendelse. Det vil altså sige, at der er dobbeltkonfekt for at sikre, at man altid vil kunne komme ud af den aftale, man har indgået, hvis den pågældende forening eller private virksomhed ikke var godkendt.

Det foreslås også, at det præciseres i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kun må udbetale tilskuddet, hvis man er godkendt af socialtilsynet, altså endnu en sikring af, at der lige holdes fast i, hvor pengene ryger hen.

Det tredje er, og det finder vi også relevant, at det faktisk foreslås, at det indføjes, at socialtilsynet underretter kommunen om det, hvis en godkendelse af en forening eller en privat virksomhed ophører. På den måde får man igen sikret, at skulle der være en enkelt virksomhed eller en privat forening, som ikke opfylder betingelserne, kan borgeren komme ud af det igen, og at der er en forpligtelse til at underrette.

Som det sidste foreslås det, at socialtilsynet offentliggør den liste, så man er ajour med, hvad det er for foreninger og private virksomheder. Derved får man hele tiden sikret de har hjælpeordninger. Det er vigtigt, at oversigten løbende er opdateret, fordi man på den måde sikrer borgerne bedst muligt.

Det er et vigtigt område og er noget, der giver en stor kvalitet for de personer, det berører direkte. Derfor kan Socialdemokratiet også støtte den videre behandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så går vi over til den næste ordfører, og det er hr. Stén Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige, at Venstre bakker det her lovforslag, L 56, op. Det er også set i lyset af, at det er en udmøntning af en aftale, den tidligere regering indgik. Jeg skal ikke stå og gentage, hvad forslaget går ud på, men blot konstatere, at det er nogle rigtig fine forslag.

I Venstre er vi glade for, at der kommer mere gennemsigtighed, i forhold til hvilke foreninger og private virksomheder der kan godkendes af socialtilsynet til at varetage de her arbejdsfunktioner. Det giver øget tryghed for borgerne, og det giver øget tryghed for den nære pårørende. Så er vi også tilfredse med, at borgerne og de nære pårørende fremover ikke skal være bundet økonomisk, hvis de indgår en aftale med en forening eller en virksomhed, der ikke er godkendt. Vi har noteret os høringssvarene samt de bemærkninger, KL er kommet med i forhold til det her, og det har også ført til tilføjelser om underretning af alle kommuner i tilfælde af ophør af godkendelse, som jo skal koordineres igennem de fem tilsyn, vi har.

Så i Venstre støtter vi op om lovforslaget her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her er et lille, men særdeles vigtigt lovforslag. Det stammer fra aftalen om udmøntning af satspuljen fra 2019 til 2022 og handler om styrkelse af borgerens retssikkerhed i forhold til servicelovens hjælpeordning.

Det er sådan i dag, at det som udgangspunkt er borgeren, der får bevilget en hjælpeordning, uanset om det er § 95 eller § 96. Om det er kontant tilskud til ansættelse af en hjælper eller en ordning med borgerstyret personlig assistance, er det borgeren, som har arbejdsgiveransvaret. Det er så muligt i henhold til de gældende regler at overføre tilskud og arbejdsgiverfunktionen til en nær pårørende eller en forening eller en privat virksomhed. For foreninger og private virksomheder gælder, at de skal være godkendt af socialtilsynet, for at de kan varetage arbejdsgiverfunktionen i ordningen. Hvis de ikke er godkendt, må kommunalbestyrelsen ikke udbetale tilskuddet, og som det er i dag, er det den enkelte borger, der hæfter økonomisk for den indgåede aftale med foreningen eller den private virksomhed.

Det er her, det her forslag kommer ind i billedet, for når vi har vedtaget det, vil en given aftale ikke være bindende for borgeren, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke er godkendt af socialtilsynet. Samtidig bliver socialtilsynet forpligtet til at oprette og løbende opdatere en offentlig tilgængelig liste over godkendte foreninger og private virksomheder. Det er rigtig godt, for det giver en øget tryghed for borgeren i de situationer. Så som sagt er det et lille, men vigtigt forslag, som Dansk Folkeparti bakker fuldstændig op om. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Rasmus Helveg Petersen, De Radikale. Værsgo.

Tak for det. Det Radikale Venstre kan i lighed med de tidligere talere tilslutte sig det her forslag. Vi er en del af forliget fra satspuljen 2019-2022, og vi står dermed allerede i fødslen bag dette forslag. Vi ønsker at sikre, at de borgere, der har overdraget en arbejdsgiverfunktion til nogen, der ikke var godkendt, stadig væk har deres retssikkerhed i behold. Jeg synes i lighed med de tidligere talere, at det er et vigtigt og fint forslag, og det bakker vi fra radikal side varmt op om. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Broman Mølbæk, SF, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Hjælpeordningerne i henhold til § 95 og § 96, de såkaldte BPA-ordninger, har over tid været en succes for rigtig mange borgere med handicap, fordi det har betydet mere frihed og selvbestemmelse i deres hverdag. For at citere direktøren for LOBPA, Steen Pihl Sørensen, er ordningen til for, at den enkelte borger »med hjælp i dagligdagen får mulighed for at leve et selvstændigt liv eksempelvis med arbejde eller uddannelse«. Men på trods heraf oplever vi i disse år, at BPA-ordningen er under pres og flere og flere borgere får skåret ned på deres hjælp eller får afslag. Beløbet, mange kommuner afsætter til administration af ordningerne, er også under pres, hvilket resulterer i, at branchen yderligere hjemsøges af mindre gode administrationsfirmaer.

Derfor er vi i SF glade for, at borgernes retsstilling nu styrkes med det her forslag, så brugerne ikke hænger på aftaler med firmaer, der ikke er godkendt af socialtilsynet. Og derfor kan SF selvfølgelig stemme for forslaget og forventer i den forbindelse, at ministeren i vejledningen får klarlagt de spørgsmål, som KL har stillet i deres høringssvar. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten, som ordfører. Værsgo.

Tak. Med lovforslaget her lægges der op til en forbedring af retsstillingen for borgere med handicap og deres nærtstående, når de indgår en aftale om at overdrage arbejdsgiverfunktioner til private virksomheder eller foreninger i henhold til hjælpeordninger, både efter servicelovens § 95 og 96. Jeg tror, det må virke åbenlyst urimeligt for enhver, at borgere, der har fået bevilget tilskud til ansættelse af en hjælper, kan komme i den situation, at de selv kommer til at hæfte for udgiften, hvis de i uvidenhed indgår en aftale om at overføre tilskud af arbejdsgiveransvar til en forening eller en virksomhed, som viser sig ikke at være godkendt af socialtilsynet, og som kommunen derfor ikke må udbetale tilskud. Det er en urimelig retsstilling, der hurtigst muligt må rettes op på, sådan som det også foreslås her i forslaget.

Jeg tænker, at det er helt indlysende, at en aftale fremover ikke skal være bindende, hvis den pågældende forening eller virksomhed ikke er godkendt; det giver næsten sig selv, når man ikke kan modtage tilskuddet fra kommunen. Og jeg synes i virkeligheden også, at det er så oplagt, at man måske skulle have fulgt KL's anbefalinger i deres høringssvar, så man ikke gør det til en betingelse, at det kun er, hvis den pågældende virksomhed ikke har gjort borgeren opmærksom på, at det var sådan. Og når jeg tænker sådan, er det, fordi de borgere, vi her taler om, jo kan være borgere, som lige præcis i kraft af deres handicap kan komme i klemme, fordi de faktisk ikke har forstået den tilkendegivelse, der er kommet fra den pågældende virksomhed eller forening.

Nu deltager vi jo ikke i forliget, så derfor vil jeg undlade at stille ændringsforslag til forslaget. Jeg synes, det er et glimrende forslag, men hvis der i det videre udvalgsarbejde skulle være en fælles opfattelse af, at man egentlig også godt kunne imødekomme den del af KL's høringssvar, så ville jeg synes, det var fornuftigt at være med til at betrygge borgernes retsstilling en smule mere. Så det vil jeg egentlig anbefale, men jeg vil som sagt appellere til, at de, der nu har lavet forliget, overvejer, om ikke de skulle lave sådan en ændring. Det ville jeg være vældig tilfreds med. Men Enhedslisten kan støtte forslaget, også som det ligger.

Tak til ordføreren. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her er en udmøntning af satspuljen for 2019-2022 på børne- og socialområdet, som Konservative er en del af. Vi støtter derfor lovforslaget, som er med til at sikre borgerne og de nærtståendes retsstilling, når de indgår en aftale om overdragelse af arbejdsgiverfunktioner til foreninger eller private virksomheder i hjælpeordninger efter serviceloven.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet, som ordfører.

Tak. I Alternativet synes vi, det er rigtig fint, at borgere kan komme ud af kontrakten med private firmaer eller lignende eller foreninger, hvis det viser sig, at pågældende organisationer ikke er godkendt af socialtilsynet. Det er sådan set det vigtigste for os i det her lovforslag. Resten går vi også ind for, f.eks. at man laver en liste over de organisationer, der er godkendt, så man kan se, hvem der er godkendt af socialtilsynet. Så det bliver et ja fra Alternativet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Udover at jeg kommer til at stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen også om det her lovforslag, kan Nye Borgerlige sagtens støtte det her lovforslag.

Tak. Jeg overvejede lige, om jeg kunne nå at sætte mig ned, inden ordføreren var færdig, men det gik lige. Så nu er det hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg kan anbefale formanden at blive stående, for BPA-ordningen er en rigtig god ordning, som mange handicappede har gavn af. Der har været nogle problemer med at administrere ordningen, og de problemer har vi nu ved en bred aftale fået ryddet af vejen. Det er selvfølgelig rigtig positivt. Så det er et godt samarbejde, vi har her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og mange tak til ordførerne. Jeg vil jo bare helt kort kvittere for både modtagelsen og den gode debat. Det er jo ikke hemmeligt for nogen her i salen, og Enhedslistens ordfører var også inde på det, at vi her med det her lovforslag udmønter en del af aftalen om satspuljen for 2019-2022 på børne- og socialområdet, og at formålet er at styrke retssikkerheden for dem, der indgår aftaler om overdragelse af arbejdsgiveransvaret til foreninger og private virksomheder i hjælpeordninger. Vi håber fra regeringens side – og det er det, der har været formålet både med lovforslaget og med aftalen – at sikre en større sikkerhed i hjælpeordningerne, som jo er rammen for en god og stabil hverdag for mennesker med svære funktionsnedsættelser.

Jeg står selvfølgelig til rådighed for de spørgsmål, der nu er blevet bebudet vil komme under udvalgsbehandlingen, og skulle der komme flere til undervejs, så også gerne, hvad angår dem.

Tak til social- og indenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.