Tak for ordet. Lovforslag L 56 er en udmøntning af aftalen mellen den daværende regering, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF, og det er en udmøntning af satspuljen for 2019-22 på børne- og socialområdet.
Formålet er simpelt hen at sikre borgernes og de nærtståendes retsstilling, når der indgås aftale om overdragelse af arbejdsgiverfunktion til private virksomheder og foreninger i hjælpeordninger i forbindelse med kontanttilskuddet ved ansættelsen af hjælpere, den borgerstyrede personlige assistance – det, der i et mundret hverdagssprog hedder BPA. Der er fire forskellige hovedelementer, og jeg vil prøve at se, om jeg lige kort kan dykke ned i dem.
Der foreslås indført i serviceloven, at det vedrørende aftale om overførslen af et tilskud til hjælpeordningen, som indgås mellem en borger eller en nærtstående og en forening eller en privat virksomhed, ikke er bindende for borgeren eller den nærtstående, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på tidspunktet. Det bliver altså sikret, at der er en margen, så man, hvis man har indgået aftalen, kan komme ud af den igen, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt på det tidspunkt, hvor det blev aftalt med borgeren eller den nærtstående, eller hvor man ikke var bekendt med, at der manglede en godkendelse. Det vil altså sige, at der er dobbeltkonfekt for at sikre, at man altid vil kunne komme ud af den aftale, man har indgået, hvis den pågældende forening eller private virksomhed ikke var godkendt.
Det foreslås også, at det præciseres i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kun må udbetale tilskuddet, hvis man er godkendt af socialtilsynet, altså endnu en sikring af, at der lige holdes fast i, hvor pengene ryger hen.
Det tredje er, og det finder vi også relevant, at det faktisk foreslås, at det indføjes, at socialtilsynet underretter kommunen om det, hvis en godkendelse af en forening eller en privat virksomhed ophører. På den måde får man igen sikret, at skulle der være en enkelt virksomhed eller en privat forening, som ikke opfylder betingelserne, kan borgeren komme ud af det igen, og at der er en forpligtelse til at underrette.
Som det sidste foreslås det, at socialtilsynet offentliggør den liste, så man er ajour med, hvad det er for foreninger og private virksomheder. Derved får man hele tiden sikret de har hjælpeordninger. Det er vigtigt, at oversigten løbende er opdateret, fordi man på den måde sikrer borgerne bedst muligt.
Det er et vigtigt område og er noget, der giver en stor kvalitet for de personer, det berører direkte. Derfor kan Socialdemokratiet også støtte den videre behandling. Tak for ordet.