Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 55
Offentligt
2132863_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8996
Doknr.
182982
Dato
08-01-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 vedrørende lovforslag nr. L 55 til social- og indenrigsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
”Hvordan sikrer ministeren og ministeriet, at en vælger ikke afgiver flere erklæringer
end en enkelt, og hvordan kontrolleres dette i det nye portalsystem såvel som i over-
gangssystemet?”
Svar:
I det nuværende system til brug for indsamling af vælgererklæringer bliver de enkelte
vælgererklæringer registreret på vælgerens personnummer. Dette er et unikt nummer,
der entydigt identificerer den enkelte vælger.
Social-og Indenrigsministeriet har ikke, siden det nuværende vælgererklæringssystem
blev idriftsat den 12. januar 2016, set eksempler på dubletter, dvs. at en vælger var
registreret med mere end én vælgererklæring i systemet.
Alle vælgere har et personnummer. EU-borgere, der er registreret i Udenrigsministeri-
ets protokol som diplomater m.v., er ikke bopælsregistreret i CPR, men er tildelt et
såkaldt administrativt personnummer af Udenrigsministeriet i forbindelse med regi-
strering i protokollen. Et administrativt personnummer kan på tilsvarende vis entydigt
identificere den enkelte vælger i systemet og dermed forhindre dubletter.
Registreringen af de enkelte vælgererklæringer i det kommende portalsystem vil på
den baggrund blive tilrettelagt på tilsvarende vis, da den har vist sig både sikker og
effektiv. Det kommende portalsystem vil således på samme måde som det nuværende
system understøtte, at en vælger, der allerede er registeret med en gyldig vælgererklæ-
ring i systemet, ikke får adgang til at afgive en ny vælgererklæring, medmindre den
gældende vælgererklæring først trækkes tilbage.
Med venlig hilsen
Astrid Krag