Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 55
Offentligt
2132853_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8996
Doknr.
182982
Dato
08-01-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 vedrørende lovforslag nr. L 55 til social- og indenrigsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
”Hvordan sikrer ministeren, at ”den automatiske kontrol”, der skal sikre, at de perso-
ner, der ønsker at afgive en vælgererklæring, har valgret til hhv. Folketinget og Euro-
pa-Parlamentet,
er fyldestgørende og virker?”
Svar:
Den kontrol med valgret til henholdsvis folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, der
er i det nuværende digitale system til brug for indsamling af vælgererklæringer, er
baseret på de oplysninger, der fremgår om vælgerne i Det Centrale Personregister
(CPR). Disse oplysninger anvendes bl.a. også til at lave det udtræk fra CPR, der danner
grundlag for valglisten i forbindelse med afholdelse af folketingsvalg og Europa-
Parlamentsvalg.
Siden det nuværende digitale system blev idriftsat den 12. januar 2016, har denne in-
tegration mellem systemet og CPR fungeret helt efter hensigten og uden uregelmæs-
sigheder.
Kontrollen af valgretsbetingelserne i det kommende portalsystem vil på den baggrund
blive tilrettelagt på tilsvarende vis, da den har vist sig både sikker og effektiv.
For EU-borgere, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol som diplomater
m.v., vil kontrollen af valgret dog foregå manuelt, da oplysninger om denne person-
gruppes valgret ikke er registreret i CPR. Der er dog tale om en meget begrænset grup-
pe, der alene har valgret til Europa-Parlamentsvalg.
I lovforslag nr. L 55 er der derfor foreslået en bemyndigelse for social- og indenrigsmi-
nisteren til at fastsætte regler om indhentning om oplysninger fra CPR henholdsvis
Udenrigsministeriets protokol til brug for kontrollen af, at betingelserne for afgivelse
af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, jf. § 1, nr. 15 (det foreslåede § 12 b, nr. 3, i fol-
ketingsvalgloven), og § 2, nr. 15 (det foreslåede § 11 b, nr. 3, i Europa-Parlamentsvalg-
loven).
Med venlig hilsen
Astrid Krag