Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 55
Offentligt
2132832_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8996
Doknr.
182982
Dato
08-01-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslag nr. L 55 til social- og indenrigsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
"Hvor mange ressourcer har ministeriet allokeret til at sikre, at de nye regler for ind-
samling af vælgererklæringer overholdes?"
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet har skredet ind over for snyderiet med vælgererklærin-
ger på flere måder. For det første indgik alle det daværende Folketings partier den 22.
marts 2019 en politisk forligsaftale om en ny procedure for indsamling af vælgererklæ-
ringer. Den aftale har regeringen udmøntet ved at fremsætte lovforslag nr. L 55, der
fastlægger en sådan ny procedure for indsamling af vælgererklæringer. For det andet
er Social- og Indenrigsministeriet i færd med at sikre, at den nye procedure vil blive
understøttet af et nyt it-system, som det også er aftalt i forligsaftalen. For det tredje
har regeringen fremsat og fået vedtaget lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig
indsamling af vælgererklæringer, jf. lov nr. 950 af 17. september 2019.
For at sikre de nødvendige økonomiske ressourcer til dette arbejde har regeringen den
10. oktober 2019 gennem aktstykke 8 tilvejebragt en finansiering til udvikling af det
nye it-system på 5,1 mio. kr. i 2019. Regeringen har desuden gennem finansloven for
2020 under § 15.11.01.10. Social- og Indenrigsministeriet. Centralstyrelsen. Departe-
mentet. Almindelig virksomhed tilvejebragt en finansiering til den løbende videreud-
vikling og drift af it-systemet på 3,0 mio. kr. i 2020. Endelig er det regeringens hensigt
at tilvejebringe en finansiering til den løbende videreudvikling og drift af it-systemet
på 1,5 mio. kr. årligt i de umiddelbart følgende år. De nævnte midler kommer oven i
den hidtidige finansiering af området, der er på 1,9 mio. kr. årligt.
Regeringen har således tilført området nye midler for første gang siden 2014.
Arbejdet med lovgivningen og it-systemet er på nuværende tidspunkt besat med ca. 3
årsværk internt i ministeriet, og med finansloven for 2020 er der bevilget yderligere 1-
2 årsværk.
Jeg vil løbende følge op på, om der er allokeret tilstrækkelige ressourcer til en sikker
drift og udvikling af området.
Med venlig hilsen
Astrid Krag