Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8996
Doknr.
191420
Dato
15-01-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. januar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 16 vedrørende lovforslag nr. L 55 til social- og indenrigsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr.16:
”Vil ministeren sikre, at der efter idriftsættelsen løbende
bliver fulgt op på driften af
portalen samt eventuelle omgåelser af lovforslagets bestemmelser, og at udvalget bli-
ver orienteret herom frem mod evalueringen, der skal foretages tre år efter idriftsæt-
telsen?”
Svar:
I lovforslag nr. L 55 fremgår der af forslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.13
følgende om evaluering af den nye procedure for indsamling af vælgererklæringer og
af portalsystemet:
”Det foreslås, at det nye portalsystem til brug for indsamling af vælgererklæringer
skal
evalueres tre år efter idriftsættelsen. Evalueringen skal tage udgangspunkt i den tekno-
logiske udvikling og særligt undersøge, om sikkerheden i systemet er tilstrækkelig, og
om der er behov for ændringer i lyset af eventuelle forsøg på omgåelse af proceduren
for indsamling af vælgererklæringer. Derudover skal evalueringen afdække brugerop-
levelsen hos brugerne ved at inddrage vælgerne, partierne og leverandøren af løsnin-
gen. Folketingets partier vil blive informeret om resultatet af evalueringen.
Social- og Indenrigsministeriet vil endvidere have et stort fokus på også løbende at
opdage og udbedre eventuelle fejl og andre problemer på et så tidligt tidspunkt som
muligt og i øvrigt foretage en løbende videreudvikling af systemet ud fra de indhøstede
erfaringer.”
Såfremt de løbende erfaringer med systemet viser, at der er behov for at justere regel-
grundlaget for indsamling af vælgererklæringer, vil jeg naturligvis orientere udvalget
herom.
Social- og Indenrigsministeriet har en tilsynsforpligtelse med vælgererklæringssyste-
met i kraft af den kompetence, social- og indenrigsministeren ved det vedtagne lov-
forslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer, jf. lov nr.
950 af 17. september 2019, har fået til at anmode Valgnævnet om at give gult eller rødt
kort til partier for retsstridig indsamling af vælgererklæringer. Det betyder eksempel-
vis, at ministeriet skal reagere, hvis systemet bliver brugt på en usædvanlig måde, der
kan tyde på et muligt misbrug af systemet. Social- og Indenrigsministeriet overvåger