L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 55 Bilag 7
Offentligt

Lovforslag nr.

L 55

Folketinget 2019-20

Fremsat den 13. november 2019 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet

(Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)

§1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

af 7. februar 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 268 af 26.

marts 2019 og § 1 i lov nr. 950 af 17. september 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 2,

§ 13, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 12« til:

»§§ 12-12 b«.

§ 12, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Erklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være re-

gistreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løs-

ning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed

for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.«

§ 12, stk. 2, 3. pkt.,

stk. 4, 1.

2. pkt.,

ændres »udlø-

bet« til: »dagen for udløbet«.

§ 12

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Enhver, der har valgret til Folketinget, kan få

godkendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Ansøgning

om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage

i folketingsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der

udstedes af social- og indenrigsministeren. Ansøgningen

skal indeholde oplysning om navn og personnummer på an-

søgeren og navn og personnummer på en eventuel repræsen-

tant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på parti-

et. Social- og indenrigsministeren registrerer snarest det

godkendte partinavn i den digitale løsning, som social- og

indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter

stk. 6, 1. pkt. Social- og indenrigsministeren offentliggør det

fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på

en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplys-

ninger på partiet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 12, stk. 3, 3.

4. pkt.,

der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt.,

ændres »ved udløbet« til: »på dagen for udløbet«.

§ 12

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye

stykker:

»Stk. 6.

Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske

gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk.

7. Vælgeren kan kun afgive vælgererklæring, såfremt væl-

geren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf.

dog stk. 7. Vælgererklæringen kan kun registreres i den di-

gitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælge-

rerklæring efter stk. 8-10. En vælgererklæring er kun gyldig,

såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løs-

ning.

Stk. 7.

Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale

Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk til-

slutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5,

stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan

uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social-

og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt

af social- og indenrigsministeren. Vælgere, der er omfattet

af § 2, og som er optaget på valglisten, kan uanset stk. 6, 2.

pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsmi-

nisteren på en papirformular, der er godkendt af social- og

indenrigsministeren. En vælgererklæring, der er afgivet efter

1. eller 2. pkt., skal være forsynet med de oplysninger, der

forlanges på papirformularen, herunder vælgerens fulde

navn og personnummer, og skal være dateret og underskre-

vet af vælgeren. Social- og indenrigsministeren registrerer

herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, som so-

cial- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1.

pkt. Stk. 6, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

CY000159

Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2019-1635

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

§ 12, stk. 5,

der bliver stk. 8, ændres »ved erklæringens

afgivelse« til: »ved erklæringens registrering i den digitale

løsning,«.

§ 12

indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 8, som nyt

stykke:

»Stk. 9.

En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivel-

sen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har

afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret

sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger kan

kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt

vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen

over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en

papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring

efter stk. 7.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

§ 12, stk. 6,

der bliver stk. 10, affattes således:

»Stk. 10.

En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra

datoen for registreringen i den digitale løsning. Vælgerer-

klæringen er dog kun gyldig, så længe godkendelsen af par-

tiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4. En vælger kan trække sin

erklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldel-

sen af partiet. Vælgererklæringen er herefter ikke gyldig.

Har partiet anmeldt sig for social- og indenrigsministeren,

og er vælgererklæringen efter 1.-4. pkt. gyldig på tidspunk-

tet for partianmeldelsen, vedbliver vælgererklæringen at væ-

re gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk.

11. En vælger kan ikke afgive erklæring for det samme eller

et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt.

er gyldig. En vælgererklæring forbliver registreret i den di-

gitale løsning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er

gyldig. En vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere

er gyldig, slettes i den digitale løsning, og en eventuel papir-

formular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgø-

res.«

10.

§ 12, stk. 7,

der bliver stk. 11, indsættes som

2. pkt.:

»Et parti kan i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er

gyldig, ikke trække sin anmeldelse tilbage eller indgive for-

nyet anmeldelse af partiet.«

11.

§ 12

indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 11, som nyt

stykke:

»Stk. 12.

Et parti, der er anmeldt efter stk. 1, kan, uanset

om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, jf. stk. 11, få

godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med hen-

blik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. God-

kendelsen kan forlænges i overensstemmelse med reglerne i

stk. 4. Partiet kan kun efter Valgnævnets godkendelse fore-

tage en fornyet indsamling af vælgererklæringer.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.

12.

§ 12, stk. 8,

der bliver stk. 13, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 13.

13.

§ 12

indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 13, som nyt

stykke:

»Stk. 14.

Social- og indenrigsministeren offentliggør lø-

bende i den digitale løsning antallet af vælgererklæringer for

hvert enkelt parti.«

14.

§ 12, stk. 10

11,

ophæves.

15.

Efter § 12 a indsættes:

»§ 12 b.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte reg-

ler om

1) udformning af den digitale løsning, som social- og in-

denrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6,

1. pkt.,

2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetil-

kendegivelse og en vælgererklæring,

3) kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivel-

se af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder

indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personre-

gister (CPR) til brug for denne kontrol,

4) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbeva-

ring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støt-

tetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives

gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og, som

afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2.

pkt.,

5) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis ind-

samling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i

§ 12, stk. 15,

6) midlertidig suspension af den digitale løsning, som so-

cial- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter §

12, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af

vælgererklæring på en papirformular efter § 12, stk. 7,

1. eller 2. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en sådan

suspension, og fremgangsmåden herfor, og

7) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde

for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er

nævnt i nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmå-

de.«

16.

§ 17, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 12, stk. 2 og 3« til: »§ 12,

stk. 2 og 4«, og »§ 11, stk. 2 og 3« ændres til: »§ 11, stk. 2

og 4«.

§2

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 7. februar

2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 950 af 17. september

2019, foretages følgende ændringer:

§ 10, stk. 2,

ændres »§ 11« til: »§§ 11-11 b«.

§ 11, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Erklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være re-

gistreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løs-

ning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed

for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.«

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

stk. 4, 1.

2. pkt.,

ændres »udlø-

bet« til: »dagen for udløbet«.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

§ 11

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet,

kan få godkendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. An-

søgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at

deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på et ansøg-

ningsskema, der er udstedt af social- og indenrigsministeren.

Ansøgningen skal indeholde oplysning om navn og person-

nummer på ansøgeren og navn og personnummer på en

eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktop-

lysninger på partiet. Social- og indenrigsministeren registre-

rer snarest det godkendte partinavn i den digitale løsning,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for

vælgerne efter stk. 6, 1. pkt. Social- og indenrigsministeren

offentliggør det fulde navn på indehaveren af et godkendt

partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren

samt kontaktoplysninger på partiet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 11, stk. 3, 3.

4. pkt.,

der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt.,

ændres »ved udløbet« til: »på dagen for udløbet«.

§ 11

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye

stykker:

»Stk. 6.

Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske

gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk.

7. Vælgeren kan kun afgive vælgererklæring, såfremt væl-

geren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf.

dog stk. 7. Vælgererklæringen kan kun registreres i den di-

gitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælge-

rerklæring efter stk. 8-10. En vælgererklæring er kun gyldig,

såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løs-

ning.

Stk. 7.

Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale

Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk til-

slutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5,

stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan

uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social-

og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt

af social- og indenrigsministeren. Vælgere, der er omfattet

af § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a eller 3 b i denne lov eller § 2 i lov

om valg til Folketinget, og som er optaget på valglisten, kan

uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social-

og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt

af social- og indenrigsministeren. Statsborgere i en af de øv-

rige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået

alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Uden-

rigsministeriets protokol, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive

vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på

en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsmi-

nisteren. En vælgererklæring, der er afgivet efter 1., 2. eller

3. pkt., skal være forsynet med de oplysninger, der forlanges

på papirformularen, herunder vælgerens fulde navn og per-

sonnummer, og skal være dateret og underskrevet af vælge-

ren. Social- og indenrigsministeren registrerer herefter væl-

gererklæringen i den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1. pkt. Stk. 6,

3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

§ 11, stk. 5,

der bliver stk. 8, ændres »ved erklæringens

afgivelse« til: »ved erklæringens registrering i den digitale

løsning,«.

§ 11

indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 8, som nyt

stykke:

»Stk. 9.

En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivel-

sen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har

afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret

sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger kan

kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt

vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen

over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en

papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring

efter stk. 7.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

§ 11, stk. 6,

der bliver stk. 10, affattes således:

»Stk. 10.

En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra

datoen for registreringen i den digitale løsning. Vælgerer-

klæringen er dog kun gyldig, så længe godkendelsen af par-

tiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4. En vælger kan trække sin

erklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldel-

sen af partiet. Vælgererklæringen er herefter ikke gyldig.

Har partiet anmeldt sig for social- og indenrigsministeren,

og er vælgererklæringen efter 1.-4. pkt. gyldig på tidspunk-

tet for partianmeldelsen, vedbliver vælgererklæringen at væ-

re gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk.

11. En vælger kan ikke afgive erklæring for det samme eller

et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt.

er gyldig. En vælgererklæring forbliver registreret i den di-

gitale løsning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er

gyldig. En vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere

er gyldig, slettes i den digitale løsning, og en eventuel papir-

formular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgø-

res.«

10.

§ 11, stk. 7,

der bliver stk. 11, indsættes som

2. pkt.:

»Et parti kan i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er

gyldig, ikke trække sin anmeldelse tilbage eller indgive for-

nyet anmeldelse af partiet.«

11.

§ 11

indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 11, som nyt

stykke:

»Stk. 12.

Et parti, der er anmeldt efter stk. 1, kan, uanset

om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, jf. stk. 11, få

godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med hen-

blik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. God-

kendelsen kan forlænges i overensstemmelse med reglerne i

stk. 4. Partiet kan kun efter Valgnævnets godkendelse fore-

tage en fornyet indsamling af vælgererklæringer.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.

12.

§ 12, stk. 8,

der bliver stk. 13, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 13.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

13.

§ 11

indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 13, som nyt

stykke:

»Stk. 14.

Social- og indenrigsministeren offentliggør lø-

bende i den digitale løsning antallet af vælgererklæringer for

hvert enkelt parti.«

14.

§ 11, stk. 10

11,

ophæves.

15.

Efter § 11 a indsættes:

»§ 11 b.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte reg-

ler om

1) udformning af den digitale løsning, som social- og in-

denrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6,

1. pkt.,

2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetil-

kendegivelse og en vælgererklæring,

3) kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivel-

se af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder

indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personre-

gister (CPR) og Udenrigsministeriets protokol til brug

for denne kontrol,

4) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbeva-

ring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støt-

tetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives

gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og, som

afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. el-

ler 3. pkt.,

5) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis ind-

samling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i

§ 11, stk. 15,

6) midlertidig suspension af den digitale løsning, som so-

cial- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter §

11, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af

vælgererklæring på en papirformular efter § 11, stk. 7,

1., 2. eller 3. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en

sådan suspension, og fremgangsmåden herfor, og

7) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde

for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er

nævnt i nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmå-

de.«

§3

Social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden. Social- og indenrigsministeren kan fast-

sætte, at bestemmelserne helt eller delvis træder i kraft på

forskellige tidspunkter.

§4

Stk. 1.

Et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens

ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for social- og inden-

rigsministeren før lovens ikrafttræden, kan uanset § 12, stk.

3, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, som indsat ved den-

ne lovs § 1, nr. 4, og § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som indsat ved

denne lovs § 2, nr. 4, registreres i den digitale løsning, som

social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne

lov. Registrering efter 1. pkt. kan kun ske efter anmodning

fra partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig,

fra dennes værge. Et parti, der er registreret efter 1. pkt., kan

foretage indsamling af vælgererklæringer efter denne lov.

Registreringen af partinavnet efter 1. pkt. gælder kun, så

længe godkendelsen af partiets navn gælder i overensstem-

melse med de hidtil gældende regler. Social- og indenrigs-

ministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af det

registrerede partinavn eller på en repræsentant udpeget af in-

dehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren registrerer parti-

navn og vælgererklæringer for partier, der er anmeldt for so-

cial- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, i den

digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed efter denne lov, så længe partianmeldelsen er gyl-

dig. Social- og indenrigsministeren registrerer endvidere

vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt

afgivet til et parti, der ikke er anmeldt for social- og inden-

rigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter anmod-

ning efter stk. 1 registreres i den digitale løsning, i den digi-

tale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rå-

dighed efter denne lov, jf. dog stk. 3 og 4. Vælgererklærin-

ger, der er omfattet af 1. og 2. pkt., mister ikke deres gyldig-

hed som følge af denne lov eller regler udstedt i medfør her-

af, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte en

frist for, hvornår en anmodning efter stk. 1 om registrering

af partinavnet i den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, senest skal

være ministeriet i hænde med henblik på registrering af væl-

gererklæringer, der er endeligt afgivet til partiet før lovens

ikrafttræden. Er anmodningen efter stk. 1 ikke ministeriet i

hænde senest på dagen for udløbet af den frist, som social-

og indenrigsministeren har fastsat i medfør af 1. pkt., kan

vælgererklæringer, der er endeligt afgivet til partiet før lo-

vens ikrafttræden, ikke registreres i den digitale løsning,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter

denne lov.

Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte, hvor-

vidt og hvorledes partier, hvis partinavn er godkendt før lo-

vens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for social- og in-

denrigsministeren før lovens ikrafttræden, til Social- og In-

denrigsministeriet skal indlevere vælgererklæringer, der før

lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet

efter de hidtil gældende regler. Social- og indenrigsministe-

ren kan fastsætte en frist for, hvornår partiet senest skal ind-

levere vælgererklæringer, der er omfattet af 1. pkt. Indleve-

rer partiet ikke senest på dagen for udløbet af den frist, som

social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af 2. pkt.,

de vælgererklæringer, som skal indleveres i overensstem-

melse med social- og indenrigsministerens bestemmelse i

medfør af 1. pkt., kan sådanne vælgererklæringer ikke regi-

streres i den digitale løsning, som social- og indenrigsmini-

steren stiller til rådighed efter denne lov.

Stk. 5.

De vælgererklæringer, der efter stk. 3 og 4 ikke

kan registreres i den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, er ugyldi-

ge og slettes i den digitale løsning, som social- og indenrigs-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

ministeren har stillet til rådighed efter de hidtil gældende

regler, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæ-

ringen er afgivet, skal tilintetgøres.

Stk. 6.

§ 1, nr. 3 og 4, og § 2, nr. 3 og 4, finder anvendelse

for ansøgninger om godkendelse af et partinavn, der er ind-

givet, men ikke godkendt, før lovens ikrafttræden. § 1, nr. 5,

og § 2, nr. 5, finder anvendelse for ansøgninger om forlæn-

gelse af godkendelsen af et partinavn, der er indgivet, men

ikke godkendt, før lovens ikrafttræden.

Stk. 7.

§ 1, nr. 10 og 11, og § 2, nr. 10 og 11, finder an-

vendelse på partier, der er anmeldt for social- og indenrigs-

ministeren før lovens ikrafttræden.

Stk. 8.

§ 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, og de forskrifter, der ud-

stedes i medfør heraf, finder anvendelse på vælgererklærin-

ger, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og som regi-

streres i den digitale løsning, som social- og indenrigsmini-

steren stiller til rådighed efter denne lov.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Indsamling af vælgererklæringer ved brug af et portalsystem

3.1.2.2. Afgivelse af vælgererklæring efter en digital procedure

3.1.2.3. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for vælgere, der er bopælsregistreret i

CPR, og som er fritaget for Digital Post

3.1.2.4. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for udlandsdanskere

3.1.2.5. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for herboende EU-borgere, der er re-

gistreret i Udenrigsministeriets protokol

3.1.2.6. Afgivelse af vælgererklæring for herboende EU-borgere, der endnu ikke er bopælsregistreret i CPR

3.1.2.7. Fastholdelse af eftertænksomhedsperioden

3.1.2.8. Kontrol af vælgererklæringen

3.1.2.9. Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert parti på portalen

3.1.2.10. Anmeldelse af et nyt parti

3.1.2.11. Bemyndigelse til at sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse af en vælgererklæring

på en papirformular midlertidigt ud af drift

3.1.2.12. Overgangsordning for godkendte partier og igangværende indsamlinger

3.1.2.13. Evaluering af den nye procedure for indsamling af vælgererklæringer og af portalsystemet

3.2. Øvrige nye regler vedrørende godkendelse af partinavne

3.2.1. Obligatorisk anvendelse af ansøgningsskema til brug for ansøgning om godkendelse af navn for et parti, der

ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2. Partiindehaveren skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet og kan kun få godkendt et

partinavn

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.3. Offentliggørelse af navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysnin-

ger på partiet

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.4. Ny godkendelse af partinavn ved ny indsamling af vælgererklæringer

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.5. Rettidig indgivelse af ansøgning om godkendelse og forlængelse af godkendelse af partinavn

3.2.5.1. Gældende ret

3.2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.3.1. Hjemmel til behandling af oplysninger for afgivelse af vælgererklæring efter en ny procedure

3.3.2. Databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter i forhold til en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer

3.3.3. Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i øvrigt

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

1. Indledning

Efter de gældende regler skal nye partier, der ønsker at stille

op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, indsamle

vælgererklæringer gennem den digitale løsning vælgerer-

klæring.dk.

Den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) indgik den 22. marts 2019 en poli-

tisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alter-

nativet om en ny procedure for indsamling af vælgererklæ-

ringer til brug for anmeldelse af nye partier, der ønsker at

stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale. Lovforslaget vil

hermed skabe det nødvendige lovgrundlag for, at der kan

idriftsættes en ny portal til brug for indsamling af vælgerer-

klæringer. Se nærmere afsnit 3.1 samt afsnit 3.2.2 og 3.2.3 i

de almindelige bemærkninger.

Derudover indeholder lovforslaget for at sikre klare regler

og gennemskuelige procedurer en række teknisk prægede

justeringer af reglerne for godkendelse af partinavne med

henblik på opstilling til folketingsvalg eller Europa-Parla-

mentsvalg. Se nærmere afsnit 3.2.1, 3.2.4 og 3.2.5 i de al-

mindelige bemærkninger.

For at sikre, at loven træder i kraft på det tidspunkt, hvor

den nye digitale løsning er klar til idriftsættelse, foreslås det,

at loven træder i kraft efter ministerens nærmere bestemmel-

se herom.

2. Baggrund

Ved lov nr. 312 af 29. marts 2014 om ændring af lov om

valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til

Europa-Parlamentet (bemyndigelse til digitalisering af pro-

ceduren for indsamling af vælgererklæringer m.v.) blev der

etableret hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren,

nu social- og indenrigsministeren, kunne fastsætte regler om

bl.a. digital indsamling af vælgererklæringer til brug for an-

meldelse af nye partier til folketingsvalg og Europa-Parla-

mentsvalg. Denne hjemmel blev udnyttet ved bekendtgørel-

se nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løs-

ning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af

vælgererklæringer (vælgererklæringsbekendtgørelsen). Den

digitale løsning vælgererklæring.dk til brug for anmeldelse

af nye partier og indsamling af vælgererklæringer blev

idriftsat den 12. januar 2016.

I 2018 kunne det tidligere Økonomi- og Indenrigsministeri-

um, nu Social- og Indenrigsministeriet, konstatere, at der

blev indsamlet vælgererklæringer i den digitale løsning væl-

gererklæring.dk, hvor den procedure, der var forudsat i lov

om valg til Folketinget (folketingsvalgloven, jf. nu lovbe-

kendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019) henholdsvis lov om

valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-

Parlamentsvalgloven, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 140 af 7.

februar 2019) og fastsat i vælgererklæringsbekendtgørelsen,

ikke havde været fulgt.

På den baggrund indgik den tidligere regering (Venstre, Li-

beral Alliance og Det Konservative Folkeparti) den 22.

marts 2019 en politisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Fol-

keparti og Alternativet om en ny procedure for indsamling

af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier,

der ønsker at stille op til folketingsvalg og Europa-Parla-

mentsvalg.

Aftalepartierne fandt, at den nuværende procedure for ind-

samling af vælgererklæringer burde ændres, så proceduren

ikke kunne omgås i strid med reglerne. Aftalepartierne lagde

desuden vægt på, at proceduren for indsamling af vælgerer-

klæringer blev mere brugervenlig for både vælgerne og par-

tierne. Aftalepartierne var derfor enige om, at indsamling af

vælgererklæringer som noget nyt skulle ske ved brug af et

portalsystem.

Som det fremgår af aftalen, vil de nye partiers indsamling af

vælgererklæringer med et portalsystem fremgå af en fælles

og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet (en por-

tal). På denne portal vil vælgerne kunne vælge det parti, de

ønsker at støtte, identificere sig med NemID (eller et eventu-

elt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel)

og bekræfte deres støtte til det pågældende parti. Efter en ef-

tertænksomhedsperiode på 7 dage skal vælgeren på ny be-

kræfte sin støtte til det pågældende parti med NemID (eller

et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikati-

onsmiddel), hvis vælgeren fortsat ønsker at afgive en vælge-

rerklæring. Når vælgeren har gjort dette, vil der være afgivet

en gyldig vælgererklæring.

Det følger af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at proce-

duren for indsamling af vælgererklæringer – ud over den

ovenfor beskrevne proces – skal foregå med udgangspunkt i

følgende nye vilkår:

Som noget nyt fastsættes det i lovgivningen, at indehaveren

af et partinavn skal have valgret til Folketinget henholdsvis

Europa-Parlamentet.

Som noget nyt skal det fulde navn på en af de ansvarlige

personer, der står bag partiets indsamling af vælgererklærin-

ger, og kontaktoplysninger på partiet offentliggøres, hvilket

vil ske direkte på portalen.

Som noget nyt vil det være tilladt for nye partier via deres

eventuelle hjemmeside, sociale medier, ved e-mailinvitatio-

ner m.v. at linke til den nye portal, således at partierne kan

lede vælgerne ind til det første skridt i proceduren, dvs. det

skridt, hvor vælgerne første gang skal bekræfte deres støtte

til det pågældende parti.

Som noget nyt vil de aktuelle tal for partiernes indsamling af

vælgererklæringer blive gjort offentligt tilgængelige, hvilket

vil ske direkte på portalen.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Der fastsættes en overgangsordning, hvor de vælgererklæ-

ringer, der er indsamlet efter den hidtidige procedure, kan

regnes med i partiernes indsamling af vælgererklæringer.

Det skal desuden sikres, at vælgerne fortsat kun kan afgive

vælgererklæring til ét parti ad gangen, uanset om en vælge-

rerklæring er afgivet i det nye eller det gamle system.

Endvidere følger det af aftalen, at aftalepartierne er enige

om, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer fort-

sat skal foregå med udgangspunkt i følgende vilkår:

Der skal som hidtil i forbindelse med den digitale under-

skrift automatisk kunne foretages en kontrol af, at den per-

son, der ønsker at afgive en vælgererklæring, har valgret til

Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Der skal fortsat forløbe en periode (en eftertænksomhedspe-

riode) på 7 dage mellem vælgerens første bekræftelse af sin

støtte til et parti og vælgerens anden bekræftelse af sin støtte

til det pågældende parti.

En vælgererklæring skal fortsat være gyldig i 18 måneder

fra afgivelsen, og vælgerne skal fortsat kunne trække deres

vælgererklæring tilbage, hvis partiet endnu ikke har anmeldt

sig som opstillingsberettiget.

Vælgerne skal fortsat kunne afgive en vælgererklæring efter

en papirbaseret metode, hvis de har behov herfor.

Der ændres ikke på antallet af vælgererklæringer, der skal

indsamles, for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg

(1/175 af samtlige gyldige stemmer ved sidste folketings-

valg) henholdsvis Europa-Parlamentsvalg (2 pct. af samtlige

gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg).

En partianmeldelse til folketingsvalg vil fortsat være gyldig

frem til førstkommende folketingsvalg, dog i mindst 18 må-

neder fra anmeldelsens dato. En partianmeldelse til Europa-

Parlamentsvalg vil fortsat være gyldig frem til førstkom-

mende Europa-Parlamentsvalg.

Endelig fremgår det af aftalen, at aftalepartierne er enige

om, at portalsystemet skal evalueres tre år efter, at systemet

er idriftsat, særligt i forhold til den teknologiske udvikling

og eventuelle forsøg på omgåelse af proceduren for indsam-

ling af vælgererklæringer.

Lovforslaget skal udmønte elementerne i denne aftale. Mere

teknisk prægede dele af aftalen vil blive udmøntet af social-

og indenrigsministeren efter bemyndigelse fastsat i denne

lov. Herudover indeholder lovforslaget en række teknisk

prægede justeringer af reglerne for godkendelse af partinav-

ne med henblik på opstilling til folketingsvalg eller Europa-

Parlamentsvalg.

Med henblik på at sikre mod omgåelse eller manipulation af

proceduren for indsamling af vælgererklæringer til brug for

anmeldelse af nye partier til folketingsvalg og Europa-Parla-

mentsvalg har Folketinget desuden vedtaget regeringens

lovforslag nr. L 1 af 13. august 2019 om ændring af lov om

valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til

Europa-Parlamentet (Sanktioner for retsstridig indsamling af

vælgererklæringer), jf. Folketingstidende 2018-19 (2. sam-

ling), A, L 1. Med loven (lov nr. 950 af 17. september 2019)

kan det sanktioneres, hvis proceduren for indsamling af væl-

gererklæringer omgås eller manipuleres, også inden det nye

portalsystem for vælgererklæringer er klar til idriftsættelse.

Reglerne i lov nr. 950 af 17. september 2019 vil fortsat stå

ved magt som et supplement til herværende lovforslag.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.

3.1.1. Gældende ret

Reglerne om indsamling af vælgererklæringer til brug for

opstilling til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg føl-

ger af folketingsvalglovens § 12 og Europa-Parlamentsval-

glovens § 11 samt vælgererklæringsbekendtgørelsen.

Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholds-

vis Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for social- og in-

denrigsministeren senest kl. 12 femten dage før dagen for

folketingsvalg henholdsvis senest kl. 12 otte uger før dagen

for Europa-Parlamentsvalg. Med anmeldelsen skal (bortset

fra anmeldelse fra det tyske mindretals parti ved folketings-

valg) følge erklæringer fra et antal vælgere, der ved folke-

tingsvalg mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stem-

mer ved det sidst afholdte folketingsvalg og ved Europa-

Parlamentsvalg mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige

stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Se folketings-

valglovens § 12, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens §

11, stk. 1.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, og Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11, stk. 2, skal et nyt parti, inden partiet

påbegynder indsamling af vælgererklæringer, have partiets

navn godkendt af Valgnævnet. Godkendelsen gælder i 3 år

regnet fra godkendelsens dato. Valgnævnet kan efter nær-

mere betingelser forlænge godkendelsen af partinavnet for 1

år, se nærmere folketingvalgslovens § 12, stk. 3, og Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3.

Vælgeren skal ved erklæringens afgivelse opfylde betingel-

serne for valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parla-

mentet, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 5, og Europa-Par-

lamentsvalglovens § 11, stk. 5.

En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for af-

givelsen. En vælger kan ikke afgive erklæring for et andet

parti, så længe vælgererklæringen er gyldig, eller, når partiet

er anmeldt som opstillingsberettiget, så længe anmeldelsen

af partiet er gyldig. En vælger kan frem til tidspunktet for

anmeldelsen af partiet trække sin vælgererklæring tilbage.

Se folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1., 3. og 4. pkt., og Eu-

ropa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 1., 3. og 4. pkt.

En anmeldelse af et parti til deltagelse i folketingsvalg er

gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg,

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folke-

tingsvalglovens § 12, stk. 7. En anmeldelse af et parti til del-

tagelse i Europa-Parlamentsvalg er gyldig indtil afholdelse

af førstkommende valg til Europa-Parlamentet, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7.

En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket

tilbage, skal opbevares, så længe godkendelsen af partiets

navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintet-

gøres, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 8, og Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11, stk. 8. Tilsvarende skal en vælgerer-

klæring, hvis gyldighedsperiode er udløbet, tilintetgøres,

medmindre partiet er anmeldt som opstillingsberettiget, og

anmeldelsen af partiet stadig gælder, jf. folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 6, 2. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens §

11, stk. 6, 2. pkt. En vælgererklæring, som vælgeren har

trukket tilbage, skal ligeledes tilintetgøres, jf. folketingsval-

glovens § 12, stk. 6, 5. pkt., og Europa-Parlamentsvalglo-

vens § 11, stk. 6, 5. pkt.

Vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmel-

delse af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg

henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, må ikke anvendes til

andet formål, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 9, og Euro-

pa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9.

Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om udform-

ning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintetgørelse af

vælgererklæringer for nye partier og kan i tilknytning til så-

danne regler fastsætte regler om, at indsamlingen af vælge-

rerklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som so-

cial- og indenrigsministeren stiller til rådighed. Social- og

indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler om

blandt andet forløbet af en periode mellem vælgerens støtte-

tilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivel-

se af vælgererklæringen, jf. nærmere folketingsvalglovens §

12, stk. 10 og 11, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.

10 og 11.

Denne hjemmel blev udnyttet ved bekendtgørelse nr. 13 af

7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug

for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæ-

ringer (vælgererklæringsbekendtgørelsen). Vælgererklæ-

ringsbekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler for den

tekniske indretning af den digitale løsning, som social- og

indenrigsministeren stiller til rådighed via vaelgererklae-

ring.dk, og reglerne for partiernes brug heraf.

Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 5 fastsætter frem-

gangsmåden for afgivelse af en digital vælgererklæring. Ef-

ter vælgererklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal en

vælger, der ønsker at afgive en vælgererklæring ved brug af

den digitale løsning, først afgive en støttetilkendegivelse til

partiet i form af vælgerens e-mailadresse. Støttetilkendegi-

velsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal sikre, at

oplysninger om vælgeren behandles efter reglerne i person-

dataloven (nu databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven), herunder at vælgeren ved afgivelse af støttetil-

kendegivelsen samtidig giver udtrykkeligt samtykke til, at

partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere

dem i den digitale løsning. Efter § 5, stk. 2, i vælgererklæ-

ringsbekendtgørelsen skal partiet registrere støttetilkendegi-

velsen i den digitale løsning. Når der er forløbet 7 dage fra

registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale

løsning. Denne periode er i bemærkningerne til det lovfor-

slag, der lå til grund for lov nr. 312 af 29. marts 2014 (be-

myndigelse til digitalisering af proceduren for indsamling af

vælgererklæringer m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, A, L

124, side 7, 2. spalte), omtalt som eftertænksomhedsperio-

den. § 5, stk. 2, 3. pkt., i vælgererklæringsbekendtgørelsen

fastsætter, at e-mailen skal indeholde et link, der sammen

med vælgerens digitale signatur skal benyttes for at få ad-

gang til løsningen. Efter § 5, stk. 3, i vælgererklæringsbe-

kendtgørelsen kan vælgeren afgive en vælgererklæring for

det parti, som vælgeren har afgivet sin støttetilkendegivelse

til, når vælgeren har fået adgang til den digitale løsning.

Vælgererklæringen kan dog ikke afgives, hvis vælgeren ikke

opfylder betingelserne for valgret til Folketinget henholdsvis

valgret til Europa-Parlamentet. Vælgererklæringen kan end-

videre ikke afgives, hvis vælgeren allerede har afgivet en

gyldig vælgererklæring for det pågældende parti eller et an-

det parti, der indsamler vælgererklæringer til samme type

valg. Ved kontrol af vælgerens valgret indhenter løsningen

oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Hvis

vælgererklæringen ikke kan afgives, modtager vælgeren en

meddelelse fra løsningen med oplysning om årsagen hertil

via Digital Post. Efter § 5, stk. 4, i vælgererklæringsbe-

kendtgørelsen modtager vælgeren en kvittering fra den digi-

tale løsning via Digital Post, når en vælgererklæring er afgi-

vet. Efter § 5, stk. 5, i vælgererklæringsbekendtgørelsen kan

vælgeren trække sin støttetilkendegivelse tilbage i den digi-

tale løsning, såfremt vælgeren ikke ønsker at afgive en væl-

gererklæring til partiet. Støttetilkendegivelsen og alle øvrige

oplysninger om vælgeren bliver herefter slettet i løsningen.

Når vælgeren har trukket sin støttetilkendegivelse tilbage,

modtager vælgeren en kvittering fra løsningen via Digital

Post. Efter § 5, stk. 6, i vælgererklæringsbekendtgørelsen

gælder, at såfremt vælgeren hverken trækker sin støttetilken-

degivelse tilbage eller afgiver vælgererklæring, bliver støtte-

tilkendegivelsen og alle øvrige oplysninger om vælgeren

slettet i den digitale løsning efter en af social- og indenrigs-

ministeren nærmere fastsat periode.

Efter de gældende regler kan enhver vælger, der ønsker det,

afgive en papirbaseret vælgererklæring. Vælgererklærings-

bekendtgørelsens § 7 fastsætter den nærmere procedure for

afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring. En vælger, der

ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring, skal først

afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælgerens

CPR-nummer. Partiet skal registrere støttetilkendegivelsen i

den digitale løsning. Når der er forløbet en periode på 7

dage fra registreringen, afsendes der fra løsningen en papir-

baseret formular til vælgererklæringen til vælgeren med al-

mindelig post. Vælgeren underskriver og daterer vælgerer-

klæringen og sender denne til partiet. Når partiet har modta-

get vælgererklæringen, skal partiet registrere vælgererklæ-

ringen i den digitale løsning. Ved kontrol af vælgerens valg-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

ret indhenter løsningen oplysninger fra Det Centrale Person-

modtager vælgeren en skriftlig meddelelse fra løsningen

med oplysning om årsagen hertil med almindelig post. Når

en gyldig vælgererklæring er registreret, modtager vælgeren

en kvittering fra løsningen med almindelig post.

Vælgererklæringsbekendtgørelsens §§ 6 og 8 fastsætter de

nærmere regler for tilbagetrækning af en digital henholdsvis

en papirbaseret vælgererklæring.

Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 15, stk. 1-4, fastsætter

de nærmere regler for afgivelse af vælgererklæring fra væl-

gere, der alene har valgret til Europa-Parlamentet efter § 3,

stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentsvalgloven (EU-bosatte dan-

skere). Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 15, stk. 6, fast-

sætter de nærmere regler for afgivelse af vælgererklæring

fra vælgere, der alene har valgret til Europa-Parlamentet ef-

ter § 3, stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentsvalgloven (EU-bo-

satte danskere), og som er registreret i Udenrigsministeriets

protokol. Vælgererklæringerne skal afgives ved en papirba-

seret proces på en særlig formular, som Social- og Inden-

rigsministeriet udarbejder og stiller til rådighed.

Efter vælgererklæringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt.,

skal anmeldelse for social- og indenrigsministeren af et nyt

parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Par-

lamentsvalg, ske ved brug af den digitale løsning, som so-

cial- og indenrigsministeren stiller til rådighed via

www.vaelgererklaering.dk, jf. dog § 14, stk. 1. Efter vælge-

rerklæringsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, kan social- og in-

denrigsministeren i tilfælde, hvor den digitale løsning ikke

er funktionsdygtig, hvis ministeren finder dette hensigts-

mæssigt, bestemme, at de fremgangsmåder, som er fastlagt i

bekendtgørelsens § 14, stk. 2-6 eller i enkelte af disse styk-

ker, i stedet skal benyttes. Efter vælgererklæringsbekendtgø-

relsens § 14, stk. 2, kan anmeldelse af et nyt parti til delta-

gelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg i det i

stk. 1 nævnte tilfælde ske ved skriftlig meddelelse herom til

social- og indenrigsministeren.

I bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for lov

nr. 312 af 29. marts 2014 (bemyndigelse til digitalisering af

proceduren for indsamling af vælgererklæringer m.v., jf.

Folketingstidende 2013-14, A, L 124, side 18), er det præci-

seret, at social- og indenrigsministeren efter folketingsval-

glovens § 12, stk. 10, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11,

stk. 10, kan fastsætte regler om en manuel procedure for

indsamling af vælgererklæringer i tilfælde, hvor et digitalt

system ikke er tilgængeligt, f.eks. ved nedbrud i systemet el-

ler lignende. På den baggrund er det i vælgererklæringsbe-

kendtgørelsens § 14, stk. 1, fastsat, at i tilfælde, hvor den di-

gitale løsning ikke er funktionsdygtig, kan social- og inden-

rigsministeren, hvis ministeren finder dette hensigtsmæssigt,

bestemme, at de fremgangsmåder, som er fastlagt i bekendt-

gørelsens § 14, stk. 2-6 eller i enkelte af disse stykker, i ste-

det skal benyttes. Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 14,

stk. 2-6, fastsætter de nærmere procedurer for alternativ an-

meldelse og indsamling af vælgererklæringer i tilfælde, hvor

den digitale løsning ikke er funktionsdygtig.

Endelig er det ikke i de gældende regler fastsat, at antallet af

partiernes indsamlede vælgererklæringer offentliggøres. So-

cial- og Indenrigsministeriet udleverer på baggrund af reg-

lerne i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om

offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) efter an-

modning oplysning om antallet af vælgererklæringer, et par-

ti har indsamlet. Efter fast praksis offentliggør Social- og In-

denrigsministeriet endvidere i starten af hver måned på mi-

nisteriets hjemmeside en oversigt over partiernes aktuelle

antal indsamlede vælgererklæringer.

3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.1.2.1. Indsamling af vælgererklæringer ved brug af et por-

talsystem

Social- og Indenrigsministeriet anser det for afgørende, at

vælgerne har tillid til de offentlige it-systemer, der under-

støtter valghandlingerne og de processer, der knytter sig der-

til. Hertil kommer, at it-systemerne skal være brugervenlige

for vælgerne og partierne.

Opstilling af partier til Folketinget og Europa-Parlamentet

og de nærmere regler for indsamling af vælgererklæringer

har afgørende betydning for, hvordan valg til Folketinget og

valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet afvikles,

og dermed hvordan demokratiet i bredere forstand fungerer.

Med henblik på at understøtte dette er det efter Social- og

Indenrigsministeriets opfattelse væsentligt at sikre den for-

nødne gennemsigtighed og offentlighed i valghandlingerne

og i de processer, der knytter sig dertil.

På den baggrund – og på baggrund af erfaringerne med den

gældende procedure for indsamling af vælgererklæringer og

den nuværende it-løsning til brug herfor – er det Social- og

Indenrigsministeriets opfattelse, at proceduren bør ændres

og som noget nyt foregå ved brug af et portalsystem. Med et

portalsystem vil de nye partiers indsamling af vælgererklæ-

ringer fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemme-

side på internettet (en portal). På denne portal vil vælgerne

frit kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt samtli-

ge godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, og

påbegynde processen for at afgive en vælgererklæring til det

pågældende parti. Det vil således ikke længere være nød-

vendigt – som det er tilfældet efter den gældende procedure

– at vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte pro-

ceduren for afgivelse af en vælgererklæring.

De foreslåede ændringer af reglerne vedrører alene procedu-

ren for indsamling af vælgererklæringer og har ikke i øvrigt

betydning for reglerne om godkendelse af partinavne ud

over de teknisk prægede justeringer af reglerne om godken-

delse af partinavne, der er beskrevet i afsnit 3.2. Valgnævnet

vil derfor fortsat skulle godkende et nyt partis navn i over-

ensstemmelse med de gældende regler herom, før partiet

kan begynde at indsamle vælgererklæringer.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Lovforslaget indebærer endvidere ikke ændringer i det antal

vælgererklæringer, der kræves for, at et nyt parti kan blive

opstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-Parla-

mentsvalg, eller i fristerne for anmeldelse af et nyt parti til

folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, jf. afsnit 3.1.1

om gældende ret. Når et nyt parti har indsamlet et antal væl-

gererklæringer, der mindst svarer til 1/175 henholdsvis 2

pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte fol-

ketingsvalg, kan partiet følgelig anmeldes for social- og in-

denrigsministeren til deltagelse i valg til Folketinget hen-

holdsvis valg til Europa-Parlamentet. Anmeldelsen skal ved

folketingsvalg ske senest kl. 12 femten dage før valgdagen

og ved Europa-Parlamentsvalg senest kl. 12 otte uger før

valgdagen.

Lovforslaget indebærer endvidere ikke ændringer i længden

af den periode, hvor en anmeldelse af et nyt parti til folke-

tingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg er gyldig, jf. afsnit

3.1.1 om gældende ret. En partianmeldelse til folketingsvalg

vil fortsat være gyldig frem til førstkommende folketings-

valg, dog i mindst 18 måneder fra anmeldelsens dato. En

partianmeldelse til Europa-Parlamentsvalg vil fortsat være

gyldig frem til førstkommende Europa-Parlamentsvalg.

Lovforslaget indebærer heller ikke ændringer i længden af

den periode, hvor en vælgererklæring er gyldig, jf. afsnit

3.1.1 om gældende ret. En vælgererklæring skal fortsat være

gyldig i 18 måneder. Vælgererklæringen vil endvidere kun

være gyldig, så længe godkendelsen af partinavnet er gyldig

eller, hvis partiet er anmeldt, så længe anmeldelsen af partiet

er gyldig. Efter denne periode slettes vælgererklæringen i

den digitale løsning.

En vælger skal endvidere fortsat kunne trække deres vælge-

rerklæring tilbage, dog kun frem til det tidspunkt, hvor parti-

et anmelder sig som opstillingsberettiget. Efter anmeldelsen

af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælgererklæringen

tilbage. En vælgererklæring, der bliver trukket tilbage, vil

blive slettet i den digitale løsning og er ikke gyldig.

Der foreslås dog den tekniske justering i lovforslaget, at

vælgererklæringens gyldighedsperiode fremover bliver reg-

net fra vælgererklæringens registrering i det digitale system

og ikke fra dens afgivelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og § 2,

nr. 9. Herved kan der sikres et mere præcist tidspunkt, hvor-

fra vælgererklæringens gyldighedsperiode beregnes.

Efter den foreslåede nye procedure for indsamling af vælge-

rerklæringer vil vælgernes afgivelse af vælgererklæring

skulle ske gennem en digital løsning, som social- og inden-

rigsministeren skal stille til rådighed umiddelbart for væl-

gerne. Den digitale løsning, som social- og indenrigsmini-

steren skal stille til rådighed, vil blive udformet som en por-

tal, dvs. at de nye partiers indsamling af vælgererklæringer

vil fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside

på internettet. På denne portal vil vælgerne frit kunne vælge

det parti, de ønsker at støtte, blandt samtlige godkendte par-

tier, der indsamler vælgererklæringer. Alle vælgererklærin-

ger, der bliver afgivet for et parti, skal registreres i den digi-

tale løsning, uanset om de bliver afgivet efter den digitale

procedure, jf. nærmere afsnit 3.1.2.2, eller efter en papirba-

seret procedure, jf. nærmere afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5. En væl-

gererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklærin-

gen bliver afgivet i overensstemmelse med reglerne herom,

jf. afsnit 3.1.2.1-3.1.2.5, og bliver registreret i den digitale

løsning.

Det digitale portalsystem, som Social- og Indenrigsministe-

riet efter lovforslaget skal tilvejebringe, er på tidspunktet for

lovforslagets fremsættelse for Folketinget under udvikling.

Lovforslaget beskriver derfor de overordnede krav og proce-

durer, som det kommende portalsystem vil skulle overholde.

Social- og indenrigsministeren vil efterfølgende ved be-

kendtgørelse fastsætte de nærmere regler for funktionalite-

ten, udformningen og anvendelsen af den nye digitale løs-

ning.

Social- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med udvik-

lingen af den digitale løsning sikre, at løsningen udarbejdes i

overensstemmelse med lov nr. 692 af 8. juni 2018 om til-

gængelighed af offentlige organers websteder og mobilap-

plikationer. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgæn-

gelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikati-

oner. I lovens § 3, stk. 1, fastsættes, at offentlige organer

skal sikre, at deres websteder og mobilapplikationer er mere

tilgængelige, ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, for-

ståelige og robuste ved at opfylde de standarder eller tekni-

ske specifikationer, som fastsættes i medfør af bestemmel-

sens stk. 4. I lovens § 3, stk. 4, fastsættes, at ministeren for

offentlig innovation, nu finansministeren, fastsætter, hvilke

standarder eller tekniske specifikationer der skal være op-

fyldt, for at et websted eller en mobilapplikation formodes at

være i overensstemmelse med krav om tilgængelighed i lo-

vens § 3, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgø-

relse nr. 197 af 1. marts 2019 om fastsættelse af standard for

tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilap-

plikationer. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at offentlige

organers websteder og mobilapplikationer anses for at være

i overensstemmelse med kravet om tilgængelighed i § 3, stk.

1, i lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder

og mobilapplikationer, hvis de opfylder den harmoniserede

europæiske standard EN 301 549 V2. 1.2 (2018-08). Stan-

darden fremgår af Europa-Kommissionen i gennemførelses-

afgørelse (EU) 2018/2048 af 20. december 2018 om den

harmoniserede standard for websteder og mobilapplikatio-

ner.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet tilrettelægge

udviklingen af portalsystemet i overensstemmelse med data-

beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der hen-

vises til afsnit 3.3.1 og 3.3.2 for en nærmere gennemgang

heraf.

Om lovforslagets overholdelse af principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning henvises til afsnit 4.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Det foreslås, at loven træder i kraft efter ministerens nærme-

re bestemmelse herom. Hermed kan det sikres, at den nuvæ-

rende procedure og den nuværende digitale løsning til brug

for indsamling af vælgererklæringer kan forblive i drift, ind-

til det nye portalsystem er klar til idriftsættelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 6, 1. pkt.), og § 2, nr. 6 (Europa-Parlaments-

valglovens § 11, stk. 6, 1. pkt.), med tilhørende bemærknin-

ger.

3.1.2.2. Afgivelse af vælgererklæring efter en digital proce-

dure

Med lovforslaget foreslås det, at vælgerne frit skal kunne

vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt samtlige god-

kendte partier, der indsamler vælgererklæringer, direkte på

det digitale portalsystem, som Social- og Indenrigsministeri-

et efter lovforslaget skal tilvejebringe, jf. afsnit 3.1.2.1. Ved

denne procedure vil vælgeren først skulle afgive en støttetil-

kendegivelse for partiet gennem den digitale løsning. Væl-

geren vil kun kunne afgive en støttetilkendegivelse, såfremt

vælgeren har identificeret sig ved NemID (eller et eventuelt

fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel)

gennem den digitale løsning. Vælgeren vil kun kunne afgive

støttetilkendegivelse for ét parti. En vælger vil kunne trække

sin støttetilkendegivelse tilbage, såfremt vælgeren f.eks. øn-

sker at støtte et andet parti i stedet.

Når der er gået 7 dage fra vælgerens støttetilkendegivelse,

vil vælgeren kunne afgive vælgererklæring til det samme

parti gennem den digitale løsning, såfremt vælgeren på ny

identificerer sig ved NemID (eller et eventuelt fremtidigt til-

svarende elektronisk identifikationsmiddel). Vælgeren vil i

sin offentlige Digitale Postkasse (f.eks. e-Boks) modtage in-

formation om, at de 7 dage er gået, og at vedkommende der-

for nu vil kunne afgive vælgererklæring.

For at kunne afgive vælgererklæring er det en betingelse, at

vælgeren har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Par-

lamentet, at vælgeren mindst 7 dage forinden har afgivet en

støttetilkendegivelse til det samme parti, og at vælgeren ikke

har afgivet en vælgererklæring for det samme eller et andet

parti, så længe vælgerens vælgererklæring er gyldig, eller,

når partiet er anmeldt, så længe anmeldelsen af partiet er

gyldig. Kontrollen af de nævnte betingelser er nærmere be-

skrevet under afsnit 3.1.2.8.

Social- og indenrigsministeren vil herefter registrere vælge-

rerklæringen i den digitale løsning. En vælgererklæring vil

kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registre-

ret i den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet efter den digitale procedure vil

være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den

digitale løsning. Efter denne periode vil vælgererklæringen

blive slettet i den digitale løsning, medmindre vælgererklæ-

ringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og

indenrigsministeren. Udløber godkendelsen af partiets navn

før vælgererklæringens gyldighedsperiode, vil vælgererklæ-

ringen blive slettet i den digitale løsning ved udløbet af god-

kendelsen af partinavnet. Er vælgererklæringen afgivet for

et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren,

vil vælgererklæringen forblive registreret, så længe anmel-

delsen af partiet gælder, hvorefter vælgererklæringen bliver

slettet i den digitale løsning.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog

kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Efter an-

meldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælge-

rerklæringen tilbage. En vælgererklæring, der er trukket til-

bage, vil blive slettet i den digitale løsning og er ikke gyldig.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 6), og § 2, nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglo-

vens § 11, stk. 6), samt § 1, nr. 9 (folketingsvalglovens § 12,

stk. 10) og § 2, nr. 9 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11,

stk. 10), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.3. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret

procedure for vælgere, der er bopælsregistreret i CPR, og

som er fritaget for Digital Post

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan it-sår-

bare vælgere, der f.eks. ikke har NemID, kan afgive en væl-

gererklæring. Det er indgået i disse overvejelser, at procedu-

ren for afgivelse af vælgererklæring bør tilrettelægges med

en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at proceduren ik-

ke kan omgås. Desuden viser de hidtidige erfaringer med af-

givelse af digitale vælgererklæringer – hvor der med den nu-

værende procedure er fri adgang til at afgive en papirbaseret

vælgererklæring – at under 1 pct. af de afgivne vælgererklæ-

ringer er afgivet efter den papirbaserede procedure de sene-

ste to år. Endvidere følger det af principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning, at særhensyn i lovgivningen skal stå

mål med konsekvenserne.

Af Digitaliseringsstyrelsens statistik om Digital Post fra 2.

kvartal 2019 fremgår det, at 401.390 borgere er fritaget for

obligatorisk Digital Post, og at 4.454.701 borgere er tilmeldt

Digital Post. Antallet af personer, der har valgret til Folke-

tinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og som er fritaget

henholdsvis tilmeldt obligatorisk Digital Post, vil dog være

mindre end de nævnte tal, da ikke alle borgere, der er bo-

pælsregistreret i Danmark, vil have valgret til Folketinget

henholdsvis Europa-Parlamentet.

På den baggrund – og på baggrund af erfaringerne med den

gældende papirbaserede procedure for indsamling af vælge-

rerklæringer – er det Social- og Indenrigsministeriets opfat-

telse, at adgangen til at benytte den papirbaserede procedure

for afgivelse af vælgererklæring for vælgere, der er bopæls-

registreret i Det Centrale Personregister (CPR), bør afgræn-

ses til vælgere, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til

Digital Post.

Efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsende-

re, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, fastsæt-

ter finansministeren regler om fritagelse af fysiske personer

fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1,

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

for så vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er

omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændighe-

der, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage

sin post digitalt. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendt-

gørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysi-

ske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.

Heri er det fastsat, at en fysisk person kan fritages fra tilslut-

ning til Digital Post, hvis personen ved personligt fremmø-

de, jf. bekendtgørelsens § 4, afgiver en underskrevet erklæ-

ring om at være omfattet af mindst én af de følgende frita-

gelsesgrunde, jf. bekendtgørelsens § 3. For det første, hvis

personen har en kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funkti-

onsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-

løsningen. For det andet, hvis personen har en fysisk funkti-

onsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer perso-

nen i at anvende Digital Post-løsningen. For det tredje, hvis

personen har manglende adgang til computer i eget hjem el-

ler opholdssted. Med manglende adgang til computer side-

stilles det forhold, at personen ikke i eget hjem eller op-

holdssted har adgang til at bruge en computer. For det fjer-

de, hvis personen er registreret i CPR som udrejst af Dan-

mark. For det femte, hvis personen ikke længere er registre-

ret med fast bopæl eller fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lo-

vens § 6, stk. 1 og 2, men er registreret som værende uden

fast bopæl i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4. For det sjette,

hvis sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse

af dansk gør det svært for personen at anvende Digital Post-

løsningen. For det syvende, hvis personen har praktiske van-

skeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur

NemID (f.eks. på grund af udlandsophold med lang afstand

til en dansk repræsentation, hvor NemID kan udleveres). For

det ottende, hvis personens bopæl er beliggende i et område,

hvor der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en

beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.

På denne baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets

opfattelse, at den nævnte gruppe af borgere, der efter an-

modning kan fritages fra tilslutning til Digital Post, er så

bredt afgrænset, at det ikke forekommer betænkeligt at af-

grænse gruppen af borgere, der kan afgive en vælgererklæ-

ring efter en papirbaseret erklæring, i overensstemmelse her-

med.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at vælgere, der er bo-

pælsregistreret i CPR, og som er fritaget for Offentlig Digi-

tal Post, skal kunne afgive en vælgererklæring efter en pa-

pirbaseret procedure.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævn-

te gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over

for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive

en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der

er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning,

hvilket således f.eks. vil kunne ske pr. e-mail eller brev eller

via telefonen. Det kontrolleres, at vælgeren er bopælsregi-

streret i CPR, og at vælgeren er fritaget for obligatorisk til-

slutning til Offentlig Digital Post. Endvidere kontrolleres

det, at vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registre-

ret i løsningen. Er det tilfældet, vil vælgeren blive vejledt

om, hvordan en vælgererklæring trækkes tilbage. Vælgeren

vil i givet fald få tilsendt en papirformular, der er godkendt

af social- og indenrigsministeren, til sin adresse. Papirfor-

mularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde

navn og personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle

angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte,

datere og underskrive formularen, og indsende den til So-

cial- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i

den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular vil også

skulle undergives eftertænksomhedsperioden og vil derfor

kun være gyldig, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgi-

velsen af sin vælgererklæring over for social- og indenrigs-

ministeren har anmodet om at afgive en vælgererklæring.

Social- og indenrigsministeren vil herefter registrere vælge-

rerklæringen i den digitale løsning. En vælgererklæring vil

kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registre-

ret i den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet efter den papirbaserede procedu-

re vil være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen

af vælgererklæringen i den digitale løsning. Efter denne pe-

riode vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løs-

ning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgi-

vet, vil blive tilintetgjort, medmindre vælgererklæringen er

afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigs-

ministeren. Udløber godkendelsen af partiets navn før væl-

gererklæringens gyldighedsperiode, vil vælgererklæringen

blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvor-

på vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort. Er

vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for

social- og indenrigsministeren, vil vælgererklæringen forbli-

ve registreret, så længe anmeldelsen af partiet gælder, hvor-

efter vælgererklæringen vil blive slettet i den digitale løs-

ning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgi-

vet, vil blive tilintetgjort.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog

kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Efter an-

meldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælge-

rerklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter den

papirbaserede procedure, at trække sin vælgererklæring til-

bage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Inden-

rigsministeriet. Vælgeren vil derefter få tilsendt en papirfor-

mular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om

tilbagetrækning af sin vælgererklæring til sin adresse. Der er

ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Væl-

geren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på for-

mularen, datere og underskrive formularen, og indsende den

til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der

bliver trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning,

og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet,

vil blive tilintetgjort.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 7, 1. pkt.), og § 2, nr. 6 (Europa-Parlaments-

valglovens § 11, stk. 7, 1. pkt.), samt § 1, nr. 9 (folketings-

valglovens § 12, stk. 10), og § 2, nr. 9 (Europa-Parlaments-

valglovens § 11, stk. 10), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.4. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret

procedure for udlandsdanskere

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan det

bedst sikres, at alle udlandsdanskere, der bevarer deres valg-

ret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, kan afgi-

ve en vælgererklæring.

Efter § 3, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsende-

re er det alene fysiske personer, der er 15 år eller derover, og

som har bopæl eller fast ophold i Danmark, der skal tilslut-

tes Digital Post. En person kan fritages for obligatorisk til-

slutning til Digital Post efter lovens § 5, stk. 1 og 3. Perso-

ner, der i CPR registreres som udrejst af Danmark, vil som

udgangspunkt forblive tilsluttet Digital Post, men de kan an-

mode om fritagelse herfra og vil i givet fald altid blive frita-

get, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 3, stk.

4, og § 5, stk. 1, 2. pkt. Endvidere vil vælgere, der er udrejst,

før lov om Digital Post fra offentlige afsendere trådte i kraft

den 1. marts 2014, alene være tilsluttet Digital Post, hvis de

har anmodet herom. Fysiske personer, der er fritaget for ob-

ligatorisk tilslutning til Digital Post, kan frivilligt tilslutte

sig postløsningen, hvis de har en digital signatur, der giver

adgang hertil, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere

§ 4, stk. 1. Har vedkommende ikke bopæl eller fast ophold i

Danmark, er det tillige en betingelse, at vedkommende er

tildelt personnummer, jf. lov om Digital Post fra offentlige

afsendere § 4, stk. 2.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter den

foreslåede procedure beskrevet under afsnit 3.1.2.2 er det en

forudsætning, at vælgeren har et NemID. Har vælgere, der

er registreret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kun-

ne afgive en digital vælgererklæring gennem portalløsnin-

gen. Har disse udlandsdanskere ikke en Digital Postkasse,

og er deres aktuelle udlandsadresse ikke angivet i CPR, vil

de dog hverken kunne modtage en påmindelse om, at der er

forløbet 7 dage siden deres afgivelse af støttetilkendegivelse

eller kunne modtage en kvittering for den endelige afgivelse

af vælgererklæring. Har disse vælgere ikke et NemID, vil de

i stedet kunne afgive en vælgererklæring efter en papirbase-

ret procedure.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det der-

for nødvendigt at overveje en papirbaseret fremgangsmåde

for afgivelse af vælgererklæring for udlandsdanskere, der

bevarer deres valgret til Folketinget henholdsvis Europa-

Parlamentet.

Med lovforslaget foreslås det, at personer, der er omfattet af

folketingsvalglovens § 2 og er optaget på valglisten, skal

kunne afgive vælgererklæring til folketingsvalg efter en pa-

pirbaseret procedure.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at personer, der er

omfattet af folketingsvalglovens § 2 eller Europa-Parla-

mentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b og er op-

taget på valglisten, skal kunne afgive vælgererklæring til

Europa-Parlamentsvalg efter en papirbaseret procedure.

For afgivelse af vælgererklæring til begge valgtyper bliver

det dermed gjort til en betingelse, at den pågældende vælger

er optaget på valglisten til den relevante valgtype. Herved

sikres, at den kompetente danske myndighed ved optagelsen

på valglisten har taget stilling til, at vedkommende har valg-

ret, og at det er markeret i CPR, at vedkommende er optaget

på valglisten. I alle tilfælde kræver det, at den pågældende

ansøger herom.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter folketingsval-

glovens § 2, dvs. for personer med dansk indfødsret, der,

uanset at de opholder sig i udlandet, har bevaret en sådan

ganske særlig tilknytning til riget, at de anses for at have fast

bopæl i riget i grundlovens forstand, kan indgives til hver en

tid i forhold til folketingsvalget, blot afgørelsen om optagel-

se træffes 7 dage før valget, jf. nærmere folketingsvalglo-

vens § 18, stk. 6, og bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober

2018 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der

har valgret uanset ophold i udlandet. Afgørelse om optagel-

se på denne valgliste træffes af den kommune, hvor ansøge-

ren var bopælsregistreret i CPR forud for udrejsen, hen-

holdsvis af Valgnævnet, hvis ansøgeren har haft ophold i

udlandet i mere end 4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvor-

vidt betingelserne i § 2 er opfyldt, jf. nærmere folketingsval-

glovens § 16. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund

af oplysningerne i CPR.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parla-

mentsvalglovens § 14, stk. 3, for vælgere, der er omfattet af

lovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk indfødsret,

som har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande (den såkaldte

Københavnervalgliste, der føres af Københavns Kommune),

kunne til det senest afholdte Europa-Parlamentsvalg indgi-

ves tidligst fra den 26. november 2018, dvs. et halvt år før

valgdagen for valg til Europa-Parlamentet. Dette følger af §

2, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1254 af 31. oktober

2018 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget

den 26. maj 2019 af personer med dansk indfødsret, der har

fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union, der er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentsval-

glovens § 14, stk. 3, 2. pkt. Valglisten udarbejdes maskinelt

på baggrund af oplysningerne i CPR.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parla-

mentsvalglovens § 14 b for vælgere, der er omfattet af lo-

vens § 3 a eller § 3 b, dvs. personer med dansk indfødsret,

som midlertidigt har taget ophold på Færøerne, i Grønland

eller i et land uden for EU, kan tidligst indgives den 1. au-

gust i det andet år forud for det år, hvor der skal afholdes

valg til Europa-Parlamentet (den såkaldte Nordatlantvalgli-

ste henholdsvis Tredjelandsvalgliste, der føres af Køben-

havns Kommune). Dette følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i be-

kendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2019 om optagelse på valg-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

listen til Europa-Parlamentsvalg og visse folkeafstemninger

af personer, der har valgret uanset ophold i et land uden for

riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredje-

land), på Færøerne eller i Grønland, der er udstedt med

hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 5.

Valglisterne udarbejdes maskinelt på baggrund af oplysnin-

gerne i CPR.

Da en ansøgning om optagelse på valglisten for personer,

der er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1,

nr. 2, §§ 3 a og 3 b, efter de gældende regler er tidsmæssigt

begrænset, forventer Social- og Indenrigsministeriet at ud-

stede nye bekendtgørelser, således at ansøgning om optagel-

se på valglisten for personer, der er omfattet af Europa-Par-

lamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a og 3 b, kan indgi-

ves når som helst. Det tilstræbes, at de nye bekendtgørelser

er udstedt, senest når denne lov træder i kraft, jf. lovforsla-

gets § 3.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt udlandsdanskere,

påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social-

og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælge-

rerklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen

formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Det vil så-

ledes f.eks. kunne ske pr. e-mail eller brev eller via telefo-

nen. Det kontrolleres ved opslag i CPR, at vælgeren er om-

fattet af folketingsvalglovens § 2 eller Europa-Parlaments-

valglovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a eller 3 b, og er optaget på

valglisten. Opfylder vælgeren betingelserne, vil vælgeren få

tilsendt en papirformular, der er godkendt af social- og in-

denrigsministeren, til sin udlandsadresse. Papirformularen

skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og

personnummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive

navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og

underskrive formularen, og indsende den til Social- og In-

denrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale

løsning.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular vil også

skulle undergives eftertænksomhedsperioden og vil derfor

kun være gyldig, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgi-

velsen af sin vælgererklæring over for social- og indenrigs-

ministeren har anmodet om at afgive en vælgererklæring.

Social- og indenrigsministeren vil herefter registrere vælge-

rerklæringen i den digitale løsning. En vælgererklæring vil

kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i

den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet efter den papirbaserede procedu-

re vil være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen

af vælgererklæringen i den digitale løsning. Efter denne pe-

riode vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løs-

ning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgi-

vet, vil blive tilintetgjort, medmindre vælgererklæringen er

afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigs-

ministeren. Udløber godkendelsen af partiets navn før væl-

gererklæringens gyldighedsperiode, vil vælgererklæringen

blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvor-

på vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort ved

udløbet af godkendelsen af partinavnet. Er vælgererklærin-

gen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og inden-

rigsministeren, vil vælgererklæringen forblive registreret, så

længe anmeldelsen af partiet gælder, hvorefter vælgererklæ-

ringen vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformu-

laren, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintet-

gjort.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog

kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Efter an-

meldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælge-

rerklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter den

papirbaserede procedure, at trække sin vælgererklæring til-

bage, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Inden-

rigsministeriet. Vælgeren vil i det tilfælde få tilsendt en pa-

pirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministe-

ren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til sin adres-

se. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne an-

modning. Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplys-

ninger på formularen, datere og underskrive formularen, og

indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælge-

rerklæring, der bliver trukket tilbage, vil blive slettet i den

digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæ-

ringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 7, 2. pkt.), og § 2, nr. 6 (Europa-Parlaments-

valglovens § 11, stk. 7, 2. pkt.), samt § 1, nr. 9 (folketings-

valglovens § 12, stk. 10), og § 2, nr. 9 (Europa-Parlaments-

valglovens § 11, stk. 10), med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.5. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret

procedure for herboende EU-borgere, der er registreret i

Udenrigsministeriets protokol

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan det

sikres, at herboende statsborgere i en af de øvrige medlems-

stater i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for

valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeri-

ets protokol (EU-diplomater), kan afgive vælgererklæring til

Europa-Parlamentsvalg. Disse personer har valgret til Euro-

pa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3,

stk. 1, nr. 3. Disse personer har ikke valgret til Folketinget

og skal dermed ikke have mulighed for at afgive vælgerer-

klæring til folketingsvalg.

Personer, der har valgret til Europa-Parlamentet efter Euro-

pa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, uden at være bo-

pælsregistreret i CPR, og som er registeret i Udenrigsmini-

steriets protokol, optages efter anmodning på valglisten i

den kommune, hvor de lovligt har bopæl, jf. § 14 a, stk. 1, 2.

pkt. Disse vælgere optages manuelt på valglisten i den kom-

mune, hvor de lovligt har bopæl. Dette skyldes, at de pågæl-

dende vælgere ikke er bopælsregistreret i CPR og derfor ik-

ke kan indgå i det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag

for valglisten. De pågældende personer er tildelt et såkaldt

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

administrativt personnummer af Udenrigsministeriet i for-

bindelse med registrering i protokollen.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter proce-

duren beskrevet under afsnit 3.1.2.2 er det en forudsætning,

at den digitale løsning ved opslag i CPR kan kontrollere, om

den pågældende person har valgret. Eftersom valgretten for

denne persongruppe ikke kan kontrolleres ved automatisk

opslag i CPR, kan denne gruppe ikke afgive vælgererklæ-

ring gennem den digitale løsning, uanset om de har et Nem-

ID og er tilsluttet Digital Post.

På den baggrund foreslås det, at herboende statsborgere i en

af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har

opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i

Udenrigsministeriets protokol, skal kunne afgive vælgerer-

klæring til Europa-Parlamentsvalg efter en papirbaseret pro-

cedure, der er beskrevet nærmere i det følgende.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævn-

te gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over

for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive

en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der

er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning.

Det vil derfor f.eks. kunne ske pr. e-mail, brev eller via tele-

fonen.

Herefter vil Social- og Indenrigsministeriet rette henvendel-

se til Udenrigsministeriet med henblik på at kontrollere, at

den pågældende person er registreret i Udenrigsministeriets

protokol. Opfylder vælgeren betingelsen, vil vælgeren få til-

sendt en papirformular, der er godkendt af social- og inden-

rigsministeren, til den adresse, hvor den pågældende har sin

private bolig. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplys-

ning om vælgerens fulde navn og administrative person-

nummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet

på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og under-

skrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigs-

ministeriet med henblik på registrering i den digitale løs-

ning.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular vil også

skulle undergives eftertænksomhedsperioden og vil derfor

kun være gyldig, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgi-

velsen af sin vælgererklæring over for social- og indenrigs-

ministeren har anmodet om at afgive en vælgererklæring.

Social- og indenrigsministeren vil herefter registrere vælge-

rerklæringen i den digitale løsning. En vælgererklæring vil

kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i

den digitale løsning.

En vælgererklæring afgivet efter den papirbaserede procedu-

re vil være gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen

af vælgererklæringen i den digitale løsning. Efter denne pe-

riode vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løs-

ning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgi-

vet, vil blive tilintetgjort, medmindre vælgererklæringen er

afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigs-

ministeren. Udløber godkendelsen af partiets navn før væl-

gererklæringens gyldighedsperiode, vil vælgererklæringen

blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvor-

på vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort ved

udløbet af godkendelsen af partinavnet. Er vælgererklærin-

gen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og inden-

rigsministeren, vil vælgererklæringen forblive registreret, så

længe anmeldelsen af partiet gælder, hvorefter vælgererklæ-

ringen vil blive slettet i den digitale løsning, og papirformu-

laren, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintet-

gjort.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog

kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Efter an-

meldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække vælge-

rerklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter den

papirbaserede procedure, at trække sin erklæring tilbage, vil

vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigsmini-

steriet. Vælgeren vil i det tilfælde få tilsendt en papirformu-

lar, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, om

tilbagetrækning af sin vælgererklæring til sin adresse. Der er

ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Væl-

geren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på for-

mularen, datere og underskrive formularen, og indsende den

til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der

bliver trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning,

og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet,

vil blive tilintetgjort.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6 (Europa-Parlaments-

valglovens § 11, stk. 7, 3. pkt.) og § 2, nr. 9 (Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11, stk. 10), med tilhørende bemærknin-

ger.

3.1.2.6. Afgivelse af vælgererklæring for herboende EU-bor-

gere, der endnu ikke er bopælsregistreret i CPR

Social- og Indenrigsministeriet har endvidere overvejet, om

herboende statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union, der har valgret til Europa-Parla-

mentsvalg i Danmark efter Europa-Parlamentsvalglovens §

3, stk. 1, nr. 3, og som lovligt har bopæl i Danmark uden at

være bopælsregistreret i CPR eller registreret i Udenrigsmi-

nisteriets protokol, bør kunne afgive en vælgererklæring til

et parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, også

før disse personer bliver bopælsregistreret i CPR og dermed

kan søge om optagelse på valglisten efter Europa-Parla-

mentsvalglovens § 14 a, stk. 1, 1. pkt.

Social- og indenrigsministeriet har imidlertid fundet, at en

række tungtvejende administrative og kontrolmæssige hen-

syn tilsiger, at der ikke etableres en særordning for denne

meget begrænsede gruppe af EU-borgere. Herved fraviges

det EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på

grundlag af nationalitet i artikel 18 i Traktaten om den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten). Forbuddet

i artikel 18 er imidlertid ikke absolut, og ministeriet har fun-

det, at afgrænsningen er saglig og proportional. En særord-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

ning vil således både være vanskelig at administrere og vil

have en række kontrolmæssige udfordringer. Da en person,

der lovligt har ophold i Danmark uden at være bopælsregi-

streret i CPR, ikke nødvendigvis har fået tildelt et person-

nummer, vil det være særdeles vanskeligt at skabe et til-

strækkeligt sikkert værn mod, at den samme person får ad-

gang til at afgive vælgererklæring mere end én gang til støt-

te for et eller flere partier, der ønsker at stille op til Europa-

Parlamentsvalg. Endvidere vil det være meget ressourcekræ-

vende at administrere en kontrolordning, der baserer sig på

andre oplysninger end CPR-oplysningerne. Derudover vil

der alene være tale om, at de pågældende personer vil være

afskåret fra at afgive vælgererklæring, indtil de er blevet bo-

pælsregistreret i overensstemmelse med reglerne i CPR-lo-

vens § 16. Dette skal særligt ses i lyset af, at valg til Europa-

Parlamentet afholdes hvert femte år på datoer, der kendes i

god tid inden valgdagen, og fristen for at anmelde sig som

nyt parti otte uger før valgdagen. På den baggrund foreslår

ministeriet, at der i lovforslaget ikke fastsættes en særord-

ning for den nævnte gruppe, men at den nævnte gruppe hen-

vises til at søge den kompetente danske myndighed (for ti-

den Styrelsen for International Rekruttering og Integration)

om dokumentation for, at de er omfattet af EU-rettens be-

stemmelser om fri bevægelighed, og på dette grundlag blive

bopælsregistreret i CPR, hvis de øvrige betingelser er op-

fyldt.

Der henvises endvidere til pkt. 8 i de almindelige bemærk-

ninger om forholdet til EU-retten.

3.1.2.7. Fastholdelse af eftertænksomhedsperioden

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan pro-

ceduren for afgivelse af vælgererklæring i det nye portalsy-

stem mest hensigtsmæssigt tilrettelægges.

Formålet med reglerne om indsamling af vælgererklæringer

er bl.a. at sikre, at kun de partier, der har en vis vælgermæs-

sig opbakning og dermed en reel chance for at opnå valg til

Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, kan blive op-

stillingsberettiget. Reglerne om indsamling af vælgererklæ-

ringer har dermed en afgørende betydning for, hvordan valg

til Folketinget og valg af danske medlemmer til Europa-Par-

lamentet afvikles, og dermed hvordan demokratiet i bredere

forstand fungerer.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det er

væsentligt at sikre balancen mellem på den ene side, at por-

talen skal være brugervenlig for partierne og vælgerne, og

på den anden side, at det ikke bliver så let at afgive en væl-

gererklæring, at det ikke står klart for vælgeren, at der er ta-

le om en bindende handling, der afskærer vælgeren fra at

støtte andre partier og danner grundlag for et partis anmel-

delse som opstillingsberettiget over for social- og indenrigs-

ministeren.

På den baggrund foreslås det, at der fortsat skal forløbe en

periode (en eftertænksomhedsperiode) på 7 dage mellem

vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et parti og væl-

gerens anden bekræftelse af sin støtte til det pågældende

parti, som beskrevet i afsnit 3.1.2.2-3.1.2.5. Det foreslås, at

eftertænksomhedsperioden fastsættes i loven som en gyldig-

hedsbetingelse og ikke som hidtil i vælgererklæringsbe-

kendtgørelsen. Dette skal gælde, uanset om en vælgererklæ-

ring er afgivet ved brug af NemID (eller et eventuelt fremti-

digt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) direkte i

det digitale system eller efter en papirbaseret procedure som

beskrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5. Uden overholdelse af ef-

tertænksomhedsperioden vil en vælgererklæring ikke gyl-

digt kunne afgives og registreres i det nye digitale system.

De nærmere regler for afgivelse af vælgererklæring og over-

holdelse af eftertænksomhedsperioden vil blive fastsat i en

bekendtgørelse med hjemmel i denne lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og § 2, nr. 8, med

tilhørende bemærkninger.

3.1.2.8. Kontrol af vælgererklæringen

Før en vælgererklæring, der registreres i den digitale løs-

ning, vil kunne betragtes som gyldig, skal der ske en kontrol

af, at vælgeren opfylder de nedenfor beskrevne betingelser

for afgivelse af vælgererklæring. Kontrollen vil skulle ske i

den digitale løsning for hver enkelt vælgererklæring i for-

bindelse med, at vælgererklæringen registreres i den digitale

løsning. Opfylder vælgeren betingelserne, og er eftertænk-

somhedsperioden på 7 dage forløbet, vil vælgererklæringen

herefter være endelig og vil indgå i antallet af indsamlede

vælgererklæringer til brug for anmeldelse af det nye parti.

Det er som hidtil en betingelse, at vælgeren har valgret til

Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Det foreslås

dog som en konsekvens af oprettelsen af den nye digitale

løsning, at tidspunktet for, hvornår vælgeren skal have valg-

ret, bliver præciseret til at være det tidspunkt, hvor vælge-

rerklæringen registreres i den nye digitale løsning. Betingel-

serne for valgret til Folketinget fremgår af § 1 i folketings-

valgloven, og betingelserne for valgret til Europa-Parlamen-

tet fremgår af §§ 3, 3 a og 3 b i Europa-Parlamentsvalglo-

ven.

For vælgererklæringer afgivet i den digitale løsning skal sy-

stemet i forbindelse med vælgerens støttetilkendegivelse og

efterfølgende afgivelse af vælgererklæring med NemID kun-

ne indhente de nødvendige oplysninger i CPR for at kontrol-

lere, at denne betingelse er opfyldt.

For vælgererklæringer afgivet efter en papirbaseret procedu-

re vil det skulle kontrolleres, at vælgeren har valgret, både

når vælgeren anmoder om at få tilsendt en papirformular og

i forbindelse med, at den udfyldte papirformular ved modta-

gelsen i udfyldt stand registreres i den digitale løsning. For

EU-diplomater vil kontrollen af, om vælgeren er optaget i

Udenrigsministeriets protokol og dermed har valgret, alene

ske i forbindelse med vælgerens anmodning om at få til-

sendt en papirformular.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

En vælger skal alene kunne afgive vælgererklæring for ét

parti ad gangen, jf. § 12, stk. 6, 3. pkt., i folketingsvalgloven

og § 11, stk. 6, 3. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven. Den

digitale løsning vil derfor skulle kontrollere, at vælgeren ik-

ke tidligere har afgivet en digital eller papirbaseret vælgerer-

klæring, der stadig er gyldig og ikke er trukket tilbage, for et

parti, der endnu ikke er anmeldt over for social- og inden-

rigsministeren, og at vælgeren heller ikke har afgivet vælge-

rerklæring for et anmeldt parti, hvor anmeldelsen stadig er

gyldig. Har vælgeren allerede afgivet en vælgererklæring i

de nævnte tilfælde, skal den digitale løsning ikke give væl-

geren mulighed for at afgive endnu en vælgererklæring,

hverken som en digital eller som en papirbaseret vælgerer-

klæring.

Den digitale løsning vil endelig skulle kontrollere, om efter-

tænksomhedsperioden er overholdt. Dette vil være en gyl-

dighedsbetingelse for, at vælgererklæringen kan afgives og

registreres i den digitale løsning, jf. afsnit 3.1.2.7.

Såfremt vælgeren i de nævnte tilfælde ikke kan afgive væl-

gererklæring, skal den digitale løsning kunne give vælgeren

oplysning om, at vælgererklæringen ikke kan afgives, og om

årsagen hertil. Har vælgeren anmodet om at afgive en papir-

baseret vælgererklæring, skal Social- og Indenrigsministeri-

et give den nævnte meddelelse. I tilfælde, hvor vælgeren al-

lerede har afgivet en vælgererklæring for et parti, der endnu

ikke er anmeldt, skal systemet kunne give vælgeren oplys-

ning om, hvordan vælgeren kan trække sin afgivne vælge-

rerklæring tilbage, såfremt vælgeren ikke længere ønsker at

støtte dette parti.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 6, 3. pkt.), og § 1, nr. 7, samt § 2, nr. 6 (Euro-

pa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 3. pkt.), og § 2, nr. 7,

med tilhørende bemærkninger.

3.1.2.9. Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for

hvert parti på portalen

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der

med henblik på at sikre den fornødne gennemsigtighed og

offentlighed i partiernes arbejde for at blive opstillingsberet-

tiget bør ske en løbende offentliggørelse af antallet af væl-

gererklæringer for hvert enkelt parti i den digitale løsning.

Det foreslås på den baggrund, at social- og indenrigsmini-

steren løbende i den digitale løsning skal offentliggøre antal-

let af vælgererklæringer for hvert enkelt parti. Dette vil gæl-

de for ethvert parti, der indsamler eller har indsamlet vælge-

rerklæringer, og dermed også for partier, der har anmeldt sig

som opstillingsberettigede. Enhver, herunder vælgerne, par-

tierne og Social- og Indenrigsministeriet, vil dermed kunne

følge med i det aktuelle antal vælgererklæringer for hvert

enkelt parti til henholdsvis folketingsvalg og Europa-Parla-

mentsvalg på portalen. Dette vil gælde for både digitale og

papirbaserede vælgererklæringer. Derimod vil antallet af

støttetilkendegivelser, dvs. antallet af personer, der har gen-

nemført den første del af proceduren for afgivelse af digital

vælgererklæring, hvor de har bekræftet støtten til partiet en

gang med NemID, men ikke endeligt afgivet vælgererklæ-

ringen, ikke umiddelbart blive offentliggjort på portalen,

men social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte reg-

ler herom, jf. nedenfor. For papirprocedurerne vil vælgerne

ikke ved anmodningen om papirformularen skulle oplyse

Social- og Indenrigsministeriet om, hvilket parti de ønsker

at støtte, og derfor vil en sådan papirbaseret støttetilkendegi-

velse for partiet ikke kunne registreres eller offentliggøres.

Partierne får ikke som i dag adgang til systemet, og de vil

derfor alene kunne orientere sig om antallet af gyldige væl-

gererklæringer via den offentligt tilgængelige portal ligesom

alle andre.

Det foreslås, at social- og indenrigsministeren får bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af andre op-

lysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end

antallet af vælgererklæringer. Det kunne f.eks. være antallet

af støtteerklæringer i situationer med mistanke om et partis

omgåelse af reglerne.

Der henvises til § 1, nr. 13, og § 1, nr. 15 (folketingsvalglo-

vens § 12 b, nr. 5), samt § 2, nr. 13, og § 2, nr. 15 (folke-

tingsvalglovens § 11 b, nr. 5), med tilhørende bemærknin-

ger.

3.1.2.10. Anmeldelse af et nyt parti

Når et nyt parti har indsamlet et antal vælgererklæringer, der

mindst svarer til 1/175 henholdsvis 2 pct. af samtlige gyldi-

ge stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, kan partiet

anmeldes for social- og indenrigsministeren til deltagelse i

valg til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Som en konsekvens af det foreslåede krav om, at vælgerer-

klæringer for at være gyldige skal være registreret i den nye

digitale løsning, foreslås det, at vælgererklæringerne, der

skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgerer-

klæringer for partiet i den nye digitale løsning, som social-

og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne.

I den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af

vælgererklæringer skal partiet anmelde sig gennem den digi-

tale løsning.

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt an-

meldelsen af et parti fortsat skal foretages gennem den digi-

tale løsning, eller om anmeldelsen skal foregå uden for sy-

stemet.

Hvis partierne skal anmelde sig gennem den nye portalløs-

ning, vil det først og fremmest kræve, at partierne har en sy-

stemadgang til systemet. En sådan systemadgang vil kom-

plicere systemdesignet og dermed fordyre og forsinke ud-

viklingen. Adgangen vil desuden alene skulle bruges til at

anmelde partiet, idet partierne ikke længere skal facilitere

vælgernes adgang til systemet.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Henset til det begrænsede antal partier, der anmelder sig om

året, og det forhold, at partierne ikke i øvrigt er tiltænkt en

rolle i systemet, har Social- og Indenrigsministeriet vurde-

ret, at det er mest hensigtsmæssigt, at partianmeldelsen skal

foregå uden for systemet.

Det foreslås på den baggrund, at anmeldelsen af et parti ikke

længere skal ske gennem den digitale løsning, men ved, at

partiet på anden vis skal kontakte Social- og Indenrigsmini-

steriet, når partiet ønsker at anmelde sig for social- og in-

denrigsministeren.

Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg hen-

holdsvis Europa-Parlamentsvalg vil dog fortsat skulle ske

ved en aktiv handling fra partiets side. Der vil således ikke

automatisk ske anmeldelse af partiet, når det nødvendige an-

tal vælgererklæringer til anmeldelse er opnået. Dette skyl-

des, at partiet selv skal kunne beslutte, hvornår det vil fore-

tage anmeldelse, og dermed fra hvilket tidspunkt gyldig-

hedsperioden for anmeldelsen på 18 måneder skal regnes.

Det foreslås, at der ikke skal gælde særlige formkrav for

indgivelse af partianmeldelsen. Partianmeldelsen forudsæt-

tes dog som hidtil at ske skriftligt med henblik på dokumen-

tation for såvel partiet som Social- og Indenrigsministeriet.

En partianmeldelse skal desuden som hidtil indgives af en

person, der kan henregnes til partiet, og som er berettiget til

at handle på partiets vegne.

Partierne vil alene kunne orientere sig om antallet af gyldige

vælgererklæringer via den offentligt tilgængelige portal – li-

gesom alle andre – da de ikke vil få systemadgang eller bli-

ve tildelt andre rettigheder til portalen i øvrigt. Det vil såle-

des være på baggrund af disse offentligt tilgængelige oplys-

ninger, at partierne skal beslutte, hvornår de vil anmelde sig.

Det vil tilkomme partierne at dokumentere, at de på tids-

punktet for anmeldelsen havde det fornødne antal vælgerer-

klæringer. Dette vil f.eks. kunne ske ved et skærmprint af

partiets indsamling af vælgererklæringer på portalen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, med

tilhørende bemærkninger.

3.1.2.11. Bemyndigelse til at sætte den digitale løsning og

procedurerne for afgivelse af en vælgererklæring på en pa-

pirformular midlertidigt ud af drift

Efter de foreslåede regler vil en vælgererklæring kun være

gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registreret i den di-

gitale løsning. Endvidere vil vælgererklæringen skulle afgi-

ves efter procedurerne i de foreslåede bestemmelser i folke-

tingsvalglovens § 12, stk. 6 og 7, og Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 6 og 7, og de regler, der fastsættes i med-

før af de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens §

12 b, nr. 1-4, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11 b, nr.

1-4.

Indsamling af vælgererklæringer har stor betydning for,

hvordan det danske demokrati fungerer i bredere forstand,

og det er derfor afgørende, at partiernes indsamling af væl-

gererklæringer sker på retmæssig vis, og at de fastsatte pro-

cedurer overholdes.

Imidlertid kan det ikke udelukkes, at forskellige faktorer kan

påvirke funktionaliteten af de fastsatte procedurer. Der kan

f.eks. være tale om, at portalsystemet i en konkret situation

viser sig fejlbehæftet, mærkbart ustabilt eller i øvrigt ikke

fungerer hensigtsmæssigt, eller at procedurerne for afgivelse

af en papirbaseret vælgererklæring ikke fungerer efter hen-

sigten.

Derudover kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme

tilfælde, hvor der kan konstateres forsøg på snyd med den

digitale løsning eller en papirbaseret procedure for afgivelse

af vælgererklæring, uden at det kan henregnes til et parti,

der dermed vil kunne sanktioneres efter reglerne i folke-

tingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens §

11 a. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis systemet eller anden

kritisk infrastruktur, som systemet anvender, f.eks. CPR el-

ler offentlig Digital Post (f.eks. e-Boks), er under angreb fra

hackere eller på anden vis er udsat for manipulation eller

omgåelse. Endvidere vil det kunne være tilfældet, hvor sta-

tens servere eller anden væsentlig offentlig infrastruktur er

udsat for angreb eller nedbrud på en måde, der skaber mis-

tillid til systemet. Endvidere kan det være aktuelt i tilfælde,

hvor en handling kan henregnes til et parti, men hvor rets-

bruddet hverken er groft eller gentagent og dermed ikke er

tilstrækkeligt grundlag til at sanktionere det pågældende

parti efter folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11 a, eller hvor et stort antal partier på

samme tid foretager indsamling af vælgererklæringer på en

måde, der kan sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglo-

vens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a.

I de nævnte tilfælde er det Social- og Indenrigsministeriets

vurdering, at det er nødvendigt, at ministeriet får hjemmel til

midlertidigt at suspendere den digitale løsning, som social-

og indenrigsministeren stiller til rådighed, som beskrevet i

afsnit 3.1.2.1, og/eller procedurerne for afgivelse af vælge-

rerklæring på en papirformular, som beskrevet i afsnit

3.1.2.3-3.1.2.5, hvis afgørende hensyn taler for en sådan su-

spension.

Det foreslås derfor, at social- og indenrigsministeren skal

kunne fastsætte regler om midlertidig suspension af den di-

gitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed, eller af proceduren for afgivelse af vælgererklæ-

ring på en papirformular, hvis afgørende hensyn taler for en

sådan suspension, og fremgangsmåden herfor. Det foreslås

desuden, at social- og indenrigsministeren skal kunne fast-

sætte regler om midlertidig iværksættelse af en anden frem-

gangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i de tilfæl-

de, hvor ministeren har suspenderet den digitale løsning el-

ler en eller flere af procedurerne for afgivelse af vælgerer-

klæring på en papirformular, og indholdet af en sådan frem-

gangsmåde.

Hvis social- og indenrigsministeren suspenderer den digitale

løsning eller en eller flere af papirprocedurerne, vil det imid-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

lertid være forudsat, at ministeren iværksætter en anden

midlertidig fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæ-

ringer. Dette er begrundet i, at det er afgørende for funktio-

naliteten og ikke mindst tilliden til det demokratiske system,

at nye partier har adgang til at indsamle vælgererklæringer

kontinuerligt.

Det er desuden forudsat, at social- og indenrigsministeren

vil orientere Folketinget om eventuelle beslutninger om at

sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse af

en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af

drift, medmindre der er tale om en korterevarende suspen-

sion af den digitale løsning, f.eks. i forbindelse med løbende

systemopdateringer af den digitale løsning m.v.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 (folketingsvalglo-

vens § 12 b, nr. 6 og 7), og § 2, nr. 15 (Europa-Parlaments-

valglovens § 11 b, stk. 6 og 7), med tilhørende bemærknin-

ger.

3.1.2.12. Overgangsordning for godkendte partier og igang-

værende indsamlinger

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan over-

gangen fra det nuværende system til det nye portalsystem til

brug for indsamling af vælgererklæringer bedst tilrettelæg-

ges for partierne, vælgerne og ministeriet.

Det foreslås, at social- og indenrigsministeren fastsætter

tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette foreslås med hen-

blik på at sikre, at den nye digitale løsning er klar til idrift-

sættelse, når loven træder i kraft, og for at sikre, at vælgerne

kontinuerligt kan afgive vælgererklæring, således at der ikke

opstår en periode mellem, at det nuværende system tages ud

af drift, og det nye portalsystem kan idriftsættes.

Af hensyn til kontrollen med de enkelte vælgererklæringer –

og særligt med henblik på at sikre, at hver vælger kun kan

afgive én vælgererklæring til folketingsvalg henholdsvis Eu-

ropa-Parlamentsvalg, er det nødvendigt, at de vælgererklæ-

ringer, som partierne har indsamlet i det nuværende system

– og som fortsat er gyldige – kan blive overført til det nye

portalsystem. De hidtidigt indsamlede vælgererklæringer

mister ikke deres gyldighed som følge af kravet om overfør-

sel. Af hensyn til Social- og Indenrigsministeriets sagsbe-

handling og med henblik på at kunne lukke helt ned for det

nuværende system er det endvidere væsentligt, at overførs-

len af partiernes vælgererklæringer så vidt muligt kan fore-

tages samlet. Af hensyn til den bredere offentlighed, partier-

nes egen orientering og for at vælgerne kan kontrollere, om

de har en aktiv vælgererklæring, er det derudover væsent-

ligt, at portalen vil angive et retvisende antal vælgererklæ-

ringer for de enkelte partier, og at overførslen sker senest i

forbindelse med idriftsættelsen af portalløsningen.

På den baggrund foreslås det, at et parti, hvis partinavn er

godkendt før lovens ikrafttræden, kan blive oprettet i den

nye portalløsning, såfremt godkendelsen af partiets navn

fortsat gælder. Dette skal gælde, uanset om partiindehaveren

ikke lever op til de nye krav om valgret til Folketinget hen-

holdsvis Europa-Parlamentet, der er beskrevet i afsnit 3.2.2.

Det foreslås derudover, at et partinavn, der er godkendt før

lovens ikrafttræden – og dermed partiets indsamling af væl-

gererklæringer – og som ikke er anmeldt for social- og in-

denrigsministeren før lovens ikrafttræden, kun kan blive

overført til den nye portalløsning, hvis partiindehaveren an-

moder herom. Dette skyldes, at der aktuelt er et større antal

partier, der er oprettet i vælgererklæringssystemet, men som

ikke aktivt indsamler vælgererklæringer. Er partiindehave-

ren umyndig, kan partiets indsamling af vælgererklæringer

kun blive overført til den nye portalløsning, hvis partiinde-

haverens værge anmoder herom.

Endvidere foreslås det, at vælgererklæringer, som før lovens

ikrafttræden er indsamlet af et parti, hvis partinavn er over-

ført til den nye portalløsning, bliver overført og registreret i

den nye portalløsning, således at disse vælgererklæringer

dermed vil kunne anvendes til anmeldelse af nye partier, der

ønsker at deltage i folketingsvalg og Europa-Parlaments-

valg. Dette skal både gælde vælgererklæringer, der er afgi-

vet digitalt, og vælgererklæringer, der er afgivet ved den pa-

pirbaserede procedure.

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør det fulde navn

på partiindehaveren eller det fulde navn på en eventuel re-

præsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger

på partiet parallelt med hvad der efter lovforslagets § 1, nr.

4, og § 2, nr. 4, foreslås at gælde for nye partier.

Det foreslås endvidere, at det fastsættes i loven, at social- og

indenrigsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår an-

modningen fra partiindehaveren eller dennes værge om regi-

strering af partinavnet i den digitale løsning, som social- og

indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, se-

nest skal være Social- og Indenrigsministeriet i hænde med

henblik på registrering af vælgererklæringer, der er indsam-

let før lovens ikrafttræden. Med henvisning til de ovenfor

nævnte hensyn skal dette navnlig sikre, at Social- og Inden-

rigsministeriet kan planlægge en samlet overførsel af parti-

ernes indsamlede vælgererklæringer fra det nuværende sy-

stem til den nye portalløsning til brug for indsamling af væl-

gererklæringer på en hensigtsmæssig måde. Fremsætter par-

tiindehaveren eller dennes værge først anmodning om regi-

strering af partinavnet i den digitale løsning efter den frist,

som social- og indenrigsministeren har fastsat, kan partiets

vælgererklæringer, der er indsamlet i det nuværende system,

ikke registreres i den nye portalløsning og vil blive slettet

som ugyldige, men partiet vil efter at være oprettet i den nye

portalløsning fremadrettet kunne indsamle vælgererklærin-

ger i løsningen efter den nye procedure, så længe godken-

delsen af partiets navn fortsat gælder.

Endelig foreslås det, at det fastsættes i loven, at social- og

indenrigsministeren kan fastsætte, hvorvidt og hvorledes

partierne til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere

vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på

en papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler,

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

og at social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist

for, hvornår partiet senest skal indlevere disse vælgererklæ-

ringer. Dette foreslås af hensyn til at samle vælgererklærin-

ger afgivet på en papirformular i Social- og Indenrigsmini-

steriet, således at vælgernes personoplysninger ikke opbeva-

res hos partierne, og for at sikre dokumentationen for de pa-

pirerklæringer, der er registreret i det nuværende system. Så-

fremt partiet ikke indleverer de vælgererklæringer, der er af-

givet på en papirformular, vil partierne være forpligtet til at

tilintetgøre papirformularerne. Sådanne vælgererklæringer

vil desuden blive slettet i vælgererklæringssystemet og er ik-

ke gyldige. Pligten til at indlevere vælgererklæringer gælder

dog ikke for partier, der er anmeldt for social- og indenrigs-

ministeren før lovens ikrafttræden, da sådanne partier i for-

bindelse med anmeldelsen efter de gældende regler skal ind-

levere vælgererklæringer, der er afgivet på en papirformular.

Med loven ændres gyldigheden af vælgererklæringerne ik-

ke, og vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikraft-

træden, vil derfor fortsat være gyldige i 18 måneder fra afgi-

velsen. Er vælgererklæringen afgivet for et parti til folke-

tingsvalg, der indgiver anmeldelse, vil partianmeldelsen og

dermed også vælgererklæringen være gyldig indtil det først-

kommende valg til Folketinget, dog i mindst 18 måneder fra

anmeldelsens dato. Er vælgererklæringen afgivet for et parti

til Europa-Parlamentsvalg, der indgiver anmeldelse, vil par-

tianmeldelsen og dermed også vælgererklæringen være gyl-

dig indtil det førstkommende valg til Europa-Parlamentet.

Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 1-5 og 8 med tilhø-

rende bemærkninger.

3.1.2.13. Evaluering af den nye procedure for indsamling af

vælgererklæringer og af portalsystemet

Det foreslås, at det nye portalsystem til brug for indsamling

af vælgererklæringer skal evalueres tre år efter idriftsættel-

sen. Evalueringen skal tage udgangspunkt i den teknologi-

ske udvikling og særligt undersøge, om sikkerheden i syste-

met er tilstrækkelig, og om der er behov for ændringer i ly-

set af eventuelle forsøg på omgåelse af proceduren for ind-

samling af vælgererklæringer. Derudover skal evalueringen

afdække brugeroplevelsen hos brugerne ved at inddrage

vælgerne, partierne og leverandøren af løsningen. Folketin-

gets partier vil blive informeret om resultatet af evaluerin-

gen.

Social- og Indenrigsministeriet vil endvidere have et stort

fokus på også løbende at opdage og udbedre eventuelle fejl

og andre problemer på et så tidligt tidspunkt som muligt og i

øvrigt foretage en løbende videreudvikling af systemet ud

fra de indhøstede erfaringer.

3.2. Øvrige nye regler vedrørende godkendelse af partinav-

3.2.1. Obligatorisk anvendelse af ansøgningsskema for an-

søgning om godkendelse af navn for et parti, der ønsker at

deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg

3.2.1.1. Gældende ret

Reglerne om godkendelse af partinavne til folketingsvalg

henholdsvis Europa-Parlamentsvalg findes i folketingsval-

glovens § 12 henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens §

11.

Det er ikke i de gældende regler fastsat, at ansøgning om

godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i

folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, skal

indgives på et ansøgningsskema, der er udstedt af social-og

indenrigsministeren. Der gælder dermed ingen formkrav for

indgivelse af en sådan ansøgning.

3.2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på

deltagelse i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlaments-

valg indgives til Valgnævnet via Social- og Indenrigsmini-

steriet, der sekretariatsbetjener Valgnævnet. Ansøgning ind-

gives i praksis på almindelig e-mail, via den offentlige Digi-

tale Post-løsning (f.eks. e-Boks) samt i enkelte tilfælde over

telefonen. Social- og Indenrigsministeriet har på sin hjem-

meside stillet et ansøgningsskema til rådighed med henblik

på at gøre sagsbehandlingen mere smidig, både for ansøge-

ren og ministeriet, således at det så vidt muligt sikres, at mi-

nisteriet får alle de fornødne oplysninger med det samme.

Med de foreslåede nye regler om, at navnet på partiindeha-

veren eller en repræsentant udpeget af denne vil blive of-

fentliggjort, har Social- og Indenrigsministeriet vurderet, at

det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte, at det skal være ob-

ligatorisk for ansøgeren at anvende et ansøgningsskema,

som er udstedt af social- og indenrigsministeren. For det

første med henblik på at sikre, at ansøgeren er indforstået

med, at godkendelse af et partinavn indebærer, at navnet på

partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne of-

fentliggøres. For det andet med henblik på at sikre, at ansø-

geren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen modtager

vejledning i sikker kommunikation. For det tredje med hen-

blik på at sikre, at Valgnævnets sekretariat får de fornødne

oplysninger i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen.

Det foreslås på den baggrund, at ansøgning om godkendelse

af et navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg

henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på et an-

søgningsskema, der er udstedt af social og indenrigsministe-

ren.

Personer, der ønsker at ansøge om godkendelse af et parti-

navn, skal efter den foreslåede bestemmelse anvende ansøg-

ningsskemaet til ansøgning om et partinavn og vil ikke læn-

gere kunne indgive en ansøgning på en almindelig, formløs

e-mail eller ved en telefonopringning.

Dette ansøgningsskema skal indeholde alle de oplysninger,

der er nødvendige til behandlingen af sagen, herunder bl.a.

personnummer på ansøgeren med henblik på kontrol af an-

søgerens valgret og til brug for sikker kommunikation, nav-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

net på ansøgeren og kontaktoplysninger. Hvis det i stedet for

ansøgerens navn er navnet på en repræsentant for partiet, der

skal offentliggøres, skal ansøgningsskemaet desuden inde-

holde navn, personnummer og underskrift fra

vedkommende. Derudover skal ansøgningsskemaet fra So-

cial- og Indenrigsministeriets side indeholde eller bilægges

en vejledning om udfyldelse af skemaet og om sikker kom-

munikation med Social- og Indenrigsministeriet samt inde-

holde en orientering om behandling af personoplysninger.

Social- og Indenrigsministeriet vil gøre ansøgningsskemaet

frit tilgængeligt på sin hjemmeside.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, med

tilhørende bemærkninger.

3.2.2. Partiindehaveren skal have valgret til Folketinget

henholdsvis Europa-Parlamentet og kan kun få godkendt et

partinavn

3.2.2.1. Gældende ret

Reglerne om godkendelse af partinavne til folketingsvalg

henholdsvis Europa-Parlamentsvalg findes i folketingsval-

glovens § 12 henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens §

11.

Der er hverken i folketingsvalgloven eller Europa-Parla-

mentsvalgloven nærmere regler om, hvem der kan få god-

kendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketings-

valg eller Europa-Parlamentsvalg. Personer, der ikke har

valgret til Folketinget eller Europa-Parlamentet, kan således

efter gældende lovgivning få godkendt et partinavn med

henblik på indsamling af vælgererklæringer til brug for par-

tianmeldelsen.

Efter Valgnævnets faste praksis kan en person ikke få god-

kendt mere end ét partinavn. Den nævnte praksis er begrun-

det i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere end ét

parti eller én kandidatliste, jf. folketingsvalglovens § 32, stk.

2, 2. og 3. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk.

3.2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Der er i Valgnævnets behandling af ansøgninger om god-

kendelse af partinavne med henblik på deltagelse i folke-

tingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg eksempler på, at per-

soner helt ned til 14 år har søgt om godkendelse af et parti-

navn. Endvidere er der eksempler på, at udlandsdanskere,

der ikke er optaget på valglisten, eller personer, der ikke har

dansk indfødsret, har søgt om godkendelse af et partinavn

med henblik på deltagelse i folketingsvalg.

Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund overve-

jet, om adgangen til at få godkendt et partinavn med henblik

på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg

bør begrænses. Formålet med at få et partinavn godkendt er

at indsamle vælgererklæringer med henblik på, at partiet kan

blive opstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-

Parlamentsvalg, og at partiet herefter kan få indvalgt kandi-

dater i Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Valgbar

til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet er enhver,

som har valgret til det pågældende valg. Betingelserne for

valgret og valgbarhed til Folketinget henholdsvis Europa-

Parlamentet følges på den måde ad. På den baggrund anser

ministeriet det for naturligt, at reglerne om adgang til at få

godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folke-

tingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg følger reglerne om

valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at enhver, der har valg-

ret til Folketinget, kan få godkendt højst et partinavn med

henblik på opstilling til valg til Folketinget. Valgret til Fol-

ketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år

og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er

umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsval-

glovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold,

anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand.

Det gælder bl.a. personer, der er ansat i den danske stat og

beordret til tjeneste uden for riget, og personer, der midlerti-

digt har taget ophold i udlandet og f.eks. er udsendt for at

gøre tjeneste for en dansk hjælpeorganisation eller opholder

sig i udlandet af helbredsmæssige grunde m.v.

Endvidere foreslås det, at enhver, der har valgret til Europa-

Parlamentet, kan få godkendt højst et partinavn med henblik

på opstilling til valg til Europa-Parlamentet. For det første

har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgdagen

enten har valgret til Folketinget eller har dansk indfødsret,

har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bo-

pæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Uni-

on. For det andet har enhver valgret til Europa-Parlamentet,

der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folke-

tinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i

Udenrigsministeriets protokol. For det tredje har enhver

valgret til Europa-Parlamentet, der uden at være omfattet af

ovenstående har dansk indfødsret, har opnået alderen for

valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark.

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland,

har ikke valgret til Europa-Parlamentet. Personer, der har

dansk indfødsret og har taget ophold på Færøerne eller i

Grønland, kan dog efter nogle nærmere angivne betingelser

bevare deres valgret til Europa-Parlamentet. Udlændinge,

der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning,

har ikke valgret til Europa-Parlamentet.

De foreslåede bestemmelser vil dermed indebære, at man

kun kan få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse

i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, hvis man har

valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås det også, at hver

person kun kan få godkendt ét partinavn til hver valgtype.

Der er tale om en lovfæstelse af Valgnævnets faste praksis.

Den nævnte praksis er begrundet i det forhold, at ingen kan

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

være kandidat for mere end ét parti eller én kandidatliste, jf.

folketingsvalglovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt., og Europa-

Parlamentsvalglovens § 20, stk. 1. På denne baggrund ses

der ikke at være reelle hensyn, der tilsiger, at den samme

person skal kunne have flere igangværende indsamlinger af

vælgererklæringer med henblik på opstilling til det samme

valg. Derimod er det rimeligt, at den samme person vil have

adgang til at indsamle vælgererklæringer, evt. under forskel-

lige partinavne, til både folketingsvalg og Europa-Parla-

mentsvalg, såfremt der er et ønske herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, med

tilhørende bemærkninger.

3.2.3. Offentliggørelse af navnet på partiindehaveren eller

en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysninger

på partiet

3.2.3.1. Gældende ret

Reglerne om godkendelse af partinavne til folketingsvalg

henholdsvis Europa-Parlamentsvalg findes i folketingsval-

glovens §§ 12 og 13 henholdsvis Europa-Parlamentsvalglo-

vens §§ 11 og 12, jf. folketingsvalglovens § 13.

I folketingsvalglovens § 13, stk. 4, er det fastsat, at Valg-

nævnet fører en fortegnelse over de navne, der er omfattet af

stk. 1, nr. 1-6, og som ikke er tilbagekaldt efter lovens § 13,

stk. 3. Fortegnelsen benævnes »Partinavneregistret«. Folke-

tingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, opregner alle de navne,

som et nyt parti ikke kan få godkendt som navn, dvs. alle de

partinavne, som aktuelt er godkendt som partinavne, eller

som tidligere har deltaget i valg, og hvor en nærmere fastsat

karensperiode endnu ikke er udløbet.

Partinavneregistret er offentligt tilgængeligt på Social- og

Indenrigsministeriets hjemmeside, således at vælgerne kan

orientere sig om, hvilke partinavne der er godkendt, og såle-

des at personer, der ønsker at ansøge om et nyt partinavn,

kan orientere sig om, hvilke partinavne der allerede er god-

kendt. Imidlertid indeholder registret ikke navnet på parti-

indehaveren eller kontaktoplysninger på partiet i øvrigt.

Social- og Indenrigsministeriets adgang til at udlevere op-

lysningen om navnet på partistifteren eller en eventuel efter-

følgende partiindehaver er underlagt reglerne om tavsheds-

pligt i forvaltningslovens § 27 og reglerne om aktindsigt i

lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven, jf.

lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer). Social-

og Indenrigsministeriet anser oplysningen om navnet på par-

tistifteren eller en eventuel efterfølgende partiindehaver som

udtryk for den pågældende persons politiske overbevisning,

og den pågældende oplysning er dermed efter ministeriets

opfattelse beskyttet efter reglerne om tavshedspligt, jf. for-

valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Den pågældende oplys-

ning er dermed som udgangspunkt undtaget fra retten til akt-

indsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, om en persons

private forhold. Fremgår det af offentligt tilgængelige kil-

der, f.eks. en hjemmeside på internettet, at den pågældende

person er tilknyttet det pågældende politiske parti, har mini-

steriet imidlertid ikke fundet, at oplysningen kan undtages

fra aktindsigt efter bestemmelsen.

Social- og Indenrigsministeriet udleverer dermed alene op-

lysning om navnet på partiindehavere efter en konkret vur-

dering på baggrund af reglerne i offentlighedsloven.

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør endvidere ikke

partiernes kontaktoplysninger, og udlevering heraf vil lige-

ledes blive vurderet på baggrund af reglerne i offentligheds-

loven.

3.2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Godkendelse af partinavn og indsamling af vælgererklærin-

ger sker med henblik på, at partiet kan blive opstillingsberet-

tiget til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og må

i øvrigt antages at ske med henblik på at deltage i den of-

fentlige politiske debat. På den baggrund må det anses for

naturligt, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der står

bag et parti – også for, at de kan tage stilling til, om de øn-

sker at støtte det pågældende parti ved at afgive en vælgerer-

klæring til partiet.

Forslaget om at offentliggøre navnet på partiindehaverne be-

ror på en afvejning mellem på den ene side hensynet til be-

skyttelsen af oplysninger om en persons politiske overbevis-

ning, hvilket i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.

1, er karakteriseret som en følsom personoplysning, og på

den anden side hensynet til, at vælgerne kan orientere sig

om, hvem der står bag et parti, f.eks. med henblik på at afgi-

ve vælgererklæring for det pågældende parti og med henblik

på at kunne stille personerne bag en indsamling af vælgerer-

klæringer til ansvar for partiets politik og partiets kommuni-

kation med vælgerne.

Uanset at oplysning om navnet på en partiindehaver må an-

ses for at være en følsom personoplysning, er der således ef-

ter Social- og Indenrigsministeriets vurdering tungtvejende

hensyn, der taler for, at navnet på en partiindehaver eller en

repræsentant udpeget af denne offentliggøres. Formålet bag

at erklære sig som opstillingsberettiget parti må netop være

at stille op til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet

og dermed at stille sig til rådighed for vælgerne.

Endelig forekommer det hensigtsmæssigt, at kontaktoplys-

ninger på partiet ligeledes offentliggøres, særligt med hen-

blik på at vælgerne kan kontakte partiet, f.eks. i forbindelse

med vælgerens overvejelse om afgivelse af en vælgererklæ-

ring, eller at andre partier kan søge kontakt, f.eks. med hen-

blik på samarbejde eller sammenlægning af partier.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at social- og indenrigs-

ministeren skal offentliggøre det fulde navn på indehaveren

af et godkendt partinavn eller en repræsentant udpeget af

denne samt kontaktoplysninger på partiet.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at hvis en repræsen-

tant, der er udpeget af partiindehaveren, er indforstået med

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

at fremstå offentligt som repræsentant for partiet, vil navnet

på partiindehaveren ikke blive offentliggjort. Angiver parti-

indehaveren ikke en repræsentant på ansøgningsskemaet, el-

ler har repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på

partiindehaveren, der vil blive offentliggjort.

De foreslåede bestemmelser indebærer dermed, at det er et

vilkår for at få godkendt et partinavn med henblik på delta-

gelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, at nav-

net på indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne

samt kontaktoplysninger på partiet offentliggøres. Er ansø-

geren ikke indforstået hermed, eller giver ansøgeren ikke de

oplysninger, der kræves, må ansøgeren henvises til at tilba-

gekalde ansøgningen om godkendelse.

I forbindelse med indgivelse af ansøgningen om godkendel-

se af partinavn vil der ske behørig vejledning om ovenståen-

de. Der henvises til afsnit 3.2.1 om obligatorisk anvendelse

af ansøgningsskema for ansøgning om godkendelse af navn

for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Euro-

pa-Parlamentsvalg.

Endelig bemærkes, at det alene vil være en betingelse, at

partiindehaveren har valgret til Folketinget henholdsvis Eu-

ropa-Parlamentet, og at der således ikke vil blive stillet krav

om, at den repræsentant, som partiindehaveren eventuelt har

udpeget, ligeledes skal have valgret til Folketinget henholds-

vis Europa-Parlamentet. Der henvises til afsnit 3.2.2 om, at

partiindehaveren skal have valgret til Folketinget henholds-

vis Europa-Parlamentet.

De foreslåede bestemmelser indebærer desuden, at kontakt-

oplysninger på partiet vil blive offentliggjort. Det kan være i

form af f.eks. en e-mailadresse eller en fysisk postadresse

samt eventuelt et telefonnummer. Et telefonnummer vil ikke

i sig selv blive anset for at være tilstrækkeligt.

For så vidt angår forholdet til databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven i forhold til offentliggørelse af

navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af

denne henvises til afsnit 3.3.3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, med

tilhørende bemærkninger.

3.2.4. Ny godkendelse af partinavn ved ny indsamling af

vælgererklæringer

3.2.4.1. Gældende ret

Det følger af folketingsvalglovens § 12, stk. 2, henholdsvis

Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, at et nyt partis

navn skal godkendes af Valgnævnet, inden partiet påbegyn-

der en indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivel-

se af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til folke-

tingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg. Godkendel-

sen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. Et parti,

hvis partinavn godkendes, er beskyttet mod, at andre partier

kan få samme eller et hermed forveksleligt navn godkendt.

En anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg er

gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg,

dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folke-

tingsvalglovens § 12, stk. 7. En anmeldelse af et nyt parti til

deltagelse i Europa-Parlamentsvalg er gyldig indtil afholdel-

se af førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7. Gyldighedsperioden af en

partianmeldelse efter folketingsvalglovens § 12, stk. 7, hen-

holdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, er abso-

lut, og hverken folketingsvalgloven eller Europa-Parla-

mentsvalgloven indeholder hjemmel til at afkorte eller for-

længe partianmeldelsen.

Det fremgår ikke direkte af ordlyden af folketingsvalgloven

henholdsvis Europa-Parlamentsvalgloven, om en partian-

meldelse kan tilbagekaldes eller fornyes, herunder hvorvidt

og under hvilke betingelser et anmeldt parti kan foretage en

fornyet indsamling af vælgererklæringer med henblik på en

ny partianmeldelse.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse af den

gældende lovgivning, at et parti, der har anmeldt sig som

opstillingsberettiget parti for social- og indenrigsministeren,

ikke kan afkorte eller forlænge anmeldelsesperioden efter

folketingsvalglovens § 12, stk. 7, henholdsvis Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11, stk. 7, ved at tilbagekalde partianmel-

delsen eller indgive en ny partianmeldelse i anmeldelsespe-

rioden.

Det er endvidere Social- og Indenrigsministeriets opfattelse

af den gældende lovgivning, at påbegyndelsen af en ny ind-

samling af vælgererklæringer kræver en fornyet godkendel-

se af partinavnet. En godkendelse af et partinavn sker med

henblik på partiets indsamling af vælgererklæringer frem til

partiets indgivelse af partianmeldelse. Godkendelsen af par-

tinavnet har således udtømt sit formål, når partianmeldelsen

er indgivet. Et parti skal derfor, uanset om partianmeldelsen

stadig er gyldig, have partiets navn godkendt af Valgnævnet,

før partiet kan starte en fornyet indsamling af vælgererklæ-

ringer.

3.2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et parti,

der har anmeldt sig som opstillingsberettiget parti for social-

og indenrigsministeren, ikke bør kunne afkorte eller forlæn-

ge anmeldelsesperioden efter folketingsvalglovens § 12, stk.

7, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7,

ved at tilbagekalde partianmeldelsen eller indgive en ny par-

tianmeldelse i anmeldelsesperioden. Dette er i overensstem-

melse med gældende ret, jf. afsnit 3.2.4.1.

Et parti med en gyldig partianmeldelse kan dog have en be-

rettiget interesse i at igangsætte en ny indsamling af vælge-

rerklæringer allerede før den dag, hvor anmeldelsen udløber,

og hvor partiet dermed ikke længere er opstillingsberettiget.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at regler-

ne i folketingsvalglovens § 12 henholdsvis Europa-Parla-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

mentsvalglovens § 11 ikke er til hinder for, at et opstillings-

berettiget parti, i den periode hvor partianmeldelsen er gyl-

dig, påbegynder en ny indsamling af vælgererklæringer.

Det er dog Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at på-

begyndelsen af en ny indsamling af vælgererklæringer bør

kræve en fornyet godkendelse af partinavnet. En godkendel-

se af et partinavn sker med henblik på partiets indsamling af

vælgererklæringer frem til partiets indgivelse af partianmel-

delse. Godkendelsen af partinavnet har således udtømt sit

formål, når partianmeldelsen er indgivet. Et parti bør derfor,

uanset om partianmeldelsen stadig er gyldig, have partiets

navn godkendt af Valgnævnet, før partiet kan starte en for-

nyet indsamling af vælgererklæringer. Dette er i overens-

stemmelse med gældende ret, jf. afsnit 3.2.4.1.

Dette sikrer, at alle indsamlinger af vælgererklæringer sker

under samme tidsmæssige forudsætninger, nemlig inden for

gyldighedsperioden for godkendelsen af partinavnet, således

at et partis fornyede indsamling af vælgererklæringer ikke

afbrydes ved udløbet af den aktuelle godkendelsesperiode

eller ved udløbet af en eventuel forlængelse af den aktuelle

godkendelsesperiode. Med en eventuel ny godkendelse af

partinavnet fra Valgnævnet kan partiet således påbegynde

en ny indsamling af vælgererklæringer inden for en ny tre-

årig periode.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse bør den

beskrevne retsopfattelse lovfæstes, under hensyn til at der i

alle forhold omkring valg til Folketinget og Europa-Parla-

mentet bør herske den størst mulige klarhed.

Der er med de foreslåede ændringer således ikke tilsigtet

ændringer af gældende praksis.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, og § 2, nr.

10 og 11, med tilhørende bemærkninger.

3.2.5. Rettidig indgivelse af ansøgning om godkendelse og

forlængelse af godkendelse af partinavn

3.2.5.1. Gældende ret

De gældende regler om godkendelse og forlængelse af god-

kendelse af et nyt partinavn i folketingsvalglovens § 12, stk.

2-4, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.

2-4, indeholder en række frister for rettidig indgivelse af an-

søgning.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, henholdsvis Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, kan en ansøgning om

godkendelse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende

regler ikke kan godkendes, tidligst indgives 30 dage før ud-

løbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Her-

ved opnås, at partinavnet bliver stillet til fri afbenyttelse for

dem, der på dette tidspunkt har aktuel interesse i at gøre

brug af partinavnet, ligesom det undgås, at andre end den,

der i første omgang har fået et partinavn godkendt, kan læg-

ge beslag på partinavnet ved at indgive ansøgning om god-

kendelse i selve godkendelsesperioden, før partinavnet

eventuelt bliver ledigt.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 3, henholdsvis Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, kan Valgnævnet efter an-

søgning forlænge godkendelsen af et partinavn for 1 år reg-

net fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er

grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive

foretaget partianmeldelse. En ansøgning om forlængelse

kan, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives ved

udløbet af den tidligere godkendelse af partinavnet. Indgives

ansøgning om forlængelse af godkendelse senest ved udlø-

bet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen,

indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan

imødekommes. Ansøgning om forlængelse kan indgives fra

og med 30.-dagen før godkendelsens udløb.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 4, henholdsvis Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 4, kan ansøgning om gene-

rhvervelse af samme partinavn som udgangspunkt tidligst

indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse.

Formålet er på den ene side at undgå, at inaktive partistiftere

i længere ubrudte perioder lægger beslag på »gode« parti-

navne, og på den anden side, at en tidligere inaktiv partistif-

ter ikke for altid skal afskæres fra på ny at få godkendt parti-

navnet.

I forarbejderne til folketingsvalglovens § 12, stk. 2-4, hen-

holdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2-4, der

blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketingsti-

dende 2007-8, 2. samling, A, L 18 som fremsat, side 672),

fremgår, at ansøgninger anses for indgivet den dag, hvor an-

søgninger pr. post, pr. bud, pr. telefax, pr. e-post eller på an-

den måde inden kontortids ophør modtages af Valgnævnet

via Social- og Indenrigsministeriet. Ansøgninger, der mod-

tages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller

helligdag, anses først for indgivet den følgende hverdag,

som ikke er en lørdag.

Reglerne om frister for ansøgning om godkendelse og for-

længelse af godkendelse af partinavn trådte i kraft den 1. juli

2008.

Ved lov om Offentlig Digital Post, nu lov om Digital Post

fra offentlige afsendere, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 801 af

13. juni 2016, der trådte i kraft den 1. juli 2012, indførtes

postløsningen Digital Post til kommunikation mellem borge-

re og offentlige afsendere. Det følger af lovens § 10, at med-

delelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses

for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen

er tilgængelig for adressaten i postløsningen.

Det følger af almindelige lovfortolkningsprincipper, at en

nyere lov går forud for en ældre lov (lex posterior), og at en

specialregel går forud for en generel regel (lex specialis).

Lov om Digital Post fra offentlige afsendere må således an-

tages at gå forud for lovgrundlaget i folketingsvalgloven, for

så vidt angår ansøgninger indgivet med Digital Post.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

De to forskellige regelsæt indebærer den forskel, at en an-

søgning, der indgives ved brug af Digital Post, og som mod-

tages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller

helligdag, anses for indgivet den pågældende dag. Derimod

vil en ansøgning, der indgives ved brug af e-mail eller fysisk

post, og som modtages efter kontortids ophør eller på en lør-

dag, søndag eller helligdag, først blive anset for indgivet den

følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Udløber en tidligere meddelt godkendelse af et partinavn

f.eks. på en lørdag, søndag eller helligdag, anses ansøgnin-

ger om forlængelse efter folketingsvalglovens § 12, stk. 3,

henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, der

modtages denne dag, dermed for at være indgivet for sent,

såfremt den er indgivet med almindelig e-mail, mens den

anses for rettidigt indgivet, såfremt den er indgivet med Di-

gital Post. Dette skyldes, at lov om Digital Post fra offentli-

ge afsendere ikke gælder for andet end digital kommunika-

tion, der sendes ved brug af Digital Post, og at fristen i alle

andre tilfælde derfor beregnes efter reglerne i folketingsval-

gloven henholdsvis Europa-Parlamentsvalgloven.

3.2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Den nuværende retstilstand, hvor beregningen af frem-

komsttidspunktet for en ansøgning om godkendelse af et

partinavn og en ansøgning om forlængelse af godkendelse af

et partinavn er forskellig, afhængigt af om ansøgningen ind-

gives ved brug af Digital Post eller ved brug af andet digitalt

kommunikationsmiddel, forekommer ikke hensigtsmæssig.

Den foreslåede ændring har derfor til formål at harmonisere

beregningen af fremkomsttidspunktet og at sikre ens frister,

uanset hvilket digitalt kommunikationsmiddel der benyttes

til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår fristerne

i folketingsvalgloven henholdsvis Europa-Parlamentsvalglo-

ven falder. Med den foreslåede ordning vil en ansøgning om

forlængelse således som hidtil skulle være indgivet inden

udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller forlæn-

gelse af godkendelse af partinavnet. Ansøgning om forlæn-

gelse af godkendelse kan indgives fra og med 30.-dagen før

godkendelsens udløb. En ansøgning om godkendelse af nav-

net for et nyt parti, kan indgives fra og med 30.-dagen før

udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. En

ansøgning om generhvervelse af et partinavn kan tidligst

indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse.

Disse frister gælder som hidtil, også hvor fristen falder på en

lørdag, søndag eller helligdag.

Med lovforslaget foreslås det, at en ansøgning, der bliver

modtaget digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter

kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag,

vil blive anset for indgivet den pågældende dag. En ansøg-

ning, der bliver modtaget fysisk efter kontortids ophør eller

på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive an-

set for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lør-

dag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 3 og

5, med tilhørende bemærkninger.

3.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven

3.3.1. Hjemmel til behandling af oplysninger

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt den

behandling af personoplysninger, som lovforslaget forud-

sætter i forbindelse med vælgernes afgivelse af vælgerer-

klæring ved brug af den digitale løsning eller ved brug af

papirprocedurerne, kan ske med hjemmel i databeskyttelses-

forordningen og lov om supplerende bestemmelser til for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven, jf. lov nr.

502 af 23. maj 2018), eller om det er nødvendigt at fastsætte

en national særregel herom.

Det drejer sig om behandling af oplysninger om personer,

der afgiver støttetilkendegivelse og/eller vælgererklæring

for et parti. I den forbindelse er det nødvendigt at behandle

oplysninger om den pågældende persons personnummer,

valgret og politiske tilhørsforhold.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra a, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt

og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.

Endvidere følger det af forordningens artikel 5, stk. 1, litra

c, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante

og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de for-

mål, hvortil de behandles (princippet om dataminimering).

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c,

følger det, at almindelige personoplysninger lovligt kan be-

handles, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en

retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan almindelige perso-

noplysninger ligeledes lovligt behandles, hvis behandlingen

er nødvendig til udførelse af en opgave i samfundets interes-

se eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

den dataansvarlige har fået pålagt. Der henvises tillige til da-

tabeskyttelseslovens § 6, stk. 1.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, følger det,

at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere speci-

fikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af denne for-

ordnings bestemmelser om behandling med henblik på over-

holdelse af artikel 6, stk. 1, litra c) og e) (det såkaldte natio-

nale råderum). Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal

grundlaget for behandling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra

c) og e), fremgå af a) EU-retten eller b) medlemsstaternes

nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Denne

lov må anses for en præcisering inden for det såkaldte natio-

nale råderum.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Efter forordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af perso-

noplysninger om bl.a. politisk overbevisning forbudt.

Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om po-

litisk overbevisning, kan dog lovligt behandles, hvis be-

handlingen er nødvendig for, at retskrav kan gøres gældende

eller forsvares, eller når domstolene handler i egenskab af

domstol, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,

litra f. Der henvises tillige til databeskyttelseslovens § 7, stk.

En oplysning om, at en person har afgivet støttetilkendegi-

velse eller vælgererklæring for et parti, er en oplysning om

den pågældende persons politiske overbevisning, uanset at

det ikke nødvendigvis er udtryk for, at vælgeren vil stemme

på det pågældende parti til det kommende valg. Oplysnin-

gen er derfor omfattet af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 9, stk. 1.

Med loven pålægges Social- og Indenrigsministeriet at be-

handle oplysninger om personer, der afgiver støttetilkende-

givelse og/eller vælgererklæring for et parti, der indsamler

vælgererklæringer til brug for anmeldelse som nyt parti til

folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Det er Social-

og Indenrigsministeriets vurdering, at denne behandling af

oplysninger om personer, der afgiver støttetilkendegivelse

og/eller vælgererklæring for et parti, er inden for det såkald-

te nationale råderum og dermed i overensstemmelse med da-

tabeskyttelsesforordningen, idet behandlingen er nødvendig

for, at der kan føres en effektiv kontrol med, at betingelserne

for afgivelse af vælgererklæring er overholdt. Det vurderes

på den baggrund, at den nævnte behandling af oplysninger

om de pågældende personers politiske overbevisning lovligt

kan ske med hjemmel i forordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Med henvisning til den samme hjemmel anser Social- og In-

denrigsministeriet endvidere den behandling af personoplys-

ninger, der skal finde sted som følge af registreringen af

vælgererklæringer, der er indsamlet før denne lovs ikrafttræ-

den, i det nye system, som social- og indenrigsministeren

stiller til rådighed efter denne lov, som værende inden for

det såkaldte nationale råderum og dermed i overensstem-

melse med databeskyttelsesforordningen. Det vurderes end-

videre, at den nævnte behandling for så vidt angår oplysnin-

ger af ikkefølsom karakter, herunder oplysninger om valg-

ret, og fritagelse for Digital Post fra CPR, som følger af lov-

forslaget, kan ske med hjemmel i forordningens artikel 6,

stk. 1. litra c og e.

For så vidt angår Social- og Indenrigsministeriets behand-

ling af oplysninger om vælgerens personnummer findes

hjemlen i databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter of-

fentlige myndigheder kan behandle oplysninger om person-

nummer med henblik på en entydig identifikation eller som

journalnummer. Behandling af vælgerens personnummer

finder sted i forbindelse med vælgerens log-in i systemet og

underskrivelse med NemID (eller et eventuelt fremtidigt til-

svarende elektronisk identifikationsmiddel) både ved afgi-

velse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring.

De foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15,

samt de bestemmelser, som forventes fastsat i medfør heraf,

fastlægger rammerne for behandlingen af personoplysninger

i forbindelse med afgivelse af vælgererklæring og/eller støt-

tetilkendegivelse for et parti, jf. herved databeskyttelsesfor-

ordningen art. 6, stk. 2 og 3.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den be-

handling af personoplysninger, som lovforslaget indebærer i

forbindelse med vælgeres afgivelse af støttetilkendegivelse

og/eller vælgererklæring, er saglig og nødvendig for at sikre,

at de pågældende personer opfylder betingelserne for at af-

give støttetilkendegivelse henholdsvis vælgererklæring, og

at behandlingen står i rimeligt forhold til de mål, der forføl-

ges med lovforslaget.

Det bemærkes endvidere, at Social- og Indenrigsministeriet

skal iagttage de øvrige databeskyttelsesregler, herunder reg-

lerne om de registreredes rettigheder (bl.a. reglerne om op-

lysningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og

14) i forbindelse med behandlingen af personoplysninger

om personer, der har afgivet støttetilkendegivelse og/eller

vælgererklæring for et parti.

På den baggrund er det samlet set Social- og Indenrigsmini-

steriets opfattelse, at den behandling af personoplysninger,

der som følge af lovforslaget er nødvendig, og som skal ske

i forbindelse med vælgeres afgivelse af støttetilkendegivelse

og vælgererklæring gennem den digitale løsning eller ved

brug af en papirbaseret procedure for afgivelse af vælgerer-

klæring, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 9 (der bliver stk. 13),

og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9 (der bliver stk.

13), må vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på

anmeldelse af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketings-

valg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, ikke anvendes til

andet formål. Disse bestemmelser opretholdes med dette

lovforslag. Som anført i bemærkningerne til bestemmelserne

jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 124, side 7, 1. spalte,

forhindres det hermed, at vælgererklæringerne kan anvendes

til andet formål, herunder forskning og statistik, uanset om

dette ville være lovligt efter databeskyttelsesforordningen

eller databeskyttelsesloven. Vælgererklæringerne vil dog

også kunne anvendes som led i kontrollen af, at en vælger

ikke kan afgive erklæring for et andet parti, så længe erklæ-

ringen henholdsvis anmeldelsen af partiet er gyldig.

3.3.2. Databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter

Social- og Indenrigsministeriet skal som dataansvarlig for

den digitale portalløsning bl.a. sikre, at kravene til behand-

ling af persondata i forordning om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger m.v. (databe-

skyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse)) er overholdt. Det gælder herunder særligt

kravene om databeskyttelse gennem design og standardind-

stillinger (databeskyttelsesforordningens artikel 25) og be-

handlingssikkerhed (databeskyttelsesforordningens artikel

32).

Den kommende portalløsning vil indeholde oplysninger om

navngivne personer, der støtter et nyt politisk parti, hvilket

er en følsom personoplysning. Oplysningerne skal bl.a. sik-

res mod at komme til uvedkommendes kendskab og mod

uautoriseret ændring eller tilintetgørelse.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk.

1, at under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, im-

plementeringsomkostningerne og den pågældende behand-

lings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risi-

ciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske per-

soners rettigheder og frihedsrettigheder gennemfører den da-

taansvarlige og databehandleren passende tekniske og orga-

nisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau,

der passer til disse risici, herunder bl.a. alt efter hvad der er

relevant: a) pseudonymisering og kryptering af personoplys-

ninger, b) evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integri-

tet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og

-tjenester, c) evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden

af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk

eller teknisk hændelse og d) en procedure for regelmæssig

afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de

tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af be-

handlingssikkerhed.

Den ovenfor angivne opregning er ikke udtømmende. Det

skal ses som eksempler på foranstaltninger, som det kan væ-

re relevant at indføre afhængig af behandlingsaktiviteten og

de afdækkede risici ved behandlingen.

Efter artiklens stk. 2 skal der ved vurderingen af, hvilket sik-

kerhedsniveau der er passende, navnlig tages hensyn til de

risici, som behandling udgør, navnlig ved hændelig eller

ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregi-

velse af eller adgang til personoplysninger, der er transmit-

teret, opbevaret eller på anden måde behandlet.

Databeskyttelsesforordningen kræver dermed, at en behand-

ling af personoplysninger skal have et passende sikkerheds-

niveau. Forordningen fastsætter ikke, hvilke præcise foran-

staltninger der skal træffes for at imødekomme forordnin-

gens krav om behandlingssikkerhed. Det er dermed op til

den dataansvarlige at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau

ud fra en konkret vurdering af de risici, som behandlingen

udgør. Et passende sikkerhedsniveau vil afhænge af oplys-

ningernes karakter og, hvilke og hvor store risici der er for

sikkerhedsbrud og dermed for, at fysiske personers rettighe-

der og frihedsrettigheder krænkes.

Personoplysninger skal som en del af de tekniske og sikker-

hedsmæssige foranstaltninger både beskyttes mod, at uved-

kommende eksterne får adgang, og også at uvedkommende

interne får adgang til oplysninger. I den forbindelse bemær-

kes det endvidere, at alene de medarbejdere i den dataan-

svarliges eller databehandlerens organisation, der har behov

for adgang til oplysningerne, skal have adgang til oplysnin-

gerne.

Social- og Indenrigsministeriet vil sikre, at det digitale por-

talsystem tilrettelægges på en sådan måde, at det mest mu-

ligt begrænses, hvem der internt i ministeriet og hos ministe-

riets databehandler får adgang til systemet, og at systemet i

øvrigt tilrettelægges, så den administrative adgang for mini-

steriets ansatte begrænses til det strengt nødvendige.

Kravene til behandlingssikkerhed efter artikel 32 og de

grundlæggende databeskyttelsesprincipper efter artikel 5

skal bl.a. sikres efterlevet via databeskyttelse gennem design

og standardindstillinger, jf. forordningens artikel 25, stk. 1

og 2.

Vælgererklæringerne vil blive lagret i portalsystemet på en

sådan måde, at Social- og Indenrigsministeriet ikke kan få

adgang til oplysninger om, hvilket parti den enkelte vælger

har afgivet støttetilkendegivelse eller vælgererklæring til.

Ministeriet vil alene få adgang til oplysninger om, at der er

afgivet en støttetilkendegivelse eller vælgererklæring fra det

pågældende personnummer, og hvornår støttetilkendegivel-

sen henholdsvis vælgererklæringen er afgivet. Disse oplys-

ninger er nødvendige for, at det system, som ministeriet er

ansvarligt for, løbende kan foretage kontrol af, om der er af-

givet en gyldig vælgererklæring fra det pågældende person-

nummer, og for, at ministeriet kan vejlede vælgerne om bru-

gen af systemet. Dette vil gælde for de støttetilkendegivelser

og vælgererklæringer, der er afgivet digitalt igennem syste-

met. En anmodning om afgivelse af vælgererklæring efter

en af de papirbaserede procedurer beskrevet i afsnit

3.1.2.3-3.1.2.5 kan ikke på samme måde anonymiseres i sy-

stemet, da ministeriet skal registrere de relevante oplysnin-

ger om vælgererklæringen i systemet, herunder hvilket parti

vælgererklæringen er afgivet til. I det nuværende system til

brug for indsamling af vælgererklæringer – hvor der er fri

adgang til at afgive en papirbaseret vælgererklæring – afgi-

ves under 1 pct. af vælgererklæringerne ved brug af den pa-

pirbaserede procedure. I det nye portalsystem – hvor adgan-

gen til at afgive vælgererklæring efter en papirbaseret proce-

dure vil være afgrænset til bestemte persongrupper – forven-

tes det, at antallet af vælgererklæringer afgivet ved brug af

en af papirprocedurerne højst vil være på det samme niveau.

Partierne vil ikke få adgang til løsningen og de vil derfor ik-

ke have adgang til oplysninger om de enkelte vælgeres afgi-

velse af vælgererklæring. Alle vælgere vil derimod få ad-

gang til at logge ind med NemID med henblik på at kunne

se, hvilket parti de selv har afgivet støttetilkendegivelse og

vælgererklæring til.

For så vidt angår de digitalt afgivne vælgererklæringer får

Social- og Indenrigsministeriet først adgang til oplysninger

om, hvem der har afgivet vælgererklæring for et parti, hvis

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

partiet anmelder sig over for ministeriet med henblik på at

blive opstillingsberettiget til valg til Folketinget eller Euro-

pa-Parlamentet. For så vidt angår de papirbaserede vælge-

rerklæringer vil det blive sikret, at papirformularerne – når

oplysningerne derfra er registreret i systemet og dermed un-

dergivet samme sikkerhed som de digitalt afgivne – bliver

opbevaret aflåst og sikret mod uvedkommendes adgang.

Social- og Indenrigsministeriet vil endvidere sammen med

leverandøren af løsningen i forbindelse med udviklingen af

portalsystemet og ved udmøntningen af bemyndigelsen i det

foreslåede § 12 b i folketingsvalgloven og 11 b i Europa-

Parlamentsvalgloven, der nærmere fastsætter indretningen af

løsningen og de nærmere skridt i proceduren, sikre, at der

foretages passende tekniske og organisatoriske foranstalt-

ninger med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsni-

veau.

Blandt andet vil systemet blive tilrettelagt sådan, at der ude-

lukkende anvendes sikre forbindelser (kryptering) til trans-

mission af følsomme personoplysninger. Dette gælder også

ved den digitale kommunikation mellem systemet og borge-

ren, der ud over den direkte kommunikation i systemet for-

ventes håndteret ved brug af Digital Post.

Med den foreslåede nye procedure for indsamling af vælge-

rerklæringer vil partierne ikke få en rolle i forbindelse med

vælgernes afgivelse af vælgererklæring, hverken i forbindel-

se med den digitale eller den papirbaserede procedure. Parti-

erne skal dermed ikke længere – som med den nuværende

procedure og i det nuværende system – håndtere vælgernes

personoplysninger. Dermed styrkes beskyttelsen af vælger-

nes persondata i forhold til det nuværende system.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 4, skal

den dataansvarlige og databehandleren tage skridt til at sik-

re, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for den data-

ansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til per-

sonoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den

dataansvarlige, medmindre behandling kræves i henhold til

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

Social- og Indenrigsministeriet vil i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 28 indgå en databe-

handleraftale med den leverandør, der skal drifte den kom-

mende portalløsning til brug for indsamling af vælgererklæ-

ringer. Databehandleraftalen skal sikre, at leverandøren be-

handler personoplysninger i overensstemmelse med regler-

ne, og at vælgernes personoplysninger behandles på betryg-

gende vis.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet med henblik

på at sikre, at databeskyttelsesforordningens krav efterleves

i forbindelse med udviklingen af portalen til brug for ind-

samling af vælgererklæringer, bl.a. inddrage vejledningen

om behandlingssikkerhed og databeskyttelse gennem design

og standardindstillinger, som er udgivet af Datatilsynet, Ju-

stitsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen.

Derudover vil Social- og Indenrigsministeriet sikre, at ud-

viklingen og driften af det kommende portalsystem vil efter-

leve ISO 27001, der er en standard til etablering af et ledel-

sessystem for informationssikkerhed. Standarden er en inter-

national sikkerhedsstandard, der er obligatorisk at følge for

statslige institutioner. Den tager udgangspunkt i en risikoba-

seret tilgang til styring af informationssikkerhed.

Endelig vil Social- og Indenrigsministeriet – særligt med

henvisning til den nationale strategi for cyber- og informati-

onssikkerhed 2018-2021 – i relevant omfang samarbejde

med Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersik-

kerhed og Digitaliseringsstyrelsen med henblik på at sikre

det nødvendige cybersikkerhedsniveau og imødegå sikker-

hedsmæssige trusler i øvrigt.

3.3.3. Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven i øvrigt

Social- og Indenrigsministeriet har i øvrigt overvejet, hvor-

vidt den behandling af personoplysninger, der følger af lov-

forslaget i øvrigt, kan ske inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det drejer sig om offentliggørelse af det fulde navn på en

partiindehaver eller en repræsentant udpeget af denne, jf.

herom afsnit 3.2.3.2. Oplysning om det fulde navn på en

partiindehaver i tilknytning til oplysning om det pågældende

parti må anses for at være en oplysning om den pågældende

persons politiske overbevisning.

Efter forordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af perso-

noplysninger om politisk overbevisning forbudt.

Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om po-

litisk overbevisning, kan dog lovligt behandles, hvis be-

handlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfunds-

interesser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forføl-

ges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databe-

skyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger

til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettighe-

der og interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9,

stk. 2, litra g. Der henvises tillige til databeskyttelseslovens

§ 7, stk. 4.

Med loven pålægges Social- og Indenrigsministeriet at of-

fentliggøre oplysninger om det fulde navn på partiindehave-

re eller på en eventuel repræsentant udpeget af indehaveren,

jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (det foreslåede § 12, stk. 3, 5. pkt.,

i folketingsvalgloven), og § 2, nr. 4 (det foreslåede § 11, stk.

3, 5. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven). Det er Social- og

Indenrigsministeriets vurdering, at denne offentliggørelse af

det fulde navn på partiindehavere er i overensstemmelse

med databeskyttelsesforordningen, idet der er et berettiget

hensyn til, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der står

bag et parti, f.eks. med henblik på at afgive vælgererklæring

for det pågældende parti og med henblik på at kunne stille

personerne bag en indsamling af vælgererklæringer til an-

svar for partiets politik og partiets kommunikation med væl-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

gerne. Det vurderes således, at offentliggørelsen af oplys-

ning om de pågældende personers politiske overbevisning

lovligt kan ske med hjemmel i databeskyttelseslovens § 7,

stk. 4, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

Offentliggørelse af det fulde navn på en eventuel repræsen-

tant for et parti, jf. herom afsnit 3.2.3.2, må ligeledes anses

for at være en oplysning om den pågældendes politiske

overbevisning, der som udgangspunkt er forbudt at behand-

le, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 1.

Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om po-

litisk overbevisning, kan dog lovligt behandles, hvis den re-

gistrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af

sådanne personoplysninger til et eller flere specifikke for-

mål, medmindre det i EU-retten eller medlemsstaternes nati-

onale ret er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke

kan hæves ved den registreredes samtykke, jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a. Et sådant samtykke

skal være en frivillig, specifik, informeret og utvetydig vilje-

stilkendegivelse, hvorved den registrerede ved erklæring el-

ler klar bekræftelse indvilger i, at personoplysninger, der ve-

drører den pågældende, gøres genstand for behandlingen, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11.

Det er på den baggrund Social- og Indenrigsministeriets vur-

dering, at denne offentliggørelse af det fulde navn på en

eventuel repræsentant for et parti er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen, idet der vil blive indhentet

samtykke til offentliggørelsen. Ministeriet anser det for væ-

sentligt, at offentliggørelsen af det fulde navn på en eventuel

repræsentant sker på baggrund af repræsentantens samtykke,

da det er væsentligt, at repræsentanten har adgang til at

trække sit samtykke tilbage, eftersom repræsentanten – i

modsætning til partiindehaveren – ikke har mulighed for at

nedlægge partiet og dermed få sit navn slettet i portalløsnin-

gen. Det vurderes på den baggrund, at offentliggørelsen af

oplysning om de pågældende personers politiske overbevis-

ning lovligt kan ske med hjemmel i forordningens artikel 9,

stk. 2, litra a.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget har økonomiske og administrative konsekven-

ser for staten, idet den nye procedure for indsamling af væl-

gererklæringer, som er beskrevet i afsnit 3.1.2.1, indebærer,

at der skal udvikles et nyt it-system, der kan erstatte det nu-

værende. Staten skal således afholde omkostninger til forun-

dersøgelse, etablering, drift og vedligeholdelse til et nyt di-

gitalt portalsystem.

På baggrund af Social- og Indenrigsministeriets forundersø-

gelser anslås det, at etableringsomkostningerne til et nyt it-

system vil udgøre ca. 6,6 mio. kr. For så vidt angår drifts-

omkostninger vurderes de til ca. 1,5 mio. kr. årligt ud over

den eksisterende bevilling på finansloven for finansåret

2019.

Indførelse af en ny procedure for indsamling af vælgerer-

klæringer og et nyt portalsystem til brug herfor vil indebære,

at Social- og Indenrigsministeriet vil skulle varetage flere

opgaver i tilknytning til systemet, end det er tilfældet i det

nuværende system. Dette skyldes bl.a., at partierne ikke får

adgang til det kommende system, og at Social- og Indenrigs-

ministeriet på den baggrund overtager en række opgaver fra

partierne. Dette gælder f.eks. opgaver vedrørende vejledning

af vælgerne om anvendelsen af systemet, udsendelse af for-

mularer til afgivelse af papirvælgererklæring til vælgere, der

anmoder herom, opbevaring og registrering af papirvælge-

rerklæringerne i løsningen m.v. Derudover indebærer de

foreslåede regler, at der skal gennemføres flere kontroller,

bl.a. med hensyn til, om den pågældende vælger er fritaget

fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, eller om den på-

gældende er registreret i Udenrigsministeriets protokol m.v.

Endelig forventer Social- og Indenrigsministeriet, at det nye

portalsystem, der skal stilles direkte til rådighed for vælger-

ne, og som bliver mere brugervenligt, vil øge interessen for

at afgive vælgererklæring og stifte et parti, der kan indsamle

vælgererklæringer, og at den øgede aktivitet vil medføre en

stigning i henvendelser fra vælgere vedrørende anvendelsen

af systemet og flere ansøgninger om godkendelse af parti-

navne.

På baggrund af ovenstående forventer Social- og Indenrigs-

ministeriet, at det nye portalsystem vil medføre et mærkbart

øget ressourceforbrug i ministeriet. Dette merforbrug, der

skønsmæssigt udgør 1-2 årsværk, vil blive medtaget i opgø-

relsen af driftsomkostningerne.

Social- og Indenrigsministeriet har herudover overvejet,

hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitalise-

ringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er

iagttaget i lyset af de overordnede formål, der forfølges med

lovforslaget, bl.a. med henvisning til, at partiernes indsam-

ling af vælgererklæringer med den nye portalløsning fremo-

ver vil fremgå af en samlet oversigt på en hjemmeside på in-

ternettet, og at det i øvrigt er hensigten, at den nye procedu-

re for indsamling af vælgererklæringer bliver mere bruger-

venlig for både partierne og vælgerne.

Princip nr. 2 om digital kommunikation er relevant i forhold

til, hvordan den digitale procedure tilrettelægges. Det forud-

sættes, at al kommunikation mellem systemet og borgeren

vil foregå gennem systemet eller via Digital Post. Med den

foreslåede ordning har Social- og Indenrigsministeriet end-

videre lagt op til, at den papirbaserede procedure for afgivel-

se af vælgererklæring afgrænses på baggrund af en behovs-

mæssig vurdering, således at den kun tilbydes de grupper,

der ikke kan anvende den digitale procedure, enten fordi de

ikke er tilmeldt Digital Post, eller fordi deres valgret ikke

kan kontrolleres ved automatisk opslag i CPR.

Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk

sagsbehandling i stor udstrækning efterleves, da den foreslå-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

ede ordning i lovforslaget er baseret på, at de alternative pa-

pirprocedurer begrænses mest muligt af hensyn til, at der

kan ske automatisk sagsbehandling, bl.a. i forhold til auto-

matiske meddelelser til brugerne osv.

For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og

genbrug af data er den foreslåede ordning i lovforslaget ba-

seret på eksisterende begreber og genbrug af data. F.eks. er

valgret til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg

knyttet op på regulering om bopælsregistrering i lov om Det

Centrale Personregister.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databe-

handling henvises til afsnit 3.3.1 og 3.3.2 om hjemmel til

behandling af oplysninger henholdsvis databeskyttelses- og

sikkerhedsaspekter. Endvidere bemærkes, at det i lovforsla-

get foreslås, at der fastsættes hjemmel til midlertidigt at su-

spendere den digitale løsning, som social- og indenrigsmini-

steren stiller til rådighed, eller af en eller flere af procedurer-

ne for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring, som be-

skrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5, hvis afgørende hensyn taler

herfor. En sådan suspension kan f.eks. være nødvendig, hvis

der er risiko for kompromittering af vælgernes persondata

eller lignende. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 (fol-

ketingsvalglovens § 12 b, nr. 4 og 7), og § 2, nr. 15 (Europa-

Parlamentsvalglovens § 11 b, nr. 6 og 7), med tilhørende be-

mærkninger.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig in-

frastruktur er det forudsat i lovforslaget, at den nye portal-

løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer i stor

udstrækning vil benytte eksisterende fællesoffentlig infra-

struktur, herunder CPR, NemID (eller et eventuelt fremtidigt

tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) og Digital

Post.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af

snyd og fejl er efterlevet, idet formålet med lovforslaget er

at etablere et nyt portalsystem til brug for indsamling af væl-

gererklæringer, der følger de nyeste standarder for it-sikker-

hed og i øvrigt understøtter proceduren for indsamling af

vælgererklæringer på en sådan måde, at snyd og omgåelse

kan undgås. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.3.2 om

databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget følger princip-

perne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

De nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil efter

idriftsættelsen af en ny portalløsning fremgå af en fælles og

samlet oversigt på en hjemmeside på internettet (en portal),

hvor vælgerne vil kunne vælge det parti, de ønsker at støtte.

Det vil herefter være muligt for vælgerne at afgive vælgerer-

klæring for et nyt parti, der ønsker at deltage i folketings-

valg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, uden at komme

direkte i kontakt med partiet.

Dette kan potentielt indebære, at et parti kan indsamle væl-

gererklæringer uden at skulle gøre en aktiv indsats selv. Så-

fremt et parti skal indsamle det krævede antal vælgererklæ-

ringer til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlaments-

valg, må det dog fortsat i praksis forudsætte, at partiet yder

en særdeles aktiv indsats for at oplyse vælgerne om deres

politik og arbejde for at blive opstillingsberettiget til Folke-

tinget henholdsvis Europa-Parlamentet.

Det vurderes, at det for vælgerne vil være mere gennem-

skueligt, hvordan de afgiver vælgererklæring i den nye por-

talløsning, idet proceduren for afgivelse af vælgererklæring i

højere grad vil ligne en offentlig underskriftsindsamling.

Derudover må det formodes, at vælgernes vil opleve portal-

løsningen som mere tilgængelig end det nuværende system,

idet vælgerne selv kan foretage alle skridt i proceduren uden

at skulle henvende sig til partiet.

Omvendt kan det for vælgerne, der afgiver vælgererklæring

digitalt gennem løsningen, opleves som omstændeligt, at de

fremover skal bekræfte deres støtte til det pågældende parti

to gange med NemID, før der er afgivet en gyldig vælgerer-

klæring. Denne løsning er valgt for at sikre, at der forløber

en eftertænksomhedsperiode mellem vælgerens første støtte-

tilkendegivelse og vælgerens efterfølgende bekræftelse af

vælgererklæringen, og at denne del af proceduren ikke kan

omgås.

Det vurderes dog, at indførelse af en ny portalløsning til

brug for indsamling af vælgererklæringer både for vælgerne

og partierne samlet set vil blive oplevet som en administra-

tiv lettelse for borgerne i forhold til det nuværende system.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Valg af medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret af

artikel 20, stk. 2, litra b, artikel 22, stk. 2, og artikel 223, stk.

1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde

(EUF-Traktaten). EUF-Traktatens artikel 22, stk. 2, er ud-

møntet ved Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6. december

1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og

valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsbor-

gere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er stats-

borgere, og Rådets direktiv nr. 2013/1/EU af 20. december

2012 om ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår de

nærmere regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parla-

mentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat,

hvor de ikke er statsborgere. EUF-Traktatens artikel 223,

stk. 1, er udmøntet ved akten om almindelige direkte valg af

repræsentanterne i Europa-Parlamentet knyttet til Rådets af-

gørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) af 20. september

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

1976, som ændret ved Rådets afgørelse (93/81/EKSF, EØF,

Euratom) af 1. februar 1993 og Rådets afgørelse af 13. juli

2018.

Ingen af de nævnte retsforskrifter regulerer proceduren for

afgivelse af vælgererklæringer. Dette spørgsmål er undergi-

vet hver medlemsstats nationale forskrifter.

Som anført under pkt. 3.1.2.6 i de almindelige bemærknin-

ger foreslås det med lovforslaget, at der fastsættes særlige

regler om, at såkaldte EU-diplomater er fritaget for – som

betingelse for at afgive en vælgererklæring – at være regi-

streret i CPR.

Social- og Indenrigsministeriet har imidlertid ikke fundet

grundlag for at fastsætte en særordning for indgivelse af

vælgererklæringer for herboende statsborgere fra en af de

andre medlemsstater i EU, der lovligt har bopæl i Danmark

uden (endnu) at være bopælsregistreret i CPR. Det indebæ-

rer, at sådanne statsborgere fra andre EU-lande først kan

indgive en vælgererklæring, når de har modtaget et registre-

ringsbevis og er blevet bopælsregistreret i CPR. Dette kan

bevirke en udskydelse af tidspunktet for, hvornår de kan af-

give en vælgererklæring.

Der er som beskrevet i pkt. 3.1.2.6 tungtvejende kontrol-

mæssige og administrative hensyn, som taler imod at etable-

re en særordning for denne gruppe. Det er vurderingen, at

disse hensyn – hvis adgangen til at afgive en vælgererklæ-

ring kan anses for omfattet af EU-retten – med vægt taler

for, at det kan anses for sagligt og proportionalt efter EU-

retten ikke at oprette en sådan særordning. Det bemærkes i

den forbindelse, at afgivelse af vælgererklæringer – modsat

valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg – ikke er

omtalt i EUF-traktaten artikel 20, stk. 2, litra b, og 22, stk. 2.

Derudover er der i direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængelig-

heden af offentlige organers websteder og mobilapplikatio-

10. Sammenfattende skema

ner samt den harmoniserede europæiske standard EN 301

549 V2. 1.2 (2018-08), der fremgår af Europa-Kommissio-

nen i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2048 af 20. de-

cember 2018 om den harmoniserede standard for websteder

og mobilapplikationer, fastsat en række tekniske krav til of-

fentlige organers websteders og mobilapplikationers tilgæn-

gelighed. Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, at offentlig orga-

ners websteder og mobilapplikationer gøres mere opfatteli-

ge, anvendelige, forståelige og robuste ved at opfylde krave-

ne i den harmoniserede europæiske standard. Social- og In-

denrigsministeriet vil i forbindelse med udviklingen af den

digitale løsning sikre, at løsningen udarbejdes i overens-

stemmelse med den nævnte harmoniserede europæiske stan-

dard.

Lovforslaget vurderes på den baggrund at være i overens-

stemmelse med EU-retten.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september

2019 til den 21. oktober 2019 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Dansk Blindesamfund, Dansk Folkeoplys-

nings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handica-

porganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Data-

tilsynet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen,

DI-ITEK, DIT – Dansk IT, Forbrugerrådet Tænk, Institut

for Menneskerettigheder, IT-politisk forening, ITU, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, KL, Københavns Universitet

(Datalogisk Institut og Institut for Statskundskab), PROSA,

Rådet for Digital sikkerhed, Teknologirådet, Valgnævnet,

Ældre Sagen og Aarhus Universitet (Institut for Datalogi og

Statskundskab).

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Merudgifter til forundersøgelse og etab-

lerings-, drifts-, og vedligeholdelsesom-

kostninger til et nyt digitalt portalsystem.

Etableringsomkostningerne forventes at

udgøre ca. 6,6 mio. kr., mens de årlige

driftsomkostninger forventes at udgøre

ca. 1,5 mio. kr., ud over den eksisterende

bevilling på finansloven for finansåret

2019.

Indførelse af et nyt portalsystem vil inde-

bære, at Social- og Indenrigsministeriet

vil få flere opgaver i tilknytning til syste-

met, end det er tilfældet i det nuværende

system. Dette skyldes bl.a., at partierne

ikke får adgang til det kommende system,

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Økonomiske konsekvenser for erhvervs- Ingen

livet

Administrative konsekvenser for erhvervs-Ingen

Ingen

livet

Administrative konsekvenser for borgerne Det vurderes samlet set, at indførelse af Ingen

en ny portalløsning til brug for indsam-

ling af vælgererklæringer både for væl-

gerne og partierne vil blive oplevet som

en administrativ lettelse i forhold til det

nuværende system.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU retten

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.

Er i strid med de principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regule-

Nej

ring/Går videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

og at ministeriet på den baggrund overta-

ger en række opgaver fra partierne, samt

at det vurderes, at det nye portalsystem

vil øge interessen for at afgive vælgerer-

klæring og stifte et parti.

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

11, stk. 2, har nye partier, der er anmeldt for social- og in-

denrigsministeren efter reglerne i § 12, ret til at deltage i fol-

ketingsvalg. Efter den gældende bestemmelse i folketings-

valglovens § 13, stk. 3, kan Valgnævnet tilbagekalde god-

kendelsen af et partinavn, hvis det viser sig, at det ved ende-

lig dom er fastslået, eller der i øvrigt er grund til at antage,

at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 1 har ene-

ret til et navn, som Valgnævnet har godkendt som navn for

et nyt parti, og indehaveren af eneretten ikke samtykker i

partiets brug af navnet. Er partiet anmeldt for social- og in-

denrigsministeren efter § 12, bortfalder partiets ret til at del-

tage i folketingsvalg.

Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 11, stk. 2,

og § 13, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at henvisningen til § 12 i

begge bestemmelser udvides til også at omfatte §§ 12 a og

12 b.

§ 12 a blev indsat i folketingsvalgloven ved lov nr. 950 af

17. september 2019, jf. Folketingstidende 2018-19 (2. sam-

ling), A, L 1. Det er fastsat i § 12 a, stk. 1, at Valgnævnet

efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde

af grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis

indsamling af vælgererklæringer kan træffe afgørelse om at

udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og

annullere partiets indsamling af vælgererklæringer til brug

for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti

til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Valgnævnets

afgørelse efter 1. pkt. gælder indtil afslutningen af den re-

sterende del af den periode eller de perioder, hvor partinav-

net er godkendt som navnet på et nyt parti til deltagelse i

folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Efter § 12 a, stk.

2, kan Valgnævnet efter anmodning fra social- og indenrigs-

ministeren i tilfælde af en begrundet mistanke om grove el-

ler gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling

af vælgererklæringer træffe afgørelse om at udelukke partiet

midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer med

henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag

for at træffe afgørelse efter stk. 1, 1. pkt. Valgnævnets afgø-

relse efter 1. pkt. gælder, indtil Valgnævnet har truffet afgø-

relse efter stk. 1, 1. pkt., eller indtil Valgnævnet har truffet

beslutning om at indstille undersøgelsen. Bestemmelsens

stk. 3-6 fastsætter de nærmere procedureregler m.v. for

Valgnævnets undersøgelser og afgørelser efter stk. 1 og 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at der med et nyt

§ 12 b i folketingsvalgloven fastsættes en bemyndigelse til

at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrøren-

de proceduren for afgivelse af vælgererklæring og for ud-

formningen af den digitale løsning til brug herfor. Af be-

stemmelsens nr. 1-5 følger det, at social- og indenrigsmini-

steren kan fastsætte regler om udformning af den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., identifikation af vælgeren ved

afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring,

kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af

en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhentning

af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til

brug for denne kontrol, udformning, håndtering, behandling,

kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgø-

relse af vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale

løsning efter § 12, stk. 6, og af vælgererklæringer, der afgi-

ves på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., og

offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsam-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

ling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i § 12, stk.

15. I bestemmelsens nr. 6 og 7 fastsættes en bemyndigelse

til social- og indenrigsministeren til at suspendere den digi-

tale eller de papirbaserede procedurer til indsamling af væl-

gererklæring og iværksættelse af en midlertidig fremgangs-

måde for indsamling af vælgererklæringer. For det nærmere

indhold af det foreslåede § 12 b i folketingsvalgloven henvi-

ses til lovforslagets § 1, nr. 15, med tilhørende bemærknin-

ger.

§ 12 a og det foreslåede § 12 b vedrører således også regler-

ne for anmeldelse af nye partier, der ønsker at deltage i fol-

ketingsvalg. Henvisningen i folketingsvalglovens § 11, stk.

2, og § 13, stk. 3, 2. pkt., bør derfor udvides til også at om-

fatte § 12 a og det foreslåede § 12 b.

Den foreslåede ændring i § 11, stk. 2, og § 13, stk. 3, 2. pkt.,

vil på den baggrund indebære, at henvisningen til folke-

tingsvalglovens § 12 ændres til §§ 12-12 b.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 1, skal nye partier, der ønsker at deltage i folketings-

valg, anmeldes for social- og indenrigsministeren senest kl.

12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge

erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175

af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folke-

tingsvalg. Ved anmeldelse fra det tyske mindretals parti

kræves ikke vælgererklæringer.

Der er ikke i den gældende bestemmelse i folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 1, noget krav om, at vælgererklæringerne

skal være registreret i en digital løsning, men dette følger af

valglovgivningen i øvrigt.

I bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af

en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og

indsamling af vælgererklæringer (vælgererklæringsbekendt-

gørelsen), der bl.a. er udstedt med hjemmel i folketingsval-

glovens § 12, stk. 10 og 11, er der bl.a. fastsat regler om op-

bevaring af vælgererklæringer. Af vælgererklæringsbe-

kendtgørelsens § 13, stk. 1, fremgår det, at en efter §§ 5, 7

og 18 gyldigt afgivet eller registreret vælgererklæring opbe-

vares i den digitale løsning indtil det tidspunkt, hvor f.eks.

gyldigheden af vælgererklæringen udløber, jf. § 11, stk. 1,

eller gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt parti til

deltagelse i folketingsvalg udløber. Af bestemmelsens stk. 2

følger det, at vælgererklæringer omfattet af stk. 1 opbevares

i den digitale løsning indtil det tidligste af de tidspunkter,

der er fastlagt i stk. 1, nr. 1-4. Er partiet anmeldt til deltagel-

se i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, opbevares

vælgererklæringerne dog i løsningen indtil det i stk. 1, nr. 5,

fastlagte tidspunkt.

Efter de gældende regler er det således fastsat, at alle vælge-

rerklæringer er registreret i den digitale løsning.

Med henvisning til, at det i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås,

at det udtrykkeligt fastsættes i det foreslåede § 12, stk. 6, 4.

pkt., at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgerer-

klæringen er registreret i den digitale løsning, vurderes det

at være hensigtsmæssigt, at det i § 12, stk. 1, om anmeldelse

for social- og indenrigsministeren som en konsekvens heraf

præciseres, at de vælgererklæringer, der skal følge anmel-

delsen, skal være registreret som vælgererklæringer for par-

tiet i den digitale løsning.

Det foreslås på den baggrund, at det i § 12, stk. 1, tilføjes, at

vælgererklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være

registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed for vælgerne efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt.

I den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af

vælgererklæringer skal partiet anmelde sig gennem den digi-

tale løsning.

Henset til det begrænsede antal partier, der anmelder sig om

året, og det forhold, at partierne ikke i øvrigt er tiltænkt en

rolle i systemet, har Social- og Indenrigsministeriet vurde-

ret, at det er mest hensigtsmæssigt, at partianmeldelsen fore-

går uden for systemet.

Det foreslås på den baggrund, at anmeldelsen af et parti ikke

længere skal ske gennem den digitale løsning, men ved, at

partiet på anden vis skal kontakte Social- og Indenrigsmini-

steriet, når partiet ønsker at anmelde sig for social- og in-

denrigsministeren efter folketingsvalglovens § 12, stk. 1.

Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg vil

fortsat skulle ske ved en aktiv handling fra partiets side. Der

vil således ikke automatisk ske anmeldelse af partiet, når det

nødvendige antal vælgererklæringer til anmeldelse er opnå-

et. Dette skyldes, at partiet selv skal kunne beslutte, hvornår

det vil foretage anmeldelse, og dermed, fra hvilket tidspunkt

gyldighedsperioden for anmeldelsen på 18 måneder skal

regnes, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6, der med lovfor-

slagets § 1, nr. 8, bliver stk. 10.

Det foreslås, at der ikke skal gælde særlige formkrav for

indgivelse af partianmeldelsen. Partianmeldelsen forudsæt-

tes dog som hidtil at ske skriftligt, f.eks. pr. e-mail, med

henblik på dokumentation for såvel partiet som Social- og

Indenrigsministeriet. En partianmeldelse skal desuden som

hidtil indgives af en person, der kan henregnes til partiet, og

som er berettiget til at handle på partiets vegne.

Partierne vil alene kunne orientere sig om antallet af gyldige

vælgererklæringer via den offentligt tilgængelige portal – li-

gesom alle andre – da de ikke får systemadgang eller tildeles

andre rettigheder til portalen i øvrigt. Det er således på bag-

grund af disse offentligt tilgængelige oplysninger, at partier-

ne skal beslutte, hvornår de vil anmelde sig.

Når partiet over for Social- og Indenrigsministeriet har med-

delt, at partiet ønsker at anmelde sig, vil ministeriet inden

for almindelig kontortid straks foretage en teknisk spærring i

den digitale løsning, så vælgererklæringerne ikke længere

mister deres gyldighed som følge af det foreslåede § 12, stk.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

10, 1. pkt., og for at vælgerne ikke længere kan trække deres

vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 12, stk. 10, 3.

pkt.

Almindelig kontortid anses her for at være almindelige hver-

dage i tidsrummet kl. 8.30-16.

Meddeler partiet Social- og Indenrigsministeriet uden for al-

mindelig kontortid, at partiet ønsker at anmelde sig, vil mi-

nisteriet foretage en teknisk spærring i den digitale løsning,

straks ministeriet bliver bekendt hermed og senest den først-

kommende almindelige hverdag. Herved sikres partierne

imod, at vælgerne efter partiets anmeldelse kan tilbagekalde

vælgererklæringer til partiet, jf. den foreslåede § 12, stk. 10,

3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Det vil tilkomme partierne

at dokumentere, at de på tidspunktet for anmeldelsen havde

det fornødne antal vælgererklæringer, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.

Dette vil f.eks. kunne ske ved et skærmprint af partiets ind-

samling af vælgererklæringer på portalen.

Om anmeldelse af et nyt parti henvises til afsnit 3.1.2.10 i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 2, 3. pkt., kan en ansøgning om godkendelse af et

nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan

godkendes, tidligst indgives 30 dage før udløbet af den peri-

ode, hvor navnet ikke kan godkendes. Herved stilles parti-

navnet til fri afbenyttelse for dem, der på dette tidspunkt har

aktuel interesse i at gøre brug af partinavnet. Efter den gæl-

dende folketingsvalglovs § 12, stk. 4, 1. pkt., kan en ansøg-

ning om generhvervelse af samme partinavn tidligst indgi-

ves et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Herved

undgås, at inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder

kan lægge beslag på særligt eftertragtede partinavne. Efter

den gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 4, 2. pkt., kan

den, der har fået partiets navn godkendt, uanset at der ikke

er forløbet 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse,

dog indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn,

hvis andre efter reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2,

ikke kan få godkendt partinavnet. Et nyt parti kan efter de

nævnte bestemmelser i § 13 ikke få godkendt et navn, som

er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberet-

tiget, medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder,

siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, eller som er nav-

net på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Euro-

pa-Parlamentsvalg, medmindre der er forløbet mindst 4

valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlaments-

valg, eller såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i

øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag

har eneret til navnet, medmindre indehaveren af eneretten

har samtykket i partiets brug af navnet.

Det følger af forarbejderne til § 12, stk. 2 og 4, der blev af-

fattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketingstidende

2007-8, 2. samling, L 18 som fremsat, side 674), at ansøg-

ninger indgivet med e-mail, fysisk post eller på anden måde

efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller hellig-

dag, først anses for indgivet den følgende hverdag, som ikke

er en lørdag. Til forskel herfra skal fremkomsttidspunktet

for en ansøgning, som indgives ved brug af Digital Post, be-

regnes efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, hvorefter en an-

søgning, som modtages efter kontortids ophør eller på en

lørdag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet den

pågældende dag.

Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit

3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4,

1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt., vil en ansøgning,

der senest ved døgnets afslutning modtages digitalt, dvs. via

e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en

lørdag, søndag eller helligdag, blive anset for indgivet den

pågældende dag. Digital Post anses for modtaget den dag,

hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløsnin-

gen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsen-

dere (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 med en se-

nere ændring). En ansøgning, der modtages fysisk efter kon-

tortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil

som hidtil blive anset for indgivet den følgende hverdag,

som ikke er en lørdag.

Den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, 3. pkt., vil hermed

indebære, at en ansøgning om godkendelse af et nyt parti-

navn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan godken-

des, tidligst vil kunne indgives 30 dage før dagen for udlø-

bet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Den

foreslåede ændring af § 12, stk. 4, 1. pkt., der med lovforsla-

gets § 1, nr. 4, bliver stk. 5, 1. pkt., vil indebære, at den, der

har fået et partinavn godkendt, tidligst vil kunne indgive an-

søgning om godkendelse af samme partinavn 1 år efter dag-

en for udløbet af den tidligere godkendelse. Den foreslåede

ændring af § 12, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr.

4, bliver stk. 5, 2. pkt., vil indebære, at den, der har fået par-

tiets navn godkendt, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter

dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, dog kan ind-

give ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis

andre efter reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke

kan få godkendt partinavnet.

Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere bereg-

ningen af fremkomsttidspunktet, så fremkomsttidspunktet

beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt kommuni-

kationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår regelsæt-

tets frister falder. Med den foreslåede ændring vil en ansøg-

ning om godkendelse af navnet for et nyt parti, hvis navn ik-

ke kan godkendes, efter § 12, stk. 2, således som hidtil tid-

ligst kunne indgives fra og med 30.-dagen før dagen for ud-

løbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Til-

svarende vil en ansøgning om generhvervelse af samme par-

tinavn efter § 12, stk. 4, tidligst kunne indgives et år efter

dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Fristerne vil

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

som hidtil også gælde, hvor fristen falder på en lørdag, søn-

dag eller helligdag.

Indgives en ansøgning efter § 12, stk. 2, eller § 12, stk. 4,

der bliver stk. 5, før den dag, hvor ansøgningen tidligst kan

indgives, vil Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet

oplyse ansøgeren om, hvilken dag ansøgningen tidligst vil

kunne indgives. Er en ansøgning om godkendelse af et nyt

partinavn indgivet kort før 30.-dagen før godkendelsens ud-

løb, og er det derfor ikke muligt før den dag, hvor ansøgnin-

gen tidligst kan indgives, at give ansøgeren oplysning her-

om, vil ansøgningen i stedet blive betragtet som indgivet

den dag, hvor ansøgningen efter § 12, stk. 2, tidligst kan

indgives. Dette vil gælde tilsvarende for en ansøgning om

generhvervelse af samme partinavn.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 4

Det er ikke i de gældende regler fastsat, at ansøgning om

godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i

folketingsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der er

udstedt af social- og indenrigsministeren, eller i øvrigt,

hvem der kan få godkendt et partinavn med henblik på del-

tagelse i folketingsvalg. Personer, der ikke har valgret til

Folketinget, kan således efter gældende lovgivning få god-

kendt et partinavn med henblik på indsamling af vælgerer-

klæringer til brug for partianmeldelsen.

Efter Valgnævnets faste praksis kan en person ikke få god-

kendt mere end ét partinavn. Den nævnte praksis er begrun-

det i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere end ét

parti, jf. folketingsvalglovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Der er endvidere ikke fastsat regler om at offentliggøre op-

lysninger om indehaveren af et partinavn eller kontaktoplys-

ninger på partiet. Disse oplysninger udleveres efter anmod-

ning på baggrund af en vurdering af reglerne om aktindsigt i

lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven, jf.

lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer). Regler-

ne i offentlighedsloven indebærer, at der som udgangspunkt

ikke kan ske udlevering af de nævnte oplysninger, der –

medmindre de er offentliggjort af den pågældende selv – må

anses for fortrolige.

Efter det foreslåede

stk. 3, 1. pkt.,

kan enhver, der har valg-

ret til Folketinget, få godkendt højst et partinavn efter stk. 2,

1. pkt. Denne ændring vil indebære, at enhver, der har valg-

ret til Folketinget, kan få godkendt højst ét partinavn med

henblik på indsamling af vælgererklæringer for et nyt parti,

der ønsker at deltage i folketingsvalg.

Formålet med at få et partinavn godkendt er, at partiet kan

indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstil-

lingsberettiget til folketingsvalg, og at partiet herefter kan

opstille og få indvalgt kandidater i Folketinget. Valgbar til

Folketinget er enhver, som har valgret til dette, idet den på-

gældende dog samtidig skal opfylde et værdighedskrav, som

først påses af Folketinget efter et folketingsvalg, jf. grundlo-

vens § 30, stk. 1, og § 33. På den baggrund anser Social- og

Indenrigsministeriet det for naturligt, at reglerne om adgang

til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i

folketingsvalg følger reglerne om valgret til Folketinget.

I den foreslåede bestemmelse foreslås det, at kun personer,

der har valgret til Folketinget, kan få godkendt et partinavn

med henblik på indsamling af vælgererklæringer for nye

partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg. Valgret til

Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18

år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er

umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsval-

glovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold,

anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand, og

de pågældende vil på den baggrund bevare deres valgret ef-

ter § 1. Af folketingsvalglovens § 2 følger det af stk. 1, at

personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjenes-

te uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Endvi-

dere følger det af stk. 2, at følgende personer, der midlerti-

digt har taget ophold i udlandet, ligeledes anses for at have

fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tje-

neste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed

eller en herværende privat virksomhed eller forening, 2) per-

soner, der opholder sig i udlandet som ansat i en internatio-

nal organisation, hvoraf Danmark er medlem, 3) personer,

der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk

hjælpeorganisation, 4) personer, der opholder sig i udlandet

i uddannelsesøjemed, 5) personer, der opholder sig i udlan-

det af helbredsmæssige grunde, og 6) personer, der opholder

sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget

ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr.

1-5. Det er en betingelse for valgret efter folketingsvalglo-

vens § 2, stk. 2, at udlandsopholdet er midlertidigt. Valg-

nævnet har opstillet den retningslinje, at personer, der op-

holder sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i fol-

ketingsvalglovens § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke

overstiger 8 år, kan optages på valglisten. Ansøgere, der på

ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end

8 år, vil derfor som udgangspunkt ikke blive optaget på

valglisten. Derudover følger det af folketingsvalglovens § 2,

stk. 3, at personer, der opholder sig i udlandet, ligeledes an-

ses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende

tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Endelig følger

det af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, at en person, der sam-

lever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk.

1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de

pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller regi-

streret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelser-

ne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med

hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

Personer, der er registreret i det færøske folkeregister med

bopæl på Færøerne eller er bopælsregistreret i CPR med en

adresse i Grønland, har ikke valgret til Folketinget i Dan-

mark, idet de pågældende personer er omfattet af lov om

folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af

9. januar 2019, henholdsvis lov om folketingsvalg i Grøn-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

land, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 26. juni 2018, og såle-

des optages på valglisten til folketingsvalg i den del af riget,

hvor de har bopæl.

Ansøgeren vil skulle have valgret på ansøgningstidspunktet,

og kontrollen heraf vil blive foretaget på dette tidspunkt.

Der vil på den baggrund ikke uden særlig grund blive foreta-

get en kontrol af, om ansøgeren fortsat har valgret på afgø-

relsestidspunktet. Bliver Valgnævnet dog på afgørelsestids-

punktet bekendt med, at ansøgeren ikke længere har valgret,

kan nævnet give afslag på ansøgningen på den baggrund.

Hvis ansøgningen imødekommes, vil der endvidere ikke ske

en løbende kontrol af, om partinavneindehaveren fortsat har

valgret.

Kontrollen af, om ansøgeren har valgret, vil ske ved, at

Valgnævnet eller dettes sekretariat vil foretage opslag i CPR

for at kontrollere, om vedkommende opfylder de almindeli-

ge valgretsbetingelser (dansk indfødsret, myndighed og bo-

pælsregistrering i CPR), eller om vedkommende er optaget

på valglisten som følge af en afgørelse herom i henhold til

folketingsvalglovens § 2. En vælger, som hævder at være

omfattet af folketingsvalglovens § 2, men som ikke er opta-

get på valglisten efter reglerne herom i lovens § 16, må hen-

vises til at indgive ansøgning herom til de myndigheder, der

træffer afgørelse om optagelse på valglisten og afvente afgø-

relse heraf, inden den pågældende kan få godkendt et parti-

navn.

For personer, der er registreret som udrejst i Det Centrale

Personregister (CPR), vil det således være forudsætning, at

de er optaget på valglisten efter reglerne i folketingsvalglo-

vens § 16, stk. 1. Ellers vil det ikke være muligt at konstate-

re, at de har valgret, da personer, der udrejser af Danmark,

som udgangspunkt mister deres valgret til Folketinget. Kun

efter ansøgning og afgørelse fra ansøgerens tidligere bo-

pælskommune eller Valgnævnet kan de pågældende perso-

ner optages på valglisten. De nærmere regler for optagelse

på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset

ophold i udlandet, fremgår af bekendtgørelse nr. 1242 af 29.

oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af perso-

ner, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 12, stk. 2, at Valg-

nævnet træffer afgørelse om godkendelse af navne for nye

partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg. Reglerne om

Valgnævnets virksomhed fremgår af folketingsvalglovens §

17. Social- og Indenrigsministeriet stiller sekretariatsbetje-

ning til rådighed for Valgnævnet.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås det også, at hver

person kun kan få godkendt ét partinavn til folketingsvalg.

Dette er begrundet i, at der ikke ses at være hensyn, der tilsi-

ger, at den samme person kan have flere igangværende ind-

samlinger af vælgererklæringer med henblik på opstilling til

det samme valg. Ingen kan således opstille til folketingsvalg

for mere end ét parti.

Ønsker den pågældende person også at få godkendt et parti-

navn efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 1. pkt.,

med henblik på at deltage i Europa-Parlamentsvalg, vil den

pågældende dog kunne få godkendt forskellige partinavne til

de to valgtyper, hvis den pågældende person ønsker dette,

og hvis partinavnene i øvrigt kan godkendes efter de øvrige

regler herom i folketingsvalglovens §§ 12 og 13 og Europa-

Parlamentsvalglovens § 12, jf. folketingsvalglovens § 13.

Efter det foreslåede

stk. 3, 2. pkt.,

skal en ansøgning om

godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i

folketingsvalg, indgives på et ansøgningsskema, der er ud-

stedt af social- og indenrigsministeren. Derudover følger det

af det foreslåede

stk. 3, 3. pkt.,

at ansøgningen skal indehol-

de oplysning om navn og personnummer på ansøgeren og

navn og personnummer på en eventuel repræsentant udpeget

af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet.

Med den foreslåede regel i § 12, stk. 3, 5. pkt., om, at navnet

på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne

skal offentliggøres, vurderes det, at det er mest hensigts-

mæssigt, at det er obligatorisk for ansøgeren at anvende et

ansøgningsskema, som er udstedt af social- og indenrigsmi-

nisteren. For det første med henblik på at sikre, at ansøgeren

er klar over, at godkendelse af et partinavn indebærer, at

navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af

denne offentliggøres. For det andet med henblik på at sikre,

at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen

modtager vejledning i sikker kommunikation. For det tredje

med henblik på at sikre, at Valgnævnets sekretariat får de

fornødne oplysninger i forbindelse med indgivelsen af an-

søgningen.

Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på

deltagelse i folketingsvalg skal indgives til Valgnævnet via

Social- og Indenrigsministeriet, der sekretariatsbetjener

Valgnævnet. Ansøgning kan indgives via sikker digital post

(f.eks. via e-Boks), almindelig fysisk post eller via alminde-

lig e-mail. Ansøgningen anses for indgivet, når den er mod-

taget i ministeriet. Social- og Indenrigsministeriet vil gøre

ansøgningsskemaet frit tilgængeligt på sin hjemmeside.

Ansøgningsskemaet vil skulle indeholde alle de oplysninger,

der er nødvendige til behandlingen af sagen, herunder bl.a.

personnummer på ansøgeren med henblik på kontrol af an-

søgerens valgret og til brug for sikker kommunikation, navn

på ansøgeren, ansøgerens underskrift og ansøgerens kon-

taktoplysninger. Hvis det i stedet for ansøgerens navn er

navnet på en repræsentant for partiet, der skal offentliggø-

res, skal ansøgningsskemaet desuden indeholde navn, per-

sonnummer og underskrift fra vedkommende. Af hensyn til,

at uvedkommende ikke skal få adgang til oplysninger om

andre personer, vil repræsentanten kunne vælge at indsende

sit personnummer separat, f.eks. via sikker post (f.eks. e-

Boks), i stedet for at angive dette på ansøgningsskemaet,

hvis vedkommende ønsker dette. Repræsentanten vil blive

vejledt herom. Derudover skal ansøgningsskemaet fra So-

cial- og Indenrigsministeriets side indeholde eller bilægges

en vejledning om udfyldelse af skemaet og om sikker kom-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

munikation med Social- og Indenrigsministeriet samt inde-

holde en orientering om behandling af personoplysninger.

Angivelsen af oplysninger, som ansøgningen skal indeholde,

i det foreslåede stk. 3, 3. pkt., er ikke udtømmende. Ansøg-

ningsskemaet kan dermed angive andre typer af oplysninger,

som ansøgeren skal give for at kunne få sin sag behandlet.

Modtager Valgnævnet en ansøgning, der ikke er indgivet på

ansøgningsskemaet, kan Valgnævnets sekretariat afvise at

behandle sagen og henvise ansøgeren at indgive ansøgnin-

gen på ansøgningsskemaet.

Har ansøgeren ikke udfyldt alle skemaets felter og dermed

givet alle de oplysninger, som ansøgningsskemaet forudsæt-

ter, eller har ansøgeren givet forkerte eller ufuldstændige

oplysninger, kan Valgnævnets sekretariat meddele den på-

gældende, at behandlingen af sagen ikke kan påbegyndes el-

ler fortsættes, før ansøgeren har givet de manglende eller

rettet de fejlagtige oplysninger. Det kan f.eks. være ufuld-

stændige kontaktoplysninger, forkert angivelse af person-

nummer m.v. Er der alene tale om bagatelagtige fejl, kan

Valgnævnet behandle ansøgningen, hvis ansøgningen er un-

derskrevet, og nævnet i øvrigt vurderer, at oplysningerne er

tilstrækkelige.

Efter det foreslåede

stk. 3, 4. pkt.,

registrerer social- og in-

denrigsministeren snarest det godkendte partinavn i den di-

gitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed for vælgerne efter § 12, stk. 6, 1. pkt.

Det ses i praksis, at mange af de personer, der får godkendt

et partinavn af Valgnævnet, ikke begynder at indsamle væl-

gererklæringer. Imidlertid er formålet med reglerne om god-

kendelse af partinavne, at partierne kan indsamle vælgerer-

klæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget til

Folketinget, og at partierne og vælgerne kan være sikre på,

at hvis partiet opnår at blive opstillingsberettiget, kan dets

navn ikke forveksles med navnet på et andet opstillingsbe-

rettiget parti. Af hensyn til det samlede overblik for vælger-

ne – og at formålet med reglerne om godkendelse af parti-

navne er at indsamle vælgererklæringer – vurderes det at

være mest hensigtsmæssigt, at alle godkendte partinavne au-

tomatisk registreres i den digitale løsning.

Dette vil indebære, at når Valgnævnet har godkendt et parti-

navn efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1. pkt., vil So-

cial- og Indenrigsministeriet efterfølgende af egen drift regi-

strere partinavnet i den digitale løsning, som social- og in-

denrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter den

foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 6. Partiindehaveren vil herefter få en bekræftel-

se på, at partinavnet er oprettet i løsningen. Partiindehave-

rens samtykke til registreringen af partinavnet i løsningen er

ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte Social-

og Indenrigsministeriet at registrere partinavnet. I givet fald

må partiindehaveren henvises til at tilbagekalde ansøgnin-

gen om godkendelse.

Social- og Indenrigsministeriet skal efter bestemmelsen fo-

retage denne registrering af partinavnet »snarest«. Det for-

udsættes, at registreringen sker snarest efter, at Valgnævnet

har truffet afgørelse. Det vil som udgangspunkt kunne lade

sig gøre inden for en uge.

Meddeler partiindehaveren over for Social- og Indenrigsmi-

nisteriet, at partiet er nedlagt, vil ministeriet slette partiet i

løsningen, og alle de støttetilkendegivelser og vælgererklæ-

ringer, der er afgivet til partiet, vil blive slettet. Eventuelle

papirformularer, hvorpå vælgererklæringerne er afgivet, vil

blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede

stk. 3, 5. pkt.,

offentliggør social- og in-

denrigsministeren det fulde navn på indehaveren af et god-

kendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indeha-

veren samt kontaktoplysninger på partiet.

Uanset at oplysning om navnet på en partiindehaver må an-

ses for at være en følsom personoplysning, er der tungtve-

jende hensyn, der taler for, at navnet på en partiindehaver el-

ler en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. Formå-

let med at erklære sig som opstillingsberettiget parti må net-

op være at stille op til Folketinget og dermed at stille sig til

rådighed for vælgerne. På den baggrund må det anses for

naturligt, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der står

bag et parti – også for, at de kan tage stilling til, om de øn-

sker at støtte det pågældende parti ved at afgive en vælgerer-

klæring til partiet.

Med den foreslåede bestemmelse vil navnet på partiindeha-

veren blive offentliggjort, medmindre der i stedet er en re-

præsentant, der er udpeget af partiindehaveren, som gennem

sin underskrift på ansøgningsskemaet har samtykket til at

fremstå offentligt som repræsentant for partiet. Angiver par-

tiindehaveren ikke en repræsentant på ansøgningsskemaet,

eller har repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på

partiindehaveren, der vil blive offentliggjort. Den foreslåede

bestemmelse indebærer dermed, at det er et vilkår for at få

godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folke-

tingsvalg, at navnet på indehaveren eller en repræsentant ud-

peget af denne samt kontaktoplysninger på partiet offentlig-

gøres. Er ansøgeren ikke indforstået hermed, må ansøgeren

henvises til at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse.

Trækker en repræsentant udpeget af en partiindehaver sit

samtykke til offentliggørelse af sit navn tilbage, vil navnet

på partiindehaveren i stedet blive offentliggjort. Partiindeha-

verens samtykke til offentliggørelse af vedkommendes navn

i løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke

nægte Social- og Indenrigsministeriet at offentliggøre nav-

net. Giver ansøgeren ikke de oplysninger, der kræves, vil

der skulle meddeles afslag på ansøgningen om godkendelse

af et partinavn som følge af, at ansøgningen ikke indeholder

de oplysninger, der kræves for at behandle ansøgningen, jf.

det foreslåede § 12, stk. 3, 3. pkt. I forbindelse med indgi-

velse af ansøgningen om godkendelse af partinavn vil der

ske behørig vejledning om ovenstående.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Endelig bemærkes, at det alene er en betingelse, at partiind-

ehaveren har valgret til Folketinget, og at der således ikke

stilles krav om, at den repræsentant, som partiindehaveren

eventuelt har udpeget, ligeledes skal have valgret til Folke-

tinget.

Det fulde navn på partiindehaveren eller en repræsentant ud-

peget af denne skal forstås som den pågældendes juridiske

navn, dvs. alle vedkommendes for- og mellemnavne samt

vedkommendes efternavn i den form og udstrækning, dette

er registreret i CPR. Dette navn kan være forskelligt fra ved-

kommendes adresseringsnavn.

De foreslåede bestemmelser indebærer desuden, at kontakt-

oplysninger på partiet vil blive offentliggjort. Det kan være i

form af f.eks. en e-mailadresse eller en fysisk postadresse

samt eventuelt et telefonnummer. Et telefonnummer vil ikke

i sig selv være tilstrækkeligt.

Alle de nævnte oplysninger vil blive offentliggjort i den di-

gitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 4, henvises til af-

snit 3.2.1-3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 3, kan Valgnævnet efter ansøgning forlænge god-

kendelsen af et partinavn for 1 år regnet fra udløbet af den

tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der

inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse.

En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra ganske særli-

ge tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere god-

kendelse af partinavnet. Indgives ansøgning om forlængelse

af godkendelse senest ved udløbet af den tidligere godken-

delse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørel-

se om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Det fremgår af forarbejderne til den gældende § 12, stk. 3,

der blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketings-

tidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 som fremsat, side 674),

at en ansøgning om forlængelse indgivet med e-mail, fysisk

post eller på anden måde efter kontortids ophør eller på en

lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet den

følgende hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel herfra

skal fremkomsttidspunktet for en ansøgning om forlængelse,

som indgives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov om

Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse

nr. 801 af 13. juni 2016, hvorefter en ansøgning om forlæn-

gelse, som modtages efter kontortids ophør eller på en lør-

dag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet den på-

gældende dag.

Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit

3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer af § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bli-

ver stk. 4, 3. og 4. pkt., vil indebære, at en ansøgning om

forlængelse af godkendelse af et nyt partinavn, bortset fra

ganske særlige tilfælde, senest vil kunne indgives på dagen

for udløbet af den tidligere godkendelse, og at godkendel-

sen, såfremt ansøgning om forlængelse af godkendelse ind-

gives senest på dagen for udløbet af den tidligere godken-

delse, opretholdes, indtil der er truffet afgørelse om, hvor-

vidt ansøgningen kan imødekommes.

Med de foreslåede ændringer af § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt.,

der med lovforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 4, 3. og 4. pkt.,

vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning modta-

ges digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontor-

tids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, blive

anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post anses

for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for

ministeriet i postløsningen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital

Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 801 af

13. juni 2016 med en senere ændring). En ansøgning, der

bliver modtaget fysisk efter kontortids ophør eller på en lør-

dag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for

indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere bereg-

ningen af fremkomsttidspunktet, så fremkomsttidspunktet

beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt kommuni-

kationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår regelsæt-

tets frister falder. Med den foreslåede ændring skal ansøg-

ning om forlængelse således som hidtil være indgivet inden

udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller forlæn-

gelse af godkendelse af partinavnet. Fristerne vil som hidtil

også gælde, hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller

helligdag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 6

Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren

med hjemmel i folketingsvalglovens § 12, stk. 11, 1. pkt., i

tilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10 fastsætte reg-

ler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved

brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed. I bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar

2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmel-

delse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer er

det i § 2, stk. 1, fastsat, at anmeldelse for social- og inden-

rigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i folke-

tingsvalg, jf. § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, eller

Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 1, i lov om valg af dan-

ske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal ske ved brug af

den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stil-

ler til rådighed via www.vaelgererklaering.dk, jf. dog § 14,

stk. 1.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det væ-

sentligt at sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlig-

hed i valghandlingerne og i de processer, der knytter sig der-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

til. På den baggrund – og på baggrund af erfaringerne med

den gældende procedure for indsamling af vælgererklærin-

ger og den nuværende it-løsning til brug herfor – er det So-

cial- og Indenrigsministeriets opfattelse, at proceduren bør

ændres og som noget nyt foregå ved brug af et portalsystem.

Dette portalsystem vil udelukke den form for omgåelse af

den såkaldte eftertænksomhedsperiode, der har fundet sted i

flere tilfælde.

På den baggrund foreslås det i

§ 12, stk. 6, 1. pkt.,

at vælge-

rens afgivelse af vælgererklæring skal ske gennem en digital

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk. 7.

Efter den foreslåede bestemmelse vil partiernes indsamling

af vælgererklæringer herefter skulle ske ved anvendelse af et

digitalt system, som stilles til rådighed af social- og inden-

rigsministeren. Dette indebærer bl.a., at social- og indenrigs-

ministeren i henhold til lovforslagets § 3 efter lovens ikraft-

træden ikke uden en lovændring kan tage et digitalt system

til indsamling af vælgererklæringer ud af drift uden at erstat-

te det med et andet, uden for de tilfælde, der er omfattet af

det foreslåede § 12 b, nr. 6 og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Med henblik på at sikre, at proceduren for indsamling af

vælgererklæringer ikke kan omgås i strid med reglerne,

foreslås det, at den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren skal stille til rådighed for vælgerne, udformes

som en portal. Dette vil indebære, at de nye partiers indsam-

ling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og samlet

oversigt på en hjemmeside på internettet.

Den digitale løsning skal stilles til rådighed umiddelbart for

vælgerne. Dette vil indebære, at vælgerne frit vil kunne tilgå

portalen og kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt

samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklærin-

ger, og påbegynde processen for at afgive en vælgererklæ-

ring til det pågældende parti. Det er således ikke længere

nødvendigt – som det er tilfældet efter den gældende proce-

dure – at vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte

proceduren for afgivelse af en vælgererklæring.

Partierne får ikke adgang til systemet, og de vil derfor ikke

som i dag kunne invitere vælgerne til at afgive vælgererklæ-

ring gennem systemet. Partierne vil dog kunne henvise digi-

talt til portalen på partiets egen hjemmeside, sociale medier,

via e-mailinvitationer eller lignende.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 6 er det en forudsætning, at vælgeren har et

NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der er regi-

streret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kunne af-

give en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter

det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Er disse udlandsdanskere ikke

tilsluttet Digital Post, og er deres aktuelle udlandsadresse ik-

ke angivet i CPR, vil de dog hverken kunne modtage en på-

mindelse om, at der er forløbet 7 dage siden deres afgivelse

af støttetilkendegivelse eller kunne modtage en kvittering

for den endelige afgivelse af vælgererklæring.

Efter den foreslåede bestemmelse skal vælgerens afgivelse

af vælgererklæring ske gennem en digital løsning, medmin-

dre vælgeren er omfattet af det foreslåede stk. 7. Efter det

foreslåede stk. 7 vil vælgere, der er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget for obliga-

torisk tilslutning til Digital Post, kunne afgive en vælgerer-

klæring på en papirformular. Endvidere vil vælgere, der er

omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som er optaget på

valglisten, kunne afgive vælgererklæring på en papirformu-

lar. Er vælgeren ikke omfattet af det foreslåede stk. 7, vil

vælgeren således alene kunne afgive vælgererklæring gen-

nem den digitale løsning. Loven fraviger hermed på dette

punkt den forvaltningsretlige grundsætning om formfrihed

for borgerene ved deres henvendelser til offentlige myndig-

heder.

Social- og Indenrigsministeriet forventer at indgå aftale med

en it-leverandør om levering og løbende vedligeholdelse af

en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklærin-

ger. For så vidt angår databehandleraftale henvises til afsnit

3.3.2.

Alle vælgererklæringer, der afgives for et parti, skal være

registreret i den digitale løsning, uanset om de afgives efter

den digitale procedure, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt., eller

efter en papirbaseret procedure, jf. det foreslåede stk. 7, 5.

pkt., jf. stk. 6, 4. pkt. En vælgererklæring vil kun være gyl-

dig, såfremt vælgererklæringen er afgivet i overensstemmel-

se med reglerne i de foreslåede stk. 8-10.

De nærmere regler for funktionaliteten, udformningen og

anvendelsen af den nye digitale løsning vil blive fastsat ved

bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b, nr. 1,

der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsæt-

te regler om udformning af den digitale løsning, som social-

og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6,

1. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 6, 2. pkt.,

kan vælgeren kun afgive

vælgererklæring, såfremt vælgeren har identificeret sig gen-

nem den digitale løsning, jf. dog stk. 7.

For at en vælgererklæring kan afgives digitalt efter det fore-

slåede § 12, stk. 6, er det et krav efter det foreslåede § 12,

stk. 9, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at vælgeren mindst

7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den di-

gitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet

og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen.

Når der er gået 7 dage fra vælgerens afgivelse af støttetil-

kendegivelse, vil vælgeren med Digital Post modtage en på-

mindelse om, at vedkommende nu kan afgive sin vælgerer-

klæring.

Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 1. pkt., vil på den

baggrund indebære, at vælgeren ved afgivelse af en digital

vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal

identificere sig gennem den digitale løsning, som social- og

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det

foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren vil skulle identificere sig

gennem den digitale løsning første gang ved afgivelsen af

støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve

vælgererklæringen.

Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske

ved brug af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifika-

tionsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau

fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard, f.eks.

National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS),

der har til formål at skabe en fælles ramme for tillid til digi-

tale identiteter og digitale identitetstjenester.

Efter den foreslåede bestemmelse vil vælgerens afgivelse af

vælgererklæring skulle ske gennem en elektronisk identifi-

kation i den digitale løsning, medmindre vælgeren er omfat-

tet af adgangen til at afgive en papirbaseret vælgererklæring

efter det foreslåede stk. 7.

Den elektroniske identifikation vil ikke være den eneste be-

tingelse for at få registreret en gyldig vælgererklæring, idet

den digitale løsning i forbindelse med registreringen også

skal foretage en kontrol af, om vælgeren kan afgive en gyl-

dig vælgererklæring efter stk. 8-10, jf. det foreslåede stk. 6,

3. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 6, 3. pkt.,

kan vælgererklæringen

kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan

afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.

Bestemmelsen forudsætter, at den digitale løsning i forbin-

delse med registreringen vil foretage en kontrol af, om væl-

geren efter stk. 8-10 kan afgive en gyldig vælgererklæring.

Kontrollen vil også skulle ske i forbindelse med den efter-

følgende registrering af en vælgererklæring, der er afgivet

efter den papirbaserede procedure efter det foreslåede stk. 7.

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 5, der med lovforsla-

gets § 1, nr. 6, bliver stk. 8, skal vælgeren ved vælgererklæ-

ringens registrering i den digitale løsning opfylde betingel-

serne for valgret til Folketinget. Det foreslåede § 12, stk. 9,

jf. lovforslagets § 1, nr. 8, lovfæster den såkaldte eftertænk-

somhedsperiode. Bestemmelsen fastsætter, at vælgeren kun

kan afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren

mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen enten har

afgivet en støttetilkendegivelse gennem den digitale løsning

eller over for social- og indenrigsministeren har anmodet om

en papirformular. I det foreslåede § 12, stk. 10, 6. pkt., jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, fastsættes, at en vælger ikke kan af-

give vælgererklæring for det samme eller et andet parti, så

længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når

partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af parti-

et er gyldig, jf. stk. 11. I det foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt.,

jf. lovforslagets § 1, nr. 9, fastsættes, at en vælger kan træk-

ke sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet

for anmeldelsen af partiet.

Er betingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, overholdt,

og er der sket den fornødne identifikation af vælgeren, jf.

stk. 6, 2. pkt., registreres vælgererklæringen i den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Denne

registrering af vælgererklæringen i den digitale løsning er

ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Efter det foreslåede

stk. 6, 4. pkt.,

er en vælgererklæring kun

gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digita-

le løsning.

Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåe-

de stk. 6, 2. og 3. pkt., vil indebære, at en vælgererklæring

kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i den di-

gitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem

den digitale løsning eller gennem den papirbaserede proce-

dure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter det foreslåede stk. 8-10.

Efter det foreslåede § 12 b, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 15,

vil social- og indenrigsministeren kunne fastsætte regler om

kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af

en gyldig vælgererklæring er opfyldt.

Det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det

foreslåede § 6, 3. pkt., og § 12 b, nr. 3, vil på den baggrund

indebære, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i over-

ensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede

§ 12, stk. 8-10, samt de kontrolforanstaltninger, der er fast-

sat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 12 b, nr. 3,

ikke anses for gyldig og dermed ikke kan medregnes i det

antal gyldige vælgererklæringer, et parti skal indlevere i for-

bindelse med en anmeldelse efter § 12, stk. 1, for social- og

indenrigsministeren.

Efter det foreslåede

stk. 7, 1. pkt.,

kan vælgere, der er bo-

pælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som

er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter

regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra

offentlige afsendere, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgerer-

klæring over for social- og indenrigsministeren på en papir-

formular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der er bopælsregi-

streret i CPR. Se det foreslåede stk. 7, 2. pkt., om vælgere,

der er udrejst af landet og har valgret efter folketingsvalglo-

vens § 2. Enhver form for bopælsregistrering er omfattet af

bestemmelsen, herunder registrering af fast opholdssted og

registrering på høj vejkode, jf. nærmere CPR-lovens § 6,

stk. 2 og 4.

Baggrunden for udformningen af bestemmelsen har været,

at proceduren for afgivelse af vælgererklæring bør tilrette-

lægges med en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at

proceduren ikke kan omgås. Desuden viser de hidtidige er-

faringer med afgivelse af digitale vælgererklæringer – hvor

der med den nuværende procedure er fri adgang til at afgive

en papirbaseret vælgererklæring – at under 1 pct. af de af-

givne vælgererklæringer er afgivet efter den papirbaserede

procedure de seneste to år.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

På baggrund af erfaringerne med den gældende papirbasere-

de procedure for indsamling af vælgererklæringer og for at

sikre en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at procedu-

ren ikke kan omgås, er det Social- og Indenrigsministeriets

opfattelse, at adgangen til at benytte den papirbaserede pro-

cedure for afgivelse af vælgererklæring for vælgere, der er

bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), bør

afgrænses til vælgere, som er fritaget for obligatorisk tilslut-

ning til Digital Post.

På den baggrund er det efter bestemmelsen alene vælgere,

der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter

regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra

offentlige afsendere, der kan afgive vælgererklæring efter

denne procedure.

Efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsende-

re, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, fastsætter

finansministeren regler om fritagelse af fysiske personer fra

obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så

vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er omfattet

af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som

kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post di-

gitalt. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr.

1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer

fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Heri er det fast-

sat, at en fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital

Post, hvis personen ved personligt fremmøde, jf. bekendtgø-

relsens § 4, afgiver en underskrevet erklæring om at være

omfattet af mindst én af de følgende fritagelsesgrunde, jf.

bekendtgørelsens § 3. For det første, hvis personen har en

kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen

hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For

det andet, hvis personen har en fysisk funktionsnedsættelse,

hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende

Digital Post-løsningen. For det tredje, hvis personen har

manglende adgang til computer i eget hjem eller opholds-

sted. Med manglende adgang til computer sidestilles det for-

hold, at personen ikke i eget hjem eller opholdssted har ad-

gang til at bruge en computer. For det fjerde, hvis personen

er registreret i CPR som udrejst af Danmark. For det femte,

hvis personen ikke længere er registreret med fast bopæl el-

ler fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2,

men er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, jf.

CPR-lovens § 6, stk. 4. For det sjette, hvis sproglige barrie-

rer bestående i manglende beherskelse af dansk gør det

svært for personen at anvende Digital Post-løsningen. For

det syvende, hvis personen har praktiske vanskeligheder ved

at skaffe den offentlige digitale signatur NemID (f.eks. på

grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræ-

sentation, hvor NemID kan udleveres). For det ottende, hvis

personens bopæl er beliggende i et område, hvor der ikke er

adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet down-

streamhastighed på mindst 512 kbit/s.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgerer-

klæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved

bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b, nr. 4,

der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsæt-

te regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol,

opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af

vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter §

12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævn-

te gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over

for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive

en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også

undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede

§ 12, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil en vælger

kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, så-

fremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæ-

ringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet

om en papirformular med henblik på at afgive en vælgerer-

klæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmod-

ning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller

via telefonen.

Social- og Indenrigsministeriet vil kontrollere, at vælgeren

er bopælsregistreret i CPR, og at vælgeren er fritaget for ob-

ligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post. Endvidere vil

Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at vælgeren ikke

har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det

tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælge-

ren om, hvordan en vælgererklæring kan trækkes tilbage.

Opfylder vælgeren ovenstående betingelser, vil Social- og

Indenrigsministeriet sende en papirformular, der er god-

kendt af social- og indenrigsministeren, til vælgerens adres-

se. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om væl-

gerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil på for-

mularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende

ønsker at støtte, datere og underskrive formularen og ind-

sende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på

registrering i den digitale løsning. Vælgeren vil have pligt til

at benytte den formular, som Social- og Indenrigsministeriet

har godkendt, ved afgivelsen af vælgererklæringen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformula-

ren retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet

kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede

stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet

skal herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løs-

ning, jf. det foreslåede stk. 7, 4. pkt. En vælgererklæring vil

kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i

den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. det

foreslåede stk. 6, 4. pkt.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog

kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det

foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække

vælgererklæringen tilbage.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 7, 1. pkt., at trække sin vælgererklæring tilba-

ge, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigs-

ministeriet. Social- og Indenrigsministeriet vil derefter sen-

de en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigs-

ministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til

vælgerens adresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen

af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødven-

dige oplysninger på formularen, datere og underskrive for-

mularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet.

En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil blive slettet i

den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgerer-

klæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede

stk. 7, 2. pkt.,

kan vælgere, der er omfat-

tet af folketingsvalglovens § 2 (udlandsdanskere), og som er

optaget på valglisten, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgerer-

klæring over for social- og indenrigsministeren på en papir-

formular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 6 vil det være en forudsætning, at vælgeren

har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der

er registreret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kun-

ne afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Er disse udlandsdan-

skere ikke tilsluttet Digital Post, og er deres aktuelle ud-

landsadresse ikke angivet i CPR, vil de dog hverken kunne

modtage en påmindelse om, at der er forløbet 7 dage siden

deres afgivelse af støttetilkendegivelse, eller kunne modtage

en kvittering for den endelige afgivelse af vælgererklæring.

Har disse vælgere ikke et NemID, vil de være afskåret fra at

afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løs-

ning. Det er på den baggrund nødvendigt at fastsætte en pa-

pirbaseret fremgangsmåde for afgivelse af vælgererklæring

for udlandsdanskere, der bevarer deres valgret til Folketin-

get.

På den baggrund er det efter den foreslåede bestemmelse

alene vælgere, der har valgret efter folketingsvalglovens § 2,

jf. § 1, der vil kunne afgive vælgererklæring efter denne pro-

cedure.

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,

er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre

vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Ef-

ter folketingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset

udlandsophold, anses for at have fast bopæl i riget i valg-

mæssig forstand, og de pågældende vil på den baggrund be-

vare deres valgret efter § 1. Af folketingsvalglovens § 2 føl-

ger det af stk. 1, at personer, der er ansat i den danske stat

og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast

bopæl i riget. Endvidere følger det af stk. 2, at følgende per-

soner, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, ligeledes

anses for at have fast bopæl i riget: 1) Personer, der er ud-

sendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk

offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed

eller forening, 2) personer, der opholder sig i udlandet som

ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er

medlem, 3) personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i ud-

landet af en dansk hjælpeorganisation, 4) personer, der op-

holder sig i udlandet i uddannelsesøjemed, 5) personer, der

opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde, og 6)

personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til

tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer,

der er nævnt i nr. 1-5. Det er en betingelse for valgret efter

folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at udlandsopholdet er mid-

lertidigt. Valgnævnet har opstillet den retningslinje, at per-

soner, der opholder sig i udlandet af en af de årsager, der er

nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og hvis udlandsop-

hold ikke overstiger 8 år, kan optages på valglisten. Ansøge-

re, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i

mere end 8 år, vil derfor som udgangspunkt ikke blive opta-

get på valglisten. Derudover følger det af folketingsvalglo-

vens § 2, stk. 3, at personer, der opholder sig i udlandet, li-

geledes anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter

at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Ende-

lig følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, at en per-

son, der samlever på fælles bopæl med en person, der er om-

fattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget,

såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab

eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder be-

tingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partner-

skab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden

udrejsen.

For afgivelse af vælgererklæring til folketingsvalg vil det

være en betingelse for udlandsdanskere, at den pågældende

vælger er optaget på folketingsvalglisten. Herved sikres, at

den kompetente danske myndighed ved optagelsen på valg-

listen har taget stilling til, at vedkommende har valgret, og

at det er markeret i CPR, at vedkommende er optaget på

valglisten. I alle tilfælde vil det kræve, at den pågældende

har ansøgt herom.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter folketingsval-

glovens § 2, dvs. for personer med dansk indfødsret, der,

uanset at de opholder sig i udlandet, har bevaret en sådan

ganske særlig tilknytning til riget, at de anses for at have fast

bopæl i riget i grundlovens forstand, kan indgives til hver en

tid i forhold til folketingsvalget, blot afgørelsen om optagel-

se træffes 7 dage før valget, jf. nærmere folketingsvalglo-

vens § 18, stk. 6, og bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober

2018 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der

har valgret uanset ophold i udlandet. Afgørelse om optagel-

se på denne valgliste træffes af den kommune, hvor ansøge-

ren var bopælsregistreret i CPR forud for udrejsen, hen-

holdsvis af Valgnævnet, hvis ansøgeren har haft ophold i

udlandet i mere end 4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvor-

vidt betingelserne i § 2 er opfyldt, jf. nærmere folketingsval-

glovens § 16. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund

af oplysningerne i CPR.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævn-

te gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive

en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også

undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede

stk. 9, 2. pkt., vil en vælger kun kunne afgive en gyldig væl-

gererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før

afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og inden-

rigsministeren har anmodet om en papirformular med hen-

blik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmod-

ning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller

via telefonen.

Social- og Indenrigsministeriet vil gennem opslag i CPR

kontrollere, at vælgeren er omfattet af folketingsvalglovens

§ 2 og er optaget på valglisten. Er vælgeren ikke optaget på

valglisten, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælge-

ren om processen herfor.

Opfylder vælgeren ovenstående betingelser, vil Social- og

Indenrigsministeriet sende en papirformular, der er god-

kendt af social- og indenrigsministeren, til vælgerens ud-

landsadresse. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning

om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil

på formularen skulle angive navnet på det parti,

vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive for-

mularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet

med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren

vil have pligt til at benytte den formular, som Social- og In-

denrigsministeriet har godkendt, ved afgivelsen af vælgerer-

klæringen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformula-

ren retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet

kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede

stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet

registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale løsning,

jf. det foreslåede stk. 7, 4. pkt. En vælgererklæring vil kun

være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den

digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. det fore-

slåede stk. 6, 4. pkt.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at

vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i

løsningen. Er det tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeri-

et vejlede vælgeren om, hvordan en vælgererklæring træk-

kes tilbage.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog

kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det

foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække

vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 7, 2. pkt., at trække sin vælgererklæring tilba-

ge, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigs-

ministeriet. Social- og Indenrigsministeriet skal derefter sen-

de en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigs-

ministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til

vælgerens udlandsadresse. Der er ingen formkrav for frem-

sættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive

de nødvendige oplysninger på formularen, datere og under-

skrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigs-

ministeriet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil

blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvor-

på vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgerer-

klæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved

bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b, nr. 4,

der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsæt-

te regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol,

opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af

vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter §

12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 7, 3. pkt.,

skal en vælgererklæring,

der er afgivet efter 1. eller 2. pkt., være forsynet med de op-

lysninger, der forlanges på papirformularen, herunder væl-

gerens fulde navn og personnummer, og skal være dateret

og underskrevet af vælgeren.

Det foreslåede stk. 7, 3. pkt., vil således udgøre den fornød-

ne hjemmel til, at Social- og Indenrigsministeriet stiller krav

om, at vælgeren skal oplyse sit fulde navn og personnummer

som betingelse for, at vedkommende kan afgive en papirba-

seret vælgererklæring. Disse oplysninger vil være nødvendi-

ge for at sikre, at der gennem den nye digitale løsning sker

den fornødne identifikation af vælgeren.

Vælgeren vil selv skulle angive navnet på det parti,

vedkommende ønsker at støtte, på formularen.

Angivelsen af oplysninger, som formularen kan indeholde, i

det foreslåede stk. 7, 3. pkt., er ikke udtømmende. Formula-

ren kan dermed angive andre typer af oplysninger, som væl-

geren skal give for at kunne afgive vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Modtager Social- og Indenrigsministeriet en formular, hvor

ikke alle de fornødne oplysninger er angivet, vil ministeriet

kunne afvise at registrere vælgererklæringen efter det fore-

slåede stk. 7, 4. pkt. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor

angivelsen af navnet på det parti, vedkommende ønsker at

støtte, er tvetydig, eller der er angivet mere end ét partinavn.

Vælgeren vil selv skulle underskrive formularen, hvorpå en

vælgererklæring afgives. En underskrift i hånden eller en

underskrift via en digital signatur, der entydigt identificerer

underskriveren, vil opfylde kravet. Underskrift via fuldmagt

vil ikke være tilstrækkelig. En formular, der ikke er under-

skrevet, vil ikke blive behandlet.

Efter det foreslåede

stk. 7, 4. pkt.,

registrerer social- og in-

denrigsministeren herefter vælgererklæringen i den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed efter stk. 6, 1. pkt.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Bestemmelsen vil både gælde for vælgererklæringer afgivet

efter det foreslåede stk. 7, 1. og 2. pkt.

Med udtrykket »herefter« menes, at Social- og Indenrigsmi-

nisteriets registrering af vælgererklæringen i den digitale

løsning først vil kunne finde sted, når vælgererklæringen er

afgivet under iagttagelse af den procedure, der er fastlagt i

stk. 7 og i de regler, der er fastsat i medfør af bemyndigel-

sesbestemmelsen i § 12 b, jf. § 1, nr. 15.

Efter det foreslåede

stk. 7, 5. pkt.,

finder stk. 6, 3. og 4. pkt.,

tilsvarende anvendelse.

Efter det foreslåede stk. 6, 3. pkt., kan en vælgererklæring

kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan

afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.

Henvisningen til det foreslåede stk. 8-10 i det foreslåede stk.

6, 3. pkt., vil indebære, at vælgeren ved vælgererklæringens

registrering i den digitale løsning skal opfylde betingelserne

for valgret til Folketinget, jf. det foreslåede § 12, stk. 8, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7. Derudover vil det indebære, at væl-

geren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt

vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen

over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en

papirformular, jf. det foreslåede § 12, stk. 9, 2. pkt., jf. lov-

forslagets § 1, nr. 8. Endelig vil det indebære, at en vælger

ikke kan afgive vælgererklæring for det samme eller et an-

det parti, så længe vælgerens erklæring er gyldig, eller, når

partiet er anmeldt efter § 12, stk. 1, så længe anmeldelsen af

partiet er gyldig, jf. § 12, stk. 11, og at en vælger kun frem

til tidspunktet for anmeldelsen af partiet kan trække sin væl-

gererklæring tilbage, jf. det foreslåede § 12, stk. 10, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 9.

Er betingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, overholdt,

og er der sket den fornødne identifikation af vælgeren, jf.

stk. 6, 2. pkt., vil vælgererklæringen blive registreret i den

digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt.

Efter det foreslåede stk. 6, 4. pkt., vil en vælgererklæring

kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i

den digitale løsning. Dette vil også gælde for papirbaserede

vælgererklæringer.

Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåe-

de stk. 6, 2. og 3. pkt., vil indebære, at en vælgererklæring

kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i den di-

gitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem

den digitale løsning eller gennem den papirbaserede proce-

dure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter det foreslåede stk. 8-10.

Efter det foreslåede § 12 b, nr. 3, kan social- og indenrigs-

ministeren fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i §

12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er

opfyldt.

Det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det

foreslåede § 6, 3. pkt., og § 12 b, nr. 3, vil på den baggrund

indebære, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i over-

ensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede

§ 12, stk. 8-10, samt de kontrolforanstaltninger, der er fast-

sat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 12 b, nr. 3,

ikke anses for gyldig og dermed ikke vil kunne medregnes i

det antal gyldige vælgererklæringer, et parti skal indlevere i

forbindelse med en anmeldelse efter § 12, stk. 1, for social-

og indenrigsministeren.

En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgerer-

klæringen er registreret i den digitale løsning, jf. det foreslå-

ede stk. 7, 5. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

De foreslåede ændringer af reglerne vil alene vedrøre proce-

duren for indsamling af vælgererklæringer og vil ikke i øv-

rigt have betydning for reglerne om godkendelse af parti-

navne ud over de teknisk prægede justeringer af reglerne om

godkendelse af partinavne, der foreslås i lovforslagets § 1,

nr. 4.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 6, henvises til af-

snit 3.1.2.1-3.1.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 5, skal vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylde

betingelserne for valgret til Folketinget.

Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 12, stk. 5,

der bliver stk. 8, vil indebære, at ordene »ved erklæringens

afgivelse« ændres til »ved erklæringens registrering i den di-

gitale løsning«. Tidspunktet for, hvornår vælgeren skal op-

fylde betingelsen om valgret, vil hermed blive ændret fra

ved vælgererklæringens afgivelse til ved vælgererklærin-

gens registrering i den digitale løsning. Dette skyldes, at det

i det foreslåede § 12, stk. 6, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets §

1, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun kan registreres

i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig

vælgererklæring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring

kun er gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den

digitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 12, stk. 6,

4. pkt., til stk. 8, vil indebære, at vælgeren skal opfylde be-

tingelsen om valgret, for at vælgererklæringen kan registre-

res i den digitale løsning. På den baggrund forekommer det

hensigtsmæssigt at fastsætte, at kontrollen heraf skal ske på

tidspunktet for registreringen.

Det foreslås på den baggrund, at § 12, stk. 5, der bliver stk.

8, bliver ændret, så det følger af bestemmelsen, at vælgeren

ved erklæringens registrering i den digitale løsning skal op-

fylde betingelserne for valgret til Folketinget.

I praksis vil den digitale løsning til indsamling af vælgerer-

klæringer blive tilrettelagt sådan, at kontrollen af, om vælge-

ren har valgret, vil blive foretaget både på tidspunktet for

vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og på tidspunk-

tet for registrering af vælgerens endelige afgivelse af vælge-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

rerklæring. Dette sker med henblik på at sikre et hensigts-

mæssigt flow for vælgeren, således at vedkommende ikke

oplever at kunne afgive støttetilkendegivelse til et parti, men

senere bliver nægtet at afgive endelig vælgererklæring, når

dette kunne have været undgået ved at foretage en kontrol af

valgret på tidspunktet for afgivelse af støttetilkendegivelsen.

Af samme hensyn vil der også blive foretaget en kontrol af

vælgerens valgret på tidspunktet for vælgerens anmodning

om at afgive en vælgererklæring efter en af de papirbaserede

procedurer i det foreslåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 7, henvises til af-

snit 3.1.2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren

med hjemmel i folketingsvalglovens § 12, stk. 11, nr. 2,

fastsætte regler om forløb af en periode mellem vælgerens

støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige

afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt.

Ved bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse

af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og

indsamling af vælgererklæringer er det for afgivelse af en

digital vælgererklæring fastsat i § 5, stk. 2, at partiet skal re-

gistrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, og når

der er forløbet 7 dage fra registreringen, modtager vælgeren

en e-mail fra den digitale løsning. E-mailen indeholder et

link, der sammen med vælgerens digitale signatur skal be-

nyttes for at få adgang til løsningen. Tilsvarende er det for

afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring fastsat i § 7,

stk. 2, at en vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret væl-

gererklæring, først skal afgive en støttetilkendegivelse til

partiet i form af vælgerens CPR-nummer. Støttetilkendegi-

velsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal sikre, at

oplysninger om vælgeren behandles efter reglerne i person-

dataloven, nu databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven, herunder at vælgeren ved afgivelse af støttetil-

kendegivelsen samtidig giver udtrykkeligt samtykke til, at

partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere

dem i den digitale løsning.

Det foreslås, at der i § 12 indsættes et nyt stk. 9, der fastsæt-

ter, at en vælger kun kan afgive en gyldig vælgererklæring

efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af

vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet

en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved

afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger vil kun kun-

ne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt

vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen

over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en

papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring

efter stk. 7.

Dette vil indebære, at der skal forløbe en periode (en efter-

tænksomhedsperiode) på 7 dage mellem vælgerens første

bekræftelse af sin støtte til et parti og vælgerens anden be-

kræftelse af sin støtte til det pågældende parti, og at der skal

gælde en eftertænksomhedsperiode både ved digitalt og pa-

pirmæssigt afgivne vælgererklæringer.

Herved sikres, at det står klarere for vælgeren, at der er tale

om en bindende handling, der afskærer vælgeren fra at støtte

andre partier og danner grundlag for et partis anmeldelse

som opstillingsberettiget over for social- og indenrigsmini-

steren.

For en vælgererklæring afgivet digitalt efter det foreslåede §

12, stk. 6, vil overholdelsen af den såkaldte eftertænksom-

hedsperiode skulle sikres ved, at vælgeren efter det foreslåe-

de stk. 9, 1. pkt., to gange med mindst 7 dages mellemrum

skal identificere sig gennem løsningen. Vælgeren skal iden-

tificere sig gennem den digitale løsning første gang ved af-

givelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgi-

velsen af selve vælgererklæringen. Når der er gået 7 dage

fra vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse, vil vælgeren

med Digital Post modtage en påmindelse om, at

vedkommende nu kan afgive sin vælgererklæring.

Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske

ved brug af NemID (eller et fremtidigt elektronisk identifi-

kationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau

fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks.

NSIS)).

For en vælgererklæring afgivet efter en papirbaseret proce-

dure i det foreslåede § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., vil overhol-

delsen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode skulle sik-

res ved, at vælgeren efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt.,

mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæring har anmo-

det Social- og Indenrigsministeriet om en papirformular

med henblik på at afgive en vælgererklæring.

De nærmere regler for overholdelse af eftertænksomhedspe-

rioden fastsættes i bekendtgørelse med hjemmel i det fore-

slåede § 12 b, nr. 4, efter hvilken social- og indenrigsmini-

steren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, be-

handling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og

tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklærin-

ger, der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk.

6, og af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular

efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Det følger af det foreslåede § 12, stk. 6, 3. og 4. pkt., at en

vælgererklæring kun vil kunne registreres i den digitale løs-

ning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun vil være

gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registreret i den di-

gitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 12, stk. 6, 3.

pkt., til det foreslåede stk. 9 vil dermed indebære, at en væl-

gererklæring kun vil kunne registreres i den digitale løsning

og kun vil være gyldig, hvis eftertænksomhedsperioden som

fastlagt i stk. 9 har været overholdt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 8, henvises til af-

snit 3.1.2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Det følger af den gældende bestemmelse i folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 1, 1. pkt., at inden et nyt parti påbegynder

indsamling af vælgererklæringer, skal partiets navn godken-

des af Valgnævnet. Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2,

2. pkt., gælder godkendelsen i 3 år regnet fra godkendelsens

dato. Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt., kan

Valgnævnet efter ansøgning forlænge godkendelsen af parti-

navnet for 1 år regnet fra udløbet af den tidligere godkendel-

se, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne pe-

riode vil blive foretaget partianmeldelse. Efter folketingsval-

glovens § 12, stk. 3, 2. pkt., kan forlængelse i helt særlige

tilfælde ske flere gange.

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 6, 1. pkt., er en vælgererklæring gyldig i 18 måneder

fra datoen for afgivelsen. Efter denne periode skal vælgerer-

klæringen tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er af-

givet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsmi-

nisteren, jf. stk. 8. En vælger kan ikke afgive vælgererklæ-

ring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter

stk. 6, 1. pkt., er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter

stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7.

En vælger kan dog frem til tidspunktet for anmeldelsen af

partiet trække sin vælgererklæring tilbage. En vælgererklæ-

ring, der efter stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal tilintet-

gøres.

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 7, er en anmeldelse af et parti gyldig indtil afholdel-

se af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måne-

der fra anmeldelsens dato.

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ik-

ke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe god-

kendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gæl-

der, og derefter tilintetgøres.

De gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk.

6 og 8, foreslås nyaffattet og sammenskrevet som § 12, stk.

10, i folketingsvalgloven.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 1. pkt.,

at en vælgerer-

klæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen

i den digitale løsning.

Bestemmelsen vil indebære, at tidspunktet for, hvornår gyl-

dighedsperioden for vælgererklæringen begynder at løbe, vil

blive ændret fra datoen for afgivelsen til datoen for registre-

ringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. I det

foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6,

fastsættes, at en vælgererklæring kun vil være gyldig, så-

fremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

På den baggrund forekommer det hensigtsmæssigt at fast-

sætte, at gyldighedsperioden for vælgererklæringen vil be-

gynde at løbe fra dette tidspunkt. Dette vil endvidere inde-

bære, at gyldighedsperioden for digitale og papirbaserede

vælgererklæringer ensrettes, idet bestemmelsen vil gælde

for alle vælgererklæringer, uanset om de er afgivet digitalt

eller ved brug af en papirbaseret metode.

For så vidt angår længden af gyldighedsperioden af en væl-

gererklæring, er der tale om en videreførelse af den gælden-

de bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt.,

hvoraf det følger, at en vælgererklæring ikke kan medreg-

nes, såfremt den er afgivet 18 måneder eller mere før anmel-

delsen af partiet.

Vælgererklæringens gyldighed vil indebære,

vælgerer-

klæringen i tilfælde af partiets foretagelse af partianmeldelse

vil kunne medregnes i det antal vælgererklæringer, en parti-

anmeldelse skal ledsages med for, at partiet kan stille op til

folketingsvalg, jf. den gældende bestemmelse i folketings-

valglovens § 12, stk. 1,

vælgeren, så længe vælgererklæ-

ringen er gyldig, ikke vil kunne afgive erklæring for et andet

parti, jf. det foreslåede stk. 10, 6. pkt., og

vælgererklærin-

gen, så længe vælgererklæringen er gyldig, vil forblive regi-

streret i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 10, 7. pkt.

Efter udløbet af vælgererklæringens gyldighed vil vælgerer-

klæringen blive slettet i den digitale løsning, og en eventuel

papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil bli-

ve tilintetgjort, jf. det foreslåede stk. 10, 8. pkt.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 2. pkt.,

at vælgererklæ-

ringen dog kun er gyldig, så længe godkendelsen af partiets

navn gælder, jf. stk. 2 og 4.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af den gældende bestem-

melse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, hvorefter en gyldig

vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf.

stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn el-

ler anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at gyldighedsperioden for væl-

gererklæringen på 18 måneder fra datoen for registreringen i

den digitale løsning, jf. 1. pkt., vil blive afkortet, såfremt

gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn udlø-

ber før 18 måneder fra datoen for vælgererklæringens regi-

strering i den digitale løsning. Bestemmelsen er alene en be-

stemmelse om afkortning af vælgererklæringens gyldigheds-

periode. Udløber gyldighedsperioden for godkendelsen af

partiets navn efter 18 måneder fra datoen for vælgererklæ-

ringens registrering i den digitale løsning, vil vælgererklæ-

ringens gyldighedsperiode fortsat udløbe 18 måneder efter

datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løs-

ning.

Gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn er

fastsat i folketingsvalglovens § 12, stk. 2, og § 12, stk. 3, der

med lovforslagets § 1, nr. 4, bliver til § 12, stk. 4. Gyldig-

hedsperioden er 3 år regnet fra godkendelsens dato med mu-

lighed under visse betingelser for forlængelse for 1 år, i helt

særlige tilfælde flere gange.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 3. pkt.,

at en vælger kan

trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tids-

punktet for anmeldelsen af partiet.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Der er tale om en videreførelse af det gældende § 12, stk. 6,

4. pkt., idet det dog med tilføjelsen af »dog kun frem til tids-

punktet for anmeldelsen af partiet« er tydeliggjort, at der

kun vil være mulighed for at trække sin vælgererklæring til-

bage frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Efter det foreslåede stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis, vil en

vælger hermed ikke kunne afgive vælgererklæring for et an-

det parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæ-

ring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til folketings-

valg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og hvis anmeldel-

sen stadig er gyldig, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der

med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11. I denne situation

vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage.

Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at fore-

tage en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at

anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælge-

rerklæringer.

Muligheden for at trække en vælgererklæring tilbage indtil

tidspunktet for anmeldelsen af partiet vil gælde, uanset om

vælgererklæringen er afgivet digitalt gennem den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., eller om den er

afgivet efter en af de papirbaserede procedurer i det foreslå-

ede § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 4. pkt.,

at vælgererklæ-

ringen herefter ikke er gyldig.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende ret. En væl-

gererklæring, der efter § 12, stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage,

skal tilintetgøres, jf. § 12, stk. 6, 5. pkt.

Bestemmelsen vil sammenholdt med det foregående 3. pkt.

indebære, at vælgererklæringen ikke er gyldig, når vælgeren

har benyttet sig af adgangen til efter 3. pkt. at trække vælge-

rerklæringen tilbage. Tilbagetrækning af vælgererklæringen

efter 3. pkt. vil kun kunne ske frem til tidspunktet for anmel-

delsen af partiet.

Med bestemmelsen bliver det fastslået, at vælgererklærin-

gen, når vælgererklæringen er trukket tilbage, ikke længere

vil være gyldig. At vælgererklæringen ikke længere er gyl-

dig, vil indebære,

vælgererklæringen i tilfælde af partiets

foretagelse af partianmeldelse ikke vil kunne medregnes i

det antal vælgererklæringer, en partianmeldelse skal ledsa-

ges af, for at partiet kan stille op til folketingsvalg,

vælge-

ren frit vil kunne afgive erklæring for et andet parti, jf. det

foreslåede stk. 10, 6. pkt., modsætningsvis, og

vælgerer-

klæringen vil blive slettet i den digitale løsning, og en even-

tuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil

blive tilintetgjort, jf. det foreslåede stk. 10, 8. pkt.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 5. pkt.,

at såfremt partiet

har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren, og så-

fremt vælgererklæringen efter 1.-4. pkt. er gyldig på tids-

punktet for partianmeldelsen, vedbliver vælgererklæringen

at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf.

stk. 11.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende ret. Efter

udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode (18 måne-

der fra vælgererklæringens afgivelse i den digitale løsning)

vil vælgererklæringen skulle tilintetgøres, medmindre væl-

gererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for so-

cial- og indenrigsministeren, jf. det gældende § 12, stk. 6, 2.

pkt. En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har truk-

ket tilbage, jf. stk. 6, vil skulle opbevares, så længe godken-

delsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder,

og tilintetgøres derefter, jf. det gældende § 12, stk. 8.

Det vil være en betingelse for vælgererklæringens fortsatte

gyldighed, at partiet har anmeldt sig for social- og indenrigs-

ministeren med det antal fornødne vælgererklæringer, som

kræves efter folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og at vælge-

rerklæringen efter det foreslåede stk. 10, 1.-4. pkt. stadig er

gyldig på anmeldelsestidspunktet. Der må på anmeldelses-

tidspunktet ikke være forløbet mere end 18 måneder fra væl-

gererklæringens registrering i den digitale løsning, Valg-

nævnets godkendelse af partiets navn må ikke være udløbet,

jf. § 12, stk. 2 og 4, og vælgererklæringen må i den forløbne

periode ikke være trukket tilbage af vælgeren.

Det fastslås under disse betingelser, at vælgererklæringen vil

vedblive at være gyldig, dvs. at vælgererklæringen fortsat er

forsynet med den gyldighed, vælgererklæringen havde på

anmeldelsestidspunktet. Om retsvirkningen af vælgererklæ-

ringens gyldighed henvises til bemærkningerne til 1. pkt.

Vælgererklæringen vil efter det foreslåede 5. pkt. kun beva-

re sin gyldighed, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig,

dvs. frem til afholdelse af førstkommende folketingsvalg,

dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folke-

tingsvalglovens § 12, stk. 7, der med forslagets § 1, nr. 8,

bliver stk. 11.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 6. pkt.,

at en vælger ikke

kan afgive erklæring for det samme eller et andet parti, så

længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af det gældende § 12,

stk. 6, 3. pkt., hvorefter en vælger ikke kan afgive vælgerer-

klæring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring ef-

ter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1,

så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7.

Bestemmelsen vil indebære, at vælgeren bliver bundet af sin

vælgererklæring på tidspunktet for registreringen i den digi-

tale løsning. En vælger vil dermed kun kunne deltage i an-

meldelsen af ét parti pr. valgtype ad gangen.

Vælgeren vil dog frem til tidspunktet for anmeldelsen af

partiet kunne trække sin erklæring tilbage, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 12, stk. 10, 3. pkt., se ovenfor. Er det parti,

vælgeren har afgivet vælgererklæring for, ikke anmeldt som

opstillingsberettiget til folketingsvalg, vil vælgeren således

kunne trække sin vælgererklæring tilbage. Har vælgeren

imidlertid ikke trukket sin vælgererklæring tilbage, vil væl-

geren være bundet af sin vælgererklæring og vil være afskå-

ret fra at afgive vælgererklæring for et andet parti.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 6. pkt., vil inde-

bære, at en vælger, der har afgivet vælgererklæring for et

parti, ikke kan afgive vælgererklæring for et andet parti,

hvis der endnu ikke er forløbet 18 måneder siden vælgerer-

klæringens registrering i det digitale system, hvis Valgnæv-

nets godkendelse af partiets navn stadig gælder, og hvis væl-

geren ikke har trukket sin vælgererklæring tilbage.

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 6. pkt., vil desu-

den indebære, at en vælger ikke vil kunne afgive vælgerer-

klæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgi-

vet vælgererklæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget

til folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og

hvis anmeldelsen stadig er gyldig, jf. folketingsvalglovens §

12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11. En

vælger vil således ikke kunne afgive vælgererklæring for et

andet parti, hvis det parti, vælgeren allerede har afgivet væl-

gererklæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til fol-

ketingsvalg, og hvis anmeldelsen fortsat er gyldig. I denne

situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæ-

ring tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10,

3. pkt., modsætningsvis. Det forudsættes, at partiet opfylder

betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse som op-

stillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det for-

nødne antal gyldige vælgererklæringer.

Endvidere vil en vælger ikke efter det foreslåede stk. 10, 6.

pkt., kunne afgive vælgererklæring for det samme parti, så

længe der endnu ikke er forløbet 18 måneder fra vælgerer-

klæringens registrering i det digitale system, jf. § 12, stk. 10,

1. pkt., og partiet endnu ikke er anmeldt som opstillingsbe-

rettiget til folketingsvalg, medmindre vælgeren trækker sin

vælgererklæring tilbage.

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 6. pkt., vil her-

udover indebære, at en vælger ikke vil kunne afgive vælge-

rerklæring for det samme parti, hvis partiet er anmeldt efter

§ 12, stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf.

folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1,

nr. 8, bliver stk. 11. En vælger vil således heller ikke kunne

afgive vælgererklæring for det samme parti, hvis partiet er

anmeldt efter § 12, stk. 1, og har startet en ny indsamling af

vælgererklæringer, jf. det foreslåede § 12, stk. 12, 1. pkt., jf.

lovforslagets § 1, nr. 11. I denne situation vil vælgeren ikke

kunne trække sin vælgererklæring tilbage, da partiet har an-

meldt sig som opstillingsberettiget til folketingsvalg, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 3. pkt. Det forudsæt-

tes, at partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldig

anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er

ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer, og

at anmeldelsen fortsat er gyldig, jf. folketingsvalglovens §

12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11.

Vælgeren vil i alle tilfælde alene kunne have én gyldig væl-

gererklæring ad gangen registreret i den digitale løsning,

uanset om den er afgivet digitalt eller ved brug af en af de

papirbaserede procedurer.

Det følger modsætningsvis af bestemmelsen, at vælgeren frit

vil kunne afgive erklæring for et andet parti, når der enten er

forløbet 18 måneder efter vælgererklæringens registrering i

det digitale system, uden at partiet i mellemtiden har an-

meldt sig, eller når godkendelsen af partiets navn ikke læn-

gere er gyldig, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig,

eller når vælgeren forinden en eventuel partianmeldelse har

trukket vælgererklæringen tilbage, eller når partianmeldel-

sen ikke længere gælder.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 7. pkt.,

at en vælgerer-

klæring forbliver registreret i den digitale løsning, så længe

vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig.

Bestemmelsen er en præcisering af gældende ret. Efter den

gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8,

der med lovforslagets § 1, nr. 11, bliver til stk. 13, skal en

gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket til-

bage, jf. det gældende stk. 6, opbevares, så længe godken-

delsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder,

og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at en vælgererklæring vil for-

blive registreret i den digitale løsning,

så længe

der endnu

ikke er forløbet 18 måneder fra vælgererklæringens registre-

ring i den digitale løsning,

så længe

godkendelsen af partiets

navn gælder, og så længe vælgeren ikke i mellemtiden har

trukket vælgererklæringen tilbage. Er partiet inden da an-

meldt efter § 12, stk. 1, vil vælgererklæringen dog forblive

registreret i den digitale løsning,

så længe

anmeldelsen af

partiet er gyldig.

Bestemmelsen vil hermed for partier, der ikke er anmeldt ef-

ter folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., indebære, at en

vælgererklæring ikke kan forblive registreret i en længere

periode end 18 måneder fra vælgererklæringens registrering

i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 10, 1. pkt., og

vælgererklæringens registreringsperiode vil blive afbrudt,

såfremt perioden for godkendelse eller forlængelse af god-

kendelse af partinavnet er udløbet, jf. det foreslåede 2. pkt.,

eller såfremt vælgeren inden udløbet af vælgererklæringens

gyldighedsperiode har trukket vælgererklæringen tilbage, jf.

det foreslåede 3. pkt.

Bestemmelsen vil hermed endvidere indebære, at hvis parti-

et er anmeldt efter folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 1. pkt.,

vil vælgererklæringen skulle forblive registreret i den digita-

le løsning, så længe anmeldelsen af partiet gælder. Dette vil

gælde, uanset om vælgererklæringens gyldighedsperiode ef-

ter det foreslåede § 12, stk. 10, 1. pkt., er udløbet, og uanset

om perioden for godkendelse eller forlængelse af godken-

delse af partinavnet er udløbet. Anmeldelsen af et parti er

gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg,

dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folke-

tingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8,

bliver stk. 11. En vælger vil ikke kunne trække en vælgerer-

klæring tilbage, der er afgivet for et parti, der har anmeldt

sig efter § 12, stk. 1, 1. pkt., jf. det foreslåede § 12, stk. 10,

3. pkt., modsætningsvis.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 8. pkt.,

at en vælgerer-

klæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, slettes i

den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå

vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.

Bestemmelsen er en præcisering af gældende ret. Efter udlø-

bet af vælgererklæringens gyldighedsperiode (18 måneder

fra vælgererklæringens afgivelse i den digitale løsning) skal

vælgererklæringen tilintetgøres, medmindre vælgererklærin-

gen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og in-

denrigsministeren, jf. den gældende bestemmelse i § 12, stk.

6, 2. pkt. En vælgererklæring, der efter den gældende be-

stemmelse i § 12, stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal tilin-

tetgøres, jf. den gældende bestemmelse i § 12, stk. 6, 4. pkt.

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ik-

ke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe god-

kendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gæl-

der, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at en vælgererklæring vil skulle

slettes i den digitale løsning, når der er forløbet 18 måneder

fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning,

uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig som opstil-

lingsberettiget, jf. det foreslåede 1. pkt. sammenholdt med 5.

pkt. En vælgererklæring vil endvidere skulle slettes i den di-

gitale løsning, når godkendelsen af partiets navn udløber in-

den udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode, uden

at partiet i mellemtiden har anmeldt sig som opstillingsbe-

rettiget, jf. det foreslåede 1. og 2. pkt. sammenholdt med 5.

pkt. En vælgererklæring vil desuden skulle slettes i den digi-

tale løsning, når vælgeren inden anmeldelsen af partiet træk-

ker vælgererklæringen tilbage, jf. det foreslåede 3. pkt. En

vælgererklæring vil endelig skulle slettes i den digitale løs-

ning, når anmeldelsen af partiet ikke længere er gyldig, jf.

det foreslåede 5. pkt.

Der er herved tale om en fravigelse af offentlighedslovens §

15 om pligt for forvaltningsmyndigheder til at journalisere

dokumenter, der modtages eller afsendes som led i admini-

strativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, i

det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sags-

behandlingen i øvrigt.

I de tilfælde, hvor en vælgererklæring bliver slettet i den di-

gitale løsning, vil bestemmelsen indebære, at en eventuel

papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil bli-

ve tilintetgjort.

Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren

stiller til rådighed efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt.,

påtænkes indrettet sådan, at systemet i videst muligt omfang

automatisk vil slette vælgererklæringen, når vælgererklærin-

gen ikke længere er gyldig efter det foreslåede stk. 10.

Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt efter, at

godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet er

udløbet, eller efter at vælgeren har trukket sin vælgererklæ-

ring tilbage, tilintetgøre den papirformular, hvorpå vælgerer-

klæringen er afgivet. Vælgeren vil dog kunne påbegynde

processen for afgivelse af en ny vælgererklæring, straks den

tidligere vælgererklæring er slettet i den digitale løsning,

selv om Social- og Indenrigsministeriet eventuelt ikke end-

nu har tilintetgjort den papirformular, hvorpå den tidligere

vælgererklæring var afgivet.

Nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af vælge-

rerklæringer kan fastsættes af social- og indenrigsministeren

ved bekendtgørelse efter det foreslåede § 12 b. Der henvises

i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 9, henvises til af-

snit 3.1.2.2-3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende § 12, stk. 7, der bliver stk. 11, er en an-

meldelse af et parti gyldig indtil afholdelse af førstkommen-

de folketingsvalg, dog mindst 18 måneder fra anmeldelsens

dato. Det fremgår ikke direkte af ordlyden af bestemmelsen

eller andre steder i folketingsvalgloven, om en partianmel-

delse kan tilbagekaldes eller fornyes. Efter Social- og Inden-

rigsministeriets opfattelse kan et parti, der har anmeldt sig

som opstillingsberettiget parti for social- og indenrigsmini-

steren, efter de gældende regler ikke tilbagekalde partian-

meldelsen eller indgive en ny partianmeldelse.

Med den foreslåede ændring vil det blive lovfæstet udtryk-

keligt i folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der bliver stk. 11,

at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyl-

dig, ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Det forhold, at

en partianmeldelse ikke kan tilbagekaldes, vil ikke ændre

ved, at et parti, der har foretaget partianmeldelse, men som

ikke ønsker at stille op til folketingsvalg, kan undlade at stil-

le kandidater op til valg efter reglerne i folketingsvalglovens

kapitel 6. Et parti, der har foretaget partianmeldelse, men

som ikke ønsker at stille op til folketingsvalg, vil således ik-

ke behøve at tilbagekalde partianmeldelsen.

Med den foreslåede ændring vil det endvidere blive lovfæ-

stet udtrykkeligt i folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der bli-

ver stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af

partiet er gyldig, ikke vil kunne indgive en ny partianmel-

delse. Partiet vil dog kunne påbegynde en ny indsamling af

vælgererklæringer i anmeldelsesperioden med henblik på at

indgive en ny partianmeldelse efter udløbet af den tidligere

partianmeldelse. Om reglerne for påbegyndelse af en ny ind-

samling af vælgererklæringer for et parti, der allerede har en

gyldig partianmeldelse, henvises til lovforslagets § 1, nr. 11,

med tilhørende bemærkninger.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet æn-

dringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 11

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal et

nyt partis navn godkendes af Valgnævnet, inden partiet på-

begynder en indsamling af vælgererklæringer til brug for

indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til

folketingsvalg. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra god-

kendelsens dato. En anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i

folketingsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende

folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens

dato, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der bliver stk. 11.

Det er i den gældende lovgivning ikke udtrykkeligt fastsat,

om et parti, der er anmeldt efter § 12, stk. 1, kan foretage en

fornyet indsamling af vælgererklæringer i anmeldelsesperio-

den. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et

anmeldt parti kan påbegynde en ny indsamling af vælgerer-

klæringer. Påbegyndelsen af en ny indsamling af vælgerer-

klæringer kræver dog en fornyet godkendelse af partinavnet,

idet en godkendelse af et partinavn sker med henblik på par-

tiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivel-

sen af en partianmeldelse og således har udtømt sit formål,

når partianmeldelsen er indgivet.

Med det foreslåede § 12, stk. 12, vil det blive udtrykkeligt

lovfæstet, at et parti, der er anmeldt for social- og indenrigs-

ministeren, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyl-

dig, kan få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2,

med henblik på at påbegynde en ny indsamling af vælgerer-

klæringer inden for en ny treårig periode. Godkendelsen vil

kunne forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Det foreslåede § 12, stk. 12, vil indebære, at et anmeldt parti

kun efter en ny godkendelse af partinavnet kan påbegynde

en ny indsamling af vælgererklæringer, uanset om den tidli-

gere godkendelse af partinavnet endnu ikke er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på den situ-

ation, hvor et nyt parti på grundlag af en indgivet partian-

meldelse har stillet op til et folketingsvalg, men ikke er ble-

vet repræsenteret i Folketinget. I den situation kan partiet

have en berettiget interesse i at sikre sig, at partiet ikke først

den dag, hvor anmeldelsen udløber, kan igangsætte en ny

indsamling.

Idet partiet har foretaget en partianmeldelse, vil reglerne om

karenstid i folketingsvalglovens § 12, stk. 4, 1. pkt., ikke

finde anvendelse i denne situation, og reglerne om karenstid

vil dermed ikke være til hinder for, at partiet kan få samme

partinavn godkendt på ny uden at afvente en periode på 1 år

efter udløbet af den tidligere godkendelse.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet æn-

dringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ik-

ke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe god-

kendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gæl-

der, og derefter tilintetgøres.

De gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk.

6 og 8, foreslås nyaffattet og sammenskrevet som § 12, stk.

10, i folketingsvalgloven, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk.

10, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 13

Det er ikke i det gældende regelsæt fastsat, at antallet af par-

tiernes indsamlede vælgererklæringer offentliggøres.

Det nuværende it-system til brug for indsamling af vælge-

rerklæringer er ikke rettet mod offentligheden, og det frem-

går hverken, hvilke partier der indsamler vælgererklæringer,

eller det antal gyldige vælgererklæringer, de aktuelt har ind-

samlet.

Social- og Indenrigsministeriet udleverer på baggrund af

reglerne i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013

om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) efter

anmodning oplysning om antallet af vælgererklæringer, et

parti har indsamlet. Efter fast praksis offentliggør Social- og

Indenrigsministeriet endvidere i starten af hver måned på

ministeriets hjemmeside en oversigt over partiernes aktuelle

antal indsamlede vælgererklæringer.

Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert

enkelt parti har til formål at sikre den fornødne gennemsig-

tighed og offentlighed i partiernes arbejde for at blive opstil-

lingsberettiget.

På den baggrund foreslås det, at der i § 12 indsættes et nyt

stk. 14, der vil fastsætte, at social- og indenrigsministeren

løbende i den digitale løsning offentliggør antallet af vælge-

rerklæringer for hvert enkelt parti. Med bestemmelsen vil

det blive sikret, at der gennem den digitale løsning vil ske

offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert

parti.

Efter det foreslåede § 12, stk. 14, vil der herefter i den digi-

tale løsning blive offentliggjort det aktuelle antal vælgerer-

klæringer for hvert parti, hvis partinavn er registreret i den

digitale løsning, herunder for partier, der er anmeldt for so-

cial- og indenrigsministeren efter § 12, stk. 1, og for partier,

der slet ikke har indsamlet nogen vælgererklæringer endnu.

Offentliggørelsen vil ske løbende, dvs. med så hurtige inter-

valler, som den digitale løsning muliggør.

Enhver vil dermed kunne følge med i det aktuelle antal væl-

gererklæringer for hvert enkelt parti til folketingsvalg på

portalen. Dette vil gælde for både digitale og papirbaserede

vælgererklæringer for hvert enkelt parti, men opgjort som et

samlet antal vælgererklæringer for partiet. Derimod vil an-

tallet af støttetilkendegivelser, dvs. antallet af personer, der

har gennemført den første del af proceduren for afgivelse af

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

digital vælgererklæring, hvor de har bekræftet støtten til par-

tiet en gang med NemID, men ikke endeligt afgivet vælge-

rerklæringen, ikke umiddelbart blive offentliggjort på porta-

len, jf. dog nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 15. For papir-

procedurerne vil vælgerne i forbindelse med anmodningen

om papirformularen ikke skulle oplyse Social- og Indenrigs-

ministeriet om, hvilket parti de ønsker at støtte, og derfor vil

en sådan papirbaseret støttetilkendegivelse for partiet ikke

kunne registreres eller offentliggøres.

Partierne får ikke adgang til systemet, og de vil derfor alene

kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer

via den offentligt tilgængelige portal ligesom alle andre.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, at der i folke-

tingsvalgloven indsættes en ny § 12 b, hvor det i nr. 5 fast-

sættes, at social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til

at fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger

om et partis indsamling af vælgererklæringer end antallet af

vælgererklæringer. Andre oplysninger om et partis indsam-

ling af vælgererklæringer kunne f.eks. være oplysning om

antallet af støttetilkendegivelser afgivet til partiet og oplys-

ning om andelen af et partis indsamling af vælgererklærin-

ger, der er afgivet efter en papirbaseret procedure m.v.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 13, henvises til af-

snit 3.1.2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 10, fastsætter social- og indenrigsministeren regler

om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintet-

gørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gæl-

dende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 11, kan

social- og indenrigsministeren i tilknytning til regler fastsat i

medfør af § 12, stk. 10, fastsætte regler om, at indsamlingen

af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. So-

cial- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse reg-

ler om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt

system, 2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetil-

kendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse

af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhent-

ning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til

brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte betingelse

er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der indgår i det

digitale system, herunder oplysninger, der indhentes fra Det

Centrale Personregister (CPR), og 5) opbevaring og tilintet-

gørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.

Den foreslåede ophævelse af folketingsvalglovens § 12, stk.

10 og 11, er en konsekvensændring som følge af det foreslå-

ede § 1, nr. 15, hvor det foreslås, at bemyndigelsen til at

fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrørende

procedurerne for afgivelse af vælgererklæring og for ud-

formningen af den digitale løsning til brug herfor udskilles

som en særskilt bestemmelse i § 12 b i folketingsvalgloven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, for så vidt angår

det nærmere indhold af bemyndigelsen i det foreslåede § 12

b i folketingsvalgloven.

Til nr. 15

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 10, fastsætter social- og indenrigsministeren regler

om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintet-

gørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gæl-

dende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 11, kan

social- og indenrigsministeren i tilknytning til regler fastsat i

medfør af § 12, stk. 10, fastsætte regler om, at indsamlingen

af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. So-

cial- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse reg-

ler om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt

system, 2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetil-

kendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse

af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhent-

ning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til

brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte betingelse

er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der indgår i det

digitale system, herunder oplysninger, der indhentes fra Det

Centrale Personregister (CPR), og 5) opbevaring og tilintet-

gørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.

Med det foreslåede § 1, nr. 15, foreslås det, at bemyndigel-

sen til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold

vedrørende fremgangsmåden for afgivelse af vælgererklæ-

ring og for udformningen af den digitale løsning til brug

herfor udskilles som en særskilt bestemmelse, der indsættes

i folketingsvalgloven som § 12 b.

Social- og indenrigsministeren vil ikke være forpligtet til at

udnytte bemyndigelsen i alle dets enkelte elementer. Det

vurderes, når den nye digitale løsninger blevet teknisk ud-

viklet, og tiden er inde til ibrugtagningen af den nye digitale

løsning. Det forudsættes, at de fornødne regler, særligt med

hensyn til de nærmere procedurer for kontrol, tilbagetræk-

ning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og

vælgererklæringer, er udstedt i medfør af bemyndigelsen,

når social- og indenrigsministeren vælger at sætte de rele-

vante bestemmelser i loven i kraft, jf. lovens § 3.

Bemyndigelsen skal udnyttes i overensstemmelse med de

øvrige foreslåede bestemmelser i loven.

Efter det foreslåede

nr. 1

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte regler om udformning af den digitale løsning, som

social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12,

stk. 6, 1. pkt.

Med udtrykket »udformning« sigtes til indretningen af den

digitale løsning med henblik på betjening af de vælgere og

partiindehavere, der ønsker at benytte løsningen, og håndte-

ring, opbevaring og sletning af de oplysninger, som bruger-

ne indtaster i løsningen. Bemyndigelsen vil omfatte løsnin-

gens tekniske specifikationer og de enkelte skridt i den pro-

cedure, der skal følges for at benytte løsningen, såvel for re-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

gistrering af partinavn som registrering af en støttetilkende-

givelse, vælgererklæring og tilbagetrækning af vælgererklæ-

ring, jf. herved også nr. 4.

Det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at den digi-

tale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rå-

dighed for vælgerne, skal udformes som en portal, således at

samtlige nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil

fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på

internettet, som vælgerne frit kan tilgå, og hvor vælgerne frit

kan vælge det parti, de ønsker at støtte, og påbegynde pro-

cessen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende

parti.

Vælgerens afgivelse af vælgererklæring vil efter det foreslå-

ede § 12, stk. 6, 1. pkt., skulle ske gennem den digitale løs-

ning, medmindre vælgeren er omfattet af det foreslåede stk.

7, hvorefter vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale

Personregister (CPR), og som er fritaget for obligatorisk til-

slutning til Digital Post, og vælgere, der er omfattet af folke-

tingsvalglovens § 2, og som er optaget på valglisten, kan af-

give vælgererklæring på en papirformular.

Med henblik på at kunne håndtere sikkerhedsmæssige ud-

fordringer eller generelt videreudvikle den digitale løsning i

takt med den teknologiske udvikling er det afgørende, at So-

cial- og Indenrigsministeriet kan foretage tekniske justerin-

ger af løsningen uden at skulle ændre lovgrundlaget. Den

nærmere udformning af den digitale løsning, som social- og

indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1.

pkt., er dermed ikke egnet til at blive fastsat direkte i loven.

Dette gælder f.eks. reguleringen af de enkelte skridt i proce-

duren for afgivelse af en digital vælgererklæring og de tek-

niske specifikationer for løsningen. Social- og Indenrigsmi-

nisteriet vurderer på den baggrund, at det er væsentligt, at de

nærmere regler for udformningen af den digitale løsning

fastsættes ved bekendtgørelse.

Efter det foreslåede

nr. 2

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte regler om identifikation af vælgeren ved afgivelse

af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring.

Det foreslåede § 12, stk. 6, 2. pkt., og § 12, stk. 9, 1. pkt., vil

indebære, at vælgeren ved afgivelse af en digital vælgerer-

klæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal identificere

sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigs-

ministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåe-

de stk. 6, 1. pkt. Vælgeren vil skulle identificere sig gennem

den digitale løsning, første gang ved afgivelsen af støttetil-

kendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælge-

rerklæringen.

Med henblik på at kunne håndtere eventuelle sikkerheds-

mæssige udfordringer er det afgørende, at Social- og Inden-

rigsministeriet kan ændre måden, hvorpå vælgeren elektro-

nisk skal identificere sig i løsningen.

Social- og indenrigsministeren vil efter det foreslåede § 12

b, nr. 2, kunne fastsætte regler om identifikationen af vælge-

ren både ved vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og

ved vælgerens afgivelse af vælgererklæring. Vælgerens

identifikation i den digitale løsning vil skulle ske ved brug

af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmid-

del med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i

henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS).

Efter det foreslåede

nr. 3

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 12, stk.

8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt,

herunder indhentning af oplysninger fra Det Centrale Per-

sonregister (CPR) til brug for denne kontrol.

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver stk. 8, vil

vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning

skulle opfylde betingelserne for valgret til Folketinget.

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,

er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre

vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Ef-

ter folketingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset

udlandsophold, anses for at have fast bopæl i riget i valg-

mæssig forstand. Det gælder bl.a. personer, der er ansat i

den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og

personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet og

f.eks. er udsendt for at gøre tjeneste for en dansk hjælpeor-

ganisation eller opholder sig i udlandet af helbredsmæssige

grunde m.v. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælge-

re, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, skal indberet-

tes til CPR i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørel-

se nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketings-

valglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlan-

det.

Efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens§

12, stk. 9, der lovfæster den såkaldte eftertænksomhedsperi-

ode, vil vælgeren kun kunne afgive en gyldig vælgererklæ-

ring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af væl-

gererklæringen enten har afgivet en støttetilkendegivelse

gennem den digitale løsning eller over for social- og inden-

rigsministeren har anmodet om en papirformular.

Efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens §

12, stk. 10, 1. pkt., vil en vælgererklæring være gyldig i 18

måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning.

Efter det foreslåede stk. 10, 2. pkt., vil vælgererklæringen

dog kun være gyldig, så længe godkendelsen af partiets

navn gælder, jf. stk. 2 og 4. Efter det foreslåede stk. 10, 3.

og 4. pkt., vil en vælger kunne trække sin erklæring tilbage,

dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, og

vælgererklæringen vil herefter ikke være gyldig. Efter det

foreslåede stk. 10, 5. pkt., vil gælde, at hvis partiet har an-

meldt sig for social- og indenrigsministeren på et tidspunkt,

hvor vælgererklæringen stadig er gyldig, vedbliver vælge-

rerklæringen at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet

er gyldig, jf. stk. 11. Efter det foreslåede stk. 10, 6. pkt., vil

en vælger ikke kunne afgive erklæring for det samme eller

et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt.

er gyldig. Efter det foreslåede stk. 10, 7. pkt., vil en vælge-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

rerklæring forblive registreret i den digitale løsning, så læn-

ge vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig. Efter det

foreslåede stk. 10, 8. pkt., vil en vælgererklæring, der efter

1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, blive slettet i den digitale

løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæ-

ringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede nr. 3 vil social- og indenrigsministeren

kunne fastsætte regler om udformningen og fremgangsmå-

den for kontrollen af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for

afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt. Bemyndi-

gelsen omfatter såvel fastsættelsen af kontrolforanstaltnin-

ger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives gennem

den digitale løsning efter § 12, stk. 6, som fastsættelsen af

kontrolforanstaltninger for så vidt angår vælgererklæringer,

der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2.

pkt. Bemyndigelsen omfatter også fastsættelsen af kontrol-

foranstaltninger for afgivelsen af en støttetilkendegivelse, jf.

også herved nr. 4.

Til brug for kontrollen af, om valgretsbetingelsen i § 12, stk.

5, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver stk. 8, er opfyldt,

kan der indhentes oplysninger fra Det Centrale Personregis-

ter (CPR). Efter det foreslåede nr. 3 vil social- og indenrigs-

ministeren også kunne fastsætte regler om den indhentelse

af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), der

skal ske til brug for den ovennævnte kontrol.

Med bestemmelsen bliver social- og indenrigsministeren

dermed bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om op-

slag i Det Centrale Personregister (CPR) i forbindelse med

indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt sy-

stem. Bemyndigelsen vil både omfatte den kontrol af valg-

ret, der skal foretages for digitale vælgererklæringer afgivet

efter det foreslåede § 12, stk. 6, og den kontrol, der skal ske

af papirbaserede vælgererklæringer afgivet efter det foreslå-

ede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt. Bemyndigelsen vil også omfat-

te fremgangsmåden for og indholdet af den kontrol, der skal

ske i forbindelse med afgivelse af en støttetilkendegivelse,

jf. herved også nr. 4.

Om baggrunden for det foreslåede § 12 b, nr. 3, henvises til

afsnit 3.1.2.8 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede

nr. 4

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte nærmere regler om udformning, håndtering, be-

handling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og

tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklærin-

ger, der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk.

6, og som afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1.

eller 2. pkt.

Bemyndigelsen vil både omfatte vælgererklæringer, der af-

gives gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og væl-

gererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12,

stk. 7, 1. eller 2. pkt. Bemyndigelsen vil også omfatte støtte-

tilkendegivelser, der afgives efter det foreslåede § 12, stk. 9,

dvs. både støttetilkendegivelser, der afgives digitalt, og støt-

tetilkendegivelser, der i form af en anmodning til Social- og

Indenrigsministeriet om en papirformular afgives som led i

den papirbaserede procedure.

Bemyndigelsen vil omfatte regler om udformningen af støt-

tetilkendegivelser og vælgererklæringer, herunder hvilke op-

lysninger disse skal indeholde, i hvilken rækkefølge oplys-

ningerne skal afgives, og om fremgangsmåden for afgivel-

sen af disse oplysninger.

Bemyndigelsen vil omfatte regler om håndtering og behand-

ling af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, dvs. reg-

ler om enhver disposition i forbindelse med håndteringen af

støttetilkendegivelser og vælgererklæringer. Bemyndigelsen

omfatter såvel dispositioner, der foretages i selve løsningen,

som dispositioner, der foretages af de aktører, der betjener

løsningen.

Bemyndigelsen vil dermed omfatte enhver form for behand-

ling, som udtrykket er defineret i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 4, nr. 2, dvs. enhver aktivitet eller række af akti-

viteter – med eller uden brug af automatisk behandling –

som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-

ger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, or-

ganisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller æn-

dring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved trans-

mission, formidling eller enhver anden form for overladelse,

samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse. Be-

kendtgørelsen, der udstedes i medfør af det foreslåede § 12

b, vil dermed præcisere behandlingen af personoplysninger

inden for rammerne af det nationale råderum.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om be-

handling af de oplysninger, der indgår i det digitale system,

herunder de oplysninger der indhentes fra Det Centrale Per-

sonregister (CPR), jf. herved også det foreslåede § 12 b, nr.

3. Se nærmere om hjemmel til den behandling af persono-

plysninger, som vil finde sted ved indsamling af vælgerer-

klæringer ved brug af et digitalt system, i afsnit 3.3.1 i de al-

mindelige bemærkninger.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om kon-

trollen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er

afgivet efter den digitale eller papirbaserede procedure. So-

cial- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om indhol-

det af og fremgangsmåden for kontrollen, herunder om kon-

trollen af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af

en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder om indhent-

ning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR),

jf. herved nr. 3.

Social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om

den nærmere fremgangsmåde for opbevaring af vælgerer-

klæringer i overensstemmelse med reglerne i det foreslåede

§ 12, stk. 10, hvorefter en gyldig vælgererklæring, som væl-

geren ikke har trukket tilbage, vil skulle opbevares, så længe

godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet

gælder. For så vidt angår de papirbaserede vælgererklærin-

ger skal reglerne fastsat i medfør heraf sikre, at papirformu-

larerne – når oplysningerne derfra er registreret i systemet

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

og dermed undergivet samme sikkerhed som de digitalt af-

givne – bliver opbevaret aflåst og sikret mod uvedkommen-

des adgang.

Social- og indenrigsministeren vil endvidere kunne fastsætte

regler om fremgangsmåden for, hvordan en vælger, der har

afgivet en digital vælgererklæring efter det foreslåede § 12,

stk. 6, eller en papirbaseret vælgererklæring efter det fore-

slåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt., kan trække sin vælgererklæ-

ring tilbage efter det foreslåede § 12, stk. 10, 3. pkt.

Social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om

den nærmere fremgangsmåde for sletning af vælgererklærin-

ger i den digitale løsning i overensstemmelse med reglerne i

det foreslåede § 12, stk. 10, dvs. i de tilfælde, hvor der enten

er forløbet 18 måneder fra datoen for erklæringens afgivel-

se, eller godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af

partiet ikke længere gælder, eller vælgeren har trukket sin

vælgererklæring tilbage.

Social- og indenrigsministeren vil endvidere kunne fastsætte

regler om den nærmere fremgangsmåde for tilintetgørelse af

de papirformularer, hvorpå vælgererklæringer efter det fore-

slåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt., er afgivet. For så vidt angår

de papirbaserede vælgererklæringer skal reglerne fastsat i

medfør heraf så vidt muligt sikre, at papirformularerne afgi-

ves direkte fra den enkelte vælger til Social- og Indenrigs-

ministeriet. Social- og indenrigsministeren vil dog i den for-

bindelse kunne pålægge partierne at foretage tilintetgørelse

af de papirformularer, som partierne tilfældigvis måtte være

i besiddelse af.

Efter det foreslåede

nr. 5

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger om

et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er

angivet i det foreslåede § 12, stk. 14.

Efter det foreslåede § 12, stk. 14, skal social- og indenrigs-

ministeren løbende i den digitale løsning offentliggøre antal-

let af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.

Andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæ-

ringer kunne f.eks. være oplysning om antallet af støttetil-

kendegivelser afgivet til partiet, oplysning om andelen af et

partis indsamling af vælgererklæringer, der er afgivet efter

en papirbaseret procedure m.v.

Efter det foreslåede

nr. 6

kan social- og indenrigsministeren

endvidere fastsætte regler om midlertidig suspension af den

digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for af-

givelse af vælgererklæring på en papirformular efter § 12,

stk. 7, 1. eller 2. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en så-

dan suspension, og fremgangsmåden herfor.

Sådanne afgørende hensyn kan f.eks. være til stede, hvis

portalsystemet i en konkret situation viser sig fejlbehæftet,

mærkbart ustabilt eller i øvrigt ikke fungerer hensigtsmæs-

sigt, eller at procedurerne for afgivelse af en papirbaseret

vælgererklæring ikke fungerer efter hensigten.

Der vil også kunne være tale om tilfælde, hvor der kan kon-

stateres forsøg på snyd med den digitale løsning eller en pa-

pirbaseret procedure for afgivelse af vælgererklæring, uden

at det kan henregnes til et parti, der dermed vil kunne sankti-

oneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Eu-

ropa-Parlamentsvalglovens § 11 a. Det kan f.eks. være til-

fældet, hvis systemet eller anden kritisk infrastruktur, som

systemet anvender, f.eks. CPR eller offentlig Digital Post

(f.eks. e-Boks), er under angreb fra hackere eller på anden

vis er udsat for manipulation eller omgåelse. Endvidere vil

det kunne være tilfælde, hvor statens servere eller anden væ-

sentlig offentlig infrastruktur er udsat for angreb eller ned-

brud på en måde, der skaber mistillid til systemet. Endvidere

kan det være aktuelt i tilfælde, hvor en handling kan henreg-

nes til et parti, men hvor retsbruddet hverken er groft eller

gentagent og dermed ikke er tilstrækkeligt grundlag til at

sanktionere det pågældende parti efter folketingsvalglovens

§ 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, eller hvor

et stort antal partier på samme tid foretager indsamling af

vælgererklæringer på en måde, der kan sanktioneres efter

reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11 a.

I de nævnte tilfælde vil social- og indenrigsministeren efter

det foreslåede nr. 6 have hjemmel til midlertidigt at suspen-

dere den digitale løsning, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed, og/eller procedurerne for afgivelse af

vælgererklæring på en papirformular, hvis afgørende hensyn

taler for en sådan suspension. Det kan f.eks. være nødven-

digt af hensyn til vælgernes tillid til portalsystemet til brug

for indsamling af vælgererklæringer og dermed det danske

demokrati i bredere forstand.

Om baggrunden for det foreslåede § 12 b, nr. 6, henvises til

afsnit 3.1.2.11 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede

nr. 7

kan social- og indenrigsministeren

endelig fastsætte regler om midlertidig iværksættelse af en

anden fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i

de tilfælde, der er nævnt i nr. 6, og indholdet af en sådan

fremgangsmåde.

Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren vil udnyt-

te bemyndigelsen i det foreslåede nr. 7 til at etablere en al-

ternativ fremgangsmåde i de tilfælde, der er nævnt i nr. 6.

Det er desuden forudsat, at social- og indenrigsministeren

vil orientere Folketinget om eventuelle beslutninger om at

sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse af

en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af

drift, medmindre der er tale om en korterevarende suspen-

sion af den digitale løsning, f.eks. i forbindelse med løbende

systemopdateringer af den digitale løsning m.v.

Om baggrunden for det foreslåede § 12 b, nr. 7, henvises til

afsnit 3.1.2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §

17, stk. 1, nr. 4, nedsætter social- og indenrigsministeren et

valgnævn, der træffer afgørelse om godkendelse af navne

for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. §

12, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 3, eller Europa-Parlamentsvalg,

jf. § 11, stk. 2 og 3, og § 12 i lov om valg af danske med-

lemmer til Europa-Parlamentet.

Den foreslåede ændring i § 17, stk. 1, nr. 4, er en konse-

kvensændring som følge af det foreslåede nye stk. 3 i folke-

tingsvalglovens § 12 og i Europa-Parlamentsvalglovens §

11, der med lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, indsættes i

de nævnte love. Konsekvensændringen i folketingsvalglo-

vens § 17, stk. 1, nr. 4, vil indebære, at henvisningen til fol-

ketingsvalglovens § 12, stk. 2 og 3, ændres til § 12, stk. 2 og

4, og at henvisningen til Europa-Parlamentsvalglovens § 11,

stk. 2 og 3, ændres til § 11, stk. 2 og 4.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 10, stk. 2, har nye partier, der er anmeldt for so-

cial- og indenrigsministeren efter reglerne i § 11, ret til at

deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens §

10, stk. 2, indebærer, at henvisningen til § 11 udvides til og-

så at omfatte §§ 11 a og 11 b.

§ 11 a blev indsat i Europa-Parlamentsvalgloven ved lov nr.

950 af 17. september 2019, jf. Folketingstidende 2018-19 (2.

samling), A, L 1. Det er fastsat i § 11 a, stk. 1, at Valgnæv-

net efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i til-

fælde af grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et

partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe afgørelse

om at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæ-

ringer og annullere partiets indsamling af vælgererklæringer

til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberetti-

get parti til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Valg-

nævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder indtil afslutningen af

den resterende del af den periode eller de perioder, hvor par-

tinavnet er godkendt som navnet på et nyt parti til deltagelse

i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Efter § 11 a, stk.

2, kan Valgnævnet efter anmodning fra social- og indenrigs-

ministeren i tilfælde af en begrundet mistanke om grove el-

ler gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling

af vælgererklæringer træffe afgørelse om at udelukke partiet

midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer med

henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag

for at træffe afgørelse efter stk. 1, 1. pkt. Valgnævnets afgø-

relse efter 1. pkt. gælder, indtil Valgnævnet har truffet afgø-

relse efter stk. 1, 1. pkt., eller indtil Valgnævnet har truffet

beslutning om at indstille undersøgelsen. Bestemmelsens

stk. 3-6 fastsætter de nærmere procedureregler m.v. for

Valgnævnets undersøgelser og afgørelser efter stk. 1 og 2.

Med lovforslagets § 2, nr. 15, foreslås det, at der med et nyt

§ 11 b i Europa-Parlamentsvalgloven fastsættes en bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold

vedrørende proceduren for afgivelse af vælgererklæring og

for udformningen af den digitale løsning til brug herfor. Af

bestemmelsens nr. 1-5 følger det, at social- og indenrigsmi-

nisteren kan fastsætte regler om udformning af den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., identifikation af vælgeren ved

afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring,

kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af

en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhentning

af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til

brug for denne kontrol, udformning, håndtering, behandling,

kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgø-

relse af vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale

løsning efter § 11, stk. 6, og af vælgererklæringer, der afgi-

ves på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.,

og offentliggørelse af andre oplysninger om et partis ind-

samling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i § 11,

stk. 15. I bestemmelsens nr. 6 og 7 fastsættes en bemyndi-

gelse til social- og indenrigsministeren til at suspendere den

digitale eller de papirbaserede procedurer til indsamling af

vælgererklæring og iværksættelse af en midlertidig frem-

gangsmåde for indsamling af vælgererklæringer. For det

nærmere indhold af det foreslåede § 11 b i Europa-Parla-

mentsvalgloven henvises til lovforslagets § 2, nr. 15, med

tilhørende bemærkninger.

§ 11 a og det foreslåede § 11 b vedrører således også regler-

ne for anmeldelse af nye partier, der ønsker at deltage i Eu-

ropa-Parlamentsvalg. Henvisningen i Europa-Parlamentsval-

glovens § 10, stk. 2, bør derfor udvides til også at omfatte §

11 a og det foreslåede § 11 b.

Den foreslåede ændring i § 10, stk. 2, vil på den baggrund

indebære, at henvisningen til Europa-Parlamentsvalglovens

§ 11 ændres til §§ 11-11 b.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 1, skal nye partier, der ønsker at deltage i

Europa-Parlamentsvalg, anmeldes for social- og indenrigs-

ministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med an-

meldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der

mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det

sidst afholdte folketingsvalg.

Der er ikke i den gældende bestemmelse i Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11, stk. 1, noget krav om, at vælgerer-

klæringerne skal være registreret i en digital løsning, men

dette følger af valglovgivningen i øvrigt.

I bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af

en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og

indsamling af vælgererklæringer (vælgererklæringsbekendt-

gørelsen), der bl.a. er udstedt med hjemmel i Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11, stk. 10 og 11, er der bl.a. fastsat reg-

ler om opbevaring af vælgererklæringer. Af vælgererklæ-

ringsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, fremgår det, at en efter

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

§§ 5, 7 og 18 gyldigt afgivet eller registreret vælgererklæ-

ring opbevares i den digitale løsning indtil det tidspunkt,

hvor f.eks. gyldigheden af vælgererklæringen udløber, jf. §

11, stk. 1, eller gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt

parti til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlaments-

valg udløber, jf. § 12, stk. 1. Af bestemmelsens stk. 2 følger

det, at vælgererklæringer omfattet af stk. 1 opbevares i den

digitale løsning indtil det tidligste af de tidspunkter, der er

fastlagt i stk. 1, nr. 1-4. Er partiet anmeldt til deltagelse i fol-

ketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, opbevares vælge-

rerklæringerne dog i løsningen indtil det i stk. 1, nr. 5, fast-

lagte tidspunkt.

Efter de gældende regler er det således fastsat, at alle vælge-

rerklæringer er registreret i den digitale løsning.

Med henvisning til, at det i lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås,

at det udtrykkeligt fastsættes i det foreslåede § 11, stk. 6, 4.

pkt., at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgerer-

klæringen er registreret i den digitale løsning, vurderes det

at være hensigtsmæssigt, at det i § 11, stk. 1, om anmeldelse

for social- og indenrigsministeren som en konsekvens heraf

præciseres, at de vælgererklæringer, der skal følge anmel-

delsen, skal være registreret som vælgererklæringer for par-

tiet i den digitale løsning.

Det foreslås på den baggrund, at det i § 11, stk. 1, tilføjes, at

vælgererklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være

registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed for vælgerne efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt.

I den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af

vælgererklæringer skal partiet anmelde sig gennem den digi-

tale løsning.

Henset til det begrænsede antal partier, der anmelder sig om

året, og det forhold, at partierne ikke i øvrigt er tiltænkt en

rolle i systemet, har Social- og Indenrigsministeriet vurde-

ret, at det er mest hensigtsmæssigt, at partianmeldelsen fore-

går uden for systemet.

Det foreslås på den baggrund, at anmeldelsen af et parti ikke

længere skal ske gennem den digitale løsning, men ved, at

partiet på anden vis skal kontakte Social- og Indenrigsmini-

steriet, når partiet ønsker at anmelde sig for social- og in-

denrigsministeren efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11,

stk. 1.

Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i Europa-Parla-

mentsvalg vil fortsat skulle ske ved en aktiv handling fra

partiets side. Der vil således ikke automatisk ske anmeldelse

af partiet, når det nødvendige antal vælgererklæringer til an-

meldelse er opnået. Dette skyldes, at partiet selv skal kunne

beslutte, hvornår det vil foretage anmeldelse.

Det foreslås, at der ikke skal gælde særlige formkrav for

indgivelse af partianmeldelsen. Partianmeldelsen forudsæt-

tes dog som hidtil at ske skriftligt, f.eks. pr. e-mail, med

henblik på dokumentation for såvel partiet som Social- og

Indenrigsministeriet. En partianmeldelse skal desuden som

hidtil indgives af en person, der kan henregnes til partiet, og

som er berettiget til at handle på partiets vegne.

Partierne vil alene kunne orientere sig om antallet af gyldige

vælgererklæringer via den offentligt tilgængelige portal – li-

gesom alle andre – da de ikke får systemadgang eller tildeles

andre rettigheder til portalen i øvrigt. Det er således på bag-

grund af disse offentligt tilgængelige oplysninger, at partier-

ne skal beslutte, hvornår de vil anmelde sig.

Når partiet over for Social- og Indenrigsministeriet har med-

delt, at partiet ønsker at anmelde sig, vil ministeriet inden

for almindelig kontortid straks foretage en teknisk spærring i

den digitale løsning, så vælgererklæringerne ikke længere

mister deres gyldighed som følge af det foreslåede § 11, stk.

10, 1. pkt., og for at vælgerne ikke længere kan trække deres

vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 11, stk. 10, 3.

pkt.

Almindelig kontortid anses her for at være almindelige hver-

dage i tidsrummet kl. 8.30-16.

Meddeler partiet Social- og Indenrigsministeriet uden for al-

mindelig kontortid, at partiet ønsker at anmelde sig, vil mi-

nisteriet foretage en teknisk spærring i den digitale løsning,

straks ministeriet bliver bekendt hermed og senest den først-

kommende almindelige hverdag. Herved sikres partierne

imod, at vælgerne efter partiets anmeldelse kan tilbagekalde

vælgererklæringer til partiet, jf. den foreslåede § 11, stk. 10,

3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Det vil tilkomme partierne

at dokumentere, at de på tidspunktet for anmeldelsen havde

det fornødne antal vælgererklæringer, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.

Dette vil f.eks. kunne ske ved et skærmprint af partiets ind-

samling af vælgererklæringer på portalen.

Om anmeldelse af et nyt parti henvises til afsnit 3.1.2.10 i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 2, 3. pkt., kan en ansøgning om godken-

delse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler

ikke kan godkendes, tidligst indgives 30 dage før udløbet af

den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Herved stilles

partinavnet til fri afbenyttelse for dem, der på dette tids-

punkt har aktuel interesse i at gøre brug af partinavnet. Efter

den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk. 4, 1.

pkt., kan en ansøgning om generhvervelse af samme parti-

navn tidligst indgives et år efter udløbet af den tidligere god-

kendelse. Herved undgås, at inaktive partistiftere i længere

ubrudte perioder kan lægge beslag på særligt eftertragtede

partinavne. Efter den gældende Europa-Parlamentsvalglovs

§ 11, stk. 4, 2. pkt., kan den, der har fået partiets navn god-

kendt, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter udløbet af den

tidligere godkendelse, dog indgive ansøgning om godken-

delse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 12, jf.

folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke

kan få godkendt partinavnet. Et nyt parti kan efter de nævnte

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

bestemmelser i folketingsvalglovens § 13 ikke få godkendt

et navn, som er navnet på et parti, der tidligere har været op-

stillingsberettiget, medmindre der er forløbet mindst 5 valg-

perioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, eller som

er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i

Europa-Parlamentsvalg, medmindre der er forløbet mindst 4

valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlaments-

valg, eller såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i

øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag

har eneret til navnet, medmindre indehaveren af eneretten

har samtykket i partiets brug af navnet.

Det følger af forarbejderne til Europa-Parlamentsvalglovens

§ 11, stk. 2 og 4, der blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april

2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 som

fremsat, side 685), at ansøgninger indgivet med e-mail, fy-

sisk post eller på anden måde efter kontortids ophør eller på

en lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet

den følgende hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel

herfra skal fremkomsttidspunktet for en ansøgning, som ind-

gives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov om Digital

Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801

af 13. juni 2016, hvorefter en ansøgning, som modtages ef-

ter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller hellig-

dag, bliver anset for indgivet den pågældende dag.

Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit

3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4,

1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt., vil en ansøgning,

der senest ved døgnets afslutning modtages digitalt, dvs. via

e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en

lørdag, søndag eller helligdag, blive anset for indgivet den

pågældende dag. Digital Post anses for modtaget den dag,

hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløsnin-

gen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsen-

dere (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 med en se-

nere ændring). En ansøgning, der modtages fysisk efter kon-

tortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil

som hidtil blive anset for indgivet den følgende hverdag,

som ikke er en lørdag.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, 3. pkt., vil hermed

indebære, at en ansøgning om godkendelse af et nyt parti-

navn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan godken-

des, tidligst vil kunne indgives 30 dage før dagen for udlø-

bet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, 1. pkt., der med lov-

forslagets § 2, nr. 4, bliver stk. 5, 1. pkt., vil indebære, at

den, der har fået et partinavn godkendt, tidligst vil kunne

indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn 1 år

efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Den

foreslåede ændring af § 11, stk. 4, 2. pkt., der med lovforsla-

gets § 2, nr. 4, bliver stk. 5, 2. pkt., vil indebære, at den, der

har fået partiets navn godkendt, uanset at der ikke er forlø-

bet 1 år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse,

dog kan indgive ansøgning om godkendelse af samme parti-

navn, hvis andre efter reglerne i § 12, jf. folketingsvalglo-

vens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt

partinavnet.

Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere bereg-

ningen af fremkomsttidspunktet, så fremkomsttidspunktet

beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt kommuni-

kationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår regelsæt-

tets frister falder. Med den foreslåede ændring vil en ansøg-

ning om godkendelse af navnet for et nyt parti, hvis navn ik-

ke kan godkendes, efter § 11, stk. 2, således som hidtil tid-

ligst kunne indgives fra og med 30.-dagen før dagen for ud-

løbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Til-

svarende vil en ansøgning om generhvervelse af samme par-

tinavn efter § 11, stk. 4, tidligst kunne indgives et år efter

dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Fristerne vil

som hidtil også gælde, hvor fristen falder på en lørdag, søn-

dag eller helligdag.

Indgives en ansøgning efter § 11, stk. 2, eller § 11, stk. 4,

der bliver stk. 5, før den dag, hvor ansøgningen tidligst kan

indgives, vil Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet

oplyse ansøgeren om, hvilken dag ansøgningen tidligst vil

kunne indgives. Er en ansøgning om godkendelse af et nyt

partinavn indgivet kort før 30.-dagen før godkendelsens ud-

løb, og er det derfor ikke muligt før den dag, hvor ansøgnin-

gen tidligst kan indgives, at give ansøgeren oplysning her-

om, vil ansøgningen i stedet blive betragtet som indgivet

den dag, hvor ansøgningen efter § 11, stk. 2, tidligst kan

indgives. Dette vil gælde tilsvarende for en ansøgning om

generhvervelse af samme partinavn.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 4

Det er ikke i de gældende regler fastsat, at ansøgning om

godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i

Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på et ansøgningsske-

ma, der er udstedt af social- og indenrigsministeren, eller i

øvrigt, hvem der kan få godkendt et partinavn med henblik

på deltagelse i Europa-Parlamentsvalg. Personer, der ikke

har valgret til Europa-Parlamentet, kan således efter gælden-

de lovgivning få godkendt et partinavn med henblik på ind-

samling af vælgererklæringer til brug for partianmeldelsen.

Efter Valgnævnets faste praksis kan en person ikke få god-

kendt mere end ét partinavn. Den nævnte praksis er begrun-

det i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere end én

kandidatliste, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk. 1,

1. pkt.

Der er endvidere ikke fastsat regler om at offentliggøre op-

lysninger om indehaveren af et partinavn eller kontaktoplys-

ninger på partiet. Disse oplysninger udleveres efter anmod-

ning på baggrund af en vurdering af reglerne om aktindsigt i

lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven, jf.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer). Regler-

ne i offentlighedsloven indebærer, at der som udgangspunkt

ikke kan ske udlevering af de nævnte oplysninger, der –

medmindre de er offentliggjort af den pågældende selv – må

anses for fortrolige.

Efter det foreslåede

stk. 3, 1. pkt.,

kan enhver, der har valg-

ret til Europa-Parlamentet, få godkendt højst et partinavn ef-

ter stk. 2, 1. pkt. Denne ændring vil indebære, at enhver, der

har valgret til Europa-Parlamentet, kan få godkendt højst ét

partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer

for et nyt parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlaments-

valg.

Formålet med at få et partinavn godkendt er, at partiet kan

indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstil-

lingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, og at partiet her-

efter kan opstille og få indvalgt kandidater i Europa-Parla-

mentet. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, som har

valgret til dette, idet den pågældende dog samtidig skal op-

fylde et værdighedskrav, som først påses af Folketinget efter

et Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens

§ 6, § 37, stk. 3, og § 41. På den baggrund anser Social- og

Indenrigsministeriet det for naturligt, at reglerne om adgang

til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i

Europa-Parlamentsvalg følger reglerne om valgret til Euro-

pa-Parlamentet.

I den foreslåede bestemmelse foreslås det, at kun personer,

der har valgret til Europa-Parlamentet, kan få godkendt et

partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer

for nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlaments-

valg. For det første har enhver valgret til Europa-Parlamen-

tet, der på valgdagen har valgret til Folketinget. For det an-

det har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgda-

gen har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til

Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemssta-

ter i Den Europæiske Union. For det tredje har enhver valg-

ret til Europa-Parlamentet, der er statsborger i en af de øvri-

ge medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alde-

ren for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark

eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol. For det

fjerde har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der uden at

være omfattet af nr. 1, dvs. have valgret til Folketinget, har

dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketin-

get og har fast bopæl i Danmark.

For så vidt angår afgrænsningen af de vælgere, der har valg-

ret til Folketinget, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4

(folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt.).

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland,

har ikke valgret til Europa-Parlamentet. Personer, der har

dansk indfødsret og har taget ophold på Færøerne eller i

Grønland, kan dog efter nogle nærmere angivne betingelser

bevare deres valgret til Europa-Parlamentet. Udlændinge,

der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning,

har ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Ansøgeren vil skulle have valgret på ansøgningstidspunktet,

og kontrollen heraf vil blive foretaget på dette tidspunkt.

Der vil på den baggrund ikke uden særlig grund blive foreta-

get en kontrol af, om ansøgeren fortsat har valgret på afgø-

relsestidspunktet. Bliver Valgnævnet dog på afgørelsestids-

punktet bekendt med, at ansøgeren ikke længere har valgret,

kan nævnet give afslag på ansøgningen på den baggrund.

Hvis ansøgningen imødekommes, vil der endvidere ikke ske

en løbende kontrol af, om partinavneindehaveren fortsat har

valgret.

Kontrollen af, om ansøgeren har valgret, vil ske ved, at

Valgnævnet eller dettes sekretariat vil foretage opslag i CPR

for at kontrollere, om vedkommende opfylder de almindeli-

ge valgretsbetingelser (dansk indfødsret og bopælsregistre-

ring i CPR), eller om vedkommende er optaget på valglisten

som følge af en afgørelse herom i henhold til Europa-Parla-

mentsvalglovens § 14, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 2

(udlandsdanskere med valgret til Folketinget), eller Europa-

Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3 (EU-bosatte danskere), §

14 a, stk. 1 eller 2 (herboende EU-borgere), eller § 14 b

(danskere midlertidigt bosiddende på Færøerne, i Grønland

eller i et land uden for EU). En vælger, som hævder at være

omfattet af en af de nævnte bestemmelser, men som ikke er

optaget på valglisten efter reglerne herom, må henvises til at

indgive ansøgning herom og afvente afgørelse heraf, inden

den pågældende kan få godkendt et partinavn.

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, at

Valgnævnet træffer afgørelse om godkendelse af navne for

nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Reglerne om Valgnævnets virksomhed fremgår af folke-

tingsvalglovens § 17. Social- og Indenrigsministeriet stiller

sekretariatsbetjening til rådighed for Valgnævnet.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås det også, at hver

person kun kan få godkendt ét partinavn til Europa-Parla-

mentsvalg. Dette er begrundet i, at der ikke ses at være hen-

syn, der tilsiger, at den samme person kan have flere igang-

værende indsamlinger af vælgererklæringer med henblik på

opstilling til det samme valg. Ingen kan således opstille til

Europa-Parlamentsvalg for mere end ét parti (én kandidatli-

ste).

Ønsker den pågældende person også at få godkendt et parti-

navn efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1. pkt., med

henblik på at deltage i folketingsvalg, vil den pågældende

dog kunne få godkendt forskellige partinavne til de to valg-

typer, hvis den pågældende person ønsker dette, og hvis par-

tinavnene i øvrigt kan godkendes efter de øvrige regler her-

om i folketingsvalglovens §§ 12 og 13 og Europa-Parla-

mentsvalglovens § 12, jf. folketingsvalglovens § 13.

Efter det foreslåede

stk. 3, 2. pkt.,

skal en ansøgning om

godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i

Europa-Parlamentsvalg, indgives på et ansøgningsskema,

der er udstedt af social- og indenrigsministeren. Derudover

følger det af det foreslåede

stk. 3, 3. pkt.,

at ansøgningen

skal indeholde oplysning om navn og personnummer på an-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

søgeren og navn og personnummer på en eventuel repræsen-

tant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på parti-

et.

Med den foreslåede regel i § 11, stk. 3, 5. pkt., om, at navnet

på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne

skal offentliggøres, vurderes det, at det er mest hensigts-

mæssigt, at det er obligatorisk for ansøgeren at anvende et

ansøgningsskema, som er udstedt af social- og indenrigsmi-

nisteren. For det første med henblik på at sikre, at ansøgeren

er klar over, at godkendelse af et partinavn indebærer, at

navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af

denne offentliggøres. For det andet med henblik på at sikre,

at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen

modtager vejledning i sikker kommunikation. For det tredje

med henblik på at sikre, at Valgnævnets sekretariat får de

fornødne oplysninger i forbindelse med indgivelsen af an-

søgningen.

Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på

deltagelse i Europa-Parlamentsvalg skal indgives til Valg-

nævnet via Social- og Indenrigsministeriet, der sekretaria-

tsbetjener Valgnævnet. Ansøgning kan indgives via sikker

digital post (f.eks. via e-Boks), almindelig fysisk post eller

via almindelig e-mail. Ansøgningen anses for indgivet, når

den er modtaget i ministeriet. Social- og Indenrigsministeri-

et vil gøre ansøgningsskemaet frit tilgængeligt på sin hjem-

meside.

Ansøgningsskemaet vil skulle indeholde alle de oplysninger,

der er nødvendige til behandlingen af sagen, herunder bl.a.

personnummer på ansøgeren med henblik på kontrol af an-

søgerens valgret og til brug for sikker kommunikation, navn

på ansøgeren, ansøgerens underskrift og ansøgerens kon-

taktoplysninger. Hvis det i stedet for ansøgerens navn er

navnet på en repræsentant for partiet, der skal offentliggø-

res, skal ansøgningsskemaet desuden indeholde navn, per-

sonnummer og underskrift fra vedkommende. Af hensyn til,

at uvedkommende ikke skal få adgang til oplysninger om

andre personer, vil repræsentanten kunne vælge at indsende

sit personnummer separat, f.eks. via sikker post (f.eks. e-

Boks), i stedet for at angive dette på ansøgningsskemaet,

hvis vedkommende ønsker dette. Repræsentanten vil blive

vejledt herom. Derudover skal ansøgningsskemaet fra So-

cial- og Indenrigsministeriets side indeholde eller bilægges

en vejledning om udfyldelse af skemaet og om sikker kom-

munikation med Social- og Indenrigsministeriet samt inde-

holde en orientering om behandling af personoplysninger.

Angivelsen af oplysninger, som ansøgningen skal indeholde,

i det foreslåede stk. 3, 3. pkt., er ikke udtømmende. Ansøg-

ningsskemaet kan dermed angive andre typer af oplysninger,

som ansøgeren skal give for at kunne få sin sag behandlet.

Modtager Valgnævnet en ansøgning, der ikke er indgivet på

ansøgningsskemaet, kan Valgnævnets sekretariat afvise at

behandle sagen og henvise ansøgeren at indgive ansøgnin-

gen på ansøgningsskemaet.

Har ansøgeren ikke udfyldt alle skemaets felter og dermed

givet alle de oplysninger, som ansøgningsskemaet forudsæt-

ter, eller har ansøgeren givet forkerte eller ufuldstændige

oplysninger, kan Valgnævnets sekretariat meddele den på-

gældende, at behandlingen af sagen ikke kan påbegyndes el-

ler fortsættes, før ansøgeren har givet de manglende eller

rettet de fejlagtige oplysninger. Det kan f.eks. være ufuld-

stændige kontaktoplysninger, forkert angivelse af person-

nummer m.v. Er der alene tale om bagatelagtige fejl, kan

Valgnævnet behandle ansøgningen, hvis ansøgningen er un-

derskrevet, og nævnet i øvrigt vurderer, at oplysningerne er

tilstrækkelige.

Efter det foreslåede

stk. 3, 4. pkt.,

registrerer social- og in-

denrigsministeren snarest det godkendte partinavn i den di-

gitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed for vælgerne efter § 11, stk. 6, 1. pkt.

Det ses i praksis, at mange af de personer, der får godkendt

et partinavn af Valgnævnet, ikke begynder at indsamle væl-

gererklæringer. Imidlertid er formålet med reglerne om god-

kendelse af partinavne, at partierne kan indsamle vælgerer-

klæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget til

Europa-Parlamentsvalg, og at partierne og vælgerne kan væ-

re sikre på, at hvis partiet opnår at blive opstillingsberettiget,

kan dets navn ikke forveksles med navnet på et andet opstil-

lingsberettiget parti. Af hensyn til det samlede overblik for

vælgerne – og at formålet med reglerne om godkendelse af

partinavne er at indsamle vælgererklæringer – vurderes det

at være mest hensigtsmæssigt, at alle godkendte partinavne

automatisk registreres i den digitale løsning.

Dette vil indebære, at når Valgnævnet har godkendt et parti-

navn efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 1. pkt.,

vil Social- og Indenrigsministeriet efterfølgende af egen

drift registrere partinavnet i den digitale løsning, som social-

og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter

den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 6, 1. pkt., jf. lovfor-

slagets § 2, nr. 6. Partiindehaveren vil herefter få en bekræf-

telse på, at partinavnet er oprettet i løsningen. Partiindehave-

rens samtykke til registreringen af partinavnet i løsningen er

ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte Social-

og Indenrigsministeriet at registrere partinavnet. I givet fald

må partiindehaveren henvises til at tilbagekalde ansøgnin-

gen om godkendelse.

Social- og Indenrigsministeriet skal efter bestemmelsen fo-

retage denne registrering af partinavnet »snarest«. Det for-

udsættes, at registreringen sker snarest efter, at Valgnævnet

har truffet afgørelse. Det vil som udgangspunkt kunne lade

sig gøre inden for en uge.

Meddeler partiindehaveren over for Social- og Indenrigsmi-

nisteriet, at partiet er nedlagt, vil ministeriet slette partiet i

løsningen, og alle de støttetilkendegivelser og vælgererklæ-

ringer, der er afgivet til partiet, vil blive slettet. Eventuelle

papirformularer, hvorpå vælgererklæringerne er afgivet, vil

blive tilintetgjort.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Efter det foreslåede

stk. 3, 5. pkt.,

offentliggør social- og in-

denrigsministeren det fulde navn på indehaveren af et god-

kendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indeha-

veren samt kontaktoplysninger på partiet.

Uanset at oplysning om navnet på en partiindehaver må an-

ses for at være en følsom personoplysning, er der tungtve-

jende hensyn, der taler for, at navnet på en partiindehaver el-

ler en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. Formå-

let med at erklære sig som opstillingsberettiget parti må net-

op være at stille op til Europa-Parlamentet og dermed at stil-

le sig til rådighed for vælgerne. På den baggrund må det an-

ses for naturligt, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der

står bag et parti – også for, at de kan tage stilling til, om de

ønsker at støtte det pågældende parti ved at afgive en vælge-

rerklæring til partiet.

Med den foreslåede bestemmelse vil navnet på partiindeha-

veren blive offentliggjort, medmindre der i stedet er en re-

præsentant, der er udpeget af partiindehaveren, som gennem

sin underskrift på ansøgningsskemaet har samtykket til at

fremstå offentligt som repræsentant for partiet. Angiver par-

tiindehaveren ikke en repræsentant på ansøgningsskemaet,

eller har repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på

partiindehaveren, der vil blive offentliggjort. Den foreslåede

bestemmelse indebærer dermed, at det er et vilkår for at få

godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i Europa-

Parlamentsvalg, at navnet på indehaveren eller en repræsen-

tant udpeget af denne samt kontaktoplysninger på partiet of-

fentliggøres. Er ansøgeren ikke indforstået hermed, må an-

søgeren henvises til at tilbagekalde ansøgningen om god-

kendelse. Trækker en repræsentant udpeget af en partiinde-

haver sit samtykke til offentliggørelse af sit navn tilbage, vil

navnet på partiindehaveren i stedet blive offentliggjort. Par-

tiindehaverens samtykke til offentliggørelse af vedkommen-

des navn i løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehave-

ren kan ikke nægte Social- og Indenrigsministeriet at offent-

liggøre navnet. Giver ansøgeren ikke de oplysninger, der

kræves, vil der skulle meddeles afslag på ansøgningen om

godkendelse af et partinavn som følge af, at ansøgningen ik-

ke indeholder de oplysninger, der kræves for at behandle an-

søgningen, jf. det foreslåede § 11, stk. 3, 3. pkt. I forbindelse

med indgivelse af ansøgningen om godkendelse af partinavn

vil der ske behørig vejledning om ovenstående.

Endelig bemærkes, at det alene er en betingelse, at partiind-

ehaveren har valgret til Europa-Parlamentet, og at der såle-

des ikke stilles krav om, at den repræsentant, som partiinde-

haveren eventuelt har udpeget, ligeledes skal have valgret til

Europa-Parlamentet.

Det fulde navn på partiindehaveren eller en repræsentant ud-

peget af denne skal forstås som den pågældendes juridiske

navn, dvs. alle vedkommendes for- og mellemnavne samt

vedkommendes efternavn i den form og udstrækning, dette

er registreret i CPR. Dette navn kan være forskelligt fra ved-

kommendes adresseringsnavn.

De foreslåede bestemmelser indebærer desuden, at kontakt-

oplysninger på partiet vil blive offentliggjort. Det kan være i

form af f.eks. en e-mailadresse eller en fysisk postadresse

samt eventuelt et telefonnummer. Et telefonnummer vil ikke

i sig selv være tilstrækkeligt.

Alle de nævnte oplysninger vil blive offentliggjort i den di-

gitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 4, henvises til af-

snit 3.2.1-3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 3, kan Valgnævnet efter ansøgning for-

længe godkendelsen af et partinavn for 1 år regnet fra udlø-

bet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at an-

tage, at der inden for denne periode vil blive foretaget parti-

anmeldelse. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra

ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den

tidligere godkendelse af partinavnet. Indgives ansøgning om

forlængelse af godkendelse senest ved udløbet af den tidli-

gere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er

truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekom-

mes.

Det fremgår af forarbejderne til den gældende § 11, stk. 3,

der blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketings-

tidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 som fremsat, side 685),

at en ansøgning om forlængelse indgivet med e-mail, fysisk

post eller på anden måde efter kontortids ophør eller på en

lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet den

følgende hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel herfra

skal fremkomsttidspunktet for en ansøgning om forlængelse,

som indgives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov om

Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse

nr. 801 af 13. juni 2016, hvorefter en ansøgning om forlæn-

gelse, som modtages efter kontortids ophør eller på en lør-

dag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet den på-

gældende dag.

Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit

3.2.5 i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bli-

ver stk. 4, 3. og 4. pkt., vil indebære, at en ansøgning om

forlængelse af godkendelse af et nyt partinavn, bortset fra

ganske særlige tilfælde, senest vil kunne indgives på dagen

for udløbet af den tidligere godkendelse, og at godkendel-

sen, såfremt ansøgning om forlængelse af godkendelse ind-

gives senest på dagen for udløbet af den tidligere godken-

delse, opretholdes, indtil der er truffet afgørelse om, hvor-

vidt ansøgningen kan imødekommes.

Med de foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt.,

der med lovforslagets § 2, nr. 4, bliver stk. 4, 3. og 4. pkt.,

vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning modta-

ges digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontor-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

tids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, blive

anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post anses

for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for

ministeriet i postløsningen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital

Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 801 af

13. juni 2016 med en senere ændring). En ansøgning, der

bliver modtaget fysisk efter kontortids ophør eller på en lør-

dag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for

indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.

Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere bereg-

ningen af fremkomsttidspunktet, så fremkomsttidspunktet

beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt kommuni-

kationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvornår regelsæt-

tets frister falder. Med den foreslåede ændring skal ansøg-

ning om forlængelse således som hidtil være indgivet inden

udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller forlæn-

gelse af godkendelse af partinavnet. Fristerne vil som hidtil

også gælde, hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller

helligdag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 6

Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren

med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11,

1. pkt., i tilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10 fast-

sætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal

ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigs-

ministeren stiller til rådighed. I bekendtgørelse nr. 13 af 7.

januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for

anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklærin-

ger er det i § 2, stk. 1, fastsat, at anmeldelse for social- og

indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i

folketingsvalg, jf. § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget,

eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 1, i lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal ske ved

brug af den digitale løsning, som social- og indenrigsmini-

steren stiller til rådighed via www.vaelgererklaering.dk, jf.

dog § 14, stk. 1.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det væ-

sentligt at sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlig-

hed i valghandlingerne og i de processer, der knytter sig der-

til. På den baggrund – og på baggrund af erfaringerne med

den gældende procedure for indsamling af vælgererklærin-

ger og den nuværende it-løsning til brug herfor – er det So-

cial- og Indenrigsministeriets opfattelse, at proceduren bør

ændres og som noget nyt foregå ved brug af et portalsystem.

Dette portalsystem vil udelukke den form for omgåelse af

den såkaldte eftertænksomhedsperiode, der har fundet sted i

flere tilfælde.

På den baggrund foreslås det i

§ 11, stk. 6, 1. pkt.,

at vælge-

rens afgivelse af vælgererklæring skal ske gennem en digital

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk. 7.

Efter den foreslåede bestemmelse vil partiernes indsamling

af vælgererklæringer herefter skulle ske ved anvendelse af et

digitalt system, som stilles til rådighed af social- og inden-

rigsministeren. Dette indebærer bl.a., at social- og indenrigs-

ministeren i henhold til lovforslagets § 3 efter lovens ikraft-

træden ikke uden en lovændring kan tage et digitalt system

til indsamling af vælgererklæringer ud af drift uden at erstat-

te det med et andet, uden for de tilfælde, der er omfattet af

det foreslåede § 11 b, nr. 6 og 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 15.

Med henblik på at sikre, at proceduren for indsamling af

vælgererklæringer ikke kan omgås i strid med reglerne,

foreslås det, at den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren skal stille til rådighed for vælgerne, udformes

som en portal. Dette vil indebære, at de nye partiers indsam-

ling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og samlet

oversigt på en hjemmeside på internettet.

Den digitale løsning skal stilles til rådighed umiddelbart for

vælgerne. Dette vil indebære, at vælgerne frit vil kunne tilgå

portalen og kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt

samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklærin-

ger, og påbegynde processen for at afgive en vælgererklæ-

ring til det pågældende parti. Det er således ikke længere

nødvendigt – som det er tilfældet efter den gældende proce-

dure – at vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte

proceduren for afgivelse af en vælgererklæring.

Partierne får ikke adgang til systemet, og de vil derfor ikke

som i dag kunne invitere vælgerne til at afgive vælgererklæ-

ring gennem systemet. Partierne vil dog kunne henvise digi-

talt til portalen på partiets egen hjemmeside, sociale medier,

via e-mailinvitationer eller lignende.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 6 er det en forudsætning, at vælgeren har et

NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der er regi-

streret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kunne af-

give en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter

det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Er disse udlandsdanskere ikke

tilsluttet Digital Post, og er deres aktuelle udlandsadresse ik-

ke angivet i CPR, vil de dog hverken kunne modtage en på-

mindelse om, at der er forløbet 7 dage siden deres afgivelse

af støttetilkendegivelse eller kunne modtage en kvittering

for den endelige afgivelse af vælgererklæring.

Efter den foreslåede bestemmelse skal vælgerens afgivelse

af vælgererklæring ske gennem en digital løsning, medmin-

dre vælgeren er omfattet af det foreslåede stk. 7. Efter det

foreslåede stk. 7 vil vælgere, der er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget for obliga-

torisk tilslutning til Digital Post, kunne afgive en vælgerer-

klæring på en papirformular. Endvidere vil vælgere, der er

omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b i denne lov eller

§ 2 i lov om valg til Folketinget, og som er optaget på valg-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

listen, kunne afgive vælgererklæring på en papirformular.

Det samme gælder herboende EU-diplomater registreret i

Udenrigsministeriets protokol. Er vælgeren ikke omfattet af

det foreslåede stk. 7, vil vælgeren således alene kunne afgi-

ve vælgererklæring gennem den digitale løsning. Loven fra-

viger hermed på dette punkt den forvaltningsretlige grund-

sætning om formfrihed for borgerne ved deres henvendelser

til offentlige myndigheder.

Social- og Indenrigsministeriet forventer at indgå aftale med

en it-leverandør om levering og løbende vedligeholdelse af

en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklærin-

ger. For så vidt angår databehandleraftale henvises til afsnit

3.3.2.

Alle vælgererklæringer, der afgives for et parti, skal være

registreret i den digitale løsning, uanset om de afgives efter

den digitale procedure, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt., eller

efter en papirbaseret procedure, jf. det foreslåede stk. 7, 5.

pkt., jf. stk. 6, 4. pkt. En vælgererklæring vil kun være gyl-

dig, såfremt vælgererklæringen er afgivet i overensstemmel-

se med reglerne i de foreslåede stk. 8-10.

De nærmere regler for funktionaliteten, udformningen og

anvendelsen af den nye digitale løsning vil blive fastsat ved

bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 1,

der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsæt-

te regler om udformning af den digitale løsning, som social-

og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6,

1. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 6, 2. pkt.,

kan vælgeren kun afgive

vælgererklæring, såfremt vælgeren har identificeret sig gen-

nem den digitale løsning, jf. dog stk. 7.

For at en vælgererklæring kan afgives digitalt efter det fore-

slåede § 11, stk. 6, er det et krav efter det foreslåede § 11,

stk. 9, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8, at vælgeren mindst

7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den di-

gitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet

og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen.

Når der er gået 7 dage fra vælgerens afgivelse af støttetil-

kendegivelse, vil vælgeren med Digital Post modtage en på-

mindelse om, at vedkommende nu kan afgive sin vælgerer-

klæring.

Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 1. pkt., vil på den

baggrund indebære, at vælgeren ved afgivelse af en digital

vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal

identificere sig gennem den digitale løsning, som social- og

indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det

foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren vil skulle identificere sig

gennem den digitale løsning første gang ved afgivelsen af

støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve

vælgererklæringen.

Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske

ved brug af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifika-

tionsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau

fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard, f.eks.

National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS),

der har til formål at skabe en fælles ramme for tillid til digi-

tale identiteter og digitale identitetstjenester.

Efter den foreslåede bestemmelse vil vælgerens afgivelse af

vælgererklæring skulle ske gennem en elektronisk identifi-

kation i den digitale løsning, medmindre vælgeren er omfat-

tet af adgangen til at afgive en papirbaseret vælgererklæring

efter det foreslåede stk. 7.

Den elektroniske identifikation vil ikke være den eneste be-

tingelse for at få registreret en gyldig vælgererklæring, idet

den digitale løsning i forbindelse med registreringen også

skal foretage en kontrol af, om vælgeren kan afgive en gyl-

dig vælgererklæring efter stk. 8-10, jf. det foreslåede stk. 6,

3. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 6, 3. pkt.,

kan vælgererklæringen

kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan

afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.

Bestemmelsen forudsætter, at den digitale løsning i forbin-

delse med registreringen vil foretage en kontrol af, om væl-

geren efter stk. 8-10 kan afgive en gyldig vælgererklæring.

Kontrollen vil også skulle ske i forbindelse med den efter-

følgende registrering af en vælgererklæring, der er afgivet

efter den papirbaserede procedure efter det foreslåede stk. 7.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, der med

lovforslagets § 2, nr. 6, bliver stk. 8, skal vælgeren ved væl-

gererklæringens registrering i den digitale løsning opfylde

betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. Det fore-

slåede § 11, stk. 9, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, lovfæster den

såkaldte eftertænksomhedsperiode. Bestemmelsen fastsæt-

ter, at vælgeren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring,

såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgerer-

klæringen enten har afgivet en støttetilkendegivelse gennem

den digitale løsning eller over for social- og indenrigsmini-

steren har anmodet om en papirformular. I det foreslåede §

11, stk. 10, 6. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9, fastsættes, at

en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for det samme

eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.

pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så

længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. I det fore-

slåede § 11, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9, fast-

sættes, at en vælger kan trække sin vælgererklæring tilbage,

dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Er betingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, overholdt,

og er der sket den fornødne identifikation af vælgeren, jf.

stk. 6, 2. pkt., registreres vælgererklæringen i den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Denne

registrering af vælgererklæringen i den digitale løsning er

ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Efter det foreslåede

stk. 6, 4. pkt.,

er en vælgererklæring kun

gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digita-

le løsning.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåe-

de stk. 6, 2. og 3. pkt., vil indebære, at en vælgererklæring

kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i den di-

gitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem

den digitale løsning eller gennem den papirbaserede proce-

dure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter det foreslåede stk. 8-10.

Efter det foreslåede § 11 b, nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 15,

vil social- og indenrigsministeren kunne fastsætte regler om

kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af

en gyldig vælgererklæring er opfyldt.

Det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det

foreslåede § 6, 3. pkt., og § 11 b, nr. 3, vil på den baggrund

indebære, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i over-

ensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede

§ 11, stk. 8-10, samt de kontrolforanstaltninger, der er fast-

sat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 11 b, nr. 3,

ikke anses for gyldig og dermed ikke kan medregnes i det

antal gyldige vælgererklæringer, et parti skal indlevere i for-

bindelse med en anmeldelse efter § 11, stk. 1, for social- og

indenrigsministeren.

Efter det foreslåede

stk. 7, 1. pkt.,

kan vælgere, der er bo-

pælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som

er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter

regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra

offentlige afsendere, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgerer-

klæring over for social- og indenrigsministeren på en papir-

formular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der er bopælsregi-

streret i CPR. Se det foreslåede stk. 7, 2. og 3. pkt., om væl-

gere, der er udrejst af landet eller ikke er bopælsregistreret i

Danmark i CPR. Enhver form for bopælsregistrering er om-

fattet af bestemmelsen, herunder registrering af fast op-

holdssted og registrering på høj vejkode, jf. nærmere CPR-

lovens § 6, stk. 2 og 4.

Baggrunden for udformningen af bestemmelsen har været,

at proceduren for afgivelse af vælgererklæring bør tilrette-

lægges med en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at

proceduren ikke kan omgås. Desuden viser de hidtidige er-

faringer med afgivelse af digitale vælgererklæringer – hvor

der med den nuværende procedure er fri adgang til at afgive

en papirbaseret vælgererklæring – at under 1 pct. af de af-

givne vælgererklæringer er afgivet efter den papirbaserede

procedure de seneste to år.

På baggrund af erfaringerne med den gældende papirbasere-

de procedure for indsamling af vælgererklæringer og for at

sikre en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at procedu-

ren ikke kan omgås, er det Social- og Indenrigsministeriets

opfattelse, at adgangen til at benytte den papirbaserede pro-

cedure for afgivelse af vælgererklæring for vælgere, der er

bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), bør

afgrænses til vælgere, som er fritaget for obligatorisk tilslut-

ning til Digital Post.

På den baggrund er det efter bestemmelsen alene vælgere,

der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter

regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra

offentlige afsendere, der kan afgive vælgererklæring efter

denne procedure.

Efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsende-

re, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, fastsætter

finansministeren regler om fritagelse af fysiske personer fra

obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så

vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er omfattet

af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som

kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post di-

gitalt. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr.

1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer

fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Heri er det fast-

sat, at en fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital

Post, hvis personen ved personligt fremmøde, jf. bekendtgø-

relsens § 4, afgiver en underskrevet erklæring om at være

omfattet af mindst én af de følgende fritagelsesgrunde, jf.

bekendtgørelsens § 3. For det første, hvis personen har en

kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen

hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For

det andet, hvis personen har en fysisk funktionsnedsættelse,

hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende

Digital Post-løsningen. For det tredje, hvis personen har

manglende adgang til computer i eget hjem eller opholds-

sted. Med manglende adgang til computer sidestilles det for-

hold, at personen ikke i eget hjem eller opholdssted har ad-

gang til at bruge en computer. For det fjerde, hvis personen

er registreret i CPR som udrejst af Danmark. For det femte,

hvis personen ikke længere er registreret med fast bopæl el-

ler fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2,

men er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, jf.

CPR-lovens § 6, stk. 4. For det sjette, hvis sproglige barrie-

rer bestående i manglende beherskelse af dansk gør det

svært for personen at anvende Digital Post-løsningen. For

det syvende, hvis personen har praktiske vanskeligheder ved

at skaffe den offentlige digitale signatur NemID (f.eks. på

grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræ-

sentation, hvor NemID kan udleveres). For det ottende, hvis

personens bopæl er beliggende i et område, hvor der ikke er

adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet down-

streamhastighed på mindst 512 kbit/s.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgerer-

klæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved

bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 4,

der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsæt-

te regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol,

opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af

vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter §

11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævn-

te gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over

for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive

en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også

undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede

§ 11, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8, vil en vælger

kun kunne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, så-

fremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæ-

ringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet

om en papirformular med henblik på at afgive en vælgerer-

klæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmod-

ning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller

via telefonen.

Social- og Indenrigsministeriet vil kontrollere, at vælgeren

er bopælsregistreret i CPR, og at vælgeren er fritaget for ob-

ligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post. Endvidere vil

Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at vælgeren ikke

har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det

tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeriet vejlede vælge-

ren om, hvordan en vælgererklæring kan trækkes tilbage.

Opfylder vælgeren ovenstående betingelser, vil Social- og

Indenrigsministeriet sende en papirformular, der er god-

kendt af social- og indenrigsministeren, til vælgerens adres-

se. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om væl-

gerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil på for-

mularen skulle angive navnet på det parti, vedkommende

ønsker at støtte, datere og underskrive formularen og ind-

sende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på

registrering i den digitale løsning. Vælgeren vil have pligt til

at benytte den formular, som Social- og Indenrigsministeriet

har godkendt, ved afgivelsen af vælgererklæringen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformula-

ren retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet

kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede

stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet

skal herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løs-

ning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt. En vælgererklæring vil

kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i

den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det

foreslåede stk. 6, 4. pkt.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog

kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det

foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække

vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 7, 1. pkt., at trække sin vælgererklæring tilba-

ge, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigs-

ministeriet. Social- og Indenrigsministeriet vil derefter sen-

de en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigs-

ministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til

vælgerens adresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen

af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive de nødven-

dige oplysninger på formularen, datere og underskrive for-

mularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet.

En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil blive slettet i

den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgerer-

klæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede

stk. 7, 2. pkt.,

kan vælgere, der er omfat-

tet af § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b i Europa-Parlaments-

valgloven eller § 2 i lov om valg til Folketinget (udlands-

danskere m.v.), og som er optaget på valglisten, uanset stk.

6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og inden-

rigsministeren på en papirformular, der er godkendt af so-

cial- og indenrigsministeren.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 6 vil det være en forudsætning, at vælgeren

har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der

er registreret som udrejst af Danmark, et NemID, vil de kun-

ne afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Er disse udlandsdan-

skere ikke tilsluttet Digital Post, og er deres aktuelle ud-

landsadresse ikke angivet i CPR, vil de dog hverken kunne

modtage en påmindelse om, at der er forløbet 7 dage siden

deres afgivelse af støttetilkendegivelse, eller kunne modtage

en kvittering for den endelige afgivelse af vælgererklæring.

Har disse vælgere ikke et NemID, vil de være afskåret fra at

afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løs-

ning. Det er på den baggrund nødvendigt at fastsætte en pa-

pirbaseret fremgangsmåde for afgivelse af vælgererklæring

for udlandsdanskere, der bevarer deres valgret til Europa-

Parlamentet.

På den baggrund er det efter den foreslåede bestemmelse

alene vælgere, der har valgret efter Europa-Parlamentsval-

glovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a eller 3 b eller folketingsval-

glovens § 2, der vil kunne afgive vælgererklæring efter den-

ne procedure.

Valgret til Folketinget – og dermed også til Europa-Parla-

mentet – har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år

og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er

umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsval-

glovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold,

anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand, og

de pågældende vil på den baggrund bevare deres valgret ef-

ter § 1. Af folketingsvalglovens § 2 følger det af stk. 1, at

personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjenes-

te uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Endvi-

dere følger det af stk. 2, at følgende personer, der midlerti-

digt har taget ophold i udlandet, ligeledes anses for at have

fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tje-

neste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed

eller en herværende privat virksomhed eller forening, 2) per-

soner, der opholder sig i udlandet som ansat i en internatio-

nal organisation, hvoraf Danmark er medlem, 3) personer,

der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk

hjælpeorganisation, 4) personer, der opholder sig i udlandet

i uddannelsesøjemed, 5) personer, der opholder sig i udlan-

det af helbredsmæssige grunde, og 6) personer, der opholder

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget

ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr.

1-5. Det er en betingelse for valgret efter folketingsvalglo-

vens § 2, stk. 2, at udlandsopholdet er midlertidigt. Valg-

nævnet har opstillet den retningslinje, at personer, der op-

holder sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i fol-

ketingsvalglovens § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke

overstiger 8 år, kan optages på valglisten. Ansøgere, der på

ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end

8 år, vil derfor som udgangspunkt ikke blive optaget på

valglisten. Derudover følger det af folketingsvalglovens § 2,

stk. 3, at personer, der opholder sig i udlandet, ligeledes an-

ses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende

tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Endelig følger

det af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, at en person, der sam-

lever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk.

1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de

pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller regi-

streret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelser-

ne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med

hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

Valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsval-

glovens § 3, stk. 1, nr. 2, har enhver, der har dansk indføds-

ret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast

bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union (EU-bosatte danskere).

Efter lovens §§ 3 a og 3 b kan personer med dansk indføds-

ret, som opholder sig på Færøerne, i Grønland eller i et land

uden for EU af nogle nærmere angivne grunde, bevare deres

valgret til Europa-Parlamentet under betingelser svarende til

dem, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, jf. ovenfor.

For afgivelse af vælgererklæring til Europa-Parlamentsvalg

vil det være en betingelse for udlandsdanskere m.v., at den

pågældende vælger er optaget på valglisten. Herved sikres,

at den kompetente danske myndighed ved optagelsen på

valglisten har taget stilling til, at vedkommende har valgret,

og at det er markeret i CPR, at vedkommende er optaget på

valglisten. I alle tilfælde vil det kræve, at den pågældende

har ansøgt herom.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter folketingsval-

glovens § 2, dvs. for personer med dansk indfødsret, der,

uanset at de opholder sig i udlandet, har bevaret en sådan

ganske særlig tilknytning til riget, at de anses for at have fast

bopæl i riget i grundlovens forstand, kan indgives til hver en

tid i forhold til folketingsvalget, blot afgørelsen om optagel-

se træffes 7 dage før valget, jf. nærmere folketingsvalglo-

vens § 18, stk. 6, og bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober

2018 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der

har valgret uanset ophold i udlandet. Afgørelse om optagel-

se på denne valgliste træffes af den kommune, hvor ansøge-

ren var bopælsregistreret i CPR forud for udrejsen, hen-

holdsvis af Valgnævnet, hvis ansøgeren har haft ophold i

udlandet i mere end 4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvor-

vidt betingelserne i § 2 er opfyldt, jf. nærmere folketingsval-

glovens § 16. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund

af oplysningerne i CPR.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parla-

mentsvalglovens § 14, stk. 3, for vælgere, der er omfattet af

lovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk indfødsret,

som har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande (den såkaldte

Københavnervalgliste, der føres af Københavns Kommune),

kunne til det senest afholdte Europa-Parlamentsvalg indgi-

ves tidligst fra den 26. november 2018, dvs. et halvt år før

valgdagen for valg til Europa-Parlamentet. Dette følger af §

2, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1254 af 31. oktober

2018 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget

den 26. maj 2019 af personer med dansk indfødsret, der har

fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union, der er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentsval-

glovens § 14, stk. 3. Valglisten udarbejdes maskinelt på bag-

grund af oplysningerne i CPR.

Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parla-

mentsvalglovens § 14 b for vælgere, der er omfattet af lo-

vens § 3 a eller § 3 b, dvs. personer med dansk indfødsret,

som midlertidigt har taget ophold på Færøerne, i Grønland

eller i et land uden for EU, kan tidligst indgives den 1. au-

gust i det andet år forud for det år, hvor der skal afholdes

valg til Europa-Parlamentet (den såkaldte Nordatlantvalgli-

ste henholdsvis Tredjelandsvalgliste, der føres af Køben-

havns Kommune). Dette følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i be-

kendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2019 om optagelse på valg-

listen til Europa-Parlamentsvalg og visse folkeafstemninger

af personer, der har valgret uanset ophold i et land uden for

riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredje-

land), på Færøerne eller i Grønland, der er udstedt med

hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 5.

Valglisterne udarbejdes maskinelt på baggrund af oplysnin-

gerne i CPR.

Da en ansøgning om optagelse på valglisten for personer,

der er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1,

nr. 2, §§ 3 a og 3 b, efter de gældende regler er tidsmæssigt

begrænset, forventer Social- og Indenrigsministeriet at ænd-

re de nævnte bekendtgørelser, således at ansøgning om opta-

gelse på valglisten for personer, der er omfattet af Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a og 3 b, kan

indgives når som helst. Det tilstræbes, at denne ændring er

foretaget, senest når denne lov træder i kraft, jf. lovforsla-

gets § 3.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den ovenfor nævn-

te gruppe, påtænkes indrettet således, at vælgeren først over

for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive

en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også

undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede

stk. 9, 2. pkt., vil en vælger kun kunne afgive en gyldig væl-

gererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før

afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og inden-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

rigsministeren har anmodet om en papirformular med hen-

blik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmod-

ning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller

via telefonen.

Social- og Indenrigsministeriet vil gennem opslag i CPR

kontrollere, at vælgeren er omfattet af Europa-Parlaments-

valglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b eller folketings-

valglovens § 2 og er optaget på valglisten. Er vælgeren ikke

optaget på valglisten, vil Social- og Indenrigsministeriet vej-

lede vælgeren om processen herfor.

Opfylder vælgeren ovenstående betingelser, vil Social- og

Indenrigsministeriet sende en papirformular, der er god-

kendt af social- og indenrigsministeren, til vælgerens ud-

landsadresse. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning

om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren vil

på formularen skulle angive navnet på det parti,

vedkommende ønsker at støtte, datere og underskrive for-

mularen og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet

med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren

vil have pligt til at benytte den formular, som Social- og In-

denrigsministeriet har godkendt, ved afgivelsen af vælgerer-

klæringen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformula-

ren retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet

kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede

stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet

registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale løsning,

jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt. En vælgererklæring vil kun

være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den

digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det fore-

slåede stk. 6, 4. pkt.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at

vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i

løsningen. Er det tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeri-

et vejlede vælgeren om, hvordan en vælgererklæring træk-

kes tilbage.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog

kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det

foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække

vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 7, 2. pkt., at trække sin vælgererklæring tilba-

ge, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigs-

ministeriet. Social- og Indenrigsministeriet skal derefter sen-

de en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigs-

ministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til

vælgerens udlandsadresse. Der er ingen formkrav for frem-

sættelsen af denne anmodning. Vælgeren vil skulle angive

de nødvendige oplysninger på formularen, datere og under-

skrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigs-

ministeriet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil

blive slettet i den digitale løsning, og papirformularen, hvor-

på vælgererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgerer-

klæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved

bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 4,

der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsæt-

te regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol,

opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af

vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter §

11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 7, 3. pkt.,

kan statsborgere i en af de

øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har op-

nået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i

Udenrigsministeriets protokol, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive

vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på

en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsmi-

nisteren.

For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 6 vil det være en forudsætning, at vælgeren

har et NemID. Det er endvidere i praksis en forudsætning, at

personens valgret kan kontrolleres ved opslag i CPR.

Personer, der har valgret til Europa-Parlamentet efter Euro-

pa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, uden at være bo-

pælsregistreret i CPR, og som er registeret i Udenrigsmini-

steriets protokol, optages efter anmodning på valglisten i

den kommune, hvor de lovligt har bopæl, jf. lovens § 14 a,

stk. 1, 2. pkt. Disse vælgere optages manuelt på valglisten i

den kommune, hvor de lovligt har bopæl. Dette skyldes, at

de pågældende vælgere ikke er bopælsregistreret i CPR og

derfor ikke kan indgå i det valgudtræk fra CPR, der danner

grundlag for valglisten.

Eftersom valgretten for denne persongruppe således ikke

kan kontrolleres ved automatisk opslag i CPR, kan denne

gruppe ikke afgive vælgererklæring gennem den digitale

løsning, uanset om de har et NemID.

På den baggrund foreslås det, at herboende statsborgere i en

af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har

opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i

Udenrigsministeriets protokol, vil kunne afgive vælgerer-

klæring til Europa-Parlamentsvalg efter en papirbaseret pro-

cedure.

Den papirprocedure, der vil blive tilbudt den nævnte gruppe,

påtænkes indrettet således, at vælgeren først over for Social-

og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en vælge-

rerklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen

formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Det kan

derfor f.eks. ske pr. e-mail eller brev eller via telefonen.

Herefter vil Social- og Indenrigsministeriet rette henvendel-

se til Udenrigsministeriet med henblik på at kontrollere, at

den pågældende person er registreret i Udenrigsministeriets

protokol. Opfylder vælgeren betingelsen, vil vælgeren få til-

sendt en papirformular, der er godkendt af social- og inden-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

rigsministeren, til den adresse, hvor den pågældende har sin

private bolig. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplys-

ning om vælgerens fulde navn og administrative person-

nummer. Vælgeren vil på formularen skulle angive navnet

på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og under-

skrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigs-

ministeriet med henblik på registrering i den digitale løs-

ning. Vælgeren vil have pligt til at benytte den formular,

som Social- og Indenrigsministeriet har godkendt, ved afgi-

velsen af vælgererklæringen.

I modsætning til de persongrupper, der er omfattet af det

foreslåede stk. 7, 1. og 2. pkt., vil der ikke blive stillet krav

om, at de herboende EU-diplomater registreret i Udenrigs-

ministeriets protokol omfattet af 3. pkt. skal være optaget på

valglisten. Det vurderes navnlig af praktiske grunde ikke

hensigtsmæssigt at indføre et sådant krav for denne gruppe.

Dette skyldes, at de pågældende personer optages manuelt

på valglisten, som først foreligger umiddelbart før et Euro-

pa-Parlamentsvalg. Et krav om optagelse på valglisten –

med deraf følgende pligt for kommunerne til at behandle an-

søgningerne mellem valgene – ville dermed også indebære,

at kommunerne skulle føre oversigter over EU-diplomater,

som ved næste valg skal optages manuelt på valglisten. Der

er desuden tale om en meget lille persongruppe, og et sådant

krav vurderes derfor uproportionalt.

En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også

undergives eftertænksomhedsperioden. Efter det foreslåede

stk. 9, 2. pkt., vil en vælger kun kunne afgive en gyldig væl-

gererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før

afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og inden-

rigsministeren har anmodet om en papirformular med hen-

blik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.

Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmod-

ning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail eller brev eller

via telefonen.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformula-

ren retur fra vælgeren, skal Social- og Indenrigsministeriet

kontrollere, at eftertænksomhedsperioden i det foreslåede

stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet

vil herefter registrere vælgererklæringen i den digitale løs-

ning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt. En vælgererklæring vil

kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i

den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det

foreslåede stk. 6, 4. pkt.

Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet kontrollere, at

vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i

løsningen. Er det tilfældet, vil Social- og Indenrigsministeri-

et vejlede vælgeren om, hvordan en vælgererklæring træk-

kes tilbage.

En vælger vil kunne trække sin vælgererklæring tilbage, dog

kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet, jf. det

foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Efter anmeldelsen af partiet vil vælgeren ikke kunne trække

vælgererklæringen tilbage.

Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 7, 3. pkt., at trække sin vælgererklæring tilba-

ge, vil vælgeren skulle henvende sig til Social- og Indenrigs-

ministeriet. Social- og Indenrigsministeriet skal derefter sen-

de en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigs-

ministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til

den adresse, hvor den pågældende har sin private bolig. Der

er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning.

Vælgeren vil skulle angive de nødvendige oplysninger på

formularen, datere og underskrive formularen, og indsende

den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring,

der er trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning,

og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet,

vil blive tilintetgjort.

De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgerer-

klæring efter en papirbaseret procedure vil blive fastsat ved

bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 4,

der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsæt-

te regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol,

opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af

vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter §

11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 7, 4. pkt.,

skal en vælgererklæring,

der er afgivet efter 1., 2. eller 3. pkt., være forsynet med de

oplysninger, der forlanges på papirformularen, herunder

vælgerens fulde navn og personnummer, og skal være date-

ret og underskrevet af vælgeren.

Det foreslåede stk. 7, 4. pkt., vil således udgøre den fornød-

ne hjemmel til, at Social- og Indenrigsministeriet stiller krav

om, at vælgeren skal oplyse sit fulde navn og personnummer

som betingelse for, at vedkommende kan afgive en papirba-

seret vælgererklæring. Disse oplysninger vil være nødvendi-

ge for at sikre, at der gennem den nye digitale løsning sker

den fornødne identifikation af vælgeren.

Vælgeren vil selv skulle angive navnet på det parti,

vedkommende ønsker at støtte, på formularen.

Angivelsen af oplysninger, som formularen kan indeholde, i

det foreslåede stk. 7, 4. pkt., er ikke udtømmende. Formula-

ren kan dermed angive andre typer af oplysninger, som væl-

geren skal give for at kunne afgive vælgererklæring efter det

foreslåede stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Modtager Social- og Indenrigsministeriet en formular, hvor

ikke alle de fornødne oplysninger er angivet, vil ministeriet

kunne afvise at registrere vælgererklæringen efter det fore-

slåede stk. 7, 5. pkt. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor

angivelsen af navnet på det parti, vedkommende ønsker at

støtte, er tvetydig, eller der er angivet mere end ét partinavn.

Vælgeren vil selv skulle underskrive formularen, hvorpå en

vælgererklæring afgives. En underskrift i hånden eller en

underskrift via en digital signatur, der entydigt identificerer

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

underskriveren, vil opfylde kravet. Underskrift via fuldmagt

vil ikke være tilstrækkelig. En formular, der ikke er under-

skrevet, vil ikke blive behandlet.

Efter det foreslåede

stk. 7, 5. pkt.,

registrerer social- og in-

denrigsministeren herefter vælgererklæringen i den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed efter stk. 6, 1. pkt.

Bestemmelsen vil både gælde for vælgererklæringer afgivet

efter det foreslåede stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.

Med udtrykket »herefter« menes, at Social- og Indenrigsmi-

nisteriets registrering af vælgererklæringen i den digitale

løsning først vil kunne finde sted, når vælgererklæringen er

afgivet under iagttagelse af den procedure, der er fastlagt i

stk. 7 og i de regler, der er fastsat i medfør af bemyndigel-

sesbestemmelsen i § 11 b, jf. § 1, nr. 15.

Efter det foreslåede

stk. 7, 6. pkt.,

finder stk. 6, 3. og 4. pkt.,

tilsvarende anvendelse.

Efter det foreslåede stk. 6, 3. pkt., kan en vælgererklæring

kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan

afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.

Henvisningen til det foreslåede stk. 8-10 i det foreslåede stk.

6, 3. pkt., vil indebære, at vælgeren ved vælgererklæringens

registrering i den digitale løsning skal opfylde betingelserne

for valgret til Europa-Parlamentet, jf. det foreslåede § 11,

stk. 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 7. Derudover vil det indebæ-

re, at vælgeren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring,

såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgerer-

klæringen over for social- og indenrigsministeren har anmo-

det om en papirformular, jf. det foreslåede § 11, stk. 9, 2.

pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Endelig vil det indebære, at

en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for det samme

eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring er gyldig,

eller, når partiet er anmeldt efter § 11, stk. 1, så længe an-

meldelsen af partiet er gyldig, jf. § 11, stk. 11, og at en væl-

ger kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet kan

trække sin vælgererklæring tilbage, jf. det foreslåede § 11,

stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Er betingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, overholdt,

og er der sket den fornødne identifikation af vælgeren, jf.

stk. 6, 2. pkt., vil vælgererklæringen blive registreret i den

digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt.

Efter det foreslåede stk. 6, 4. pkt., vil en vælgererklæring

kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i

den digitale løsning. Dette vil også gælde for papirbaserede

vælgererklæringer.

Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåe-

de stk. 6, 2. og 3. pkt., vil indebære, at en vælgererklæring

kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i den di-

gitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem

den digitale løsning eller gennem den papirbaserede proce-

dure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter det foreslåede stk. 8-10.

Efter det foreslåede § 11 b, nr. 3, kan social- og indenrigs-

ministeren fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i §

11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er

opfyldt.

Det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det

foreslåede § 6, 3. pkt., og § 11 b, nr. 3, vil på den baggrund

indebære, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i over-

ensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede

§ 11, stk. 8-10, samt de kontrolforanstaltninger, der er fast-

sat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 11 b, nr. 3,

ikke anses for gyldig og dermed ikke vil kunne medregnes i

det antal gyldige vælgererklæringer, et parti skal indlevere i

forbindelse med en anmeldelse efter § 11, stk. 1, for social-

og indenrigsministeren.

En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgerer-

klæringen er registreret i den digitale løsning, jf. det foreslå-

ede stk. 7, 6. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

De foreslåede ændringer af reglerne vil alene vedrøre proce-

duren for indsamling af vælgererklæringer og vil ikke i øv-

rigt have betydning for reglerne om godkendelse af parti-

navne ud over de teknisk prægede justeringer af reglerne om

godkendelse af partinavne, der foreslås i lovforslagets § 2,

nr. 4.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 6, henvises til af-

snit 3.1.2.1-3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 5, skal vælgeren ved erklæringens afgivel-

se opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens §

11, stk. 5, der bliver stk. 8, vil indebære, at ordene »ved er-

klæringens afgivelse« ændres til »ved erklæringens registre-

ring i den digitale løsning«. Tidspunktet for, hvornår vælge-

ren skal opfylde betingelsen om valgret, vil hermed blive

ændret fra ved vælgererklæringens afgivelse til ved vælge-

rerklæringens registrering i den digitale løsning. Dette skyl-

des, at det i det foreslåede § 11, stk. 6, 3. og 4. pkt., jf. lov-

forslagets § 2, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun

kan registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan

afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10, og at en

vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgererklæringen

er registreret i den digitale løsning. Henvisningen i det fore-

slåede § 11, stk. 6, 4. pkt., til stk. 8, vil indebære, at vælge-

ren skal opfylde betingelsen om valgret, for at vælgererklæ-

ringen kan registreres i den digitale løsning. På den bag-

grund forekommer det hensigtsmæssigt at fastsætte, at kon-

trollen heraf skal ske på tidspunktet for registreringen.

Det foreslås på den baggrund, at § 11, stk. 5, der bliver stk.

8, bliver ændret, så det følger af bestemmelsen, at vælgeren

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

ved erklæringens registrering i den digitale løsning skal op-

fylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.

I praksis vil den digitale løsning til indsamling af vælgerer-

klæringer blive tilrettelagt sådan, at kontrollen af, om vælge-

ren har valgret, vil blive foretaget både på tidspunktet for

vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og på tidspunk-

tet for registrering af vælgerens endelige afgivelse af vælge-

rerklæring. Dette sker med henblik på at sikre et hensigts-

mæssigt flow for vælgeren, således at vedkommende ikke

oplever at kunne afgive støttetilkendegivelse til et parti, men

senere bliver nægtet at afgive endelig vælgererklæring, når

dette kunne have været undgået ved at foretage en kontrol af

valgret på tidspunktet for afgivelse af støttetilkendegivelsen.

Af samme hensyn vil der også blive foretaget en kontrol af

vælgerens valgret på tidspunktet for vælgerens anmodning

om at afgive en vælgererklæring efter en af de papirbaserede

procedurer i det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 7, henvises til af-

snit 3.1.2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren

med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11,

nr. 2, fastsætte regler om forløb af en periode mellem vælge-

rens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens ende-

lige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2.

pkt. Ved bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anven-

delse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye par-

tier og indsamling af vælgererklæringer er det for afgivelse

af en digital vælgererklæring fastsat i § 5, stk. 2, at partiet

skal registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning,

og når der er forløbet 7 dage fra registreringen, modtager

vælgeren en e-mail fra den digitale løsning. E-mailen inde-

holder et link, der sammen med vælgerens digitale signatur

skal benyttes for at få adgang til løsningen. Tilsvarende er

det for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring fastsat i

§ 7, stk. 2, at en vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret

vælgererklæring, først skal afgive en støttetilkendegivelse til

partiet i form af vælgerens CPR-nummer. Støttetilkendegi-

velsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal sikre, at

oplysninger om vælgeren behandles efter reglerne i person-

dataloven, nu databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven, herunder at vælgeren ved afgivelse af støttetil-

kendegivelsen samtidig giver udtrykkeligt samtykke til, at

partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere

dem i den digitale løsning.

Det foreslås, at der i § 11 indsættes et nyt stk. 9, der fastsæt-

ter, at en vælger kun kan afgive en gyldig vælgererklæring

efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af

vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet

en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved

afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger vil kun kun-

ne afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt

vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen

over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en

papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring

efter stk. 7.

Dette vil indebære, at der skal forløbe en periode (en efter-

tænksomhedsperiode) på 7 dage mellem vælgerens første

bekræftelse af sin støtte til et parti og vælgerens anden be-

kræftelse af sin støtte til det pågældende parti, og at der skal

gælde en eftertænksomhedsperiode både ved digitalt og pa-

pirmæssigt afgivne vælgererklæringer.

Herved sikres, at det står klarere for vælgeren, at der er tale

om en bindende handling, der afskærer vælgeren fra at støtte

andre partier og danner grundlag for et partis anmeldelse

som opstillingsberettiget over for social- og indenrigsmini-

steren.

For en vælgererklæring afgivet digitalt efter det foreslåede §

11, stk. 6, vil overholdelsen af den såkaldte eftertænksom-

hedsperiode skulle sikres ved, at vælgeren efter det foreslåe-

de stk. 9, 1. pkt., to gange med mindst 7 dages mellemrum

skal identificere sig gennem løsningen. Vælgeren skal iden-

tificere sig gennem den digitale løsning første gang ved af-

givelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgi-

velsen af selve vælgererklæringen. Når der er gået 7 dage

fra vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse, vil vælgeren

med Digital Post modtage en påmindelse om, at

vedkommende nu kan afgive sin vælgererklæring.

Vælgerens identifikation i den digitale løsning vil skulle ske

ved brug af NemID (eller et fremtidigt elektronisk identifi-

kationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsniveau

fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks.

NSIS)).

For en vælgererklæring afgivet efter en papirbaseret proce-

dure i det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., vil over-

holdelsen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode skulle

sikres ved, at vælgeren efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt.,

mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæring har anmo-

det Social- og Indenrigsministeriet om en papirformular

med henblik på at afgive en vælgererklæring.

De nærmere regler for overholdelse af eftertænksomhedspe-

rioden fastsættes i bekendtgørelse med hjemmel i det fore-

slåede § 11 b, nr. 4, efter hvilken social- og indenrigsmini-

steren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, be-

handling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og

tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklærin-

ger, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk.

6, og af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular

efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Det følger af det foreslåede § 11, stk. 6, 3. og 4. pkt., at en

vælgererklæring kun vil kunne registreres i den digitale løs-

ning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun vil være

gyldig, såfremt vælgererklæringen bliver registreret i den di-

gitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 11, stk. 6, 3.

pkt., til det foreslåede stk. 9 vil dermed indebære, at en væl-

gererklæring kun kan registreres i den digitale løsning og

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

kun vil være gyldig, hvis eftertænksomhedsperioden som

fastlagt i stk. 9 har været overholdt.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 8, henvises til af-

snit 3.1.2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at inden et nyt parti på-

begynder indsamling af vælgererklæringer, skal partiets

navn godkendes af Valgnævnet. Efter Europa-Parlaments-

valglovens § 11, stk. 2, 2. pkt., gælder godkendelsen i 3 år

regnet fra godkendelsens dato. Efter Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 3, 1. pkt., kan Valgnævnet efter ansøgning

forlænge godkendelsen af partinavnet for 1 år regnet fra ud-

løbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at

antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget

partianmeldelse. Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11,

stk. 3, 2. pkt., kan forlængelse i helt særlige tilfælde ske fle-

re gange.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 6, 1. pkt., er en vælgererklæring gyldig i

18 måneder fra datoen for afgivelsen. Efter denne periode

skal vælgererklæringen tilintetgøres, medmindre vælgerer-

klæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social-

og indenrigsministeren, jf. stk. 8. En vælger kan ikke afgive

vælgererklæring for et andet parti, så længe vælgerens er-

klæring efter stk. 6, 1. pkt., er gyldig, eller, når partiet er an-

meldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig,

jf. stk. 7. En vælger kan dog frem til tidspunktet for anmel-

delsen af partiet trække sin vælgererklæring tilbage. En væl-

gererklæring, der efter stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal

tilintetgøres.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 7, er en anmeldelse af et parti gyldig indtil

afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som

vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så

længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af

partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

De gældende bestemmelser i Europa-Parlamentsvalglovens

§ 11, stk. 6 og 8, foreslås nyaffattet og sammenskrevet som

§ 11, stk. 10, i Europa-Parlamentsvalgloven.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 1. pkt.,

at en vælgerer-

klæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen

i den digitale løsning.

Bestemmelsen vil indebære, at tidspunktet for, hvornår gyl-

dighedsperioden for vælgererklæringen begynder at løbe, vil

blive ændret fra datoen for afgivelsen til datoen for registre-

ringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. I det

foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 6,

fastsættes, at en vælgererklæring kun vil være gyldig, så-

fremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

På den baggrund forekommer det hensigtsmæssigt at fast-

sætte, at gyldighedsperioden for vælgererklæringen vil be-

gynde at løbe fra dette tidspunkt. Dette vil endvidere inde-

bære, at gyldighedsperioden for digitale og papirbaserede

vælgererklæringer ensrettes, idet bestemmelsen vil gælde

for alle vælgererklæringer, uanset om de er afgivet digitalt

eller ved brug af en papirbaseret metode.

For så vidt angår længden af gyldighedsperioden af en væl-

gererklæring, er der tale om en videreførelse af den gælden-

de bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6,

1. pkt., hvoraf det følger, at en vælgererklæring ikke kan

medregnes, såfremt den er afgivet 18 måneder eller mere før

anmeldelsen af partiet.

Vælgererklæringens gyldighed vil indebære,

vælgerer-

klæringen i tilfælde af partiets foretagelse af partianmeldelse

vil kunne medregnes i det antal vælgererklæringer, en parti-

anmeldelse skal ledsages med for, at partiet kan stille op til

Europa-Parlamentsvalg, jf. den gældende bestemmelse i Eu-

ropa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1,

vælgeren, så læn-

ge vælgererklæringen er gyldig, ikke vil kunne afgive erklæ-

ring for et andet parti, jf. det foreslåede stk. 10, 6. pkt., og

vælgererklæringen, så længe vælgererklæringen er gyldig,

vil forblive registreret i den digitale løsning, jf. det foreslåe-

de stk. 10, 7. pkt. Efter udløbet af vælgererklæringens gyl-

dighed vil vælgererklæringen blive slettet i den digitale løs-

ning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklærin-

gen er afgivet, vil blive tilintetgjort, jf. det foreslåede stk.

10, 8. pkt.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 2. pkt.,

at vælgererklæ-

ringen dog kun er gyldig, så længe godkendelsen af partiets

navn gælder, jf. stk. 2 og 4.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af den gældende bestem-

melse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8, hvorefter

en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket

tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe godkendelsen af parti-

ets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter til-

intetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at gyldighedsperioden for væl-

gererklæringen på 18 måneder fra datoen for registreringen i

den digitale løsning, jf. 1. pkt., vil blive afkortet, såfremt

gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn udlø-

ber før 18 måneder fra datoen for vælgererklæringens regi-

strering i den digitale løsning. Bestemmelsen er alene en be-

stemmelse om afkortning af vælgererklæringens gyldigheds-

periode. Udløber gyldighedsperioden for godkendelsen af

partiets navn efter 18 måneder fra datoen for vælgererklæ-

ringens registrering i den digitale løsning, vil vælgererklæ-

ringens gyldighedsperiode fortsat udløbe 18 måneder efter

datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løs-

ning.

Gyldighedsperioden for godkendelsen af partiets navn er

fastsat i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, og § 12,

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

stk. 3, der med lovforslagets § 2, nr. 4, bliver til § 11, stk. 4.

Gyldighedsperioden er 3 år regnet fra godkendelsens dato

med mulighed under visse betingelser for forlængelse for 1

år, i helt særlige tilfælde flere gange.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 3. pkt.,

at en vælger kan

trække sin vælgererklæring tilbage, dog kun frem til tids-

punktet for anmeldelsen af partiet.

Der er tale om en videreførelse af det gældende § 11, stk. 6,

4. pkt., idet det dog med tilføjelsen af »dog kun frem til tids-

punktet for anmeldelsen af partiet« er tydeliggjort, at der

kun vil være mulighed for at trække sin vælgererklæring til-

bage frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Efter det foreslåede stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis, vil en

vælger hermed ikke kunne afgive vælgererklæring for et an-

det parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæ-

ring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til Europa-Par-

lamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1,

og hvis anmeldelsen stadig er gyldig, jf. Europa-Parlaments-

valglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bli-

ver stk. 11. I denne situation vil vælgeren ikke kunne trække

sin vælgererklæring tilbage. Det forudsættes, at partiet op-

fylder betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse

som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af

det fornødne antal gyldige vælgererklæringer.

Muligheden for at trække en vælgererklæring tilbage indtil

tidspunktet for anmeldelsen af partiet vil gælde, uanset om

vælgererklæringen er afgivet digitalt gennem den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., eller om den er

afgivet efter en af de papirbaserede procedurer i det foreslå-

ede § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 4. pkt.,

at vælgererklæ-

ringen herefter ikke er gyldig.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende ret. En væl-

gererklæring, der efter § 11, stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage,

skal tilintetgøres, jf. § 11, stk. 6, 5. pkt.

Bestemmelsen vil sammenholdt med det foregående 3. pkt.

indebære, at vælgererklæringen ikke er gyldig, når vælgeren

har benyttet sig af adgangen til efter 3. pkt. at trække vælge-

rerklæringen tilbage. Tilbagetrækning af vælgererklæringen

efter 3. pkt. vil kun kunne ske frem til tidspunktet for anmel-

delsen af partiet.

Med bestemmelsen bliver det fastslået, at vælgererklærin-

gen, når vælgererklæringen er trukket tilbage, ikke længere

vil være gyldig. At vælgererklæringen ikke længere er gyl-

dig, vil indebære,

vælgererklæringen i tilfælde af partiets

foretagelse af partianmeldelse ikke vil kunne medregnes i

det antal vælgererklæringer, en partianmeldelse skal ledsa-

ges af, for at partiet kan stille op til folketingsvalg,

vælge-

ren frit vil kunne afgive erklæring for et andet parti, jf. det

foreslåede stk. 10, 6. pkt., modsætningsvis, og

vælgerer-

klæringen vil blive slettet i den digitale løsning, og en even-

tuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil

blive tilintetgjort, jf. det foreslåede stk. 10, 8. pkt.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 5. pkt.,

at såfremt partiet

har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren, og så-

fremt vælgererklæringen efter 1.-4. pkt. er gyldig på tids-

punktet for partianmeldelsen, vedbliver vælgererklæringen

at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf.

stk. 11.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende ret. Efter

udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode (18 måne-

der fra vælgererklæringens afgivelse i den digitale løsning)

vil vælgererklæringen skulle tilintetgøres, medmindre væl-

gererklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for so-

cial- og indenrigsministeren, jf. det gældende § 11, stk. 6, 2.

pkt. En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har truk-

ket tilbage, jf. stk. 6, vil skulle opbevares, så længe godken-

delsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder,

og tilintetgøres derefter, jf. det gældende § 11, stk. 8.

Det vil være en betingelse for vælgererklæringens fortsatte

gyldighed, at partiet har anmeldt sig for social- og indenrigs-

ministeren med det antal fornødne vælgererklæringer, som

kræves efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, og at

vælgererklæringen efter det foreslåede stk. 10, 1.-4. pkt. sta-

dig er gyldig på anmeldelsestidspunktet. Der må på anmel-

delsestidspunktet ikke være forløbet mere end 18 måneder

fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning,

Valgnævnets godkendelse af partiets navn må ikke være ud-

løbet, jf. § 11, stk. 2 og 4, og vælgererklæringen må i den

forløbne periode ikke være trukket tilbage af vælgeren.

Det fastslås under disse betingelser, at vælgererklæringen vil

vedblive at være gyldig, dvs. at vælgererklæringen fortsat er

forsynet med den gyldighed, vælgererklæringen havde på

anmeldelsestidspunktet. Om retsvirkningen af vælgererklæ-

ringens gyldighed henvises til bemærkningerne til 1. pkt.

Vælgererklæringen vil efter det foreslåede 5. pkt. kun beva-

re sin gyldighed, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig,

dvs. frem til afholdelse af førstkommende Europa-Parla-

mentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der

med forslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 6. pkt.,

at en vælger ikke

kan afgive erklæring for det samme eller et andet parti, så

længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig.

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af det gældende § 11,

stk. 6, 3. pkt., hvorefter en vælger ikke kan afgive vælgerer-

klæring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring ef-

ter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1,

så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7.

Bestemmelsen vil indebære, at vælgeren bliver bundet af sin

vælgererklæring på tidspunktet for registreringen i den digi-

tale løsning. En vælger vil dermed kun kunne deltage i an-

meldelsen af ét parti pr. valgtype ad gangen.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Vælgeren vil dog frem til tidspunktet for anmeldelsen af

partiet kunne trække sin erklæring tilbage, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 11, stk. 10, 3. pkt., se ovenfor. Er det parti,

vælgeren har afgivet vælgererklæring for, ikke anmeldt som

opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, vil vælgeren

således kunne trække sin vælgererklæring tilbage. Har væl-

geren imidlertid ikke trukket sin vælgererklæring tilbage, vil

vælgeren være bundet af sin vælgererklæring og vil være af-

skåret fra at afgive vælgererklæring for et andet parti.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 6. pkt., vil inde-

bære, at en vælger, der har afgivet vælgererklæring for et

parti, ikke kan afgive vælgererklæring for et andet parti,

hvis der endnu ikke er forløbet 18 måneder siden vælgerer-

klæringens registrering i det digitale system, hvis Valgnæv-

nets godkendelse af partiets navn stadig gælder, og hvis væl-

geren ikke har trukket sin vælgererklæring tilbage.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 6. pkt., vil desu-

den indebære, at en vælger ikke vil kunne afgive vælgerer-

klæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgi-

vet vælgererklæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget

til Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens

§ 11, stk. 1, og hvis anmeldelsen stadig er gyldig, jf. Euro-

pa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets

§ 2, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger vil således ikke kunne

afgive vælgererklæring for et andet parti, hvis det parti, væl-

geren allerede har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt

som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, og hvis

anmeldelsen fortsat er gyldig. I denne situation vil vælgeren

ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, jf. den fore-

slåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis.

Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at fore-

tage en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at

anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælge-

rerklæringer.

Endvidere vil en vælger ikke efter det foreslåede stk. 10, 6.

pkt., kunne afgive vælgererklæring for det samme parti, så

længe der endnu ikke er forløbet 18 måneder fra vælgerer-

klæringens registrering i det digitale system, jf. § 11, stk. 10,

1. pkt., og partiet endnu ikke er anmeldt som opstillingsbe-

rettiget til Europa-Parlamentsvalg, medmindre vælgeren

trækker sin vælgererklæring tilbage.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 6. pkt., vil her-

udover indebære, at en vælger ikke vil kunne afgive vælge-

rerklæring for det samme parti, hvis partiet er anmeldt efter

§ 11, stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf.

Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovfor-

slagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger vil således heller

ikke kunne afgive vælgererklæring for det samme parti, hvis

partiet er anmeldt efter § 11, stk. 1, og har startet en ny ind-

samling af vælgererklæringer, jf. det foreslåede § 11, stk.

12, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 11. I denne situation vil

vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, da

partiet har anmeldt sig som opstillingsberettiget til Europa-

Parlamentsvalg, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk.

10, 3. pkt. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne

for at foretage en gyldig anmeldelse som opstillingsberetti-

get, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal

gyldige vælgererklæringer, og at anmeldelsen fortsat er gyl-

dig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med

lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11.

Vælgeren vil i alle tilfælde alene kunne have én gyldig væl-

gererklæring ad gangen registreret i den digitale løsning,

uanset om den er afgivet digitalt eller ved brug af en af de

papirbaserede procedurer.

Det følger modsætningsvis af bestemmelsen, at vælgeren frit

vil kunne afgive erklæring for et andet parti, når der enten er

forløbet 18 måneder efter vælgererklæringens registrering i

det digitale system, uden at partiet i mellemtiden har an-

meldt sig, eller når godkendelsen af partiets navn ikke læn-

gere er gyldig, uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig,

eller når vælgeren forinden en eventuel partianmeldelse har

trukket vælgererklæringen tilbage, eller når partianmeldel-

sen ikke længere gælder.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 7. pkt.,

at en vælgerer-

klæring forbliver registreret i den digitale løsning, så længe

vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig.

Bestemmelsen er en præcisering af gældende ret. Efter den

gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11,

stk. 8, der med lovforslagets § 2, nr. 11, bliver til stk. 13,

skal en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har truk-

ket tilbage, jf. det gældende stk. 6, opbevares, så længe god-

kendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gæl-

der, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at en vælgererklæring vil for-

blive registreret i den digitale løsning,

så længe

der endnu

ikke er forløbet 18 måneder fra vælgererklæringens registre-

ring i den digitale løsning,

så længe

godkendelsen af partiets

navn gælder, og

så længe

vælgeren ikke i mellemtiden har

trukket vælgererklæringen tilbage. Er partiet inden da an-

meldt efter § 11, stk. 1, vil vælgererklæringen dog forblive

registreret i den digitale løsning, så længe anmeldelsen af

partiet er gyldig.

Bestemmelsen vil hermed for partier, der ikke er anmeldt ef-

ter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, 1. pkt., inde-

bære, at en vælgererklæring ikke kan forblive registreret i en

længere periode end 18 måneder fra vælgererklæringens re-

gistrering i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 10, 1.

pkt., og vælgererklæringens registreringsperiode vil blive af-

brudt, såfremt perioden for godkendelse eller forlængelse af

godkendelse af partinavnet er udløbet, jf. det foreslåede 2.

pkt., eller såfremt vælgeren inden udløbet af vælgererklæ-

ringens gyldighedsperiode har trukket vælgererklæringen

tilbage, jf. det foreslåede 3. pkt.

Bestemmelsen vil hermed endvidere indebære, at hvis parti-

et er anmeldt efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.

1, 1. pkt., vil vælgererklæringen skulle forblive registreret i

den digitale løsning, så længe anmeldelsen af partiet gælder.

Dette vil gælde, uanset om vælgererklæringens gyldigheds-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

periode efter det foreslåede § 11, stk. 10, 1. pkt., er udløbet,

og uanset om perioden for godkendelse eller forlængelse af

godkendelse af partinavnet er udløbet. Anmeldelsen af et

parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-

Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.

7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger

vil ikke kunne trække en vælgererklæring tilbage, der er af-

givet for et parti, der har anmeldt sig efter § 11, stk. 1, 1.

pkt., jf. det foreslåede § 11, stk. 10, 3. pkt., modsætningsvis.

Det følger af det foreslåede

stk. 10, 8. pkt.,

at en vælgerer-

klæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, slettes i

den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå

vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.

Bestemmelsen er en præcisering af gældende ret. Efter udlø-

bet af vælgererklæringens gyldighedsperiode (18 måneder

fra vælgererklæringens afgivelse i den digitale løsning) skal

vælgererklæringen tilintetgøres, medmindre vælgererklærin-

gen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og in-

denrigsministeren, jf. den gældende bestemmelse i § 11, stk.

6, 2. pkt. En vælgererklæring, der efter den gældende be-

stemmelse i § 11, stk. 6, 4. pkt., er trukket tilbage, skal tilin-

tetgøres, jf. den gældende bestemmelse i § 11, stk. 6, 4. pkt.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som

vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så

længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af

partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at en vælgererklæring vil skulle

slettes i den digitale løsning, når der er forløbet 18 måneder

fra vælgererklæringens registrering i den digitale løsning,

uden at partiet i mellemtiden har anmeldt sig som opstil-

lingsberettiget, jf. det foreslåede 1. pkt. sammenholdt med 5.

pkt. En vælgererklæring vil endvidere skulle slettes i den di-

gitale løsning, når godkendelsen af partiets navn udløber in-

den udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode, uden

at partiet i mellemtiden har anmeldt sig som opstillingsbe-

rettiget, jf. det foreslåede 1. og 2. pkt. sammenholdt med 5.

pkt. En vælgererklæring vil desuden skulle slettes i den digi-

tale løsning, når vælgeren inden anmeldelsen af partiet træk-

ker vælgererklæringen tilbage, jf. det foreslåede 3. pkt. En

vælgererklæring vil endelig skulle slettes i den digitale løs-

ning, når anmeldelsen af partiet ikke længere er gyldig, jf.

det foreslåede 5. pkt.

Der er herved tale om en fravigelse af offentlighedslovens §

15 om pligt for forvaltningsmyndigheder til at journalisere

dokumenter, der modtages eller afsendes som led i admini-

strativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, i

det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sags-

behandlingen i øvrigt.

I de tilfælde, hvor en vælgererklæring bliver slettet i den di-

gitale løsning, vil bestemmelsen indebære, at en eventuel

papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, vil bli-

ve tilintetgjort.

Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren

stiller til rådighed efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt.,

påtænkes indrettet sådan, at systemet i videst muligt omfang

automatisk vil slette vælgererklæringen, når vælgererklærin-

gen ikke længere er gyldig efter det foreslåede stk. 10.

Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt efter, at

godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet er

udløbet, eller efter at vælgeren har trukket sin vælgererklæ-

ring tilbage, tilintetgøre den papirformular, hvorpå vælgerer-

klæringen er afgivet. Vælgeren vil dog kunne påbegynde

processen for afgivelse af en ny vælgererklæring, straks den

tidligere vælgererklæring er slettet i den digitale løsning,

selv om Social- og Indenrigsministeriet eventuelt ikke end-

nu har tilintetgjort den papirformular, hvorpå den tidligere

vælgererklæring var afgivet.

Nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af vælge-

rerklæringer kan fastsættes af social- og indenrigsministeren

ved bekendtgørelse efter det foreslåede § 11 b. Der henvises

i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 9, henvises til af-

snit 3.1.2.2-3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende § 11, stk. 7, der bliver stk. 11, er en an-

meldelse af et parti gyldig indtil afholdelse af førstkommen-

de Europa-Parlamentsvalg. Det fremgår ikke direkte af ord-

lyden af bestemmelsen eller andre steder i Europa-Parla-

mentsvalgloven, om en partianmeldelse kan tilbagekaldes

eller fornyes. Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattel-

se kan et parti, der har anmeldt sig som opstillingsberettiget

parti for social- og indenrigsministeren, efter de gældende

regler ikke tilbagekalde partianmeldelsen eller indgive en ny

partianmeldelse.

Med den foreslåede ændring vil det blive lovfæstet udtryk-

keligt i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der bliver

stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af partiet

er gyldig, ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Det for-

hold, at en partianmeldelse ikke kan tilbagekaldes, vil ikke

ændre ved, at et parti, der har foretaget partianmeldelse, men

som ikke ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, kan

undlade at stille kandidater op til valg efter reglerne i Euro-

pa-Parlamentsvalglovens kapitel 6. Et parti, der har foreta-

get partianmeldelse, men som ikke ønsker at stille op til Eu-

ropa-Parlamentsvalg, vil således ikke behøve at tilbagekalde

partianmeldelsen.

Med den foreslåede ændring vil det endvidere blive lovfæ-

stet udtrykkeligt i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7,

der bliver stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen

af partiet er gyldig, ikke vil kunne indgive en ny partianmel-

delse. Partiet vil dog kunne påbegynde en ny indsamling af

vælgererklæringer i anmeldelsesperioden med henblik på at

indgive en ny partianmeldelse efter udløbet af den tidligere

partianmeldelse. Om reglerne for påbegyndelse af en ny ind-

samling af vælgererklæringer for et parti, der allerede har en

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

gyldig partianmeldelse, henvises til lovforslagets § 2, nr. 11,

med tilhørende bemærkninger.

Den foreslåede ændring svarer til lovforslagets § 1, nr. 10,

der finder anvendelse på partier, der er anmeldt for social-

og indenrigsministeren som opstillingsberettiget parti til fol-

ketingsvalg efter reglerne i folketingsvalglovens § 12. Det er

Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at bestemmelsen

navnlig vil være relevant i forhold til partier, der er anmeldt

som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg. Af hensyn

til at opretholde ensartetheden i regelsættene i folketingsval-

gloven og Europa-Parlamentsvalgloven foreslås ændringen

også fastsat i Europa-Parlamentsvalgloven. Hertil kommer

imidlertid, at ændringen udelukker, at et parti ved at indgive

flere overlappende partianmeldelser kan lægge en unødven-

dig begrænsning på de pågældende vælgeres adgang til at

afgive vælgererklæringer til fordel for andre partier.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet æn-

dringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 11

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 1. og 2.

pkt., skal et nyt partis navn godkendes af Valgnævnet, inden

partiet påbegynder en indsamling af vælgererklæringer til

brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget

parti til Europa-Parlamentsvalg. Godkendelsen gælder i 3 år

regnet fra godkendelsens dato. En anmeldelse af et nyt parti

til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg er gyldig indtil afhol-

delse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-

Parlamentsvalgloven § 11, stk. 7, der bliver stk. 11.

Det er i den gældende lovgivning ikke udtrykkeligt fastsat,

om et parti, der er anmeldt efter § 11, stk. 1, kan foretage en

fornyet indsamling af vælgererklæringer i anmeldelsesperio-

den. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et

anmeldt parti kan påbegynde en ny indsamling af vælgerer-

klæringer. Påbegyndelsen af en ny indsamling af vælgerer-

klæringer kræver dog en fornyet godkendelse af partinavnet,

idet en godkendelse af et partinavn sker med henblik på par-

tiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivel-

sen af en partianmeldelse og således har udtømt sit formål,

når partianmeldelsen er indgivet.

Med det foreslåede § 11, stk. 12, vil det blive udtrykkeligt

lovfæstet, at et parti, der er anmeldt for social- og indenrigs-

ministeren, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyl-

dig, kan få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2,

med henblik på at påbegynde en ny indsamling af vælgerer-

klæringer inden for en ny treårig periode. Godkendelsen vil

kunne forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Det foreslåede § 11, stk. 12, vil indebære, at et anmeldt parti

kun efter en ny godkendelse af partinavnet kan påbegynde

en ny indsamling af vælgererklæringer, uanset om den tidli-

gere godkendelse af partinavnet endnu ikke er udløbet.

Idet partiet har foretaget en partianmeldelse, vil reglerne om

karenstid i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 4, 1.

pkt., ikke finde anvendelse i denne situation, og reglerne om

karenstid vil dermed ikke til hinder for, at partiet kan få

samme partinavn godkendt på ny uden at afvente en periode

på 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet æn-

dringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 8, skal en gyldig vælgererklæring, som

vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så

længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af

partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

De gældende bestemmelser i Europa-Parlamentsvalglovens

§ 11, stk. 6 og 8, foreslås nyaffattet og sammenskrevet som

§ 11, stk. 10, i Europa-Parlamentsvalgloven, jf. forslagets §

2, nr. 9.

Den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 11, stk.

10, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 13

Det er ikke i det gældende regelsæt fastsat, at antallet af par-

tiernes indsamlede vælgererklæringer offentliggøres.

Det nuværende it-system til brug for indsamling af vælge-

rerklæringer er ikke rettet mod offentligheden, og det frem-

går hverken, hvilke partier der indsamler vælgererklæringer,

eller det antal gyldige vælgererklæringer, de aktuelt har ind-

samlet.

Social- og Indenrigsministeriet udleverer på baggrund af

reglerne i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013

om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) efter

anmodning oplysning om antallet af vælgererklæringer, et

parti har indsamlet. Efter fast praksis offentliggør Social- og

Indenrigsministeriet endvidere i starten af hver måned på

ministeriets hjemmeside en oversigt over partiernes aktuelle

antal indsamlede vælgererklæringer.

Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert

enkelt parti har til formål at sikre den fornødne gennemsig-

tighed og offentlighed i partiernes arbejde for at blive opstil-

lingsberettiget.

På den baggrund foreslås det, at der i § 11 indsættes et nyt

stk. 14, der vil fastsætte, at social- og indenrigsministeren

løbende i den digitale løsning offentliggør antallet af vælge-

rerklæringer for hvert enkelt parti. Med bestemmelsen vil

det blive sikret, at der gennem den digitale løsning vil ske

offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert

parti.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Efter det foreslåede § 11, stk. 14, vil der herefter i den digi-

tale løsning blive offentliggjort det aktuelle antal vælgerer-

klæringer for hvert parti, hvis partinavn er registreret i den

digitale løsning, herunder for partier, der er anmeldt for so-

cial- og indenrigsministeren efter § 11, stk. 1, og for partier,

der slet ikke har indsamlet nogen vælgererklæringer endnu.

Offentliggørelsen vil ske løbende, dvs. med så hurtige inter-

valler, som den digitale løsning muliggør.

Enhver vil dermed kunne følge med i det aktuelle antal væl-

gererklæringer for hvert enkelt parti til Europa-Parlaments-

valg på portalen. Dette vil gælde for både digitale og papir-

baserede vælgererklæringer for hvert enkelt parti, men op-

gjort som et samlet antal vælgererklæringer for partiet. Deri-

mod vil antallet af støttetilkendegivelser, dvs. antallet af per-

soner, der har gennemført den første del af proceduren for

afgivelse af digital vælgererklæring, hvor de har bekræftet

støtten til partiet en gang med NemID, men ikke endeligt af-

givet vælgererklæringen, ikke umiddelbart blive offentlig-

gjort på portalen, jf. dog nedenfor om lovforslagets § 2, nr.

15. For papirprocedurerne vil vælgerne i forbindelse med

anmodningen om papirformularen ikke skulle oplyse Social-

og Indenrigsministeriet om, hvilket parti de ønsker at støtte,

og derfor vil en sådan papirbaseret støttetilkendegivelse for

partiet ikke kunne registreres eller offentliggøres.

Partierne får ikke adgang til systemet, og de vil derfor alene

kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer

via den offentligt tilgængelige portal ligesom alle andre.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 15, at der i Europa-

Parlamentsvalgloven indsættes en ny § 11 b, hvor det i nr. 5

fastsættes, at social- og indenrigsministeren får bemyndigel-

se til at fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplys-

ninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end an-

tallet af vælgererklæringer. Andre oplysninger om et partis

indsamling af vælgererklæringer kunne f.eks. være oplys-

ning om antallet af støttetilkendegivelser afgivet til partiet

og oplysning om andelen af et partis indsamling af vælge-

rerklæringer, der er afgivet efter en papirbaseret procedure

m.v.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 13, henvises til af-

snit 3.1.2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 10, fastsætter social- og indenrigsministe-

ren regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol

og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter

den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens

§ 11, stk. 11, kan social- og indenrigsministeren i tilknyt-

ning til regler fastsat i medfør af § 11, stk. 10, fastsætte reg-

ler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved

brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fast-

sætter i den forbindelse regler om 1) fritagelse af vælgere fra

anvendelse af et digitalt system, 2) forløb af en periode mel-

lem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælge-

rens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af

stk. 1, 2. pkt., 3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale

Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om den i

stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt, 4) behandling af de op-

lysninger, der indgår i det digitale system, herunder oplys-

ninger, der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR),

og 5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6

og 8.

Den foreslåede ophævelse af Europa-Parlamentsvalglovens

§ 11, stk. 10 og 11, er en konsekvensændring som følge af

det foreslåede § 2, nr. 15, hvor det foreslås, at bemyndigel-

sen til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold

vedrørende procedurerne for afgivelse af vælgererklæring

og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor

udskilles som en særskilt bestemmelse i § 11 b i Europa-

Parlamentsvalgloven.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 15, for så vidt angår

det nærmere indhold af bemyndigelsen i det foreslåede § 11

b i Europa-Parlamentsvalgloven.

Til nr. 15

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 10, fastsætter social- og indenrigsministe-

ren regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol

og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter

den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens

§ 11, stk. 11, kan social- og indenrigsministeren i tilknyt-

ning til regler fastsat i medfør af § 11, stk. 10, fastsætte reg-

ler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved

brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fast-

sætter i den forbindelse regler om 1) fritagelse af vælgere fra

anvendelse af et digitalt system, 2) forløb af en periode mel-

lem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælge-

rens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af

stk. 1, 2. pkt., 3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale

Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om den i

stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt, 4) behandling af de op-

lysninger, der indgår i det digitale system, herunder oplys-

ninger, der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR),

og 5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6

og 8.

Med det foreslåede § 11, nr. 15, foreslås det, at bemyndigel-

sen til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold

vedrørende fremgangsmåden for afgivelse af vælgererklæ-

ring og for udformningen af den digitale løsning til brug

herfor udskilles som en særskilt bestemmelse, der indsættes

i Europa-Parlamentsvalgloven som § 11 b.

Social- og indenrigsministeren vil ikke være forpligtet til at

udnytte bemyndigelsen i alle dets enkelte elementer. Det

vurderes, når den nye digitale løsninger blevet teknisk ud-

viklet, og tiden er inde til ibrugtagningen af den nye digitale

løsning. Det forudsættes, at de fornødne regler, særligt med

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

hensyn til de nærmere procedurer for kontrol, tilbagetræk-

ning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og

vælgererklæringer, er udstedt i medfør af bemyndigelsen,

når social- og indenrigsministeren vælger at sætte de rele-

vante bestemmelser i loven i kraft, jf. lovens § 3.

Bemyndigelsen skal udnyttes i overensstemmelse med de

øvrige foreslåede bestemmelser i loven.

Efter det foreslåede

nr. 1

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte regler om udformning af den digitale løsning, som

social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11,

stk. 6, 1. pkt.

Med udtrykket »udformning« sigtes til indretningen af den

digitale løsning med henblik på betjening af de vælgere og

partiindehavere, der ønsker at benytte løsningen, og håndte-

ring, opbevaring og sletning af de oplysninger, som bruger-

ne indtaster i løsningen. Bemyndigelsen vil omfatte løsnin-

gens tekniske specifikationer og de enkelte skridt i den pro-

cedure, der skal følges for at benytte løsningen, såvel for re-

gistrering af partinavn som registrering af en støttetilkende-

givelse, vælgererklæring og tilbagetrækning af vælgererklæ-

ring, jf. herved også nr. 4.

Det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at den digi-

tale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rå-

dighed for vælgerne, skal udformes som en portal, således at

samtlige nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil

fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på

internettet, som vælgerne frit kan tilgå, og hvor vælgerne frit

kan vælge det parti, de ønsker at støtte, og påbegynde pro-

cessen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende

parti.

Vælgerens afgivelse af vælgererklæring vil efter det foreslå-

ede § 11, stk. 6, 1. pkt., skulle ske gennem den digitale løs-

ning, medmindre vælgeren er omfattet af en af persongrup-

perne i det foreslåede stk. 7, 1.-3. pkt., der uanset stk. 6, 2.

pkt., kan afgive vælgererklæring over for social- og inden-

rigsministeren på en papirformular, der er godkendt af so-

cial- og indenrigsministeren.

Med henblik på at kunne håndtere sikkerhedsmæssige ud-

fordringer eller generelt videreudvikle den digitale løsning i

takt med den teknologiske udvikling er det afgørende, at So-

cial- og Indenrigsministeriet kan foretage tekniske justerin-

ger af løsningen uden at skulle ændre lovgrundlaget. Den

nærmere udformning af den digitale løsning, som social- og

indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1.

pkt., er dermed ikke egnet til at blive fastsat direkte i loven.

Dette gælder f.eks. reguleringen af de enkelte skridt i proce-

duren for afgivelse af en digital vælgererklæring og de tek-

niske specifikationer for løsningen. Social- og Indenrigsmi-

nisteriet vurderer på den baggrund, at det er væsentligt, at de

nærmere regler for udformningen af den digitale løsning

fastsættes ved bekendtgørelse.

Efter det foreslåede

nr. 2

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte regler om identifikation af vælgeren ved afgivelse

af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring.

Det foreslåede § 11, stk. 6, 2. pkt., og § 11, stk. 9, 1. pkt., vil

indebære, at vælgeren ved afgivelse af en digital vælgerer-

klæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal identificere

sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigs-

ministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det foreslåe-

de stk. 6, 1. pkt. Vælgeren vil skulle identificere sig gennem

den digitale løsning, første gang ved afgivelsen af støttetil-

kendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælge-

rerklæringen.

Med henblik på at kunne håndtere eventuelle sikkerheds-

mæssige udfordringer er det afgørende, at Social- og Inden-

rigsministeriet kan ændre måden, hvorpå vælgeren elektro-

nisk skal identificere sig i løsningen.

Social- og indenrigsministeren vil efter det foreslåede § 11

b, nr. 2, kunne fastsætte regler om identifikationen af vælge-

ren både ved vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og

ved vælgerens afgivelse af vælgererklæring. Vælgerens

identifikation i den digitale løsning vil skulle ske ved brug

af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmid-

del med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i

henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS).

Efter det foreslåede

nr. 3

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 11, stk.

8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt,

herunder indhentning af oplysninger fra Det Centrale Per-

sonregister (CPR) til brug for denne kontrol.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 6, bliver

stk. 8, vil vælgeren ved erklæringens registrering i den digi-

tale løsning skulle opfylde betingelserne for valgret til Euro-

pa-Parlamentet.

For det første har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der

på valgdagen har valgret til Folketinget. For det andet har

enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgdagen har

dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketin-

get og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union. For det tredje har enhver valgret til Eu-

ropa-Parlamentet, der er statsborger i en af de øvrige med-

lemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for

valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er

registreret i Udenrigsministeriets protokol. For det fjerde har

enhver valgret til Europa-Parlamentet, der uden at være om-

fattet af nr. 1, dvs. have valgret til Folketinget har dansk ind-

fødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har

fast bopæl i Danmark. For så vidt angår afgrænsningen af de

vælgere, der har valgret til Folketinget, henvises til bemærk-

ningerne til § 1, nr. 4 (folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1.

pkt.).

Efter den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 9, der lovfæster den såkaldte eftertænk-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

somhedsperiode, vil vælgeren kun kunne afgive en gyldig

vælgererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgi-

velsen af vælgererklæringen enten har afgivet en støttetil-

kendegivelse gennem den digitale løsning eller over for so-

cial- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformu-

lar.

Efter den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsval-

glovens § 11, stk. 10, 1. pkt., vil en vælgererklæring være

gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digi-

tale løsning. Efter det foreslåede stk. 10, 2. pkt., vil vælge-

rerklæringen dog kun være gyldig, så længe godkendelsen

af partiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4. Efter det foreslåede

stk. 10, 3. og 4. pkt., vil en vælger kunne trække sin erklæ-

ring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af

partiet, og vælgererklæringen vil herefter ikke være gyldig.

Efter det foreslåede stk. 10, 5. pkt., vil gælde, at hvis partiet

har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren på et tids-

punkt, hvor vælgererklæringen stadig er gyldig, vedbliver

vælgererklæringen at være gyldig, så længe anmeldelsen af

partiet er gyldig, jf. stk. 11. Efter det foreslåede stk. 10, 6.

pkt., vil en vælger ikke kunne afgive erklæring for det

samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring ef-

ter 1.-5. pkt. er gyldig. Efter det foreslåede stk. 10, 7. pkt.,

vil en vælgererklæring forblive registreret i den digitale løs-

ning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig.

Efter det foreslåede stk. 10, 8. pkt., vil en vælgererklæring,

der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, blive slettet i den

digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå væl-

gererklæringen er afgivet, vil blive tilintetgjort.

Efter det foreslåede nr. 3 vil social- og indenrigsministeren

kunne fastsætte regler om udformningen og fremgangsmå-

den for kontrollen af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for

afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt. Bemyndi-

gelsen omfatter såvel fastsættelsen af kontrolforanstaltnin-

ger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives gennem

den digitale løsning efter § 11, stk. 6, som fastsættelsen af

kontrolforanstaltninger for så vidt angår vælgererklæringer,

der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2., eller

3. pkt. Bemyndigelsen omfatter også fastsættelsen af kon-

trolforanstaltninger for afgivelsen af en støttetilkendegivel-

se, jf. også herved nr. 4.

Til brug for kontrollen af, om valgretsbetingelsen i § 11, stk.

5, der med lovforslagets § 2, nr. 6, bliver stk. 8, er opfyldt,

kan der indhentes oplysninger fra Det Centrale Personregis-

ter (CPR). Efter det foreslåede nr. 3 vil social- og indenrigs-

ministeren også kunne fastsætte regler om den indhentelse

af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), der

skal ske til brug for den ovennævnte kontrol.

Med bestemmelsen bliver social- og indenrigsministeren

dermed bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ind-

hentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister

(CPR) og Udenrigsministeriets protokol i forbindelse med

indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt sy-

stem. Bemyndigelsen vil både omfatte den kontrol af valg-

ret, der skal foretages for digitale vælgererklæringer afgivet

efter det foreslåede § 11, stk. 6, og den kontrol, der skal ske

af papirbaserede vælgererklæringer afgivet efter det foreslå-

ede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.

Bemyndigelsen vil også omfatte fremgangsmåden for og

indholdet af den kontrol, der skal ske i forbindelse med afgi-

velse af en støttetilkendegivelse, jf. herved også nr. 5.

Om baggrunden for det foreslåede § 11 b, nr. 3, henvises til

afsnit 3.1.2.8 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede

nr. 4

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte nærmere regler om udformning, håndtering, be-

handling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og

tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklærin-

ger, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk.

6, og som afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1.,

2. eller 3. pkt.

Bemyndigelsen vil både omfatte vælgererklæringer, der af-

gives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og væl-

gererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11,

stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt. Bemyndigelsen vil også omfatte

støttetilkendegivelser, der afgives efter det foreslåede § 11,

stk. 9, dvs. både støttetilkendegivelser, der afgives digitalt,

og støttetilkendegivelser, der i form af en anmodning til So-

cial- og Indenrigsministeriet om en papirformular afgives

som led i den papirbaserede procedure.

Bemyndigelsen vil omfatte regler om udformningen af støt-

tetilkendegivelser og vælgererklæringer, herunder hvilke op-

lysninger disse skal indeholde, i hvilken rækkefølge oplys-

ningerne skal afgives, og om fremgangsmåden for afgivel-

sen af disse oplysninger.

Bemyndigelsen vil omfatte regler om håndtering og behand-

ling af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, dvs. reg-

ler om enhver disposition i forbindelse med håndteringen af

støttetilkendegivelser og vælgererklæringer. Bemyndigelsen

omfatter såvel dispositioner, der foretages i selve løsningen,

som dispositioner, der foretages af de aktører, der betjener

løsningen.

Bemyndigelsen vil dermed omfatte enhver form for behand-

ling, som udtrykket er defineret i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 4, nr. 2, dvs. enhver aktivitet eller række af akti-

viteter – med eller uden brug af automatisk behandling –

som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-

ger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, or-

ganisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller æn-

dring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved trans-

mission, formidling eller enhver anden form for overladelse,

samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse. Be-

kendtgørelsen, der udstedes i medfør af det foreslåede § 11

b, vil dermed præcisere behandlingen af personoplysninger

inden for rammerne af det nationale råderum.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om be-

handling af de oplysninger, der indgår i det digitale system,

herunder de oplysninger der indhentes fra Det Centrale Per-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

sonregister (CPR), jf. herved også det foreslåede § 11 b, nr.

3. Se nærmere om hjemmel til den behandling af persono-

plysninger, som vil finde sted ved indsamling af vælgerer-

klæringer ved brug af et digitalt system, i afsnit 3.3.1 i de al-

mindelige bemærkninger.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om kon-

trollen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er

afgivet efter den digitale eller papirbaserede procedure. So-

cial- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om indhol-

det af og fremgangsmåden for kontrollen, herunder om kon-

trollen af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af

en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder om indhent-

ning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR),

jf. herved nr. 3.

Social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om

den nærmere fremgangsmåde for opbevaring af vælgerer-

klæringer i overensstemmelse med reglerne i det foreslåede

§ 11, stk. 10, hvorefter en gyldig vælgererklæring, som væl-

geren ikke har trukket tilbage, vil skulle opbevares, så længe

godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet

gælder. For så vidt angår de papirbaserede vælgererklærin-

ger skal reglerne fastsat i medfør heraf sikre, at papirformu-

larerne – når oplysningerne derfra er registreret i systemet

og dermed undergivet samme sikkerhed som de digitalt af-

givne – bliver opbevaret aflåst og sikret mod uvedkommen-

des adgang.

Social- og indenrigsministeren vil endvidere kunne fastsætte

regler om fremgangsmåden for, hvordan en vælger, der har

afgivet en digital vælgererklæring efter det foreslåede § 11,

stk. 6, eller en papirbaseret vælgererklæring efter det fore-

slåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., kan trække sin vælgerer-

klæring tilbage efter det foreslåede § 11, stk. 10, 4. og 5.

pkt.

Social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om

den nærmere fremgangsmåde for sletning af vælgererklærin-

ger i den digitale løsning i overensstemmelse med reglerne i

det foreslåede § 11, stk. 10, dvs. i de tilfælde, hvor der enten

er forløbet 18 måneder fra datoen for erklæringens afgivel-

se, eller godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af

partiet ikke længere gælder, eller vælgeren har trukket sin

vælgererklæring tilbage.

Social- og indenrigsministeren vil endvidere kunne fastsætte

regler om den nærmere fremgangsmåde for tilintetgørelse af

de papirformularer, hvorpå vælgererklæringer efter det fore-

slåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., er afgivet. For så vidt

angår de papirbaserede vælgererklæringer skal reglerne fast-

sat i medfør heraf så vidt muligt sikre, at papirformularerne

afgives direkte fra den enkelte vælger til Social- og Inden-

rigsministeriet. Social- og indenrigsministeren vil dog i den

forbindelse kunne pålægge partierne at foretage tilintetgørel-

se af de papirformularer, som partierne tilfældigvis måtte

være i besiddelse af.

Efter det foreslåede

nr. 5

kan social- og indenrigsministeren

fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger om

et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er

angivet i det foreslåede § 11, stk. 14.

Efter det foreslåede § 11, stk. 14, skal social- og indenrigs-

ministeren løbende i den digitale løsning offentliggøre antal-

let af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.

Andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæ-

ringer kunne f.eks. være oplysning om antallet af støttetil-

kendegivelser afgivet til partiet, oplysning om andelen af et

partis indsamling af vælgererklæringer, der er afgivet efter

en papirbaseret procedure m.v.

Efter det foreslåede

nr. 6

kan social- og indenrigsministeren

endvidere fastsætte regler om midlertidig suspension af den

digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for af-

givelse af vælgererklæring på en papirformular efter § 11,

stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en

sådan suspension, og fremgangsmåden herfor.

Sådanne afgørende hensyn kan f.eks. være til stede, hvis

portalsystemet i en konkret situation viser sig fejlbehæftet,

mærkbart ustabilt eller i øvrigt ikke fungerer hensigtsmæs-

sigt, eller at procedurerne for afgivelse af en papirbaseret

vælgererklæring ikke fungerer efter hensigten.

Der vil også kunne være tale om tilfælde, hvor der kan kon-

stateres forsøg på snyd med den digitale løsning eller en pa-

pirbaseret procedure for afgivelse af vælgererklæring, uden

at det kan henregnes til et parti, der dermed vil kunne sankti-

oneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Eu-

ropa-Parlamentsvalglovens § 11 a. Det kan f.eks. være til-

fældet, hvis systemet eller anden kritisk infrastruktur, som

systemet anvender, f.eks. CPR eller offentlig Digital Post

(f.eks. e-Boks), er under angreb fra hackere eller på anden

vis er udsat for manipulation eller omgåelse. Endvidere vil

det kunne være tilfælde, hvor statens servere eller anden væ-

sentlig offentlig infrastruktur er udsat for angreb eller ned-

brud på en måde, der skaber mistillid til systemet. Endvidere

kan det være aktuelt i tilfælde, hvor en handling kan henreg-

nes til et parti, men hvor retsbruddet hverken er groft eller

gentagent og dermed ikke er tilstrækkeligt grundlag til at

sanktionere det pågældende parti efter folketingsvalglovens

§ 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, eller hvor

et stort antal partier på samme tid foretager indsamling af

vælgererklæringer på en måde, der kan sanktioneres efter

reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11 a.

I de nævnte tilfælde vil social- og indenrigsministeren efter

det foreslåede nr. 6 have hjemmel til midlertidigt at suspen-

dere den digitale løsning, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed, og/eller procedurerne for afgivelse af

vælgererklæring på en papirformular, hvis afgørende hensyn

taler for en sådan suspension. Det kan f.eks. være nødven-

digt af hensyn til vælgernes tillid til portalsystemet til brug

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

for indsamling af vælgererklæringer og dermed det danske

demokrati i bredere forstand.

Om baggrunden for det foreslåede § 11 b, nr. 6, henvises til

afsnit 3.1.2.11 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede

nr. 7

kan social- og indenrigsministeren

endelig fastsætte regler om midlertidig iværksættelse af en

anden fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i

de tilfælde, der er nævnt i nr. 6, og indholdet af en sådan

fremgangsmåde.

Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren vil udnyt-

te bemyndigelsen i det foreslåede nr. 7 til at etablere en al-

ternativ fremgangsmåde i de tilfælde, der er nævnt i nr. 6.

Det er desuden forudsat, at social- og indenrigsministeren

vil orientere Folketinget om eventuelle beslutninger om at

sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse af

en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af

drift, medmindre der er tale om en korterevarende suspen-

sion af den digitale løsning, f.eks. i forbindelse med løbende

systemopdateringer af den digitale løsning m.v.

Om baggrunden for det foreslåede § 11 b, nr. 8, henvises til

afsnit 3.1.2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det fastsættes i

§ 3, 1. pkt.,

at social- og indenrigsministeren

fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skaber det nød-

vendige lovgrundlag for, at der kan idriftsættes en ny portal

til brug for indsamling af vælgererklæringer til brug for an-

meldelse af nye partier, der ønsker at stille op til folketings-

valg og Europa-Parlamentsvalg. Se afsnit 3.1. i de alminde-

lige bemærkninger.

Lovforslaget indeholder andre bestemmelser, der ikke ve-

drører det lovmæssige grundlag for den nye portalløsning,

men justeringer i proceduren for godkendelse af partinavne.

Der henvises nærmere til afsnit 3.2 i de almindelige be-

mærkninger.

Da den nye digitale løsning til indsamling af vælgererklæ-

ringer endnu ikke er udviklet, kan tidspunktet for, hvornår

den digitale løsning er klar til ibrugtagning, ikke på nuvæ-

rende tidspunkt fastlægges. For at sikre, at de dele af lovens

bestemmelser, der vedrører det lovmæssige grundlag for den

nye digitale løsning, træder i kraft på det tidspunkt, hvor den

nye digitale løsning er klar til ibrugtagning, foreslås det der-

for, at loven træder i kraft efter ministerens nærmere be-

stemmelse herom. Herved tages der højde for den fornødne

tid til udvikling, etablering og test af det nye digitale system.

Hermed kan det videre sikres, at den nuværende procedure

og den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af

vælgererklæringer kan forblive i drift, indtil den nye digitale

løsning er klar til idriftsættelse.

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg vil blive underrettet

om datoen for ibrugtagningen af det nye digitale system.

Det fastsættes i

§ 3, 2. pkt.,

at social- og indenrigsministeren

kan fastsætte, at bestemmelserne helt eller delvis træder i

kraft på forskellige tidspunkter.

Bemyndigelsen omfatter alle lovens bestemmelser, der kan

sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Også overgangsbe-

stemmelsen i § 4 er omfattet. Bestemmelsen giver adgang

til, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, at dele af lovens be-

stemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Der

er ingen regulering af, hvor mange forskellige tidspunkter

lovens bestemmelser kan sættes i kraft på. Dette vil afhænge

af, hvad der skønnes hensigtsmæssigt bl.a. ud fra behovet

for ikraftsættelse af den enkelte bestemmelse i lovforslaget

og sammenhængen mellem de forskellige bestemmelser.

Bemyndigelsen kan tidsmæssigt udnyttes på en gang, men

kan også, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, udnyttes, ef-

terhånden som behovene melder sig for at sætte de forskelli-

ge dele af loven i kraft.

Med bemyndigelsen sikres, at de dele af lovens bestemmel-

ser, der vedrører det lovmæssige grundlag for den nye por-

talløsning, kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter,

f.eks. med henblik på en gradvis ibrugtagning af den nye di-

gitale løsning. F.eks. vil bestemmelserne i §§ 1 og 2 vedrø-

rende ibrugtagningen af den nye digitale løsning kunne sæt-

tes i kraft på andre – tidligere eller senere – tidspunkter end

lovens øvrige bestemmelser. Herved sikres, hvis dette skøn-

nes hensigtsmæssigt, at reglerne i f.eks. § 4, stk. 3, om regi-

strering af de hidtidigt registrerede vælgererklæringer i det

nye digitale system kan træde i kraft, førend bestemmelser-

ne vedrørende den endelige ibrugtagning af den nye portal-

løsning er sat i kraft, og den nye digitale løsning kan modta-

ge nye registreringer.

Med bemyndigelsen sikres, at de dele af lovens bestemmel-

ser, der ikke vedrører det lovmæssige grundlag for den nye

portalløsning, men justeringer i proceduren for godkendelse

af partinavne, kan sættes i kraft, hvis dette skønnes hensigts-

mæssigt, på forskellige andre tidspunkter end det ikrafttræ-

delsestidspunkt, som fastsættes for de dele af lovens bestem-

melser, der vedrører det lovmæssige grundlag for den nye

portalløsning.

Bestemmelserne om udløbstidspunktet for fristerne for an-

søgning om godkendelse og forlængelse af godkendelse af

partinavne, jf. § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 3 og 5, vil finde

anvendelse, uanset om fristernes begyndelsestidspunkt måtte

ligge før lovens ikrafttræden.

En ikraftsættelse af bestemmelserne om afgivelse og regi-

strering af digitale og papirbaserede vælgererklæringer i den

nye portalløsning, jf. § 1, nr. 6, og § 2, nr. 6, indebærer, at

den nye digitale løsning som led i kontrollen af de vælgerer-

klæringer, der efter lovens ikrafttræden afgives og registre-

res i den nye løsning, kan inddrage oplysninger i CPR, der

er registrerede i CPR forud for lovens ikrafttræden, om

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

f.eks. vælgerens valgret, statsborgerskab og bopælsregistre-

ring her i landet, samt at den nye digitale løsning som led i

denne kontrol kan inddrage vælgererklæringer, der forud for

lovens ikrafttræden er registreret i den hidtidige digitale løs-

ning og herefter blevet registreret i den nye digitale løsning,

jf. § 4, stk. 3.

Bestemmelserne om, at den, der afgiver vælgererklæringen,

fremover skal have valgret ved erklæringens registrering i

den digitale løsning og mindst 7 dage forinden gennem den

nye digitale løsning skal have afgivet en støttetilkendegivel-

se for partiet, jf. § 1, nr. 7 og 8, og § 2, nr. 7 og 8, gælder for

vælgererklæringer, der afgives og registreres i det nye digi-

tale system efter bestemmelsernes ikrafttræden. Også støtte-

tilkendegivelsen skal være afgivet gennem det nye digitale

system. En ikraftsættelse af denne bestemmelse forudsætter,

at bestemmelserne om det nye digitale system er sat i kraft.

Bestemmelserne om vælgererklæringens gyldighedsperiode

gælder for vælgererklæringer, der afgives og registreres i det

nye digitale system efter bestemmelsernes ikrafttræden.

Bestemmelserne om vælgererklæringens sletning og tilintet-

gørelse gælder for vælgererklæringer, hvis gyldighedsperio-

de udløber efter bestemmelsernes ikrafttræden, herunder og-

så for vælgererklæringer for et parti, der før lovens ikraft-

træden har indsamlet vælgererklæringer, men ikke har indgi-

vet partianmeldelse, og som registreres i den nye digitale

løsning, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.

Forbuddet mod, at en vælger afgiver erklæring for det

samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring er

gyldig, eller, når partiet er anmeldt, så længe partianmeldel-

sen er gyldig, jf. de foreslåede bestemmelser i folketingsval-

glovens § 12, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og

Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, 4. pkt., jf. lov-

forslagets § 2, nr. 9, gælder, selv om gyldighedsperioden for

vælgerens erklæring eller partiets anmeldelse måtte være på-

begyndt forud for bestemmelsernes ikrafttræden.

En ikraftsættelse af bestemmelserne om løbende offentlig-

gørelse i den digitale løsning af antallet af vælgererklærin-

ger for hvert parti, jf. § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13, indebærer, at

også antallet af vælgererklæringer, der forud for lovens

ikrafttræden er registreret i den hidtidige digitale løsning og

herefter registreret i den nye digitale løsning, jf. § 4, stk. 3,

indgår i den løbende offentliggørelse.

Til § 4

Det fastsættes i

stk. 1, 1. pkt.,

at et parti, hvis partinavn er

godkendt før lovens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt

for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden,

uanset § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, som

indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov

om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som

indsat ved denne lovs § 2, nr. 4, kan registreres i den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-

hed efter denne lov.

Bestemmelsen knytter sig til, at det i denne lovs § 1, nr. 4,

og § 2, nr. 4, som noget nyt fastsættes, at enhver, der har

valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, kan

få godkendt højst et partinavn med henblik på at stille op til

Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, jf. folketings-

valglovens § 12, stk. 3, 1. pkt., og Europa-Parlamentsvalglo-

vens § 11, stk. 3, 1. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr.

4, og § 2, nr. 4.

Bestemmelsen indebærer, at også et parti, hvis partinavn er

godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med

de hidtil gældende regler, og som ikke er anmeldt for social-

og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, kan registre-

res i den digitale løsning, som social- og indenrigsministe-

ren skal stille til rådighed efter denne lov. Registrering kan

således ske, uanset at indehaveren af det partinavn, der er

godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med

de hidtil gældende regler, ikke har valgret til Folketinget

henholdsvis Europa-Parlamentet.

Registrering af partinavnet for et parti, der ikke er anmeldt

for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, er

ikke omhandlet i stk. 1, men i stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen i

stk. 1 omfatter derimod partier, der har indgivet partianmel-

delse, men hvis partianmeldelse er afvist som følge af, at der

ikke er indsamlet det krævede antal vælgererklæringer. Så-

danne partier anses ikke som anmeldte. Dette skyldes, at en

partianmeldelse alene kan ske, hvis anmeldelsen er ledsaget

af det fornødne antal vælgererklæringer, jf. folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.

Det fastsættes i

stk. 1, 2. pkt.,

at registrering efter 1. pkt. dog

kun kan ske efter anmodning fra partiindehaveren eller, hvis

partiindehaveren er umyndig, fra dennes værge. Registrering

af partinavnet kan ikke ske på social- og indenrigsministe-

rens egen foranledning.

Det fastsættes i

stk. 1, 3. pkt.,

at et parti, der er registreret ef-

ter 1. pkt., kan foretage fremtidig indsamling af vælgerer-

klæringer efter denne lov. Registrering af partinavnet inde-

bærer, at et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens

ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende

regler, kan fortsætte indsamlingen af vælgererklæringer.

Den fortsatte indsamling af vælgererklæringer vil ske gen-

nem den digitale løsning, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed efter denne lov. Indsamling af vælge-

rerklæringer gennem den digitale løsning vil efter lovens

ikrafttræden kun kunne ske efter registrering af partinavnet

og dermed først efter anmodning fra partiindehaveren eller,

hvis partiindehaveren er umyndig, efter anmodning fra parti-

indehaverens værge.

Adgangen til registrering af vælgererklæringer, der er afgi-

vet før lovens ikrafttræden for de i stk. 1 registrerede partier,

er ikke omhandlet i stk. 1, men i stk. 2, 2. pkt.

Det fastsættes i

stk. 1, 4. pkt.,

at registreringen af partinavnet

efter 1. pkt. kun gælder, så længe godkendelsen af partiets

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gældende

regler. Valgnævnets godkendelse af et partinavn gælder i 3

år regnet fra godkendelsens dato. Valgnævnet kan efter an-

søgning forlænge godkendelsen af partinavnet for 1 år reg-

net fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er

grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive

foretaget partianmeldelse. Forlængelse kan i særlige tilfælde

ske flere gange. Se nærmere den gældende folketingsval-

glovs § 12, stk. 2 og 3.

Det fastsættes i

stk. 1, 5. pkt.,

at social- og indenrigsministe-

ren offentliggør det fulde navn på indehaveren af det regi-

strerede partinavn eller på en repræsentant udpeget af inde-

haveren samt kontaktoplysninger på partiet. Offentliggørelse

skal kun ske, hvis partiet efter 1. pkt. registreres i den digita-

le løsning, jf. udtrykket »indehaveren af det registrerede par-

tinavn«, og offentliggørelse skal dermed kun ske, hvis inde-

haveren af det godkendte partinavn har anmodet om regi-

strering efter 1. pkt.

De oplysninger, der skal offentliggøres efter bestemmelsen,

er som angivet i bestemmelsen det fulde navn på indehave-

ren af det registrerede partinavn eller på en repræsentant ud-

peget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.

Dette skal forstås på samme måde som den foreslåede be-

stemmelse til folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 5. pkt., jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, og den foreslåede bestemmelse til

Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, 5. pkt., jf. lovfor-

slagets § 2, nr. 4.

Det fastsættes i

stk. 2, 1. pkt.,

at social- og indenrigsministe-

ren registrerer partinavn og vælgererklæringer for partier,

der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens

ikrafttræden, i den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, så længe

partianmeldelsen er gyldig.

Stk. 2, 1. pkt., finder anvendelse på partier, hvis partianmel-

delse er indgivet før lovens ikrafttræden, og hvis partianmel-

delse er godkendt af social- og indenrigsministeren (eller

tidligere vedkommende ressortminister) før lovens ikrafttræ-

den eller godkendes af social- og indenrigsministeren efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for et parti, hvis partinavn er god-

kendt før lovens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for

social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden. For

et sådant parti gælder bestemmelserne i stk. 2, 2. pkt.

For partier, der er omfattet af stk. 2, 1. pkt., fastsættes det i

bestemmelsen, at social- og indenrigsministeren, så længe

partianmeldelsen er gyldig, registrerer partinavn og vælge-

rerklæringer i den digitale løsning, som social- og indenrigs-

ministeren stiller til rådighed efter denne lov. Bestemmelsen

finder anvendelse for de vælgererklæringer, som på tids-

punktet for partianmeldelsen før lovens ikrafttræden er afgi-

vet for sådanne partier efter de hidtidigt gældende regler.

Herved sikres, at der gennem den nye digitale løsning sker

en registrering af partinavn og vælgererklæringer, således at

vælgeren ikke, så længe partianmeldelsen og vælgererklæ-

ringen er gyldig, kan afgive vælgererklæring for andre parti-

er.

Social- og indenrigsministeren foretager registreringen efter

stk. 2, 1. pkt., af partinavn og vælgererklæringer i den nye

digitale løsning af egen drift, dvs. uafhængigt af, om parti-

indehaveren har anmodet om registreringen eller ej. Af

ovennævnte kontrolhensyn vil vælgererklæringer for partier,

der er anmeldt før lovens ikrafttræden, og hvis partianmel-

delse er godkendt før lovens ikrafttræden eller godkendes

efterfølgende, derfor blive overført til den nye portalløsning,

uanset om partiindehaveren frabeder sig registrering i den

nye digitale løsning.

Der skal ikke i forbindelse med registreringen af partinavnet

for partier, der har indgivet partianmeldelse før lovens

ikrafttræden, ske offentliggørelse af det fulde navn på inde-

haveren af det registrerede partinavn eller på en repræsen-

tant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på par-

tiet.

Det er alene, så længe partianmeldelsen er gyldig, at social-

og indenrigsministeren skal registrere vælgererklæringerne i

den nye digitale løsning. En anmeldelse af et parti er gyldig

indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog

mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketingsval-

glovens § 12, stk. 7, der med forslagets § 1, nr. 10, bliver til

§ 12, stk. 7, 1. pkt. For partianmeldelser til Europa-Parla-

mentsvalg er en anmeldelse gyldig indtil afholdelse af først-

kommende valg til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parla-

mentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr.

10, bliver til § 11, stk. 7, 1. pkt. Er partianmeldelsen ikke

længere gyldig, må partiet henvises til at ansøge om fornyet

godkendelse af sit partinavn med henblik på fornyet indsam-

ling af vælgererklæringer for at få vælgererklæringer regi-

streret i den nye digitale løsning.

Da partiet efter de hidtil gældende regler i forbindelse med

indgivelsen af partianmeldelsen, som partiet har foretaget

før lovens ikrafttræden, skal indlevere eventuelle papirfor-

mularer, hvorpå gyldige vælgererklæringer, som vælgeren

ikke har trukket tilbage, er afgivet, jf. vælgererklæringsbe-

kendtgørelsens § 9, stk. 2, stilles der ikke krav om, at partiet

indleverer vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er

afgivet på en papirformular til partiet, jf. stk. 4.

Såfremt partiet efter social- og indenrigsministerens godken-

delse af partianmeldelsen ønsker en fornyet godkendelse af

partinavnet med henblik på en fornyet indsamling af vælge-

rerklæringer, kan sådanne vælgererklæringer i givet fald

indsamles i overensstemmelse med § 1, nr. 11, og § 2, nr.

11.

Det fastsættes i

stk. 2, 2. pkt.,

at social- og indenrigsministe-

ren endvidere registrerer vælgererklæringer, der før lovens

ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er an-

meldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikraft-

træden, og som efter anmodning efter stk. 1 registreres i den

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

digitale løsning, i den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, jf. dog stk.

3 og 4.

Stk. 2, 2. pkt., gælder alene for partier, der ikke er anmeldt

for social- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden.

For partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren

før lovens ikrafttræden, gælder stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2, 2. pkt., gælder alene for vælgererklæringer, der før

lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er

anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikraft-

træden, og som efter anmodning efter stk. 1 registreres i den

digitale løsning. Om et sådant partis adgang til fremadrettet

at indsamle vælgererklæringer henvises til stk. 1, 3. pkt.

Stk. 2, 2. pkt., gælder endvidere alene for partier, som efter

anmodning efter stk. 1 registreres i den digitale løsning. Et

parti kan kun få registreret vælgererklæringer, der er ende-

ligt afgivet før lovens ikrafttræden, hvis partiet anmoder om

at få sit partinavn registreret i den digitale løsning efter stk.

1. Om adgangen for social- og indenrigsministeren til at

fastsætte en frist for denne anmodning henvises til stk. 3.

Det er Social- og Indenrigsministeriet, der af egen drift dra-

ger omsorg for, at vælgererklæringer, som før lovens ikraft-

træden er endeligt afgivet til et parti, der efter anmodning

efter stk. 1 registreres i den digitale løsning, efter stk. 2, 2.

pkt., registreres i den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Vælgererklæringen skal før lovens ikrafttræden være ende-

ligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende reg-

ler og forskrifter fastsat i medfør heraf for at kunne registre-

res i den nye digitale løsning efter stk. 2, 2. pkt., jf. ordene

»vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt

afgivet«.

At vælgererklæringen er endeligt afgivet i overensstemmel-

se med de hidtil gældende regler, vil sige, at vælgererklærin-

gen skal være registreret i den hidtil anvendte digitale løs-

ning, der skal have kontrolleret, om vælgeren har valgret til

Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og om vælge-

ren tidligere har afgivet en gyldig vælgererklæring, som

vælgeren ikke har trukket tilbage. Se reglerne i den hidtil

gældende vælgererklæringsbekendtgørelse (bekendtgørelse

nr. 13 af 7. januar 2016).

Er vælgererklæringen før lovens ikrafttræden ikke endeligt

afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler og

forskrifter fastsat i medfør heraf, dvs. er vælgererklæringen

før lovens ikrafttræden ikke registreret i den hidtil anvendte

digitale løsning, kan vælgererklæringen kun afgives i over-

ensstemmelse med reglerne i denne lov og forskrifter fastsat

i medfør heraf. Fremgangsmåden for afgivelse af støtteer-

klæring og vælgererklæringen skal således påbegyndes på

ny, uanset hvor langt i processen støtteerklæringen og væl-

gererklæringen er nået efter den hidtil gældende lovgivning.

Det fastsættes i

stk. 2, 3. pkt.,

at vælgererklæringer, der er

omfattet af 1. og 2. pkt., ikke mister deres gyldighed som

følge af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, jf. dog

stk. 3 og 4.

Stk. 2, 3. pkt., indebærer, at gyldigheden af vælgererklærin-

ger for et parti, der er anmeldt før lovens ikrafttræden, jf.

stk. 2, 1. pkt., og gyldigheden af vælgererklæringer, som før

lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er

anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikraft-

træden, jf. stk. 2, 2. pkt., vil skulle afgøres efter de hidtil

gældende regler, og at disse vælgererklæringer ikke vil mis-

te deres gyldighed som følge af kravet efter denne lov om

registrering i den nye digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed.

At social- og indenrigsministeren registrerer vælgererklæ-

ringer, som sådanne partier har indsamlet før lovens ikraft-

træden, i den nye digitale løsning, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt., in-

debærer således ikke, at vælgererklæringer, der (endnu) ikke

er registreret i den nye digitale løsning, er ugyldige. Regi-

streringen efter stk. 2, 1. og 2. pkt., af vælgererklæringerne i

den nye digitale løsning er dermed ikke nogen gyldigheds-

betingelse. Er vælgererklæringen endeligt afgivet i overens-

stemmelse med de hidtil gældende regler, dvs. den hidtil

gældende lov og forskrifter fastsat i medfør heraf, og der-

med registreret i den hidtil anvendte digitale løsning, er væl-

gererklæringen gyldig, uanset at vælgererklæringen endnu

ikke er registreret i den nye digitale løsning.

Det er derfor ikke hensigten, at der i forbindelse med regi-

streringen efter stk. 2, 1. og 2. pkt., af vælgererklæringen i

den nye digitale løsning skal foretages en fornyet kontrol fra

løsningens side af, om vælgererklæringen er gyldig. Denne

kontrol er i overensstemmelse med den hidtil gældende lov-

givning foretaget i forbindelse med registreringen af vælge-

rerklæringen i den hidtil anvendte digitale løsning.

At vælgererklæringer efter denne lov fremover kun gyldigt

kan afgives, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen

af vælgererklæringen gennem den nye digitale løsning har

afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret

sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen, eller ved papir-

baserede vælgererklæringer, såfremt vælgeren mindst 7

dage før afgivelsen af vælgererklæringen har anmodet so-

cial- og indenrigsministeren om en papirformular, jf. folke-

tingsvalglovens § 12, stk. 9, og Europa-Parlamentsvalglo-

vens § 11, stk. 9, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 9, hen-

holdsvis § 2, nr. 9, påvirker således ikke gyldigheden af de

vælgererklæringer, som et parti har indsamlet før lovens

ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende

regler.

Der gælder en række undtagelser fra bestemmelsen i stk. 2,

2. pkt., om, at vælgererklæringer, som et parti, der ikke er

anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikraft-

træden, har indsamlet før lovens ikrafttræden i overensstem-

melse med de hidtil gældende regler, registreres i den digita-

le løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rå-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

dighed efter denne lov, og fra bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt.,

om, at sådanne vælgererklæringer ikke mister deres gyldig-

hed som følge af denne lov eller regler udstedt i medfør her-

af, jf. ordene i stk. 2, 2. pkt.: »jf. dog stk. 3 og 4« og i stk. 2,

3. pkt.: »jf. dog stk. 3-5«.

Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er

godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med

de hidtil gældende regler, som ikke er anmeldt for social- og

indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter

stk. 1 har anmodet om at blive registreret i det nye digitale

løsning, vil således kun kunne ske, såfremt anmodningen ef-

ter stk. 1 er Social- og Indenrigsministeriet i hænde inden

for den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat,

jf. nærmere stk. 3. Ellers er vælgererklæringen ugyldig, jf.

stk. 5.

Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er

godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med

de hidtil gældende regler, men som ikke er anmeldt for so-

cial- og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, vil end-

videre kun kunne ske, hvis partiet til Social- og Indenrigsmi-

nisteriet inden for den frist, social- og indenrigsministeren

har fastsat, har indleveret vælgererklæringer, der før lovens

ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet (papir-

baserede vælgererklæringer), jf. nærmere stk. 4. Ellers er

vælgererklæringen ugyldig, jf. stk. 5.

Det fastsættes i

stk. 3, 1. pkt.,

at social- og indenrigsministe-

ren kan fastsætte en frist for, hvornår en anmodning efter

stk. 1 om registrering af partinavnet i den digitale løsning,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter

denne lov, senest skal være ministeriet i hænde med henblik

på registrering af vælgererklæringer, der er endeligt afgivet

til partiet før lovens ikrafttræden.

Det følger af stk. 1, at et parti, hvis partinavn er godkendt

før lovens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for social-

og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, uanset § 12,

stk. 3, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, som indsat ved

denne lovs § 1, nr. 4, og § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som indsat ved

denne lovs § 2, nr. 4, kan registreres i den digitale løsning,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter

denne lov. Registreringen efter stk. 1, 1. pkt., kan kun ske

efter anmodning fra partiindehaveren eller, hvis partiindeha-

veren er umyndig, fra dennes værge. Det er denne anmod-

ning efter stk. 1, som social- og indenrigsministeren kan

fastsætte en frist for.

Bestemmelsen i stk. 3 gælder dermed ikke for et parti, som

er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens

ikrafttræden. For et sådant parti gælder bestemmelsen i stk.

2, 1. pkt.

Formålet med fristen er at sikre, at der ikke i den hidtidige

digitale løsning vedbliver at være registreret vælgererklærin-

ger, hvis registrering i den nye digitale løsning afventer en

anmodning efter stk. 1 fra partiindehaveren eller, hvis parti-

indehaveren er umyndig, dennes værge.

Fristen vil blive fastsat ved en skrivelse fra ministeriet til de

pågældende partiindehavere.

Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren fastsætter

en rimelig frist for partiets anmodning efter stk. 1, og at so-

cial- og indenrigsministeren imødekommer rimeligt begrun-

dede anmodninger fra partiindehaveren om en kortere ud-

sættelse af fristen. Fristen kan godt være forskellig i forhold

til de enkelte partiindehavere. Det forudsættes, at social- og

indenrigsministeren ved beslutningen om, hvilken længde

fristen skal have, tager hensyn til på den ene side behovet

for en ibrugtagning af vælgererklæringsportalen og på den

anden side partiets mulighed for at tage stilling til og indgi-

ve en anmodning efter stk. 1.

Det fastsættes i

stk. 3, 2. pkt.,

at såfremt anmodningen efter

stk. 1 ikke er ministeriet i hænde senest på dagen for udløbet

af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i

medfør af 1. pkt., kan vælgererklæringer, der er endeligt af-

givet til partiet før lovens ikrafttræden, ikke registreres i den

digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed efter denne lov.

Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er

godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med

de hidtil gældende regler, som ikke er anmeldt for social- og

indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter

stk. 1 har anmodet om at blive registreret i det nye digitale

løsning, vil således kun kunne ske, såfremt anmodningen ef-

ter stk. 1 er Social- og Indenrigsministeriet i hænde inden

for den frist, som social- og Indenrigsministeren har fastsat.

Stk. 3 er dermed en undtagelse fra stk. 2, 2. pkt., hvorefter

social- og indenrigsministeren registrerer vælgererklæringer,

der før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der

ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens

ikrafttræden, og som efter anmodning efter stk. 1 registreres

i den digitale løsning, i den digitale løsning, som social- og

indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Stk. 3, 2. pkt., vedrører både den situation, hvor anmodning

efter stk. 1 om registrering af partiet i den nye digitale løs-

ning slet ikke afgives, uanset at fristen efter stk. 3, 1. pkt., er

overskredet, og den situation, hvor anmodning efter stk. 1

først kommer Social- og Indenrigsministeriet i hænde efter

udløbet af fristen efter stk. 3, 1. pkt.

Det er en betingelse, at fristen, som social- og indenrigsmi-

nisteren har fastsat i medfør af stk. 3, 1. pkt., er overskredet,

dvs. at anmodningen efter stk. 1 om registrering af partiet i

den nye digitale løsning først er Social- og Indenrigsministe-

riet i hænde efter dagen for udløbet af denne frist.

Fristen anses for overskredet, hvis Social- og Indenrigsmini-

steriet ikke senest ved udløbet af fristens seneste dag ved

brug af Digital Post, ved e-mail, ved papirpost eller ved per-

sonlig aflevering har modtaget anmodningen efter stk. 1. Di-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

gital Post og e-mail, der senest ved døgnets afslutning er til-

gængelig for ministeriet i ministeriets postløsning, jf. herved

for så vidt angår Digital Post § 10, nr. 1, i lov om Digital

Post, anses for modtaget den pågældende dag. Digital Post

og e-mail anses for rettidigt modtaget, hvis Digital Post og

e-mail modtages senest ved døgnets afslutning den dag, fri-

sten udløber. Dette gælder også, hvis fristen udløber på en

lørdag, søndag eller helligdag. Papirpost anses for rettidigt

modtaget, hvis papirpost senest ved kontortids ophør den

dag, fristen udløber, eller den seneste arbejdsdag før den

dag, fristen udløber, er indleveret i ministeriets postkasse.

Papirpost, der indleveres efter kontortids ophør, anses for

modtaget den følgende arbejdsdag (mandag – fredag). Papir-

post, der indleveres efter kontortids ophør den dag, fristen

udløber, anses for modtaget den følgende arbejdsdag og er

dermed for sent indgivet. Udløber fristen på en lørdag, søn-

dag eller helligdag, anses papirpost, der indleveres efter

kontortids ophør den seneste arbejdsdag forud for lørdagen,

søndagen eller helligdagen, for modtaget den førstkommen-

de arbejdsdag efter lørdagen, søndagen eller helligdagen og

er dermed for sent indgivet.

Efter stk. 3, 2. pkt., indebærer en overskridelse af fristen i

stk. 3, 1. pkt., for afgivelse af anmodning efter stk. 1 om re-

gistrering af partiet i den nye digitale løsning, at vælgerer-

klæringer, som partiet har indsamlet før lovens ikrafttræden,

slet ikke kan registreres i den nye digitale løsning, uanset at

anmodningen efter stk. 1 kommer Social- og Indenrigsmini-

steriet i hænde efter udløbet af fristen efter stk. 3, 1. pkt. Har

social- og indenrigsministeren ikke meddelt udsættelse af

fristen, og er fristen overskredet, vil det hermed gælde und-

tagelsesfrit, at vælgererklæringer, som partiet har indsamlet

før lovens ikrafttræden, ikke registreres i den nye digitale

løsning.

De vælgererklæringer, der efter stk. 3, 2. pkt., ikke registre-

res i den nye digitale løsning, er vælgererklæringer, som

partiet har indsamlet før lovens ikrafttræden i overensstem-

melse med de hidtidigt gældende regler. Vælgererklæringer,

der afgives i overensstemmelse med denne lov, efter at an-

modningen efter stk. 1 om registrering af partiet i den nye

digitale løsning er Social- og Indenrigsministeriet i hænde,

kan fortsat indsamles, så længe godkendelsen af partiets

navn gælder efter de hidtidige regler, jf. stk. 1, 3. og 4. pkt.

Vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden ikke er ende-

ligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende reg-

ler, kan kun afgives i overensstemmelse med reglerne i den-

ne lov og forskrifter fastsat i medfør heraf, da det kun er

vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden endeligt er

afgivet til partiet, der registreres efter stk. 2, 2. pkt.

Det fastslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at social- og indenrigsministeren

kan fastsætte, hvorvidt og hvorledes til Social- og Indenrigs-

ministeriet skal indlevere vælgererklæringer, der før lovens

ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet efter de

hidtil gældende regler. Ved udtrykket »de hidtil gældende

regler« forstås den hidtil gældende lov og de forskrifter, der

er fastsat i medfør heraf.

Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke for et parti, som er an-

meldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikraft-

træden. For et sådant parti gælder bestemmelsen i stk. 2, 1.

pkt. Da partiet efter de hidtil gældende regler i forbindelse

med indgivelsen af partianmeldelsen skal indlevere eventu-

elle papirformularer, hvorpå gyldige vælgererklæringer, som

vælgeren ikke har trukket tilbage, er afgivet, jf. vælgerer-

klæringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, stilles der ikke krav

om, at partiet indleverer vælgererklæringer, der før lovens

ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det efter de

foreslåede regler i denne lov bliver Social- og Indenrigsmi-

nisteriet, der gennem den nye digitale løsning varetager ind-

samlingen af vælgererklæringer, og som modtager vælgerer-

klæringer, der er afgivet på en papirformular (papirbaserede

vælgererklæringer). Bestemmelsen skal endvidere ses i sam-

menhæng med, at vælgererklæringer, som partiet har ind-

samlet før lovens ikrafttræden, ikke mister deres gyldighed

som følge af de foreslåede regler i denne lov og registreres i

den nye digitale løsning, jf. § 2, 3. pkt. Bestemmelsen i stk.

4 skal sikre, at partierne ikke bliver ved med at ligge inde

med de papirbaserede vælgererklæringer, som partierne ef-

ter de hidtil gældende regler har modtaget før lovens ikraft-

træden, og at der foreligger den fornødne dokumentation for

vælgerens afgivelse af papirvælgererklæringen, inden denne

registreres i den nye digitale løsning.

Social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til både at

fastsætte, hvorvidt partierne til Social- og Indenrigsministe-

riet skal indlevere vælgererklæringer, der før lovens ikraft-

træden er afgivet på en papirformular til partiet, og at fast-

sætte, hvorledes indleveringen skal ske. Social- og inden-

rigsministeren kan således fastsætte bestemmelser om den

nærmere fremgangsmåde for indleveringen.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte dette ved en

skrivelse fra ministeriet til de pågældende partiindehavere.

Det fastslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at social- og indenrigsministeren

kan fastsætte en frist for, hvornår partiet senest skal indleve-

re vælgererklæringer, der er omfattet af 1. pkt.

Fristen kan fastsættes ved en skrivelse fra ministeriet til de

pågældende partiindehavere.

Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren fastsætter

en rimelig frist for partiets indlevering af papirbaserede væl-

gererklæringer, og at social- og indenrigsministeren imøde-

kommer rimeligt begrundede anmodninger fra partiindeha-

veren om en udsættelse af fristen. Fristen kan godt være for-

skellig i forhold til de enkelte partiindehavere. Det forudsæt-

tes, at social- og indenrigsministeren ved beslutningen om,

hvilken længde fristen skal have, tager hensyn til på den ene

side behovet for en ibrugtagning af vælgererklæringsporta-

len og på den anden side partiets mulighed for at fremskaffe

de papirbaserede vælgererklæringer.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Det fastslås i

stk. 4, 3. pkt.,

at såfremt partiet ikke senest på

dagen for udløbet af den frist, som social- og indenrigsmini-

steren har fastsat i medfør af 2. pkt., indleverer de vælgerer-

klæringer, som skal indleveres i overensstemmelse med so-

cial- og indenrigsministerens bestemmelse i medfør af 1.

pkt., kan sådanne vælgererklæringer ikke registreres i den

digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til

rådighed efter denne lov.

Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er

godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med

de hidtil gældende regler, som ikke er anmeldt for social- og

indenrigsministeren før lovens ikrafttræden, og som efter

stk. 1 har anmodet om at blive registreret i det nye digitale

løsning, vil således kun kunne ske, såfremt partiet til Social-

og Indenrigsministeriet inden for den frist, social- og inden-

rigsministeren har fastsat for, hvornår indlevering senest

skal ske, har indleveret vælgererklæringer, der før lovens

ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet (papir-

baserede vælgererklæringer).

Bestemmelsen i stk. 4 er dermed en undtagelse fra bestem-

melsen i stk. 2, 2. pkt., om, at vælgererklæringer, der før lo-

vens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, der ikke er

anmeldt for social- og indenrigsministeren før lovens ikraft-

træden, og som efter anmodning efter stk. 1 registreres i den

digitale løsning, registreres i den digitale løsning, som so-

cial- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne

lov. Stk. 4, 3. pkt., gælder både i den situation, hvor et parti

slet ikke indleverer partiets papirbaserede vælgererklærin-

ger, og i den situation, hvor partiet for sent indleverer parti-

ets papirbaserede vælgererklæringer.

Det er en betingelse, at fristen, som social- og indenrigsmi-

nisteren har fastsat i medfør af stk. 4, 2. pkt., er overskredet,

dvs. at partiets papirbaserede vælgererklæringer først indle-

veres efter dagen for udløbet af denne frist. Det forudsættes,

at social- og indenrigsministeren efter stk. 4, 2. pkt., fastsæt-

ter en rimelig frist for indlevering af partiets papirbaserede

vælgererklæringer, og at social- og indenrigsministeren imø-

dekommer rimeligt begrundede anmodninger fra partiinde-

haveren om en udsættelse af fristen.

I den situation, hvor partiet kun indleverer nogle af partiets

papirbaserede vælgererklæringer senest på dagen for udløbet

af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i

medfør af stk. 4, 2. pkt., vil alene de papirbaserede vælge-

rerklæringer, som partiet rettidigt har indleveret, kunne regi-

streres i den digitale løsning, jf. stk. 4, 3. pkt., modsætnings-

vis.

En manglende eller for sen indlevering af partiets papirbase-

rede vælgererklæringer berører ikke partiets adgang til fort-

sat at indsamle vælgererklæringer gennem det nye digitale

system, social- og indenrigsministeren stiller til rådighed ef-

ter denne lov, jf. stk. 1, 3. og 4. pkt., hvis partiindehaveren

har fremsat anmodning efter stk. 1.

Fristen anses for overskredet, hvis Social- og Indenrigsmini-

steriet ikke senest ved udløbet af fristens seneste dag ved

brug af Digital Post, ved e-mail, ved papirpost eller ved per-

sonlig aflevering har modtaget de papirbaserede vælgerer-

klæringer efter stk. 4, 1. pkt. Digital Post og e-mail, der se-

nest ved døgnets afslutning er tilgængelig for ministeriet i

ministeriets postløsning, jf. herved for så vidt angår Digital

Post § 10, nr. 1, i lov om Digital Post, anses for modtaget

den pågældende dag. Digital Post og e-mail anses for retti-

digt modtaget, hvis Digital Post og e-mail modtages senest

ved døgnets afslutning den dag, fristen udløber. Dette gæl-

der også, hvis fristen udløber på en lørdag, søndag eller hel-

ligdag. Papirpost anses for rettidigt modtaget, hvis papirpost

senest ved kontortids ophør den dag, fristen udløber, eller

den seneste arbejdsdag før den dag, fristen udløber, er indle-

veret i ministeriets postkasse. Papirpost, der indleveres efter

kontortids ophør, anses for modtaget den følgende arbejds-

dag (mandag – fredag). Papirpost, der indleveres efter kon-

tortids ophør den dag, fristen udløber, anses for modtaget

den følgende arbejdsdag og er dermed for sent indgivet. Ud-

løber fristen på en lørdag, søndag eller helligdag, anses pa-

pirpost, der indleveres efter kontortids ophør den seneste ar-

bejdsdag forud for lørdagen, søndagen eller helligdagen, for

modtaget den førstkommende arbejdsdag efter lørdagen,

søndagen eller helligdagen og er dermed for sent indgivet.

Efter stk. 4, 3. pkt., indebærer en overskridelse af fristen,

som social- og indenrigsministeren har fastsat efter stk. 4, 2.

pkt., for indlevering af partiets papirbaserede vælgererklæ-

ringer, at sådanne papirbaserede vælgererklæringer, som So-

cial- og Indenrigsministeriet slet ikke har modtaget eller har

modtaget for sent efter fristens udløb, ikke kan registreres i

den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stil-

ler til rådighed efter denne lov. Dette betyder, at social- og

indenrigsministeren ikke – selv om partiets papirbaserede

vælgererklæringer i overensstemmelse med de hidtidigt gæl-

dende regler er registreret i den hidtidige digitale løsning –

kan registrere disse vælgererklæringer i den nye digitale løs-

ning i overensstemmelse med stk. 2.

Det fastsættes i

stk. 5,

at vælgererklæringer, der efter stk. 3

og 4 ikke kan registreres i den digitale løsning, som social-

og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, er

ugyldige og slettes i den digitale løsning, som social- og in-

denrigsministeren har stillet til rådighed efter de hidtil gæl-

dende regler, og at en eventuel papirformular, hvorpå vælge-

rerklæringen er afgivet, skal tilintetgøres.

Bestemmelsen omfatter for det første de vælgererklæringer,

der efter stk. 3 ikke kan registreres i den digitale løsning,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter

denne lov. Bestemmelsen indebærer hermed, at de vælgerer-

klæringer, der før lovens ikrafttræden er endeligt afgivet til

et parti, der før lovens ikrafttræden ikke er anmeldt for so-

cial- og indenrigsministeren, bliver ugyldige og skal slettes

fra den hidtidige digitale løsning i den situation, hvor parti-

indehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig, dennes

værge ikke har fremsat anmodning om registrering af parti-

navnet i den nye digitale løsning. Er vælgererklæringen af-

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

givet på en papirformular, skal vælgererklæringen tilintetgø-

res.

Bestemmelsen omfatter for det andet de vælgererklæringer,

der efter stk. 4 ikke kan registreres i den digitale løsning,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter

denne lov. Bestemmelsen indebærer hermed, at partiets væl-

gererklæringer, som før lovens ikrafttræden er afgivet på en

papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler, hvor

partiet ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før

lovens ikrafttræden, og hvor partiets papirbaserede formula-

rer ikke er indleveret til Social- og Indenrigsministeriet se-

nest ved udløbet af den frist, som social- og indenrigsmini-

steren har fastsat efter stk. 4, 2. pkt., bliver ugyldige og skal

slettes fra den hidtidige digitale løsning, og at vælgererklæ-

ringens papirformular skal tilintetgøres.

At vælgererklæringen er ugyldig, indebærer bl.a., at vælge-

rerklæringen ikke kan tjene som grundlag for en eventuel

partianmeldelse, og at vælgeren frit kan afgive vælgererklæ-

ring for et andet parti.

Social- og Indenrigsministeriet drager omsorg for sletningen

for den hidtidige digitale løsning, så snart dette er teknisk

muligt.

Tilintetgørelsen af vælgererklæringens papirformular sørger

Social- og Indenrigsministeriet for, forudsat at Social- og In-

denrigsministeriet er i besiddelse af denne. Er vælgererklæ-

ringens papirformular ikke indleveret til ministeriet i over-

ensstemmelse med social- og indenrigsministerens bestem-

melse herom, jf. stk. 4, 1. pkt., sørger partiet for tilintetgø-

relsen af vælgererklæringens papirformular. Partiet skal og-

så tilintetgøre alle øvrige oplysninger om vælgerens afgivel-

se af vælgererklæring, som partiet måtte opbevare. Det for-

udsættes, at den, der er i besiddelse af den slettede vælgerer-

klærings papirformular, så hurtigt som muligt efter vælge-

rerklæringens sletning sørger for tilintetgørelsen af vælge-

rerklæringens papirformular.

Det fastsættes i

stk. 6, 1. pkt.,

at denne lovs § 1, nr. 3 og 4,

og § 2, nr. 3 og 4, finder anvendelse på ansøgninger om

godkendelse af et partinavn, der er indgivet, men ikke god-

kendt før lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen knytter sig for det første til de foreslåede nye

regler i denne lovs § 1, nr. 3, og § 2, nr. 3, om harmonise-

ring af beregningen for fristen for, hvornår en ansøgning om

godkendelse af partinavn tidligst kan indgives efter udløbet

af den periode, hvor partinavnet ikke kan godkendes af hen-

syn til andre partier, jf. den gældende folketingsvalglovs §

12, stk. 2, 3. pkt., og den gældende Europa-Parlamentsval-

glovs § 11, stk. 2, 3. pkt., eller efter udløbet af den tidligere

godkendelse, jf. den gældende folketingsvalglovs § 12, stk.

4, 1. pkt. og den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11,

stk. 4, 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at de foreslåede nye regler om be-

regningen af disse frister også finder anvendelse for ansøg-

ninger om godkendelse af partinavn, der indgives, men ikke

godkendes før lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen sikres, at ansøgninger om godkendelse

af partinavn, der godkendes af Valgnævnet efter lovens

ikrafttræden, undergives den samme fristberegning, uanset

om ansøgningen er indgivet før eller efter lovens ikrafttræ-

den.

Bestemmelsen knytter sig for det andet til de nye regler i

denne lovs § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, om betingelserne for og

fremgangsmåden ved godkendelse af partinavne, jf. folke-

tingsvalglovens § 12, stk. 3, og Europa-Parlamentsvalglo-

vens § 11, stk. 3, som indsat ved denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at ansøgninger om godkendelse af

partinavn, der indgives, men ikke godkendes, før lovens

ikrafttræden, omfattes af kravet om, at indehaveren af parti-

navnet skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-

Parlamentet, og om, at enhver kun kan få godkendt højst et

partinavn, og kan meddeles afslag på godkendelse af parti-

navn, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at ansøgninger om god-

kendelse af partinavn, der indgives, men ikke godkendes,

før lovens ikrafttræden, omfattes af kravet om, at ansøgnin-

gen skal indgives på et ansøgningsskema, der er godkendt af

social- og indenrigsministeren, og at ansøgeren, uagtet at an-

søgningen før lovens ikrafttræden blev indgivet uden benyt-

telse af det ansøgningsskema, der er godkendt af social- og

indenrigsministeren, kan blive afkrævet at indgive ansøgnin-

gen på ny ved benyttelse af det ansøgningsskema, der er

godkendt hertil, og kan blive afkrævet oplysning om navn

og personnummer på ansøgeren og navn og personnummer

på en eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kon-

taktoplysninger på partiet. At bestemmelsen finder anven-

delse, indebærer imidlertid alene, at Valgnævnet er beretti-

get, men ikke forpligtet til at afkræve ansøgeren at indgive

ansøgningen på ny ved benyttelse af ansøgningsskemaet.

Har Valgnævnet således de oplysninger, nævnet skal bruge,

er det ikke fornødent at forlange brug af ansøgningsskema.

Bestemmelsen indebærer desuden, at social- og indenrigs-

ministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af

partinavnet eller en repræsentant udpeget af partiet samt

kontaktoplysninger på partiet i forhold til ansøgninger om

godkendelse af partinavn, der indgives før lovens ikrafttræ-

den, men først godkendes efter lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen sikres, at ansøgninger om godkendelse

af partinavn, der godkendes af Valgnævnet efter lovens

ikrafttræden, undergives de samme betingelser, den samme

fremgangsmåde og det samme krav til offentliggørelse, uan-

set om ansøgningen er indgivet før eller efter lovens ikraft-

træden.

Det fastsættes i

stk. 6, 2. pkt.,

at denne lovs § 1, nr. 5, og § 2,

nr. 5, finder anvendelse for ansøgninger om forlængelse af

godkendelsen af et partinavn, der er indgivet, men ikke god-

kendt, før lovens ikrafttræden.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Bestemmelsen knytter sig til de foreslåede nye regler i den-

ne lovs § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5, om harmonisering af bereg-

ningen for fristen for indgivelse af en ansøgning om forlæn-

gelse af godkendelse af et partinavn i forhold til udløbet af

den tidligere godkendelse, jf. den gældende folketingsval-

glovs § 12, stk. 3, 3. pkt., der med denne lov bliver stk. 4, 3.

pkt., og den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk.

3, 3. pkt., der med denne lov bliver stk. 4, 3. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at de foreslåede nye regler om be-

regningen af disse frister også finder anvendelse på ansøg-

ninger om forlængelse af godkendelsen af et partinavn, der

er indgivet, men ikke godkendt, før lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen sikres, at ansøgninger om forlængelse af

godkendelse af partinavn, der godkendes af Valgnævnet ef-

ter lovens ikrafttræden, undergives den samme fristbereg-

ning, uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter lo-

vens ikrafttræden.

Det fastsættes i

stk. 7,

at § 1, nr. 10 og 11, og § 2, nr. 10 og

11, finder anvendelse på partier, der er anmeldt for social-

og indenrigsministeren før lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen, som kodificerer gældende ret, indebærer, at

et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før

lovens ikrafttræden, ikke efter lovens ikrafttræden vil kunne

trække sin anmeldelse tilbage eller indgive fornyet anmel-

delse af partiet i den periode efter lovens ikrafttræden, hvor

anmeldelsen er gyldig.

Bestemmelsen, som kodificerer gældende ret, indebærer

endvidere, at et parti, der er anmeldt for social- og inden-

rigsministeren før lovens ikrafttræden, uanset om anmeldel-

sen af partiet stadig er gyldig efter lovens ikrafttræden, kan

få godkendt partiets navn af Valgnævnet efter lovens ikraft-

træden med henblik på en fornyet indsamling af vælgerer-

klæringer. Har et parti, der er anmeldt for social- og inden-

rigsministeren før lovens ikrafttræden, ikke ved lovens

ikrafttræden opnået Valgnævnets godkendelse til en fornyet

indsamling af vælgererklæringer, kan partiet kun efter Valg-

nævnets godkendelse foretage en fornyet indsamling af væl-

gererklæringer efter lovens ikrafttræden.

Det fastsættes i

stk. 8,

at § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, og de

forskrifter, der udstedes i medfør heraf, finder anvendelse på

vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden,

og som registreres i den digitale løsning, som social- og in-

denrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at den bemyndigelse, som social-

og indenrigsministeren efter § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, til-

lægges til at fastsætte regler om udformningen af den nye

digitale løsning, den nærmere behandling af og kontrollen

med de digitale og papirbaserede vælgererklæringer, som af-

gives gennem den digitale løsning, offentliggørelse af oplys-

ninger om et partis indsamling, midlertidig suspension og

iværksættelse af alternative procedurer, jf. nærmere folke-

tingsvalglovens § 12 b og Europa-Parlamentsvalglovens §

11 b, og de forskrifter, som social- og indenrigsministeren

udsteder i medfør af bemyndigelsen, også gælder for vælge-

rerklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og

som i medfør af stk. 3 registreres i den digitale løsning, som

social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne

lov.

Social-og indenrigsministeren får efter bestemmelsen be-

myndigelse til at fastsætte særlige regler for alle eller be-

stemte typer af vælgererklæringer, der er indsamlet før lo-

vens ikrafttræden, og som registreres i den digitale løsning.

Social- og indenrigsministeren er ikke forpligtet til at fast-

sætte regler eller særlige regler for vælgererklæringer, der er

indsamlet før lovens ikrafttræden, og som registreres i den

digitale løsning.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-

dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

Folketingsvalgloven og Europa-Parlamentsvalgloven inde-

holder ikke en territorialbestemmelse og gælder følgelig for

Færøerne og Grønland. Der afholdes imidlertid ikke valg ef-

ter disse hovedlove på Færøerne og i Grønland. Lovene gæl-

der dermed alene, i det omfang det følger af reglernes karak-

ter, navnlig derved, at lovene indeholder en bestemmelse om

de færøske og grønlandske folkeregistres medvirken ved

brevstemmeafgivning ved valg i Danmark.

Ingen af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af fol-

ketingsvalgloven og Europa-Parlamentsvalgloven skal have

retsvirkning for Færøerne eller Grønland. Der er derfor ikke

foreslået hjemmel til at sætte lovforslaget i kraft for Færøer-

ne og Grønland.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

af 7. februar 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 268 af 26.

marts 2019 og § 1 i lov nr. 950 af 17. september 2019, fore-

tages følgende ændringer:

§ 11. ---

Stk. 2.

Ret til at deltage i folketingsvalg har endvidere nye

partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren ef-

ter reglerne i § 12.

Stk. 3.

---

§ 12.

Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg,

skal anmeldes for social- og indenrigsministeren senest kl.

12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge

erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175

af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folke-

tingsvalg. Ved anmeldelse fra det tyske mindretals parti

kræves ikke vælgererklæringer.

Stk. 2.

Inden et nyt parti påbegynder indsamling af vælge-

rerklæringer efter stk. 1, 2. pkt., skal partiets navn godken-

des af Valgnævnet, jf. § 17. Godkendelsen gælder i 3 år reg-

net fra godkendelsens dato. En ansøgning om godkendelse

af navnet for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, jf. §

13, kan tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode,

hvor navnet ikke kan godkendes.

Stk. 3.

Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godken-

delsen af partinavnet for 1 år regnet fra udløbet af den tidli-

gere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der in-

den for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse.

Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. En ansøg-

ning om forlængelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde,

senest indgives ved udløbet af den tidligere godkendelse.

Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest

ved udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes god-

kendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøg-

ningen kan imødekommes.

§ 11, stk. 2,

§ 13, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 12« til:

»§§ 12-12 b«.

§ 12, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Erklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være re-

gistreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løs-

ning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed

for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.«

§ 12, stk. 2, 3. pkt.,

stk. 4, 1.

2. pkt.,

ændres »udlø-

bet« til: »dagen for udløbet«.

Stk. 4.

Er partianmeldelse ikke foretaget inden for den pe-

riode, hvor godkendelsen af partiets navn og en eventuel for-

længelse af denne gælder, jf. stk. 2 og 3, kan den, der har få-

et partiets navn godkendt, tidligst indgive ansøgning om

godkendelse af samme partinavn 1 år efter udløbet af den

tidligere godkendelse. Den, der har fået partiets navn god-

kendt, kan dog, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter udlø-

bet af den tidligere godkendelse, indgive ansøgning om god-

kendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i §

§ 12

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Enhver, der har valgret til Folketinget, kan få god-

kendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Ansøgning om

godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i

folketingsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der er

udstedt af social- og indenrigsministeren. Ansøgningen skal

indeholde oplysning om navn og personnummer på ansøge-

ren og navn og personnummer på en eventuel repræsentant

udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet.

Social- og indenrigsministeren registrerer snarest det god-

kendte partinavn i den digitale løsning, som social- og in-

denrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter stk.

6, 1. pkt. Social- og indenrigsministeren offentliggør det ful-

de navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en

repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysnin-

ger på partiet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 12, stk. 3, 3.

4. pkt.,

der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt.,

ændres »ved udløbet« til: »på dagen for udløbet«.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt parti-

navnet.

Stk. 5.

Vælgeren skal ved erklæringens afgivelse opfylde

betingelserne for valgret til Folketinget.

Stk. 6.

En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra da-

toen for afgivelsen. Efter denne periode skal vælgererklærin-

gen tilintetgøres, medmindre erklæringen er afgivet for et

parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf.

stk. 8. En vælger kan ikke afgive erklæring for et andet parti,

så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller,

når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af

partiet er gyldig, jf. stk. 7. En vælger kan frem til tidspunktet

for anmeldelsen af partiet trække sin erklæring tilbage. En

vælgererklæring, der efter 4. pkt. er trukket tilbage, skal til-

intetgøres.

Stk. 7.

En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse

af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder

fra anmeldelsens dato.

§ 12

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye

stykker:

»Stk.

Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske

gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk.

7. Vælgeren kan kun afgive vælgererklæring, såfremt vælge-

ren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf. dog

stk. 7. Vælgererklæringen kan kun registreres i den digitale

løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter stk. 8-10. En vælgererklæring er kun gyldig, så-

fremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

Stk. 8.

En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har

trukket tilbage, jf. stk. 6, skal opbevares, så længe godken-

delsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder,

og derefter tilintetgøres.

Stk. 7.

Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale

Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk til-

slutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5,

stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan

uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social-

og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt

af social- og indenrigsministeren. Vælgere, der er omfattet

af § 2, og som er optaget på valglisten, kan uanset stk. 6, 2.

pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsmi-

nisteren på en papirformular, der er godkendt af social- og

indenrigsministeren. En vælgererklæring, der er afgivet efter

1. eller 2. pkt., skal være forsynet med de oplysninger, der

forlanges på papirformularen, herunder vælgerens fulde

navn og personnummer, og skal være dateret og underskre-

vet af vælgeren. Social- og indenrigsministeren registrerer

herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, som so-

cial- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1.

pkt. Stk. 6, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

§ 12, stk. 5,

der bliver stk. 8, ændres »ved erklæringens

afgivelse« til: »ved erklæringens registrering i den digitale

løsning,«.

§ 12

indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 8, som nyt

stykke:

»Stk.

En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivel-

sen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har

afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret

sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger kan

kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt

vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen

over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en

papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring

efter stk. 7.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

§ 12, stk. 6,

der bliver stk. 10, affattes således:

»En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for

registreringen i den digitale løsning. Vælgererklæringen er

dog kun gyldig, så længe godkendelsen af partiets navn gæl-

Stk. 9.

---

Stk. 10.

Social- og indenrigsministeren fastsætter regler

om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintet-

gørelse af vælgererklæringer for nye partier.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

der, jf. stk. 2 og 4. En vælger kan trække sin erklæring tilba-

ge, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Vælgererklæringen er herefter ikke gyldig. Har partiet an-

meldt sig for social- og indenrigsministeren, og er vælgerer-

klæringen efter 1.-4. pkt. gyldig på tidspunktet for partian-

meldelsen, vedbliver vælgererklæringen at være gyldig, så

længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. En vælger

kan ikke afgive erklæring for det samme eller et andet parti,

så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig. En

vælgererklæring forbliver registreret i den digitale løsning,

så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig. En

vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig,

slettes i den digitale løsning, og en eventuel papirformular,

hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.«

10.

§ 12, stk. 7,

der bliver stk. 11, indsættes som

2. pkt.:

»Et parti kan i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er

gyldig, ikke trække sin anmeldelse tilbage eller indgive for-

nyet anmeldelse af partiet.«

Stk. 11.

Social- og indenrigsministeren kan i tilknytning til

regler fastsat i medfør af stk. 10 fastsætte regler om, at ind-

samlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digi-

talt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rå-

dighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i den for-

bindelse regler om

1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system,

2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegi-

velse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en er-

klæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt.,

3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregis-

ter (CPR) til brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte

betingelse er opfyldt,

4) behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale sy-

stem, herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale

Personregister (CPR), og

5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og

11.

§ 12

indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 11, som nyt

stykke:

»Stk.

12.

Et parti, der er anmeldt efter stk. 1, kan, uanset

om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, jf. stk. 11, få

godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med hen-

blik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Godken-

delsen kan forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk.

4. Partiet kan kun efter Valgnævnets godkendelse foretage

en fornyet indsamling af vælgererklæringer.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.

12.

§ 12, stk. 8,

der bliver stk. 13, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 13.

13.

§ 12

indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 13, som nyt

stykke:

»Stk.

14.

Social- og indenrigsministeren offentliggør lø-

bende i den digitale løsning antallet af vælgererklæringer for

hvert enkelt parti.«

14.

§ 12, stk. 10

11,

ophæves.

§ 12 a. ---

15.

Efter § 12 a indsættes:

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

»§ 12 b.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte reg-

ler om

1) udformning af den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt.,

2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilken-

degivelse og en vælgererklæring,

3) kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse

af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhent-

ning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til

brug for denne kontrol,

4) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring,

tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkende-

givelser og vælgererklæringer, der afgives gennem den digi-

tale løsning efter § 12, stk. 6, og, som afgives på en papirfor-

mular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.,

5) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsam-

ling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i § 12, stk.

15,

6) midlertidig suspension af den digitale løsning, som so-

cial- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12,

stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af vælgerer-

klæring på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.,

hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og

fremgangsmåden herfor, og

7) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for

indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er nævnt i

nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.«

§ 13. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Viser det sig, at det ved endelig dom er fastslået el-

ler der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet

grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til et navn, som

Valgnævnet har godkendt som navn for et nyt parti, og sam-

tykker indehaveren af eneretten ikke i partiets brug af nav-

net, kan Valgnævnet tilbagekalde godkendelsen. Er partiet

anmeldt for økonomi- og indenrigsministeren efter § 12,

bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg.

Stk. 4.

---

§ 17.

Økonomi- og indenrigsministeren nedsætter et valg-

nævn, der træffer afgørelse om

1-3) ---

4) godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at delta-

ge i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 3, eller

Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og 3, og § 12 i lov

om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,

5-6) ---

16.

§ 17, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 12, stk. 2 og 3« til: »§ 12,

stk. 2 og 4«, og »§ 11, stk. 2 og 3« ændres til: »§ 11, stk. 2

og 4«.

§2

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamen-

tet, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 7. februar 2019, som

ændret ved § 2 i lov nr. 950 af 17. september 2019, foretages

følgende ændringer:

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

§ 10. ---

Stk. 2.

Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har end-

videre nye partier, der er anmeldt for social- og indenrigsmi-

nisteren efter reglerne i § 11.

§ 11.

Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parla-

mentsvalg, skal anmeldes for social- og indenrigsministeren

senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med anmeldelsen skal

følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2

pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte fol-

ketingsvalg.

Stk. 2.

Inden et nyt parti påbegynder indsamling af vælge-

rerklæringer efter stk. 1, 2. pkt., skal partiets navn godken-

des af det valgnævn, der er nedsat i henhold til § 17 i lov om

valg til Folketinget. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra

godkendelsens dato. En ansøgning om godkendelse af nav-

net for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, jf. § 12,

kan tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode,

hvor navnet ikke kan godkendes.

Stk. 3.

Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godken-

delsen af partinavnet for 1 år regnet fra udløbet af den tidli-

gere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der in-

den for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse.

Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. En ansøg-

ning om forlængelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde,

senest indgives ved udløbet af den tidligere godkendelse.

Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest

ved udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes god-

kendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøg-

ningen kan imødekommes.

§ 10, stk. 2,

ændres »§ 11« til: »§§ 11-11 b«.

§ 11, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Erklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være re-

gistreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løs-

ning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed

for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.«

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

stk. 4, 1.

2. pkt.,

ændres »udlø-

bet« til: »dagen for udløbet«.

Stk. 4.

Er partianmeldelse ikke foretaget inden for den pe-

riode, hvor godkendelsen af partiets navn og en eventuel for-

længelse af denne gælder, jf. stk. 2 og 3, kan den, der har få-

et partiets navn godkendt, tidligst indgive ansøgning om

godkendelse af samme partinavn 1 år efter udløbet af den

tidligere godkendelse. Den, der har fået partiets navn god-

kendt, kan dog, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter udlø-

bet af den tidligere godkendelse, indgive ansøgning om god-

kendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i §

12, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, i lov om valg til Fol-

ketinget, ikke kan få godkendt partinavnet.

Stk. 5.

Vælgeren skal ved erklæringens afgivelse opfylde

betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.

Stk. 6.

En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra da-

toen for afgivelsen. Efter denne periode skal vælgererklærin-

gen tilintetgøres, medmindre erklæringen er afgivet for et

parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf.

stk. 8. En vælger kan ikke afgive erklæring for et andet parti,

så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller,

når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af

partiet er gyldig, jf. stk. 7. En vælger kan frem til tidspunktet

for anmeldelsen af partiet trække sin erklæring tilbage. En

§ 11

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet,

kan få godkendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Ansøg-

ning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at

deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på et ansøg-

ningsskema, der er udstedt af social- og indenrigsministeren.

Ansøgningen skal indeholde oplysning om navn og person-

nummer på ansøgeren og navn og personnummer på en

eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktop-

lysninger på partiet. Social- og indenrigsministeren registre-

rer snarest det godkendte partinavn i den digitale løsning,

som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for

vælgerne efter stk. 6, 1. pkt. Social- og indenrigsministeren

offentliggør det fulde navn på indehaveren af et godkendt

partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren

samt kontaktoplysninger på partiet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 11, stk. 3, 3.

4. pkt.,

der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt.,

ændres »ved udløbet« til: »på dagen for udløbet«.

§ 11

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye

stykker:

»Stk.

Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske

gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministe-

ren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk.

7. Vælgeren kan kun afgive vælgererklæring, såfremt vælge-

ren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf. dog

stk. 7. Vælgererklæringen kan kun registreres i den digitale

løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter stk. 8-10. En vælgererklæring er kun gyldig, så-

fremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

vælgererklæring, der efter 4. pkt. er trukket tilbage, skal til-

intetgøres.

Stk. 7.

En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse

af førstkommende valg til Europa-Parlamentet.

Stk. 7.

Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale

Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk til-

slutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5,

stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan

uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social-

og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt

af social- og indenrigsministeren. Vælgere, der er omfattet

af § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a eller 3 b i denne lov eller § 2 i lov

om valg til Folketinget, og som er optaget på valglisten, kan

uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social-

og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt

af social- og indenrigsministeren. Statsborgere i en af de øv-

rige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået

alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Uden-

rigsministeriets protokol, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive

vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på

en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsmi-

nisteren. En vælgererklæring, der er afgivet efter 1., 2. eller

3. pkt., skal være forsynet med de oplysninger, der forlanges

på papirformularen, herunder vælgerens fulde navn og per-

sonnummer, og skal være dateret og underskrevet af vælge-

ren. Social- og indenrigsministeren registrerer herefter væl-

gererklæringen i den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1. pkt. Stk. 6,

3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 11, stk. 5,

der bliver stk. 8, ændres »ved erklæringens

afgivelse« til: »ved erklæringens registrering i den digitale

løsning,«.

§ 11

indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 8, som nyt

stykke:

»Stk.

En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæ-

ring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivel-

sen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har

afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret

sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger kan

kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt

vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen

over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en

papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring

efter stk. 7.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

§ 11, stk. 6,

der bliver stk. 10, affattes således:

»En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for

registreringen i den digitale løsning. Vælgererklæringen er

dog kun gyldig, så længe godkendelsen af partiets navn gæl-

der, jf. stk. 2 og 4. En vælger kan trække sin erklæring tilba-

ge, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet.

Vælgererklæringen er herefter ikke gyldig. Har partiet an-

meldt sig for social- og indenrigsministeren, og er vælgerer-

klæringen efter 1.-4. pkt. gyldig på tidspunktet for partian-

meldelsen, vedbliver vælgererklæringen at være gyldig, så

længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. En vælger

Stk. 8.

En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har

trukket tilbage, jf. stk. 6, skal opbevares, så længe godken-

delsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder,

og derefter tilintetgøres.

Stk. 9.

---

Stk. 10.

Social- og indenrigsministeren fastsætter regler

om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintet-

gørelse af vælgererklæringer for nye partier.

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

kan ikke afgive erklæring for det samme eller et andet parti,

så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig. En

vælgererklæring forbliver registreret i den digitale løsning,

så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig. En

vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig,

slettes i den digitale løsning, og en eventuel papirformular,

hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.«

10.

§ 11, stk. 7,

der bliver stk. 11, indsættes som

2. pkt.:

»Et parti kan i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er

gyldig, ikke trække sin anmeldelse tilbage eller indgive for-

nyet anmeldelse af partiet.«

Stk. 11.

Social- og indenrigsministeren kan i tilknytning til

regler fastsat i medfør af stk. 10 fastsætte regler om, at ind-

samlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digi-

talt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rå-

dighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i den for-

bindelse regler om

1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system

2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegi-

velse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en er-

klæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt.,

3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregis-

ter (CPR) til brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte

betingelse er opfyldt,

4) behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale sy-

stem, herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale

Personregister (CPR), og

5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og

11.

§ 11

indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 11, som nyt

stykke:

»Stk.

12.

Et parti, der er anmeldt efter stk. 1, kan, uanset

om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, jf. stk. 11, få

godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med hen-

blik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Godken-

delsen kan forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk.

4. Partiet kan kun efter Valgnævnets godkendelse foretage

en fornyet indsamling af vælgererklæringer.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.

12.

§ 12, stk. 8,

der bliver stk. 13, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 13.

13.

§ 11

indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 13, som nyt

stykke:

»Stk.

14.

Social- og indenrigsministeren offentliggør lø-

bende i den digitale løsning antallet af vælgererklæringer for

hvert enkelt parti.«

14.

§ 11, stk. 10

11,

ophæves.

§ 11 a. ---

15.

Efter § 11 a indsættes:

»§ 11 b.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte reg-

ler om

1) udformning af den digitale løsning, som social- og inden-

rigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt.,

2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilken-

degivelse og en vælgererklæring,

L 55 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

3) kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse

af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhent-

ning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR)

og Udenrigsministeriets protokol til brug for denne kontrol,

4) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring,

tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkende-

givelser og vælgererklæringer, der afgives gennem den digi-

tale løsning efter § 11, stk. 6, og, som afgives på en papirfor-

mular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.,

5) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsam-

ling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i § 11, stk.

15,

6) midlertidig suspension af den digitale løsning, som so-

cial- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11,

stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af vælgerer-

klæring på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3.

pkt., hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og

fremgangsmåden herfor, og

7) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for

indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er nævnt i

nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.«