Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 55 Bilag 1
Offentligt
2104745_0001.png
Sagsnr.
2019 - 1635
Doknr.
160913
Dato
13-11-2019
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
OVER
Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet
(Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget blev den 23. september 2019 sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Dansk Blindesamfund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, DI-ITEK,
DIT
–
Dansk IT, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, IT-politisk
forening, ITU, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KL, Københavns Universitet
(Datalogisk Institut og Institut for Statskundskab), PROSA, Rådet for Digital
sikkerhed, Teknologirådet, Valgnævnet, Ældre Sagen og Aarhus Universitet (Institut
for Datalogi og Statskundskab).
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Advokatrådet,
Danske
Ældreråd,
Datatilsynet,
Digitaliseringsstyrelsen,
Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, ITU, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, KL, Københavns Universitet (Institut for Statskundskab), Ældre
Sagen og Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab).
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
Advokatrådet og Forbrugerrådet Tænk har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
Danske Ældreråd, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet
(Institut for Statskundskab) og Ældre Sagen har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen (herunder sekretariatet for digitaliseringsklar
lovgivning), Institut for Menneskerettigheder, ITU og Aarhus Universitet (Institut for
Statskundskab) har afgivet bemærkninger til lovforslaget.
 L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104745_0002.png
2.1. Krav om valgret for partiindehavere
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler i sit høringssvar, at Social- og
Indenrigsministeriet overvejer, om personer under 18 år, der ønsker at få godkendt et
partinavn med henblik på, at partiet kan blive opstillingsberettiget, kan indlevere en
fuldmagt fra forældremyndighedsindehaveren. Instituttet bemærker i den forbindelse,
at en regel om, at partiindehaveren skal have valgret, kan risikere at få en vis
indflydelse på børn og unges demokratiske deltagelse i forbindelse med valg.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet anser det for naturligt, at reglerne om adgang til at få
godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-
Parlamentsvalg følger reglerne om valgret til Folketinget henholdsvis Europa-
Parlamentet. Dette er bl.a. begrundet i, at godkendelse af partinavn og indsamling af
vælgererklæringer sker med henblik på, at partiet kan blive opstillingsberettiget og
dermed opstille kandidater til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.
Der er herved alene tale om en begrænsning af, hvem der kan være indehaver af et
partinavn, og ikke i øvrigt en regulering af partiernes interne forhold, herunder
mindreåriges deltagelse i partiernes arbejde eller deltagelse i den offentlige politiske
debat i øvrigt.
Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
2.2. Den nye procedure for afgivelse af vælgererklæringer
2.2.1.
Sekretariatet
for
digitaliseringsklar
lovgivning
(under
Digitaliseringsstyrelsen) og
Digitaliseringsstyrelsen
finder, at afgrænsningen af
vælgere, der kan afgive en papirbaseret vælgererklæring, hvor der tages afsæt i
fritagelse for Digital Post, i det konkrete tilfælde udgør en hensigtsmæssig afvejning af
hensynet til den enkelte borgers mulighed for at gøre brug af sine demokratiske
rettigheder på den ene side og på den anden side hensynet til myndighedernes
ressourceforbrug samt princippet om digital kommunikation. Sekretariatet for
digitaliseringsklar lovgivning og Digitaliseringsstyrelsen anbefaler dog i deres
høringssvar, at Social- og Indenrigsministeriet overvejer, om borgere, der ikke er
fritaget for Digital Post, skal kunne afgive vælgererklæring ved en papirbaseret
procedure af andre grunde.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet anser afgrænsningen af, hvem der kan benytte den
papirbaserede model, som både rimelig og fornuftig, særligt med henvisning til
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Ministeriet har i den sammenhæng
særligt lagt vægt på princip nr. 1 om enkle og klare regler derved, at det skal være klart
for borgerne, hvem der har ret til at afgive en papirbaseret vælgererklæring, og at
ordningen skal være enkel at administrere for myndighederne. Endvidere kan
ministeriet henvise til princip nr. 2, 3 og 6 om digital kommunikation, muliggørelse af
2
 L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104745_0003.png
automatisk sagsbehandling og anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur. Efter
ministeriets vurdering understøtter disse principper ministeriets valg af en ordning,
hvor ministeriet ikke vil skulle tage konkret stilling til, hvem der kan afgive en
papirbaseret vælgererklæring, hvor borgeren slipper for at skulle afvente ministeriets
stillingtagen, før borgeren kunne afgive vælgererklæring, og hvor det vil være en ret for
de borgere, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, at afgive en
papirbaseret vælgererklæring. Der henvises endvidere til afsnit 4 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, hvor principperne for digitaliseringsklar lovgivning er
nærmere beskrevet.
Endelig kan det oplyses, at det af Digitaliseringsstyrelsens statistik om Digital Post fra
2. kvartal 2019 fremgår, at 401.390 borgere er fritaget for obligatorisk Digital Post, og
at 4.454.701 borgere er tilmeldt Digital Post.
Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
2.2.2. Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab)
anfører bl.a. i sit
høringssvar, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, at vælgeren syv dage efter
støttetilkendegivelsen modtager en påmindelse om, at der nu kan afgives endelig
vælgererklæring.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den nærmere procedure for afgivelse af vælgererklæring vil blive fastlagt i den
bekendtgørelse, der skal udstedes efter det foreslåede § 12 b i folketingsvalgloven og §
11 b i Europa-Parlamentsvalgloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15.
Social- og Indenrigsministeriet er imidlertid enig med Aarhus Universitet (Institut for
Statskundskab) om, at det er hensigtsmæssigt at præcisere i bemærkningerne til
lovforslaget, at vælgerne vil modtage en sådan påmindelse. Beskrivelsen heraf er
derfor indsat i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6
(folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 2. pkt.), § 1, nr. 8, og § 2, nr. 6 (Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 2. pkt.), og § 2, nr. 8, hvortil der henvises.
2.2.3. Digitaliseringsstyrelsen
har anbefalet en række tekstnære ændringer i
forhold til beskrivelsen af NemID, E-boks og beskrivelsen af tilslutning til Digital Post.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet har i relevant omfang indarbejdet de foreslåede
tekstnære ændringsforslag. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 2. pkt.), og § 2, nr. 6 (Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 2. pkt.).
2.3. Gyldigheden af vælgererklæringer
2.3.1. Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab)
anfører bl.a. i sit
høringssvar, at det bør overvejes at ændre gyldighedsperioden for
vælgererklæringerne, så den bliver parallel til gyldighedsperioden for
partianmeldelser, dvs. til førstkommende folketingsvalg, dog minimum 18 måneder,
3
 L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104745_0004.png
henholdsvis til førstkommende Europa-Parlamentsvalg. Instituttet henviser til, at der
med de foreslåede regler vil kunne opstå situationer, hvor vælgererklæringer, der er
afgivet tidligt i en valgperiode, vil kunne miste deres gyldighed inden det kommende
valg.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I den politiske aftale af 22. marts 2019 om en ny procedure for indsamling af
vælgererklæringer er det fastsat, at en vælgererklæring fortsat skal være gyldig i 18
måneder fra afgivelsen.
Gyldighedsperioden for vælgererklæringer ændres således ikke med dette lovforslag. I
lovforslaget foretages der alene en mindre teknisk justering af, hvornår
gyldighedsperioden begynder. Ved at fastholde de gældende regler om
vælgererklæringers gyldighedsperiode sikres en for vælgeren entydig afgrænsning af
gyldighedsperiodens længde, som vælgeren i øvrigt vil blive vejledt om, når vælgeren
benytter det nye digitale system til at afgive en vælgererklæring.
Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
2.3.2. ITU
anfører, at lovforslaget mangler en entydig juridisk bindende definition af
en gyldig vælgererklæring, jf. anbefaling nr. 1.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Af lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 6), og § 2, nr. 6 (Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6), foreslås det blandt andet, at vælgeren, medmindre
vælgeren har afgivet vælgererklæring gennem den papirbaserede procedure, kun kan
afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren har identificeret sig gennem den digitale
løsning. Vælgererklæringen kan kun registreres i den digitale løsning, såfremt
vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10. En vælgererklæring er
kun gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.
En vælgererklæring er således gyldig, hvis 1) vælgeren har identificeret sig gennem den
digitale løsning eller papirbaserede procedure, 2) vælgeren efter stk. 8-10 kan afgive
en gyldig vælgererklæring, og 3) vælgererklæringen er registreret i den digitale
løsning.
Social- og Indenrigsministeriet henviser endvidere til de almindelige bemærkninger
afsnit 3.1.2.8, hvor gyldigheden af vælgererklæringer er beskrevet. Ministeriet anser
denne beskrivelse for at være en entydig definition af en gyldig vælgererklæring.
Endvidere kan ministeriet henvise til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 4. pkt.), hvor der bl.a. fremgår følgende:
»Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede stk. 6, 2. og 3. pkt.,
vil indebære, at en vælgererklæring kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er
registreret i den digitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem den
4
 L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104745_0005.png
digitale løsning eller gennem den papirbaserede procedure, og hvis vælgeren kan
afgive en gyldig vælgererklæring efter det foreslåede stk. 8-10.«
Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
2.4. Databeskyttelsesretlige aspekter
2.4.1. Datatilsynet
anfører bl.a. i sit høringssvar, at behandling af følsomme
oplysninger på baggrund af samtykke i forbindelse med vælgerens afgivelse af
støttetilkendegivelse og vælgererklæring samt i forbindelse med anmeldelse af partier
vil være uhensigtsmæssigt. Datatilsynet henviser bl.a. til, at et samtykke efter
databeskyttelsesforordningen skal opfylde en række betingelser for at være gyldigt, og
at samtykket kan tilbagekaldes.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet har taget de anførte bemærkninger til efterretning og
har på den baggrund ændret hjemlen til behandling af de pågældende oplysninger til
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, dvs. at behandling er nødvendig,
for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole
handler i deres egenskab af domstol. Beskrivelsen heraf fremgår af de almindelige
bemærkninger afsnit 3.3.2, hvortil der henvises.
2.4.2. Datatilsynet
har endvidere anført, at Social- og Indenrigsministeriet bør
redegøre for de databeskyttelsesretlige roller for så vidt angår Valgnævnet og Social-
og Indenrigsministeriets funktion som sekretariat for Valgnævnet.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Kompetencefordelingen mellem Valgnævnet og Social- og Indenrigsministeriet og
dermed de databeskyttelsesretlige roller for Valgnævnet og Social- og
Indenrigsministeriet som sekretariat for Valgnævnet bliver ikke berørt af lovforslaget.
Ministeriet har derfor ikke fundet anledning til at beskrive de databeskyttelsesretlige
roller for så vidt angår Valgnævnet og Social- og Indenrigsministeriets funktion som
sekretariat for Valgnævnet nærmere.
Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
2.4.3. Datatilsynet
har endvidere anført, at Social- og Indenrigsministeriet ved
udformningen af ansøgningsskemaet og fremgangsmåden for indgivelse af
ansøgningsskemaet til brug for ansøgning om et nyt partinavn bør tage hensyn til, at
uvedkommende i videst muligt omfang ikke får adgang til personoplysninger om
andre personer.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
5
 L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104745_0006.png
Social- og Indenrigsministeriet er enig heri og har på den baggrund tilføjet, at
repræsentanten for partiejeren vil kunne vælge at indsende sit personnummer separat,
f.eks. via sikker post (e-Boks), i stedet for at angive dette på ansøgningsskemaet, hvis
vedkommende ønsker dette. Repræsentanten vil blive vejledt herom. Dette fremgår af
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 (folketingsvalglovens § 12, stk. 3,
2. pkt.). og § 2, nr. 4 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, 2. pkt.), hvortil der
henvises.
2.5. Sikkerhedsmæssige aspekter
2.5.1. ITU
anfører bl.a., at lovforslaget mangler bestemmelser, der kan sikre
vælgernes tillid til integriteten af portalsystemet og de indsamlede vælgererklæringer.
ITU finder det bl.a. uklart, hvorledes en vælger, som ikke er registreret i CPR, kan
identificeres gennem den foreslåede papirbaserede procedure, jf. anbefaling nr. 4.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet anser det for
helt afgørende
for det nye portalsystem
til brug for indsamling af vælgererklæringer
–
og dermed det danske demokrati som
sådan
–
at vælgerne har tillid til systemet.
Med henvisning hertil og med henblik på at sikre proceduren for indsamling af
vælgererklæringer
mod
omgåelse
eller
manipulation
har
Social-
og
Indenrigsministeriet i sidste folketingssamling (2018-19, 2. samling) fremsat
lovforslag nr. L 1 af 13. august 2019 om ændring af lov om valg til Folketinget og lov
om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Sanktioner for retsstridig
indsamling af vælgererklæringer), jf. Folketingstidende 2018-19 (2. samling), A, L 1.
Lovforslaget er vedtaget som lov nr. 950 af 17. september 2019. Med loven kan det
herefter sanktioneres, hvis proceduren for indsamling af vælgererklæringer omgås
eller manipuleres. Reglerne i lov nr. 950 af 17. september 2019 vil fortsat stå ved magt
som et supplement til dette lovforslag.
Social- og Indenrigsministeriet lægger endvidere i den sammenhæng vægt på, at der
med et digitalt system til brug for indsamling af vælgererklæringer sker en langt mere
effektiv og gennemgående kontrol, end da indsamlingen af vælgererklæringer
udelukkende foregik ved brug af papirformularer. Efter den tidligere papirbaserede
proces, der var gældende frem til 2016, blev vælgererklæringer, når de blev indleveret i
forbindelse med en partianmeldelse, alene kontrolleret ved at udtage en stikprøve, der
blev manuelt gennemgået. Med det nuværende digitale system og det kommende
portalsystem til brug for indsamling af vælgererklæringer vil samtlige
vælgererklæringer blive kontrolleret, ligesom denne kontrol vil ske løbende i
forbindelse med, at vælgererklæringerne afgives.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at der med lovforslaget ikke sker en ændring af,
at alle vælgererklæringer, herunder de papirbaserede vælgererklæringer, skal
registreres i det digitale system, og at også papirbaserede vælgererklæringer bl.a.
gennem afgivelse af CPR-nummer bliver identificeret. Dette er også tilfældet efter den
gældende lovgivning.
6
 L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104745_0007.png
Høringssvaret giver på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
2.5.2. ITU
har endvidere anført, at vælgererklæringer af hensyn til dokumentation og
eventuel tvivl aldrig bør slettes, men blot markeres som udløbet i systemet, når de ikke
længere er gyldige, jf. anbefaling nr. 2.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Efter databeskyttelsesforordningens princip om dataminimering, der er fastsat i
forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, skal personoplysninger være tilstrækkelige,
relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles.
Social- og Indenrigsministeriet anser det imidlertid for at gå videre, end formålet med
reglerne tilsiger, at opbevare vælgererklæringer, efter at de ikke længere er gyldige.
Opbevaring af følsomme personoplysninger i form af vælgererklæringer, der ikke
længere er gyldige, for en periode, der i princippet ikke er tidsbegrænset, vil efter
ministeriets opfattelse være i strid med databeskyttelsesforordningens princip om
dataminimering.
Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
2.5.3. ITU
har anbefalet, at det i lovforslaget nærmere beskrives, hvem der har
adgang til oplysninger om de personer, der har afgivet vælgererklæringer i det
kommende portalsystem, jf. anbefaling nr. 5.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Beskrivelse af tilrettelæggelsen af, hvem der får adgang til oplysningerne i systemet,
fremgår af afsnit 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger om databeskyttelses-
og sikkerhedsaspekter. På baggrund af
ITU’s
høringssvar har Social- og
Indenrigsministeriet uddybet det pågældende afsnit.
Som anført i det pågældende afsnit i lovforslagets bemærkninger, vil partierne ikke få
adgang til løsningen, og de vil derfor ikke have adgang til oplysninger om de enkelte
vælgeres afgivelse af vælgererklæring. Alle vælgere vil derimod få adgang til at logge
ind med NemID med henblik på at kunne se, hvilket parti de selv har afgivet
støttetilkendegivelse og vælgererklæring til.
Social- og Indenrigsministeriet vil som anført endvidere sikre, at det digitale
portalsystem tilrettelægges på en sådan måde, at det mest muligt begrænses, hvem der
internt i ministeriet og hos ministeriets databehandler får adgang til systemet, og at
systemet i øvrigt tilrettelægges, så den administrative adgang for ministeriets ansatte
begrænses til det strengt nødvendige.
For så vidt angår de digitalt afgivne vælgererklæringer får Social- og
Indenrigsministeriet som anført først adgang til oplysninger om, hvem der har afgivet
vælgererklæring for et parti, hvis partiet anmelder sig over for ministeriet med henblik
7
 L 55 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2104745_0008.png
på at blive opstillingsberettiget til valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet. For så
vidt angår de papirbaserede vælgererklæringer vil det blive sikret, at
papirformularerne
–
når oplysningerne derfra er registreret i systemet og dermed
undergivet samme sikkerhed som de digitalt afgivne
–
bliver opbevaret aflåst og sikret
mod uvedkommendes adgang.
2.5.4.
Endelig har
ITU
fremført en række anbefalinger vedrørende ministeriets
tilrettelæggelse og drift af det kommende portalsystem samt offentliggørelse af
forskellige dokumenter vedrørende udviklingen m.m. af det kommende portalsystem,
jf. blandt andet anbefaling nr. 6.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet er særdeles optaget af, at det kommende portalsystem
til brug for indsamling af vælgererklæringer bliver sikkert, både i forhold til
beskyttelse af personoplysninger og i forhold til omgåelse og misbrug. Ministeriet vil i
samarbejde med Center for Cybersikkerhed, der er en del af Forsvarets
Efterretningstjeneste, overveje, i hvilken grad dokumenter om det kommende system
til brug for indsamling af vælgererklæringer kan offentliggøres.
Høringssvaret giver på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
3. Øvrige ændringer af lovforslaget
Ud over de ændringer, der er nævnt ovenfor, har Social- og Indenrigsministeriet
fundet anledning til at foretage en række teknisk prægede ændringer af lovforslaget
efter høringen.
8