L 54 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 54 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar

vedr. forslag til lov om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige an-

dre love (OP-lovforslaget) samt hørringsvar

vedr. forslag til lov om ændring af lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. (Sats under ud-

dannelsesløft)

J.nr. 19/09413

AMY

FLF

JWAE

APOL

DACH

Indledning

Nedenfor er resumé og kommentarer til høringssvar til hhv.:



Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskel-

lige andre love (OP-lovforslaget)



Forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som følge af mid-

lertidig ordning med hidtidig dagpengesats ved uddannelsesløft inden for man-

gelområder i 2020 (Sats under uddannelsesløft)

OP-lovforslaget var i ekstern høring i perioden fra 5. september til 2. oktober 2019.

Lovforslaget vedr. videreførelse af ordning om 100 pct. af hidtidig dagpengesats

for uddannelsesløft inden for mangelområder, var i

supplerende

ekstern høring fra

7. oktober til 14. oktober 2019. De to lovforslag er sammenskrevet, hvorfor hø-

ringssvarene behandles samlet i ét høringsnotat

OP-lovforslaget

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

forskellige andre love (Obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud m.v., kon-

sekvensændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt ændringer i bud-

getgarantien) har været sendt i ekstern høring til de høringsparter, der fremgår af

vedlagte bilag.

Der er modtaget høringssvar fra: Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Datatilsynet, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Lederne, Odense Kommune, Rigsrevisionen, Rådet for

Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, SMVdanmark og Ældre Sagen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

De modtagne høringssvar vedlægges.

L 54 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Følgende har

ikke

haft bemærkninger til lovforslaget: Ankestyrelsen, Danske Er-

hvervsakademier, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområ-

det, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Men-

neskerettigheder, Lederne, Odense Kommune, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk

Sårbare på Arbejdsmarkedet, SMVdanmark og Ældre Sagen.

Sats under uddannelsesløft (supplerende høring)

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (A-

loven), som følge af en midlertidig ordning i 2020, hvor en dagpengemodtager, der

påbegynder et uddannelsesløft inden for mangelområder, kan få dagpenge med et

beløb svarende til personens hidtidige dagpengesats, har været i en supplerende hø-

ring hos de samme høringsparter som ved OP-lovforslaget, se vedlagte bilag.

Der er modtaget høringssvar fra: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG),

Ledernes Hovedorganisation (Lederne), Odense Kommune og Jobcenter Furesø.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har

ikke

haft bemærkninger til lovforslaget: Advokatsamfundet, Ankesty-

relsen, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Danske A-

kasser (DAK), Erhvervsstyrelsen, Familieretshuset (Statsforvaltningen), Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, Forsvarsministeriet,

Institut for Menneskerettigheder, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-

bejdsmarkedet, Ældre Sagen.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar for hhv. OP-lovforslaget og lov-

forslaget om sats under uddannelsesløftet, således at der først gennemgås de over-

ordnede og politiske bemærkninger, og dernæst bemærkningerne til de enkelte ele-

menter i lovforslaget.

OP-lovforslaget

Generelle bemærkninger

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Akademikerne og Danske A-kasser

(DAK) støtter op om, at der fremover bliver afsat et beløb til pension af stort set

alle ydelsesudbetalinger.

KL er positiv overfor, at der indføres en obligatorisk ordning, som sikrer,

at også ydelsesmodtagere sparer op til pension.

FH, Akademikerne og DAK udtaler kritik af administrationsmodellen, hvorefter de

aktører, der udbetaler ydelser, hver især skal beregne det beløb, der skal indbetales

til Arbejdsmarkedets Tillægspension samt indberette beløbet til eIndkomstregiste-

ret. FH, Akademikerne og DAK anfører, at det står klart, at der er tale om en stor

implementeringsopgave

–

og at det vil blive dyrt og svært at rette IT-systemer mv.

til ude blandt de enkelte aktører, for at de kan beregne og indberette beløb til den

obligatoriske pensionsordning.

L 54 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FH, Akademikerne og DAK anfører med henvisning til, at alle nødvendige oplys-

ninger til brug for beregningen er tilgængelige for staten, at opgaven med beregnin-

gen af pensionsbeløbenes størrelse bør placeres centralt og ikke ude blandt de en-

kelte ydelsesudbetalende aktører. Det vil resultere i en helt reel regelforenkling, da

der med administrationsmodellen følger en lang række nye og forholdsvis kom-

plekse regler.

FH, Akademikerne og DAK anbefaler, at regeringen ser på administrationsmodel-

len for ordningen igen med henblik på at ændre den i forbindelse med dette lov-

forslag. Alternativt anbefales, at modellen ændres for a-kasserne, som med obliga-

torisk pensionsordning vil få endnu en stor IT-mæssig implementeringsopgave,

som de ikke bliver kompenseret for, og som de lige så vel kunne holdes helt ude af.

KL udtaler en tilsvarende kritik af administrationsmodellen, og KL anfører, at man

har været i dialog med DAK, FH og AC, som samlet mener, at der er behov for, at

alle de berørte parter sætter sig sammen og finder en enklere, og dermed også billi-

gere administrationsmodel, så ordningen kan komme i drift til tiden. Det vil samti-

dig spare samfundet for unødige omkostninger til systemudvikling og administra-

tion. KL bidrager gerne til dette arbejde.

Kommentar:

Der er overordnet tale om en gentagelse af høringssvar, der blev afgivet til lov-

forslag L 143 (fremsat den 30. januar 2019), som gennemførte Aftale om ny regule-

ring af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overfør-

selsmodtagere. Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til høringssvarene til

L 143 bemærkes det, at der med nærværende lovforslag alene sker nødvendige æn-

dringer af reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntil-

skud m.v. som ikke var mulige at indarbejde i den nye lov om aktiv beskæftigelses-

indsats, der først blev fremsat kort tid før vedtagelsen af L 143. Der sker endvidere

andre nødvendige ændringer og tilpasninger af reglerne om den obligatoriske pen-

sionsordning i forhold til enkelte andre ydelser, herunder en udskydelse af iværk-

sættelsen af indberetning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensions-

ordning af sygedagpenge.

Det bemærkes også, at det er en underliggende forudsætning for administrations-

modellen, at indberetnings- og indbetalingsprocesser og - frister m.v. lægger sig så

tæt op ad ATP-ordningen for de forskellige ydelser. Henset til at der således er tale

om allerede kendte processer og frister samt henset til de tidsmæssige omstændig-

heder, der gjorde sig gældende for L 143, har det været vurderet, at det ikke har

været muligt at inddrage de forskellige myndigheders it-leverandører ved udmønt-

ningen af aftalen. Det bemærkes videre, at bidraget skal beregnes med en kendt

procentsats på baggrund af første-håndsdata, som den myndighed, der administre-

rer ydelsen er i besiddelse af, samt at indberetnings- og indbetalingsprocessen i

forvejen er indarbejdet i myndighedens administration i relation til indberetning

og indbetaling af ATP-bidrag af den pågældende ydelse.

L 54 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Reglerne om den obligatoriske pensionsordning træder i kraft den 1. januar 2020,

og det vil ikke være hensigtsmæssigt på nuværende tidpunkt at overveje at ændre

på administrationsmodellen.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget/bekendtgørelsen

Arbejdsmarkedets Tillægspension anbefaler for at gøre det klart, når der henvises

til ”ATP-bidrag”, at ”ATP-bidrag” erstattes med ”bidrag

til ATP Livslang Pen-

sion”. Arbejdsmarkedets Tillægspension anbefaler videre, at det bør gøres klart,

hvornår der henvises til Arbejdsmarkedets Tillægspension som myndighed, og

hvornår der henvises til produktet ATP Livslang Pension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er derudover kommet med anbefalinger til præ-

cisering af den foreslåede § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kommentar:

Lovforslaget vil blive rettet i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sions anbefalinger.

Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslår, at det tydeliggøres, at de myndigheder,

der udbetaler de enkelte ydelser og som beregner bidrag til den obligatoriske pensi-

onsordning, har en pligt til at indberette til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kommentar:

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister, at myndighederne, som

beregner bidrag til den obligatoriske pensionsordning, skal indberette bidraget til

indkomstregistret. Det følger videre af § 4 i lov om et indkomstregister, at indberet-

ning af oplysninger efter § 3 som hovedregel skal foretages senest den 10. i måne-

den efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører.

Da der ikke vil være en pligt for de pågældende myndigheder til at indberette op-

lysninger om bidrag til den obligatoriske pensionsordning særskilt til Arbejdsmar-

kedets Tillægspension, vil det ikke være hensigtsmæssigt at indsætte bestemmelser

om indberetningen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslår, at for at mindske risikoen for at den ob-

ligatoriske pensionsordning forveksles med en anden pensionsordning, skrive obli-

gatorisk pensionsordning med stort.

Kommentar:

Der sker med nærværende lovforslag alene nødvendige ændringer og tilpasninger

af reglerne om den obligatoriske pensionsordning. En ændring som den foreslåede

vil forudsætte en væsentlig mere omfattende ændring af den vedtagne lov nr. 339 af

2. april 2019.

Sats under uddannelsesløft (supplerende høring)

Lederne bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en egentlig eva-

luering af den nuværende ordning, som udløber med udgangen af 2019. Lederne

L 54 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forventer, at der i 2020 gennemføres en egentlig evaluering af ordningen med hen-

blik på en stillingtagen til, hvad der skal ske med ordningen efter udløbet af den fo-

reslåede midlertidige ordning i 2020.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet vil evaluere puljen til uddannelsesløft inkl. forsøgene fra

Trepartsaftalen II om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft (2016)

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

DEG oplyser, at de generelt bakker op om tiltag, der gør det lettere for voksne at

påbegynde og afslutte en erhvervsuddannelse.

Kommentar:

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Lederne finder, at det er vigtigt, at det er positivlisten, der danner grundlag for den

midlertidige forlængelse.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at positivlisten fra 2017, som stammer fra

Trepartsaftale II om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og

praktikpladser” (2016), også vil gælde for den midlertidige ordning i 2020.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Odense Kommune finder det positivt, at der ses på ydelsen, da det har været en

barriere for at modtage uddannelsesløft for nogle ledige. Odense Kommune mener

dog, at en forsøgsordning på ét år ikke giver megen effekt. En hel del mangelområ-

der vil for de fleste kræve uddannelse, som rækker ud over dagpengeperioden, og

vil heller ikke kunne omfattes af uddannelsesløft. Kommunen anfører derfor, at

hvis man for alvor vil have flere til at tage et uddannelsesløft, så skal man åbne op

for, at flere kan komme i betragtning til et uddannelsesløft.

Kommentar:

Lovforslaget indebærer, at dagpengemodtagere i 2020 kan påbegynde uddannel-

sesløft med bevarelse af hidtidig dagpengesats under deltagelse i uddannelser, der

fremgår af positivlisten. Ordningen svarer således indholdsmæssigt helt til den

gældende midlertidige ordning, der gælder for perioden 1. marts 2017 til 31. de-

cember 2019. Efter begge ordninger gælder, at en dagpengemodtager, der er påbe-

gyndt et uddannelsesløft i forbindelse med den midlertidige ordning, bevarer retten

til sin hidtidige dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først

færdiggøres efter 2019 henholdsvis 2020.

Beskæftigelsesministeriet skal dog bemærke, at videreførelsen af den midlertidige

ordning i 2020 ikke ændrer ved, som fastsat med beskæftigelsesreformen fra 2014,

at den ledige i forbindelse med et uddannelsesløft skal kunne færdiggøre erhvervs-

L 54 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

uddannelsen inden for dagpengeperioden. Herudover har der som led i

”Treparts-

aftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-

ser”

(2016)

været gennemført et forsøg i perioden 1. januar 2017 til den 31. de-

cember 2019, så dagpengemodtagere har kunne få bevilliget 4/5 af en erhvervsud-

dannelse i dagpengeperioden, såfremt den ledige har erklæret sig villig til at fær-

diggøre resten af uddannelsen på ordinære vilkår. Forsøget forlænges til og med

2020.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Jobcenter Furesø spørger, om der er mulighed for at gennemføre et uddannelses-

løft, som er påbegyndt forud for den 1. januar 2020, hvis uddannelsen forkortes

grundet merit og dermed kan færdiggøres inden dagpengeudløb.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at en erhvervsuddannelse, der afkortes

grundet fx merit, og derfor kan nås inden for den lediges dagpengeperiode, alle-

rede som reglerne er i dag, kan tages i forbindelse med puljen til uddannelsesløft.

Beskæftigelsesministeriet skal dog i denne sammenhæng bemærke, at det i forbin-

delse med den midlertidige ordning i 2020, ligesom ved den i dag gældende midler-

tidige ordning, er afgørende, at erhvervsuddannelsen fremgår af positivlisten over

uddannelser inden for mangelområder, hvis den ledige under uddannelsen skal

kunne bibeholde sin hidtidige dagpengesats.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Jobcenter Furesø spørger, om et medlem, som deltager i uddannelsesløft med 80

pct. dagpenge, og som skal have nedsat dagpengene som følge af karens hver

fjerde måned, får nedsat dagpengene med ”det fulde beløb” eller tilsvarende 80 pct.

af 1 dags dagpenge.

Kommentar:

Den periode på 4 måneder, inden for hvilken karens beregnes, forlænges med an-

tallet af måneder, hvor dagpengemodtageren i hele måneden har deltaget i tilbud

om uddannelsesløft. I de fleste tilfælde vil en dagpengemodtager derfor ikke skulle

pålægges karens under deltagelse i et uddannelsesløft. I de tilfælde, hvor en dag-

pengemodtager skal pålægges karens, mens pågældende deltager i uddannelsesløft

–

fx fordi pågældende påbegynder uddannelsesløft midt i den måned, hvor karen-

sen udløses (karensmåneden)

–

nedsættes dagpengene med et kronebeløb, der sva-

rer til én dags dagpenge med medlemmets individuelle dagpengesats (før skat) ved

udgangen af den måned, hvori karensen skal pålægges. Nedsættelsen sker således

med den sats, der er beregnet for medlemmet, og ikke med 80 pct. af de maksimale

dagpenge.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.