Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v. samt konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 13.11.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokraternes ordfører, hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Dette lovforslag drejer sig om flere ting, bl.a. drejer det sig om nogle tekniske rettelser af den lov, der blev vedtaget tidligere, om den obligatoriske pensionsordning. Samtidig handler dette lovforslag også om behovet for at sætte nogle nye elementer ind i loven om aktiv beskæftigelsesindsats, fordi det har vist sig, at der er enkelte steder, hvor de vedtagne regler ikke er hensigtsmæssige eller tilstrækkelige. Jeg vil nævne to af dem her.

Der lægges op til at videreføre trepartsaftalen fra 2016, hvor uddannelsesløftet blev ændret til 100 pct. i stedet for 80 pct. for uddannelser, der var brug for i forhold til arbejdsmarkedet – altså uddannelser på positivlisten. Det næste stykke tid vil man så være i gang med at kigge på hele uddannelsesindsatsen på beskæftigelsesområdet, som så skal til politisk behandling, hvor også uddannelsesløftet selvfølgelig skal diskuteres. Derfor er det vigtigt at videreføre det her trepartsforslag et år mere, til vi har haft diskussionen. Jeg er meget tilfreds med den trepartsaftale, man lavede, og synes faktisk, at uddannelsesløftet er et godt redskab til at få en god faglig uddannelse og hjælpe de steder, hvor man mangler faglært arbejdskraft. Jeg ser selvfølgelig også frem til at diskutere uddannelsesløftet fremadrettet og til at kigge på, hvordan vi kan løfte de ufaglærte og de faglærte med forældede kompetencer – selvfølgelig både dem, der er arbejdsløse, men også dem, der er ude på arbejdsmarkedet.

Endelig vil jeg så også påpege, at det også foreslås, at de personer, som søger om kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som skal til første jobsamtale senest 1 uge efter første henvendelse til kommunen, vil blive friholdt pligten til at selvbooke den første jobsamtale – simpelt hen fordi de ikke kan nå det. Det foreslås derfor, at jobcenteret skal kunne indkalde dem til den første jobsamtale. Så alt i alt er det et lovforslag, der på nogle områder er meget teknisk, men det er også et lovforslag, som gør tingene lettere i dagligdagen – i jobcenteret og for den enkelte – og derfor støtter Socialdemokratiet forslaget.

Tusind tak for det, hr. Lahn Jensen. Og hjertelig velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Og tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Leif Lahn Jensen, for at gennemgå lovforslagets detaljer, og det vil jeg ikke bruge så meget tid på at gentage. Lovforslaget, som vi behandler i dag, indeholder som sagt en række konsekvensændringer m.v. efter vedtagelsen af to brede politiske aftaler, som den tidligere VLAK-regering stod i spidsen for, og i begge tilfælde har næsten alle Folketingets partier været med til at forbedre vilkårene for de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet – nogle i en periode, og nogle mere permanent. Og med den ene aftale har vi fjernet de snubletråde af ulogiske regler og rigide krav i beskæftigelsesindsatsen, som vi desværre har fået spændt ud for de ledige. Og med den anden har vi med indførelsen af en obligatorisk pensionsopsparing sikret, at overførselsindkomstmodtagere kan se frem til en lidt større pensionsopsparing og dermed en lidt tryggere tilværelse i seniorlivet. Begge lovvedtagelser kræver så den række af konsekvensændringer og berigtigelser, som dagens forslag indeholder, og det kan Venstre kun støtte op omkring. Og så støtter vi også det, som hr. Leif Lahn Jensen talte meget om, nemlig forslaget om at videreføre ordningen om dagpenge under uddannelses-løft fra trepartsaftale II mellem den daværende Venstreregering og arbejdsmarkedets parter. Det er vi også meget optaget af i Venstre at vi kan fortsætte med.

Med de ord støtter Venstre lovforslaget.

Mange tak til hr. Hans Andersen. Og hjertelig velkommen til hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo, som det er blevet sagt, en justering af en kommende lov, der træder i kraft den 1. januar 2020. For der er regler i den nuværende lovgivning, som så skal ændres i forhold til den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats – de skal tilpasses dertil. Og det er selvfølgelig vigtigt at få det hele på plads, når vi nu får en omfattende regulering af den aktive beskæftigelsesindsats, og det skulle være på plads den 1. januar 2020. Som det er blevet sagt, viderefører man derudover en ordning fra trepartsaftale II om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft – en aftale fra 2016 – hvor dagpengemodtagere, der tager et uddannelsesløft inden for et mangelområde, kan få 100 pct. af dagpengesatsen, frem for 80 pct. af den hidtidige dagpengesats. Og det er selvfølgelig noget, som Dansk Folkeparti også kan støtte, da vi i forvejen har støttet ordningen.

Så Dansk Folkeparti siger ja til forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Der er blevet redegjort for indholdet af lovforslaget. I Radikale Venstre ser vi også positivt på det med, at den obligatoriske pensionsopsparing sikres, så også ydelsesmodtagere sparer op til pension. Og ligeledes hilser vi det også velkommen, at dagpengemodtagere, der tager et uddannelsesløft inden for et mangelområde, kan få 100 pct. af dagpengesatsen frem for 80 pct. af den hidtige dagpengesats – altså videreførelsen af den aftale. Så jeg kan her meddele, at Radikale Venstre ser frem til at kunne stemme for lovforslaget.

Tusind tak, og velkommen til fru Halime Oguz fra Socialistisk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg vil lige starte med at sige, at det normalt ikke er mig, der er ordfører på området, men hr. Karsten Hønge, som desværre ikke kan være med i dag.

Lovforslaget indeholder flere dele. Forslaget indeholder den obligatoriske pensionsordning for personer på fleksjobordningen og tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, og det er en udløber af aftalen om afskaffelsen af satspuljen fra sidste år, hvor man i stedet besluttede at indføre en obligatorisk pensionsopsparing for ydelsesmodtagere. Den aftale er SF med i, fordi vi grundlæggende mener, at vi skal have en pensionsopsparing for mennesker på overførselsindkomster, og fordi det var fornuftigt at afskaffe satspuljen.

Lovforslaget indeholder derudover tilretninger og præciseringer af LAB-loven samt en videreførsel af ordningen fra »Trepartsaftalen II om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft« fra 2016 om en dagpengesats på 100 pct. frem for 80 pct. for dagpengemodtagere, der tager et uddannelsesløft inden for et mangelområde.

SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Og velkommen til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten, de rød-grønne.

Tak for det. Helt så nemt skal det altså ikke være. Det her lovforslag indeholder tre elementer: for det første en obligatorisk pensionsordning, for det andet dagpenge under uddannelsesløft og for det tredje alt det andet.

Til det første om den obligatoriske pensionsordning: Vi synes, det er positivt, at der bliver indført sådan en. Vi synes dog alligevel, at man skulle have lagt mærke til, at der er kommet kritik af den administrationsmodel, der foreslås, hvor både Danske A-kasser, FH, AC og KL påpeger, at det stort set er umuligt at administrere det, og at der er en kæmpe implementeringsudfordring for a-kasserne og kommunerne og Udbetaling Danmark, og at det bliver dyrt og meget svært at tilrette it-systemet til den obligatoriske ordning.

Derfor lægger vi mærke til de høringssvar, og vi siger, at Folketinget bør tage den kritik alvorligt og i øvrigt ikke affeje organisationernes bekymringer og kritik, som det er sket i høringsnotatet. Derfor bør vi støtte forslaget fra de pågældende organisationer om, at de berørte parter bør sætte sig sammen og finde en enklere og billigere administrationsmodel. Det tror vi kan lade sig gøre.

Til det andet om dagpenge under uddannelsesløft: Vi er fuldstændig enige i, at det er vigtigt, at den ordning bliver forlænget. Vi vil dog meget hellere have gjort den permanent. Og mens vi er i drømmeland, vil vi også gerne have ændret ordningen, så der ikke skal være et krav om, at uddannelsen skal kunne færdiggøres inden for dagpengeperioden. Det kan være voldsomt svært at nå, også selv om man får merit, eftersom de fleste erhvervsuddannelser trods alt er på 3-3½ år. Dermed kan det ikke lade sig gøre at gøre det inden for 2 år. Derfor bør der være mulighed for, at man kan starte uddannelsen på dagpenge og derefter, når dagpengeperioden er udløbet, færdiggøre den på voksenlærestøtte eller om fornødent på su eller endda for egen regning, men det skal være muligt at gøre det.

Så er der alt det andet. Det er justeringer til LAB-loven, justeringer til ændringer til de forslag til ændringer til ændringer af ændringer og ændringers ændringer. Dem støtter vi alle sammen, for det er justeringer, der giver mening.

Vi vil stemme for forslaget og så i øvrigt tilføje følgende: For øvrigt mener vi, at LAB-loven bør skrives om helt forfra i løbet af de næste par år, så vi kan få en tidssvarende og enkel lov.

Tak til fru Jette Gottlieb, og velkommen til hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. I Det Konservative Folkeparti støtter vi de præciseringer og tilretninger af en række love, som beskæftigelsesministeren lægger op til for at kunne implementere den obligatoriske pensionsordning, og som udløber af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

Jeg har noteret mig, at beskæftigelsesministeren ønsker at forlænge en midlertidig ordning, der giver dagpengemodtagere 100 pct. af dagpengesatsen, hvis de tager en uddannelse inden for et mangelområde. I Det Konservative Folkeparti er vi overordnet positive over for tiltag, der kan bidrage til uddannelsesløft inden for de områder, som arbejdsmarkedet efterspørger. Men det er også vigtigt, at de indsatser, vi sætter i gang, bliver evalueret, så vi ved, om de virker efter hensigten. Som det fremgår af et af høringssvarene, mangler der en evaluering af indsatsen, og vi vil derfor opfordre ministeren til at få offentliggjort en evaluering, inden den nye forlængelse af udløber.

Når det er sagt, støtter vi naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak for det, formand. I Alternativet stemte vi faktisk imod lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats, dengang det var på, og det gjorde vi, fordi vi ikke til gengæld for nogle småforbedringer ville blåstemple et beskæftigelsessystem baseret på tvang og kontrol og sanktioner. Vi vil hellere sætte borgerne, sagsbehandlerne og systemet frit, for vi stoler faktisk på, at folk gerne vil arbejde og bidrage til samfundet. Ledighed og arbejdsløshed er ikke de lediges skyld, det er en del af markedsøkonomien. Så du kan ikke fjerne ledigheden ved at tvinge ledige rundt på jobmarkedet.

Når det er sagt, vil vi alligevel stemme for de små forbedringer, der er i dette lovforslag. Og en anden ting, jeg glæder mig til at stemme for, er, at den ordning fra trepartsaftale II om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, hvor dagpengemodtagere, der tager et uddannelsesløft inden for et mangelområde, kan få 100 pct. af dagpengesatsen frem for 80 pct. af den hidtidige sats, videreføres. Det synes vi i Alternativet er rigtig fin logik. Så vi stemmer for hele pakken.

Tak til Alternativet. Og velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Grundlæggende mener Nye Borgerlige, at vi skal have gentænkt vores beskæftigelsessystem. Det her lovforslag er dog en klassisk god forbedring, så det kan vi godt støtte.

Tak for det. Jeg ser ingen Alex Vanopslagh, Liberal Alliance, i salen. Er der andre, der vil tale på partiets vegne? Det er der ikke. Så går vi over til beskæftigelsesministeren. Velkommen.

Tak for det. Mange tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Der er tale om et teknisk lovforslag, som har til formål at foretage nødvendige ændringer, rettelser osv. af reglerne om den obligatoriske pensionsordning og af reglerne, der udmønter aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Lovforslaget indeholder for det første en række tilføjelser og ændringer vedrørende den obligatoriske pensionsordning, som blev vedtaget i foråret, og som træder i kraft den 1. januar 2020. En af de ændringer sørger for, at reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af flekslønstilskud m.v. kommer over i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så den kan træde i kraft den 1. januar 2020.

En anden ændring giver mulighed for at udskyde ikrafttrædelsen af reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning og sygedagpenge, indtil det nye it-system på sygedagpengeområdet er indført i kommunerne. Det er her værd at bemærke, at alle de, der i perioden fra januar 2020 indtil ikrafttrædelsen har modtaget sygedagpenge, ikke bliver snydt for indbetaling af bidrag. For når reglerne sættes i kraft, vil kommunerne få pligt til at samle op på indbetalingerne for den periode.

Med lovforslaget bliver der også foretaget tilretninger og præciseringer af den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som skal træde i kraft den 1. januar 2020.

Endelig viderefører lovforslaget en ordning fra trepartsaftale II fra 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Ordningen giver dagpengemodtagere, der tager et uddannelsesløft inden for et mangelområde, adgang til at få 100 pct. i dagpengesats frem for 80 pct. af den hidtidige sats.

Jeg ser frem til den videre drøftelse af lovforslaget, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen, der lader sig udfordre til debat, så vi holder her.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.