L 53 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 53 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2019-20

Fremsat den 13. november 2019 af Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard Thomsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Afskaffelse af dokumentationskrav for fastholdelsesfleksjob for seniorer)

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 548 af

7. maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 119, stk. 1,

affattes således:

»En person, der har mere end 6 år til folkepensionsalde‐

ren, jf. § 1 a i lov om social pension, kan kun blive ansat i et

fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forin‐

den har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder

under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vil‐

kår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde

betingelserne for fleksjob, jf. § 116.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

BE008093

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/14475

L 53 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med dette lovforslag forbedres seniorernes muligheder for

at arbejde på nedsat tid i et fleksjob (fastholdelsesfleksjob).

Lovforslaget udmønter et af elementerne i Aftale om ret

til seniorpension for nedslidte indgået i maj 2019 af den da‐

værende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser‐

vative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Den nuværende regering (Socialdemokratiet) er tiltrådt forli‐

get.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte fremgår

det, at det er nødvendigt at sikre, at danskerne nu og i frem‐

tiden har bedre muligheder for at kunne trække sig tilbage

fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, hvis de er

nedslidte.

Forligspartierne er enige om, at personer med under 6 år

til folkepensionsalderen, som har en væsentligt og varigt

nedsat arbejdsevne, skal have mulighed for at komme i

fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads hurtigst muligt.

For nedslidte seniorer er der kort tid til folkepension. For‐

ligspartierne er derfor enige om at afskaffe dokumentations‐

kravet for seniorer i forhold til fastholdelsesfleksjob. Det in‐

debærer, at der for seniorer ikke længere vil være krav om

12 måneders forudgående ansættelse efter overenskomster‐

nes sociale kapitler eller på særlige vilkår på borgerens hid‐

tidige arbejdsplads.

Derved får personer med under 6 år til folkepensionsalde‐

ren mulighed for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmar‐

kedet og kan blive ansat i et fastholdelsesfleksjob på ar‐

bejdspladsen med det samme, såfremt de i øvrigt lever op til

betingelserne for fleksjob.

Forligspartierne har fået opbakning til regelændringen fra

forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob

forud for, at de nye regler om fastholdelsesfleksjob for se‐

niorer kan træde i kraft den 1. januar 2020.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændringer af reglerne om fastholdelsesfleksjob

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 119, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om

en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. janu‐

ar 2020, at en person kun kan blive ansat i et fleksjob på den

hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været an‐

sat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overens‐

komstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Den pågæl‐

dende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.

Arbejdsgiver og lønmodtager kan også indgå aftale om

ansættelse på særlige vilkår, fx hvis arbejdsgiveren ikke er

omfattet af en overenskomst.

Fx kan det aftales, at medarbejderens borger- eller kunde‐

kontakt reduceres og erstattes med administrative opgaver

kombineret med, at den pågældende fritages for overarbejde

eller skiftende vagter. Dette kan også kombineres med, at

medarbejderen går ned i tid med en tilsvarende lavere løn,

men bevarer den fulde pensionsindbetaling.

Medarbejderen vil typisk ikke være visiteret til fleksjob

under ansættelsen under de sociale kapitler eller på særlige

vilkår.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om ret til seniorpension for nedslid‐

te, at personer med under 6 år til folkepensionsalderen, som

har en væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne, skal have

mulighed for at komme i fleksjob på deres hidtidige arbejds‐

plads hurtigst muligt. Dokumentationskravet for fastholdel‐

sesfleksjob skal derfor afskaffes for seniorer. Seniorer skal

derfor ikke længere være omfattet af kravet om 12 måneders

forudgående ansættelse efter overenskomsternes sociale ka‐

pitler eller på særlige vilkår på den hidtidige arbejdsplads.

Det betyder, at personer med 6 år eller derunder til folke‐

pensionsalderen, som opfylder de almindelige betingelser

for fleksjob, jf. § 116 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar

2020, får mulighed for at blive ansat i et fastholdelsesflek‐

sjob på deres hidtidige arbejdsplads uden først at skulle op‐

fylde de særlige betingelser for fastholdelsesfleksjob. Det vil

sige, at personer med 6 år eller derunder til folkepensionsal‐

deren, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på

normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager

førtidspension efter lov om social pension eller lov om høje‐

ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen‐

sion m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i

lov om social pension, og som har varige og væsentlige be‐

grænsninger i arbejdsevnen, kan blive ansat i et fleksjob på

deres hidtidige arbejdsplads uden først at skulle opfylde de

særlige betingelser for fastholdelsesfleksjob, hvorefter den

pågældende skal have været ansat på arbejdspladsen i

mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler

eller på særlige vilkår, inden personen kan blive ansat i et

fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads.

Personer med over 6 år til folkepensionsalderen vil fortsat

skulle opfylde de særlige betingelser for fastholdelsesflek‐

sjob i § 119 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, med‐

mindre de er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3,

hvoraf det fremgår, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis

personen har været udsat for akut opstået skade eller syg‐

dom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foran‐

staltninger med henblik på job efter overenskomstens socia‐

le kapitler eller på særlige vilkår.

L 53 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og

regioner

Med forslaget afskaffes dokumentationskravet i forhold til

fastholdelsesfleksjob for personer med under 6 år til folke‐

pensionsalderen. Der vil således ikke være krav om 12 må‐

neders forudgående ansættelse efter overenskomsternes so‐

ciale kapitler eller på særlige vilkår på borgerens hidtidige

arbejdsplads. Ændringen vurderes at medføre merudgifter

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved fastholdelsesfleksjob

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl)

Statslige udgifter

Kommunale udgifter (øvrige overførelser)

I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb)

Virkning efter skat og tilbageløb

inklusiv adfærd og før skat og tilbageløb på 30,1 mio. kr. i

2020, 70,8 mio. kr. i 2021, 92,2 mio. kr. i 2022, 112,6 mio.

kr. i 2023, 131,9 mio. kr. i 2024 og 150,2 mio. kr. i 2025.

Efter skat og tilbageløb forventes der merudgifter på 32,3

mio. kr. i 2020, 76,0 mio. kr. i 2021, 98,9 mio. kr. i 2022,

120,7 mio. kr. i 2023, 141,4 mio. kr. i 2024 og 161,0 mio.

kr. i 2025.

2020 2021 2022 2023

6,1 14,3 18,8

24,0 56,5 73,4

2024

2025

23,0 26,8 30,6

89,6 105,1 119,6

30,1 70,8 92,2 112,6 131,9 150,2

32,3 76,0 98,9 120,7 141,4 161,0

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. oktober

2019 til den 21. oktober 2019 været sendt i høring hos føl‐

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Danmark,

Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet (Dansk Arbejdsgiver‐

forening, Akademikernes Centralorganisation, Fagbevægel‐

sens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Le‐

derne, Danske Regioner og Danske Handicaporganisatio‐

ner), Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Patienter, Danske Seniorer,

Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handica‐

pområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fi‐

nansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor‐

ening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmar‐

kedschefer i Danmark, FSR – danske revisorer, Forhand‐

lingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer,

Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kooperatio‐

nen, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen af

fleks- og skånejobbere, LAP - Landsforeningen af nuværen‐

de og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Psykiatri‐

fonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for

Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND,

Sundhedskartellet og Ældre Sagen.

Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning ikke er relevant for lovforslaget.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor‐

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Det vurderes, at lovforslaget ikke har nogen implemente‐

ringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som

skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og

forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af

nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel

og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bruger‐

venlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i for‐

hold til indeværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio‐

ner

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Stat:

Lovforslaget skønnes at medfø‐

re merudgifter for:

L 53 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

6,1 mio. kr. i 2020

14,3 mio. kr. i 2021

18,8 mio. kr. i 2022

23,0 mio. kr. i 2023

26,8 mio. kr. i 2024

30,6 mio. kr. i 2025

Kommune:

Lovforslaget skønnes at medfø‐

re merudgifter for:

24,0 mio. kr. i 2020

56,5 mio. kr. i 2021

73,4 mio. kr. i 2022

89,6 mio. kr. i 2023

105,1 mio. kr. i 2024

119,6 mio. kr. i 2025

De statslige og kommunale

merudgifter giver sammenlagt

merudgifterne inklusiv adfærd

før skat og tilbageløb.

Stat: Ingen

Implementeringskonsekven‐

ser for stat,

kommuner og regioner

Kommune: Ingen

Regioner: Ingen

Administrative konsekvenser Lovforslagets administrative Lovforslagets administrative

for stat, kommuner og regio‐ konsekvenser forventes at

konsekvenser forventes at med‐

ner

medføre følgende mindreud‐ føre følgende merudgifter for

gifter for hhv. stat, kommuner hhv. stat, kommuner og regio‐

og regioner:

ner:

Stat:

Ingen

Stat:

Ingen

Kommuner:

Ingen

Kommuner:

Ingen

L 53 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Regioner:

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen

Regioner:

Ingen

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Nej

Med sociale kapitler menes kapitler i overenskomsterne,

som kan gøre det muligt at fravige overenskomstens ordinæ‐

re aftaler om løn- og ansættelsesvilkår i tilfælde, hvor det er

relevant at forsøge at fastholde en medarbejder på arbejds‐

pladsen. Ansættelser efter de sociale kapitler sker uden løn‐

tilskud og dermed uden det offentliges medvirken. Med sær‐

lige vilkår menes vilkår svarende til dem, der typisk findes i

de sociale kapitler.

Arbejdsgiver og lønmodtager vil også kunne indgå aftale

om ansættelse på særlige vilkår, fx hvis arbejdsgiveren ikke

er omfattet af en overenskomst. Det betyder, at uanset, at

den pågældende overenskomst ikke indeholder et socialt ka‐

pitel, at det sociale kapitel ikke er tilstrækkeligt udfyldt, el‐

ler at virksomheden ikke er omfattet af en overenskomst, er

virksomheden stadig forpligtet til selv at forsøge at fastholde

medarbejderen på særlige vilkår, før et fastholdelsesfleksjob

kan komme på tale.

Fx vil det kunne aftales, at medarbejderens borger- eller

kundekontakt reduceres og erstattes med administrative op‐

gaver kombineret med, at den pågældende fritages for over‐

arbejde eller skiftende vagter. Dette vil fx kunne kombineres

med, at medarbejderen går ned i tid med en tilsvarende lave‐

re løn, men bevarer den fulde pensionsindbetaling.

Medarbejderen vil typisk ikke være visiteret til fleksjob

inden ansættelsen under de sociale kapitler eller på særlige

vilkår.

Et forløb i et ansættelsesforhold med sygdom og frem til

et eventuelt fastholdelsesfleksjob kan fx være:

En medarbejder, der har været ansat på samme arbejds‐

plads de sidste 15 år, bliver tiltagende dårligere og kan ikke

længere klare sit arbejde på de hidtidige vilkår. Medarbejde‐

ren og arbejdsgiveren indgår aftale om, at medarbejderen

går ned i tid fra fuld tid til 32 timer om ugen med en tilsva‐

rende lavere løn, men med bevarelse af sin fulde pensions‐

indbetaling for 37 timer om ugen. Medarbejderen får det

imidlertid fortsat tiltagende dårligere, og efter 15 måneders

ansættelse på de særlige vilkår synes arbejdsgiveren ikke

længere, at ordningen fungerer. Medarbejderen bliver heref‐

ter visiteret til fleksjobordningen og kan blive ansat i et

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af § 119, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019

om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft den 1.

januar 2020, at en person kun kan blive ansat i et fleksjob på

den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været

ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overens‐

komstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk.

3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for

fleksjob, jf. § 116.

Det foreslås at nyaffatte

§ 119, stk. 1.

Det foreslås i § 119,

stk. 1,

1.pkt.,

at en person, der har mere end 6 år til folke‐

pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, kun kan

blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis

personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i

mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler

eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3.

Forslaget betyder, at personer med 6 år eller derunder til

folkepensionsalderen kan blive ansat i et fleksjob på deres

hidtidige arbejdsplads uden først at skulle opfylde de særlige

betingelser for fastholdelsesfleksjob, hvorefter den pågæl‐

dende skal have været ansat på arbejdspladsen i mindst 12

måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på

særlige vilkår, inden personen kan blive ansat i et fleksjob

på sin hidtidige arbejdsplads.

Personer med over 6 år til folkepensionsalderen vil fortsat

skulle opfylde de særlige betingelser for fastholdelsesflek‐

sjob i § 119, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020.

Det vil sige, at en person kun vil kunne blive ansat i et fleks‐

job på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden

har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder

under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vil‐

kår, jf. dog stk. 3.

L 53 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, fordi han opfylder

betingelsen om ansættelse i mindst 12 måneder på særlige

vilkår.

De 12 måneder, medarbejderen som minimum skal have

været ansat forud for fastholdelsesfleksjobbet, regnes fra det

tidspunkt, hvor den skriftlige aftale om ansættelse under de

sociale kapitler eller på særlige vilkår løber fra. Dette forud‐

sættes at fremgå af ansættelsesaftalen. En varslingsperiode

kan således regnes med i de 12 måneder, i det omfang det

kan dokumenteres, at opgaverne er ændret/skånehensyn er

indført i varslingsperioden.

Som eksempel på, at betingelsen om 12 måneders forud‐

gående ansættelse på særlige vilkår ikke er opfyldt, kan

nævnes følgende forløb:

En medarbejder bliver afskediget efter langvarig sygdom

og bliver efter 6 måneder tilbudt at komme tilbage til virk‐

somheden i et fleksjob. Da medarbejderen senest har været

ansat i samme virksomhed, vil der – uanset at personen op‐

fylder betingelserne for fleksjob – blive stillet krav om, at

personen bliver tilbudt job efter stk. 1, inden personen kan

komme i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

Nogle overenskomster indeholder bestemmelser, hvorefter

en medarbejder kan være ansat i fleksjob under overens‐

komstens sociale kapitler. Det bemærkes, at kravet i § 119

ikke kan opfyldes ved at være ansat i fleksjob under over‐

enskomstens sociale kapitler.

Hvis personens arbejdsevne nedsættes yderligere, eller ar‐

bejdsgiveren ikke er tilfreds med ordningen, vil medarbejde‐

ren efter 12 måneder, forudsat at betingelserne for fleksjob i

øvrigt er opfyldt, kunne blive ansat i et fleksjob på arbejds‐

pladsen.

Det er hensigten, at reglerne om fastholdelsesfleksjob ef‐

ter en konkret vurdering ikke skal anvendes i tilfælde, hvor

borgeren allerede ved ansættelsens begyndelse har begræns‐

ninger i arbejdsevnen, og hvor ansættelsen er etableret under

eller som en del af en samlet indsats for at udvikle borgerens

arbejdsevne og hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at reglerne kun finder anvendelse i de tilfælde,

hvor ansatte, der har været ansat på normale vilkår i ustøttet

beskæftigelse, på grund af sygdom, nedslidning m.v. under

ansættelsen, får en nedsat arbejdsevne.

Begrebet ”den hidtidige arbejdsplads” fortolkes således på

linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrel‐

sens Principafgørelse 44-17.

Stk. 1 gælder ikke for personer med over 6 år til folkepen‐

sionsalderen, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i

stk. 3, hvis disse har været udsat for akut opstået skade eller

sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foran‐

staltninger med henblik på job efter overenskomstens socia‐

le kapitler eller på særlige vilkår.

Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhel‐

bredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller

andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en

arbejdsskade). Der kan også være tale om en alvorlig og

fremadskridende sygdom. Det vil således altid bero på en

konkret vurdering, om en person er omfattet af stk. 3.

Som eksempel kan nævnes, at en medarbejder pådrager

sig et alvorligt brud på rygsøjlen efter fald fra et stillads.

Medarbejderen opfylder betingelserne for et fleksjob og kan

fortsætte i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads uden at

skulle opfylde betingelsen i stk. 1.

Det foreslås endvidere i § 119, stk. 1,

2. pkt.,

at den på‐

gældende endvidere skal opfylde betingelserne for fleksjob,

jf. § 116.

Det betyder således, at personerne, udover at opfylde be‐

tingelserne i 1. pkt., skal opfylde de almindelige betingelser

for at blive visiteret til fleksjob, jf. § 116 i lov nr. 548 af 7.

maj 2019 om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træ‐

der i kraft den 1. januar 2020.

Baggrunden for forslaget er, at personer med 6 år eller

derunder til folkepensionsalderen, som har en væsentligt og

varigt nedsat arbejdsevne, skal have mulighed for at komme

i fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads hurtigst muligt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar

2020.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be‐

mærkes, at lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, ikke fin‐

der anvendelse for disse landsdele, jf. § 210.

L 53 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 548 af 7.

maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 119.

En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den

hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været an‐

sat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overens‐

komstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk.

3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for

fleksjob, jf. § 116.

§ 119, stk. 1,

affattes således:

»En person, der har mere end 6 år til folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension, kan kun blive ansat i et

fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forin‐

den har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder

under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vil‐

kår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde

betingelserne for fleksjob, jf. § 116.«