NOTAT
Oversigt over høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-
dring af lov om sygedagpenge (En enklere tilrettelæggelse af
første opfølgningssamtale m.v.)
2. oktober 2019
J.nr. 2019-4751
ALI
SSC
Indledning
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (En enklere tilrettelæggelse af
første opfølgningssamtale m.v.) blev sendt i høring i organisationer, interesseorga-
nisationer m.fl., den 2. september 2019 med frist til den 30. september 2019.
Følgende har afgivet høringssvar:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrel-
sen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forhandlingsfællesskabet, Institut for
Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Lederne, Lægeforeningen,
Rigsrevisionen, SMVdanmark og Ældresagen.
De modtagne høringssvar vedlægges.
1.
Generelle bemærkninger
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Forhandlingsfællesskabet, Institut
for Menneskerettigheder, Rigsrevisionen, SMVdanmark og Ældresagen, har ingen
kommentarer til lovforslaget.
De resterende høringsparter er positive over for forslagets indhold.
2.
Bemærkninger til lovforslaget
Lederne mener, at forenklingen er fornuftig, da det i mange tilfælde er overflødigt
at indhente lægeattest.
Lederne er samtidig optaget af, at kommunerne får indhentet sundhedsoplysninger,
når det er relevant, og at STAR har fokus på vigtigheden af, at oplysninger om
skånehensyn kommunikeres til sygemeldtes arbejdsplads.
FH hilser en enklere tilrettelæggelse af første opfølgningssamtale velkommen og
finder det positivt, at sygemeldte selv kan gøre krav på, at der skal indhentes en
lægeattest.