Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 51
Offentligt
2117434_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. december 2019
J nr.
2019-3651
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i
brev af 22. november stillet mig følgende spørgsmål 6 til L51, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT) og Søren
Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 6
I 2018 anbefalede Klimarådet at ligestille elektricitet med de andre energiformer
under det generelle iblandingskrav. Det kunne bidrage til en omkostningseffektiv
markedsbaseret og teknologineutral målopfyldelse lød argumentet. Eftersom mini-
steren ikke har valgt at inkludere dette i det fremsatte lovforslag, må ministeren
antages at være uenig i Klimarådets vurdering. Hvor er det helt konkret, at ministe-
ren mener, at Klimarådet tager fejl?
Svar
Regeringen arbejder aktivt for, at der kommer markant flere elbiler på de danske
veje. El bidrager i dag til at opfylde VE-direktivets krav om 10 pct. vedvarende
energi i transportsektoren.
Inddragelsen af el i biobrændstofloven vil medføre, at biobrændstoffer fortrænges,
da disse har en højere pris end fossile brændstoffer. Dermed vil en inddragelse af
el ikke bidrage til opfyldelse af VE-direktivets krav, men omvendt medføre, at kravet
ikke opfyldes med et iblandingskrav på 7,6 pct. Samtidig vil fortrængningen af bio-
brændstoffer medføre at udledningen af CO
2
vil stige, da biobrændstofferne vil blive
erstattet af fossile brændstoffer. Ydermere vil det gælde, at de mest bæredygtige
biobrændstoffer vil blive fortrængt først.
Da VE-el fremmes på anden vis, bl.a. med fritagelse fra registreringsafgift, vil det
ikke nødvendigvis være teknologineutralt at sidestille dem med bæredygtige fly-
dende biobrændstoffer, der i øvrigt ikke modtager statsstøtte.
Jeg mener derfor ikke, at en ligestilling af el er den rette vej at gå i forhold til at
understøtte en øget elektrificering af transportsektoren.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1