Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. december 2019
J nr.
2019-3651
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i
brev af 28. november stillet mig følgende spørgsmål 18 til L51, som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 18
Vil ministeren offentliggøre stemmeaftalen, inkl. finansiering af det forhøjede iblan-
dingskrav?
Svar
Det er aftalt at forhøje kravet for iblanding af biobrændstoffer i benzin, diesel og gas
til 7,6 pct. fra 1. januar 2020 og sænke det til 5,75 pct. fra 1. januar 2021. Parterne
er ligeledes enige om at fastsætte et supplerende krav om, at iblandingen af bio-
brændstoffer i benzin skal udgøre minimum 5 pct. som gennemsnit i 2020.
Den aftalte forhøjelse af iblandingskravet skønnes at bringe VE-andelen af det
danske energiforbrug i transportsektoren op på de påkrævede 10 pct. fra ca. 8,7
pct., der ellers ville være opnået i 2020. Således bidrager initiativet til, at Danmark
kan opfylde sit EU-mål for vedvarende energi i transportsektoren i 2020.
Fra 2020 gælder et specifikt iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer på 0,9
pct. Aftaleparterne er enige om, at ministeren midlertidigt sænker dette krav fra 1.
januar 2020 til 31. december 2020 til 0,15 pct. med henvisning til, at der forventes
en meget begrænset produktion af avancerede biobrændstoffer, samt stigende pris
som følge af en øget global efterspørgsel i 2020. Sænkelsen af kravet medfører et
afledt merprovenu, der skønnes at udligne de fleste af omkostningerne ved en for-
højelse af iblandingskravet for biobrændstoffer. Den resterende del af finansierin-
gen består i uforbrugte midler fra hhv. pulje til produktion af avancerede biobrænd-
stoffer, reserve til grønne initiativer samt puljen til grøn transport. Puljen til fremme
af avancerede biobrændstoffer forlænges samtidig med et år, så puljen løber til og
med 2026. Samtidig sænkes kravet til 0,75 pct. i 2021, da produktionen forventes
at være begrænset i en årrække. Det heraf afledte merprovenu tilføres puljen til
grøn transport i 2021.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2