Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven. (Ændring af krav til anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 13.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet, værsgo.

Lovforslaget har til formål at sikre, at Danmark kan leve op til de forpligtelser, som vi har ifølge EU's VE-direktiv. Ifølge direktivet skal der indgå 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i alle EU-lande i 2020, og det er denne målopfyldelse, som lovforslaget vil sikre ved at hæve iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer fra 5,75 pct. til 7,6 pct. i 2020.

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi lever op til vores forpligtelser i forhold til VE-direktivet, og derfor støtter vi op om den løsning, som lovforslaget indebærer. Samtidig er vi dog optaget af, der findes en bedre og mere langsigtet løsning på anvendelsen af biobrændstoffer og VE i transportsektoren. Derfor er det fornuftigt, at det hævede iblandingskrav kun gælder for en 1-årig periode, mens der arbejdes på nye tiltag, som har større reel klimaeffekt i transportsektoren. Kravet om 10 pct. VE i transportsektoren i 2020 har været kendt stof i mange år, og derfor finder vi det også ærgerligt, at den tidligere regering ikke udviste rettidig omhu, så VE-direktivets mål kunne opnås på en mere hensigtsmæssig måde.

Men som sagt støtter vi lovforslaget, da vi mener, at det er vigtigt, at vi lever op til de aftaler, som vi har indgået i EU.

Tak for det. Der er en bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg deler den kritik af den tidligere regering, som ordføreren her nævnte. Det er jo sådan set et gammelt direktiv, Danmark her forsøger at leve op til, og det er indskrevet i energiaftalen fra 2012, at man skulle gå efter de her 10 pct. vedvarende energi, og jeg noterer mig, at der for 1 år siden faktisk var nogle forhandlinger omkring det her, hvor der var indkaldt til brede forhandlinger. Enhedslisten deltog også i de forhandlinger, og jeg kan på et tidspunkt være lidt i tvivl om om vi blev smidt ud eller om vi selv gik, men da var det meget svært at få regeringen til at prioritere en elektrificering af den samlede transportsektor. Der blev drøftet flere elbiler, elbusser, ladestandere til elbusser, osv., og det endte med, at der slet ikke blev lavet en aftale, og at der efterfølgende var en finanslov, hvor der heller ikke blev præciseret noget, og det var jo der tilbage sidste år, man kunne have vedtaget noget elektrificering af vores transportsektor, som kunne have rykket i den rigtige retning. Er ordføreren enig i, at det er en elektrificering af vores transportsektor, som bør være det væsentlige element i den her omstilling af transporten?

Tak for det. Værsgo.

Jeg vil give hr. Søren Egge Rasmussen ret i den kritik, der bliver rejst. Det er ærgerligt, især når man har vidst i så mange år, at den her målopfyldelse nærmede sig, og jeg er også enig i de betragtninger, der er, i forhold til at vi skal have kigget på, hvordan vi langsigtet sørger for at få sat skub i elektrificeringen af transportsektoren. Det er jo også en del af det forståelsespapir, der blev lavet i juni måned, at elektrificeringen af transportsektoren er meget, meget væsentlig. Så det er jeg fuldt ud enig med hr. Søren Egge Rasmussen i.

Tak. Værsgo for endnu en bemærkning.

Nu står vi over for noget, hvor det sådan set er fødevarer, man putter i tanken på nogle biler, og ordføreren brugte altså også den her betegnelse bæredygtige biobrændstoffer. Jeg vil godt appellere til, at man prøver at bruge nogle andre betegnelser, når der egentlig er tale om, at det er fødevarer som rapsolie, sojaolie og palmeolie, som man kunne bruge i fødevarer, når man ligesom italesætter det som værende bæredygtigt, hvis man putter det i tanken på en dieselbil. Kan ordføreren ikke se, at vi skal til at bruge en lidt anden betegnelse?

Værsgo.

Jo, det med den betegnelse, som jeg benytter mig af her, er jo, kan man sige, den europæiske betegnelse i forhold til EU, men jeg kan sådan set godt imødekomme den pointe, der kommer fra hr. Søren Egge Rasmussen. For det er jo rigtigt nok, at der er en meget stor forskel på den bæredygtighedsprofil, som de her forskellige biobrændstoffer har, og jeg tror, det vil være gavnligt, hvis det bliver belyst, og hvis vi sikrer, at vi ved, hvad det er, vi taler om, når vi snakker om bæredygtige biobrændstoffer.

Tak for det. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu hørte jeg fru Anne Paulin kigge bagud, i forhold til hvad den tidligere regering ikke måtte have gjort. Men det er jo alt andet lige lidt mere interessant at kigge fremad, al den stund det er den mulighed, vi har for at påvirke, og der er jo nogle ting, som kommer til at ske pr. 1. januar i forhold til elektrificeringen af transportsektoren. Der er nogle lempelser i elafgifter til elbiler, der er nogle reduktioner i registreringsafgifter til elbiler osv., hvor vi endnu ikke har hørt, hvad regeringen vil på de her områder. Det ville det jo være rart, om fru Anne Paulin med sit sikkert mere intime forhold til regeringen end undertegnedes her i dag kunne løfte sløret for, om regeringen fremadrettet kommer med nogle initiativer, der vil gøre det muligt bare at fortsætte udviklingen på elbilområdet.

Ordføreren.

Det er svært ikke at skulle kigge en lille smule tilbage, når man nu står her og er nødt til at lave en løsning, som ikke er så god, som den kunne have været, hvis der var udvist mere rettidig omhu.

I forhold til spørgsmålet vedrørende finanslovsforhandlingerne osv. på transportområdet har jeg ikke nogen kommentarer til de konkrete forhandlinger. Men jeg kan jo selvfølgelig garantere ordføreren for, at regeringen og Socialdemokratiet er dybt optaget af, hvordan vi sikrer en langsigtet grøn omstilling af vores transportsektor, og der er ingen tvivl om, at den stop and go-tilgang, som der i høj grad har været til omstillingen af transportsektoren de seneste år, besværliggør, at vi kan have nogle gode rammer for virkelig at få sat skub i den grønne omstilling af transportsektoren. Så det kan jeg bekræfte at vi er dybt optaget af.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg har naturligvis helt forståelse for, at ordføreren ikke har sin daglige gang i Finansministeriet, men så kan det være, at hun har det i Transportministeriet. For det er jo sådan, at det tidligere flertal i Folketinget faktisk lavede en ret omfattende og ambitiøs transportaftale, der dels skulle reducere køerne på motorvejene, dels udbygge på jernbanenettet. Den aftale er mig bekendt blevet taget af bordet af den nye regering, en regering, som fru Anne Paulin støtter, og så kunne det jo være rart, om man nu, hvor man ikke kan få at vide, hvad der foregår i Finansministeriet, så kunne få løftet sløret for, hvad der foregår i Transportministeriet, i forhold til at få en ny aftale på banen, som kunne fremme mobiliteten og dermed nedbringe CO2-udslippet i diesel- og benzinbiler, men måske også i den banedrevne transportsektor, togene osv. Kommer der dér en plan fra Socialdemokratiet, eller hvordan?

Ordføreren.

Ja, der kommer naturligvis til at blive kigget på, hvordan vi kan fremtidssikre vores infrastruktur, så både den kollektive infrastruktur og vores vejbane også er klar til en grøn omstilling og fortsat udbygning. Det er ikke mit ressortområde – eller det ved jeg ikke engang om man kan sige, når man er ordfører – men jeg er overbevist om, at det bliver en stor diskussion i det kommende år, så bare rolig.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører kommer fra Danmarks Liberale Parti, Venstre, og jeg skal byde velkommen til fru Anne Honoré Østergaard. Værsgo.

Min kollega, fru Marie Bjerre, der er Venstres ordfører på lovforslaget, som vi behandler i dag, er desværre forhindret i at være her. Jeg vil derfor komme med nogle bemærkninger på ordførerens vegne.

I dag tager vi hul på førstebehandlingen af lov om ændring af biobrændstofloven; det er det såkaldte iblandingskrav. Med lovforslaget kommer Danmark til at efterleve EU-direktivet om vedvarende energi fra 2009, som forpligter medlemsstaterne til at anvende minimum 10 pct. vedvarende energi i landtransportsektoren i 2020, dvs. kun for året 2020. Danmarks efterlevelse sker helt konkret, ved at vi hæver iblandingskravet for bæredygtig biobrændstof i benzin og diesel, der i dag er på et niveau svarende til 5,75 pct., til et niveau på 7,6 pct. for året 2020. Den resterende del på 2,4 pct. bliver opfyldt via el. Dermed opnår vi EU's krav om minimum 10 pct. vedvarende energi i 2020.

Med lovforslaget sænkes iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer desuden fra 0,9 pct. til 0,15 pct. for året 2020. Kravet sænkes, da vi i Danmark har en meget begrænset produktion af avancerede biobrændstoffer, i hvert fald på nuværende tidspunkt. Det har for Venstre været afgørende, at kravet til avancerede biobrændstoffer bliver sænket så lidt som muligt, så der fortsat er et dansk marked for de virksomheder, der har indstillet sig på at producere avancerede biobrændstoffer. Nedsættelsen af kravet til avancerede biobrændstoffer giver et merprovenu, der forventes at udligne de fleste af omkostningerne, ved at det generelle iblandingskrav nu bliver forhøjet.

Når vi taler om biobrændstoffer, har det også været vigtigt for Venstre, at vi undgår, at palmeolie genintroduceres på det danske marked. Vi ser desværre, at palmeolie fortsat bliver brugt i stor stil i fremstillingen af biodiesel, og det er rigtig skidt. For det første har produktionen af palmeolie natur- og miljømæssige konsekvenser i de områder, hvor palmerne bliver dyrket. For det andet er biobrændstof med palmeolie den type biobrændstof, der har den allerstørste klimabelastning. Derfor mener Venstre, det er fornuftigt, at der sammen med forhøjelsen af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer også indføres et krav om minimumsblandinger for bæredygtige biobrændstoffer i benzin på mindst 5 pct. På den måde sikrer vi, at iblandingskravet primært vil blive opfyldt ved øget iblanding i benzin, og dermed undgår vi brug af palmeolie.

Baggrunden for lovforslaget er, som jeg startede med at nævne, EU's direktiv for vedvarende energi. Klimaudfordringer er grænseoverskridende, og løsningerne skal findes på tværs af grænserne. Derfor mener Venstre, at det er helt rigtigt, at det er inden for rammerne af EU, at vi tager de tiltag, der skal til, samtidig med at medlemsstaterne forpligter sig over for hinanden. Derfor mener vi også, at Danmark selvfølgelig skal leve op til sine forpligtelser i EU-direktivet, som vi vil komme til at gøre med det her lovforslag.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at Venstre gerne havde set, at der blev fundet en mere langsigtet løsning for vedvarende energi i transportbranchen sideløbende med dette lovforslag. Vi synes, det er uhensigtsmæssigt, at kravet til iblanding af biobrændstoffer hæves for 1 år for dernæst igen at falde. Branchen har brug for stabile og langsigtede regler. Derfor skal jeg gentage Venstres opfordring til ministeren om hurtigst muligt at indkalde energiforligskredsen til drøftelse af de langsigtede løsninger for vedvarende energi i transportbranchen. I lyset af dette lovforslag anser vi det for presserende, at vi finder nogle langsigtede grønne løsninger for transportbranchen. Det ændrer dog ikke ved, at vi skal have løst udfordringerne i 2020. Derfor kan Venstre støtte lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra Enhedslisten. Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jeg kan forstå på ordføreren, at Venstre lægger vægt på, at medlemslandene i EU skal leve op til deres VE-forpligtigelser, og at ordføreren ligesom appellerer til, at nu skal man gå i gang med nogle langsigtede løsninger, der skal indkaldes til forhandlinger om. Helt ærligt: Altså, Venstre har lige haft statsministerposten i 4 år. Vi har oplevet, at i sommeren sidste år kom Lars Løkke Rasmussen og ville være meget grøn. Da Socialdemokratiet så havde et mål om en halv million elbiler, kom han og sagde, at Venstre gik ind for en million elbiler – spændende.

Så var der jo lidt en forventning om, at der skulle ske noget, og så blev der indkaldt til nogle drøftelser om grønne biler, og der blev diskuteret i lang tid, og der var over tres bilag til den sag. Og hvad endte den så med? Altså, den endte ikke engang med en aftale med Dansk Folkeparti. Man gjorde intet. Og det vil sige, at det problem, som den nuværende klima- og energiminister står med her, er Venstres skyld, altså at ministeren står med det problem og kun kan finde en løsning, som er mere biodiesel i tanken. Kan Venstres ordfører ikke se, at den her opgave skulle være løst i de sidste 4 år?

Ordføreren.

Lad mig starte et helt andet sted. I Venstre er vi meget interesseret i at finde langsigtede grønne løsninger. Og det vil vi gerne blive ved med, og det fortsætter vi med. Vi har skam også prøvet at finde løsninger i den tidligere regering. Desværre var det ikke helt velvillighed, vi mødte fra oppositionens side. Så det er derfor, vi står her i dag, hvilket vi er meget kede af.

Spørgeren.

I Enhedslisten går vi jo også ind for langsigtede grønne løsninger. Det er bl.a. derfor, vi er med i energiforliget fra 2012. Og når nu ordføreren gør opmærksom på, at oppositionen ikke var så velvillig, så kunne man da have lavet en aftale med Dansk Folkeparti sidste år, som kunne have imødekommet Dansk Folkeparti på nogle områder, som vedrørte en, hvad skal man sige, mere bæredygtigt transportform. Kan ordføreren ikke se, at det er et nederlag, at man ikke kom i mål med noget som helst sidste år?

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at ordføreren og jeg er enige om, at vi skal have lange grønne løsninger her i Danmark. Og jeg har faktisk fuld tillid til, at det bliver diskuteret og undersøgt i den fremtidige udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og næste ordfører i ordførerrækken kommer fra Dansk Folkeparti. Det er hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Jeg må sige, det er med en blanding af forundring og mistrøst, at jeg hører Venstres ordfører tale om oppositionen i den forgangne folketingsperiode. Altså, jeg kan ikke i nyere danmarkshistorie komme på noget mere velvilligt parlamentarisk støtteparti end Dansk Folkeparti, der har båret den daværende regering igennem selvskabte plager igennem 4 lange år. Så at skulle høre på den slags undrer mig såre. Men det er måske altid nemmere at skyde med spredehagl, når man ikke længere har ansvaret – det skal jeg ikke komme nøjere ind på her.

Det er jo en barok situation, vi befinder os i, det siger sig selv. Men det ændrer jo ikke på, at der er noget grundlæggende fornuftigt over, at vi får gjort transportsektoren i Danmark fossilfri. Der er en helt åbenlys miljømæssig gevinst ved det, der er en stor sundhedsmæssig gevinst ved det. Hvert eneste år er der folk her i landet, som bliver syge og dør af forurening, som kommer fra transportsektoren, og det gælder jo både biler, men det gælder også dieseldrevne tog. Det gælder de svinende krydstogtskibe, der lægger til ude i vore havne, det gælder fly osv.

Vi har en klar forpligtelse – jeg vil kalde det en bunden opgave – til at sikre, at der bliver gjort noget alvorligt ved den velsagtens eneste del af det danske energiforbrug, der forøger sin CO2-udledning. Og spørgsmålet er selvfølgelig, hvad det så er, der er det kloge. Nu skal vi så i 2020, siger EU, leve op til et meget højt reduktionsmål. Der er ikke noget krav videre om 2021 og fremadrettet og sådan nogle ting, og så kan vi sige, at så kender vi EU igen.

Men det ændrer ikke på, at målet jo er rigtigt. Om det så er højere tvungen iblanding, om det er en elektrificering, om det er hydrogen, eller hvad det måtte være, må være åbent. Men netop derfor er det også afgørende, at vi er åbne, og at vi ikke på forhånd vælger og siger, at det er én bestemt retning, der skal sikre afkoblingen fra fossile brændstoffer i fremtiden. Og derfor er vi, som jeg nævnte over for Socialdemokratiets ordfører, ærgerlige over, at vi ikke ovre fra det tillukkede Finansministerium bare kan få en lille flig af viden om, hvad der f.eks. sker på elbilsområdet.

Jeg forstår godt ressortinddelinger osv., men det ville være dejligt – når vi har et så bredt energiforlig, og når der tegner til at være en relativt bred opbakning til regeringens ønske om at få den her lov igennem – at vi så bare kunne få en lille smule information den anden vej. Jeg forstår, at ikke engang de partier, der er til stede ovre i Finansministeriet, ved noget som helst om, hvad der foregår. Og det er en skam.

Derfor vil vi godt i Dansk Folkeparti afvente behandlingen de næste to gange for at se, om vi måske i løbet af de uger, der kommer til at gå, kan blive lidt klogere på den brede tilgang fra regeringens side til, hvordan man vil løse de problemer, vi har i transportsektoren. Ikke fordi vi ikke er enige i, at de skal løses. Som sagt er der miljømæssige og sundhedsmæssige og sådan set også på den lange bane jo sikkerhedspolitiske interesser i det her. Altså, formår vi i Danmark at gå foran i forhold til en elektrificering eller en anden form for omstilling af transportsektoren, så vi ikke længere skal have olie i tanken, hvad enten det så er benzin eller diesel, så trækker vi jo også bundproppen ud under de mellemøstlige terrorregimer. De er entydigt baseret på indtægter fra oliekilderne. Det ville være en fantastisk forbedring for freden og sikkerheden og lykken i verden.

Så hele den her bevægelse i retning af at blive mindre afhængige af kul, gas og olie er godt for Vesten, for Danmark, og derfor er vi også positive over for alle de tiltag, der kan være. Men vi vil gerne vide lidt mere, inden vi træder fuldstændig op på piedestalen sammen med ministeren. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken kommer fra Det Radikale Venstre. Det er fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Og jeg er her igen på vegne af vores klimaordfører, Ida Auken, og hun har skrevet en tale til mig. Hun har skrevet:

Et af vores største problemer i forhold til klimaet er transportsektoren. Vi ved, at vi skal have køretøjerne over på el, brint eller gas, og vi håber på at kunne fremme avancerede biobrændstoffer og elektrofuels, der kan fortrænge benzin og diesel. En sådan forandring er ikke alene godt for klimaet, det vil også give markant renere luft i vores byer.

Det stykke lovgivning, vi står med i dag, giver os desværre slet ikke de rammer, der skal til for at sætte en ny retning i transportsektoren, måske nærmere tværtimod. Fordi der i alt for mange år er blevet ført en zigzagkurs på elbilområdet, har vi ikke kunnet leve op til vores EU-mål for 2020 med hensyn til el. Derfor står vi nu og skal stille nye krav til iblanding af biobrændstoffer for ikke at bryde loven.

Forhandlingerne har i sig selv været et uskønt forløb, der bærer præg af, at man skal nå en løsning inden den 1. januar 2020. Vi vil derfor gerne opfordre til, at vi ikke får den slags forløb igen. Det er bedre, at Folketinget bliver inddraget tidligere, og at vi kan få et forhandlingsforløb, som både vi som politikere og befolkningen kan være tilfredse med, og selvfølgelig en ramme for, hvad virksomhederne skal forvente. Det eneste gode ved det her er, at det kun gælder i 2020.

Vi har i det hele taget brug for en ny måde at regulere vores transportsektor på, der er fokuseret på CO2-udledningen, og som ikke blot er et mål i et enkelt år, men sætter rammen mange år frem. Det vil vi i Radikale Venstre arbejde for, både i arbejdet med en klimalov og klimahandlingsplan og i de igangværende finanslovsforhandlinger, hvor vi er kommet med forslag om en pulje med det formål at få det offentlige til at køre grønt samt forslag om en sikkerhedsplan for elbilerne, der sikrer de lavere afgifter, indtil et nyt afgiftssystem er på plads.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Næste ordfører i ordførerrækken er fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen til fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er der vist ikke nogen tvivl om er en feberredning, for at vi ikke bryder EU-reglerne for niveauet af vedvarende energi i transporten. Det er en lappeløsning 5 minutter i lukketid, som, som flere ordførere heroppe har klarlagt, kunne have været undgået, hvis vi havde haft en mere stringent og fremtidssikret løsning for el i vores transport. Men nu står vi så her, og jeg håber, at den her proces og den debat, vi har i dag, er noget, vi alle sammen kan lære af: Hvis vi ikke får truffet langsigtede beslutninger om den grønne omstilling, ender vi desværre i situationer, hvor vi kan risikere at skulle træffe nogle forhastede og trælse beslutninger, som vi gør nu.

Det lovforslag, vi står med her, er ikke i vores optik det, der kommer til at fremme den grønne omstilling af transporten. Vi anerkender dog, at man og vi i fællesskab har forsøgt at strikke en løsning sammen, hvor man forsøger at minimere risikoen for en øget efterspørgsel af det særlig klimaskadelige palmeolie til iblanding i diesel med dette lovforslag og ved at sætte et minimumskrav for iblanding af biobrændstof i benzin.

Men det er jo ikke en langsigtet løsning, og derfor har det været vigtigt for SF i forhandlingerne at få skrevet ind i aftalen, at det, vi skal gøre fra næste år, er at få sat os sammen og kigget på en aftale, hvor der kommer fokus på, at vi får en langsigtet løsning, hvor vi skal have VE-brændstoffer i transporten, og hvor der er fokus på CO2-fortrængning og ikke fokus på, om det er det ene eller det andet biobrændstof, som iblandes.

Jeg hører også, at der er nok opbakning til, at vi skal have en langsigtet løsning. Derfor er det også godt, at det her lovforslag blot gælder i det år, hvor direktivet også tvinger os til at lade det gælde, og at vi så får en langsigtet løsning med fokus på CO2-fortrængning, elektrificering og vedvarende energi i transporten. Med disse bemærkninger støtter SF lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg deler ordførerens betragtning om, at det er en dårlig løsning. Hvis nu vi skal prøve at kigge frem – det er jo i en nær fremtid – ligger der jo en energiaftale, hvor der er afsat 100 mio. kr. til grøn transport i hvert af årene de kommende år. Med hensyn til finansieringsforslaget til den aftale, der ligger bag det her lovforslag, er klima- og energiministeren jo ikke udelukkende minister, han er også sparekassedirektør og ude at låne 27 mio. kr. af den pulje. Det vil sige, der er 27 mio. kr. mindre næste år til virkelig grønne tiltag.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det var en idé, at vi står sammen på næste energiforligsmøde. Det næste møde er aflyst, men så har vi et møde i december. Så lad os da få taget hul på, hvordan de her penge bruges, inden ministeren kommer til at låne flere af de penge, så den her omstilling ikke kan gennemføres. Så jeg synes, at vi skal stække sparekassedirektørens vinger og se at få realiseret nogle grønne handlinger. Vil ordføreren være med til, at vi presser på for, at den grønne pulje til kollektiv transport bliver fremmet og brugt til det rigtige?

Ordføreren.

Det er korrekt, hvad hr. Søren Egge Rasmussen siger. En del af kompromiset i den her aftale er, at der bliver lånt nogle penge i den grønne transportpulje under energiforliget til at dække omkostningerne ved den her aftale. Det har ikke været SF's ønskelige udgangspunkt, men det har været sådan kompromiset måtte være. Så vil der stadig være nogle penge tilbage i den grønne transportpulje, og dem håber jeg vi i fællesskab i energiforligskredsen kan få fordelt på den mest fornuftige måde, så det får fremmet grøn omstilling af transporten.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det synes jeg vi skal skynde os med at gøre, inden der er nogen, der kommer og låner flere penge, for omstilling af transportsektoren er jo det allersværeste. Altså, den her 70-procents-CO2-reduktion frem mod 2030 er jo virkelig en opgave, når man ser i Danmarks Statistik, at CO2-udledningen fra den danske bilpark jo sådan set har været stigende de sidste 2 år. Og det er på grund af den tidligere regerings forfejlede politik på det her område. Kan ordføreren ikke se, at vi skal i gang med den her elektrificering hurtigst muligt, og at der skal turbo på den?

Ordføreren.

Jeg er helt enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at vi skal i gang med omstillingen af transporten hurtigst muligt. Det handler jo ikke kun om de penge, der ligger i energiaftalen, det handler også om en grundlæggende elektrificering af vores jernbaner igennem vores infrastrukturinvesteringer, det handler om, hvordan vi får understøttet elbilsalget, og så handler det selvfølgelig også om, at vi tilskynder kommunerne til f.eks. at købe grønne busser i de næste udbud, de skal lave – altså at understøtte det økonomisk. Så jeg synes, vi skal i gang flere steder, men jeg deler fuldstændig ordførerens manglende tålmodighed med hensyn til at komme i gang med en god løsning.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Tak. Jamen jeg er utålmodig, og det er jo, fordi opgaven er så stor. Opgaven med at omstille transportsektoren bliver større, når man vedtager det her lovforslag. Det er jo et lovforslag, som hvis man ser på det globalt, CO2-mæssigt ikke har nogen fordele, og det er ikke det, vi har brug for at bruge 210 mio. kr. på.

Jeg synes, det er lidt grotesk, når man sådan hører om de her finanslovsforhandlinger og de små beløb, der er i det, hvor svært det er at trække penge op af de forskellige reserver og cigarkasser. På trods af at vi har en overordentlig god økonomi i Danmark, er det svært at lande en grøn finanslov, hvor man virkelig prioriterer det grønne område. Derfor er det meget svært at se sådan en økonomiopstilling, hvor man så lige finder ud af at imødekomme EU's krav og bruge 210 mio. kr. på det. Hvis man virkelig vil, kan man åbenbart, og det er jo altid rart at vide inden for politik.

Man ender så med noget, hvor det er afgrødebaserede biobrændstoffer. Man kunne også kalde det fødevarebaserede biobrændstoffer. Det er måske et bedre ord. Det er jo sådan set rapsolie, sojaolie og åbenbart ikke så meget palmeolie, som kommer i tanken og ikke bruges i løsninger, der kan være med til at brødføde verden.

Årsagen til problemet er jo den tidligere regering. Vi har sådan set et fornuftigt energiforlig fra 2012, og der står det nævnt ganske kort, at man skal gå efter at leve op til VE-direktivets krav om 10 pct.s vedvarende energi i transportsektoren, og det er formuleret så bredt, at det er i transportsektoren. Det vil sige, at man kunne lave aftaler, hvor man satsede mest på den kollektive trafik. Man kan lave aftaler, hvor man satser meget på de kommende elbiler. Der er sådan set flere måder at løse det her på.

Vi har altså haft en borgerlig regering i 4 år, som jo har gjort det stik modsatte. Når man kigger i Danmarks Statistik, vil man se, at CO2-belastningen fra vores biltransport er steget de seneste år. Det er jo, fordi vi har fået flere biler. Man har nedsat afgifterne, så folk har haft råd til at købe større biler, og det er jo så endt med, at CO2-udslippet fra den danske bilpark er vokset de sidste par år.

Hvad kunne man så ellers have gjort i stedet for at arbejde så meget for at nedbringe registreringsafgifter? Ja, man kunne jo have taget teten og fået elektrificeringen af samfundet til at komme op i gear. Det er jo grotesk at tænke tilbage på, at den tidligere statsminister i åbningstalen i 2018 kom frem med det her om, at der nu skulle til at være en million elbiler. Det var for at være dobbelt så god som Socialdemokratiet, som på det tidspunkt kun havde en halv million elbiler i deres visioner.

Så der var jo en forventning om, at der skulle ske noget: at man sådan set ville gøre noget i forbindelse med, at man startede nogle forhandlinger om en grønnere transport. Det kørte i oktober-november sidste år. Der var masser af bilag. Det var alle partier bag energiforliget, der var inviteret. Der blev svaret på rigtig mange spørgsmål, og det drejede sig jo bl.a. om elbusser, om, hvordan vi kunne sikre ladefaciliteter for elbusser, om, hvordan vi kunne fremme, at forskellige dele af bilsektoren blev omstillet til elbiler. Der var også spørgsmål om, at der kunne være nogle ting, som generelt kunne fremme, at vi fik flere elbiler i Danmark.

Det lykkedes så ikke på det tidspunkt at lave en aftale med den daværende opposition. Det lykkedes ikke engang at lave en aftale med DF. Så man lavede intet. Man lavede intet, der kunne trække i den rigtige retning i det sidste år, hvor en Venstreledet regering havde magten. Det er jo dybt pinligt, og så kan jeg da godt forstå, at en ny minister tænker, at vi skal overholde de forskellige direktiver i EU.

Jeg synes, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen af den her sag skal have en liste over, hvilke direktiver i EU Danmark ikke overholder, og i hvilke tilfælde der er blevet startet sanktioner mod Danmark – traktatkrænkersager. Det lyder alvorligt, og ja, det er alvorligt, og jeg ser da også, at det kunne være udfordrende for ministeren at skulle ende i fængsel eller deslige. Jeg ved ikke, hvad straffen er i sådan nogle krænkersager. Det kan vi også få undersøgt under udvalgsbehandlingen, men jeg synes faktisk, at det er lidt absurd at opleve, at man vil gøre så meget for at overholde det her direktiv, samtidig med at man godt ved, at der er en række andre europæiske lande, som har svært ved at leve op til de 10 pct.s vedvarende energi i transportsektoren.

Jeg synes egentlig, at der nu, når der er en tidsplan for de videre drøftelser i udvalget og der er en spørgefrist på godt en uge, vil være mulighed for at få vendt den her sag en ekstra gang og se på, om der ikke er en bedre løsning end at satse så massivt på, at fødevarebaseret biobrændstof kommer i tanken på de danske biler.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er enig med ordføreren i, som vi også allerede har diskuteret, at rigtig meget mere kunne have været gjort, sådan at vi ikke var endt i den situation, som vi står i i dag.

Men jeg vil nu alligevel gerne spørge, om det virkelig er rigtigt, at det er Enhedslistens politik, når der er grøn EU-regulering, som vi ikke har formået at følge op på – hvor vi ikke lige har fået sat det i gang, som der skulle sættes i gang – at så skal man bare bryde med de aftaler, som vi har lavet i EU, med den argumentation, at det nåede vi ikke lige.

Ordføreren.

Jeg kan godt se, at der kunne være andre tilfælde, hvor vi stod over for at skulle bryde nogle EU-regler, og hvor vi så kunne se, at det blev lidt dyrere, og sagde, at det gennemfører vi så. Men nu står vi sådan set med nogle løsninger her omkring, at fødevarebaserede biobrændstoffer skal øges ned i tanken, som vi synes er det helt forkerte virkemiddel. Jeg kunne godt forestille mig andre tilfælde, hvor vi kunne sige: Det bliver lidt dyrt, men vi står inde for den måde, man handler på. Og så levede man op til et EU-direktiv.

Jeg ser egentlig meget frem til, at vi får de her drøftelser af, hvorfor der ikke er startet sager mod Danmark om overtrædelse af vandrammedirektivet, overtrædelse af de direktiver, der vedrører luftkvaliteten, af habitatdirektivet. Altså, hvorfor har man ikke startet sager mod Danmark, når biodiversiteten er i tilbagegang i Danmark og man kører videre med den landbrugsproduktion, som er en del af problemet? Hvorfor er man ikke fra EU's side kommet frem til at sige: Det der går ikke – I er medlem af EU, og I skal overholde alle de her traktater?

Så jeg synes egentlig grundlæggende, at i forhold til de traktater, der vedrører vores fælles miljø og også miljøforhold, som er grænseoverskridende, skal vi gøre det yderste for at leve op til de direktiver. Det har jeg sådan set forståelse for.

Fru Anne Paulin for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg tænker, at nu er det her jo sådan et område, hvor vi i Danmark er kommet lidt bagud og står i en lidt ærgerlig situation. Men det kunne jo også være alle mulige andre lande i det europæiske samarbejde, som stod i en lignende situation på det grønne område – at man ikke lige havde fået fulgt op på det. Hvad tænker I om det? Skal vi så også bare godtage det, hvis andre lande ikke lever op til de her forpligtelser og aftaler, som man har aftalt sammen i det europæiske samarbejde, altså at der lige var nogle, som ikke nåede det, og at så ser vi bare igennem fingrene med det?

Spørgsmålet skulle lyde: Hvad mener Enhedslisten om det?

Ordføreren.

Jamen altså, Enhedslisten synes da, det er rigtig godt, hvis alle lande lever op til habitatdirektivet og vandrammedirektivet, så vi kom frem til, at vores fælles have sådan set fik en bedre kvalitet. Vi går også ind for, at vi kommer frem til reel vedvarende energi i transportsektoren. Men problemet er bare, at i bemærkningerne til lovforslaget står der godt nok, at det har en positiv CO2-effekt, men det regnskab holder ikke, hvis man ser på det globalt – så er det sådan set ikke en fordel, at vi får de her fødevarebaserede biobrændsler og putter i tanken i forhold til at køre videre med diesel. Og så er det jo ikke en løsning – det er en molboløsning for 1 år, og så går man tilbage til noget helt andet næste år.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Den næste ordfører er hr. Orla Østerby fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det lovforslag, vi står med her, L 51, omfatter det at få lukket hullet mellem de 5,75 pct. og de 7,6 pct. i forbindelse med biobrændstoffer. Det er det, sagen drejer sig om for at overholde EU-direktivet på de 10 pct. De resterende 2,4 pct. bliver fundet i forbindelse med elektrificering af jernbane og vejtrafik. Kunne vi have ønsket os, at vi var længere på nuværende tidspunkt, så vi ikke talte om 10 pct., men talte om 20 eller 30 pct.? Det tror jeg da vi alle kunne.

Jeg ser også, at der sker enormt meget i øjeblikket på området. Senest i går viste man et forsøg fra Tyskland med lastbiltrafikken, hvor man havde elektrificeret en vejstrækning, så man kunne oplade lastbilernes batterier under transporten på et vejstykke og derefter være på batteridrift. Lige for øjeblikket er man ovre i det vestjyske ved at se på tog på VLTJ, som udelukkende kører på batterier. Det vil sige, at vi kan blive fri for elektrificering på strækninger, hvor vi i stedet for kan køre med tog med batterier. Der findes en fabrik i Tyskland, som er rigtig gode til det her. Der opstår for øjeblikket hele tiden nye muligheder, og derfor tror jeg, det er godt, at vi ikke er sprunget på det første, det bedste, men at vi følger det her meget, meget tæt. Og jeg glæder mig da til, at vi i forligskredsen, når forudsætningerne for klimaloven er klar, vil finde løsninger på at få lavet den grønne omstilling på energiområdet. Der er virkelig grøde i udviklingen på transportområdet.

Vi må sige, at selv om vi har valgt at have nulafgift på elbiler, er det jo ikke sådan, at de strømmer ud på markedet. Hvorfor gør de så ikke det? Det er jo prisen, der er afgørende, plus at man tænker sig rigtig meget om i forbindelse med markedet for privat bilkørsel, altså om man nu skal investere i det her med en elbil, som måske om et år eller to er 100.000 kr. billigere. Alt det er vi oppe imod, så selv om der er nogen, der ønsker, at vi skal køre 200 km/t., kan vi lige for øjeblikket kun køre 25 km/t., så vi er nødt til at se, hvad markedet bringer, og det går rigtig, rigtig stærkt. Derfor er det selvfølgelig uomgængeligt, at vi må få tilpasset det her med de 10 pct. og dermed også leve op til direktivet, og så må vi efterfølgende se på, hvad vi skal gøre på transportområdet, for der er virkelig, virkelig mange, mange muligheder.

En af de ting, jeg godt lige vil slå et slag for, er, at vi holder fast i iblandingskravet på andengenerations bioethanol. Vi står over for i Danmark at få lavet den første fabrik af moderne art på det her område, og jeg tror, at på den lange bane vil bioethanol være et af de midler, vi kan bruge i den mellemfase op til 2050, hvor vi skal sørge for at have så lidt brug for fossile brændstoffer som muligt og i stedet i vidt omfang oplader på bl.a. bioethanol og bruger det som drivmiddel til elektricitet. Derfor er det vigtigt for os, at vi i Danmark får en bioethanolfabrik op at stå i Holstebro, sådan at vi dermed kan være leveringsdygtige på det her område. Det Konservative Folkeparti støtter L 51.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kunne forstå på ordføreren, at ordføreren ser mange muligheder for at løse problemet med omstillingen af transportsektoren. Og der må man så sige, at vi lige har været igennem 4 år, hvor der har været Venstreledede regeringer – hvor De Konservative også var med i regeringen i en vis periode – og at der var nogle drøftelser sidste år om grønnere transport, hvor det jo endte med, at regeringen ikke formåede at lave en aftale. Nu står ordføreren så og siger, at vi fremadrettet ligesom skal gøre både det ene og det andet, etablere ny bioethanolfabrik osv.

Kan ordføreren ikke se, at den tidligere regering ikke har leveret her? Vi har sådan set et gammelt VE-direktiv, som er tilbage fra omkring 2008-2009, og det er med i energiforliget fra 2012. Man har sådan set godt vidst, at der var et tal, nemlig 10 pct. Man kunne regne sig frem til det på flere måder, men de 10 pct. var et ret præcist tal. Det er ikke bare et spørgsmål om, at naturen skulle have det godt, men at man skulle leve op til de 10 pct. Kan ordføreren ikke se, at den tidligere regering har svigtet på den her dagsorden med at få elektrificeret vores transportsektor?

Ordføreren.

Jo. Hr. Søren Egge Rasmussen har ret i, at vi mangler 1,85 pct. i at nå op på de 10 pct., og det har hr. Søren Egge Rasmussen så for længe siden regnet ud. Det kunne jo være, at elbaseret transport var kommet op på 4 pct.; nu er den kun på 2,4 pct.

Det er sådan, at jeg har det rigtig godt med, at den tidligere regering ikke har forceret det her. Til eksempel kan jeg nævne for hr. Søren Egge Rasmussen, at vi, hvad angår Struer-Vejle-banen – som ordførerens parti jo har arbejdet meget for skulle elektrificeres – nu er fremme ved, at vi kan få batteridrevne tog fra Struer til Vejle, hvorefter de tog kan køre på elledninger til København, hvor batterierne bliver opladet. Og så kan togene, når de kommer tilbage, køre på batteri til Struer.

Jeg er rigtig glad for, at vi ikke har brændt en masse milliarder af til unødig elektrificering af tog, når der er en helt ny teknologi, der nu dukker op. Og derfor har jeg ikke så travlt som hr. Søren Egge Rasmussen, for det er rigtig godt for Danmark, at vi gør det her på den rigtige måde og ikke unødigt brænder penge af.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jamen den tidligere regering har jo brændt penge af på den måde, at den har gjort diesel- og benzinbiler billigere de seneste 4 år. Det har resulteret i, at CO2-udslippet fra vores vejtransport er steget. Den har også efterladt en regning på 300 mio. kr. i forhold til finansloven for 2020; der ligger ubetalte regninger, efter at regeringen har soldet pengene væk på at give danskerne billigere biler.

Nej, man kan ikke sige, at den tidligere regering forcerede den grønne omstilling; den gjorde sådan set lige det modsatte. I har trukket i den forkerte retning. I skulle skamme jer. I har svigtet.

Jeg vil minde ordføreren og spørgeren om, at man ikke anvender direkte tiltale i Folketingssalen, og antager, at det er ordføreren helt bekendt med.

Dermed er det den konservative ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan bare sige til Hr. Søren Egge Rasmussen, at hvis vi ser på råderummet i dansk økonomi, så er det da lang, lang tid siden, at vi har set nogen regering levere sådan et råderum, som den afgåede regering har gjort. Så vi har ikke efterladt nogen regning i noget som helst hjørne af noget kontor på Christiansborg.

Når vi ser på elektrificeringen af den danske transportsektor, vil jeg bare gentage for hr. Søren Egge Rasmussen: Hvor er det godt, at vi ikke har brændt milliarder af i den togfond, hr. Søren Egge Rasmussen gerne ville have gennemført. For nu står vi over for nye teknologier, som løser opgaver for os langt, langt billigere end det, der var forudsat for bare et år siden. Og nede i Tyskland har man nu prøvebaner for lastbiler, der kan oplade batterier, så vi også der ligefrem kan elektrificere i løbet af meget, meget kort tid.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønsket flere spørgsmål til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Rasmus Nordqvist. Velkommen.

Tak. Det her er jo et af de lovforslag, hvor man nærmest sidder med blødende øjne, når man læser det, både fordi det jo egentlig er nogle meget uheldige virkemidler, der tages i brug, men mest af alt også, fordi – og det er det, der står tilbage – vi har siddet på hænderne; vi har ikke handlet, mens det var tid. Vi kunne forstå på Venstres ordfører, at det handlede om, at oppositionen var besværlig i sidste valgperiode, og derfor havde man ikke gjort noget. Konservatives ordfører var inde på, at det er, fordi man har efterladt et stort råderum. Ja, bare ikke klimaets råderum, og jeg må sige, at jeg synes, det er en af de her sager, der er så ærgerlige, for selvfølgelig skal vi leve op til vores internationale forpligtigelser og de EU-aftaler, vi laver. Men vi har jo altid valget, med hensyn til hvordan vi vil gøre det, og her har der siddet en regering i 4 år og ikke leveret på det her, så det nu skal gøres over hals og hoved, og det koster nogle penge – penge, som vi bruger på noget helt forkert, fordi det ikke har den langsigtede og ønskede effekt, som vi gerne ville have haft.

Jeg har en masse spørgsmål, som jeg vil stille skriftligt i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag. Men helt overordnet er det spørgsmål omkring det her med, at der fortsat er en udelukkelse af elektricitet i iblandingsforpligtede virksomheders målopfyldelse. Det er jeg lidt nysgerrig på, for jeg har set, at der rundtomkring har været rejst spørgsmål om EU's statsstøtteregler i forhold til det her, så der skal vi bl.a. finde ud af, om man har lov til det, eller om det vil være statsstøtte af særlige områder. Det glæder jeg mig til at høre om man har fået undersøgt fra ministeriets side. Ellers vil jeg sige, at jeg har en række andre spørgsmål, som jeg tror bedst egner sig til at blive stillet skriftligt i forbindelse med udvalgsbehandlingen, så vi kommer godt til bunds i denne uheldige sag.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Der er ikke ønske om spørgsmål til ordføreren. Dermed er det den næste ordfører, som kommer fra Nye Borgerlige. Det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Mange tak. Med det lovforslag, vi står med her, vil regeringen implementere et EU-direktiv fra 2019. Lovforslaget har elementer, der – som det allerede er blevet berørt – lader til at være kortsigtede løsninger i forhold til iblandingsforpligtelsen angående biobrændsler. At man forhøjer kravet det ene år for derefter at sætte kravet ned det næste år, virker kortsigtet, og kortsigtede løsninger lader industrien stå over for en usikker fremtid i forhold til investeringer og udvikling af bæredygtige avancerede biobrændsler. Danske bilister og transportører har heller ikke lang tid til at forberede sig på en potentiel betydelig meromkostning.

Nu står vi med det her problem, fordi der er blevet vedtaget et tal, og så er vi nødt til at vælge en løsning, der – som jeg forstår det – ikke nødvendigvis har effekt i forhold til CO2-udledningen, hvis man ser på det på globalt plan. Nye Borgerlige vil gerne afvente udvalgsarbejdet, inden vi tager stilling til, hvordan vi forholder os til lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Med lovforslaget L 51 lever vi i Danmark op til vores internationale forpligtelser i forhold til brugen at bæredygtige biobrændstoffer, og da vi både går ind for at leve op til internationale forpligtelser og engagerer os i klimakampen, bakker vi selvfølgelig lovforslaget op. Tak for ordet.

Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo interessant med de her internationale forpligtigelser, som har været gældende siden ca. 2008-2009, og som vi jo cementerede i 2012 i energiforliget, hvor Liberal Alliance så ikke var med og selvfølgelig ikke kan have ansvar for, at det står i den tekst. Men vi har så siden hen haft et kæmpe ansvar, i og med at Liberal Alliance har haft transportministerposten, og derfor havde jeg egentlig set frem til, at det var Ole Birk Olesen, der stod på talerstolen i dag, fordi det så ville være lidt nemmere at – hvad skal man sige – gøre den tidligere minister ansvarlig for de ting, der ikke skete. For der var jo et forløb i oktober og november sidste år, hvor man faktisk sonderede mange emner, i forhold til hvordan man kunne komme frem til at sætte gang i noget, der faktisk ville have en effekt i 2020, sådan at det ikke var nødvendigt at blande så meget bioethanol i tanken på de danske biler.

Kan ordføreren ikke se, at det havde været bedre at satse på noget mere elektrificering?

Ordføreren.

Jeg skal først sige, at behandlingen af beslutningsforslaget B 1 trak ud og endte med at vare 2 ½ time, så når hr. Ole Birk Olesen ikke er her, er det, fordi han også var indkaldt til samråd i tidsrummet kl. 13-14, og han kan jo ikke være to steder på en gang. Jeg har ikke deltaget i de forhandlinger, som den daværende transportminister deltog i. Jeg har været aktiv i politik så længe, at jeg ved, at fuld fart kan være meget langsomt, så mon ikke at der har været fuld fart på, men at fuld fart har taget sig ud som meget langsomt set udefra – det vil jeg gætte på.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er da rigtigt, at den tidligere regering var meget langsom i sin prioritering af den bæredygtige omstilling, men der var alligevel en statsminister, som tilbage i sommeren 2018 sagde, at han gerne ville have 1 million elbiler. Og så var der så en transportminister fra Liberal Alliance, der kunne være med i nogle forhandlinger, hvor man kunne fremme det standpunkt, og det lykkedes så ikke. Kan ordføreren ikke se, at der er et eller andet, der er gået galt i den tidligere regering?

Ordføreren.

Jeg har kun 30 sekunder, så diskussionen om, hvad der gik galt i den tidligere regering, kan jeg næppe nå at dække i det korte tidsrum, der er til rådighed.

Tak til ordføreren. Ordførerrækken er tilendebragt, og dermed er det klima-, energi- og forsyningsministerens tur. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at takke ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. EU-direktivet om vedvarende energi fra 2009 fastslår, at der i 2020 skal anvendes mindst 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i alle lande i EU. For at sikre opfyldelsen af dette krav foreslås det med lovforslaget at hæve iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer fra 5,75 pct. til 7,6 pct. i 2020. Den resterende del af målet opfyldes af el baseret på vedvarende energi anvendt i vejtrafikken og på jernbanen.

Som det blev understreget i flere af ordførernes bemærkninger til lovforslaget, er der en række udfordringer forbundet med den nuværende regulering af biobrændstoffer i transportsektoren, og derfor vil regeringen arbejde for en mere langsigtet løsning, i forhold til hvordan vi får mere vedvarende energi i sektoren. For at undgå, at det højere iblandingskrav i 2020 opfyldes ved brug af palmeolie, foreslås det, at der indføres et minimumsiblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer i benzin på mindst 5 pct. Dette krav gælder ligeledes kun i 2020. Regeringen ønsker med et sådant krav at sikre, at iblandingskravet primært vil blive opfyldt ved øget iblanding i benzin fremfor øget iblanding af biobrændstoffer i diesel, som altså kan være baseret på palmeolie. I 2016 blev der vedtaget et iblandingskrav på 0,9 pct. for avancerede biobrændstoffer, men da dette krav først træder i kraft den 1. januar 2020, har det af lovtekniske grunde været nødvendigt at genfremsætte denne bestemmelse. Der sker ingen ændring i kravet eller i ministerens mulighed for at reducere kravet. Jeg forventer dog at sænke dette krav midlertidigt fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 til 0,15 pct. Det skyldes, at der forventes at være en begrænset produktion af avancerede biobrændstoffer samt stigende pris som følge af øget global efterspørgsel i 2020.

Jeg vil afslutningsvis gerne takke for interessen for lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af forslaget.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen der er en stor interesse for det emne her, og når jeg nu ser på, hvordan det her finansieres ud af de her 210 mio. kr., ser jeg, at der bliver lånt af de penge, der egentlig er afsat til pulje til grøn transport, og så synes jeg, at det vil være rigtig vigtigt, at vi kunne komme i gang med at bruge de resterende penge, for det er jo sådan set penge, der er aftalt skal bruges i 2020, og der ligger ikke nogen aftale. Jeg vil godt opfordre ministeren til at forberede et rigtig godt oplæg, noget, der indholdsmæssigt er langt bedre end det her med at blande så meget madolie i tanken, og forberede noget godt til energiforligskredsen til det møde, som vi har den 17. december, for så kan det være, det også på transportområdet bliver jul.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer i gang med den her omstilling og ikke ender i sådan nogle molboløsninger med, at man forhøjer iblandingskravet og iblander madolie for at opfylde det og så tager det væk året efter. Vil ministeren tage initiativ til, at vi får lavet noget for den grøn pulje, der oprindelig var 100 mio. kr. om året?

Ministeren.

Det er faktisk ikke et spørgsmål, der har noget som helst at gøre med den behandling, vi har lige nu, men jeg tager opfordringen til mig. Jeg vil så omvendt gerne aflevere en opfordring til spørgeren om at indrette sig på, at man ikke skal bruge rådgivning i stil med »lad være med at leve op til loven, også selv om det er en lov, der kommer fra EU«, som en del af sin forhandlingsstrategi fremover, i hvert fald ikke, hvis man vil have indflydelse på, hvad jeg mener.

Hvis vi skal have en grøn omstilling i Europa, er det meget nødvendigt, at vi ikke bliver svagere i forhold til lande, der ikke lever op til deres lovgivning, men at vi bliver hårdere. Det gælder selvfølgelig også Danmark. Hvordan skal vi kunne sige til Polen, at de skal lave en hurtigere omstilling, at de skal leve op til EU's krav, og at de skal gøre det til tiden, hvis vi samtidig siger: I må meget undskylde, men vi har gået og døjet med en borgerlig regering i 4 år, og så har vi altså ikke lige nået det i Danmark, og derfor gør vi det ikke.

Det hænger jo ikke sammen, det kan man da ikke, og vi bliver da nødt til at være foregangsland også i forhold til at leve op til lovgivningen, også i de tilfælde, hvor det så fører til, at vi skal gøre nogle ting, som jeg skal være den første til at sige bestemt ikke er særlig hensigtsmæssige.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er helt korrekt, at det lovforslag, der ligger, ikke er hensigtsmæssigt. Det, som er årsagen til problemet, er jo den tidligere borgerlige regering. Og der var jo drøftelser, der ligger 60 bilag fra de der forhandlinger, der var alle mulige gode ideer om, hvad det var, man kunne elektrificere i det danske transportsystem, masser af eksempler, men der blev ikke landet nogen aftale, for de svigtede totalt. Og så har ministeren en eller anden dårlig opgave lige på tærskelen til det nye år, og det har jeg forståelse for, og jeg er meget for, at vi kommer frem til at få nogle bæredygtige løsninger på transportområdet.

Ministeren.

Jamen tak for det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.