Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. december 2019
J nr.
2019
–
1193
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. november 2019 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 5 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 5
Vil ministeren, henset til en række vandselskabers pressede økonomi i forhold til
reinvesteringer, fremskynde implementeringen af fleksible rammer og dækning af
finansieringsomkostninger (WACC), således at en model, der laves med inspiration
i kendte regler fra el-området, kan færdigudvikles på lidt over et år fra i dag?
Svar
Forsyningssekretariatet oplyser, at vandsektoren samlet set ikke mangler penge.
For eksempel ligger i dag samlet set 2,3 mia. kr. stille som henlæggelser uden til-
knyttede forpligtelser i sektoren. Hertil kommer, at alene spildevandsselskaberne
har ”luft” i rammerne på 1,7 mia. kr.
Luft er forskellen mellem tilladte indtægter og
afholdte omkostninger. Forsyningssekretariatet oplyser, at enkelte selskaber ople-
ver udfordringer, der dog på den korte bane kan løses inden for den nuværende
regulering. Forsyningssekretariatet er i dialog med disse selskaber om løsninger.
Blandt andet kan økonomisk trængte vandselskaber ansøge Forsyningssekretaria-
tet om et supplerende investeringstillæg, hvis de mangler likviditet til nødvendige
investeringer.
Nogle af tiltagene i den politiske aftale kender vi fra andre forsyningsområder, men
grundet den danske vandsektors særlige forhold kan reguleringen fra andre sekto-
rer eller lande ikke uden videre kopieres. Risikoen ved at kopiere modellen fra an-
dre sektorer eller lande kan være, at vi får indrettet rammerne forkert. Det kan
blandt andet medføre, at vandselskaberne systematisk får en utilstrækkelig finan-
sieringsramme og dermed ikke har mulighed for at finansiere deres langsigtede
investeringer. Alternativt risikeres det, at vandselskaberne systematisk overkom-
penseres for deres investeringer, dvs., at forbrugerne systematisk betaler for meget
for deres drikke- og spildevandsforsyning. Derfor er det nødvendigt med yderligere
analyse.
Jeg henviser i øvrigt til svar på spørgsmål 3 og 4.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen