Kirkeudvalget 2019-20
L 5
Offentligt
2100255_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 29. oktober 2019 (KIU, L 5
–
spørgsmål 1) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren stille ændringsforslag om, at lovforslaget revideres efter 4 år? I
benægtende fald bedes der redegøres for, hvorfor ministeren ikke finder det
relevant.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Akt nr.: 74599
Svar:
Jeg har ikke til hensigt at fremsætte ændringsforslag om, at lovforslag L 5 skal
revideres efter 4 år.
Det skyldes følgende:
1) Valgret og valgbarhed
Lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter personer, der er under værgemål med frata-
gelse af den retlige handleevne, får valgret og valgbarhed ved valg til menig-
hedsråd, ligger som nævnet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1 i
forlængelse af ændringerne i 2016 og 2018 vedrørende kommunale og regio-
nale valg og valg til Folketinget. En eventuel senere justering af reglerne om
denne gruppes valgret og valgbarhed til menighedsråd bør derfor ske i sam-
menhæng med evt. lignende ændringer for de øvrige valg.
Som bekendt afholdes der ordinært valg til menighedsråd hvert 4. år. Det vil
betyde, at en eventuel revision af lovforslaget efter 4 år kun vil have baggrund i
ét valg, nemlig det der afholdes i efteråret 2020. En mindre gruppe menigheds-
råd vil vælge at have en 2 årig funktionsperiode og vil derfor have valg både i
2020 og 2022.
En revision om 4 år vil derfor efter min vurdering ikke hvile på et tilstrækkeligt
solidt erfaringsgrundlag, idet der kun har været afholdt et ordinært valg til
samtlige menighedsråd på det tidspunkt.
2) Valglister og valgkort
Med lov nr. 312 af 25. april 2018 om ændring af lov om valg til menighedsråd
(orienteringsmøde, valgforsamling og mulighed for afstemningsvalg m.v.) blev
der indført en ny valgform, som indebærer, at valgforsamling fra og med de or-
dinære valg i 2020 vil være hovedreglen. Til brug for kontrol af valgret på valg-
forsamlingen vil der være behov for valglister til samtlige menighedsråds-
kredse, og som i dag vil der være behov for valglister og tilhørende valgkort i
de tilfælde, hvor der udløses afstemningsvalg i menighedsrådskredsen.
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 5. november 2019
 L 5 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om, at lovforslaget revideres efter 4 år, til kirkeministeren
2100255_0002.png
Som omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.-2.2.3. til det nu forelig-
gende lovforslag (L 5) vil det fremover ikke være muligt at anvende det valgsy-
stem, der anvendes ved folketings- og kommunalvalg m.v. ved valg til menig-
hedsråd. Det vil derfor fremover være Kirkeministeriet (Folkekirkens It), der
udvikler og driver systemet til dannelse af valglister og valgkort ved valg til
menighedsråd. Det betyder, at kommunerne ved de lokale folkeregistre frem-
over ikke deltager i processen med udarbejdelse af valglister og valgkort ved
valg til menighedsråd. Det vil derfor fremover ikke være relevant, at valglister
og valgkort efter valget sendes retur til folkeregisteret med henblik på makule-
ring.
Beslutningen om, at Kirkeministeriet (Folkekirkens It) selv udvikler og driver
et system til dannelse af valglister og valgkort, er ikke en følge af det aktuelle
lovforslag, men er truffet inden for den allerede gældende lovgivning om valg
til menighedsråd, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3 sammen-
hold med afsnit 2.2.2.
En eventuel revision af lovforslagets § 1, nr. 3, om menighedsrådets ansvar for
at makulere valglister, valgkort og øvrigt valgmateriale efter valget vil derfor
ikke ændre på, at valg til menighedsråd ikke længere afvikles med brug af det
valgsystem, der anvendes ved folketings- og kommunalvalg m.v., og at kommu-
nerne ved de lokale folkeregistre fremover ikke deltager i processen med udar-
bejde og af valglister og valgkort.
Akt nr.: 74599
Side 2
Benny Engelbrecht
/ Martin Martensen-Larsen