L 48 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love.

(Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Bortfaldet

Spørgsmål 34

Spørger forstår skatteministerens svar på spørgsmål 25 således, at det ministeren har gjort for at sikre, at lovforslagets CFC-regler ikke vil være et brud på EU-retten, primært er at konstatere, at lovforslaget overordnet viderefører samme model for CFC-beskatning, som blev indført med lov nr. 540 af 6. juni 2007. Der blev imidlertid også i høringssvar vedrørende lovforslaget til lov nr. 540 af 6. juni 2007 rejst spørgsmål om, at reglerne kunne være i strid med EU-retten, jf. eksempelvis Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: ”En stor del af de foreslåede regler forekommer at kunne være i strid med EU-retten. Der er grund til at understrege, at det ikke er tilstrækkeligt at lægge vægt på EU-retten, når eksisterende regler underkendes af EF-domstolen. Det samme bør gøre sig gældende ved udformningen af nye regler. Det kan næppe være hensigten, at det er virksomhederne, der skal bære risikoen ved regler, som er uforenelige med EU-retten, men som det tager år at få underkendt pga. processystemet mv.” De gældende mere målrettede CFC-regler, som blev indført med lov nr. 540 af 6. juni 2007, har ikke væsentlig betydning i praksis for danske virksomheder, og der har derfor ikke været anledning til juridisk at efterprøve forholdet til EU-retten eksempelvis ved domstolene. Som det fremgår af høringssvar til det aktuelle lovforslag, vil CFC-reglerne i den foreslåede form få stor praktisk betydning for danske virksomheder, og det er derfor nu endnu mere relevant end tidligere at være sikker på, at reglerne ikke kan være i strid med EU-retten. På den baggrund bedes ministeren garantere, at de foreslåede CFC-regler ikke vil være i strid med EU-retten og redegøre for, hvad der er gjort for at sikre dette.
Dato: 12-12-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne: selskabsskatter

Endeligt svar

Dokumentdato: 27-01-2020
Modtaget: 27-01-2020
Omdelt: 27-01-2020

L 48 - svar på spm. 34 om at garantere, at de foreslåede CFC-regler ikke vil være i strid med EU-retten, fra skatteministeren

SAU L 48 - svar på spm. 34 (pdf-version)
Html-version
SAU L 48 - svar på spm. 38 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 12-12-2019
Modtaget: 12-12-2019
Omdelt: 12-12-2019

Spm. om at garantere, at de foreslåede CFC-regler ikke vil være i strid med EU-retten, til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version