L 48 - 2019-20 - Bilag 31: Henvendelse af 19/2-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af singulære ordninger m.v. i økonomisk trængte datterselskaber

Skatteudvalget 2019-20
L 48 Bilag 31
Offentligt

19. februar 2020

Til Skatteministeren

c.c. Folketingets Skatteudvalg

L48

–

CFC beskatning af "singulære" ordninger m.v. i økonomiske trængte datterselskaber

Kan ministeren bekræfte, at skatteomgåelsesdirektivet ikke foreskriver, at CFC indkomsten

(mobilindkomst) som udformet efter de danske CFC regler også skal omfatte gevinst på

gæld, jf. skatteomgåelsesdirektivets artikel 7, nr. 2, a), i):

"renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver"?

Det forekommer uendelig langt fra formålet med CFC reglerne, at eksempelvis skattepligtige

gældsnedsættelser ved "singulære" ordninger i økonomisk trængte datterselskaber skal ud-

gøre CFC indkomst, og som dermed kan udløse CFC beskatning med deraf følgende komplek-

sitet, compliance forpligtigelser og dokumentationskrav.

Som eksempel kan nævnes et udenlandsk datterselskab i økonomiske vanskeligheder, hvor

eksterne kreditorer for op til 70% af den usikrede gæld er gået med til en delvis gældsned-

sættelse, mod at moderselskabet indskyder ny egenkapital, men hvor to kreditorer med ek-

sempelvis hver 15% af den usikrede gæld ikke ønsker at deltage i ordningen. En sådan ord-

ning vil efter dansk skattepraksis være skattepligtig, da de ikke deltagende kreditorer ikke

anses for småkrav jf. bl.a. SKM2007.677, og hvor gældsnedsættelsen derfor vil udgøre CFC

indkomst og således kan betyde CFC beskatning, hvis CFC indkomsten udgør mere 1/3 af den

skattepligtige indkomst. Samme ordning vil efter udenlandske regler evt. være skattefri men

i stedet medføre underskudsbegrænsning på samme måde, som hvis ordningen efter danske

skatteregler havde været en samlet ordning.

Der påhviler i alle tilfælde det danske moderselskab en tung administrativ byrde, compliance

forpligtigelser og dokumentationskrav i forhold til opgørelse af skattemæssige indgangsvær-

dier, opgørelse af CFC indkomsten og den samlede skattepligtige indkomst opgjort efter dan-

ske skatteregler herunder fremførte underskud fra tidligere år. Oveni kan der komme en

overbeskatning som følge af forskellighed mellem danske og udenlandske skatteregler her-

under, hvis ordningen er skattepligtig efter danske regler men i stedet medfører underskuds-

begrænsning efter udenlandske regler, og/eller moderselskabet ikke kan dokumentere

gamle fremførte udenlandske underskud opgjort efter danske skatteregler.

Samme skattestilling gælder, hvis moderselskabet i stedet overtager datterselskabets bank-

lån m.v. til under kurs 100 som led i en kreditorordning, jf. den nye bestemmelse i KGL § 6,

stk. 2.

L 48 - 2019-20 - Bilag 31: Henvendelse af 19/2-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af singulære ordninger m.v. i økonomisk trængte datterselskaber

19. februar 2020

Er det ministerens opfattelse, at det er fair, at skattepligtige gældsnedsættelser ved "singu-

lære" ordninger i økonomisk trængte datterselskaber skal sidestilles med mobilindkomst og

udgøre CFC indkomst, eller er det ministerens opfattelse, at eksemplet er helt ude af trit

med virkeligheden, og således hverken i større eller mindre grad vil forekomme i praksis?

Efter undertegnedes opfattelse vil det anførte eksempel med anslået 13-14.000 udenlandske

datterselskaber, og hvor man fjerner aktivtesten uden samtidig at indføre en substanstest,

før eller siden blive den kedelige virkelighed for et dansk moderselskab, der uforvarende ikke

har tænkt på, at værnsregler, der skal sikre mod at mobilindkomst flyttes til lavskattelande,

også kan ramme kreditorordninger i økonomisk trængte datterselskaber.

Med venlig hilsen

Peter Rose Bjare

Partner