4. februar 2020
Til Skatteministeren
c.c. Folketingets Skatteudvalg
L48
–
Teknisk spørgsmål om valuta og opgørelsen af CFC indkomsten
I artikel om "Fremmed valutaspørgsmål i international beskatning
–
IFA-kongressen 2009"
bragt i SU 2009,302 redegør forfatteren Preben Underbjerg Poulsen, Skatteministeriet for
behandlingen af fremmed valutaspørgsmål i skatteretten.
Under afsnittet "Skattemæssigt årsregnskab i danske kroner" skriver forfatteren:
"Kravet om omregning af regnskabets enkelte poster og ikke kun det samlede resultat gælder
også, hvis det er regnskabet for et udenlandsk fast driftssted eller en udenlandsk fast ejen-
dom, der er udarbejdet i fremmed valuta, idet dog bemærkes, at der kun sker beskatning
heraf, hvis der er valgt international sambeskatning, eller hvis indkomsten er omfattet af
CFC-reglerne
–
eller i de mere specielle tilfælde, hvor Danmark i henhold til en dobbeltbeskat-
ningsaftale eller anden international aftale er tillagt beskatningsretten. Ligeledes gælder kra-
vet, hvis indkomsten i et udenlandsk datterselskab skal medregnes i det danske modersel-
skabs skattepligtige indkomst efter CFC-reglerne. Indkomst fra driftsstedet, den faste ejen-
dom og datterselskabet vil i disse tilfælde være omfattet af moderselskabets/hovedsædets
valg af valuta for det skattemæssige årsregnskab."
[min understregning]
Er ministeren enig med forfatteren i, at der til brug for opgørelsen af CFC indkomsten og den
skattepligtige indkomst for et udenlandsk datterselskab eller et fast driftssted eksempelvis i
Sverige skal ske en omregning af regnskabets/selvangivelsens enkelte poster fra SEK til DKK
herunder fordringer og gæld, eller kan CFC indkomsten og den skattepligtige indkomst opgø-
res i SEK og herefter omregnes til DKK ved anvendelse af en gennemsnitskurs?
Spørgsmålet har væsentlig betydning, da der ikke for fordringer og gæld i SEK vil opstå valuta-
kursgevinster/tab herunder CFC indkomst, hvis hele den skattepligtige indkomst kan opgøres
i SEK og først herefter omregnes til DKK ved anvendelse af en gennemsnitskurs.
Hvis alle poster i regnskabet/selvangivelsen derimod skal omregnes fra SEK til DKK kan der
opstå tekniske valutakursgevinster på balanceposter i SEK, der kan medføre CFC beskatning,
og hvor der ikke vil være en modsvarende svensk skat at få kredit for, da valutakursgevinsterne
ikke vil optræde i den svenske selvangivelse, der aflægges i SEK.
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Partner