Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. november 2019
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 46 stillet af udvalget den 14. november
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål 5:
Kan ministeren oplyse, hvad der, ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sens tilgang til §122 i lov om betalinger, er en rimelig avance, så danske og
udenlandske virksomheder kan vurdere, om man skal satse på at udvikle
betalingsløsninger i Danmark eller i andre dele af EU, hvor man ikke har
national særregulering i tillæg til EU-retten?
Svar:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens har i sit tilsyn med betalingslovens §
122 hidtil været meget tilbageholdende med at fastsætte konkrete maksi-
male gebyrsatser og dermed vurdere, hvad der udgør en rimelig avance.
Denne tilbageholdenhed over for at påbyde et specifikt prisniveau hænger
sammen med, at det ville være et mere indgribende påbud end et påbud om
alene at nedsætte priserne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hidtidige praksis ligger i forlængelse
af ordlyden af § 122, der netop omhandler
urimelige
priser og avancer. Det
følger således af forarbejderne til betalingsloven, at en overtrædelse af §
122 er betinget af en væsentlig sandsynliggørelse af, at der er fastsat priser
som:
1. ”ligger over priser i andre lande med en effektiv betalingsformid-
ling” eller
2. priser, ”der ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne” eller
3. priser, ”der medfører en overnormal indtjening, det vil sige en for-
rentning af investeringer i det pågældende forretningsområde, der
overstiger forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence”
I forlængelse heraf følger det videre af forarbejderne til loven, at der ved
urimelige priser og avancer forstås ”priser
og avancer, der er højere, end
det ville være tilfældet under virksom konkurrence. Afgørelsen heraf må
ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk