Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 45
Offentligt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/13230
Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Forslag til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere
L 45
Til § 3
1)
Som
stk. 2
indsættes:
»Der udbetales endvidere et midlertidigt børnetilskud på 550 kr. (2019-niveau) til ægtefæller, der forsørger
eget barn under 15 år i hjemmet, og hvor parret får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 26,
stk. 5 eller 6, i lov om aktiv socialpolitik«.
[Midlertidigt børnetilskud til ægtefæller, hvor en eller begge ikke opfylder betingelsen om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1 og 2, i lov om aktiv
socialpolitik, og derfor alene får beregnet hjælp til den ene ægtefælle efter § 26, stk. 5 eller 6 i lov om aktiv
socialpolitik]
Til § 6
2)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk.
3.For
personer omfattet af § 3, stk. 2, kan der dog ud over beløbet efter stk. 1 udbetales midlertidigt
børnetilskud op til et grænsebeløb på 10.960 kr. (2019-niveau) månedligt. Det maksimale beløb efter 1. pkt.
fordeles ligeligt mellem særbørn og fælles børn.«.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
[Den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud for ægtefæller omfattet af ændringsforslaget til § 3
udgøres af den enkeltes persons evt. nedsættelse af hjælp under kontanthjælpsloftet og derudover et
grænsebeløb. Beløbet deles ligeligt mellem særbørn og fælles børn]
Til § 10
3)
I
1. pkt.
indsættes efter »ydelsessatsen« ordene: », beregningen efter § 26, stk. 5 eller 6, i lov om aktiv
socialpolitik«
[Konsekvensændring af ændringsforslaget til § 3]
L 45 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ændringsforslag, der sikrer, at der ydes midlertidigt børnetilskud samt et supplerende tillæg til ægtepar med børn, hvor den ene eller begge forældre er omfattet af 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
Til § 11
4)
I
stk. 2, 1. pkt.
indsættes efter »ydelsessats« ordene: », beregningen efter § 26, stk. 5 eller 6, i lov om aktiv
socialpolitik«
[Konsekvensændring af ændringsforslaget til § 3]
Til § 17
5)
I
1. pkt.
indsættes efter »stk. 2« ordene: »og 3«
[Konsekvensændring af ændringsforslaget til § 6]
6)
I
2. pkt.
indsættes efter »stk. 2« ordene: »og 3«
[Konsekvensændring af ændringsforslaget til § 6]
Til § 19
7)
Som
stk. 5
indsættes:
»Stk.
5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3, stk. 2 og § 6, stk. 3. Stk. 3
finder således ikke anvendelse for personer omfattet af § 3, stk. 2.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at ægtefæller, hvor en eller begge ikke opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, og derfor
alene får beregnet hjælp til den ene ægtefælle efter § 26, stk. 5 eller 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have
ret til et midlertidigt børnetilskud på 550 kr. (2019-niveau) månedligt pr. barn.
Til nr. 2
Det foreslås, at den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud for ægtefæller omfattet af
ændringsforslaget til § 3 udgøres af den enkeltes persons evt. nedsættelse af hjælp under kontanthjælpsloftet
og derudover et grænsebeløb på 10.960 kr. svarende til kontanthjælpssatsen for forsørgere fyldt 30 år efter
skat med en gennemsnitlig skattesats på 37,75 og personfradrag på 3.850 kr. Beløbet deles ligeligt mellem
særbørn og fælles børn.
Til nr. 3
Den foreslåede lovs § 10 foreskriver, hvilke ændringer for tidligere tidsrum Udbetaling Danmark ikke skal
regulere for ved udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum.
L 45 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ændringsforslag, der sikrer, at der ydes midlertidigt børnetilskud samt et supplerende tillæg til ægtepar med børn, hvor den ene eller begge forældre er omfattet af 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning til beregningen efter § 26, stk. 5 eller 6, i lov om aktiv
socialpolitik som følge af ændringsforslaget til § 3.
Til nr. 4
Den foreslåede lovs § 11 foreskriver, hvilke oplysninger Udbetaling Danmark behandler til brug for
administrationen af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.
Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning til beregningen efter § 26, stk. 5 eller 6, i lov om aktiv
socialpolitik som følge af ændringsforslaget til § 3.
Til nr. 5 og 6
Den foreslåede lovs § 17 foreskriver, hvorledes beløbene i loven satsreguleres.
Det foreslås derfor, at der indsættes henvisninger til grænsebeløbet i det i ændringsforslaget foreslåede § 6,
stk. 3.
Til nr. 7
Den foreslåede lovs § 19 foreskriver blandt andet, at loven træder i kraft den 1. januar 2020 med virkning for
perioden 1. august 2019 til den 30. juni 2021, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for
perioden 1. august 2019 til 30. november 2019 udbetales i januar 2020, og at midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere for december 2019 udbetales i februar 2020.
Da det ikke er muligt pr. 1. januar 2020 at understøtte administrationen af midlertidigt børnetilskud til
persongruppen, der med ændringsforslaget til § 3, omfattes af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse
forsørgere, forslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at sætte den foreslåede ændring i kraft.
Ikrafttrædelsen vil således afhænge af, hvornår Udbetaling Danmark vil kunne understøtte administrationen
af det midlertidige børnetilskud til den foreslåede persongruppe. Persongruppen vil på dette tidspunkt kunne
få udbetalt midlertidigt børnetilskud med virkning fra 1. august 2019.
De økonomiske konsekvenser skønnes med betydelig usikkerhed at indeholde en direkte årlig udgift til
ydelsen på i størrelsesordenen 11 mio. kr. efter tilbageløb. Hertil kommer merudgifter som følge af en
negativ beskæftigelseseffekt på skønsmæssigt 4 mio. kr. årligt, svarende til 25 fuldtidspersoner. Den samlede
udgift efter tilbageløb og adfærd skønnes derfor at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt.
Dertil kommer administrative omkostninger til udvikling og drift til it-understøttelse, som vurderes at være
betydelige. Det er ikke muligt for nuværende at vurdere omfanget af disse omkostninger.