L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 45 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 45

Folketinget 2019-20

Fremsat den 6. november 2019 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

Den berettigede personkreds

§ 1.

Der udbetales et månedligt børnetilskud på 600 kr.

(2019-niveau) til personer, der er enlige og forsørger eget

barn under 15 år i hjemmet, når den pågældende modtager

boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig

støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller

ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov

om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende modtager

1) uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i

lov om aktiv socialpolitik,

2) uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i

lov om aktiv socialpolitik,

3) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv

socialpolitik,

4) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv

socialpolitik eller

5) kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 2.

Der udbetales et månedligt børnetilskud på 700 kr.

(2019-niveau) til personer, der forsørger eget barn under 15

år i hjemmet, og som modtager enten

1) selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-

ydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,

2) nedsat uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 26,

stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller

3) uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov

om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af §§ 1 el-

ler 3, når den pågældende modtager boligstøtte efter

lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter §

34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelser-

ne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om

aktiv socialpolitik.

§ 3.

Der udbetales et månedligt børnetilskud på 550 kr.

(2019-niveau) til personer, der forsørger eget barn under 15

år i hjemmet, og som anses for gifte eller samlevende efter §

25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, når den

pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel bo-

ligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpo-

litik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1

og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågæl-

dende modtager

1) uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i

lov om aktiv socialpolitik,

2) uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i

lov om aktiv socialpolitik,

3) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv

socialpolitik,

4) uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv

socialpolitik eller

5) kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere

§ 4.

Der udbetales ét supplerende tillæg på et månedligt

beløb på 650 kr. (2019-niveau) til enlige forsørgere, der er

omfattet af § 1 eller § 2, uanset antallet af børn.

Stk. 2.

Som enlig forsørger anses en person, der indplace-

res som enlig forsørger under de øvre grænser for den sam-

lede hjælp i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere

anses en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov

om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger.

Stk. 3.

Der kan maksimalt udbetales et tilskud efter §§ 1-3

pr. barn, uanset om forsørgeren er enlig eller anses for gift

eller samlevende efter § 22, stk. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og

10, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4.

Når forældre, der anses for gifte eller samlevende

efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, og har fælles folkeregister-

adresse og fælles børn, modtager forskellige ydelser efter §§

23-25 i lov om aktiv socialpolitik og dermed er omfattet af

henholdsvis § 2, nr. 3 og § 3, har forældrene ret til det mid-

lertidige børnetilskud pr. fælles barn efter § 2.

Stk. 5.

Når kun en af forældrene i forældrepar, der anses

for gifte eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, og

har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, har fået ydel-

sen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om indivi-

duel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv

BE008087

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/13230

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

socialpolitik nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov

om aktiv socialpolitik, har denne af forældrene ret til det

midlertidige børnetilskud pr. fælles barn på baggrund af sin

egen ydelse. Tilsvarende gælder en forælder i et forældre-

par, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse, jf. § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv social-

politik, uden at den anden forælder i forældreparret modta-

ger hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Betingelser for ret til det midlertidige børnetilskud og tillæg

til enlige forsørgere

§ 5.

Det er en betingelse for at modtage det midlertidige

børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter §§ 1-4, at

personen er omfattet af § 25 b, stk. 1-5. Dette gælder dog ik-

ke modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse efter § 22, der ikke er omfattet af de øvre

grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om

aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

Retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til

enlige forsørgere er tillige betinget af,

1) at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over

for barnet,

2) at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse,

3) at barnet ikke er fyldt 15 år.

Stk. 3.

Betingelserne for at modtage midlertidigt børnetil-

skud efter §§ 1-3 og tillæg til enlige forsørgere efter § 4 skal

være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte

udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enli-

ge forsørgere vedrører.

Maksimal udbetaling af det midlertidige børnetilskud og

tillæg til enlige forsørgere

§ 6.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige for-

sørgere kan sammenlagt ikke overstige det beløb, hvormed

ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om in-

dividuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om ak-

tiv socialpolitik til den enkelte person er nedsat efter § 25 c,

stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk.

Stk. 2.

For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse eller overgangsydelse kan der dog ud over beløbet ef-

ter stk. 1 udbetales midlertidigt børnetilskud og eventuelt til-

læg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på

1) 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig, der

modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv

socialpolitik, og

2) 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for gifte og samle-

vende, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i

lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3.

For en forælder, der anses for gift eller samlevende

efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov

om aktiv socialpolitik, og har forsørgelsespligt over for både

særbørn og fælles børn, som personen har fælles folkeregi-

steradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb

efter stk. 1 og 2 først på det midlertidige børnetilskud til per-

sonens særbørn og derefter til fælles børn.

Stk. 4.

For forældre, der anses for gifte eller samlevende

efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov

om aktiv socialpolitik, og har fælles folkeregisteradresse og

fælles børn, sammenlægges forældrenes beløb efter stk. 1 og

2 ved opgørelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt

børnetilskud til fælles børn.

Udbetaling og administration

§ 7.

Udbetaling Danmark udbetaler uden ansøgning det

midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter

denne lov til personer, der er berettiget, efter §§ 1-3, 4 og 5.

Der kan dog efter ansøgning træffes afgørelse om, hvorvidt

en person er omfattet af den berettigede personkreds for

midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selv-

om personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling

Danmark. Ansøgning skal være modtaget hos Udbetaling

Danmark senest 31. august 2021.

Stk. 2.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere udbetales månedsvis i starten af den anden måned

efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlerti-

dige børnetilskud vedrører. For personer omfattet af § 25 b,

stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik udbetales det midlertidi-

ge børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere dog tidligst,

når Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for ned-

sættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf.

stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 8.

Har forældrene fælles folkeregisteradresse, og opfyl-

der begge forældre betingelserne for at få udbetalt det mid-

lertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetil-

skud til den registrerede moder. Er forældre med fælles fol-

keregisteradresse af samme køn, og opfylder begge forældre

betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud,

udbetales det midlertidige børnetilskud til den forælder, der

efter parrets oplysning til Udbetaling Danmark skal modtage

det midlertidige børnetilskud.

Stk. 2.

Har forældrene fælles folkeregisteradresse, og op-

fylder kun den ene af forældrene betingelserne for at få ud-

betalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlerti-

dige børnetilskud til denne forælder.

§ 9.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige for-

sørgere er skattefrit.

Stk. 2.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere indgår ikke i tildelingen af, beregningen af eller

medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomst-

afhængige offentlige ydelser. Tilsvarende gælder midlerti-

digt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, som efterbe-

tales som følge af afgørelse eller dom.

§ 10.

Sker der senere ændringer i bopælsforholdene, ydel-

sessatsen eller ændringer i beregningen for nedsættelsen af

den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov

om aktiv socialpolitik, for en modtager af midlertidigt bør-

netilskud og tillæg til enlige forsørgere for et tidligere tids-

rum, skal Udbetaling Danmark ikke regulere det midlertidi-

ge børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tidsrum. 1. pkt. gælder dog ikke, når der er tale om myndig-

hedsfejl, og modtageren skal have efterbetalt et beløb.

§ 11.

Til brug for administration af det midlertidige bør-

netilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder udsøgning

af den berettigede personkreds, jf. §§ 1-3, 5 og 8, og udbeta-

ling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige for-

sørgere til den berettigede personkreds uden ansøgning, skal

Udbetaling Danmark behandle, herunder indsamle og sam-

køre, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer,

der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter

§§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysnin-

ger om ydelsestype og ydelsessats, navn, personnummer og

adresse på ydelsesmodtagerne. Der vil desuden blive be-

handlet oplysninger om ydelsesmodtagernes familierelatio-

ner, jf. §§ 1-3, 5 og 8, samt navn, personnummer, alder og

adresse på ydelsesmodtagernes eventuelle børn.

Stk. 3.

Udbetaling Danmark indsamler de oplysninger, der

behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra kommunerne og Det

Centrale Personregister.

§ 12.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om administrationen af midlertidigt børnetilskud og tillæg

til enlige forsørgere, herunder om beregning af midlertidigt

børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, samt om forde-

ling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørge-

re mellem børnene inden for forældrenes maksimale udbeta-

ling.

Tilbagebetaling m.v.

§ 13.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere skal kræves tilbagebetalt, når en person mod bed-

re vidende uberettiget har modtaget det midlertidige børne-

tilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere.

Stk. 2.

Når en kommune træffer afgørelse efter § 91, stk.

1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om tilbagebetaling af

forsørgelsesydelser ydet efter lov om aktiv socialpolitik til

en modtager af det midlertidige børnetilskud og eventuelt

tillæg til enlige forsørgere, kræver Udbetaling Danmark det

midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige for-

sørgere for samme tidsrum tilbagebetalt. Når en kommune

træffer afgørelse, skal kommunen oplyse dette til Udbetaling

Danmark. Udbetaling Danmark skal lægge kommunens af-

gørelse til grund.

Stk. 3.

Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3

år efter, at udbetaling af det midlertidige børnetilskud og

eventuelt tillæg til enlige forsørgere til personen er ophørt,

uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemfø-

re kravet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler efter

forhandling med skatteministeren for Udbetaling Danmarks

opkrævning af tilbagebetalingskravet. Der kan fastsættes

regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder om at en

betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav ude-

bliver med tilbagebetaling af det midlertidige børnetilskud

og tillæg til enlige forsørgere.

§ 14.

Krav på det midlertidige børnetilskud og tillæg til

enlige forsørgere kan ikke overdrages og kan ikke gøres til

genstand for retsforfølgning.

Stk. 2.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere kan ikke anvendes til modregning af eventuelle

private eller offentlige krav.

§ 15.

Udbetaling Danmark videregiver oplysninger om

det beregnede midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere samt en række variable, der danner baggrund for

denne beregning, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering til brug for analyse og statistik.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om indberetning og anvendelse af oplysningerne.

Finansiering

§ 16.

Staten afholder udgifterne til det midlertidige børne-

tilskud og tillæg til enlige forsørgere efter denne lov.

Stk. 2.

Staten afholder udgifter til administrationen gen-

nem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om

Udbetaling Danmark.

Regulering

§ 17.

De beløb, der er nævnt i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6,

stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. til-

lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov

om en satsreguleringsprocent. Ved den årlige regulering af

beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, fradrages regule-

ringen for det pågældende finansår en procentsats. For fi-

nansårene 2019-2021 udgør procentsatsen 0,75. Beskæfti-

gelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede be-

løb. Der afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Klageadgang

§ 18.

Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan

indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kla-

gen behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelse m.v.

§ 19.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

§§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den

1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.

Stk. 3.

Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsør-

gere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med

den 30. november 2019 udbetales i januar 2020. Mens mid-

lertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for de-

cember 2019 udbetales i februar 2020.

Stk. 4.

I perioden fra og med den 1. august 2019 til og

med den 31. december 2019 finder denne lovs § 2, nr. 1, § 4,

stk. 2, § 4, stk. 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 11 tilsvarende

anvendelse for modtagere af integrationsydelse.

Ændringer i anden lovgivning

§ 20.

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse

nr. 49 af 16. januar 2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 337

af 2. april 2019 og § 12 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foreta-

ges følgende ændring:

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 1, stk. 1,

indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:

»17) Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørge-

re.«

§ 21.

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov

nr. 1000 af 30. august 2015, § 6 i lov nr. 174 af 27. februar

2019 og senest ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 22, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»De personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i inte-

grationsloven samt omfattet af selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer modtager over-

gangsydelse.«

§ 22, stk. 2,

ændres »Integrationsydelsen« til: »Selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse«.

§ 22, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »integrationsydelsen« til:

»selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydel-

sen«.

§ 26, stk. 2,

ændres »integrationsydelsesmodtageren« til:

»selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller

overgangsydelsesmodtageren«.

§ 43, stk. 1,

ændres to steder »integrationsydelse« til:

»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydel-

se«.

§ 22.

I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af ud-

lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og for-

skellige andre love (Videre adgang til inddragelse af op-

holdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familie-

sammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejse-

forbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og mel-

depligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), som ændret

ved § 29 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende æn-

dring:

§ 6, nr. 11-20

25,

ophæves.

Territorial gyldighed

§ 23.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2. 2.

2.2.1.

2.2.2.

3.1.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

4.1.

4.2.

4.3.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Midlertidigt børnetilskud til forsørgere, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse eller er berørt af loftet over den samlede hjælp.

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Midlertidigt børnetilskud

Udbetaling og administration

Ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsør-

gere

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

National særregel for behandling af personoplysninger

Oplysningspligt

Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser af det midlertidigt børnetilskud

Økonomiske konsekvenser af ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og

overgangsydelse til forsørgere

Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

børnetilskud ydes, indtil ydelseskommissionen har fremlagt

sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft

forventeligt medio 2021".

Indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen

har betydning for børnefamiliernes økonomiske situation.

Det kan have store konsekvenser for børn at vokse op i fat-

tigdom, og det kan betyde, at børnene senere i deres liv får

sociale udfordringer som f.eks. lavere uddannelse og øget

ledighed.

Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om, at børn

i Danmark skal vokse op under ordentlige forhold med mu-

lighed for at være en aktiv del af fællesskabet uanset bag-

grund og forældrenes situation.

Regeringen og de øvrige partier bag aftalen vil skabe bed-

re forhold for børn, så de får bedre muligheder senere i livet

og kan blive en del af det danske samfund.

Regeringen indfører derfor et nyt skattefrit midlertidigt

børnetilskud til forældre, som er berørt af kontanthjælpslof-

tet og/eller modtager integrationsydelse. Det midlertidige

børnetilskud vil skulle ydes til forældre med børn i alderen

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, So-

cialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev den 3. september

2019 enige om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud og

annullere reduktionen af integrationsydelsen for forsørgere

pr. 1. januar 2020.

Aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud har baggrund i

den politiske forståelse ”Retfærdig retning for Danmark”

mellem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti og Enhedslisten fra den 25. juni 2019, hvoraf det frem-

går, at regeringen vil bekæmpe børnefattigdom. Børnetil-

skuddet skal på kort sigt være med til at afhjælpe problemer-

ne med børnefattigdom, indtil en ydelseskommission har

fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i

kraft.

I henhold til den indgåede politiske aftale er aftalepartier-

ne enige om, ”at børnetilskuddet skal træde i kraft hurtigst

muligt, når der er etableret den nødvendige it-understøttelse.

Det forventes, at tilskuddet træder i kraft 1. januar 2020 med

tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019. Det midlertidige

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

0-14 år og vil skulle sikre familierne bedre økonomiske vil-

kår og bedre mulighed for at være en del af fællesskabet.

Det månedlige midlertidige børnetilskud vil udgøre 700

kr. pr. barn af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser – det

vil sige integrationsydelsesmodtagere og uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere, 600 kr. pr. barn af enlige, og

550 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Tilskuddet

vil blive givet til børn i alderen 0-14 år. Derudover skal enli-

ge forsørgere have et supplerende tilskud på 650 kr. måned-

ligt. Der vil dog være et loft for midlertidigt børnetilskud og

tillæg til enlige forsørgere, idet det maksimale børnetilskud

ikke skal kunne overstige det beløb, som den enkelte børne-

familie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som

følge af indførelsen af integrationsydelsen.

Sigtet med tilskuddet er, at det bliver mest til gavn for de

børnefamilier, som får de laveste ydelser og har mistet mest

som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrati-

onsydelsen. Tilskuddet skønnes at hjælpe ca. 14.300 børne-

familier og ca. 27.900 børn.

Ud over indførelsen af det midlertidige børnetilskud vil

den vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere

pr. 1. januar 2020 blive annulleret, hvilket også er indeholdt

i den afsatte finansiering

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmønt-

ning af aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud, herunder

også den del af aftalen, der omhandler annullering af den

vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere pr.

1. januar 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Midlertidigt børnetilskud til forsørgere, der modtager

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

eller er berørt af loftet over den samlede hjælp.

2.1.1. Gældende ret

Loftet over den samlede hjælp – kontanthjælpsloftet –

blev indført med Folketingets vedtagelse af lov nr. 296 af

22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov

om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige

andre love (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til ud-

dannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.). Kontant-

hjælpsloftet betyder, at der er en øvre grænse for, hvor me-

get den enkelte kan modtage i alt af integrationsydelse, ud-

dannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv social-

politik, særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og

boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Loven trådte i

kraft den 1. april 2016, og reglerne om kontanthjælpsloftet

fik virkning fra den 1. oktober 2016.

Ingen personer kan få den samlede ydelse reduceret med

mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Således

sker der ikke en nedsættelse af selve integrationsydelsen,

uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter lov om aktiv

socialpolitik, og de børnerelaterede ydelser nedsættes heller

ikke. For personer, der har en vis beskæftigelse, begrænses

loftets virkning, så ydelserne omfattet af loftet fortsat kan

modtages helt uden nedsættelse eller med en mindre nedsæt-

telse.

Bestemmelserne om de øvre grænser for den samlede

hjælp, beregningen af nedsættelsen af hjælpen samt opgave-

fordelingen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark,

fremgår af §§ 25 b-e, § 34 og § 98 i lov om aktiv socialpoli-

tik og § 42 a i lov om individuel boligstøtte.

Alle personer, som modtager integrationsydelse, uddan-

nelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpoli-

tik, er som udgangspunkt omfattet af et individuelt loft for,

hvor meget den samlede hjælp højst må udgøre pr. måned.

Der er 29 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af

den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af

hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende,

og af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn,

og i givet fald også antallet af børn. Ved loftsindplaceringen

af personer på en af loftsstørrelserne sondres der grundlæg-

gende mellem personer, der har forsørgelsespligt over for

børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for

børn.

For forsørgere fyldt 30 år, der modtager kontanthjælp, er

det alene en betingelse for at modtage forsørgersats, at per-

sonen har forsørgelsespligt over for et barn. For andre for-

sørgere i kontanthjælpssystemet er det som udgangspunkt en

betingelse for at modtage forsørgersats, at personen forsør-

ger eget barn i hjemmet. Dette gælder dog ikke for personer,

der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnostice-

ret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psy-

kotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaf-

fektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose

og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinety-

pe, og har forsørgelsespligt over for børn, jf. § 23, stk. 2, nr.

4, og § 25, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Såfremt

en person under 30 år med en dokumenteret bidragspligt

over for børn har et samlet ydelsesbeløb svarende til forsør-

gersatsen for kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, vil

personen være omfattet af lofterne for forsørgere i § 25 b,

stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det er således selve for-

sørgelsespligten, der er afgørende for indplacering på forsør-

gerlofterne og ikke, hvor barnet har bopæl.

Loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende er lavere

end for enlige, idet ægtefæller og samlevende har nogle øko-

nomiske fordele ved den fælles husførelse og fordelingen af

udgifterne i hjemmet mellem to personer.

Forud for indplaceringen på den individuelle loftsstørrelse

for kontanthjælpsloftet træffer kommunen efter § 25 b, stk.

9, i lov om aktiv socialpolitik, afgørelse om, hvorvidt perso-

ner i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for enlige el-

ler samlevende. Afgørelse træffes ud fra de samme vurde-

ringsprincipper, som Udbetaling Danmark anvender i for-

bindelse med afgørelser om at betragte en person som sam-

levende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige.

Personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, an-

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ses som enlige i relation til indplacering på kontanthjælps-

loftet, ligesom personer, der af kommunen er placeret på

satsen for ikke-enlige forsørgere på integrationsydelse, ud-

dannelseshjælp og kontanthjælp for personer under 30 år, el-

ler som får hjælpen beregnet efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv

socialpolitik, anses for samlevende i relation til indplacering

på loftet. Der henvises til § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv so-

cialpolitik. Det fremgår derfor af § 25 b, stk. 10, i lov om

aktiv socialpolitik, at der for disse personer ikke skal træffes

en afgørelse efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik,

om at anse en person for enlig eller samlevende i relation til

kontanthjælpsloftet, da der allerede er taget stilling hertil i

forbindelse med indplacering på sats eller ved ansøgning om

børnetilskud.

En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægte-

fælle, skal efter § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik

ved indplacering under kontanthjælpsloftet indplaceres som

gift, mens gifte, der reelt er enlige, ved indplacering under

kontanthjælpsloftet skal indplaceres som enlige.

Kontanthjælpsloftet er individuelt, hvilket betyder, at det

ikke vil være muligt at overføre uudnyttet plads under loftet

mellem ægtefæller/samlevende.

Lov om aktiv socialpolitik angiver en udtømmende opreg-

ning af de ydelser, der indgår i beregningen af den samlede

hjælp (loftsberegningen). De ydelser, der indgår under lof-

tet, jf. § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, er:

– integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik

– uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik

– kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik

– aktivitetstillæg og barselstillæg efter § 24 og § 25, stk.

7-12, i lov om aktiv socialpolitik

– bidragstillæg efter § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, i lov om

aktiv socialpolitik

– særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyr-

de efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

– boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøt-

I beregningen indgår hjælpen efter §§ 22-25 i lov om aktiv

socialpolitik, dvs. hjælpen før der er betalt skat, ATP-bidrag

m.v. Individuelle skatteforhold som f.eks. fradrag påvirker

derfor ikke beregningen. Særlig støtte efter lovens § 34 og

boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte er skattefrie.

Boligstøtte, dvs. boligsikring og boligydelse efter kapitel

1-9 i lov om individuel boligstøtte, indgår i beregningen af

den samlede hjælp. Boligstøtte ydes til husstanden, men ud-

betales til den person i husstanden, som har indgivet ansøg-

ningen om boligstøtte, hvilket typisk vil være den person,

der fremgår af lejekontrakten.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

indgår i beregningen af den samlede hjælp. Særlig støtte ef-

ter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer,

som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har

så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres

nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale

alle deres boligudgifter. Det vil sige, at det er en generel for-

udsætning for at modtage særlig støtte efter § 34, at betin-

gelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.

Følgende ydelser m.v. indgår ikke i beregningen af den

samlede hjælp:

1) Fradrag pr. udført arbejdstime og det fradragsfrie beløb

på 25.825 kr. (2019-niveau) for personer, der deltager i

en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter § 31 i

lov om aktiv socialpolitik, og fradragsfri beløb fastsat i

medfør af § 110 i lov om aktiv socialpolitik.

2) Danskbonus efter § 22, stk. 4-8 i lov om aktiv socialpo-

litik, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samle-

ver, jf. § 26, stk. 2, i samme lov.

3) Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og

boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, hvis den

gives til boliger, hvor en person i husstanden

a) er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevæ-

gelseshæmmede,

b) er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der

modtager døgnhjælp efter lov om social service,

c) er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller

lignende boligtype, jf. § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om

individuel boligstøtte, på grund af en fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse, eller

d) modtager boligydelse og er anvist en almen ældre-

bolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 4, i lov

om individuel boligstøtte, af kommunen.

Arbejdsindtægter og andre indtægter trækkes fra i integra-

tionsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, jf. § 30 i lov

om aktiv socialpolitik. Disse indtægter indgår ikke under

loftet, men giver yderligere plads under loftet til særlig støt-

te og boligstøtte. Modtageren af hjælp i kontanthjælpssyste-

met, som får en supplerende hjælp, vil dermed få plads

under loftet til, at modtageren kan beholde mere af bolig-

støtte og særlig støtte (som er skattefri). På den måde bety-

der en forøgelse af arbejdsindtægter m.v. ved siden af inte-

grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, at der

bliver yderligere plads under loftet til særlig støtte og bolig-

støtte

Efter de gældende regler skal Udbetaling Danmark forud

for hver kalendermåned foretage en foreløbig beregning af

den samlede hjælp og foreløbig nedsættelse af særlig støtte

og boligstøtte på baggrund af oplysninger fra kommunen om

særlig støtte, satsen for integrationsydelse, uddannelses-

hjælp eller kontanthjælp, og hvilken loftsstørrelse personen

er indplaceret under, samt Udbetaling Danmarks egne oplys-

ninger om den foreløbige bevilligede boligstøtte for måne-

den. Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, ind-

går i loftsberegningen for den samme kalendermåned, som

integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjæl-

pen og den særlige støtte udbetales for.

Ved udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte har Udbe-

taling Danmark ikke de endelige beløb, der skal indgå i

loftsberegningen. Dette skyldes, at boligstøtten er forudbe-

talt, mens integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontant-

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hjælp og særlig støtte er bagudbetalte. Desuden indtjenes

indtægter i løbet af måneden. Den forudbetalte boligstøtte

for måneden beregnes i første omgang foreløbigt efter må-

nedsmodellen for boligstøtte. Beregningen af og nedsættel-

sen af boligstøtte og særlig støtte foretages i første omgang

foreløbigt, og der foretages løbende en ny månedlig bereg-

ning af nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge

af loftet samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner

boligstøtten i den efterfølgende måned.

Den foreløbige beregning og eventuel nedsættelse foreta-

ges ved, at loftet for den enkelte fratrækkes satsen for inte-

grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for den

enkelte. Dette betyder, at der ved den foreløbige beregning

og nedsættelse ikke udbetales særlig støtte eller boligstøtte,

der er større end forskellen mellem loftsatsen og satsen for

integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Udbetaling Danmark skal efter hver kalendermåned på

baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommu-

nen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede

hjælp for en måned, hvor der er foretaget foreløbig bereg-

ning og nedsættelse. Månedens faktisk udbetalte integrati-

onsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. og den

særlige støtte, som beregnes forud for loftsreduktionen, af-

hænger af eventuelle arbejdsindtægter m.v., men oplysnin-

ger om arbejdsindtægter vil først foreligge ved månedens

udgang.

Kommunen videregiver oplysninger til Udbetaling Dan-

mark om fradrag pr. udført arbejdstime efter § 31 i lov om

aktiv socialpolitik, fradragsfrie beløb efter samme lovs §§

31 og 110, danskbonus efter samme lovs § 22, stk. 4-8, og

tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever efter samme

lovs § 26, stk. 2, og sanktioner efter §§ 36-43 i samme lov,

samt den udbetalte hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv so-

cialpolitik for måneden, da disse oplysninger skal anvendes

ved beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp på

grund af kontanthjælpsloftet - og disse oplysninger fremgår

ikke af indkomstregisteret.

Den genberegnede boligstøtte for en konkret måned fore-

ligger to måneder efter udbetalingen af den foreløbige bolig-

støtte (forudbetalt) for denne måned. Den nye beregning af

nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af lof-

tet, jf. § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, foretages

samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner bolig-

støtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om indivi-

duel boligstøtte. Den nye beregning af nedsættelsen som føl-

ge af loftet foretages, uanset om genberegningen af bolig-

støtten medfører ændring af boligstøtten, idet arbejdsindtæg-

ter vil påvirke beregningen af loftet.

I dag findes der ikke lovgivning om et særligt midlertidigt

børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for personer, der

modtager integrationsydelse eller modtager uddannelses-

hjælp eller kontanthjælp og er berørt af kontanthjælpsloftet.

Dog findes der regler om børnetilskud i den gældende lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Udbetaling Danmark yder børnetilskud til børn under 18 år

efter reglerne i denne lov.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det midlertidige børnetilskud skal forbedre de økonomi-

ske vilkår og dermed levevilkårene for børn i kontanthjælps-

systemet.

Det midlertidige børnetilskud skal være en målrettet øko-

nomisk hjælp til forældre, der forsørger eget barn under 15

år i hjemmet, og hvor forældrene modtager enten selvforsør-

gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrati-

onsydelse indtil den 1. januar 2020) eller hvor forældrene

modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er berørt

af loftet over den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet.

Der indføres samtidig et tillæg til enlige forsørgere, som

ydes til enlige, der har ret til det midlertidige børnetilskud.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørge-

re skal være midlertidige ydelser og skal have virkning fra

den 1. august 2019 til og med 30. juni 2021, hvor det for-

ventes, at et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.

Personkredsen for midlertidigt børnetilskud er beskrevet

nedenfor, og den enkelte forsørger skal opfylde samtlige be-

tingelser for at kunne modtage midlertidigt børnetilskud og

eventuelt tillæg til enlige forsørgere.

Samtidig foreslås der et maksimum for udbetaling af mid-

lertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere

således, at det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg

til enlige forsørgere til den enkelte forælder eller gifte/

samlevende forældrepar, der modtager uddannelseshjælp el-

ler kontanthjælp, ikke kan overstige det beløb, som den en-

kelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpslof-

tet.

Der foreslås derudover et maksimum for udbetaling af

børnetilskud til forældre, der modtager selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelse

indtil den 1. januar 2020), idet denne personkreds højst kan

modtage børnetilskud svarende til det, som selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelsesmodtageren/inte-

grationsydelsesmodtageren har mistet som følge af indførel-

sen af integrationsydelse og eventuelt som følge af kontant-

hjælpsloftet.

2.1.2.1. Midlertidigt børnetilskud

Det foreslås, at der indføres en ret til et midlertidigt børne-

tilskud til forsørgere med børn i alderen 0-14 år, der er be-

rørt af kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af integrati-

onsydelsen. Tilskuddet ydes med tre forskellige satser:

–

Enlige personer, der forsørger eget barn under 15 år i

hjemmet og modtager uddannelseshjælp med aktivitets-

tillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannel-

seshjælp med satsen for gravide kvinder, der har passe-

ret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen

for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgel-

sespligt over for et barn eller kontanthjælp. Den enkelte

skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal således

have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: bolig-

støtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støt-

te efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Midlertidigt

børnetilskud udgør for denne personkreds 600 kr. pr.

barn. Det fremgår af lovforslagets § 1.

– Personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet

og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, eller

overgangsydelse/integrationsydelse, eller som modtager

uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er gift eller sam-

levende med en person, der modtager selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrations-

ydelse, og derfor får beregnet deres hjælp, således at

begge i parret mindst modtager det beløb, de hver ville

have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-

ler overgangsydelse/integrationsydelse og danskbonus.

Personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet,

og som modtager uddannelseshjælp som uddannelsespa-

rat og er berørt af kontanthjælpsloftet, og således får

nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter

lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i

lov om aktiv socialpolitik. Midlertidigt børnetilskud ud-

gør for denne personkreds 700 kr. pr. barn. Det fremgår

af lovforslagets § 2.

– Gifte eller samlevende personer, der forsørger eget barn

under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp

med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstil-

læg, uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder,

der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp

med satsen for personer, der har en dokumenteret psy-

kisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og

har forsørgelsespligt over for et barn eller kontanthjælp.

Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og

skal således have fået nedsat en eller begge af disse

ydelser: boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte

og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Midlertidigt børnetilskud udgør for denne personkreds

550 kr. pr. barn. Det fremgår af lovforslagets § 3.

Det foreslås samtidig, at enlige forsørgere, der er omfattet

af lovforslagets §§ 1 eller 2, får et særligt tillæg – tillæg til

enlige forsørgere - på 650 kr. pr. måned, som er uafhængigt

af antallet af børn under 15 år i hjemmet. Det fremgår af

lovforslagets § 4, stk. 1.

Det foreslås, at det er den nye beregning efter reglen i §

25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der skal lægges til

grund for afgørelsen af, om en person er berørt af loftet. Det

vil sige beregningen af kontanthjælpsloftet efter månedens

udgang baseret på oplysninger om personens indkomst,

ydelse i kontanthjælpssystemet m.v. for den pågældende

måned. Den nye beregning af kontanthjælpsloftet vil skulle

anvendes for at sikre, at det maksimale børnetilskud vil af-

hænge af det beløb, som den enkelte forsørger har mistet

som følge af kontanthjælpsloftet og/eller selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen (integrationsy-

delsen indtil den 1. januar 2020).

Forslaget vil omfatte personer, som fra og med den 1. au-

gust 2019 og frem i hele perioden til og med den 30. juni

2021 eller en eller flere kalendermåneder i perioden opfyl-

der betingelserne.

Det betyder, at personer, der modtager uddannelseshjælp

eller kontanthjælp, og som i perioden har fået nedsat bolig-

støtten eller den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv so-

cialpolitik, vil blive omfattet af forslaget i de hele kalender-

måneder, hvor deres boligstøtte eller særlig støtte bliver re-

duceret som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Kontant-

hjælpsloftet beregnes alene på hele kalendermåneder, og be-

tingelserne skal være opfyldt fra den første dag i måneden.

Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse (integrationsydelse indtil den 1. januar

2020) efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik vil tilsvarende

blive omfattet af forslaget i de hele kalendermåneder, hvor

de opfylder betingelserne for at modtage midlertidigt børne-

tilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den første

dag i måneden efter forslaget til § 5.

Det betyder blandt andet, at revalidender, som ville have

modtaget hjælp efter § 52 i lov om aktiv socialpolitik, hvis

de havde opfyldt betingelserne om ophold her i riget i sam-

menlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæfti-

gelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder

inden for de seneste 10 år i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv

socialpolitik, men som derfor modtager selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelse

indtil den 1. januar 2020) efter § 22 i stedet for revalide-

ringsydelse efter § 47, stk. 4, i samme lov, vil blive omfattet

af personkredsen for det midlertidige børnetilskud. Disse

personer er dog ikke omfattet af reglerne om kontanthjælps-

loftet i § 25 b, stk. 1-5, jf. stk. 11, i lov om aktiv socialpoli-

tik. Det samme gør sig gældende for personer, der har nået

efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingel-

serne om optjening, og som ville have modtaget hjælp efter

§ 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt be-

tingelserne om ophold og beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i

lov om aktiv socialpolitik, og derfor modtager selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrations-

ydelse indtil den 1. januar 2020).

Det foreslås således, at det skal være en betingelse for at

modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere, at den enkelte forsørger er omfattet af kontant-

hjælpsloftet. Modtagere af uddannelseshjælp og kontant-

hjælp vil skulle være berørt af kontanthjælpsloftet for at

kunne få udbetalt midlertidigt børnetilskud og eventuelt til-

læg til enlige forsørgere, mens modtagere af selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrations-

ydelsesmodtagere indtil 1. januar 2020) dog ikke vil skulle

være berørt af kontanthjælpsloftet, men alene modtage selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen (in-

tegrationsydelse 1. januar 2020) efter § 22 i lov om aktiv so-

cialpolitik.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås dermed, at følgende vil være betingelser for

retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere:

– at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over

for barnet,

– at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og

– at barnet ikke er fyldt 15 år.

Det foreslås, at alle betingelser skal være opfyldt den førs-

te dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det mid-

lertidige børnetilskud vedrører.

2.1.2.2. Udbetaling og administration

Det foreslås, at der skal være et maksimum for, hvor me-

get den enkelte person samlet kan få udbetalt af det midlerti-

dige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Efter forslagets indhold kan det midlertidige børnetilskud

og tillæg til enlige forsørgere sammenlagt ikke overstige det

beløb, hvormed boligstøtte efter lov om individuel boligstøt-

te og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

til den enkelte forsørger er nedsat efter reglerne om kontant-

hjælpsloftet i §§ 25 b-25 d i lov om aktiv socialpolitik. Ved

omfanget af nedsættelsen ses der på den ny beregning for

nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf.

stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som Udbetaling Danmark

foretager samtidig med, at Udbetaling Danmark genbereg-

ner boligstøtten for den pågældende måned på baggrund af

oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen.

Efter forslagets indhold vil der for modtagere af selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ud over

beløbet, hvormed den enkelte forsørger er nedsat som følge

af kontanthjælpsloftet, kunne udbetales yderligere midlerti-

digt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op

til et grænsebeløb på 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for

en enlig modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse og på 4.160 kr. (2019-niveau) måned-

ligt for en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse, der anses for gift eller samlevende.

Forslaget indebærer, at vurderingen af, om personen er

gift eller samlevende, følger den afgørelse, som kommunen

træffer efter lov om aktiv socialpolitik forud for indplacerin-

gen på loftsstørrelsen for den enkelte. Det vil sige den afgø-

relse, som kommunen træffer om, hvorvidt en person i rela-

tion til kontanthjælpsloftet kan anses for samlevende eller

enlig, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag.

Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik, at personer, der

modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for enlige ved

indplacering på loftstørrelsen for den enkelte. En person, der

indplaceres som enlig forsørger i forhold til kontanthjælps-

loftet, anses således som enlig forsørger i dette lovforslags

forstand og kan dermed modtage midlertidigt børnetilskud

som enlig samt tillæg til enlige forsørgere, hvis de øvrige

betingelser er opfyldt.

Revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 52 i

lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingel-

serne om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de

seneste 10 år og ordinær beskæftigelse svarende til fuldtids-

beskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år

i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som der-

for modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse efter § 22 i stedet for revalideringsydelse

efter § 47, stk. 4, i samme lov, vil blive anset som enlige,

hvis de modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse som enlig forsørger, jf. § 22, stk. 2, nr. 1, i

lov om aktiv socialpolitik, idet disse personer ikke er omfat-

tet af reglerne om kontanthjælpsloftet i § 25 b, stk. 1-5, jf.

stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme vil gælde for

personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension

på grund af betingelserne om optjening, og som ville have

modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis

de havde opfyldt betingelserne om ophold og beskæftigelse i

§ 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og derfor mod-

tager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-

ydelse.

Der henvises til forslaget til § 6, stk. 1 og 2, og bemærk-

ningerne hertil for en nærmere beskrivelse af den maksimale

udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere.

Det foreslås, at der alene kan udbetales ét midlertidigt bør-

netilskud pr. barn, mens tillæg til enlige forsørgere udbetales

som et fast månedligt tillæg uanset antallet af børn. Det be-

tyder, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse eller uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere, der tillige er enlige forsørgere, vil kunne

modtage midlertidigt børnetilskud på 700 kr. pr. barn og

samtidig modtage ét tillæg på 650 kr. som enlig forsørger,

hvorimod de øvrige enlige forsørgere på højere ydelser

modtager et midlertidigt børnetilskud pr. barn på 600 kr.,

samtidig med tillægget på 650 kr.

Er barnets forældre gift eller samlevende, udbetales det

midlertidige børnetilskud til den registrerede moder.

Efter forslagets indhold kan forældre med fælles børn

sammenlægge deres maksimale udbetaling, det vil sige det

beløb, som det midlertidige børnetilskud ikke kan overstige,

til brug for deres fælles børn ved udbetaling af det midlerti-

dige børnetilskud. Således sammenlægges hver forælders

beløb, når forældre, der anses for gifte eller samlevende, har

fælles bopæl og fælles børn.

Det foreslås videre, at når gifte og samlevende forældre

har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn,

som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes

denne forælders maksimale beløb for udbetaling først på det

midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter

på forældrenes fælles børn.

Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende

institution med myndighedsansvar. Rammevilkårene for

myndigheden er reguleret i lov om Udbetaling Danmark.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges

Udbetaling Danmark i henhold til lov.

Administrationsudgifterne i Udbetaling Danmark dækkes

via administrationsbidrag fra kommunerne for så vidt angår

opgaver, der tidligere har været kommunale. For så vidt an-

går opgaver, der tidligere har været statslige, dækkes admi-

nistrationsudgifterne via administrationsbidrag fra staten. En

mindre del af opgaverne er delvist finansieret af gebyrer el-

ler bidrag.

Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten

udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområ-

der, der overføres fra staten, gennem indbetaling af admini-

strationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kun-

ne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven

for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbe-

taling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Efter § 19 i lov om Udbetaling Danmark fører beskæfti-

gelsesministeren tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling

Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgiv-

ningen. Tilsynet sker i samarbejde med vedkommende mi-

nister for de sagsområder, der administreres af Udbetaling

Danmark. Som led i dette tilsyn skal Ankestyrelsen, Anke-

nævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og

fødevareministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed inden

for hver deres sagsområde en gang årligt udarbejde en rede-

gørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på bag-

grund af de sager, der indbringes for henholdsvis Ankesty-

relsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet

for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevare-

ministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed. Redegørelsen

skal indeholde statistik over de ankede sager og angive årsa-

gerne til, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke stadfæ-

stes. Redegørelsen følger kalenderåret og indsendes senest 6

måneder efter årets afslutning. Redegørelsen skal forelæg-

ges for Udbetaling Danmarks bestyrelse, der skal have lej-

lighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, in-

den den sendes til beskæftigelsesministeren.

Udbetaling Danmark administrerer i dag blandt andet bo-

ligstøtte, herunder beregningen af nedsættelsen som følge af

kontanthjælpsloftet, og en række familieydelser, og indsam-

ler således allerede i vidt omfang de nødvendige oplysninger

om borgerne til at administrere tilskuddet. Derudover admi-

nistrerer Udbetaling Danmark en lang række andre ydelser

og tilskud, der primært afgøres på et objektivt grundlag. Det

vil sige, at der træffes afgørelser uden skøn, og som er base-

ret på primært oplysninger fra registre.

Det foreslås på den baggrund, at det midlertidige børnetil-

skud administreres af Udbetaling Danmark.

Det betyder blandt andet, at administrationen af det mid-

lertidige børnetilskud bliver underlagt de generelle regler,

der i øvrigt gælder for Udbetaling Danmarks administration.

Det foreslås i forlængelse af dette, at lov om et midlerti-

digt børnetilskud til visse forsørgere kommer til at indgå i

opregningen af love, som administreres af Udbetaling Dan-

mark, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til

lovforslagets § 20, nr. 1.

Det vil medføre, at reglerne i lov om Udbetaling Danmark

vil gælde ved Udbetaling Danmarks administration og udbe-

taling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsør-

gere, og at Udbetaling Danmark skal følge de særlige be-

stemmelser, der gælder for lovgivningsområder, der er om-

fattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Det betyder blandt andet, at det midlertidige børnetilskud

vil blive omfattet af bestemmelsen i § 12 i lov om Udbeta-

ling Danmark. Efter § 12 kan Udbetaling Danmark ved ad-

ministrationen af sine sagsområder efter § 1 foretage regi-

stersamkøringer til brug for kontrol.

Det vil herudover blandt andet medføre, at Udbetaling

Danmark i forbindelse med administrationen af tilskuddet

vil blive omfattet af § 29 i lov om Udbetaling Danmark,

hvoraf fremgår, at Udbetaling Danmark skal indsende oplys-

ninger, når en minister anmoder om det på sit sagsområde,

herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om

udviklingen på særlige områder til brug for andre minister-

betjeningsopgaver.

Det foreslås, at staten vil skulle afholde alle udgifter til det

midlertidige børnetilskud og til Udbetaling Danmarks admi-

nistration af det midlertidige børnetilskud efter denne lov.

Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori

der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn-

dighed.

Om en given beslutning falder ind under afgørelsesbegre-

bet er afgørende for, om hovedparten af forvaltningslovens

partsrettigheder om f.eks. partsaktindsigt, partshøring, be-

grundelse og klagevejledning skal iagttages i forbindelse

med, at myndigheden træffer den pågældende beslutning.

Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, at der

med udtrykket ”truffet afgørelse” sigtes til udfærdigelse af

retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der

er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, jf.

FT1985/86, till. A, sp. 115f.

Afgrænsningen af afgørelsesbegrebet sker generelt i prak-

sis ud fra en vurdering af, om der er tale om en udtalelse fra

en offentlig myndighed:

– Som ensidigt fastsætter hvad der er eller skal være gæl-

dende ret

– Som er rettet mod borgere eller juridiske personer

– Som er truffet på offentligretligt grundlag

– Som afslutter sagen

Afgrænsning af afgørelsesbegrebet giver undertiden an-

ledning til tvivl i relation til faktisk forvaltningsvirksomhed

og i relation til procesledende beslutninger.

Det er særligt afgrænsningen mellem afgørelser og proce-

sledende beslutninger, der er relevant i forbindelse med de

(automatiske) beslutninger, der træffes i forbindelse med ad-

ministration af det midlertidige børnetilskud.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Når det skal vurderes, om en beslutning under en sags be-

handling er en selvstændig afgørelse eller en procesledende

beslutning, må der navnlig lægges vægt på, om den pågæl-

dende beslutning i sig selv afslutter en sag, jf. ”Forvalt-

ningsret” af Niels Fenger, s. 90, 1. udgave, 2018. Således

udgør en myndigheds beslutning om, at en sag skal tages

under behandling, ikke en afgørelse, men en procesledende

beslutning, jf. FOB 1992.363.

Omvendt har en myndigheds beslutning om at afvise at ta-

ge en sag under behandling karakter af en afgørelse i for-

valtningslovens forstand, når myndigheden i øvrigt kan træf-

fe afgørelse i sager af den pågældende karakter.

Det har i forbindelse med den politiske aftale om det mid-

lertidige børnetilskud været en forudsætning, at sagsoplys-

ningen skal være registerbaseret, og at det midlertidige bør-

netilskud som altovervejende udgangspunkt skal udbetales

automatisk, dvs. uden ansøgning. Dette skal bl.a. sikre, at

ydelsen udbetales automatisk til de rette personer, og der-

med kommer samtlige børn af de berettigede forældre, der

er i målgruppen for midlertidigt børnetilskud, til gode. På

den måde sikres det, at ydelsen udbetales til de rette perso-

ner, uafhængigt af om målgruppen har de fornødne ressour-

cer og overskud til selv at ansøge om ydelsen, og at man-

glende viden eller ressourcer ikke kommer til at gå ud over

børnene.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Udbetaling

Danmarks udsøgning af personer i målgruppen for det mid-

lertidige børnetilskud – hvor det på grundlag af registerdata

konstateres, om en person er omfattet af en af de relevante

ydelsesgrupper og samtidig forsørger eget barn under 15 år i

hjemmet - ikke har karakter af en forvaltningsretlig afgørel-

se i forhold til de enkelte borgere, der indgår i udsøgningen.

Selve udsøgningen, hvor et stort antal personer automatisk

sorteres fra, vurderes at have karakter af en procesledende

beslutning i forhold til de enkelte personer, der indgår i den

automatiske udsøgning.

Ministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at der er tale

om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangs-

punkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og sø-

ge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betin-

gelserne er opfyldt, og at der er tale om objektive betingel-

ser, der konstateres på grundlag af registerdata.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der i forhold til

den gruppe borgere, der sorteres fra i udsøgningen, fordi de

ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ik-

ke træffes en beslutning, der afslutter sagen. Der er således

intet til hinder for, at borgere fra den ”frasorterede” gruppe

retter henvendelse til Udbetaling Danmark og søger om at

modtage det midlertidige børnetilskud. Konsekvensen af en

sådan ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal be-

handle ansøgningen om det midlertidige børnetilskud og

træffe afgørelse om at give afslag på at udbetale tilskuddet,

når betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt.

På den anden side vil alle beslutninger om udbetaling af

det midlertidige børnetilskud, der træffes på grundlag af re-

gisterdata, afslutte sagen og dermed være afgørelser i for-

valtningslovens forstand.

Samtidig lægges der med lovforslaget også op til at tyde-

liggøre, at personer, der mener, at de på anden vis (end det,

der fremgår af registrene, og som fører til automatisk udbe-

taling) kan dokumentere, at de opfylder de objektive betin-

gelser, har mulighed for at søge om det midlertidige børne-

tilskud. Dette er for at imødegå, at der ikke opstår situatio-

ner, f.eks. hvor der er åbenlyse fejl i registrene.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter den-

ne lov vil kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigel-

sesudvalg, jf. lovforslagets § 18. Klagen behandles efter reg-

lerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Baggrunden herfor er, at kommunernes af-

gørelser om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse/integrationsydelse, uddannelseshjælp og kon-

tanthjælp samt Udbetaling Danmarks afgørelser om kontant-

hjælpsloftet kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelses-

udvalg, jf. § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

2.2. Ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere.

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at

retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af,

at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt

9 år inden for de seneste 10 år.

Det fremgår endvidere af § 11, stk. 8, i lov om aktiv so-

cialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp

tillige er betinget af, at personen har haft ordinær beskæfti-

gelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til

fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de sene-

ste 10 år. Beskæftigelseskravet finder anvendelse for udlæn-

dinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet fol-

keregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008

eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret

her i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret som

indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar

2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hin-

anden følgende måneder.

Personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigel-

seskravet, modtager integrationsydelse. Satserne for integra-

tionsydelse og danskbonus er fastsat i lovens § 22.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev det vedtaget, at

integrationsydelsen pr. 1. januar 2020 ændrer navn til selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. For

udlændinge, der er omfattet af det kommende selvforsørgel-

ses- og hjemrejseprogram benævnes ydelsen fremover såle-

des selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. For øvrige perso-

ner ændres ydelsens navn til overgangsydelse.

Endvidere blev det vedtaget pr. 1. januar 2020 at nedsætte

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for

enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned fra 12.145 kr. til

10.145 kr. (2019-niveau), og for samboende og gifte forsør-

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gere med 1.000 kr. pr. person pr. måned fra 8.498 kr. til

7.498 kr. (2019-niveau) pr. person – svarende til en samlet

på reduktion 2.000 kr. pr. husstand.

Ydelsesnedsættelsen gælder dog først, når der er optjent

ret til den halve børne- og ungeydelse, dvs. efter 36 måne-

ders ophold i Danmark. Forsørgere, der har optjent børne-

og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års

bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år, er lige-

ledes omfattet af nedsættelsen.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Regeringen ønsker at sikre, at alle børn i Danmark, uanset

deres baggrund og deres forældres situation, vokser op

under ordentlige forhold og med mulighed for at være en ak-

tiv del af fællesskabet.

Det fremgår i den forbindelse af Politisk forståelse mellem

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten:

Retfærdig retning for Danmark af 25. juni 2019, at den tidli-

gere regerings planlagte ændringer i kontanthjælpssystemet

sættes i bero, indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine

anbefalinger, og at den vedtagne reduktion af integrationsy-

delsen for forsørgere pr. 1. januar 2020 annulleres.

Det foreslås på den baggrund at ophæve § 6, nr. 11, i lov

nr. 174 af 27. februar 2019, der ved en ændring af § 22, stk.

2, i lov om aktiv socialpolitik gennemfører ydelsesnedsæt-

telsen for forsørgere.

Forslaget medfører, at integrationsydelsen, der bliver til

selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen,

bevarer det nuværende niveau. Den nedsættelse af ydelsen

pr. 1. januar 2020, som blev vedtaget ved lov nr. 174 af 27.

februar 2019, vil således være annulleret.

Forslaget om ophævelse af § 6, nr. 11, indebærer

samtidig, at de konsekvensændringer, der fulgte på grund af

indsættelsen af nye stykker og ændrede ydelsesniveauer i §

22 i lov om aktiv socialpolitik ikke længere skal gennemfø-

res. Det foreslås som følge heraf ligeledes at ophæve § 6, nr.

12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6,

nr. 11, 12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, er der

behov for mindre ændringer i lov om aktiv socialpolitik med

henblik på, at personkredsen for henholdsvis selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse fortsat fremgår

af § 22, samt at integrationsydelsen alle steder ændres til

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.

Det foreslås derfor endvidere, at personkredsen i § 22, stk.

1, i lov om aktiv socialpolitik, opdeles i de to nye hoved-

grupper, således at flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, bliver ud-

skilt som en selvstændig gruppe i § 22, stk. 1, 2. pkt. Denne

persongruppe, der vil være omfattet af selvforsørgelses- og

hjemrejseprogrammet efter integrationsloven, modtager ef-

ter forslaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige

personer, herunder personer omfattet af integrationslovens §

2, stk. 4 (andre familiesammenførte udlændinge) samt ydel-

sesmodtagere (tidligere integrationsydelse) uden for integra-

tionsloven, herunder danske statsborgere, bliver udskilt som

en selvstændig gruppe i § 22, stk. 1, 3. pkt. Denne persong-

ruppe modtager overgangsydelse.

Det foreslås videre, at integrationsydelsen i § 22, stk. 2 og

3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres til selvforsør-

gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse og to steder i

§ 43, stk. 1, ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen

eller overgangsydelsen.

Som følge af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 20, i lov

nr. 174 af 27. februar 2019, foreslås det endelig, at integrati-

onsydelsesmodtageren i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpo-

litik ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodta-

geren eller overgangsydelsesmodtageren.

Der henvises til lovforslagets § 21, nr. 1-4, og § 22, nr. 1.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven

Lovforslaget vil medføre behandling, herunder indsamling

og samkøring, af oplysninger om personer, der modtager

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/

integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp ef-

ter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og oplysninger om

disse personers eventuelle børn.

Den foreslåede behandling af personoplysninger er nød-

vendig for at kunne opfylde formålet med at bekæmpe bør-

nefattigdom og sikre, at alle berettigede personer automatisk

får udbetalt det midlertidige børnetilskud uden, at person-

kredsen selv skal ansøge om tilskuddet. Det skal sikre, at det

midlertidige børnetilskud kommer alle børn af forældre, der

er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsør-

gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrati-

onsydelse, til gode, uden at forældrene skal gøre en aktiv

indsats, f.eks. kontakte myndighederne og indsende en an-

søgning for at modtage ydelsen.

3.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk-

tiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om sup-

plerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-

plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-

tabeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens

artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplys-

ninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automa-

tisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behand-

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et

af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behand-

ling – som personoplysninger eller en samling af persono-

plysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registre-

ring, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning

eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved

transmission, formidling eller enhver anden form for overla-

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

delse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, slet-

ning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af persono-

plysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gæl-

der for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af

forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplys-

ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsig-

tig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelig-

hed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal ind-

samles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke

må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger be-

handles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de

pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod

uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab,

tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af pas-

sende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»inte-

gritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger

fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske

behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er

nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi-

ler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra

c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø-

relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-

ge har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne

opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-

handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og

e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behand-

ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig

behandling.

Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysnings-

pligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsam-

let hos den registrerede.

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den da-

taansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den

registrerede skal give den registrerede de oplysninger, der

følger af bestemmelsens litra a–f. Den registrerede skal bl.a.

have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet

med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysninger-

ne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14,

stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger der

nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behand-

ling.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4,

ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er

udtrykkeligt fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationa-

le ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsæt-

ter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registre-

redes legitime interesser.

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1. National særregel for behandling af

personoplysninger

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den fore-

slåede bestemmelse i § 11 vil udgøre en national særregel

for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at

denne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte,

hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets

interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsud-

øvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1,

litra e.

Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vur-

dering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er

nødvendig af hensyn til administration af det midlertidige

børnetilskud, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nær-

mere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præci-

sere, hvornår behandlingen af oplysninger om modtagere af

sociale ydelser er lovlig, og for at sikre transparens om be-

handlingen. Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Udbe-

taling Danmark skal indsamle oplysninger fra kommunerne

og fra Det Centrale Personregister indebærer desuden, at

Udbetaling Danmark ikke skal oplyse samtlige registrerede

personer om, at der behandles oplysninger om dem med

henblik på at udsøge den berettigede personkreds.

Det midlertidige børnetilskud skal som nævnt sikre, at der

hurtigst muligt, og indtil en ydelseskommission har fremlagt

sine anbefalinger til at afhjælpe problemerne med børnefat-

tigdom og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft, ydes en hjælp

til de forsørgere, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller

modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse/integrationsydelse, med det formål at sikre, at

børn uanset baggrund og deres forældres situation vokser op

under acceptable forhold og med mulighed for at være en

aktiv del af fællesskabet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at

der med administration af ordningen er tale om behandling

af personoplysninger, der henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf.

artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er desuden ministeriets vurdering, at den foreslåede

bestemmelse i § 11 lever op til kravet i forordningens artikel

6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om an-

vendelsen af forordningen. Reglerne er således specifikt af-

grænset til at vedrøre almindelige, ikke-følsomme oplysnin-

ger i form af oplysninger om personer, der modtager selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/inte-

grationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om

aktiv socialpolitik. Der er også foretaget en afgræsning af,

hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet. Be-

handlingen er således begrænset til – ud over ydelsestype og

ydelsessats – at angå oplysninger om navn, personnummer,

adresse, familierelationer jf. §§ 1-3, 5 og 8, antal børn, per-

sonnumre på børn samt børnenes alder og adresse.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den fore-

slåede behandling af personoplysninger ikke går videre, end

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hvad der kræves til opfyldelse af ordningens formål, og såle-

des er proportional. Ministeriet har i den forbindelse bl.a.

lagt vægt på, at udbetaling af det midlertidige børnetilskud

skal komme børnefamilier med lave indkomster til gode.

Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den

foreslåede behandling af personoplysninger er proportional,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b,

sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger

Udbetaling Danmark kan behandle er det sikret, at der alene

behandles de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til

administration af ordningen.

Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af personnum-

re inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvor-

efter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om

personnummer med henblik på entydig identifikation eller

som journalnummer.

3.2.2. Oplysningspligt

Forslaget indebærer, som det fremgår ovenfor, at Udbeta-

ling Danmark skal behandle oplysninger om personer, der

modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse/integrationsydelse, uddannelses – eller kontant-

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og oplysninger om

disse personers eventuelle børn.

For at kunne finde frem til den berettigede personkreds og

administrere det midlertidige børnetilskud og tillæg til enli-

ge forsørgere med automatisk udbetaling er det nødvendigt,

at Udbetaling Danmark indsamler og behandler oplysninger,

der oprindeligt er indsamlet af kommunerne til brug for ad-

ministration af disse ydelser, samt oplysninger fra Det Cen-

trale Personregister om bl.a. familierelationer.

I den foreslåede bestemmelse i § 11 er det udtrykkeligt

fastsat, at der skal ske indsamling og behandling af persono-

plysninger.

Det er i den forbindelse afgrænset, hvilke typer oplysnin-

ger der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er

Tabel 4.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

Samlede konsekvenser før skat og tilbage samt

inkl. adfærd

Heraf stat

2019

109,1

104,0

begrænset til brug for administration af det midlertidige bør-

netilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de

nævnte begrænsninger fastsættes passende foranstaltninger

til beskyttelse af de registreredes legitime interesser.

Der er derfor ministeriets vurdering, at den foreslåede ind-

samling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til oplys-

ningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end

den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i

medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime

interesser.

Det bemærkes i øvrigt, at nye ydelsesmodtagere fremover

i forbindelse med ansøgningen om hjælp i kontanthjælpssy-

stemet vil blive oplyst om, at deres oplysninger også (dvs.

ud over til den ydelse, der konkret bliver ansøgt om) vil bli-

ve behandlet til brug for administration af det midlertidige

børnetilskud. Dette vil ske ved, at en oplysningstekst bliver

indarbejdet i de relevante ansøgningsblanketter.

Der henvises til forslaget til § 11 og bemærkningerne her-

til.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige

konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske konse-

kvenser af lovforslaget. Samlet set skønnes lovforslaget at

medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på

109,1 mio. kr. i 2019, 337,2 mio. kr. i 2020, 182,0 mio. kr. i

2021, 42,8 mio. kr. i 2022 og 37,7 mio. kr. i 2023. Efter skat

og tilbageløb skønnes de samlede merudgifter at udgøre

90,1 mio. kr. i 2019, 284,0 mio. kr. i 2020, 146,5 mio. kr. i

2021, 23,1 mio. kr. i 2022 og 20,3 mio. kr. i 2023. De admi-

nistrative konsekvenser i Udbetaling Danmark fremgår ikke

af tabel 4.1.

2020

337,2

267,3

2021

182,0

131,6

2022

42,8

10,9

2023

37,7

9,6

Heraf kommuner

5,1

70,0

50,2

31,8

28,0

Samlede konsekvenser efter skat og tilbageløb

90,1

284,0

146,5

23,1

20,3

samt inkl. adfærd

Anm. : Eventuelle afvigelser skyldes afrundinger. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales fra

august 2019. Administrative omkostninger til systemtilpasninger og drift indgår ikke i tabellen. I 2019 udbetales det

midlertidigt børnetilskud i 2019-pl, hvilket betyder, at de samlede konsekvenser før skat og tilbageløb inkl. adfærd bli-

ver 108,0 mio. kr. i 2019-pl. Samlet er der budgetteret med udbetaling af midlertidigt børnetilskud på 101,2 mio. kr. i

2019-pl.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Merudgifterne i 2019 optages på Forslag til lov om til-

lægsbevilling for 2019. De økonomiske konsekvenser af

lovforslaget skal forhandles med kommunerne. Lovslaget

har ingen konsekvenser for regionerne.

4.1. Økonomiske konsekvenser af det midlertidige

børnetilskud

Det midlertidige børnetilskud indføres pr. 1. januar 2020

med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019. Det midlertidi-

ge børnetilskud ydes, indtil ydelseskommissionen har frem-

lagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i

kraft forventeligt medio 2021. Bevillingen ophører derfor

pr. 1. juli 2021.

Tabel 4.1.1. Antalsforudsætninger

Tilskuddet målrettes børn fra 0-14 år i familier, der er be-

rørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Det må-

nedlige tilskud udgør 700 kr. pr. barn af integrationsydelses-

modtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere, 600 kr. pr. barn af enlige, og 550 kr. pr. barn af øvrige

i målgruppen. Derudover skal enlige forsørgere have et sup-

plerende tillæg på 650 kr. månedligt.

Det forventes, at ca. 5.945 fuldtidspersoner i 2019, ca.

14.170 fuldtidspersoner i 2020 og 6.720 fuldtidspersoner i

2021 vil modtage det midlertidige børnetilskud.

Årlige modtagere af det midlertidige børnetilskud, fuldtidspersoner

Modtagere af det midlertidige børnetilskud

Anm. : Afrundet til nærmeste hele 5.

2019

5.945

2020

14.170

2021

6.720

Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling Dan-

mark med en statslig finansiering på 100 procent. Det mid-

lertidige børnetilskud forventes at medføre statslige merud-

gifter i 2020-pl til udbetaling af tilskuddet på 102,3 mio. kr.

i 2019, og 243,1 mio. kr. i 2020 og 114,6 mio. kr. i 2021, jf.

tabel 4.1.2. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere vil medføre en udgift til tilskuddet efter skat og

tilbageløb på 78,8 mio. kr. i 2019 og 187,2 mio. kr. i 2020

og 88,2 mio. kr. i 2021.

Tabel 4.1.2. Økonomiske konsekvenser inkl. adfærd af det midlertidige børnetilskud

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt før skat og tilbageløb inkl. adfærd

Stat

Udbetalinger af midlertidigt børnetilskud

Kontanthjælp – adfærd

Uddannelseshjælp – adfærd

Integrationsydelse – adfærd

Aktiveringsudgifter – adfærd

Kommune

Kontanthjælp – adfærd

Uddannelseshjælp – adfærd

Integrationsydelse – adfærd

Aktiveringsudgifter – adfærd

2019

109,1

104,0

102,3

0,7

0,1

0,4

0,5

5,1

2,8

0,3

1,1

0,9

2020

283,4

253,5

243,1

4,7

0,5

2,1

3,1

29,9

16,5

1,7

6,7

5,0

2021

133,8

119,4

114,6

2,3

0,2

0,9

1,4

14,4

8,1

0,9

3,0

2,4

2022

2023

I alt efter skat og tilbageløb

90,1

255,0

120,5

Anm. : Eventuelle afvigelser skyldes afrundinger. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales

med tilbagevirkende kraft fra august 2019. Administrative omkostninger til systemtilpasninger og drift indgår ikke i

tabellen. De administrative omkostninger fremgår af tabel 4.1.3. For 2019 udbetales det midlertidigt børnetilskud i

2019-pl, hvilket betyder, at de samlede konsekvenser før skat og tilbageløb inkl. adfærd bliver 108,0 mio. kr. i 2019-pl.

Samlet er der budgetteret med udbetaling af midlertidigt børnetilskud på 101,2 mio. kr. i 2019-pl.

Udbetaling af det midlertidige børnetilskud skønnes at in-

debære, at den enkelte modtager i gennemsnit vil afgå lang-

sommere til beskæftigelse end i en situation uden midlerti-

digt børnetilskud. Samlet skønnes forslaget med betydelig

usikkerhed at indebære en strukturel svækkelse af beskæfti-

gelsen på i størrelsesordenen 50 fuldtidspersoner i 2019, 250

fuldtidspersoner i 2020 og 150 fuldtidspersoner i 2021. Den

forventede svækkelse af beskæftigelsen indebærer offentlige

merudgifter til kontanthjælp på 21,2, mio. kr., uddannelses-

hjælp på 2,2 mio. kr. og integrationsydelse på 8,8 mio. kr. i

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2020. Som følge heraf forventes afledte merudgifter til akti-

vering på 8,1 mio. kr. i 2020. Efter skat og tilbageløb udgør

de samlede adfærdsmæssige merudgifter 67,8 mio. kr. i

2020.

Forslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter i

2020-pl før skat og tilbageløb på 109,1 mio. kr. i 2019,

283,4 mio. kr. i 2020 og 133,8 mio. kr. i 2021, jf. tabel

4.1.2. Heri indgår ydelses- og aktiveringsudgifter som følge

af en negativ beskæftigelseseffekt, jf. nedenstående afsnit.

Efter skat og tilbageløb skønnes forslaget samlet set at med-

føre merudgifter på 90,1 mio. kr. i 2019, 255,0 mio. kr. i

2020 og 120,5 mio. kr. i 2021.

Skattefritagelsen af det midlertidige børnetilskud medfø-

rer ikke et egentligt mindreprovenu, da beløbet er udmålt

under forudsætning om skattefritagelse.

Tabel 4.1.3. Administrative omkostninger i Udbetaling Danmark

Administrative omkostninger

Implementeringsomkostninger

Driftsomkostninger

Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der skøn-

nes til ca. 38 mio. kr. i 2019, ca. 90 mio. kr. i 2020 og ca. 43

mio. kr. i 2021.

Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling

Danmark. Lovforslaget vil derfor medføre merudgifter i Ud-

betaling Danmark til hhv. systemtilpasning og løbende drift.

På baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark er det

vurderet med stor usikkerhed, at der vil være implemente-

ringsomkostninger på 6,2 mio. kr. i 2019 og 3,5 mio. kr. i

2020 og løbende driftsomkostninger på 1,4 mio. kr. i 2019,

8,2 mio. kr. i 2020 og 4,6 mio. kr. i 2021. Administrations-

omkostninger afholdes af staten.

2019

6,2

2020

3,5

2021

0,0

1,4

8,2

4,6

I alt

7,6

11,6

4,6

Anm. : Administrative omkostninger baseret på seneste estimat fra Udbetaling Danmark. Det bemærkes, at estimaterne

er baseret på et interval og det middelrette skøn fremgår af lovforslaget.

4.2. Økonomiske konsekvenser af ophævelse af nedsættelse

af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse

til forsørgere

Forslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter efter

skat og tilbageløb på 29,0 mio. kr. i 2020, 26,0 mio. kr. i

2021, 23,1 mio. kr. i 2022 og 20,3 mio. kr. i 2023, jf. tabel

3.2.1. Forslaget forventes ud over merudgifter til ydelser at

medføre afledte mindreudgifter til fripladstilskud samt af-

ledte effekter i form af ændret skat og tilbageløb fra ydelser-

ne. De økonomiske konsekvenser skal ses i forhold til den

oprindelige reformøkonomi (L140 af 15. januar 2019) og

ved situationen for denne i fuld indfaset tilstand.

Tabel 4.2.1. Økonomiske konsekvenser

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

Statslige udgifter

Heraf ydelse

Kommunale udgifter

Heraf ydelse

Heraf fra tilskud til friplads

Samlede offentlige udgifter før skat og tilbageløb

Skat og tilbageløb

Heraf fra ydelse

Heraf fra friplads

Samlede offentlige udgifter efter skat og tilbageløb

-1,2

29,0

23,3

-1,1

26,0

20,7

-0,9

23,1

18,2

-0,80

20,30

2019

2020

13,8

40,1

45,2

-5,1

53,8

2021

12,3

35,8

40,4

-4,6

48,2

2022

10,90

31,8

35,9

-4,1

42,8

2023

9,6

28,00

31,6

-3,6

37,7

Skønnene over de økonomiske konsekvenser er bl.a. base-

ret på prognose for den fremadrettede tilgang af nye flygt-

ninge og familiesammenførte til Danmark og det faldende

antal nyankomne flygtninge. Skønnet er derfor forbundet

med en betydelig usikkerhed.

De direkte offentlige merudgifter før skat og tilbageløb

skønnes samlet set at udgøre i alt 53,8 mio. kr. i 2020, 48,2

mio. kr. i 2021, 42,8 mio. kr. i 2022 og 37,7 mio. kr., jf. ta-

bel 4.2.1.

Anm. Afvigelser mellem sum og enkelt beløb kan forekomme grundet afrundinger.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

4.3. Implementeringsmæssige konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget er udarbejdet efter de syv principper for digi-

taliseringsklar lovgivning, idet udbetaling af ydelsen sker

automatisk og dermed uden ansøgning fra borgeren. Retten

til tilskuddet er baseret på objektive kriterier, og udbetalin-

gen kan ske alene på baggrund af genbrug af data fra kom-

munerne og data, som i forvejen er tilgængelige i Udbeta-

ling Danmark. Dataunderstøttelsen i Udbetaling Danmark

vil til dels basere sig på Udbetaling Danmarks eksisterende

it-systemer.

Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget er i overens-

stemmelse med principperne nr. 3-7 fra den politiske aftale

om digitaliseringsklar lovgivning. Ministeriet vurderer end-

videre, at princip nr. 2 om digital kommunikation ikke er re-

levant for nærværende lovforslag, idet ydelsen påtænkes be-

regnet og udbetalt automatisk uden behov for forudgående

kontakt fra borgerne til Udbetaling Danmark.

Samtidig er det ministeriets vurdering, at enkelte dele af

lovforslaget i mindre grad tilgodeser princip nr. 1 om enkle

og klare regler, idet der tilføres yderligere kompleksitet til

regelsættet på kontanthjælpsområdet. Ministeriet skal i den

forbindelse særligt fremhæve, at der er tale om en ny ydelse,

der skal beregnes på grundlag af den enkelte persons ned-

sættelse af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og/

eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som

følge af reglerne om kontanthjælpsloftet. Ministeriet har dog

søgt at sikre at gøre dele af beregningen af den nye ydelse så

enkel som muligt.

Indførelsen af den nye ydelse – et midlertidigt børnetil-

skud med et tillæg til enlige forsørgere – skal ses i lyset af

det politiske ønske om at yde en økonomisk hjælp til børne-

familier, der i kontanthjælpssystemet er berørt af kontant-

hjælpsloftet eller indførelsen af integrationsydelse. En øko-

nomisk hjælp, der skal ydes, indtil Ydelseskommissionen er

kommet med anbefalinger til et nyt og forenklet kontant-

hjælpssystem, og et nyt system er trådt i kraft. Ministeriet

har i forbindelse med udmøntningen af den politiske aftale

om midlertidigt børnetilskud været i løbende dialog med

Udbetaling Danmark bl.a. med det formål at sikre en så en-

kel administration som muligt.

For så vidt angår ophævelse af nedsættelse af selvforsør-

gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere

indeholder lovforslaget ikke implementeringsmæssige kon-

sekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har som udgangspunkt ingen administrative

konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det midlertidige børnetilskud vurderes ikke at være om-

fattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de

sociale sikringsordninger, idet det midlertidige børnetilskuds

intention er at tilføre ekstra økonomiske ressourcer til bo-

pælsforælderens økonomiske situation som følge af kontant-

hjælpsloftet og integrationsydelsen. Ydelser i kontanthjælps-

systemet kan alene udbetales til personer med ophold her i

landet og er ikke en social sikringsydelse omfattet af forord-

ning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger.

Endvidere vurderes det midlertidige børnetilskud at være i

overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet i forord-

ning 492/2011/EU om arbejdskraftens frie bevægelighed in-

den for Unionen, da kravet om, at barnet skal være bopæls-

registreret i Det Centrale Personregister (CPR) hos modta-

geren af det midlertidige børnetilskud, gælder for såvel dan-

ske statsborgere som for øvrige statsborgere, herunder

EU/EØS statsborgere.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober

2019 til den 14. oktober 2019 været i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstæn-

dige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydel-

sesudvalg, Business Danmark, DAK, Danmarks Frie Fag-

forening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk

Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det

Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie

Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi-

vernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværen-

de og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgi-

verforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Rådet

for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt

Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbeta-

ling Danmark og Ældresagen.

Negative konsekvenser/

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mindreudgifter (hvis ja, angiv om-

fang)

merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Lovforslaget medfører samlet set Lovforslaget medfører samlet set

mindreudgifter før skat og tilbage- merudgifter før skat og tilbageløb

løb på:

på:

Stat: 0,0 mio. kr. i 2019- 2023

Stat:

2019: 111,6 mio. kr.

2020: 279,0 mio. kr.

2021: 136,2 mio. kr.

Kommune:

2022: 10,9 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

2019: 0,0 mio. kr.

2023: 9,6 mio. kr.

2020: 5,1 mio. kr.

2021: 4,6 mio. kr.

2022: 4,1 mio. kr.

2023: 3,6 mio. kr.

Kommune:

2019: 5,1 mio. kr.

2020: 75,1 mio. kr.

2021: 54,8 mio. kr.

2022: 35,9 mio. kr.

2023: 31,6 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Lovforslaget vil medføre merudgif-

ter i Udbetaling Danmark til hhv.

systemtilpasning og løbende drift.

Ingen

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Midlertidigt børnetilskud vurderes ikke at være en social sikringsydelse

omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale

sikringsordninger.

Forholdet til EU-retten

Kravet om, at barnet skal være bopælsregisteret hos modtageren af det

midlertidige børnetilskud gælder for såvel danske som for øvrige stats-

borgere, herunder EU/EØS-statsborgere. Midlertidigt børnetilskud vur-

deres således at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

i forordning 492/2011/EU. Der henvises til pkt. 8 om forholdet til EU-

retten.

Er i strid med de fem principper for JA

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter de gældende regler om kontanthjælpsloftet i lov om

aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. sep-

tember 2019, er alle personer, som modtager integrations-

ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som udgangs-

punkt omfattet af kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet betyder, at der er en øvre grænse for,

hvor meget den enkelte kan modtage i alt af integrations-

ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om ak-

tiv socialpolitik, særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv so-

cialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Ingen personer kan få den samlede ydelse reduceret med

mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Således

sker der ikke en nedsættelse af selve integrationsydelsen,

uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter lov om aktiv

socialpolitik, og de børnerelaterede ydelser nedsættes heller

ikke. For personer, der har en vis beskæftigelse, begrænses

kontanthjælpsloftets virkning, så ydelserne omfattet af kon-

tanthjælpsloftet fortsat kan modtages helt uden nedsættelse

eller med en mindre nedsættelse.

Bestemmelserne om de øvre grænser for den samlede

hjælp - kontanthjælpsloftet, beregningen af nedsættelsen af

hjælpen samt opgavefordelingen mellem kommunerne og

Udbetaling Danmark, fremgår af §§ 25 b-e, § 34 og § 98 i

lov om aktiv socialpolitik og § 42 a i lov om individuel bo-

ligstøtte.

Der er 29 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af

den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af

hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende,

og af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn,

og i givet fald også antallet af børn. Ved loftsindplaceringen

af personer på en af loftsstørrelserne sondres der grundlæg-

gende mellem personer, der har forsørgelsespligt over for

børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for

børn.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på for-

ælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsør-

gelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse. Det er

således selve forsørgelsespligten, der er afgørende for ind-

placering på forsørgerlofterne, og ikke, hvor barnet har bo-

pæl.

Loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende er lavere

end for enlige, idet ægtefæller og samlevende har nogle øko-

nomiske fordele ved den fælles husførelse og fordelingen af

udgifterne i hjemmet mellem to personer. Kontanthjælpslof-

tet er individuelt, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt

at overføre uudnyttet plads under loftet mellem ægtefæller/

samlevende.

Det fremgår af den gældende § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om

aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp lofts-

størrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med

det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den

særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og heref-

ter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; bolig-

støtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle le-

jere kan modtage som hjælp til huslejen. Boligstøtten er ale-

ne et tilskud og dækker således en del af huslejen. Der er

nogle specifikke forhold, der afgør, hvorvidt og hvor meget

den enkelte kan modtage i boligstøtte. Disse forhold er føl-

gende: huslejens størrelse, boligens størrelse, antallet af per-

soner i boligen, indkomst og formue for alle, der bor i boli-

gen. For at der kan søges om boligstøtte, skal ansøgeren væ-

re lejer af en helårsbolig med eget køkken. Hvis flere bor

sammen, er det kun én person, der kan få boligstøtten, der

beregnes på baggrund af husstandens samlede indkomst.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er

en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i de-

res forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange

børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forven-

tes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige

støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen

mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i bo-

ligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgif-

ter. De nærmere betingelser for at få særlig støtte efter § 34

er fastlagt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr.

1605 af 18. december 2018 om særlig støtte efter § 34 i lov

om aktiv socialpolitik. En generel forudsætning for at kunne

få særlig støtte efter § 34 er, at betingelserne i § 11 er op-

fyldte. Dvs., at man er berettiget til at modtage hjælp til for-

sørgelse efter §§ 22- 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Forrevalidender modtager under forrevalideringen den

ydelse, som de har modtaget hidtidig, og kan derfor modta-

ge hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik. De vil

være omfattet af kontanthjælpsloftet, hvis deres ydelse er in-

tegrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, ud-

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dannelseshjælp efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik

eller kontanthjælp efter § 25 i samme lov.

Det er således alene personer, der modtager integrations-

ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i

lov om aktiv socialpolitik, der er omfattet af kontanthjælps-

loftet.

Personer, der modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv so-

cialpolitik (hjælp til personer, der har nået efterlønsalderen,

og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne

om optjening) og personer, der modtager hjælp efter § 27 a i

lov om aktiv socialpolitik (supplerende hjælp til brøk-før-

tidspensionister), er således ikke omfattet af kontanthjælps-

loftet.

Revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22,

jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. revaliden-

der, som ikke opfylder betingelserne for ret til uddannelses-

og kontanthjælp, og som derfor modtager integrationsydelse

under revalidering, er heller ikke omfattet af kontanthjælps-

loftet i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Tilsvarende gæl-

der personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social

pension på grund af betingelserne om optjening i lov om so-

cial pension, og som modtager integrationsydelse efter § 22.

Der henvises til § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i

§ 1,

at der vil blive udbetalt et månedligt

børnetilskud på 600 kr. (2019-niveau) til personer, der er en-

lige og forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, når den

pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel bo-

ligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpo-

litik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1

og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågæl-

dende modtager

uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i

lov om aktiv socialpolitik,

uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i

lov om aktiv socialpolitik,

uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv

socialpolitik,

uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv

socialpolitik eller

kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integra-

tionsydelse er indplaceret som enlig forsørger.

Forud for indplaceringen på den individuelle loftsstørrelse

for kontanthjælpsloftet træffer kommunen efter § 25 b, stk.

9, i lov om aktiv socialpolitik, afgørelse om, hvorvidt perso-

ner i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for enlige el-

ler samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-

taling af børnebidrag. For at kunne indplacere personer

under enten lofterne for samlevende eller lofterne for enlige

skal kommunen efter § 25 b, stk. 9. i lov om aktiv socialpo-

litik, således træffe afgørelse om, hvorvidt disse personer

kan anses for samlevende eller enlige ud fra de samme vur-

deringsprincipper, som Udbetaling Danmark anvender i for-

bindelse med afgørelser om at betragte en person som sam-

levende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige. Der

er ikke dog tale om, at kommunens afgørelser om samliv i

relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om børnetil-

skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Kommunens

samlivsafgørelser i relation til kontanthjælpsloftet træffes ef-

ter lov om aktiv socialpolitik, men når kommunen træffer

disse afgørelser, skal det ske efter de samme vurderingsprin-

cipper og praksis, der anvendes i forbindelse med tildeling

af børnetilskud til enlige.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; bolig-

støtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle le-

jere kan modtage som hjælp til huslejen. Boligstøtten er ale-

ne et tilskud og dækker således en del af huslejen. Der er

nogle specifikke forhold, der afgør hvorvidt og hvor meget

den enkelte kan modtage i boligstøtte. Disse forhold er føl-

gende: huslejens størrelse, boligens størrelse, antallet af per-

soner i boligen, indkomst og formue for alle, der bor i boli-

gen. For at der kan søges om boligstøtte, skal ansøgeren væ-

re lejer af en helårsbolig med eget køkken. Hvis flere bor

sammen, er det kun én person, der kan få boligstøtte.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er

en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i de-

res forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange

børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forven-

tes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige

støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen

mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i bo-

ligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgif-

ter. De nærmere betingelser for at få særlig støtte efter § 34

er fastlagt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr.

1605 af 18. december 2018 om særlig støtte efter § 34 i lov

om aktiv socialpolitik. En generel forudsætning for at kunne

få særlig støtte efter § 34 er, at betingelserne i § 11 er op-

fyldte. Dvs., at man er berettiget til at modtage hjælp til for-

sørgelse efter §§ 22- 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Alle personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssyste-

met, er omfattet af kontanthjælpsloftet. Men ikke alle perso-

ner i kontanthjælpssystemet får særlig støtte og/eller bolig-

støtte nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår

af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at oversti-

ger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, ned-

sættes den samlede hjælp med det overskydende beløb.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på for-

ælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsør-

gelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der vil alene skulle udbetales et midlertidigt børnetilskud

pr. barn efter forslagene til §§ 1-3.

Ved en enlig forsørger forstås en person, som ikke er gift

eller samlevende. Efter forslagets indhold følges reglerne for

kontanthjælpsloftet og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse/integrationsydelse; således anses en

person som enlig forsørger, når personen allerede som følge

af reglerne om kontanthjælp og kontanthjælpsloftet anses

som enlig forsørger eller som følge af satserne for selvfor-

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i

lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov

om individuel boligstøtte. Da flere modtager både særlig

støtte og boligstøtte, skal boligstøtte eller særlig støtte for-

stås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses

i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydel-

serne skal være nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Det fremgår således af § 25 c, stk. 1, i lov om aktiv social-

politik, at hvis den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6,

overstiger de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes

den samlede hjælp med det overskydende beløb. Efter § 25

c, stk. 2. skal nedsættelsen af hjælpen først foretages fuldt

ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten,

således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf.

dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøt-

ten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til

den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om ak-

tiv socialpolitik.

Efter § 25 c, stk. 5, skal Udbetaling Danmark på baggrund

af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage

en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter

stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages,

samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøt-

ten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel

boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig

støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye bereg-

ning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågæl-

dende måned.

I forslaget til § 1 oplister nr. 1-5 de nærmere angivne ydel-

ser, som vil kunne berettige personer til at modtage midlerti-

digt børnetilskud efter de ovennævnte regler.

Efter den foreslåede

nr. 1,

vil der kunne udbetales midler-

tidigt børnetilskud til personer, som modtager uddannelses-

hjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv so-

cialpolitik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælps-

systemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der

hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en er-

hvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I

praksis betyder det unge med grundskolen eller en studie-

kompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse)

som højeste gennemførte uddannelse. Uddannelseshjælp

uden aktivitetstillæg eller barselstillæg svarer til SU-niveau.

En ung under 30 år, der er visiteret aktivitetsparat efter 3

måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddan-

nelseshjælpen. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den

samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var

gældende før kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den

1. januar 2014. I helt særlig tilfælde, hvor personen bliver

visiteret aktivitetsparat senest efter 1 uge, har personen ret

til aktivitetstillæg allerede fra det tidspunkt.

Efter den foreslåede

nr. 2,

vil der kunne udbetales midler-

tidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelses-

hjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv so-

cialpolitik.

En ung under 30 år modtager et barselstillæg til uddannel-

seshjælpen med et beløb, der svarer til aktivitetstillæg, når

personen er visiteret uddannelsesparat og har ret til fravær

ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der er ret til

fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2,

§ 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til

dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Efter den foreslåede

nr. 3,

vil der kunne udbetales midler-

tidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelses-

hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter en

særlig sats for kvinder under 30 år, der er gravide og har

passeret 12. svangerskabsuge. Denne uddannelseshjælpssats

svarer til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30

og ikke er forsørgere. Det vil sige 11.423 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede

nr. 4,

vil der kunne udbetales midler-

tidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelses-

hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter en

særlig sats for personer, der har en dokumenteret psykisk li-

delse, som er nærmere fastsat i lov om aktiv socialpolitik

(en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som

skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk

tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv li-

delse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emo-

tionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,) og

har forsørgelsespligt over for børn. Denne uddannelses-

hjælpssats bliver udmålt til kontanthjælpssatsen for perso-

ner, der er fyldt 30 og er forsørgere. Det vil sige 15.180 kr.

(2019-niveau).

Efter den foreslåede

nr. 5,

vil der kunne udbetales midler-

tidigt børnetilskud til personer, der modtager kontanthjælp

efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik er den

hjælp i kontanthjælpssystemet, der udmåles til unge under

30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse og voks-

ne, der er fyldt 30 år. Satserne for kontanthjælp ligger for de

jobparate unge under 30 år på et lidt højere niveau end ud-

dannelseshjælpen, da der i satsen er indregnet en form for

bonus udløst af, at den unge har taget en uddannelse. De ak-

tivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetence-

givende uddannelse har ret til et aktivitetstillæg eller bar-

selstillæg svarende til reglerne for uddannelseshjælp, som er

beskrevet ovenfor. Satsen for aktivitetstillæg og barselstil-

læg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontant-

hjælpssatser, der var gældende, før kontanthjælpsreformen

trådte i kraft den 1. januar 2014.

Det er den ny beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5, i lov

om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund, når systemet

skal se på, om en person er berørt af loftet.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås derfor, at det er resultatet af den nye bereg-

ning for nedsættelse af den pågældende ydelsesmodtagers

samlede hjælp, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, der skal kun-

ne medføre, at personen er en del af den berettigede person-

kreds.

Således vil alene de enlige uddannelses- og kontant-

hjælpsmodtagere, der er omfattet personkredsen for den

foreslåede § 1 og ved den nye beregning af kontanthjælps-

loftet har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlig støtte

efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, være berettigede til

det midlertidige børnetilskud efter lovforslagets § 1.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og be-

regningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel

nedsættelse henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige be-

mærkningerne.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 6, stk. 1,

for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af

midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at der udbetales et månedligt børnetil-

skud på 700 kr. (2019-niveau) til personer, der forsørger

eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager enten

1) selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-

ydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,

2) nedsat uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 26,

stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller

3) uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov

om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af §§ 1 el-

ler 3, når den pågældende modtager boligstøtte efter

lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter §

34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelser-

ne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om

aktiv socialpolitik.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på for-

ælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsør-

gelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der kan alene udbetales et midlertidigt børnetilskud pr.

barn efter §§ 1-3. Er barnets forældre gifte eller samlevende,

udbetales det midlertidige børnetilskud som udgangspunkt

til den registrerede moder, jf. forslaget til § 8, stk. 1, 1. pkt.

Efter den foreslåede

nr. 1,

udbetales der midlertidigt bør-

netilskud til personer, som modtager selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om

aktiv socialpolitik.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydel-

se – kaldet integrationsydelse indtil 1. januar 2020 – er den

ydelse, der udmåles i kontanthjælpssystemet til personer,

der ikke opfylder et opholdskrav om lovligt ophold her i ri-

get i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og heller

ikke opfylder et beskæftigelseskrav om ordinær beskæftigel-

se her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuld-

tidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste

10 år, jf. § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 52 i

lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingel-

serne i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men

som modtager integrationsydelse efter § 22 i stedet for reva-

lideringsydelse efter § 47, stk. 4, i samme lov, er omfattet af

personkredsen for det midlertidige børnetilskud, idet disse

personer modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om ak-

tiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende for personer,

der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på

grund af betingelserne om optjening, og som ville have

modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis

de havde opfyldt betingelserne, og derfor modtager integra-

tionsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Disse in-

tegrationsydelsesmodtagere vil efter forslagets indhold være

omfattet af forslaget til § 2, nr. 1. Denne meget lille per-

songruppe er dog undtaget fra kontanthjælpsloftet.

Andre personer, der alene modtager en ydelse på integrati-

onsydelsesniveau, vil efter forslagets indhold ikke være om-

fattet af den berettigede personkreds efter forslaget til § 2,

nr. 1. Der kan f.eks. være tale om bandekriminelle og frem-

medkrigere, der får en karantæne, som følge af en endelig

dom efter straffeloven og derfor kun kan modtage ydelser

efter lov om aktiv socialpolitik på et niveau, der svarer til in-

tegrationsydelse, jf. §§ 10 f og 10 h, i lov om aktiv socialpo-

litik. Disse personer vil dog kunne være en del af den beret-

tigede personkreds efter lovforslagets øvrige bestemmelser,

såfremt deres samlede hjælp er nedsat som følge af kontant-

hjælpsloftet.

Efter den foreslåede

nr. 2,

udbetales der midlertidigt bør-

netilskud til personer, som modtager nedsat uddannelses-

hjælp eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv so-

cialpolitik.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv

socialpolitik, at når en person, der modtager integrations-

ydelse, er gift eller samlevende med en person, der modta-

ger uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddan-

nelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsør-

gelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen el-

ler kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager

det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse

og danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er

berettiget til danskbonus. Kommunen yder efter ansøgning

en danskbonus til en person, der modtager integrationsydel-

se, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov

om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU

læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller

højere prøve i dansk. Danskbonus består af et månedligt til-

læg til integrationsydelsen inden for en 6 måneders periode.

Der kan opnås ret til danskbonus én gang. Danskbonus ud-

gør et månedligt beløb på 1.580 kr. (2019-niveau), dog såle-

des at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen vil-

le være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

var opfyldt. Hvor ganske særlige forhold taler for det, kan

kommunen efter ansøgning yde danskbonus til en person,

der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psy-

kisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og

som følge deraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til

at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betin-

gelserne.

For forsørgere, som omfattes af den foreslåede § 2, nr. 1

og 2, stilles der efter forslagets indhold ikke krav om, at dis-

se forsørgere skal være berørt af kontanthjælpsloftet.

Efter den foreslåede

nr. 3,

udbetales der et månedligt bør-

netilskud til personer, der forsørger eget barn under 15 år i

hjemmet, og som modtager uddannelseshjælp som uddan-

nelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at

være omfattet af § 1 eller § 3, når den pågældende modtager

boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig

støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller

ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov

om aktiv socialpolitik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælps-

systemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der

hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en er-

hvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I

praksis betyder det unge med grundskolen eller en studie-

kompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse)

som højeste gennemførte uddannelse.

Uddannelseshjælpsmodtagere ydes uddannelseshjælp

uden aktivitetstillæg, når de er visiteret uddannelsesparate.

En person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes -

med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde

en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne ud-

dannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have

nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og

hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen

kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst

uddannelsesparat. Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg

svarer til SU-niveau.

Det vil efter forslagets indhold være en betingelse for at

kunne modtage midlertidigt børnetilskud, at forsørgeren, der

modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23

i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af en af de

foreslåede §§ 1 eller 3, også er berørt af kontanthjælpsloftet.

Denne betingelse, om den pågældende forsørger skal være

berørt af kontanthjælpsloftet, fremgår af forslaget til § 2, nr.

3: at den pågældende modtager boligstøtte efter lov om indi-

viduel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv

socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25

c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Ikke alle personer i kontanthjælpssystemet får særlig støt-

te og/eller boligstøtte nedsat som følge af kontanthjælpslof-

tet. Det fremgår af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv social-

politik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for

den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det oversky-

dende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte

efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøt-

te efter lov om individuel boligstøtte. Nedsættelsen i bolig-

støtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales

til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25.

Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal

boligstøtte eller særlig støtte forstås som boligstøtte og/eller

særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betin-

gelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat efter

§ 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Efter de gældende regler foreligger den genberegnede bo-

ligstøtte for en konkret måned to måneder efter udbetalingen

af den foreløbige boligstøtte (forudbetalt) for denne måned.

Den nye beregning af nedsættelsen af boligstøtte og særlig

støtte som følge af loftet, jf. § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv so-

cialpolitik, foretages samtidig med, at Udbetaling Danmark

genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8

d i lov om individuel boligstøtte. Den nye beregning af ned-

sættelsen som følge af loftet foretages, uanset om genbereg-

ningen af boligstøtten medfører ændring af boligstøtten, idet

arbejdsindtægter vil påvirke beregningen af loftet.

Det foreslås derfor i § 2, nr. 3, at det er resultatet af den

nye beregning for nedsættelses af den samlede hjælp (kon-

tanthjælpsloftet), jf. § 25 c stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om

aktiv socialpolitik, der er lægges til grund for afgørelsen af,

om en person er berørt af kontanthjælpsloftet, og dermed er

en del af den berettigede personkreds for midlertidigt børne-

tilskud.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og be-

regningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel

nedsættelse, samt boligstøtte efter lov om individuel bolig-

støtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkningerne.

For en nærmere beskrivelse af kontanthjælpsloftet henvi-

ses endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1. Der

henvises endelig til bemærkningerne til § 6, stk. 1 og 2, for

en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af

midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3,

at der udbetales et månedligt børnetil-

skud på 550 kr. (2019-niveau) til personer, der forsørger

eget barn under 15 år i hjemmet, og som anses for gift eller

samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv so-

cialpolitik, når den pågældende modtager boligstøtte efter

lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i

lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er ned-

sat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpo-

litik, hvis den pågældende modtager

uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i

lov om aktiv socialpolitik,

uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i

lov om aktiv socialpolitik,

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv

socialpolitik,

uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv

socialpolitik eller

kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på for-

ælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsør-

gelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der kan alene udbetales et midlertidigt børnetilskud pr.

barn efter §§ 1-3. Er barnets forældre gifte eller samlevende,

udbetales det midlertidige børnetilskud som udgangspunkt

til den registrerede moder, jf. forslaget til § 8, stk. 1, 1. pkt.

Forud for indplaceringen på den individuelle loftsstørrelse

for kontanthjælpsloftet træffer kommunen efter § 25 b, stk.

9, i lov om aktiv socialpolitik, afgørelse om, hvorvidt perso-

ner i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for enlige el-

ler samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-

taling af børnebidrag. For at kunne indplacere personer

under enten lofterne for samlevende eller lofterne for enlige

skal kommunen efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpo-

litik således træffe afgørelse om, hvorvidt disse personer

kan anses for samlevende eller enlige ud fra de samme vur-

deringsprincipper, som Udbetaling Danmark anvender i for-

bindelse med afgørelser om at betragte en person som sam-

levende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige.

Der er ikke dog tale om, at kommunens afgørelser om

samliv i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Kommunens samlivsafgørelser i relation til kontanthjælps-

loftet træffes efter lov om aktiv socialpolitik, men når kom-

munen træffer disse afgørelser, skal det ske efter de samme

vurderingsprincipper og praksis, der anvendes i forbindelse

med tildeling af børnetilskud til enlige.

Personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, an-

ses som enlige i relation til indplacering på kontanthjælps-

loftet, ligesom personer, der af kommunen er placeret på

satsen for ikke-enlige forsørgere på integrationsydelse, ud-

dannelseshjælp og kontanthjælp for personer under 30 år, el-

ler som får hjælpen beregnet efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv

socialpolitik, anses for samlevende i relation til indplacering

på loftet. Der henvises til § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv so-

cialpolitik.

Det betyder, at personer, der modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, § 23, stk. 2, nr. 1, eller § 25, stk. 3, nr. 1,

dvs. personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp for personer under 30 år, og som forsørger eget barn i

hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

anses for enlige. Det betyder samtidig, at personer, der mod-

tager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 23, stk. 2, nr. 2,

eller § 25, stk. 3, nr. 2, dvs. personer, der modtager uddan-

nelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, og

som forsørger eget barn i hjemmet, men ikke har erhvervet

ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og for-

skudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for samlevende.

Det fremgår derfor af § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv social-

politik, at der for disse personer ikke skal træffes en afgørel-

se efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik om at anse

en person for enlig eller samlevende i relation til kontant-

hjælpsloftet, da der allerede er taget stilling hertil i forbin-

delse med indplacering på sats eller ved ansøgning om bør-

netilskud.

En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægte-

fælle, skal efter § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik,

ved indplacering under kontanthjælpsloftet, indplaceres som

gift, mens gifte, der reelt er enlige, ved indplacering under

kontanthjælpsloftet skal indplaceres som enlige.

I forslaget til § 3 oplister nr. 1-5 de nærmere angivne ydel-

ser, som kan berettige personer til at modtage midlertidigt

børnetilskud efter de ovennævnte regler.

Efter den foreslåede nr. 1, kan der udbetales midlertidigt

børnetilskud til personer, som modtager uddannelseshjælp

og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpo-

litik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælps-

systemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der

hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en er-

hvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I

praksis betyder det unge med grundskolen eller en studie-

kompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse)

som højeste gennemførte uddannelse. Uddannelseshjælp

uden aktivitetstillæg eller barselstillæg svarer til SU-niveau.

En ung under 30 år, der er visiteret aktivitetsparat efter 3

måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddan-

nelseshjælpen. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den

samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var

gældende før kontanthjælpsreformen trådt i kraft den 1. ja-

nuar 2014. I helt særlig tilfælde, hvor personen bliver visite-

ret aktivitetsparat senest efter 1 uge, har personen ret til akti-

vitetstillæg allerede fra det tidspunkt.

Efter den foreslåede nr. 2, udbetales der midlertidigt bør-

netilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp og

barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

En ung under 30 år modtager et barselstillæg til uddannel-

seshjælpen med et beløb, der svarer til aktivitetstillæg, når

personen er visiteret uddannelsesparat og har ret til fravær

ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der er ret til

fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2,

§ 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til

dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Efter den foreslåede nr. 3, udbetales der midlertidigt bør-

netilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter

§ 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik gælder

der en særlig sats for kvinder under 30 år, der er gravide og

har passeret 12. svangerskabsuge. Denne uddannelses-

hjælpssats svarer til kontanthjælpssatsen for personer, der er

fyldt 30 år og ikke er forsørgere. Det vil sige 11.423 kr.

(2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 4, udbetales der midlertidigt bør-

netilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter

§ 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik gælder

der en særlig sats for personer, der har en dokumenteret psy-

kisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik (en doku-

menteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofre-

ni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,

korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,

uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt

ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype), og har for-

sørgelsespligt over for børn. Denne uddannelseshjælpssats

bliver udmålt til kontanthjælpssatsen for personer, der er

fyldt 30 år og er forsørgere. Det vil sige 15.180 kr. (2019-

niveau).

Efter den foreslåede nr. 5, udbetales der midlertidigt bør-

netilskud til personer, der modtager kontanthjælp efter § 25 i

lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, er

den hjælp i kontanthjælpssystemet, der udmåles til unge

under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse og

til voksne, der er fyldt 30 år. Satserne for kontanthjælp lig-

ger for de jobparate unge under 30 år på et lidt højere niveau

end uddannelseshjælpen, da der i satsen er indregnet en

form for bonus udløst af at den unge har taget en uddannel-

se.

De aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskom-

petencegivende uddannelse har ret til et aktivitetstillæg eller

barselstillæg svarende til reglerne for uddannelseshjælp,

som er beskrevet ovenfor. Satsen for aktivitetstillæg og bar-

selstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kon-

tanthjælpssatser, der var gældende før kontanthjælpsrefor-

men trådte i kraft den 1. januar 2014.

Intentionen med det midlertidige børnetilskud til forsørge-

re, som foreslået i lovforslagets § 3, er at yde en målrettet

økonomisk hjælp til forsørgelsen af børn, hvis forældre

modtager en af de i nr. 1-5 nævnte ydelser.

Samtidig skal forældrene/forælderen have fået nedsat bo-

ligstøtten og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv so-

cialpolitik som følge af reglerne om nedsættelse af den sam-

lede hjælp efter reglerne i §§ 25 b - 25 e i lov om aktiv so-

cialpolitik - kontanthjælpsloftet.

For så vidt angår betingelsen, om den pågældende forsør-

ger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, fremgår denne

betingelse af udsagnet: at den pågældende forsørger modta-

ger boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller sær-

lig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen

eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i

lov om aktiv socialpolitik.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; bolig-

støtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle le-

jere kan modtage som hjælp til huslejen. Den særlige støtte

efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til perso-

ner, som har været ude for ændringer i deres forhold, og

som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de

med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at

kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige støtte bli-

ver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem,

hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter

(grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter.

Det fremgår af § 25 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik,

at hvis den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6, overstiger

de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes den sam-

lede hjælp med det overskydende beløb. Efter § 25 c, stk. 2.

skal nedsættelsen af hjælpen først foretages fuldt ud i den

særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således

som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf. dog stk.

5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten fore-

tages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den per-

son, der modtager hjælp efter §§ 22-25. Da flere modtager

både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte eller særlig

støtte forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette

skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller

ydelserne skal være nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Efter § 25 c, stk. 5, skal Udbetaling Danmark på baggrund

af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage

en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter

stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages,

samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøt-

ten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel

boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig

støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye bereg-

ning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågæl-

dende måned.

Det foreslås, at det er den ny beregning efter reglen i § 25

c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund,

når systemet skal se på, om en person er berørt af kontant-

hjælpsloftet.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 3, at det er resultatet

af den nye beregning for nedsættelse af den pågældende

ydelsesmodtagers samlede hjælp, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, jf.

stk. 5, der skal kunne medføre, at personen er en del af den

berettigede personkreds. Således vil alene uddannelses- og

kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet personkredsen for

den foreslåede § 3 og ved den nye beregning af kontant-

hjælpsloftet har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlig

støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, være berettige-

de til det midlertidige børnetilskud efter lovforslagets § 3.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og be-

regningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel

nedsættelse henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige be-

mærkningerne.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

For en nærmere beskrivelse af kontanthjælpsloftet henvi-

ses endvidere til bemærkningerne til lovforslaget § 1. Der

henvises endelig til bemærkningerne til § 6, stk. 1, for en

nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af midler-

tidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at der udbetales ét supplerende

tillæg på et månedligt beløb på 650 kr. (2019-niveau) til en-

lige forsørgere, der er omfattet af § 1 eller § 2, uanset antal-

let af børn.

Forslaget betyder, at tillæg til enlige forsørgere vil blive

ydet til enlige forsørgere, der modtager midlertidigt børnetil-

skud efter lovforslagets §§ 1 eller 2. Således vil modtagere

af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydel-

se eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der

tillige er enlige forsørgere, kunne modtage midlertidigt bør-

netilskud efter lovforslagets § 2, på 700 kr. pr. barn og

samtidig modtage ét tillæg på 650 kr. som enlig forsørger,

hvorimod de øvrige enlige forsørgere på højere ydelser kan

modtage et midlertidigt børnetilskud pr. barn på 600 kr., jf.

lovforslagets § 1, samtidig med tillægget på 650 kr.

Efter forslaget til

stk. 2, 1. pkt.,

anses en person, der ind-

placeres som enlig forsørger under de øvre grænser for den

samlede hjælp i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik, som en-

lig forsørger i dette lovforslags forstand og kan dermed

modtage midlertidig børnetilskud efter § 4, stk. 1. Således

indebærer forslaget, at vurderingen af, om personen er enlig,

gift eller samlevende, følger den afgørelse, som kommunen

træffer efter § 25 b, stk. 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik,

forud for indplaceringen på loftsstørrelsen for den enkelte.

Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer forud for

indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp

om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den

samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. §

25 b, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik omhandler alene gif-

te.

Efter den gældende § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv social-

politik, anses personer, der modtager ordinært børnetilskud

efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag, uanset § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik,

for enlige ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b,

stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik. Personer, der modtager

hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (in-

tegrationsydelse til personer, der forsørger eget barn i hjem-

met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag) §

23, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (uddannelses-

hjælp til personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børne-

tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller § 25,

stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp til

personer under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og

ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller

får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpo-

litik, anses for samlevende ved indplacering under de øvre

grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik. En

ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle,

skal ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk.

1-4, i lov om aktiv socialpolitik, indplaceres som gift.

Efter forslaget til

stk. 2, 2. pkt.,

anses en person, der mod-

tager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-

ydelse som enlig forsørger, jf. § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om

aktiv socialpolitik, som enlig forsørger i dette lovforslags

forstand og kan dermed modtage midlertidig børnetilskud

efter § 2 og § 4, stk. 1.

Det foreslås i forslaget til

stk. 3,

at der kun udbetales et

midlertidigt børnetilskud pr. barn efter §§ 1-3, indtil barnet

fylder 15 år, uanset om forsørgeren er enlig eller anses for

gift eller samlevende. Tillæg til enlige forsørgere udbetales

som et tillæg uanset den enlige forsørgers antal af børn i

hjemmet.

Det foreslås i forslaget til

stk. 4,

at når gifte eller samle-

vende forældre, der har fælles bopæl og fælles børn, modta-

ger forskellige ydelser og som følge deraf bliver omfattet af

henholdsvis § 2 og § 3, har forældrene ret til det midlertidi-

ge børnetilskud til deres fælles børn efter § 2, idet forældre-

ne dermed kan modtage det højeste beløb i midlertidigt bør-

netilskud og på den måde stilles bedst muligt set i relation til

beløbets størrelse. Det vil betyde, at det midlertidige børne-

tilskud altid vil skulle tildeles, der hvor det størst mulige til-

skud vil kunne opnås.

Det foreslås i forslaget til

stk. 5,

at når kun en af forældre-

ne i forældrepar, der anses for gifte eller samlevende og har

fælles folkeregisteradresse og fælles børn, har fået ydelsen

eller ydelserne i form af boligstøtte eller særlig støtte efter §

34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat efter reglerne i §§ 25 b

- 25 d om de øvre grænser for den samlede hjælp, har denne

af forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles

barn på baggrund af sin egen ydelse. Det foreslås, at dette

skal gælde tilsvarende for en forælder, der modtager integra-

tionsydelse som gift eller samlevende, jf. § 22, stk. 2, nr. 2, i

lov om aktiv socialpolitik, uden at den anden forælder i for-

ældreparret modtager hjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv

socialpolitik.

For så vidt angår betingelsen, om den pågældende forsør-

ger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, fremgår denne

betingelse af udsagnet: har fået ydelsen eller ydelserne i

form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller

særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat ef-

ter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Som beskrevet under punkt 2.1.1. i de almindelige be-

mærkninger er alle personer, der modtager hjælp i kontant-

hjælpssystemet, omfattet af kontanthjælpsloftet. Men ikke

alle bliver nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Det

fremgår af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at

overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkel-

te, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende be-

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

løb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter §

34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter

lov om individuel boligstøtte. Da flere modtager både særlig

støtte og boligstøtte, skal boligstøtte efter lov om individuel

boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv social-

politik forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet det-

te skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen

eller ydelserne skal være nedsat.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at det skal være en betingelse for

at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere efter §§ 1-4, at personen er omfattet af § 25 b,

stk. 1-5. Dette gælder dog ikke modtagere af selvforsørgel-

se- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, der

ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp,

jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at modtage

det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere,

at forsørgeren er omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 b,

stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås samtidig,

at dette dog ikke skal gælde modtagere af selvforsørgelse-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, der ik-

ke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf.

§ 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Den nye beregning af kontanthjælpsloftet foretages først

senere, og den egentlige betingelse for modtagere af uddan-

nelseshjælp og kontanthjælp om at være berørt og ikke kun

omfattet er fastsat i forslagets §§ 1-3, kan først konstateres

1�½ måned senere.

Det foreslås videre i

stk. 2,

at retten til det midlertidige

børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er tillige betinget

af,

1. at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over

for barnet,

2. at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse,

3. at barnet ikke er fyldt 15 år.

Efter forslaget til stk. 2, nr. 1, vil retten til det midlertidige

børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er betinget af, at

der er tale om en forælder, der har den privatretlige forsør-

gelsespligt over for barnet. Ved den privatretlige forsørgel-

sespligt forstås den pligt til at forsørge deres børn, som for-

ældre har efter § 13 i lov om børns forsørgelse.

Efter forslaget til stk. 2, nr. 2, jf. forslaget til stk. 3, vil ret-

ten til det midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige

blive betinget af, at barnet har fælles folkeregisteradresse

med forælderen eller begge forældre den første dag i den

måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige bør-

netilskud vedrører.

Efter forslaget til stk. 2, nr. 3, vil retten til det midlertidige

børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere endvidere blive

betinget af, at barnet ikke er fyldt 15 år.

Den enkelte forsørger vil skulle vejledes om betingelserne

for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til en-

lige forsørgere og vil derfor også være bekendt med sin pligt

til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbe-

talingen af ydelserne og tilskuddene, jf. § 4 i lov om Udbe-

taling Danmark. Efter denne bestemmelse skal borgere, der

modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sags-

områder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1, op-

lyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen

af ydelserne og tilskuddene.

Det foreslås i forslaget til

stk. 3,

at betingelserne for at

modtage midlertidigt børnetilskud efter §§ 1-3 og tillæg til

enlige forsørgere efter § 4 skal være opfyldt den første dag i

den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige

børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører.

Det er en forudsætning for at blive omfattet af den beretti-

gede personkreds efter forslaget til §§ 1-3, at den enkelte

forsørger er modtager af selvforsørgelse- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse efter § 22 og/eller har fået en eller

begge af ydelserne boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i

lov om aktiv socialpolitik reduceret efter reglerne i §§ 25

b-25 d, i lov om aktiv socialpolitik om de øvre grænser for

den samlede hjælp.

Da de øvre grænser for den samlede hjælp – kontant-

hjælpsloftet - kun kan have virkning for hele kalendermåne-

der, jf. § 25 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, vil det

midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere som

følge af betingelsen, der er afledt af, at den enkelte forsørger

skal være berørt af kontanthjælpsloftet, ligeledes kun have

virkning for hele kalendermåneder for forsørgere i kontant-

hjælpssystemet.

Tilsvarende vil modtagere af selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse og overgangsydelse efter forslagets indhold blive

omfattet i de hele kalendermåneder, hvor de opfylder betin-

gelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud og eventu-

elt tillæg til enlige forsørgere den første dag i måneden efter

forslaget til § 5.

Efter lovforslagets indhold vil selve udbetaling af det mid-

lertidige børnetilskud og tillægget til enlige forsørgere ske

månedsvis i starten af den anden måned efter den måned,

som den enkelte udbetaling af midlertidigt børnetilskud og

tillæg til enlige forsørgere vedrører, Se endvidere forslaget

til § 7. Desuagtet at udbetaling vil ske to måneder efter på-

begyndelsen af den måned, som den enkelte udbetaling af

midlertidigt børnetilskud vedrører, skal betingelserne som

foreslået i § 5, være opfyldt på den første dag i måneden,

som udbetalingen vedrører.

Til § 6

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at det midlertidige børnetilskud

og tillæg til enlige forsørgere sammenlagt ikke kan overstige

det beløb, hvormed ydelsen eller ydelserne i form af bolig-

støtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte

efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte person

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv

socialpolitik, jf. dog stk. 2.

Det foreslås således, at der skal være maksimum for udbe-

taling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsør-

gere. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere

vil maksimalt kunne udgøre det beløb, som en person er

nedsat med som følge af kontanthjælpsloftet.

Det vil sige, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til

enlige forsørgere sammenlagt ikke kan overstige det beløb,

som forsørgerens boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i

lov om aktiv socialpolitik er nedsat med efter reglerne i §§

25 b - 25 d i lov om aktiv socialpolitik om kontanthjælpslof-

tet.

Boligstøtte efter lov om en individuel boligstøtte indgår i

beregningen af kontanthjælpsloftet med en forholdsmæssig

andel af den samlede boligstøtte, herunder indskud og lån, i

forhold til antallet af husstandsmedlemmer.

Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik bereg-

nes individuelt og indgår i beregningen af kontanthjælpslof-

tet med det fulde beløb for den pågældende kalendermåned.

Det fremgår af reglerne om kontanthjælpsloftet, at Udbe-

taling Danmark skal foretage en ny beregning for nedsættel-

se af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om

aktiv socialpolitik for en måned på baggrund af oplysninger

fra indkomstregisteret og kommunen efter § 25 c, stk. 5, når

Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den på-

gældende måned. Det er nedsættelsen af boligstøtte og/eller

særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge

deraf, der udgør den enkelte forælders maksimale udbetaling

for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Forslaget betyder, at den enkelte forsørger med eget barn i

hjemmet, der får boligstøtten og/eller særlig støtte efter § 34

i lov om aktiv socialpolitik nedsat som følge af den nye be-

regning af kontanthjælpsloftet efter reglen i § 25 c, stk. 5 i

lov om aktiv socialpolitik, ikke nødvendigvis vil blive kom-

penseret for loftsnedsættelsen krone til krone, idet der kun

kan udbetales de midlertidige børnetilskud og tillæg til enli-

ge forsørgere, der er ret til som følge af antallet af børn m.v.

Det foreslås desuden i

stk. 2,

at for modtagere af selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der

dog ud over beløbet efter stk. 1 udbetales midlertidigt børne-

tilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et

grænsebeløb på

1) 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig, der

modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv

socialpolitik, og

2) 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for gifte og samle-

vende, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i

lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv so-

cialpolitik og personer, der får hjælpen beregnet efter § 26,

stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, ud over den udbetaling,

der kan ske svarende til reduktionen som følge af kontant-

hjælpsloftet, som foreslået i stk. 1, yderligere skal kunne

kompenseres for indførelsen af den lave integrationsydelse.

Personer, der ikke opfylder et krav om lovligt ophold her i

riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, samt et

krav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som

sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 må-

neder inden for de seneste 10 år, modtager selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om

aktiv socialpolitik i stedet for uddannelseshjælp eller kon-

tanthjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, hvis

betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet i

øvrigt er opfyldt.

Efter forslagets indhold forhøjes personkredsens maksi-

male udbetaling svarende til det, som personen har mistet

som følge af kontanthjælpsloftet, som foreslået i stk. 1, med

et grænsebeløb på 1.891 kr. (2019-niveau) for enlige forsør-

gere, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv so-

cialpolitik, og et grænsebeløb på 4.160 kr. (2019-niveau) for

gifte og samlevende forsørgere, der modtager selvforsørgel-

se- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk.

2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Grænsebeløbet i stk. 2, nr. 1, skal kompensere for den lave

integrationsydelse og udgør for en enlig forsørger forskellen

mellem satserne for integrationsydelse (enlig) og satsen for

en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år og har forsør-

gelsespligt over for børn (samme sats til enlig og gift/samle-

vende) efter skat. Beløbene er fremkommet således:

En integrationsydelsesmodtager, der har forsørgelsespligt

over for børn og er enlig, modtager 12.143 kr.

(2019-niveau). Integrationsydelsesmodtageren skal som

følge af den lavere integrationsydelse kompenseres med

maksimum 1.891 kr., som er forskellen mellem de to satser

efter skat ved en gennemsnitlig skatteprocent -

(15.180-12.143)

∙

(1-0,3775) = 1.890,53 kr. Beløbet er af-

rundet til nærmeste hele kronebeløb: 1.891 kr.

Grænsebeløbet i stk. 2, nr. 2, skal kompensere for den lave

integrationsydelse og udgør for en gift eller samlevende for-

sørger forskellen mellem satserne for integrationsydelse

(gift/samlevende) og satsen for en kontanthjælpsmodtager,

der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn

(samme sats til enlig og gift/samlevende) efter skat. Beløbe-

ne er fremkommet således:

En integrationsydelsesmodtager, der har forsørgelsespligt

over for børn og er gift eller samlevende, modtager 8.498 kr.

(2019-niveau). Integrationsydelsesmodtageren skal som føl-

ge af den lavere integrationsydelse og lavere sats i forhold

til enlige integrationsydelsesmodtagere kompenseres med

maksimum 4.160 kr., som er forskellen mellem de to satser

efter skat ved en gennemsnitlig skatteprocent -

(15.180-8.498)

∙

(1-0,3775) = 4.159,55 kr. Beløbet er afrun-

det til nærmeste hele kronebeløb: 4.160 kr. Modtager begge

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forældre integrationsydelse, og de bor sammen, kan deres

grænsebeløbet sammenlægges.

Da de enlige og de gifte/samlevende integrationsydelses-

modtagere skal kunne modtage samlet midlertidigt børnetil-

skud og evt. tillæg til enlige forsørgere op til den samme

sats (satsen for en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år

og har forsørgelsespligt over for børn (samme sats til enlig

og gift/samlevende)) efter skat, vil det med udgangspunkt i

to forskellige satser for integrationsydelse og faste grænse-

beløb, blive to forskellige grænsebeløb.

Det foreslås i

stk. 3,

at for en forælder, der anses for gift

eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk.

1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har forsørgel-

sespligt over for både særbørn og fælles børn, som personen

har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne foræl-

ders maksimale beløb efter stk. 1 og 2 først på det midlerti-

dige børnetilskud til personens særbørn og derefter til fælles

børn.

Det foreslås i

stk. 4,

at for forældre, der anses for gifte el-

ler samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5,

9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har fælles folkeregi-

steradresse og fælles børn, sammenlægges forældrenes be-

løb efter stk. 1 og 2 ved opgørelse af den maksimale udbeta-

ling af midlertidigt børnetilskud til fælles børn.

Til § 7

Det foreslås i

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

at Udbetaling Danmark

udbetaler det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere uden ansøgning til personer, der er berettiget, ef-

ter lovforslagets §§ 1-3, 4 og 5.

Det betyder, at den enkelte ikke selv vil skulle ansøge om

midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere,

da Udbetaling Danmark automatisk udsøger den berettigede

personkreds af forsørgere, beregner størrelsen af midlerti-

digt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til den enkel-

te berettigede forsørger og udbetaler midlertidigt børnetil-

skud og evt. tillæg til den enkelte berettigede forsørger.

Der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne

som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndig-

hederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation

for, at betingelserne er opfyldt.

Det foreslås dog videre i

stk. 1, 2. pkt.,

at der efter ansøg-

ning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfat-

tet af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere, selvom personen ikke

har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark.

Det betyder, at Udbetaling Danmark kan træffes afgørelse

om, hvorvidt en person er berettiget til at modtage midlerti-

digt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selvom per-

sonen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Dan-

mark efter lovforslagets § 7, stk. 1, 1. pkt., hvis personen an-

søger om det. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor

der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata vedr.

personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår som for-

sørger, jf. forslaget til § 10, 2. pkt.

Det betyder, at en forsørger, der ikke har fået en afgørelse

om ret til midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige

forsørgere, men mener at have ret dertil, således selv kan

rette henvendelse til Udbetaling Danmark og ansøge herom.

Der kan i forhold til de personer, der sorteres fra i udsøgnin-

gen, fordi de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive

betingelser, ikke kan siges at foreligge en beslutning, der af-

slutter sagen. Der er således intet til hinder for, at personer

fra denne gruppe retter henvendelse til Udbetaling Danmark

og ansøger om at modtage det midlertidige børnetilskud. I

disse sager skal det vurderes, om betingelserne for at modta-

ge det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige for-

sørgere i lovforslaget er opfyldt. Konsekvensen af en sådan

ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal behandle

ansøgningen om det midlertidige børnetilskud og tillæg til

enlige forsørgere og træffe afgørelse, om personen har ret til

midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere,

herunder give afslag på at udbetale tilskuddet, når betingel-

serne for udbetaling ikke er opfyldt.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at ansøgningen skal være

modtaget hos Udbetaling Danmark senest 31. august 2021.

Det betyder, at for at Udbetaling Danmark kan behandle

en ansøgning, vil ansøgningen skulle være modtaget hos

Udbetaling Danmark senest den 31. august 2021. Baggrun-

den for denne frist er et hensyn til, at der er tale om admini-

stration af en midlertidig ordning med midlertidigt børnetil-

skud, som efter forslagets indhold ydes månedsvis med juni

2021, som den sidste måned.

For en nærmere beskrivelse af den udsøgning, som Udbe-

taling Danmark skal foretage med henblik på at fremfinde

de berettigede personer, processkridt mv., henvises til be-

mærkningerne til forslaget til § 11.

Det foreslås i

stk. 2,

at det midlertidige børnetilskud og til-

læg til enlige forsørgere udbetales månedsvis i starten af den

anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling

af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørge-

re vedrører. Det foreslås videre, at for personer omfattet af §

25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik udbetales det mid-

lertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere dog tid-

ligst, når Udbetaling Danmark har foretaget en beregning

for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og

2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden herfor er, at det først er på dette tidspunkt, at

de rigtige oplysninger er tilgængelige som følge af kontant-

hjælpsloftet. Som følge deraf kan det midlertidige børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere først udbetales med en

korrekt beregning i starten af den anden måned efter den

måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige bør-

netilskud vedrører.

Der foreslås endvidere, at udbetalingen dog tidligst kan

ske efter Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for

nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, da denne beregning i en-

kelte situationer kan blive forsinket som følge af oplysnin-

ger fra kommunen.

Ved hver måneds udbetaling af det midlertidige børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere lægges følgende oplys-

ninger, herunder oplysninger fra kommunerne, til grund:

– oplysningerne om en forsørgers modtagelse af selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/

integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp,

– oplysningerne om, hvorvidt en forsørger får nedsat bo-

ligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og/eller

nedsat særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

på baggrund af den nye beregning af kontanthjælpsloft-

snedsættelse efter reglerne i §§ 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk.

5, i lov om aktiv socialpolitik på grundlag af Udbetaling

Danmarks egne oplysninger fra kontanthjælpsloftsbereg-

ningen.

Idet den ny beregning efter § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv

socialpolitik ikke foreligger før slutningen af den følgende

måned, vil midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige for-

sørgere derfor først kunne udbetales i starten af den anden

måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det

midlertidige børnetilskud vedrører.

For at sikre at administration af midlertidigt børnetilskud

og tillæg til enlige forsørgere bliver så simpel som muligt,

vil dette gælde tilsvarende for de modtagere af selvforsør-

gelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i

lov om aktiv socialpolitik, der ikke er omfattet af kontant-

hjælpsloftet, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

For en nærmere beskrivelse af den nye beregning af kon-

tanthjælpsloftsnedsættelsen efter reglerne i §§ 25 c, stk. 5, i

lov om aktiv socialpolitik, henvises der til punkt 2.1.1 i de

almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne til lovfor-

slagets § 1.

Til § 8

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

at når forældrene har fæl-

les folkeregisteradresse, og opfylder begge forældre betin-

gelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, ud-

betales det midlertidige børnetilskud til den registrerede mo-

der.

Det foreslås videre i

stk. 1, 2. pkt.,

at når forældre med

fælles folkeregisteradresse er af samme køn, og opfylder

begge forældre betingelserne for at få udbetalt det midlerti-

dige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til

den forælder, der efter parrets oplysning til Udbetaling Dan-

mark skal modtage det midlertidige børnetilskud.

Det foreslås endeligt i

stk. 2,

at når forældrene har fælles

folkeregisteradresse, og opfylder kun den ene af forældrene

betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud,

udbetales det midlertidige børnetilskud til denne forælder.

Det betyder f.eks., at såfremt den i CPR registrerede fader

opfylder betingelserne for udbetaling af et midlertidigt bør-

netilskud, og den i CPR registrerede moder ikke gør, udbe-

tales det midlertidigt børnetilskud til faderen på baggrund af

dennes ydelsesniveau, såfremt faderen har fælles folkeregi-

steradresse med barnet.

Til § 9

Efter statsskatteloven, lov nr. 149 af 10. april 1922, § 4 er

alle indtægter skattepligtige. Det foreslåede midlertidigt bør-

netilskud vil derfor som udgangspunkt blive skattepligtigt

efter denne regel.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1,

at det midlertidige børnetilskud

og tillæg til enlige forsørgere er skattefrit.

Udbetalt midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige for-

sørgere skal efter forslagets indhold være skattefrit i lighed

med andre børnetilskud og børne- og ungeydelsen. Således

kan de berettigede forsørgere regne med, at de kan dispone-

re over det fulde beløb, der udbetales i midlertidigt børnetil-

skud og evt. tillæg til enlige forsørgere målrettet forsørgel-

sen af deres egne børn i hjemmet.

Det fremgår af den gældende § 33, stk. 1, nr. 5, i lov om

aktiv socialpolitik, at der ikke skal foretages fradrag i den

hjælp, der ydes i kontanthjælpssystemet for børns indtægter

og indtægter, der vedrører børn. Som følge af formuleringen

indtægter, der vedrører børn vil midlertidigt børnetilskud og

tillæg til enlige forsørgere blive omfattet af denne bestem-

melse ligesom børne- og ungeydelsen, børnebidrag og bør-

netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-

ling af børnebidrag er omfattet af bestemmelsen i dag.

Det vil eksempelvis betyde, at i et ægtepar, hvor den ene

ægtefælle som kontanthjælpsmodtager opfylder betingelser-

ne for og modtager det midlertidige børnetilskud som for-

sørger af sit særbarn under 15 år i hjemmet, og den anden

modtager kontanthjælp uden at have børn, skal der ikke ske

fradrag for det midlertidige børnetilskud i kontanthjælpen,

hverken i kontanthjælpen til selve modtageren af midlerti-

digt børnetilskud eller dennes ægtefælle.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at det midlertidige børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere ikke indgår i tildelingen

af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydel-

ser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Udbe-

taling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere vil således ikke indgå i tildelingen eller udmålin-

gen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige

offentlige ydelser til personen selv eller til en eventuel ægte-

fælle.

Efter forslagets indhold sikres det, at midlertidigt børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere ikke skal indgå i tildelin-

gen af, beregningen af eller medfører fradrag i øvrige forsør-

gelsesydelser mv. svarende til, hvad der vil komme gælde

for hjælp i kontanthjælpssystemet som følge af den gælden-

de bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpo-

litik. Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ydelser, omfatter bl.a. boligstøtte, førtidspension og SU. Det

midlertidige børnetilskud skal heller ikke indgå i beregnin-

gen af økonomisk friplads.

Det foreslås endeligt i

stk. 2, 2. pkt.,

at det tilsvarende skal

gælde for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige for-

sørgere, som efterbetales som følge af afgørelse eller dom.

Det fremgår af den gældende § 33, stk. 1, nr. 8, i lov om

aktiv socialpolitik, at der ikke skal foretages fradrag i den

hjælp, der ydes i kontanthjælpssystemet, for efterbetaling af

offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale

ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses

bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbe-

talt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden.

Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstids-

punktet.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 3, i lov om aktiv

socialpolitik, at der ved vurderingen af, om en ansøger om

kontanthjælp har formue, der kan dække det økonomiske

behov, skal ses bort fra formue i form af efterbetaling af of-

fentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale

ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses

bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbe-

talt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden.

Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstids-

punktet.

Baggrunden for forslaget er, at det må sikres, at personer,

der får efterbetalt midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til

enlige forsørgere f.eks. som led i en klagesag afgjort af An-

kestyrelsen om retten til midlertidigt børnetilskud og tillæg

til enlige forsørgere, ikke efterfølgende mister retten til en

offentligt ydelse som følge af, at personen har modtaget et

evt. større samlet beløb i form af efterbetalt midlertidigt bør-

netilskud.

Til § 10

Det foreslås i

§ 10,

at når der sker senere ændringer i bo-

pælsforholdene, ydelsessatsen eller ændringer i beregningen

for nedsættelsen af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og

2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, for en modtager af

midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for et

tidligere tidsrum, skal Udbetaling Danmark ikke regulere

det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere

for samme tidsrum. Dette skal dog ikke gælde, når der er ta-

le om myndighedsfejl, og modtageren skal have efterbetalt

et beløb.

Det betyder, at Udbetaling Danmark ikke skal regulere det

midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når

der sker ændringer i bopælsforholdene, ydelsessats eller den

nye beregning af nedsættelsen som følge af kontanthjælps-

loftet. Baggrunden herfor er, at det er helt centralt for, at

Udbetaling Danmarks administration af midlertidigt børne-

tilskud og tillæg til enlige forsørgere kan blive smidig og

simpel, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere ikke skal omberegnes og efterreguleres for et

tidsrum, der ligger bagud i tid.

Det vil set med modtagernes øjne også være det nemmeste

at forstå og indrette sig på, at beløbet som udgangspunkt vil

blive udbetalt som et endelig beløb, og derfor vil kunne be-

nyttes til børnenes forsørgelse uden en risiko for, at det vil

skulle tilbagebetales.

Det skal dog særligt bemærkes, at hvis der sker fejl i ud-

betalingen eller ingen udbetaling af midlertidigt børnetil-

skud eller tillæg til enlige forsørgere, som følge af en fejl fra

myndighedernes side, har borgerne krav på at få efterbetalt

et beløb, således at der rettes op på fejlen.

Det foreslås derfor i

§ 10, 2. pkt.,

at bestemmelsens 1. pkt.

dog ikke gælder, når der er tale om fejl, der kan henregnes

myndighederne, og modtageren skal have efterbetalt et be-

løb. Kommunerne skal oplyse til Udbetaling Danmark, at

når der sker en fejl, som henregnes kommunen – enten en af

kommunens medarbejdere eller en systemfejl. Det kan f.eks.

være tale om fejl ved KMD aktiv eller folkeregisteret – en-

ten systemfejl eller tastefejl udført af en af kommunens

medarbejdere.

En fejl, der f.eks. beror på borgerens egen indberetning til

folkeregisteret, vil ikke være en myndighedsfejl.

Således skal der f.eks. ikke ske regulering som følge af

CPR-registreringer tilbage i tid, medmindre der er tale om

en myndighedsfejl.

Det kan dog herudover også blive tale om, at Udbetaling

Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter for-

slaget til § 13, stk. 1 og 2. Forslaget til § 13, stk. 1, omhand-

ler den situation, hvor en forsørger har modtaget midlerti-

digt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere uberetti-

get og mod bedre vidende. Det kan eksempelvis være i den

situation, hvor en borger meddeler et barns fraflytning fra

adressen, herunder udrejse af landet, forsinket med vilje.

Forslaget til § 13, stk. 2, omhandler den situation, hvor en

kommune træffer afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om

aktiv socialpolitik, om tilbagebetaling af selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp

eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik til en

modtager af det midlertidige børnetilskud og eventuelt til-

læg til enlige forsørgere. Efter indholdet af forslaget til § 13,

stk. 2, vil Udbetaling Danmark skulle kræve det midlertidige

børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere for

samme tidsrum tilbagebetalt på grundlag af kommunens af-

gørelse uden selv at skulle foretage en vurdering.

Se nærmere for en beskrivelse af forslaget til § 13, stk. 1

og 2 henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 13.

Til § 11

Det foreslås i

stk. 1,

at Udbetaling Danmark til brug for

administration af det midlertidige børnetilskud og tillæg til

enlige forsørgere, herunder udsøgning af den berettigede

personkreds, jf. §§ 1-3, 5 og 8, og automatisk udbetaling af

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere

til den berettigede personkreds uden ansøgning, skal be-

handle, herunder indsamle og samkøre, almindelige, ikke-

følsomme oplysninger om personer, der modtager selvfor-

sørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddan-

nelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv so-

cialpolitik.

Udbetaling Danmark skal efter forslaget til stk. 1, behand-

le, herunder indsamle og samkøre, almindelige, ikke-føl-

somme oplysninger om personer, der modtager selvforsør-

gelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannel-

ses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv social-

politik.

Det foreslås i

stk. 2,

at der i medfør af stk. 1 vil blive be-

handlet oplysninger om ydelsestype og ydelsessats, navn,

personnummer og adresse på ydelsesmodtagerne. Der vil

desuden blive behandlet oplysninger om ydelsesmodtager-

nes familierelationer, jf. §§ 1-3, 5 og 8, samt navn, person-

nummer, alder og adresse på ydelsesmodtagernes eventuelle

børn.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil således udtrykke-

ligt fastsætte, at der skal ske behandling af de omhandlede

oplysninger, og indsamlingen af oplysninger er dermed om-

fattet af undtagelsen til oplysningspligten i databeskyttelses-

forordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om undtagelse til op-

lysningspligten, når indsamling udtrykkeligt er fastsat i nati-

onale ret.

Det foreslås i

stk. 3,

at Udbetaling Danmark indsamler de

oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra kom-

munerne og fra Det Centrale Personregister.

Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at

Udbetaling Danmark skal indsamle de oplysninger, der be-

handles i medfør af stk. 1 og 2 fra kommunerne og Det Cen-

trale Personregister.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstalt-

ninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen afgrænset,

hvilke typer oplysninger der skal behandles, og anvendelsen

af oplysningerne er begrænset til brug for administration af

det midlertidige børnetilskud.

For en nærmere definition af personkredsen henvises der

til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 1-3, 5 og

8, om midlertidigt børnetilskud til forsørgere, der modtager

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp, tidspunktet for hvornår

betingelserne for midlertidigt børnetilskud skal være op-

fyldt, og udbetalingsregel for forældre med fælles folkeregi-

steradresse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i

punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven.

Til § 12

Det foreslås i

§ 12,

at beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om administrationen af midlertidigt børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere, herunder om beregning

af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere,

samt om fordeling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til

enlige forsørgere mellem børnene inden for forældrenes

maksimale udbetaling.

Den foreslåede bemyndigelsen forventes bl.a. at ville bli-

ve benyttet til at fastsætte nærmere regler om, hvordan mid-

lertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere fordeles

mellem en forælders egne børn under 15 år i hjemmet i de

situationer, hvor forældrenes maksimale udbetaling af mid-

lertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter den

foreslåede § 6, stk. 1 og 2, ikke giver plads til fuldt midlerti-

digt børnetilskud pr. barn og evt. tillæg til enlige forsørgere

til børneflokken.

Det forventes tillige, at der fastsættes regler for fordelin-

gen mellem særbørn og fællesbørn i hjemmet, når forældre-

ne er gift eller samlevende.

Der vil endvidere blive fastsat regler om kommunernes

pligt til at videregive oplysninger, når en kommune træffer

afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om

aktiv socialpolitik, når en person mod bedre vidende uberet-

tiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Som den foreslåede § 13 fastsætter, skal en kommune oply-

se Udbetaling Danmark om, at der er truffet en sådan afgø-

relse. Efter forslaget til § 13 skal Udbetaling Danmark læg-

ge kommunens afgørelse til grund og kræve midlertidigt

børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme tids-

rum tilbagebetalt uden, at Udbetaling Danmark selv skal fo-

retage en vurdering af, om midlertidigt børnetilskud og evt.

tillæg til enlige forsørgere er udbetalt uberettiget og mod

bedre vidende.

Til § 13

Det foreslås i

§ 13, stk. 1,

at det midlertidige børnetilskud

og tillæg til enlige forsørgere skal kræves tilbagebetalt, når

en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget det

midlertidige børnetilskud og eventuelt. tillæg til enlige for-

sørgere.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at det

midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal

tilbagebetales, når en person har modtaget ydelserne uden at

være berettiget til dem, og ydelserne er modtaget mod bedre

vidende.

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er

således for det første, at midlertidigt børnetilskud og evt. til-

læg til enlige forsørgere skal være modtaget med urette.

Dette vil sige, at personen ikke opfyldte betingelserne for

det midlertidige børnetilskud. Den anden betingelse er, at

borgeren har været vidende om de oplysninger, som borge-

ren f.eks. har tilbageholdt over for myndigheden. Kravet

om, at midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige for-

sørgere er modtaget med ”urette” betyder, at der skal være

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

en sammenhæng mellem udbetalingen og den forkerte eller

manglende oplysning. Begge betingelser skal være opfyldt

for at kunne kræve tilbagebetaling. Mod bedre vidende bety-

der, at borgeren vidste eller burde vide, at Udbetalings Dan-

marks grundlag for at udbetale midlertidigt børnetilskud og

evt. tillæg til enlige forsørgere var forkert, og at

vedkommende derfor modtog det midlertidige børnetilskud

med urette.

Afgørelsens tidsrum er meget væsentligt. Der kan kun

træffes afgørelse om tilbagebetaling for en periode, når op-

lysningerne i sagen vedrører hele den pågældende periode.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der alene er indhentet

oplysninger om en borgers nuværende situation, hvis afgø-

relsen strækker sig over en længere periode. Forsørgeren

kan have været berettiget til midlertidigt børnetilskud og til-

læg til enlige forsørgere i noget af tidrummet opgjort må-

nedsvist.

En afgørelse om krav om tilbagebetaling vil kunne påkla-

ges til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. forslaget til

§ 18.

Tilbagebetalingspligten skal ses i sammenhæng med, at

personer, der modtager ydelser og økonomiske tilskud på

sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1

i lov om Udbetaling Danmark, skal oplyse om ændringer,

der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og til-

skuddene.

Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 1, hvor det foreslås,

at lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere bli-

ver omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2,

at når en kommune træffer afgø-

relse efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om

tilbagebetaling af forsørgelsesydelser ydet efter lov om aktiv

socialpolitik til en modtager af det midlertidige børnetilskud

og eventuelt tillæg til enlige forsørgere, kræver Udbetaling

Danmark det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg

til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt. Det

foreslås videre i § 13, stk. 2, at når en kommune træffer af-

gørelse, skal kommunen oplyse dette til Udbetaling Dan-

mark. Udbetaling Danmark skal lægge kommunens afgørel-

se til grund.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at Udbe-

taling Danmark skal kræve det midlertidige børnetilskud og

tillæg til enlige forsørgere tilbagebetalt, når kommunen træf-

fer afgørelse om tilbagebetaling af forsørgelsesydelsen efter

§ 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik ydet efter lov

om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige

børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere. Efter § 91,

stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen skal

træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bed-

re vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om ak-

tiv socialpolitik.

Dette vil gælde den situation, hvor kommunen har truffet

afgørelse om tilbagebetaling af hele forsørgelsesydelsen for

en hel måned. Det betyder, at Udbetaling Danmark vil skul-

le kræve hele det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til

enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt på grund-

lag af kommunens afgørelse, som Udbetaling Danmark vil

skulle lægge til grund uden selv at skulle foretage en vurde-

ring af, om en person mod bedre vidende og uberettiget har

modtaget det midlertidige børnetilskud. Udbetaling Dan-

mark vil i sin afgørelse skulle henvise til kommunens afgø-

relse.

Efter forslagets indhold vil den afgørelse om tilbagebeta-

ling efter § 13, stk. 2, som Udbetaling Danmark skal træffe,

kun kunne træffes over for selve modtageren af det midlerti-

dige børnetilskud, når der er tale om gifte eller samlevende

forældre med fælles børn.

Det foreslås i

stk. 3,

at tilbagebetalingskravet bortfalder,

når der er gået 3 år efter, at udbetaling af det midlertidige

børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere til per-

sonen er ophørt, uden at der har været økonomisk mulighed

for at gennemføre kravet.

Dette svarer til reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv so-

cialpolitik. Det betyder, at adgangen til at indtræde i retten

til overskydende skat vil bortfalde samtidig med, at tilbage-

betalingskravet forældes.

stk. 4,

foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter

regler efter forhandling med skatteministeren for Udbetaling

Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskravet. Det fore-

slås videre i stk. 4, at der kan fastsættes regler om en aftale

om tilbagebetaling, herunder om at en betalingsaftale bort-

falder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbage-

betaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere

Det betyder, at tilbagebetalingskravet vil blive opkrævet

af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigel-

sesministeren efter forhandling med skatteministeren.

Reglerne vil komme til at svare til de gældende regler, der

er fastsat i medfør af § 95 i lov om aktiv socialpolitik i be-

kendtgørelse nr. 1644 af 18. december 2018 om kommuner-

nes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv

socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig job-

præmie til langtidsledige m.v.

Der forventes således fastsat regler om, at Udbetaling

Danmark vil fastsætte en ordning om afdragsvis betaling el-

ler yde henstand med betalingen. Udbetaling Danmark vil

yde henstand til skyldnere, der ikke har en årlig nettoind-

komst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse

af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgel-

sespligt over for børn og personer uden forsørgelsespligt

over for børn, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgø-

relse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det vil dog

ikke gælde, hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til

f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag. I den situation

vil der kunne opkræves et månedligt beløb, der fastsættes

under hensyn til disse særlige omstændigheder.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der forventes endvidere fastsat regler om, at Udbetaling

Danmark vil indtræde for et beløb, der svarer til den tilbage-

betalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af oversky-

dende skat. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebe-

talingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at

hvis en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdrags-

ordning, vil afdragsordningen blive anset for bortfaldet og

hele gælden for forfalden. Derefter vil Udbetaling Danmark

overdrage kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på

inddrivelse. Inden overdragelsen vil Udbetaling Danmark

skulle underrette skyldneren skriftligt om overdragelsen.

Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til

restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om for-

dringens eksistens eller størrelse, vil restanceinddrivelses-

myndigheden sende skyldnerens indsigelser til Udbetaling

Danmark, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restan-

ceinddrivelsesmyndigheden vil skulle orientere skyldneren

om fremsendelsen til Udbetaling Danmark. Indsigelser fra

skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse vil ikke

få opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelses-

myndighedens inddrivelse af fordringen.

Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelses-

myndigheden vil Udbetaling Danmark skulle, såfremt den

bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økono-

miske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden

herom. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer

forbedrede økonomiske forhold, vil Udbetaling Danmark

samtidig med underretningen kunne anmode restanceinddri-

velsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Hvis

ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede

økonomiske forhold, vil Udbetaling Danmark kunne tilbage-

kalde kravet fra inddrivelse med henblik på at give skyldne-

ren henstand eller indgå en ordning om afdragsvis betaling.

Til § 14

Det foreslås i

§ 14, stk. 1,

at krav på det midlertidige bør-

netilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke kan overdrages

og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Det foreslås således, at retten til det midlertidige børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere skal være beskyttet mod

overdragelse og retsforfølgning generelt. Baggrunden herfor

er, at formålet med det midlertidige børnetilskud og tillæg til

enlige forsørgere er at yde en økonomisk hjælp til forsørgel-

sen af den berettigede forsørgers børn under 15 år. For at

sikre at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsør-

gere går til børnenes forsørgelse er en generel beskyttelse

mod overdragelse og retsforfølgning nødvendig. Således

foreslås det, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidi-

ge tilkendegivelser, hvor en forsøger i målgruppen for mid-

lertidigt børnetilskud fraskriver sig eller overdrager retten til

midlertidigt børnetilskud. Det foreslås endvidere, at forsør-

gerens ret til midlertidigt børnetilskud ikke skal kunne gøres

til genstand for retsforfølgning. Midlertidigt børnetilskud og

tillæg til enlige forsørgere vil således være beskyttet frem til

det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på

forsørgerens konto og forsørgeren dermed kan disponere

over beløbet.

Det betyder, at den berettigede ikke selv vil kunne over-

drage det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til

enlige forsørgere. Det betyder videre, at krav på det midler-

tidige børnetilskud heller ikke vil kunne gøres til genstand

for retsforfølgning, hverken af offentlige myndigheder eller

af private.

Det foreslås videre i

stk. 2,

at det midlertidige børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere ikke kan anvendes til

modregning af eventuelle private eller offentlige krav.

Der vil således gælde en generel beskyttelse mod modreg-

ning – og det gælder alle typer af modregning både for of-

fentlige og private krav. Begrundelsen for at afskære mod-

regning er ønsket om at sikre formålet med midlertidigt bør-

netilskud og tillæg til enlige forsørgere; nemlig at sikre for-

sørgelsen af børn under 15 år i de familier, der er presset

økonomisk på grund af kontanthjælpsloftet og indførelsen af

integrationsydelse. Målgruppen for midlertidigt børnetilskud

og tillæg til enlige forsørgere er således en gruppe af forsør-

gere, der kan være i en situation med yderst pressede økono-

miske forhold, og disse forsørgere kan have oparbejdet gæld

både til private, herunder private virksomheder, og offentli-

ge myndigheder. For at sikre at midlertidigt børnetilskud og

tillæg til enlige forsørgere går til børnenes forsørgelse er en

generel beskyttelse mod modregning nødvendig.

Forslaget indebærer, at der heller ikke kan foretages mod-

regning i det midlertidige børnetilskud for andre uberettige-

de modtagne ydelser vedrørende børn som f.eks. uberettiget

modtaget børnetilskud efter lov om børnetilskud og for-

skudsvis udbetaling af børnebidrag.

Til § 15

Det foreslås i

§ 15, stk. 1,

at Udbetaling Danmark videre-

giver oplysninger om det beregnede midlertidige børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere, samt en række variable,

der danner baggrund for denne beregning, til Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for analyse og stati-

stik.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at Udbe-

taling Danmark får en pligt til at indsende relevante og nød-

vendige oplysninger om det midlertidige børnetilskud og til-

læg til enlige forsørgere til Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og

forskning samt til brug for udarbejdelse af den aftalte op-

følgning på udbetaling af det midlertidige børnetilskud til

partierne bag aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud.

Oplysningerne registreres og indsendes til det statistiske da-

tavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Med relevante og nødvendige oplysninger menes oplys-

ninger om udbetalt børnetilskud, periode for udbetalingen,

ydelsesmodtagerne, det relevante barn (det barn børnetil-

skuddet vedrører), ydelsesoplysninger, samlivsoplysninger

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vedr. forældrene, satsen for børnetilskuddet, boligstøtte,

særlig støtte og grænsebeløbet for selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse og overgangsydelse/integrationsydelsen

samt antallet af familier, der får børnetilskud. Oplysningerne

er nødvendige for at opgøre, hvor mange der får børnetil-

skud, hvor meget børnetilskud der udbetales og i hvor lang

tid der udbetales.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den fore-

slåede bestemmelse i § 15 vil udgøre en national særregel

for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at

denne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte,

hvornår der er tale om en varetagelse af en opgave i samfun-

dets interesse, i forordningens artikel 6, stk. 2 og artikel 6,

stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er be-

handling af personoplysninger lovlig bl.a., hvis behandling

er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som på-

hviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller

hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en

opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har få-

et pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Udbetaling Danmarks

videregivelse og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutter-

ings behandling skal ske inden for rammerne af artikel 6,

stk. 1, litra e.

Oplistningen af datatyper vil indeholde relevante og nød-

vendige data for, at styrelsen kan udarbejde statistik på ord-

ningen, overvåge, samt lave analyser og forskning på bag-

grund af data, herunder omfatter oplistningen f.eks. person-

nummer på borgere (identifikation), kommunekode, udbeta-

ling og udbetalingsdatoer, antal børn, samt civil- og forsør-

gerstatus.

Der kan efter den foreslåede § 15, jf. § 25 i lov om Udbe-

taling Danmark, ikke kræves særskilt betaling for tilveje-

bringelse, registrering og indsendelse af oplysningerne.

Det foreslås i forslaget til

stk. 2,

at beskæftigelsesministe-

ren fastsætter nærmere regler om indberetning og anvendel-

se af oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil således give be-

skæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere

regler om indberetning og anvendelse oplysningerne. Be-

handling af oplysninger i medfør af sådanne bestemmelser

skal ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 1, litra e om

behandling, der er nødvendig for at varetage en opgave i

samfundets interesse. De indberettede data anvendes af Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til analyse og sta-

tistikformål i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

statistiske datavarehus.

Beskæftigelsesministeren fastsætter i bekendtgørelse om

det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus, hvilke

oplysninger om det midlertidige børnetilskud og tillæg til

enlige forsørgere Udbetaling Danmark skal tilvejebringe og

indsende til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Oplysningerne registreres og indberettes til det statistiske

datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der fastsættes efter bemyndigelsen i den foreslåede § 15,

stk. 2 en detaljeret oplistning af oplysningstyper, der skal

indsendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Oplistningen forventes fastlagt i bekendtgørelse om det fæl-

les datagrundlag og statistiske datavarehus efter forudgåen-

de høring af Datatilsynet, Udbetaling Danmark m.fl., såle-

des som det sker allerede i dag på centrale områder.

Til § 16

Det foreslås i

§ 16, stk. 1,

at staten vil skulle afholde ud-

gifterne til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere efter loven.

Stk. 1 omfatter udgifter til selve det midlertidige børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere.

Det foreslås i

stk. 2,

at staten afholder udgifter til admini-

strationen gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. §

25, i lov om Udbetaling Danmark.

Udgifterne efter stk. 2 omfatter udgifterne til administrati-

onen.

Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten

dækker udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på

sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af

administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene

skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på fi-

nansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen

for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Det midlertidige børnetilskud er en ny ordning og vil såle-

des ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i lov om Ud-

betaling Danmark blive omfattet af bestemmelsen om stats-

lige administrationsbidrag. Desuden vil §§ 26 og 27 i lov

om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Dan-

mark vil således kunne opkræve statens finansiering af ord-

ningen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger

(SKB).

Til § 17

Det foreslås i

§ 17, 1. pkt.,

at de beløb, der er nævnt i §§

1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1.

januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det på-

gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der er tale om de beløb, som er nævnt i §§ 1-3 om de må-

nedlige beløb for det midlertidigt børnetilskud på henholds-

vis 600 kr., 700 kr. og 550 kr. – opgjort i 2019-priser, § 4,

stk. 1, om det månedlige beløb for tillæg til enlige forsørge-

re på 650 kr. opgjort i 2019-priser, og § 6, stk. 2, om de to

grænsebeløb for henholdsvis enlige integrationsydelsesmod-

tagere på 1.891 kr. og gifte/samlevende integrationsydelses-

modtagere på 4.160 kr.– opgjort i 2019-priser.

Det foreslås videre i

§ 17, 2.

3. pkt.,

at ved den årlige

regulering af beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, fra-

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

drages reguleringen for det pågældende finansår en procent-

sats. For finansårene 2019-2021 udgør procentsatsen 0,75.

Det betyder, at der ved den årlige regulering af beløbene i

§§ 1-3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, anvendes reguleringspro-

centen på 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-

dende finansår som for ydelserne i kontanthjælpssystemet.

Reguleringen fradrages en procentsats for det pågældende

finansår. For finansårene 2019 -2021, svarende til virknings-

perioden for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere (fra og med 1. august 2019 til og med 30. juni

2021), udgør procentsatsen 0,75.

Endelig foreslås det i

§ 17, 4. og 5 pkt.,

at beskæftigelses-

ministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb, og

at der afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Til § 18

Det foreslås i

§ 18,

at Udbetaling Danmarks afgørelser ef-

ter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæfti-

gelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 a i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter forslaget indhold skal en klage behandles efter reg-

lerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Det fremgår af § 59 a i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, hvordan Ankesty-

relsen behandler en klagesag. Det betyder bl.a., at når Anke-

styrelsen skønner, at en sag, har principiel eller generel be-

tydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgø-

relse på et møde. Ankestyrelsen kan i sager beslutte, at afgø-

relse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigel-

sesudvalg, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne.

Klageadgangen er dermed den samme som for afgørelser

efter kontanthjælpsreglerne i kapitel 4 i lov om aktiv social-

politik, jf. § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Dette

skyldes, at den berettigede personkreds defineres ud fra be-

rettigelsen til hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpoli-

tik; det vil sige den hjælp, der ydes i kontanthjælpssystemet.

Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område. Af kapi-

tel 10 fremgår det bl.a., at inden en klage behandles, skal

den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der

er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold.

Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som

har truffet afgørelsen. Kan myndigheden ikke give klageren

medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og

genvurderingen videre til klageinstansen. Formålet med

genvurdering er, at myndigheden får mulighed for at vurde-

re, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvis

medhold, inden klagen behandles af Ankestyrelsen. Det skal

sikre, at borgeren ikke skal vente på Ankestyrelsens behand-

ling af sagen, hvis oplysninger i klagen kan føre til, at afgø-

relsen ændres til borgerens fordel.

Det fremgår af § 67 i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område, at klage skal ske inden 4 uger ef-

ter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørel-

ser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefri-

sternes beregning kan ikke indbringes for anden administra-

tiv myndighed.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er endvidere ikke

bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktio-

ner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Ankestyrel-

sens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse kan gå ud på afvis-

ning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af

den afgørelse, der er klaget over.

Til § 19

Det foreslås i

§ 19, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. ja-

nuar 2020.

Det foreslås i

stk. 2,

at §§ 1-18 har virkning for perioden

fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.

Det betyder, at reglerne om midlertidigt børnetilskud og

tillæg til enlige forsørgere vil få virkning fra 1. august 2019,

idet det er det politiske ønske, at midlertidigt børnetilskud

og tillæg til enlige forsørgere skal udbetales med tilbagevir-

kende kraft fra 1. august 2019.

Det bemærkes, at Udbetaling Danmark forud for lovens

ikrafttræden vil skulle forberede de nødvendige administra-

tive handlinger, som bl.a. vil gøre det muligt at opgøre mål-

gruppen for det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere, herunder efter lovens ikrafttræden udbetale det

midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til de

personer, der er omfattet af målgruppen jf. forslagene til §§

1-5 og 8, herunder også de personer, der er berettiget til

midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere

for perioden fra og med 1. august 2019 til og med 31. de-

cember 2019.

Det foreslås i

stk.

3, at midlertidigt børnetilskud og tillæg

til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august

2019 til og med den 30. november 2019 udbetales i januar

2020. Mens midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige for-

sørgere for december 2019 udbetales i februar 2020.

Det betyder, at udbetalinger for august til og med novem-

ber 2019 vil kunne ske samlet med udgangen af januar

2020, og at udbetaling for december 2019 vil tidligst kunne

ske efter den nye beregning af kontanthjælpsloftet, jf. § 25

c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. samme bestem-

melses stk. 5. Det vil sige i februar 2020.

Ordningen med midlertidigt børnetilskud og tillæg til enli-

ge forsørgere ophører med virkning fra den 30. juni 2021.

Således skal det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige

forsørgere for juni 2021 udbetales i august 2021. Juni 2021

bliver dermed den sidste måned, som midlertidigt børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere kan ydes for.

Det foreslås desuden i

stk. 4,

at i perioden fra og med den

1. august 2019 til og med den 31. december 2019 vil denne

lovs § 2, nr. 1, § 4, stk. 2, § 4, stk. 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2,

og § 11 finde tilsvarende anvendelse for modtagere af inte-

grationsydelse. Baggrunden er, at integrationsydelse skifter

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

navn til selvforsørgelsesydelse, hjemrejseydelse og over-

gangsydelse med virkning fra 1. januar 2020, jf. lov nr. 174

af 27. februar 2019 (Lov om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre lo-

ve (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer,

skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtræ-

delse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesned-

sættelse for forsørgere m.v.)).

Med forslaget til § 19, stk. 4, sikres det, at modtagere af

integrationsydelse omfattes af reglerne om midlertidigt bør-

netilskud og tillæg til enlige forsørgere i perioden fra og

med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2019.

Til § 20

Til nr. 1

I § 1 i lov om Udbetaling Danmark er der oplistet de lov-

givningsområder, som Udbetaling Danmark varetager opga-

ver efter. I de i § 1 nævnte love fremgår det, om Udbetaling

Danmark varetager hele eller dele af administrationen af lo-

ven.

Der er ikke tillagt Udbetaling Danmark konkrete sagsbe-

handlingsopgaver efter lov om Udbetaling Danmark, som

fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Dan-

marks administration og sagsbehandling. Lov om Udbeta-

ling Danmark indeholder således bestemmelser, der går på

tværs af de forskellige ydelseslove, bl.a. bestemmelser om

vejledning af borgeren, samarbejdet mellem Udbetaling

Danmark og kommunerne, ledelse, tilsyn og regnskab og re-

vision.

I lovforslaget foreslås det, at Udbetaling Danmark vil

skulle varetage opgaverne i forbindelse med det foreslåede

midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Det

foreslås derfor, at den foreslåede lov om et midlertidigt bør-

netilskud til visse forsørgere tilføjes i § 1 i lov om Udbeta-

ling Danmark som § 1, nr. 17.

Efter forslaget vil administrationen af midlertidigt børne-

tilskud og tillæg til enlige forsørgere blive omfattet af de

gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som

fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Dan-

marks administration og sagsbehandling, medmindre andet

udtrykkeligt fremgår af forslaget til lov om et midlertidigt

børnetilskud til visse forsørgere.

Der henvises til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige bemærknin-

ger.

Til § 21

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i

§ 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Ved § 2, nr. 15, i

lov nr. 551 af 7. maj 2019 er integrationsydelse ændret til

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 2020.

Det fremgår endvidere af § 11, stk. 8, at retten til uddan-

nelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at perso-

nen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode,

som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6

måneder inden for de seneste 10 år.

Det foreslås, i

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om aktiv socialpo-

litik, at personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i inte-

grationsloven samt er omfattet af selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsør-

gelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer modtager over-

gangsydelse.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 er opdelingen af per-

songrupperne i integrationslovens § 2 blevet ændret bl.a. så-

ledes, at integrationslovens målgrupper opdeles i hoved-

grupperne flygtninge, familiesammenførte udlændinge til en

flygtning, andre familiesammenførte udlændinge og indvan-

drere. Endvidere er integrationsprogrammet blevet ændret til

selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for personer omfattet

af integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, eller et introduktions-

program for personer omfattet af integrationslovens § 2, stk.

4. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2019.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6,

nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets §

22, nr. 1, og med henblik på at fastholde den ændrede opde-

ling i to målgrupper, foreslås det, at personkredsen i § 22 i

lov om aktiv socialpolitik opdeles i to nye hovedgrupper, så-

ledes at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, jf.

integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, bliver udskilt som en

selvstændig gruppe i stk. 1, 2. pkt. Denne persongruppe, der

vil være omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-

met, modtager efter forslaget selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse. Øvrige personer, herunder personer omfattet af in-

tegrationslovens § 2, stk. 4 (andre familiesammenførte ud-

lændinge) samt ydelsesmodtagere (tidligere integrations-

ydelse) uden for integrationsloven, herunder danske stats-

borgere, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i 3. pkt.

Denne persongruppe modtager overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 22 stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik

udgør integrationsydelsen et månedligt beløb på

1) 11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger

eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra bør-

netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-

betaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,

2) 8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget

barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra bør-

netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-

betaling af børnebidrag,

3) 5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år,

og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge

forældre, og

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.552 kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der

bor hos en eller begge forældre.

Med vedtagelsen af lov nr. 174 af 27. februar 2019, skulle

satserne i medfør af § 6, nr. 11, for selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere nedsættes

pr. 1. januar 2020. Således ville

– selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydel-

se for enlige forsørgere blive nedsat med 2.000 kr. pr.

måned fra 12.145 kr. til 10.145 kr. (2019-niveau), og

– selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydel-

se for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr.

person pr. måned fra 8.498 kr. til 7.498 kr. (2019-ni-

veau) pr. person – svarende til 2.000 kr. pr. husstand.

Dog skulle denne nedsættelse af ydelsen først skal gælde,

når der er optjent ret til den halve børne- og ungeydelse,

dvs. efter 36 måneders ophold i Danmark.

Det foreslås, i

§ 22, stk. 2,

i lov om aktiv socialpolitik, at

ændre »integrationsydelsen« til »selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse og overgangsydelse«.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 er integrationsydelsen

ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse. Ændringen træder i kraft 1. januar 2020. Nav-

neændringen i integrationsloven har medført konsekvensæn-

dringer af ydelsesnavnet i lov om aktiv socialpolitik.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6,

nr. 11, 12 -20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 inden

bestemmelsernes ikrafttræden den 1. januar 2020, jf. lovfor-

slagets § 22, nr. 1, foreslås konsekvensændringer i lov om

aktiv socialpolitik med henblik på, at integrationsydelsen al-

le steder ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og

overgangsydelse.

Som følge af forslaget om at ophæve § 6, nr. 11, i lov nr.

174 af 27. februar 2019, jf, lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås

det at ændre henvisningen til integrationsydelse i § 22, stk.

2, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik, at for en enlig forsørger, der ikke har er-

hvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne

i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og for-

skudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes integrationsydel-

sen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft

ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskuds-

vis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gæl-

der for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ek-

stra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for

hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-

drag.

Det fremgår af den gældende § 27 a, at hjælpen til perso-

ner, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om so-

cial pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr.

måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales,

hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Det fremgår endvidere af den gældende § 27, 2. pkt., at for

personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan

hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til inte-

grationsydelsen, jf. § 22.

Det foreslås i

§ 22, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om aktiv socialpoli-

tik, at ændre »integrationsydelsen« til »selvforsørgelses- og

hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 12, i lov nr. 174 af 27. februar

2019, ville benævnelsen »integrationsydelsen« § 22, stk. 3,

1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, der ville blive stk. 5, 1.

pkt., og i § 27 a, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, blive

ændret til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og over-

gangsydelsen«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. ja-

nuar 2020.

Som følge af forslaget om at ophæve § 6, nr. 12, i lov nr.

174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås

det at ændre henvisningen til integrationsydelse i § 22, stk.

3, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærk-

ninger

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv

socialpolitik, at er en person, der modtager integrationsydel-

se, gift eller samlevende med en person, der modtager ud-

dannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelses-

hjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelses-

ydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kon-

tanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det be-

løb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og

danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er be-

rettiget til danskbonus.

Det foreslås, i

§ 26, stk. 2,

i lov om aktiv socialpolitik, at

ændres »integrationsydelsen« til: »selvforsørgelses- og

hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 20, i lov nr. 174 af 27. februar

2019, ville benævnelsen »integrationsydelsesmodtageren« i

§ 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik blive ændret til:

»selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller

overgangsydelsesmodtageren«, og »§ 22, stk. 2 og 4« til: »§

22, stk. 3-5«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. janu-

ar 2020.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve § 6, nr. 20, i

lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets § 22, nr. 1,

foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelses-

modtageren i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, til

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller over-

gangsydelsesmodtageren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik, at en person, som modtager integrationsydelse

efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og

danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, ud-

dannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddan-

nelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og §

24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6,

eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, el-

ler § 25 a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis

den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §

11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 25, i lov nr. 174 af 27. februar

2019, ville benævnelsen »integrationsydelse« i § 43, stk. 1, i

lov om aktiv socialpolitik blive ændret til: »selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringen

ville være trådt i kraft den 1. januar 2020.

Det foreslås to steder i

§ 43, stk. 1,

i lov om aktiv social-

politik, at ændre »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.

På baggrund af forslaget om at ophæve § 6, nr. 25, i lov

nr. 174 af 27. februar 2019 foreslås det at ændre henvisnin-

gen til integrationsydelse i § 43, stk. 1, i lov om aktiv social-

politik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærk-

ninger.

Til § 22

Til nr. 1

Med § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, er der

med virkning fra 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5, gen-

nemført en nedsættelse af integrationsydelsen, der samtidig

ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og

overgangsydelsen, for forsørgere, der har optjent ret til den

halve børne- og ungeydelse efter 36 måneders ophold i Dan-

mark. Forsørgere, der har optjent børne- og ungeydelse efter

den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæf-

tigelse inden for de seneste 10 år, vil ligeledes være omfattet

af nedsættelsen. For enlige forsørgere i denne målgruppe,

nedsættes integrationsydelsen med 2.000 kr. månedligt,

mens den for par med forsørgelsespligt i denne målgruppe

nedsættes med 1.000 kr. pr. person månedligt.

Ændringen er gennemført ved indsættelse af et nyt stk. 3

og 4 i § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 22, stk. 3, som affattet ved lov nr. 174 af

27. februar 2019, at satserne for selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere ned-

sættes med 2.000 kr. om måneden, og for gifte og samleven-

de forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person om måne-

den.

Det indebærer, at satsen for selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse og overgangsydelsen for personer, der forsørger

eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetil-

skud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag efter forslaget, vil være 10.145 kr. om måne-

den. Dette fremgår af § 22, stk. 3, nr. 1.

For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børne-

tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, vil satsen

for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse

efter forslaget være 7.498 kr. om måneden. Dette fremgår af

§ 22, stk. 3, nr. 2.

Ydelsesnedsættelsen for forsørgere omfatter ikke perso-

ner, der har optjent ret til mindre end halv børne- og unge-

ydelse, jf. lov nr. 1402 af 5. december 2017 om ændrede

regler for optjening af børne- og ungeydelse.

For så vidt angår gifte og samlevende pars opfyldelse af

opholdskravet, skal én eller begge forældre have haft bopæl

eller beskæftigelse i Danmark i 6 år inden for de seneste 10

år forud for den periode, som udbetalingen vedrører, for at

parret har ret til den fulde børne- og ungeydelse. Det er ikke

muligt for forældre at sammenlægge optjeningsperioder. Det

er derfor ikke tilstrækkeligt, at begge forældre har optjent ret

til 50 pct. af ydelsen for at opnå fuld ydelse. Én af forældre-

ne skal opfylde 6 års-kravet inden for de seneste 10 år, for at

familien er berettiget til den fulde børneydelse.

Personer, der har optjent børne- og ungeydelse efter den

tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigel-

se inden for de seneste 10 år, vil være omfattet af nedsættel-

sen, da alle, omfattet af denne ordning pr. 1. januar 2020 vil

være berettiget til den fulde børne- og ungeydelse.

Har begge forældre optjent hel eller delvis ret til børne- og

ungeydelse, er den af forældrene, der har arbejdet eller boet

i Danmark i den længste periode, afgørende for udbetalings-

niveauet.

Satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og over-

gangsydelsen for personer, der forsørger eget barn i hjem-

met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, men

har optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og unge-

ydelse, er fast til 12.145 kr. om måneden, jf. § 22, stk. 4, nr.

1, som affattet ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 6, nr.

11.

For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børne-

tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, men hvor

der for parrets børn er optjent ret til mindre end 36 måneders

børne- og ungeydelse, er satsen for selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse og overgangsydelse 8.498 kr. om måneden.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Som undtagelse til § 22, stk. 3, er der ved lov nr. 174 af

27. februar 2019 indsat en ny § 22, stk. 4, som omfatter enli-

ge forsørgere og par, der ikke bliver berørt af ydelsesned-

sættelsen, fordi de har optjent ret til mindre end 36 måne-

ders børne- og ungeydelse. De er dermed ikke omfattet af

ydelsesreduktionen efter § 22, stk. 3.

Indsættelsen af to nye stykker i § 22 i lov om aktiv social-

politik medfører konsekvensændringer i en række andre be-

stemmelser i form af henvisninger til korrekte stykker samt

ydelsesangivelse. Konsekvensændringerne af §§ 22, 25 b,

26, stk. 2, og 43, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik er ud-

møntet ved § 6, nr. 12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar

2019.

Det foreslås, at § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar

2019 ophæves.

Forslaget medfører, at § 22, stk. 2, i lov om aktiv social-

politik bevarer den aktuelt gældende formulering. Herved

vil den ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 vedtagne nedsæt-

telse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og over-

gangsydelsen for forsørgere, ikke træde i kraft. Forsørgere,

der i dag modtager integrationsydelse, vil således ikke ople-

ve en nedsættelse af ydelsen pr. 1. januar.

Forslaget om ophævelse af § 6, nr. 11, indebærer

samtidig, at de konsekvensændringer af §§ 22, 25 b, 26, stk.

2, og 43 i lov om aktiv socialpolitik, der fulgte som følge af

indsættelsen af nye stykker og ændrede ydelsesniveauer i §

22, ikke længere er aktuelle. Det foreslås derfor ligeledes at

ophæve § 6, nr. 12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar

2019.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.

Til § 23

Det foreslås i

§ 23,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland. Baggrunden herfor er, at der er tale om et sags-

område, der er overtaget af Færøerne og Grønland.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 20.

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2019, som

ændret ved § 11 i lov nr. 337 af 2. april 2019

og § 12 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages

følgende ændring:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter nr. 16 som nyt

nummer:

»17) Lov om et midlertidigt børnetilskud til

visse forsørgere.«

”Kapitel 1

Udbetaling Danmarks opgaver

Opgaver vedrørende sociale ydelser m.v.

§ 1.

Udbetaling Danmark varetager de opga-

ver, der tillægges Udbetaling Danmark i hen-

hold til denne lov og til:

1) Lov om social pension.

2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension m.v.

3) Lov om individuel boligstøtte, jf. dog § 1 a,

nr. 1.

4) Lov om friplejeboliger, jf. dog § 1 a, nr. 39.

5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

6) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-

ling af børnebidrag.

7) Lov om opkrævning af underholdsbidrag.

8) Lov om en børne- og ungeydelse.

9) Repatrieringsloven.

10) Lov om aktiv socialpolitik.

11) Lov om fleksydelse.

12) Lov om delpension.

13) Sundhedsloven.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

14) Lov om en midlertidig jobpræmie til lang-

tidsledige m.v.

15) Lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.

16) Lov om en skattefri seniorpræmie.

Stk. 2... ”

§ 21.

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1000 af 30.

august 2015, § 6 i lov nr. 174 af 27. februar

2019 og senest ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj

2019, foretages følgende ændringer:

§ 22.

Personer, der ikke opfylder opholdskra-

vet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse.

Stk. 2-3.

…

§ 22, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»De personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og

3, i integrationsloven samt omfattet af selvfor-

sørgelses- og hjemrejseprogrammet i integrati-

onsloven, modtager selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse. Øvrige personer modtager over-

gangsydelse.«

§ 22, stk. 2,

ændres »Integrationsydelsen«

til: »Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og

overgangsydelse«.

§ 22.

…

Stk. 2. Integrationsydelsen efter stk. 1 udgør et

månedligt beløb på

1) 11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der

forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet

ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetil-

skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

jf. dog stk. 3,

2) 8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der

forsørger eget barn i hjemmet og ikke har er-

hvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag,

3) 5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er

fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke

bor hos en eller begge forældre, og¬4) 2.552

kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der

bor hos en eller begge forældre

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

…

§ 22.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3,

1.pkt. For en enlig forsørger, der ikke

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som

følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller §

5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-

taling af børnebidrag, ydes integrationsydelsen

med den sats, som den enlige forsørger ville

have haft ret til, hvis betingelserne i lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag var opfyldt.

§ 26…

stk. 2.

Er en person, der modtager integrations-

ydelse, gift eller samlevende med en person,

der modtager uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller

kontanthjælpen, således at de to forsørgelses-

ydelser sammenlagt svarer til uddannelses-

hjælpen eller kontanthjælpen, dog således at

begge mindst modtager det beløb, de hver ville

have modtaget i integrationsydelse og dansk-

bonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren

er berettiget til danskbonus, jf. § 22, stk. 2 og

§ 43.

En person, som modtager integrations-

ydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, inte-

grationsydelse og danskbonus efter § 22, stk.

2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelses-

hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, ud-

dannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23,

stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller § 23,

stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontant-

hjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, el-

ler § 25 a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for

3 uger, hvis den pågældende mod bedre viden-

de¬1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om

arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område

eller¬2) uberettiget har modtaget hjælp under

ophold i udlandet.

§ 26, stk. 2,

ændres »integrationsydelses-

modtageren« til: »selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelsesmodtageren eller overgangsydel-

sesmodtageren«.

§ 22, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »integrationsy-

delsen« til: »selvforsørgelses- og hjemrejsey-

delsen og overgangsydelsen«.

§ 43, stk. 1,

ændres to steder »integrations-

ydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse eller overgangsydelse«.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 22.

I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om æn-

dring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love

(Videre adgang til inddragelse af opholdstilla-

delser for flygtninge, loft over antallet af fami-

liesammenføringer, skærpet straf for overtræ-

delse af indrejseforbud og overtrædelse af op-

holds-, underretnings- og meldepligt, ydelses-

nedsættelse for forsørgere m.v.), som ændret

ved § 29 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages

følgende ændring:

§6

Nr. 1-10.

…

11.

§ 22, stk. 2, ophæves, og i stedet indsæt-

tes:¬»Stk.

De personer, der er nævnt i stk. 1,

og som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integra-

tionsloven samt omfattet af selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammet i integrationsloven,

modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydel-

se. Øvrige personer, der er nævnt i stk. 1, mod-

tager overgangsydelse.

Stk. 3.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og

overgangsydelse efter stk. 1 udgør et måned-

ligt beløb på

1) 10.145 kr. (2019-niveau) for personer, der

forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet

ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetil-

skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

jf. dog stk. 4, nr. 1, og stk. 5,

2) 7.498 kr. (2019-niveau) for personer, der

forsørger eget barn i hjemmet og ikke har er-

hvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag, jf. dog stk. 4, nr. 2,

3) 6.072 kr. (2019-niveau) for personer, der er

fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke

bor hos en eller begge forældre, og

4) 2.616 kr. (2019-niveau) for personer under

30 år, der bor hos en eller begge forældre.

§ 6, nr. 11-20

25,

ophæves.

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 4. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

og overgangsydelse efter stk. 1 udgør uanset

stk. 3 et månedligt beløb på

1) 12.145 kr. (2019-niveau) for personer, der

forsørger eget barn i hjemmet, har erhvervet

ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetil-

skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

jf. dog stk. 5, og har optjent ret til mindre end

36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af

lov om en børne- og ungeydelse.

2) 8.498 kr. (2019-niveau) for personer, der

forsørger eget barn i hjemmet og ikke har er-

hvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag, og hvor der for parrets barn er op-

tjent ret til mindre end 36 måneders børne- og

ungeydelse i medfør af lov om en børne- og

ungeydelse.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 5-10.

12.

I § 22, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1.

pkt., og § 27 a, 2. pkt., ændres »integrationsy-

delsen« til: »selvforsørgelses- og hjemrejsey-

delsen og overgangsydelsen«.

13.

I § 22, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.

pkt., ændres »hjælp efter stk. 2« til: »hjælp ef-

ter stk. 3«, og »jf. dog stk. 6« ændres til: »jf.

dog stk. 8«.

14.

I § 22, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.

pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.

15.

I § 22, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1.

pkt., ændres »stk. 6, 1. pkt.« til: »stk. 8, 1.

pkt.«, i stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt.,

ændres »stk. 4« til: »stk. 6«, og i stk. 7, 3. pkt.,

der bliver stk. 9, 3. pkt., ændres »stk. 6, 3.

pkt.« til: »stk. 8, 3. pkt.«

16.

I § 22, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres tre

steder »stk. 4« til: »stk. 6«.

17.

§ 25 b, stk. 4, affattes således:

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

»Stk. 4.

For personer, der modtager hjælp efter

§ 22, jf. dog stk. 11, eller som får beregnet

hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfat-

tet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person,

jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 11.097 kr. (2019-niveau) for gifte og samle-

vende personer, som har forsørgelsespligt over

for et barn, jf. dog nr. 7,

2) 10.930 kr. (2019-niveau) for gifte og samle-

vende personer, som har forsørgelsespligt over

for to eller flere børn, jf. dog nr. 8,

3) 9.246 kr. (2019-niveau) for gifte og samle-

vende personer, som ikke er forsørgere,

4) 12.386 kr. (2019-niveau) for enlige perso-

ner, som har forsørgelsespligt over for et barn,

jf. dog nr. 9,

5) 12.758 kr. (2019-niveau) for enlige perso-

ner, som har forsørgelsespligt over for to eller

flere børn, jf. dog nr. 10,

6) 9.972 kr. (2019-niveau) for enlige personer,

som ikke er forsørgere,

7) 12.097 kr. (2019-niveau) for gifte og samle-

vende personer, som har forsørgelsespligt over

for et barn, når der for parrets barn er optjent

ret til mindre end 36 måneders børne- og unge-

ydelse i medfør af lov om en børne- og unge-

ydelse,

8) 11.930 kr. (2019-niveau) for gifte og samle-

vende personer, som har forsørgelsespligt over

for to eller flere børn, når der for parrets børn

er optjent ret til mindre end 36 måneders bør-

ne- og ungeydelse i medfør af lov om en bør-

ne- og ungeydelse,

9) 14.386 kr. (2019-niveau) for enlige forsør-

gere, som har forsørgelsespligt over for et barn

og har optjent ret til mindre end 36 måneders

børne- og ungeydelse i medfør af lov om en

børne- og ungeydelse, og

L 45 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

10) 14.758 kr. (2019-niveau) for enlige forsør-

gere, som har forsørgelsespligt over for to eller

flere børn og har optjent ret til mindre end 36

måneders børne- og ungeydelse i medfør af lov

om en børne- og ungeydelse.«

18.

I § 25 b, stk. 5, nr. 1, ændres »8.976 kr.

(2017-niveau)« til: »8.334 kr. (2019-niveau)«,

i nr. 2 ændres »9.044 kr. (2017-niveau)« til:

»8.407 kr. (2019-niveau)«, i nr. 4 ændres

»7.231 kr. (2017-niveau)« til: »8.334 kr.

(2019-niveau)«, og i nr. 5 ændres »7.299 kr.

(2017-niveau)« til: »8.407 kr. (2019-niveau)«.

19.

I § 25 b, stk. 6, nr. 1, to steder i § 26, stk.

8, 1. pkt., og i § 82 a, stk. 3, ændres »§ 22, stk.

4-8« til: »§ 22, stk. 6-10«, og i § 25 b, stk. 10,

2. pkt., ændres »§ 22, stk. 2, nr. 2,« til: »§ 22,

stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, nr. 2,«.

20.

I § 26, stk. 2, ændres »integrationsydelses-

modtageren« til: »selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelsesmodtageren eller overgangsydel-

sesmodtageren«, og »§ 22, stk. 2 og 4« til: »§

22, stk. 3-5«.

Nr. 21-24:

…

25.

I § 43, stk. 1, ændres »integrationsydelse

efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrations-

ydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3

eller 4, samt stk. 4« til: »selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter §

22, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4, eller stk. 4, nr. 2,

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk.

3, nr. 2, 3 eller 4, og stk. 6«.