Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale. (Ændring af perioden for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt plejevederlag efter lov om social service i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale).

Af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 06.11.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Camilla Fabricius. Værsgo.

Tak for det. Det her er endnu et lovforslag, som arbejder med og handler om, at vi skal have sat fokus på, at effekten af det kommende brexit betyder, at vi er nødt til at få justeret loven, sådan at der ikke er udløbsdato på. Det her giver os en mulighed for i den grad at sikre, at dem, som har ret til tabt arbejdsfortjeneste, også bliver dækket, når de er i England, altså Det Forenede Kongerige, når de forlader EU. Det giver dem en mulighed for i op til 9 måneder at blive dækket.

Samtidig vil vi med det her lovforslag også give mulighed for, at man, hvis man passer nogen, som har behov for pleje, passer nogen, som er døende, så også kan fortsætte med at få dækket sin tabte arbejdsfortjeneste. Det er rigtig vigtigt og centralt, at man i en sådan situation, som i den grad påvirker en, kan få lov til at tage dækning af sin tabte arbejdsfortjeneste med. Det her er en af de mange ting, som er noget bøvl, når man udtræder på den her måde, og med lovforslaget vil vi kunne dæmme op for det. Derfor tiltræder Socialdemokratiet selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Det er som sagt et rimelig ligetil lovforslag af relativt teknisk karakter – et lovforslag, der skal sikre, at borgere, der er omfattet af brexitloven, ikke bliver ramt af den seneste forlængelse eller eventuelle yderligere forlængelser af fristerne for Storbritanniens udtræden af EU.

Konkret sikrer vi med denne lovændring, at lovens oprindelige formål opretholdes, således at borgere omfattet af § 21 også efter en forlængelse af udtrædelsen får en rimelig periode til at afklare deres rettigheder og situation. Det synes vi i Venstre kun er rimeligt, så de har mulighed for at indrette deres livssituation, eksempelvis når det gælder pasning af børn og den økonomi, der ligger bag. I den forbindelse glæder det os naturligvis også, at de personer, der er omfattet af lovens § 24, vil kunne fortsætte et allerede bevilget og igangsat pasningsforhold af døende, også efter udtrædelsestidspunktet.

I Venstre håber vi selvfølgelig, at der bliver landet en ordentlig aftale, som sikrer ordentlige forhold omkring den britiske udtræden af EU. Det tror jeg er i alles interesse. Men det er selvfølgelig også vigtigt for os i Venstre, at vi fra dansk side forbereder os på scenariet, hvor Storbritannien eventuelt kan forlade EU uden en aftale. Det er derfor, brexitloven og denne tekniske lovændring er nødvendig, og derfor støtter vi naturligvis lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. Det bliver lidt en gentagelse. Som det tidligere er sagt, handler lovforslaget om en teknisk ændring af en tidligere vedtaget lov kaldet no deal-brexitloven. Der videreføres en række rettigheder til borgerne, som er socialt sikret i henhold til forordning 883, hvorefter man har ret til at medtage hjælp efter dansk lovgivning.

No deal-brexitloven blev vedtaget den 19. marts 2019 og har til formål at modvirke de alvorligste konsekvenser af, at Det Forenede Kongerige forlader EU uden en udtrædelsesaftale. Det handler om bestemte paragraffer, som også er nævnt i dag, bl.a. servicelovens § 42, som omhandler tabt arbejdsfortjeneste, samt plejevederlag efter § 119. Vedrørende tabt arbejdsfortjeneste bevarer man retten til at modtage ydelsen i 9 måneder, efter at den her lov er trådt i kraft.

Dansk Folkeparti støtter også lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Det Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre tiltræder også dette lovforslag og er fuldstændig enig med de tidligere ordførere og bruger samme argumentation, så jeg skal ikke gentage den her. Radikale Venstre støtter også dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Tak for det. Der er blevet sagt mange fine ting, før det blev min tur, og jeg skal også gøre det kort. L 44 er et teknisk lovforslag, der skal sikre, at en række britiske EU-borgere bosat i Danmark fortsat vil have de sociale rettigheder, jævnfør serviceloven, i op til 9 måneder efter brexit. SF bakker selvfølgelig op om lovforslaget og stemmer for, da andet ville være urimeligt over for de britiske EU-borgere bosat i Danmark, der uforvarende kan risikere at blive ramt af et hårdt brexit.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg ser umiddelbart ikke nogen ordfører fra Enhedslisten, så vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Som de andre ordførere også har været inde på, er formålet med lovforslaget her at modvirke de alvorligste konsekvenser af brexit for de borgere, som er socialt sikrede i Danmark, og som før en vedtagelse om brexit den 31. januar 2020 har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Med lovforslaget får de ret til i en periode på 9 måneder at bevare den her hjælp. Derudover kan personer, som er omfattet af retten til at indgå et pasningsforhold af døende efter servicelovens § 119, efter udtrædelsestidspunktet fortsætte uanset den nye frist.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Mira Issa Bloch. Værsgo.

Tak for ordet. Alternativet mener, at vi skal forlænge fristen, så de alvorlige konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en aftale minimeres mest muligt. Helst så vi, at de blev i EU, og næstbedst er så, at de udtræder på baggrund af en konstruktiv aftale, og under alle omstændigheder er det vores ønske, at det sker på en ordentlig måde, herunder som foreslået, så personer, der rammes af brexit, fortsat vil kunne modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 9 måneder efter udtrædelsestidspunktet og vil kunne fortsætte allerede bevilgede og igangsatte pasningsforhold for døende.

Så vil jeg også benytte lejligheden til at sige om dette emne, at vi i Alternativet ikke er glade for, at Det Forenede Kongerige ønsker at forlade EU. Vi ser nemlig samarbejdet i EU som meget vigtigt og ønsker, at vi er flest mulige med i EU, så vi kan stå sammen og videreudvikle samarbejdet, så EU bliver mere grønt, mere socialt balanceret og endnu mere demokratisk. Tak for ordet.

Tak for det. Du skal lige blive stående. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Det var jo en rørende tale fra Alternativets side, i forhold til hvor forkert en afgørelse briterne åbenbart har truffet, og derfor kunne det være rart at høre, hvad det så er, Alternativet vil tilbyde briterne for at blive i samarbejdet. Man kan jo ikke bare sige til folk, at de er dumme, fordi de vil noget andet end det, man selv gerne vil. Man er jo ligesom nødt til at komme dem i møde. Så hvad er det for nogle overvejelser, Alternativet gør sig, der kunne have gjort, at briterne ville være blevet i EU, i stedet for at de, som vi ser det, nu har vendt EU ryggen?

Ordføreren.

Det spørgsmål har jeg simpelt hen ikke forberedt mig på, så det har jeg ikke noget svar på.

Hr. Morten Messerschmidt.

Skal jeg forstå det sådan, at det er rigtigt, at ordføreren vælger landets fornemste talerstol for at stå og tale dunder imod det britiske folk, hvorefter hun ikke har nogen forslag til, hvad man kunne tilbyde det britiske folk for at gøre det, som ordføreren gerne vil?

Ordføreren.

Ja.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til Nye Borgerliges ordfører. Det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Jeg vil bare sige, at Nye Borgerlige støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Liberal Alliance kan tilslutte sig de argumenter, som er kommet i forbindelse med det her lovforslag, og vi vil også stemme for lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så giver vi Enhedslistens ordfører mulighed for at komme på talerstolen, da hun ikke nåede det i første omgang. Fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Det er meget venligt, og tak for det. På vegne af vores politiske ordfører, Pernille Skipper, skal jeg fremføre, at vi opfatter det her som et meget teknisk forslag og som en nødvendig ændring i forhold til den ændrede situation, så derfor vil vi sige, at vi tilslutter os forslaget.

Tak til ordføreren. Og der er ingen korte bemærkninger. Så giver vi ordet til social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak for det. Ja, det er jo rigtigt, hvad flere siger, nemlig at lovforslaget her er af relativt teknisk karakter og i fuldstændig forlængelse af den lov, som Folketinget vedtog den 19. marts, og som skulle modvirke de alvorligste konsekvenser for borgerne af et no deal-brexit. Siden man behandlede den lov, blev deadline for brexit udskudt senest til den 31. januar.

Regeringen håber naturligvis, at Storbritanniens udtræden af EU vil ske under ordnede forhold med en aftale, men så længe det modsatte ikke kan udelukkes, må vi tage vores forholdsregler. Derfor har regeringen også over en bred kam intensiveret no deal-forberedelserne og vil i den forbindelse gerne kvittere for det forberedende arbejde, som også den tidligere regering udførte i sagen.

I forhold til det her konkrete lovforslag bør det understreges, at det alene indeholder to små og helt tekniske ændringer, som flere af ordførerne også har været inde på, af den no deal-brexithovedlov, som blev enstemmigt vedtaget i marts, som jeg startede med at sige. Og udskydelsen betyder, at de to paragraffer i loven ikke længere opfylder deres formål. Formålet her er altså at opretholde den beskyttelse af borgerne ved et no deal-brexit, som Folketinget allerede én gang har tilsluttet sig, endda ved enstemmighed, og det kan jeg så også konstatere at vi får igen i dag, og det takker jeg selvfølgelig for.

Skulle der være yderligere spørgsmål, man gerne vil have belyst, står jeg selvfølgelig til rådighed for det i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.