L 43 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at yde teknisk bistand til en opdeling af lovforslaget i et lovforslag A om afskaffelsen af kravet om grundlag for en vellykket integration og indførelsen af en 3-månedersfrist for at søge om familiesammenføring og et lovforslag B, der indeholder den overgangsordning, der er beskrevet i bemærkningerne, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 43
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. november 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 3 til L 43 efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-

onsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 3:

Vil ministeren yde teknisk bistand til en opdeling af lovforslaget i et lovforslag A,

der o fatter afskaffelse af kravet o ”gru dlag for e vellykket i tegratio ” og

indførelsen af en tremånedersfrist for indgivelse af ansøgning om familiesammen-

føring, og et lovforslag B, der indeholder den i bemærkningernes punkt 2.1.3.

beskrevne overgangsordning?

Svar:

Jeg anerkender, at man kan have et ønske om en opdeling af et lovforslag. Det

er et helt legitimt ønske, hvis man synes, at man kun kan støtte en del af et lov-

forslag.

Selv om lovforslaget tager udgangspunkt både i en aftale mellem regeringen, den

tidligere regering og Dansk Folkeparti på den ene side, og den politiske forståelse

mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten på den anden side, inde-

holder det fremsatte lovforslag imidlertid helt grundlæggende kun én ændring af

udlændingeloven. Nemlig at integrationskravet erstattes af en ansøgningsfrist på

3 måneder.

Så er der til lovforslaget knyttet nogle overgangregler, der skal tage hånd om dem,

der bliver berørt af ændringen. Det er bl.a. verserende sager, men også børn, der

tidligere har fået afslag på baggrund af de regler, som foreslås afskaffet.

Som jeg også havde lejlighed til at give udtryk for ved førstebehandlingen af lov-

forslaget, synes jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at have overgangsregler til et

lovforslag i et selvstændigt lovforslag.

Det skyldes, at overgangsreglerne skal tage udgangspunkt i gældende ret og sam-

tidig skal forholde sig til, hvordan lovforslaget ændrer gældende ret.

3. december 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

72 26 87 00

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 17291

1091830

Side

1/4

L 43 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at yde teknisk bistand til en opdeling af lovforslaget i et lovforslag A om afskaffelsen af kravet om grundlag for en vellykket integration og indførelsen af en 3-månedersfrist for at søge om familiesammenføring og et lovforslag B, der indeholder den overgangsordning, der er beskrevet i bemærkningerne, til udlændinge- og integrationsministeren

En opdeling indebærer også en risiko for utilsigtede og uforudsigelige regelæn-

dringer, f.eks. i tilfælde af, at lovforslaget om en fremadrettet 3-månedersfrist

ikke vedtages, mens lovforslaget med overgangsordningerne

–

der knytter sig til

forslaget om en 3-månedersfrist

–

derefter vedtages. Det ville betyde, at loven

fraviger en ansøgningsfrist, der ikke findes.

Opdeling af et lovforslag kan efter omstændighederne give mening, når lovforsla-

get indeholder flere elementer, der isoleret set ikke har noget med hinanden at

gøre. Det er dog efter min opfattelse ikke tilfældet med dette lovforslag.

Det ønskede ændringsforslag kan udarbejdes på følgende måde:

Ændringsforslag

til

forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring

med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning)

(L 43)

[af X]:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

”Forslag til lov o æ dri g af udlæ di gelove

Afskaffelse af kravet om

vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indfø-

relse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning

” o fatte de §

1, § 2, stk. 1, og § 3.

”Forslag

til lov om en særlig ordning for familiesammenføring med visse

bør ” o fatte de §§ 2

og 3.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 2

Paragraffen udgår og i stedet indsættes:

»01.

Der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,

uanset at ansøgningsfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, er overskredet, i føl-

gende tilfælde, jf. dog § 02, stk. 3:

Side

2/4

1) I sager hvor der inden lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, der er under behandling i

Udlændingestyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

2) I sager hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er

meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,

af Udlændingestyrelsen under henvisning til, at barnet ikke har eller har mu-

lighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en

vellykket integration her i landet, og der indgives ny ansøgning om opholdstil-

ladelse senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

3) I sager hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er

meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,

af Udlændingestyrelsen under henvisning til, at barnet ikke har eller har mu-

lighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en

vellykket integration her i landet, og sagen er under behandling i Udlændin-

genævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

4) I sager hvor den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet

eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab

i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret den 10. juni 2016 el-

ler senere, og der indgives ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 9, stk. 1, nr. 2, til et barn over 8 år senest 3 måneder efter lovens

ikrafttræden.

5) I sager hvor den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet

eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab

i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, og der indgives an-

søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til et

barn under 8 år senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

§ 02.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Loven ophæves automatisk den 2. april 2020, medmindre andet bestem-

mes inden denne dato. Loven finder dog fortsat anvendelse på sager, der er vers-

ende ved lovens ikrafttræden, og ansøgninger, der indgives senest den 1. april

2020.

Stk. 3.

Opholdstilladelse efter § 01, nr. 1-5, kan kun meddeles et barn af en foræl-

der, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, når be-

tingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, er opfyldt. Opholdstilladelse

efter § 01, nr. 1-5, kan kun meddeles et barn af en forælder, der er meddelt op-

holdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter andre bestemmelser end

udlændingelovens §§ 7 og 8, når betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,

litra e, er opfyldt.

Stk. 4.

Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives efter § 01, nr. 2, lægges

barnets alder på tidspunktet for ansøgningen, der blev afslået, til grund. Opholds-

tilladelse kan dog ikke gives, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den nye

ansøgning.

Stk. 5.

Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives efter § 01, nr. 4 eller 5, læg-

ges barnets alder på tidspunktet for lovens ikrafttræden til grund.«

[Konsekvens af opdeling]

Side

3/4

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles, således at forslaget om at afskaffe kravet om

vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og i stedet indfø-

re en frist på 3 måneder for at indgive ansøgning samles i et lovforslag, mens

overgangsordningerne samles i et andet lovforslag.

Det under B nævnte lovforslag vil, hvis det vedtages, ikke være en ændringslov til

udlændingeloven, men en selvstændig hovedlov.

Til nr. 2

Ændringsforslagene indebærer, at overgangsordningerne i det fremsatte lov-

forslag vil blive flyttet til en selvstændig hovedlov.

Det foreslås, at den under B nævnte hovedlov, hvis lovforslaget vedtages, auto-

matisk vil blive ophævet den 2. april 2020. Loven vil dog fortsat finde anvendelse

på sager, der er versende ved lovens ikrafttræden, og ansøgninger, der indgives

senest den 1. april 2020.

Forslaget om, at loven ophæves den 2. april 2020, skyldes, at nye ansøgninger, der

indgives efter den 1. april 2020, ikke vil være omfattet af de foreslåede bestem-

melser i § 01, nr. 2, 4 og 5. For sager, der er omfattet af de foreslåede bestemmel-

ser i § 01, nr. 1 og 3, vil det være afgørende, om sagerne verserede i henholdsvis

Udlændingestyrelsen eller Udlændingenævnet på tidspunktet for lovens ikraft-

træden den 1. januar 2020.

Loven vil dog fortsat finde anvendelse på de sager, der er verserende ved lovens

ikrafttræden, og ansøgninger, der indgives senest den 1. april 2020, idet der for-

ventes at være sager, der er under behandling ved lovens ophævelse den 2. april

2020.

Mattias Tesfaye

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

4/4