Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 43
Offentligt
2115704_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 43 efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13 til L 43:
Vil ministeren redegøre for, hvad den i bemærkningerne omtalte evaluering skal
dokumentere, og hvilket statistisk materiale evalueringen skal tage udgangspunkt
i, for at belyse effekten af de nye regler?
Svar:
Den foreslåede evaluering har til formål at afklare, om ordningen fungerer efter
hensigten, jf. aftalen fra februar 2019 mellem den nuværende regering, Venstre,
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om nye regler for
familiesammenføring med børn.
Jeg kan vedrørende statistisk materiale henvise til følgende bidrag, som Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet har indhentet fra Udlændingestyrelsen:
”Til
brug for besvarelse af spørgsmål 13 (ad L 43), stillet af Udlændin-
ge- og Integrationsudvalget den 21. november 2019, kan Udlændin-
gestyrelsen oplyse, at styrelsen vil tilrettelægge sagsbehandlingen af
ansøgninger om børnesammenføring således, at der
i tilfælde af at
lovforslaget vedtages
foretages følgende registreringer ved afgørel-
se af ansøgninger om opholdstilladelse under henvisning til udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, der indgives fra og med den 1. januar
2020:
Opholdstilladelse, hvor ansøger er omfattet af 3-
månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, og fristen er
overholdt.
Opholdstilladelse, hvor ansøger ikke er omfattet af 3-
månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, da ansøger ik-
ke opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med
den ene af forældrene eller en anden fast omsorgsperson.
Opholdstilladelse, hvor ansøger er omfattet af 3-
månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, og fristen er
29. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17450
1093902
Side
1/2
L 43 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvad evalueringen skal dokumentere, og hvilket statistisk materiale den skal tage udgangspunkt i for at belyse effekten af de nye regler, til udlændinge- og integrationsministeren
overskredet, men hvor kravet er fraveget under henvisning til
ganske særlige grunde.
Afslag på ansøgning om opholdstilladelse, hvor ansøger er om-
fattet af 3-månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, og
fristen er overskredet, men hvor der ikke foreligger ganske sær-
lige grunde, der kunne føre til fravigelse af kravet.
Afslag på ansøgning om opholdstilladelse, hvor ansøger er om-
fattet af 3-månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, og
fristen er overholdt, men hvor ansøgeren meddeles afslag af
andre grunde.
Der vil på baggrund af disse registreringer til brug for evalueringen
inden udgangen af 2022 kunne leveres statistisk materiale vedrøren-
de antallet af tilladelser og afslag på opholdstilladelse, hvor den fore-
slåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 20, har været bragt i
anvendelse.
Udlændingestyrelsen vil herudover tilrettelægge sagsbehandlingen
således, at der kan leveres statistisk materiale for de ansøgere, der er
omfattet af den foreslåede overgangsordning. Dette materiale vil
kunne belyse, hvor mange af de omfattede ansøgere der har søgt om
opholdstilladelse på ny, hvorvidt de har søgt inden for den angivne
frist, og hvad udfaldet af deres ansøgning er.”
Jeg kan til sidste del af bidraget tilføje, at den foreslåede overgangsordning ikke er
en del af den foreslåede evaluering.
Overgangsordningen indebærer imidlertid, at der kan være sager i den første del
af evalueringsperioden, hvor der vil blive meddelt opholdstilladelse, selvom 3-
månedersfristen er overskredet. Det vil derfor være relevant at kunne udskille de
sager, der har været behandlet efter overgangsordningen, fra det samlede antal
sager om familiesammenføring med børn i evalueringsperioden.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2