Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 43
Offentligt
2113118_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 til L 43 efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11 til L 43:
Vil ministeren redegøre for, om fristen på 3 måneder kan risikere at ramme den
gruppe flygtninge, som får opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold?
Bliver alle informeret om tidsfristen ved afgørelse af deres sager om opholdstilla-
delse, således at manglende viden ikke bliver årsag til, at man splitter familier?
Svar:
1.
Jeg vil for en god ordens skyld indledningsvis understrege, at den foreslåede
bestemmelse om en ansøgningsfrist på 3 måneder kun vil finde anvendelse i de
tilfælde, hvor barnet opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med
den ene forælder eller en anden fast omsorgsperson, og den anden forælder er
meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den anden forælder har dansk
indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folke-
registret.
Det fremgår også af den foreslåede bestemmelse, at ansøgningsfristen skal fravi-
ges, hvis ganske særlige grunde taler herfor. Det vil navnlig omfatte de situatio-
ner, hvor det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at medde-
le afslag på opholdstilladelse, selvom ansøgningen er indgivet efter 3-
månedersfristen.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet og forælderen ellers henvises til at leve
som familie i et land, hvor forælderen ikke har mulighed for at indrejse og tage
ophold sammen med barnet - f.eks. hvis forælderen i Danmark har opholdstilla-
delse som flygtning eller med beskyttelsesstatus (udlændingelovens §§ 7 og 8).
Hvis de konkrete omstændigheder i en sag er sådanne, at der ikke er grundlag for
at fravige 3-månedersfristen, selvom den herboende person er flygtning med mid-
lertidig beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 3), vil fristen først begynde
at løbe, når forælderen har haft opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år. Dette
26. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17399
1093287
Side
1/2
L 43 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om fristen på 3 måneder kan risikere at ramme den gruppe flygtninge, som får opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, til udlændinge- og integrationsministeren
følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9, stk. 20, nr. 1, og hænger
sammen med, at det er en grundlæggende betingelse for familiesammenføring for
denne persongruppe, at den pågældende har haft opholdstilladelse i mere end de
sidste 3 år.
Hensynet til Danmarks internationale forpligtelser kan dog medføre, at opholdstil-
ladelse til et barn vil skulle meddeles, uanset at forælderen med opholdstilladelse
som flygtning med midlertidig beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 3)
ikke opfylder den tidsmæssige betingelse om opholdstilladelse i mere end de sid-
ste 3 år. Opholdstilladelse til barnet vil i så fald blive meddelt efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1.
2.
Der vil på udlændingemyndighedernes portal nyidanmark.dk blive orienteret
om, at forældre i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse til mindre-
årige børn skal være opmærksomme på, at der gælder en tidsfrist for indgivelse af
ansøgning herom. Der vil på nyidanmark.dk endvidere blive orienteret om over-
gangsordningerne og om tidsfristen for at ansøge for dem, der efter overgangs-
ordningerne selv skal indgive ansøgning.
På tilsvarende vis vil Udlændingestyrelsen i relevante ansøgningsskemaer vejlede
om, at der gælder en tidsfrist for at indgive ansøgning om opholdstilladelse, så
forældre, der ønsker deres børn til Danmark, kan iagttage denne frist.
Udlændingestyrelsen vil endvidere i de tilfælde, hvor der allerede er indgivet et
ansøgningsskema, og hvor ansøgeren har oplyst at have mindreårige børn, men
hvor barnet ikke samtidig har indgivet ansøgning om opholdstilladelse, vejlede om
ansøgningsfristen i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse til forælde-
ren.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2