L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 42 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Formueretskontoret

Jakob Dalsgaard

2019-520-0014

1266957

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v.

(Styrket kontrol med indsamlinger som led i indsatsen mod terrorfi-

nansiering og hvidvask)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. september 2019 til den 1.

oktober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademi-

kerne, Alzheimerforeningen, Amnesty International Danmark, BetterNow,

Børnenes Kontor, Børns Vilkår, Care Danmark, Caremaker, Centralmissio-

nen, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danish Muslim Aid,

Danmarks-Samfundet, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Erhverv,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk Industri, Dansk Revisor-

forening, Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), Danske Advokater,

Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske

Dommerforening, De samvirkende menighedsplejer, DGI, Digitaliserings-

styrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendoms-

foreningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Finans Dan-

mark, Finans og Leasing, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerklagenævnet,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring &

Pension, Frelsens Hær, FSR – danske revisorer, Gigtforeningen, Grænsefor-

eningen, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Hjerte-

foreningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, HK-landsklubben for

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Politiet, Indsamlingsnævnet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorgani-

sation ISOBRO, Justitia, Kirkens Korshær, Kommunernes Landsforening

(KL), Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Faku-

ltet), Landsforeningen Evnesvages Vel (Landsforeningen LEV), Landsfor-

eningen for sukkersyge (Diabetesforeningen), Landsforeningen til kræftens

bekæmpelse (Kræftens Bekæmpelse), Landsorganisationen i Danmark

(LO), Landsorganisationen Red Barnet (Red Barnet), Læger uden Grænser

(MSF), Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Politiets Efterretningstje-

neste (PET), Politiforbundet, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Rets-

sikkerhedsfonden, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforenin-

gen, SOS Børnebyerne, Spillemyndigheden, Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), Aarhus Retshjælp, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-

hus Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Rigspolitiet, Advokatrå-

det, Amnesty International Danmark, CISU - Civilsamfund i Udvikling,

Danmarks-Samfundet, Danmarks Idræftsforbund (DIF), Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Datatilsynet, DGI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrel-

sen, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige An-

klagere, FSR – danske revisorer, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, In-

dre Mission, Indsamlingsnævnet, Indsamlingsorganisationernes Brancheor-

ganisation ISOBRO, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Københavns Retshjælp, Landsforeningen til kræftens

bekæmpelse (Kræftens Bekæmpelse), Spillemyndigheden, Ældresagen og

Aarhus Retshjælp.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt til lovforslaget

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Rigspolitiet, Advo-

katrådet, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

sen, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Spil-

lemyndigheden, Ældresagen

Aarhus Retshjælp

har ikke haft bemærk-

ninger til udkastet til lovforslaget.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danmarks-Samfundet, Finans Dan-

mark

FSR – Danske Revisorer

støtter generelt lovforslaget og dets for-

mål.

DGI

finder, at de foreslåede krav er rimelige og proportionale.

Forbrugerrådet Tænk

Indsamlingsnævnet

tilslutter sig overordnet

lovforslagets bestemmelser om øget kontrol, herunder med § 4-organisatio-

nerne mv.

ISOBRO

tilslutter sig fuldt ud bestræbelserne på at styrke kontrollen med

indsamlinger som led i indsatsen mod terrorfinansiering og hvidvask.

Amnesty International Danmark, Gigtforeningen

Indre Mission

til-

slutter sig generelt det af ISOBRO afgivne høringssvar.

Indre Mission bemærker dog, at Indre Mission har svært ved at se, hvordan

lovforslagets stramninger giver større sikkerhed, og anbefaler, at ISOBRO

inddrages i de videre drøftelser.

Kræftens Bekæmpelse

støtter lovforslagets formål og de foreslåede be-

stemmelser, der har til formål at styrke kontrollen med indsamlinger.

Danmarks Idrætsforbund

har fuld forståelse for lovforslagets sigte, her-

under at indsamlede midler ikke må anvendes til ulovlige formål. Danmarks

Idrætsforbund henviser i øvrigt til organisationens høringssvar afgivet i

2018 til lov om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse

foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske dispo-

sitioner m.v.).

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til

lovforslaget.

For så vidt angår Indre Missions høringssvar bemærker Justitsministeriet,

at formålet med lovforslaget er at øge trygheden for bidragydere og styrke

forebyggelsen af ulovlige indsamlinger, hvilket bl.a. sker ved at skærpe kon-

trollen med indsamlinger foretaget af almenvelgørende organisationer mv.

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

og ved at styrke Indsamlingsnævnets forudsætninger for at kunne identifi-

cere mulige tilfælde af hvidvask og terrorfinansiering. Justitsministeriet be-

mærker endvidere, at ministeriet har lagt stor vægt på at inddrage relevante

interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget.

Det bemærkes, at Justitsministeriet har forholdt sig til Danmarks Idrætsfor-

bunds høringssvar afgivet i forbindelse med høringen over forslag til lov om

ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger (Ind-

samlinger blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.).

Der henvises i den forbindelse til den kommenterede høringsoversigt herom,

jf. REU 2018-19 (1. samling), L 117, bilag 1.

2.2. Ny tilladelsesordning for almennyttige organisationer mv.

2.2.1. Generelt om den nye tilladelsesordning

Dansk Erhverv

bakker op om den nye tilladelsesordning på trods af, at den

efter Dansk Erhvervs opfattelse vil medføre øget bureaukrati for store dele

af civilsamfundet.

Kræftens Bekæmpelse

tilslutter sig den foreslåede ændring af ordningen

for almennyttige organisationer mv.

ISOBRO

har ingen bemærkninger til, at den nuværende orienteringsord-

ning ændres til en tilladelsesordning, hvis det kan være med til at styrke den

nødvendige kontrol. ISOBRO anfører, at det havde været ønskeligt, hvis der

var foretaget en undersøgelse af, hvor i indsamlingsbranchen der er udfor-

dringer med terrorfinansiering og hvidvask.

Danmarks Idrætsforbund

henviser i sit høringssvar til regeringens forstå-

elsespapir ”Retfærdig retning i Danmark”, hvoraf det fremgår, at man vil

kortlægge og afvikle bureaukratiske byrder for det frivillige foreningsliv. I

forlængelse heraf anmoder Danmarks Idrætsforbund om en redegørelse for,

hvilke konsekvenser lovforslaget vil have for det brede frivillige forenings-

liv, herunder hvorledes man vil sikre, at foreningslivet ikke rammes unødigt

af byrder i forbindelse med lovforslaget. Danmarks Idrætsforbund bemær-

ker endvidere, at man ved afgrænsningen af, hvem der kan få en tilladelse

efter den foreslåede § 4, stk. 1, kan overveje at anvende de modtagere, der

er omfattet af gruppe 1 i lov om udlodningsmidler. Danmarks Idrætsforbund

peger i den forbindelse på, at man ved anvendelse af denne afgrænsning er

sikker på, at de pågældende organisationers formål og virke er almennyttigt.

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Danmarks Idrætsforbund bemærker endvidere, at man alternativt kan und-

tage de organisationer, som er omfattet af gruppe 1 i lov om udlodningsmid-

ler, fra den foreslåede bestemmelse.

CISU – Civilsamfund i udvikling

henviser i sit høringssvar til forenklings-

dagsordenen, som er igangsat for at sikre det brede, danske folkelige enga-

gement.

Danmarks-Samfundet

foreslår, at der laves undtagelsesbestemmelser,

hvorved foreninger som Danmarks-Samfundet ikke omfattes af de stillede

krav.

The Financial Action Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt samar-

bejde, gennemførte i 2016/2017 en undersøgelse af, om Danmark overhol-

der FATF’s anbefalinger og målsætninger. På baggrund af undersøgelsen

udarbejdede FATF en rapport, hvor FATF udtalte skarp kritik af Danmarks

indsats i forhold til FATF’s anbefaling nr. 8, som bl.a. går ud på, at lan-

dene skal vurdere, om deres regler om non-profit organisationer er tilstræk-

kelige til at bekæmpe terrorfinansiering.

Et af de væsentligste kritikpunkter i FATF’s rapport vedrører den eksiste-

rende ordning i indsamlingslovens § 4, stk. 1, hvorefter organisationer, der

er godkendt efter ligningsloven som berettiget til at modtage gaver, som kan

fradrages ved indkomstopgørelsen, er undtaget fra kravet om forudgående

tilladelse til at foretage indsamlinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at

FATF vurderer, at NPO’er udgør den største risiko i forhold til terrorfinan-

siering.

Med lovforslaget lægges der op til, at den gældende orienteringsordning for

almennyttige organisationer mv. ændres til en tre-årig tilladelsesordning.

Dette indebærer, at organisationer, der tidligere alene skulle orientere Ind-

samlingsnævnet én gang, fremover skal indsende en ansøgning om tilladelse

til Indsamlingsnævnet hvert tredje år, hvis organisationen ønsker at benytte

sig af den foreslåede ordning.

Den foreslåede tilladelsesordning skal bl.a. ses i lyset af FATF’s undersø-

gelse foretaget i 2016/2017 og den heraf følgende kritik.

Med hensyn til Danmarks Idrætsforbunds høringssvar bemærkes, at orga-

nisationer, der får en tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, fortsat vil

være undtaget fra kravet om at skulle ansøge om tilladelse til hver enkelt

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

indsamling. Organisationer, som benytter sig af den foreslåede tilladelses-

ordning, vil endvidere – ligesom i dag – være undtaget fra kravet om at

skulle aflægge regnskab for hver enkelt indsamling, idet sådanne organisa-

tioner også fremover vil kunne nøjes med at indsende organisationens års-

regnskab.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har Justitsministeriet søgt

at finde en passende balance mellem hensynet til behovet for øget kontrol

over for hensynet til ikke at pålægge organisationerne unødvendige byrder.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, forudsætter godkendelse efter ligningsloven, at der er tale om en almen-

nyttig eller almenvelgørende organisation. Efter den gældende afgræns-

ning, som foreslås videreført, er det således allerede udelukkende almennyt-

tige og almenvelgørende organisationer mv., der kan opnå tilladelse til at

foretage indsamlinger efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1.

Indsamlingsnævnet foretager desuden i forbindelse med ansøgningen en

kontrol af de oplyste formål, jf. den foreslåede § 4, stk. 3.

I forhold til Danmarks-Samfundets høringssvar bemærkes, at lovforslaget

ikke skærper kravene for indsamlere, som foretager indsamling på bag-

grund af en tilladelse efter den gældende indsamlingslovs § 3.

2.2.2. Krav om, at organisationen har eksisteret i minimum ti år

CISU – Civilsamfund i udvikling

anfører, at forslaget om, at organisatio-

ner skal have eksisteret i minimum ti år for at kunne få tilladelse til at fore-

tage indsamlinger efter den foreslåede § 4, vil udgøre en forværring for sær-

ligt nyere organisationer, der har en godkendelse efter ligningsloven.

Danmarks Idrætsforbund

anfører, at ti-års kravet ikke tjener noget prak-

tisk eller dokumenteret formål og foreslår i stedet, at kravet nedsættes til tre

år.

ISOBRO

bemærker, at ti-års kravet ikke er sagligt begrundet, og at kravet

vil være unødigt byrdefuldt for organisationer, der har eksisteret i mindre

end ti år. ISOBRO anfører, at det allerede i en organisations allerførste år

vil stå klart, om organisationen er pålidelig. Med henvisning til, at tilladel-

sen gives for tre år ad gangen, foreslår ISOBRO derfor, at ti-års kravet æn-

dres til et krav om, at organisationen skal have eksisteret i tre år.

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Dansk Erhverv

tilslutter sig ISOBRO’s høringssvar.

Indre Mission

bemærker, at kravet om, at en organisation skal have eksi-

steret i mindst ti år, udgør en barriere for små nystartede organisationer, og

at dette kan medføre mangel på diversitet blandt almenvelgørende organi-

sationer.

Kræftens Bekæmpelse

finder ligeledes, at der er tale om et byrdefuldt krav

for organisationer, der har eksisteret i mindre end ti år.

Baggrunden for forslaget om, at en organisation skal have eksisteret i en

årrække for at kunne benytte sig af den foreslåede tilladelsesordning er, at

ordningen efter Justitsministeriets opfattelse bør forbeholdes veletablerede

organisationer.

Justitsministeriet er enig med høringsparterne i, at også organisationer, der

har eksisteret i en kortere årrække end ti år, og som allerede efter tre år har

opnået en godkendelse efter ligningsloven, må anses for at være så veletab-

lerede, at der er grundlag for at lade sådanne organisationer omfatte af den

særlige ordning.

På baggrund heraf og på baggrund af de modtagne høringssvar er kravet

om, at en organisation skal have eksisteret i mindst ti år for at kunne få en

tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, ændret til, at en organisation skal

have eksisteret i mindst tre år.

2.3. Krav til almennyttige organisationers regnskabsaflæggelse

ISOBRO

anfører, at kravet om, at almennyttige organisationer mv. frem-

over skal angive indsamlingsresultatet for de enkelte indsamlinger, vil være

kompliceret og byrdefuldt for de omfattede organisationer. ISOBRO peger

desuden på, at forslaget ikke vil have nogen positiv effekt i forhold til af-

dækning af forhold, som er relateret til hvidvask og terrorfinansiering. ISO-

BRO foreslår – hvis ikke kravet helt udelades – at der i stedet stilles krav

om, at det i årsregnskabets beretning skal anføres, hvilke indsamlinger or-

ganisationen har iværksat, og hvad der er samlet ind til de enkelte indsam-

linger, uden at organisationerne skal angive, hvilke omkostninger organisa-

tionen har haft i forbindelse med de enkelte indsamlinger.

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Amnesty International Danmark

bemærker, at det klart bør fremgå, hvor-

ledes afrapportering af indsamlingsresultatet bør foregå, og at detaljerings-

graden bør holdes på et håndterbart, overordnet niveau. Amnesty Internatio-

nal Danmark peger på, at indsamlinger i praksis foregår på forskellig måde,

herunder ved indsamling af enkeltbeløb og som løbende betalinger via med-

lemskaber. Amnesty International Danmark foreslår, at der kan oplyses om

indsamlede beløb og resultat på baggrund af hovedkategorierne, herunder

engangsdonationer, løbende donationer og store donationer, hvilket bl.a.

omfatter fonde og testamenter.

Organisationer, som opnår tilladelse til at foretage indsamlinger efter den

foreslåede § 4, stk. 1, er, jf. pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, fortsat undtaget fra kravet om at indsende regnskab for hver enkelt

indsamling.

Det følger af den gældende indsamlingsbekendtgørelses § 8, stk. 4, som ikke

foreslås ændret, at årsregnskabet skal indeholde en beretning, der beskri-

ver, hvilke indsamlinger organisationen har foretaget.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det FATF’s vurdering, at non-profit organisationer udgør den største risiko

i forhold til terrorfinansiering.

I lyset heraf finder Justitsministeriet, at almennyttige organisationer mv.

bør pålægges at give Indsamlingsnævnet oplysninger om de enkelte indsam-

linger, så nævnet kan føre den nødvendige kontrol. Det er på den baggrund

Justitsministeriets opfattelse, at kravene til organisationernes årsregnskab

bør skærpes.

Efter den foreslåede § 4, stk. 3, skal organisationer omfattet af den foreslå-

ede § 4, stk. 1, i årsregnskabet fremover anføre indsamlingsresultatet for de

enkelte indsamlinger, som organisationen har afholdt i løbet af regn-

skabsåret. Ved indsamlingsresultat forstås indsamlingens indtægter fratruk-

ket de udgifter, som organisationen har afholdt i forbindelse med den på-

gældende indsamling.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har Justitsministeriet såle-

des søgt at finde en passende balance mellem hensynet til behovet for øget

kontrol over for hensynet til ikke at pålægge organisationerne unødvendige

byrder.

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at medlemskontingenter ikke betragtes

som en indsamling i indsamlingslovens forstand, hvis der er tale om et reelt

medlemskab, hvor medlemmet for sit kontingent modtager en modydelse fra

organisationen. Der vil således fortsat ikke skulle aflægges regnskab for

medlemskontingenter i medfør af indsamlingsloven eller indsamlingsbe-

kendtgørelsen.

2.4. Kontrol af de oplyste indsamlingsformål

Dansk Erhverv

støtter en øget kontrol af oplysninger i forbindelse med det

oplyste formål for indsamlingen.

ISOBRO

peger på, at Indsamlingsnævnets kontrol af formålet med indsam-

lingen i forbindelse med en ansøgning om tilladelse næppe vil have nogen

større praktisk betydning i forhold til at forebygge hvidvask og terrorfinan-

siering.

Det følger af den gældende indsamlingslovs § 10, stk. 2, at Indsamlingsnæv-

net fører tilsyn med, at de indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse

med det formål, der er angivet i ansøgningen, og at formålet med indsam-

lingen er lovligt.

I lovforslaget lægges der op til, at Indsamlingsnævnet i forbindelse med an-

søgning om tilladelse til at foretage indsamling efter § 3, stk. 1, eller den fo-

reslåede § 4, stk. 1, foretager en kontrol af de oplyste formål med indsam-

lingen.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1 og 4, har for-

slaget til formål at præcisere, at Indsamlingsnævnets pligt til at sikre, at for-

målet med en indsamling er lovligt, indtræder allerede ved behandlingen af

en ansøgning om tilladelse til at foretage en indsamling. Hermed sikres det,

at der hurtigst muligt skrides ind over for indsamlinger, hvor de indsamlede

midler ikke anvendes – eller vil blive anvendt – til lovlige formål.

2.5. Ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning

Indsamlingsnævnet

tilslutter sig overordnet lovforslagets bestemmelser

om ændring i sammensætning af og kompetence hos nævnets medlemmer.

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

ISOBRO

er enig i, at der kan være behov for at styrke kompetencerne i Ind-

samlingsnævnet. ISOBRO anfører i den forbindelse, at en styrkelse af næv-

net kan ske på flere måder, herunder ved tilførsel af øgede ressourcer til at

sikre indsigt i forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering på sekretari-

atsniveau. ISOBRO bemærker desuden, at den foreslåede ændring af næv-

nets sammensætning, hvorefter ISOBRO fremover kan indstille et medlem

(i stedet for som nu to), vil medføre et videnstab, bl.a. fordi ISOBRO efter

den nuværende nævnssammensætning har mulighed for at indstille et med-

lem med generel viden og et medlem med mere specifik viden.

Amnesty International Danmark, Dansk Erhverv

Indre Mission

til-

slutter sig ISOBRO’s høringssvar.

Kræftens Bekæmpelse

har forståelse for, at der skal tilføres ressourcer til

forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering samt tilsyn

og kontrol med regnskaber. Kræftens Bekæmpelse foreslår dog, at disse res-

sourcer bør tilføres Indsamlingsnævnets sekretariat frem for at ændre Ind-

samlingsnævnets sammensætning.

Forbrugerrådet Tænk

foreslår at lade Rigspolitiet indstille en repræsen-

tant, der er tilforordnet nævnet, i stedet for at ændre Indsamlingsnævnets

sammensætning. Forbrugerrådet Tænk peger i den forbindelse på, at det er

svært at forstå, hvad et nævnsmedlem med særlige kompetencer inden for

forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering har af indsigt i indsamlings-

mæssige problemstillinger, eksempelvis overtrædelse af god indsamlings-

skik. Forbrugerrådet Tænk anfører desuden, at forslaget om den nye nævns-

sammensætning kan blive problematisk, idet nævnets beslutninger træffes

efter simpelt stemmeflertal, og at der med den foreslåede nævnssammen-

sætning ikke længere er balance mellem de i nævnet repræsenterede inter-

esser.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

Indsamlingsnævnets nuværende sammensætning udtryk for en afvejning af

hensynene til indsamlingsorganisationerne, befolkningen og erhvervslivet.

Nævnets medlemmer er i dag ikke udpeget med særlig viden om eller ind-

sigt i hvidvask- eller terrorfinansieringsområdet for øje.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der tilføres Indsamlingsnævnet kom-

petencer, som i højere grad gør nævnet i stand til at identificere mulige til-

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

fælde af hvidvask eller terrorfinansiering samt til at føre fornødent tilsyn og

kontrol med indsamlingsregnskaber.

Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt at styrke kompetencerne

på nævnsniveau, idet det nye nævnsmedlem bør have mulighed for at udøve

indflydelse på nævnets beslutninger, f.eks. i forhold til, hvorvidt en indsam-

ler skal anmeldes til politiet, eller om Indsamlingsnævnet skal underrette

Hvidvasksekretariatet om mistænkelige forhold.

Efter Justitsministeriets opfattelse imødekommes den relevante afvejning af

hensynene til indsamlingsorganisationerne, offentligheden og erhvervslivet

fortsat med den foreslåede ændring af Indsamlingsnævnet, idet såvel ind-

samlingsorganisationerne som offentligheden og erhvervslivet fortsat vil

være repræsenteret i nævnet.

For så vidt angår høringsparternes bemærkninger om tilførsel af ressour-

cer til Indsamlingsnævnets sekretariat har Civilstyrelsen, der stiller sekre-

tariatsbistand til rådighed for Indsamlingsnævnet, oplyst, at det i forbin-

delse med en gennemførelse af de øgede krav til kontrol og tilsyn vil blive

sikret, at der i Indsamlingsnævnets sekretariat er de fornødne faglige kom-

petencer til varetagelse af kontrol- og tilsynsopgaverne.

2.6. Overtrædelse af god indsamlingsskik

ISOBRO

bemærker, at hverken offentliggørelsen af kritik på organisatio-

nens eller på Indsamlingsnævnets hjemmeside har nogen større præventiv

effekt.

Med lovforslaget indføres en bestemmelse i § 11, stk. 3, om, at nævnet ud-

taler kritik, hvis nævnet træffer afgørelse om, at en indsamler har overtrådt

god indsamlingsskik, at nævnet offentliggør udtalelser af kritik på nævnets

hjemmeside, og at nævnet pålægger indsamleren snarest muligt at offentlig-

gøre udtalelsen. Det foreslås endvidere i § 11, stk. 4, at Indsamlingsnævnet

får mulighed for at tilbagekalde en indsamlers tilladelse til at foretage ind-

samling, hvis indsamleren har gjort sig skyldig i gentagne overtrædelser af

god indsamlingsskik.

Endelig foreslås det i § 16, stk. 2, at en indsamler kan straffes med bøde,

hvis indsamleren undlader at efterkomme et pålæg om offentliggørelse efter

indsamlingslovens § 11, stk. 3.

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Efter Justitsministeriets opfattelse er der således behov for, at et pålæg om

at offentliggøre en kritisk udtalelse fra Indsamlingsnævnet bør kunne hånd-

hæves for at kunne opnå den ønskede effekt og i højere grad tilskynde ind-

samlere til at overholde god indsamlingsskik.

2.7. Øvrige forslag

2.7.1. Beløb, der skal indbetales i forbindelse med ansøgning om tilla-

delse

CISU – Civilsamfund i udvikling

bemærker, at størrelsen på det beløb,

som man skal betale for at få tilladelse til at foretage en indsamling, kan ud-

gøre en uforholdsmæssig stor del af indtægterne ved en indsamling, hvilket

kan medvirke til, at små organisationer har svært ved at foretage indsamlin-

ger.

Efter indsamlingslovens § 14, stk. 1, skal der i forbindelse med en ansøg-

ning om tilladelse til at foretage en indsamling betales et nærmere angivet

beløb som afhænger af, hvilken slags indsamling der er tale om. Der skal

for eksempel indbetales 1.100 kr. (2019-niveau) i forbindelse med indgi-

velse af en ansøgning om tilladelse til at foretage en almindelig indsamling.

Beløbet reguleres årligt.

Betalingsordningen blev indført med henblik på at finansiere en del af om-

kostningerne forbundet med driften af Indsamlingsnævnets sekretariat.

Det følger af den gældende indsamlingsbekendtgørelses § 7, stk. 2, 2. pkt.,

at der kan anvendes et rimeligt beløb af de indsamlede midler til dækning

af omkostninger i forbindelse med indsamlingen. Dette indebærer, at belø-

bet, som indsamleren har indbetalt til Indsamlingsnævnet i forbindelse med

ansøgning om tilladelse, som udgangspunkt kan dækkes af de indsamlede

midler.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til at foretage ændringer i de beløb, der

skal betales for almindelige indsamlinger. Det foreslåede beløb, der skal

indbetales i forbindelse med indgivelse af en ansøgning efter den foreslåede

§ 4, stk. 1, fastsættes til 10.200 kr. på baggrund af, at organisationer efter

de gældende regler skal betale 3.300 kr. årligt (2019-niveau). Beløbet sva-

rer dermed til tre årlige betalinger af det beløb, der i 2020-niveau ville

skulle betales for tre år.

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

2.7.2. Forslag til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansie-

ring

FSR – Danske Revisorer

foreslår, at det bør overvejes at forbyde telefoni-

ske indsamlinger blandt juridiske personer. FSR – Danske Revisorer anfø-

rer desuden, at det bør overvejes at gøre det muligt at beslaglægge indsam-

lingsbøsser, hvis det ikke fremgår, at der er givet tilladelse til den pågæl-

dende indsamling. FSR – Danske Revisorer bemærker endvidere, at det kan

overvejes at indføre et krav om certificering af elektroniske indsamlings-

platforme, før de lovligt kan benyttes ved indsamlinger, og at det bør over-

vejes at indføre bestemmelser til forebyggelse af terrorfinansiering rettet

mod forenings- og skoleområdet.

I forhold til forslaget om at forbyde telefonisk indsamling blandt juridiske

personer bemærker Justitsministeriet, at det følger af den gældende bestem-

melse i indsamlingslovens § 5, stk. 1, at husindsamling ikke må finde sted.

En husindsamling indebærer, at personer opsøges på deres private bopæl

eller ved opringning pr. telefon med opfordring til at yde bidrag til et forud

angivet formål.

Formålet med forbuddet mod husindsamling er at beskytte befolkningen

mod de gener, der kan være forbundet med at blive opsøgt i hjemmet eller

pr. telefon med opfordringer til at yde bidrag til forskellige formål.

Ifølge indsamlingslovens § 5, stk. 2, kan der dog foretages indsamling ved

telefonisk henvendelse blandt juridiske personer, når der er givet tilladelse

til indsamlingen, jf. § 3, stk. 1, eller organisationen er omfattet af indsam-

lingslovens § 4, stk. 1.

Med lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af indsamlingsloven m.v. og

lov om fonde og visse foreninger (Indsamlinger foretaget blandt juridiske

personer) blev den generelle undtagelsesbestemmelse vedrørende indsam-

linger blandt juridiske personer ophævet. Dette indebærer, at indsamlinger

foretaget blandt juridiske personer som udgangspunkt kræver Indsam-

lingsnævnets tilladelse. Indsamlinger ved telefonisk henvendelse blandt

juridiske personer kan dog fortsat foretages, når der er givet tilladelse til

indsamlingen, jf. indsamlingslovens § 3, stk. 1, eller når organisationen er

omfattet af lovens § 4, stk. 1.

Efter Justitsministeriets opfattelse foreligger der ikke særlige hensyn, der

begrunder, at der ikke fortsat bør kunne foretages indsamling ved telefonisk

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

henvendelse blandt juridiske personer, hvis organisationen har en godken-

delse til at foretage indsamling i medfør af indsamlingslovens § 3, stk. 1, el-

ler hvis organisationen er omfattet af lovens § 4, stk. 1.

I forhold til forslaget om beslaglæggelse bemærkes, at det fremgår af Ind-

samlingsnævnets hjemmeside, hvorvidt en indsamling har fået tilladelse, og

hvilke indsamlingsmåder der anvendes i forbindelse med indsamlingen, her-

under om indsamlingen sker ved brug af indsamlingsbøsser. Det bemærkes

endvidere, at der efter retsplejelovens regler bl.a. kan ske beslaglæggelse af

en indsamlingsbøsse, som en indsamler har rådighed over, hvis indsamle-

ren med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergi-

vet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene

som bevis eller bør konfiskeres. Der kan desuden ske beslaglæggelse af en

indsamlingsbøsse, som en indsamler, der ikke er mistænkt, har rådighed

over, hvis beslaglæggelsen sker som led i efterforskningen af en lovovertræ-

delse, der er undergivet offentlig påtale, hvis der er grund til at antage, at

genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.

I forhold til forslaget om krav om certificering af elektroniske platforme be-

mærker Justitsministeriet, at kravene til elektroniske indsamlingsplatforme

blev skærpet med vedtagelsen af den seneste ændring af indsamlingsloven

(lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af lov om indsamling m.v. og lov

om fonde og visse foreninger). Det følger således af den gældende § 3, stk.

3, at indehaveren af en indsamlingsplatform skal sikre, at Indsamlingsnæv-

net har givet tilladelse til en indsamling, jf. indsamlingslovens § 3, stk. 1,

der oprettes på platformen, eller at den organisation, der foretager indsam-

lingen, er omfattet af § 4, stk. 1. Det bemærkes, at § 3, stk. 3, foreslås æn-

dret, således at indehaveren af en indsamlingsplatform fremover skal sikre,

at en indsamling, der oprettes på platformen, har fået tilladelse fra Indsam-

lingsnævnet efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1, hvorved bestemmelsen tilpas-

ses den foreslåede tilladelsesordning i § 4, stk. 1. Overtrædelse af indsam-

lingsloven § 3, stk. 3, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, jf. indsamlingslovens § 16, stk. 1.

I forhold til det anførte om indsamlinger foretaget af foreninger og skoler

bemærkes, at det følger af indsamlingslovens § 1, stk. 1, at indsamlingslo-

ven finder anvendelse på indsamlinger, hvorved forstås enhver opfordring

til at yde bidrag til et forud angivet formål. Indsamlingsloven vil derfor som

udgangspunkt også finde anvendelse, når indsamlinger foretages af fore-

ninger og skoler, og sådanne indsamlinger vil således også som udgangs-

punkt være underlagt Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol.

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

ISOBRO

opfordrer til, at det tages under overvejelse at styrke Indsam-

lingsnævnets sekretariat med andre og bedre arbejdsredskaber til at opnå

indsigt i problematiske indsamlingsorganisationer. ISOBRO peger på, at

dette eksempelvis kan ske ved adgang til udveksling af oplysninger mellem

sekretariatet og andre relevante myndigheder. ISOBRO bemærker desuden,

at der bør lægges vægt på at sikre tryghed i donationsøjeblikket for at styrke

indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, og ISOBRO anfører i den for-

bindelse, at det kunne overvejes at indføre en ordning med tildeling af QR-

koder til de § 8 A-godkendte organisationer. ISOBRO foreslår endvidere, at

der indføres mulighed for at tilbagekalde indsamlingstilladelser, hvis en or-

ganisation ikke lever op til de krav, som organisationens pengeinstitut stil-

ler med henblik på forebyggelse af terrorfinansiering og hvidvask.

Dansk Erhverv

tilslutter sig ISOBRO’s forslag om at sikre en udvidet ad-

gang for sekretariatet til udveksling af oplysninger med andre myndigheder.

For så vidt angår udveksling af oplysninger mellem myndigheder har Ci-

vilstyrelsen oplyst, at Indsamlingsnævnets sekretariat inden for de lovgiv-

ningsmæssige rammer udveksler relevante oplysninger med andre myndig-

heder. Civilstyrelsen har desuden oplyst, at sekretariatet i forbindelse med

almennyttige organisationers orientering i henhold til den gældende ind-

samlingslovs § 4, stk. 1, allerede nu indhenter offentligt tilgængelige oplys-

ninger fra SKAT om sådanne organisationers godkendelse efter ligningslo-

vens § 8 A, § 12, stk. 3, eller § 8 H.

Civilstyrelsen har endvidere oplyst, at det i forbindelse med etableringen af

en ny hjemmeside for Indsamlingsnævnet vil blive overvejet, om der ved

hjælp af QR-koder kan skabes en nem adgang til Indsamlingsnævnets hjem-

meside, som indeholder en liste over alle tilladte indsamlinger efter indsam-

lingslovens §§ 3 og 4 samt offentliggjorte regnskaber for tidligere indsam-

linger.

I forhold til forslaget om at give Indsamlingsnævnet mulighed for at tilba-

gekalde en indsamlers tilladelse, hvis indsamleren ikke lever op til de krav,

som indsamlerens bank stiller, bemærkes, at det følger af indsamlingsbe-

kendtgørelsens § 7, stk. 1, at indsamlede midler skal indsættes på en sær-

skilt konto i et pengeinstitut. Det følger desuden af bestemmelsen, at kon-

toen skal være oprettet til dette særlige formål, og at organisationer omfat-

tet af indsamlingslovens § 4 kan indsætte indsamlede midler på en konto,

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

der giver mulighed for, at de indsamlede midler kan adskilles fra hinanden

og fra andre midler på kontoen.

Det følger endvidere af den foreslåede § 4, stk. 7, at Indsamlingsnævnet til-

bagekalder organisationens tilladelse i tilfælde af, at grundlaget for den

meddelte tilladelse ikke længere anses for opfyldt.

Hvis en organisation, som har fået tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1,

ikke længere har en konto, som lever op til indsamlingsbekendtgørelsens

krav, vil Indsamlingsnævnet således skulle tilbagekalde organisationens til-

ladelse.

Finans Danmark

opfordrer til, at det overvejes, hvorvidt og hvorledes pri-

vate indsamlinger bør reguleres, idet Finans Danmark peger på, at pengein-

stitutter i praksis har udfordringer med at fastlægge, hvem der er rette kon-

tohaver, og om formålene med private indsamlinger er lovlige, hvilket efter

Finans Danmarks opfattelse har betydning for indsatsen mod hvidvask og

terrorfinansiering.

Justitsministeriet kan oplyse, at indsamlinger foretaget blandt indsamlerens

bekendte eller blandt fysiske eller juridiske personer, som har en særlig til-

knytning til indsamlingsformålet, er undtaget fra indsamlingsloven, jf. ind-

samlingslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Private indsamlinger kan eksempelvis omfatte en indsamling blandt ansatte

i en virksomhed til en afskedsgave til en afgående medarbejder eller en ind-

samling foretaget blandt en forenings medlemmer til fordel for foreningens

formål.

At en indsamling er undtaget fra indsamlingsloven indebærer bl.a., at ind-

samleren ikke skal ansøge om tilladelse til at foretage indsamlingen, og at

indsamlingsbekendtgørelsens krav om oprettelse af en særskilt konto til de

indsamlede midler ikke gælder for sådanne indsamlinger.

Hvorvidt en indsamling er privat, vil bero på en konkret vurdering, som fo-

retages af Indsamlingsnævnet.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det vil gøre det yderst byrdefuldt for

en indsamler, der foretager en privat indsamling i medfør af indsamlingslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis indsamleren skulle leve op til indsamlingslovens

L 42 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

og indsamlingsbekendtgørelsens krav, herunder til udformning af regnskab,

indbetaling af beløb til Indsamlingsnævnet mv.

Justitsministeriet finder på baggrund heraf ikke grundlag for at foreslå æn-

dringer af reglerne om private indsamlinger.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den 3. september 2019,

indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

- Kravet i lovforslagets § 1, nr. 4 om, at en organisation skal have eksi-

steret i minimum 10 år for at kunne få en tilladelse i overensstem-

melse med den foreslåede § 4, stk. 1, er ændret til, at en organisation

skal have eksisteret i minimum 3 år.

- Det er i lovforslagets § 1, nr. 7, tilføjet, at Indsamlingsnævnet tilba-

gekalder en organisations tilladelse til at foretage indsamlinger, hvis

nævnet har politianmeldt organisationen.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter. Der er i øvrigt i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. i lyset af hø-

ringssvarene på en række punkter foretaget præciseringer og udbygninger

af relevante forhold.