Tusind tak for de faldne bemærkninger og den brede opbakning til lovforslaget. Det kunne være dejligt, hvis vi i det fremadrettede udvalgsarbejde – givet hvor enige vi trods alt er – kunne samle hele Folketinget om støtte til lovforslaget. Jeg skal jo overhovedet ikke foregribe udvalgsarbejdet – det skal udvalget såmænd nok selv tage sig af – men der har været et par bemærkninger, der i hvert fald godt kan kalde på en kommentar.
Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen, bemærkede, om der er en uheldig slagside i forhold til crowdfunding, hvilket er et relevant spørgsmål. Jo, det er kompliceret, og derfor egner det sig godt til udvalgsbehandlingen. Men helt overordnet kan det siges, at indsamlingsloven som udgangspunkt ikke gælder for crowdfunding, hvis der er tale om lån eller køb af ejendele, eller hvis bidragsyderen får noget igen, som svarer til værdien af ydelsens donation. Indsamlingsloven finder derimod anvendelse, når bidragsyderen ikke får noget igen for sin donation, og hvis indsamlingsloven ikke skulle finde anvendelse på sådan nogle crowdfundingskampagner, så ville enhver sådan set kunne starte en kampagne, uden at der ville blive ført nogen kontrol med, at de donerede penge rent faktisk blev brugt til formålet. Men det er sådan bare hovedtrækkene, så det er de hensyn, som i hvert fald må vejes af, og som kan tages med videre frem i udvalgsbehandlingen.
Så rejste hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance et spørgsmål om, om det nu skal være sådan, hvis man beslutter at samle ind til den 15-årige håbefulde, der skal et halvt år til Frankrig, og man gør det i familiens skød, at man så skal aflægge regnskab og huske at søge tilladelse ved nævnet osv. Så galt er det ikke. Der er en række former for indsamlinger, som allerede i dag er undtaget fra indsamlingsloven. Det gælder bl.a. de private indsamlinger, altså f.eks. indsamlinger foretaget blandt bekendte eller blandt personer, som har en særlig tilknytning til indsamlingens formål. Det kan f.eks. være en indsamling blandt kollegaer til en afskedsgave til en anden kollega, hvilket også ville være at gå til stålet, hvis det også skulle registreres, kan man rolig sige, eller det kan være en indsamling blandt familiemedlemmer til en sygdomsbehandling i udlandet eller andet. Der kan selvfølgelig være et behov for at se på, om niveauet er lagt helt rigtigt, men det grundlæggende hensyn, nemlig at den type indsamlinger selvfølgelig ikke skal omfattes af loven og det bureaukrati, som knytter sig til loven, er jo rigtigt. Jeg tror nu, at snittet er lagt fornuftigt, men det kan selvfølgelig udbores i forbindelse med behandlingen.
Så til det, som der var flere der påpegede, nemlig det her med, om vi nu har ramt det rigtigt, for så vidt angår sammensætningen af nævnet. Er det nu nødvendigt, at vi også har særlige kompetencer, for så vidt angår terrorfinansiering og hvidvask, i nævnet? Kunne det ikke håndteres, ved at man havde det i sekretariatet? Jeg tror, det er godt, hvis vi vil op på den store klinge – og det vil vi gerne – for så vidt angår hvidvaskning og terrorfinansiering, at vi sørger for, at der er et medlem, som har den her særlige indsigt, til stede, til at kunne vurdere, om der er grund til at være særlig opmærksom her, og det vil selvfølgelig også smitte af på sekretariatet, at man har den her særlige opmærksomhed bygget ind fremadrettet. Så på den måde tror jeg det er fornuftigt. Det kan godt være, at der er brug for i øvrigt at se på medlemssammensætningen – det er vi sådan set indstillet på – men udgangspunktet om, at der skal være kompetence til stede i selve nævnet, synes vi er rigtigt og vigtigt.
Så blev der rejst et spørgsmål fra Dansk Folkepartis ordfører, nemlig om medlemmerne ikke skal sikkerhedsgodkendes. Jo, det skal de, og de skal godkendes til et niveau, som er hemmeligt, og I forstår, hvad jeg mener.
Så med de få bemærkninger vil jeg sige tusind tak for den brede opbakning til lovforslaget.