Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 24.10.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Jeg skal meddele, at Socialdemokratiet støtter forslaget og glæder sig til at byde de her borgere velkommen som en del af det danske samfund. Og jeg skal sige, at det også gælder for Det Radikale Venstre, som ikke kunne være her.

Tak for det. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger. Så går vi videre til Venstres ordfører, og det er hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak for det.

»Til et Folk de alle hører,/Som sig regne selv dertil,/Har for Modersmålet øre,/Har for Fædrelandet Ild«.

Sådan skrev den første formand for Folketingets Indfødsretsudvalg. Det var Grundtvig i 1848 i det efterhånden kendte digt »Folkeligheden«. Og hvem bedre at finde vejledning hos, når der skal tildeles dansk statsborgerskab, end hos netop Grundtvig. For han siger det jo, præcis som det er: Skal man høre til et folk, skal man for det første føle sig som en del af fællesskabet; man skal regne og betragte sig selv som dansk.

Grundtvig nævner også, at man selvfølgelig skal kunne beherske det danske sprog, og det er for os i Venstre selvindlysende, at Grundtvig havde ret. Det skal selvfølgelig være en forudsætning for at opnå dansk indfødsret, at man kan tale dansk.

Så nævner Grundtvig, at man for fædrelandet skal have ild. Det betyder, at man skal kere sig om Danmark og om danskerne, at man skal kæmpe og arbejde for det bedste for Danmark, og også, at man skal bevise, at man bekymrer sig for vores samfund og ved noget om det. Her er Venstre også helt enige med Grundtvig.

Men selv om den første del af Grundtvigs digt er langt den mest kendte, stopper hans tanker om indfødsret og fædrelandet faktisk ikke her. For i digtet fortsætter han:

»Resten selv som Dragedukker/Sig fra Folket udelukker,/Lyse selv sig ud af Æt,/Nægte selv sig Indfødsret!«

Og det er jo mindst lige så vigtig en del som den første. For den betyder, at folk, der bare ser Danmark som et sted, man kan udnytte, hvor man kan rage til sig, hvor man ikke behøver at bidrage, eller hvor man ikke behøver at acceptere de gængse danske værdier, kan altså ikke blive danske statsborgere. Og her har Grundtvig igen igen fat i en vigtig pointe.

For med statsborgerskabet følger nogle helt særlige rettigheder, som kun er få mennesker i verden forundt, det er simpelt hen noget helt særligt at være borger i Danmark. Så set fra Venstres synspunkt er det fuldstændig i Grundtvigs ånd, at vi stiller hårde krav til at opnå dansk statsborgerskab: krav om sprog, krav om kendskab til det danske samfund, de danske værdier, krav om selvforsørgelse og også fremadrettet krav om at deltage i en grundlovsceremoni.

For os er det nemlig vigtigt, at det danske statsborgerskab går hånd i hånd med en iver efter og en lyst til at leve efter danske normer og værdier. Danmark er for dem, der kan og vil.

Med disse ord vil jeg gerne runde af. Jeg vil sige hjertelig tillykke til de tusinder af mennesker, der kan se frem til at blive danske statsborgere. I får en stor gave af det danske samfund, og den gave forpligter, men vi tror på jer. Vi tror på, at I vil Danmark. Vi tror på, at I kan leve op til vores tillid, så stort tillykke til jer. Stort tillykke til os. Og tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det glæder mig meget, at man nu også i Venstre igen er begyndt at læse og citere Grundtvig. Det er, ligesom det har været yt de seneste 50 år. Måske vi skal læse lidt videre i »Folkeligheden«. Jeg mener, at et af de sidste vers lyder: »Præst og Adel, Borger, Bonde,/Konstner, Skipper, Skolemand/Kalde alt Udansk det Onde,/Værge Danskens Fædreland«.

Der vil jeg bare gerne spørge ordføreren, om alle disse mennesker, som nu igennem de seneste årtier med Venstres billigelse er blevet danske statsborgere – præster, adel, borger, bonde, skolelærer, skipper osv. – føler sig som en lige så naturlig del af det danske samfund som hr. Dahlin, undertegnede og den intention, der ligger i det udmærkede vers, som hr. Dahlin nævnte.

Ordføreren.

Jeg skal jo ikke kunne forklare hr. Morten Messerschmidt, hvordan dem, der tidligere har fået statsborgerskab, føler, men jeg kan i hvert fald sige, at de regler, der tidligere har været for tildeling af statsborgerskab, har været for slappe. Derfor har vi i Venstre været med til så sent som i 2018 at stramme op på kravene til at blive dansk statsborger, fordi vi føler, at det er en gave, man får af det danske folk. Men det er altså en gave, man skal gøre sig fortjent til, og derfor står vi fuldstændig på mål for de stramninger af reglerne, vi har lavet igennem en årrække, senest i 2018.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Og det er jo en aftale, som bestemt er bedre end det, der var tidligere.

Men når nu hr. Dahlin gjorde sig den ulejlighed at tale om dragedukker, altså dem, der netop ikke har ild for fædrelandet, elsker modersmålet, vil give det største offer for fædrelandet, kan hr. Dahlin så sige noget om, om han kan se, at der blandt de folk, der tidligere har fået indfødsret, skulle være sådanne dragedukker, og hvis han kan det, skulle vi så ikke gøre noget ved det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet til hr. Morten Messerschmidt. Jamen det er jo helt tydeligt, at der er nogen, der tidligere har fået tildelt dansk statsborgerskab, som ikke lever op til det, vi forventer af folk, der er statsborgere i Danmark. Derfor stemte Venstre jo også for ikke særlig mange dage siden for lovforslaget, der skulle gøre det lettere at fratage nogle af dem, der har dobbelt statsborgerskab, deres danske statsborgerskab, hvis de ikke lever op til noget af det, vi forventer af hinanden, herunder ikke at tage i krig og kæmpe for Islamisk Stat.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Som den tidligere ordfører nævnte, er det jo ikke mange dage siden, vi diskuterede indfødsret. Det var godt nok lidt med den modsatte tilgang, nemlig fratagelse af indfødsret, simpelt hen fordi der er nogle mennesker, der af et flertal her i Folketinget er blevet tildelt indfødsret, som aldrig nogen sinde skulle have haft det, som ikke levede op til Grundtvigs ånd, som følte større trang til at blive en del af Islamisk Stat end at være loyal over for det nye fædreland, som egentlig havde taget imod dem. Det understreger jo ret godt den lemfældighed, som man fra Folketingets side igennem desværre mange årtier har lagt for dagen, når man har skullet behandle de her indfødsretslove – en lemfældighed, der har bragt fædrelandet på en katastrofal kurs.

Vi kunne i sommer læse nye opgørelser fra det amerikanske analysebureau Pew Research, der meddeler, at i 2050 forventes den danske befolkning at bestå af 16 pct. muslimer. Det siger sig selv, at et sådant samfund ikke er det samme som det, vi har i dag, og det er slet ikke det, som de fleste dog stadig væk kan huske, hvor man kunne gå i fred på gaden, hvor der var sammenhængskraft, hvor vi ikke skulle diskutere, hvorvidt der måtte opføres minareter og i en uendelighed tage hensyn til en fremmed gruppe mennesker, der er kommet ind i landet og pludselig insisterer på, at samfundet her skal indrette sig på deres præmisser, ikke skulle betale godt 35 mia. kr. om året til disse mennesker, ikke skulle acceptere, at de dominerer fuldstændig i fængslerne osv. osv.

Det er ikke desto mindre virkeligheden i dag, og det er den virkelighed, som Danmark styrer direkte imod, hvis ikke et flertal herinde i Folketinget mander sig op, og det handler både om at stramme indvandringslovene, og der er vi måske alligevel nået til et punkt, hvor vi begynder at kunne se et lys for enden, men også om at tale om, hvordan vi så får nogle effektive udvandringslove – det mangler vi jo stadig væk – sådan at alle de, der netop ikke har ild for fædrelandet, ikke annammer modersmålet, ikke føler sig som en del af den familie, danskerne, der har taget imod dem og budt dem velkommen til et af de bedste samfund i verden, heller ikke har en fremtid her. Derfor skal man naturligvis heller ikke tildele indfødsret så lemfældigt som den aftale, der blev indgået i 2018, lægger op til.

For det første bør man selvfølgelig kun tildeles indfødsret betinget, sådan at alle de krav, der stilles forud for tildelingen, også gælder efterfølgende, og kan man ikke overholde vandelskravet, kan man ikke overholde alle de betingelser, vi stiller, så kan man fratages det igen. Det så vi jo lidt et ønske om for et par dage siden, da vi diskuterede loven om syrienskrigere. Særloven kalder man den, men det behøver ikke at være en særlov, og det helt store problem ser vi selvfølgelig i, at regeringen ikke er villig til at tage den helt logiske konsekvens og fratage alle dem, som vender Danmark ryggen, statsborgerskab, men kun dem, der så tilfældigvis har fået dobbelt statsborgerskab. Det er ikke godt nok.

Vi ønsker i Dansk Folkeparti en opdeling af indfødsretsloven, sådan at man klart har de vestlige indvandrere eller dem fra den vestlige kulturkreds, der ønsker at blive danske, og dem, der kommer fra den ikkevestlige, sådan at man kan forholde sig til den åbenlyse forskel, der er i forhold til at tage en koptisk kristen fra Egypten eller en muslimsk somalier ind i vores danske fællesskab. Det er helt åbenlyst, at forskellene er så store, at man ikke bare bør behandle de to ting i den samme lov. Islamiseringen af Danmark er desværre en åbenlys kendsgerning, og det kræver, at vi i Folketinget kæmper hårdt imod, hvis vi vil fastholde det fædreland, som jeg sådan set tror vi alle sammen elsker, men som tydeligvis ikke alle er i stand til at identificere fjenderne af, og derfor stemmer Dansk Folkeparti ikke for det her indfødsretslovforslag.

Det kan være ærgerligt, for der er jo givetvis rigtig mange på lovforslaget, som rent faktisk brænder for Danmark, som rent faktisk elsker Danmark, og som netop føler det at blive dansk som at blive indlemmet i den familie, som man bare altid har drømt om at blive en del af. Jeg deltog selv for et par måneder siden i den rigtige fine statsborgerskabsdag her på Christiansborg og kunne jo møde og også byde velkommen til rigtig mange fra Amerika, fra Canada, fra Indien, fra Kina, fra Taiwan osv., som virkelig har taget det danske til sig, og det er selvfølgelig en skam, at alle de, der måske også er på det her indfødsretslovforslag, som har det samme sindelag, vil blive mødt af et nej fra Dansk Folkeparti. Men situationen er for alvorlig, landet stander i våde, og desværre er Grundtvig hverken i politisk forstand eller i litteraturen særlig højt på dagsordenen længere. Tak, formand.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Det er fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak for Dansk Folkepartis kamp for at forhindre, at der er for mange, der bliver statsborgere i Danmark, som ikke burde være det. Jeg har et par enkelte kommentarer, og så har jeg et spørgsmål til sidst.

Først vil jeg sige, at jeg måske undrer mig lidt over, at hr. Morten Messerschmidt får det til at lyde, som om det ville være uproblematisk at modtage en masse koptiske kristne fra Egypten. Jeg synes måske, at man fokuserer for meget på religionen, når man fuldstændig glemmer, at der også er nogle kulturforskelle, som kan gøre det vanskeligt at fungere i Danmark.

Dernæst vil jeg sige, at Dansk Folkeparti jo har været med til at lave indfødsretsaftalen, som vi lavede for lidt over et år siden, og den lov, vi stemmer igennem nu, er jo en direkte konsekvens af den aftale. For de krav, der er til, at man bliver optaget på det her lovforslag, har Dansk Folkeparti selv været med til at vedtage. Derfor har jeg lidt svært ved faktisk at forstå, at man så stemmer imod aftalen her. Jeg er med på, at man godt ville have haft det endnu strammere, det ville jeg faktisk også gerne have, men jeg synes alligevel, at man, når man er med i en aftale, hvor man har vedtaget de her krav, også bør acceptere, at så kommer der jo til at være et lovforslag, som de her mennesker står på. Så det kunne jeg måske godt lige tænke mig at høre hr. Morten Messerschmidts kommentarer til.

Ordføreren.

I forhold til kulturforskelle deler jeg selvfølgelig ordførerens overvejelser – og hvad er så kultur, og hvad er religion? Jeg har nogle gange indtrykket af, at dem, der gerne vil have, at det danske samfund indretter sig på deres vilkår, sådan shopper lidt mellem det. Ved én lejlighed er tørklædet et religionsanliggende, hvis man skal have religiøs mindretalsbeskyttelse. Ved andre lejligheder, hvor man helst ikke vil have, at det bliver en anstødssten til at kritisere islam, er det kulturelt osv. Men min pointe var sådan set bare, at man skal se på den baggrund, folk kommer med, for der er åbenlyse forskelle på, om man kommer fra den vestlige kulturkreds eller fra den ikkevestlige kulturkreds.

Så i forhold til det med indfødsretsaftalen: Jamen det var en helt kendt forudsætning for de andre aftalepartier, at Dansk Folkeparti klart sagde, at vi gerne vil være med til at stramme betingelserne, og vi lagde det fuldstændig klart ud fra begyndelsen, hvad vores hensigt var. Men hvis ikke vi kunne komme i mål med alle vores ønsker, kunne vi ikke garantere, at vi stemte for. Så der er intet ukendt eller nyt i det her. Men i forhold til den tidligere indfødsretsaftale, som jo var gældende under fru Helle Thorning-Schmidts regering, og med markante radikale fingeraftryk selvfølgelig, og så til det, vi har nu, er der sket meget store forbedringer. Altså, i de indfødsretslove, vi havde på det tidspunkt, var der 70 pct. fra muslimske lande. Nu er vi nede på 20 pct. Vi vil gerne endnu længere ned.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jamen jeg er stort set enig i den sidste kommentar, altså vi vil også gerne have strammet endnu mere op. Vi ser måske lidt forskelligt på det med at indgå en aftale. Vi tager konsekvensen af, at vi har været med til at indgå den her aftale, og så stemmer vi for, fordi vi ser det her som en udmøntning af en aftale, som vi har stået bag, selv om vi gerne ville have haft det strammere.

Nå, jeg vil gerne spørge hr. Morten Messerschmidt om noget. Det Konservative Folkeparti foreslår, at vi indfører screeningssamtaler for statsborgerskabsansøgere, for det er ikke kun et spørgsmål om at leve op til nogle formelle krav om, hvor mange år man har været i Danmark, om at være selvforsørgende osv. Det er også et spørgsmål om, om man f.eks. er islamist og ønsker at afskaffe demokratiet. Kunne Dansk Folkeparti bakke op om screeningssamtaler?

Ordføreren.

Først lige i forhold til det med indfødsretsaftalen: Jeg anerkender fuldstændig, hvad den konservative ordfører siger. Jeg vil bare nævne, at det ikke er helt ualmindeligt. Altså, der er f.eks. energiforliget, som også er en meget bred aftale, og der er det også almindeligt, at når der kommer delafstemninger, er der nogle partier, der vælger at undlade at stemme eller måske direkte stemmer imod. Så det er ikke en metodik, der er fuldstændig ukendt. Det er måske bare ikke noget, der er slået igennem hos De Konservative, og al ære og respekt for det.

Så i forhold til screeningssamtaler: Det lyder da rigtig fornuftigt. Det svarer jo lidt til, at når en ung mand eller en ung kvinde gerne vil optages i en familie, fordi man har forelsket sig i et barn af familien, så kommer man selvfølgelig også hjem og møder de kommende svigerforældre og står der med lidt våde håndflader og tænker, at gud, hvordan skal det her nu gå. Det er fuldstændig det samme billede, som man bør have på området indfødsret, altså at det handler om at blive optaget i en familie. Så ja, det ville være en god idé med nogle samtaler.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Balder Mørk Andersen. Nej, jeg bliver lige korrigeret. Okay, så går vi tilbage til den ordinære ordførerrække. Hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre vil gerne have ordet. Værsgo.

Jeg tror, at der gik lidt kuk i aftalerne. Jeg tror, det var til det forrige punkt, at Socialdemokratiets ordfører skulle hilse fra den radikale ordfører. Vi vil nemlig gerne have ordet i forbindelse med det her lovforslag og ønske de godt og vel 3.600 mennesker tillykke med at blive danske statsborgere. Tillykke med, at I nu alle sammen kan blive en fuldbyrdet del af Danmark og også deltage i demokratiet. Også tak for, at I alle sammen har valgt at blive så velintegrerede, at I kan leve op til kravene for at blive danske statsborgere: at være i beskæftigelse, holde sig væk fra kriminalitet, bestå en indfødsretsprøve og lære dansk. Det viser, at I er blevet danske, og nu har I så også valgt at tage det sidste skridt og blive danske statsborgere og blive en fuldbyrdet del af Danmark. Tak for det, og tillykke.

Jeg vil også benytte lejligheden til at nævne et par punkter, som vi godt kunne tænke os at få lavet om i forhold til det her med at opnå indfødsret. Det første er, at vi synes, det er forkert, at en fartbøde eller en anden bøde på over 3.000 kr. medfører, at man ikke automatisk kan blive statsborger. Så kan man så søge dispensation, og så kommer det op her i Folketinget i Indfødsretsudvalget, hvor vi kan se, at flere siden valget får afvist deres ansøgning om at blive statsborger på grund af eksempelvis fartbøder. Vi støtter op om, at man får udsat muligheden for at blive statsborger, hvis man har begået kriminalitet, der giver fængselsstraf, men det, at man ikke kan blive statsborger, fordi man eksempelvis har fået en fartbøde, synes vi ikke er fair – det synes vi er for langt ude, og det bør man komme af med.

Så synes vi også, at det er forkert, at især unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, har boet her hele deres liv, har taget folkeskolen, har bestået folkeskolen og måske også har taget en ungdomsuddannelse, ikke automatisk kan blive danske statsborgere, når de bliver 18 år, men skal bruge 3 år på først at søge permanent ophold og derefter søge statsborgerskab og også skal op til en prøve i at vide nok om Danmark, selv om man har gået i folkeskole i Danmark hele tiden. Vi må tro på, at folkeskolen lærer folk nok om Danmark – ellers er det da helt galt. Derfor synes vi godt, at man kunne give de her mennesker indfødsret, hvis de er født og opvokset her og i øvrigt har holdt sig væk fra alvorlig kriminalitet.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget og endnu en gang ønske de her mange mennesker tillykke med, at de får statsborgerskab og får stemmeret. Tak for, at I har valgt at blive en del af Danmark og leve op til alle de her krav.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så går vi videre til SF's ordfører, og det er hr. Balder Mørk Andersen. Værsgo.

Tak for ordet.

Kære Yasser, Julia, Tomasz, Aishah og 3.562 andre nye danskere. Stort tillykke. Tillykke med, at I har valgt at indtræde i det fællesskab, som det at være dansk er – det får I nu papir på. Det er en stor dag for jer og for Danmark. Hvor er det dejligt, at I har valgt at bekende jer selv og jeres kærlighed til den plet på verdenskortet, som vi kalder Danmark. Det er en lille plet, men hvilken plet – et sted, hvor vi sætter vores institutioner, demokrati, foreninger, rettigheder og selve kernen i vores fællesskab meget højt. Danmark er et land, hvor vi tager os af hinanden, et sted, hvor fællesskabet står klar til at hjælpe dem, der ikke altid kan hjælpe sig selv. Jeg håber, at I vil deltage aktivt i videreførelsen af udviklingen af fællesskabet og vil bidrage aktivt til, at Danmark bliver et endnu dejligere land at leve i. Det fortælles, at Dannebrog faldt ned fra himlen. Det gør jeres statsborgerskab derimod ikke – det er resultatet af jeres egen flid og indsats, som har ført til, at et flertal i Folketinget har tildelt jer indfødsret ved lov, som det er påkrævet ifølge grundlovens § 44.

På vegne af SF vil jeg gerne ønske jer held og lykke fremover og meddele, at vi naturligvis støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at sige tillykke til de godt 3.500 ansøgere, der nu, typisk efter flere års sagsbehandling, omsider er nået så langt som til at blive optaget på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse. De er allerede nået langt i processen. Men den er bestemt ikke slut, og meget kan nå at gå galt, hvis de inden vedtagelsen ved tredjebehandlingen i næste måned er så uheldige at miste deres arbejde eller få en færdselsbøde, hvad der kan betyde, at deres navn bliver strøget fra lovforslaget. Eller der kan, som det skete i foråret, blive udskrevet valg, så hele lovforslaget bortfalder.

Og selv når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil en stor gruppe af ansøgere skulle vente nogle måneder på, at deres hjemkommune får arrangeret en håndtryksceremoni, og at de lever op til det absurde håndtrykskrav, som Socialdemokratiets daværende ordfører, fru Astrid Krag, for et år siden var modstander af, men som den nye udlændinge- og integrationsminister nu udtrykkeligt har valgt at fastholde.

Vejen til et dansk statsborgerskab ved naturalisation er lang og stenet. Og i de senere år har det politiske flertal opstillet stadig flere snubletråde i et uigennemskueligt bureaukrati, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet og Folketingets Indfødsretsudvalg med stor nidkærhed gransker ansøgninger for at finde ud af, om ansøgeren skulle have fået en bøde eller i en kortere periode have formastet sig til at få revalideringsydelse eller ledighedsydelse i en stædig kamp for at bevare eller genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet.

I lande, vi normalt sammenligner os med, er erhvervelse af statsborgerskab en forvaltningsakt, hvor ansøgeren kan søge ud fra klart formulerede, gennemskuelige kriterier, hvor afslag skal begrundes, og hvor der er en klageadgang – altså procedurer, der er en retsstat værdig. Sådan er det desværre ikke i Danmark, og vi ved fra mediernes dækning, at flertallet i Indfødsretsudvalget giver afslag på langt de fleste af de dispensationssager, der forelægges i udvalget.

Senest kunne Politiken den 16. oktober fortælle, at udvalgets flertal har sagt nej til at dispensere i samtlige færdselssager, der har været forelagt siden folketingsvalget. Tallene tyder på, at udvalgets flertal har lagt en endnu hårdere linje, end dengang hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister. I andet halvår af 2018 og første halvår af 2019 blev der faktisk i udvalget givet dispensation i de fleste færdselssager, men nu er kursen strammet gevaldigt op – en interessant situation, efter at Socialdemokratiet sammen med sit parlamentariske grundlag har fået flertal i udvalget.

I forvejen ved vi fra pressedækning og fra ministeriets svar, at der gives afslag i stort set samtlige sager om dispensation med henvisning til langvarige funktionsnedsættelser, altså sager om alvorligt syge mennesker eller mennesker med handicap, som ifølge udførlige lægeerklæringer ikke har nogen chance for at bestå en indfødsretsprøve eller den krævede danskprøve. Vi har den tidligere minister fru Inger Støjbergs ord for, at det er i strid med FN's handicapkonvention at give afslag til denne gruppe af mennesker, hvis de forelagte lægeerklæringer lægges til grund. Jeg kan ikke se andet, end at Indfødsretsudvalget bag lukkede døre hvert år hundredvis af gange bryder handicapkonventionen.

Sammensætningen af deltagerne ved den årlige statsborgerskabsdag her på Christiansborg har ændret sig. Stadig flere mennesker med europæisk baggrund strømmer hertil på denne festdag, mens andelen af mennesker med afrikansk eller mellemøstlig baggrund er faldende. Vi har i Enhedslisten ikke nogen præference, med hensyn til hvilke grupper af lande vi gerne vil have nye statsborgere fra. Både europæere og ikkeeuropæere, som bor i Danmark, og som gerne vil være danskere, byder vi naturligvis velkommen. Men vi kan konstatere, at de stadig højere krav til opnåelse af permanent opholdstilladelse og statsborgerskab betyder, at antallet af flygtninge – mennesker, som vi har påtaget os at beskytte, og som ikke har andre steder tage hen – der får permanent ophold og statsborgerskab, er faldet.

Vi er på vej mod et samfund, hvor en voksende gruppe af mennesker skal leve her sammen med os andre uden fulde borgerrettigheder. Det er en bekymrende udvikling, som Enhedslisten gerne vil være med til at vende ved at gøre det lettere at få permanent ophold og statsborgerskab. Men som jeg startede med at sige: Tillykke til dem, der nu er nået så langt som at blive optaget på lovforslaget, som Enhedslisten naturligvis stemmer for.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Tak for ordet. Vi kommer til at stemme for lovforslaget L 41, som gør en række borgere til danske statsborgere, og det gør vi sådan med blandede følelser. Det gør vi både med glæde over for de borgere, som har fortjent det, og også lidt med en ængstelse over for, om vi har en skrap nok kontrol med, hvem der bliver statsborgere i Danmark.

Vi lavede en indfødsretsaftale for halvandet års tid siden, hvor der blev strammet kraftigt op. Det var vi glade for, for det har været alt for nemt at få dansk statsborgerskab tidligere, og derfor var vi glade for, at den borgerlige regering og Dansk Folkeparti lavede en aftale, hvor kravene blev kraftigt strammet, hvilket jo også betyder, at der nu er færre, der får statsborgerskab i forhold til tidligere. Når vi så har lavet den aftale, føler vi også, at vi må stemme for udmøntningen af aftalen, som er det lovforslag, som vi har nu. For i indfødsretsaftalen afgjorde vi, hvilke kriterier der skulle til, for at man kunne blive optaget på det lovforslag, som vi behandler nu. Når vi har været med til at bestemme kriterierne, må vi også stå ved, at de kriterier betyder, at de mennesker, der nu står på L 41, så også skal have det danske statsborgerskab.

Vi kunne godt tænke os, at kriterierne blev strammet endnu mere. Jeg synes eksempelvis, det er for meget, at folk, der kan rende rundt med en fængselsdom tilbage i fortiden på op til 1 år, stadig væk kan blive danske statsborgere. Det synes jeg er alt, alt for højt. Jeg synes også, vi burde indføre screeningssamtaler for statsborgerskabsansøgere, og det kommer vi med et forslag om ganske snart, som jeg håber på Folketingets opbakning til. Det har været et konservativt ønske i mange år, at vi ikke bare har nogle formalistiske krav om, hvor mange år man skal have opholdt sig i Danmark, og at man skal være selvforsørgende og ikke have for meget på sin straffeattest, men at vi rent faktisk også tager en samtale med folk for eksempelvis at vurdere, om de er islamister, om de er tilhængere af en organisation som Islamisk Stat, som er Danmarks erklærede fjende, eller om de på anden måde ønsker at afskaffe vores demokrati. Det er ikke for at kontrollere folks politiske overbevisninger, men for at få sorteret de værste af Danmarks fjender fra. Når vi tidligere har set eksempler på, at der har været folk, som har levet op til formelle krav og så ender med at tage ned for at kæmpe for Islamisk Stat i Syrien, så har vi et problem. Det viser, at de formelle krav ikke er nok, men at vi også er nødt til at vurdere personerne, før de får dansk statsborgerskab.

Jeg ved, at det vil stride mod nogle menneskers ønske om, at vi har en juridisk proces, hvor det kun er de formelle krav, der er afgørende, fordi man vil være bekymret for, om der kommer noget subjektivitet ind i afgørelserne om, hvem der får dansk statsborgerskab. For os at se er det at få statsborgerskab i Danmark ikke en rettighed, men det er noget, som man kan give til folk, hvis man ønsker det. Det er også fastslået ret klart i grundloven, at statsborgerskab bliver givet ved lov. Det er altså Folketingets vurdering, om folk skal have dansk statsborgerskab.

Derfor kommer vi som sagt snart med det her forslag. Indtil videre kommer vi til at stemme for L 41, fordi vi er en del af den indfødsretsaftale, som har bestemt, hvem der bliver optaget på det lovforslag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Som ordføreren lige har sagt, fremsætter ordførerens parti i denne samling et beslutningsforslag om, at alle ansøgere af dansk indfødsret skal til en personlig samtale, før man tager stilling til, om indfødsretten skal tildeles, og det er jo som udgangspunkt et interessant forslag. Jeg går ud fra, at De Konservative fremsætter det forslag, fordi man er i tvivl om, hvorvidt den nuværende procedure sikrer, at kun de mennesker, vi ønsker at tildele indfødsret, også får det, og jeg kunne høre på ordføreren, at han faktisk ytrer den her bekymring. Derfor er jeg også nødt til at stille ordføreren et spørgsmål. For jeg synes, det virker meget mærkeligt, at man vælger at stemme for et lovforslag, når man har så stor en tvivl om, om mange af de her mennesker, der er på det her lovforslag, vil bidrage til Danmark, eller om de faktisk reelt set vil ligge Danmark til last på den ene eller den anden måde. Når vi ved, at rigtig mange af dem med tildelt indfødsret og endnu flere af deres børn optræder i kriminalitetsstatistikkerne, hvordan kan ordføreren så forsvare, at tvivlen ikke kommer danskerne og vores børn til gode?

Ordføreren.

De navne, der står på det lovforslag, som vi behandler nu, L 41, og som vil gøre dem til danske statsborgere, hvis det bliver vedtaget, står jo på lovforslaget, fordi de lever op til de kriterier, som den tidligere borgerlige regering og Dansk Folkeparti aftalte i indfødsretsaftalen for lidt over et år siden i juni 2018. Der har vi det sådan, at når vi har været med til at bestemme de kriterier, hvor vi fik strammet kraftigt op på, hvad der skal til, for at man kan blive dansk statsborger, må vi også stå ved det og stemme for, når udmøntningen af aftalen så foreligger for os i dag, med de mennesker, som i dag er optaget på et lovforslag, fordi de lever op til de kriterier, som vi har været med til at aftale i indfødsretsaftalen.

Vi vil gerne stadig væk have strammere krav, og det ville vi også dengang, vi forhandlede indfødsretsaftalen, og vi ville også gerne have haft den screeningssamtale, som vi nu foreslår igen og håber på Folketingets opbakning til. Men vi står ved de aftaler, vi har lavet, fordi det er derved, vi får indflydelse, og i det her konkrete tilfælde har den indflydelse betydet, at der er færre, der bliver danske statsborgere.

Fru Mette Thiesen.

Ja, det kan jeg godt høre ordføreren siger. Derfor synes jeg stadig væk, det virker utrolig mærkeligt, når man har den tvivl, at man så ikke lader den komme danskerne og vores børn til gode. Det er jo lidt underligt, at man ligesom synes, at nu er der lavet en aftale, og at man, selv om man stadig væk er bekymret, så stadig væk vælger at stemme for. Det undrer mig meget. Det er, ligesom om alle de fine ord ikke rigtig bliver fulgt af handling fra Det Konservative Folkepartis side.

Men jeg vil også gerne bede ordføreren om at redegøre for tankerne bag det her forslag om en obligatorisk samtale, når det kommer til antallet af tildelte statsborgerskaber. Det følger nemlig ganske logisk af forslaget, at en obligatorisk samtale med udvalget vil sætte en øvre grænse for, hvor mange der kan få statsborgerskab om året, altså en form for kvote. Så hvor høj mener ordføreren at denne kvote kan være, hvis udvalget skal kunne gennemføre disse samtaler på betryggende vis?

Ordføreren.

Vi har ikke stillet forslag om en kvote i det beslutningsforslag, som vi sender til afstemning. Men det er klart, at vi ønsker, at der er færre, der skal have dansk statsborgerskab.

Jeg vil bare sige, at jeg godt kan forstå kritikken fra Nye Borgerlige om, at vi nu stemmer for statsborgerskab til nogle mennesker, selv om vi synes, at kravene burde være strammere. Men alternativet var jo, at vi ikke havde indgået den indfødsretsaftale for halvandet år siden, og så havde der været langt flere, der var blevet danske statsborgere. I vores øjne kan man ikke først indgå en aftale og så ikke stå ved den bagefter, heller ikke selv om man ønskede, at aftalen skulle have været strammere. Så skulle man have stået uden for aftalen, men hvis vi havde stået uden for, havde resultatet været, at der var flere, der var blevet danske statsborgere, og det havde været skidt for Danmark.

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Altså, man kan jo konstatere, at i de her debatter er fantasifuldheden stor i forhold til at finde på nye krav, man kan stille. I forvejen har vi jo en række af krav, som jeg også var inde på i min ordførertale, og der er også nogle, der er mere fantasifulde end andre, altså f.eks. at man skal kunne konstatere, om folk er danske i hjertet og sådan nogle ting – hvordan man så end gør det.

Men nu nævner ordføreren det her med, at man vil indføre sådan en form for screeningssamtale eller sindelagskontrol, og der vil jeg bare godt lige høre ordføreren – vi kommer jo til at diskutere det, når der kommer et beslutningsforslag senere, men nu blev min nysgerrighed alligevel vakt lidt – hvornår i processen man skal gennemføre den screeningsproces. Altså, er det når borgeren er blevet optaget på lovforslaget, og er det i så fald alle, altså de godt 3.600, der står på lovforslaget her, man skal gå igennem, eller ligger der sådan en forscreening, hvor man ud fra navnet kan se, hvem der er mest interessant at hive ind til en samtale? Og det leder frem til det sidste spørgsmål, som handler om det der, ordføreren nu siger om, at det godt kan give nogle problemer i forhold til det her med objektivitet, og det kan jeg kun give ordføreren ret i. Derfor vil jeg godt høre, hvilke overvejelser der ligger bag det der med, at man dels skal afholde en screeningssamtale eller en form for sindelagskontrol, dels undgå, at det bliver en rent subjektiv afgørelse.

Tak for det. Ordføreren.

Jeg er jo generelt rystet over Enhedslistens forhold til det at give dansk statsborgerskab. Min erfaring med Enhedslisten er jo, at Enhedslisten simpelt hen ikke kan få nok af det; alle skal have dansk statsborgerskab. Jeg er endnu ikke stødt på en sag, hvor Enhedslisten ikke mente, at en person skulle have dansk statsborgerskab.

Vi tager det noget mere alvorligt hos os. Vi mener faktisk, at det er et ret stort privilegium at få et dansk statsborgerskab, og at det ikke er en rettighed, som udlændinge har. Det er noget, man kan få, hvis den danske befolkning gennem deres folkevalgte repræsentanter synes, at det er gavnligt for Danmark – ikke for ansøgeren, men for Danmark – at de får det danske statsborgerskab. Derfor har vi altså en fuldstændig anden tilgang til det her, end Enhedslisten har.

Ja, vi kunne godt tænke os, at alle kom ind til en screeningssamtale, før de blev optaget på lovforslaget. Det ville selvfølgelig være et stort arbejde, men det er også meget vidtrækkende at give folk et dansk statsborgerskab, så vi synes, det ville være meget naturligt, at man gjorde det.

Hr. Peder Hvelplund.

Jamen så kan jeg da oplyse ordføreren om, at vi sådan set ikke har den tilgang, at vi siger, at alle skal kunne få statsborgerskab. Vi er grundlæggende af den opfattelse, at hvis du har permanent og lovligt ophold her i landet og har et ønske om at få statsborgerskab, skal du også have muligheden, under betingelse af at visse kriterier er opfyldt. Man kan f.eks. godt indføre et krav om, at man skal kunne udtrykke sig på dansk. Man kan også godt indføre nogle karensregler i forhold til kriminalitet. Problemet er bare, at når vi sidder i Indfødsretsudvalget i dag, kan vi se, at de borgere her jo har gennemgået langvarige processer med en række af absurde krav, som de har skullet opfylde, så det er jo derfor, vi stemmer ja til den.

Ordføreren.

Ja, men jeg tænker også, at hr. Peder Hvelplund kan bekræfte, at også folk, der ikke taler dansk, synes Enhedslisten skal have et dansk statsborgerskab, og det kan der jo være forskellige årsager til. Folk, der har alle mulige psykiske lidelser, mener Enhedslisten også skal have dansk statsborgerskab; selv om de ikke taler dansk, og selv om de ikke ved en brik om det samfund, de befinder sig i, vil Enhedslisten gerne udstyre dem med dansk stemmeret. Der er vi bare ikke enige i den tilgang til det.

Tak for det. Og vi siger tak til De Konservatives ordfører og går videre i rækken af ordførere til hr. Sikandar Siddique fra Alternativet.

Jeg er altid så spændt på, hvordan mit navn bliver udtalt herfra. Under det samme møde bliver det udtalt på så mange forskellige måder.

Fra Alternativets side vil jeg gerne sige stort, stort tillykke til alle vores medstatsborgere. Det er en god dag, det er en festdag, og fra Alternativets side ønsker vi jer alle sammen så meget velkommen i vores fællesskab. For nu har I, alle ansøgerne, alle dem, der i dag får tildelt statsborgerskab, en mulighed for at deltage fuldstændig på lige fod i samfundet som alle os andre. Nu kan I stemme, I kan være med til at præge retningen for Danmark, I kan stille op til Folketinget, og I kan stå her på talerstolen og fremføre beslutningsforslag og lovforslag. Så stort tillykke herfra.

Vi ved, at det har været en meget, meget svær vej, en meget urimelig vej, at nå hertil, og derfor er vi af den opfattelse i Alternativet, at de urimelige krav, som der er i dag i forhold til at få statsborgerskab, skal afskaffes. Vi mener, at hvis man er født i Danmark, er man dansk, og derfor skal man automatisk have dansk statsborgerskab, hvis ens forældre har permanent ophold i Danmark.

På samme måde mener vi, at kravene i dag for at opnå permanent ophold er så mange og er så urimelige, at hvis først man har opnået permanent ophold i Danmark, skal man ved en simpel underskrift kunne opnå statsborgerskab. Det skal ikke være den politiske stemning i Folketinget, der afgør, hvorvidt man skal have statsborgerskab eller ej. Så stort tillykke herfra.

Tak, og der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Jeg kunne godt tænke mig lige at forstå, hvordan Alternativet går til det her med at give statsborgerskab til udlændinge. Er det noget, man giver til udlændingene, fordi man synes, det er synd for dem, eller er det noget, man giver til dem, fordi det er til gavn for Danmark, at de får et statsborgerskab? Og grunden til, at jeg spørger om det, er, at jeg synes at have bemærket, at Alternativet mener, at folk, som ikke kan tale dansk, ikke kan bestå en indfødsretsprøve, fordi de måske har nogle psykiske diagnoser eller et eller andet andet, skal have et dansk statsborgerskab. Og hvis man synes det, er det jo, fordi man giver statsborgerskab, fordi man synes, det er synd for vedkommende, snarere end fordi den person er egnet til at have et dansk statsborgerskab.

For man er jo ikke egnet til at have stemmeret, hvis man ikke aner noget som helst om det samfund, man befinder sig i, og man f.eks. ikke kan læse eller forstå dansk og dermed ikke kan have noget som helst begreb om, hvad der foregår i Danmark. Så er det, fordi det er synd for folk, eller skal vi kun give statsborgerskab til folk, som er til gavn for Danmark?

Ordføreren.

I dag har man det princip, at man skal gøre sig fortjent til sit statsborgerskab. Vi mener, vi skal vende det på hovedet og sige, at det fra samfundet af er en tillidserklæring – en tillidserklæring til, at man gerne vil. Vi tror på folk, vi tror på, at mennesker, der kommer hertil, mennesker, der opnår permanent ophold, gerne vil samfundet, og derfor mener vi, at princippet om tildeling af statsborgerskab skal vendes om, så det bliver til en tillidserklæring. Og så gør vi det for at skabe lighed. Vi gør det for Danmark. Den bedste måde at bekæmpe parallelsamfund på er vel at sørge for, at folk kommer ind i vores fællesskab. Så vi vil gerne tildele statsborgerskabet til – for det første – de unge mennesker, der er født og opvokset her, fordi vi mener, at man er dansk, når man er født her, og så vil vi gerne tildele statsborgerskabet til dem, der gerne vil fællesskabet.

Hr. Rasmus Jarlov.

Er det nok, at man gerne vil Danmark? Skal man ikke også være kvalificeret til at kunne fungere i Danmark, før man skal have medejerskab over vores land og bl.a. have stemmeret til Folketinget?

Lad os blive konkrete: Skal en person, som har en psykisk lidelse og derved ikke er i stand til at lære dansk, og som ikke er i stand til at bestå en indfødsretsprøve og ikke er i stand til at forstå, hvad der foregår i Danmark, altså en person, der ikke kan orientere sig om, hvilke diskussioner vi har i Danmark, have stemmeret efter Alternativets opfattelse, hvis vedkommende gerne vil Danmark?

Ordføreren.

Derfor foreslår vi også helt konkret, at såfremt man opfylder betingelserne for permanent ophold, har man både i den periode vist, at man gerne vil, at man kan, og man har også ydet noget for at opnå statsborgerskabet.

Der er en kort bemærkning mere, og den er til hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak. Jeg vil stille hr. Sikandar Siddique et spørgsmål – jeg tror faktisk, jeg siger det rigtigt, jeg reddede mig. Det er ikke et polemisk spørgsmål, men jeg vil bare gerne lige spørge: Mener Alternativet, at hvis flere i ghettoerne eller i parallelsamfundene får dansk statsborgerskab, gør man simpelt hen op med det? Var det sådan, jeg skulle forstå det? Er det bare et spørgsmål om, at folk, der bor i Vollsmose, bare får dansk statsborgerskab, og så slipper man sådan set for de problemer, der er, i nogle områder?

Ordføreren.

I Alternativet er vi af den opfattelse, at statsborgerskabet giver mulighed for at deltage i samfundet; statsborgerskabet giver mulighed for at bestemme retningen for samfundet; statsborgerskabet giver mulighed for, at man kan stille op til valg, at man kan være medlem af et parti, man kan selvfølgelig også være medlem uden, men med statsborgerskab kan man deltage aktivt i samfundet. Derfor mener vi jo, at ethvert skridt ind i samfundet er et opgør med parallelsamfund. Og derfor mener vi, at det er et skridt hen imod et opgør med parallelsamfundene.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Medgiver ordføreren så, at der gennem tiden har været folk, der har fået dansk statsborgerskab, som ikke er særlig integreret, eller – hvad kan man sige – som lever lidt deres eget liv, selv om de har dansk statsborgerskab, og at det ikke alene er det, der har løst det?

Ordføreren.

Nej. Det er bestemt ikke det, der alene gør det. Men langt de fleste – langt de fleste – vil samfundet, langt de fleste er en aktiv del af samfundet. Det viser den nye medborgerskabsundersøgelse, som lige er udkommet, og vi mener, at det er det, man skal have i fokus, og ikke den lille, lille del, som træder ved siden af og ikke vil samfundet.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi byder velkommen til den næste i ordførerrækken, som er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg hører Alternativet fremføre det her, som nærmest må betegnes som landsskadelig politik.

I 1983 vedtog et stort flertal i Folketinget den skadelige udlændingelov, der åbnede Danmarks døre og lod udlændingemasserne strømme ind. I 1988 var der 95.025 ikkevestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Sidste år var her 493.468. Det er altså en femdobling på 30 år. Det er fuldstændig vanvittigt! I 2008 udarbejdede Danmarks Statistik en fremskrivning, der viste, at vi i Danmark kunne forvente 340.518 ikkevestlige indvandrere i år 2050. Men det tal har vi allerede overgået nu i år 2019. Det er rystende! Den skadelige udlændingelov blev vedtaget af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Radikale Venstre, Venstresocialisterne og Kristeligt Folkeparti. Tre af partierne er siden røget ud af Folketinget, men fem af partierne sidder her endnu: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Jeg er nødt til at spørge: Er I glade for jeres beslutning? Er I stolte af den måde, I har forandret Danmark? Jeg ville skamme mig. Det er jeres ansvar, at vores børn og børnebørn risikerer at miste det frie og trygge Danmark, som vi har fået i arv. Og det vil ske, hvis ikke vi griber fat om nældens rod og løser udlændingepolitikken fra bunden.

Se jer omkring: Moskeer skyder op i flere byer; det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde trives i institutioner, på skoler og offentlige arbejdspladser; halalkød og kønsopdelt svømning accepteres uden videre; indvandrerbanderne skyder løs på åben gade; terrorsikring er blevet nutidens arkitektur; antallet af anmeldte voldtægter er eksploderet; politi, redning og hjemmehjælpere mødes med vold og hærværk i udlændingetunge boligområder; kriminalitet begået af personer med mellemøstligt, udenlandsk eller arabisk udseende er dagligt læsestof i lokalmedierne; 10 ud af 12 overfaldsvoldtægter begås af indvandrere eller efterkommere; hver anden voldtægtsdømt er indvandrer eller efterkommer; efterkommere af ikkevestlige indvandrere begår næsten to en halv gange så meget kriminalitet som resten af befolkningen i Danmark.

I politikere virker bedøvende ligeglade. (Fjerde næstformand (Trine Torp): Jeg er nødt til lige at afbryde. Vi har ikke direkte tiltale i Folketingssalen, og det vil jeg lige minde ordføreren om.) Tak. Politikerne virker bedøvende ligeglade, I fortsætter med at være i jeres safe space med en suppeterrin på hovedet, som man har set Jonatan Spang og Lars Mikkelsen gøre på den svenske måde i »Tæt på sandheden« på DR.

I dag skal vi behandle sagerne for tusindvis af nye udlændinge – om 3.566 personer og 854 børn skal have dansk statsborgerskab. I Nye Borgerlige bruger vi vores sunde fornuft, og vi stemmer nej. Det burde alle folketingsmedlemmer gøre, for vi er valgt til at beskytte danskerne, ikke til at svigte dem. Siden den skadelige udlændingelov af 1983 er der uddelt 241.555 danske statsborgerskaber til udlændinge, og derudover kommer statsborgerskaber til udlændingenes børn, som ikke er regnet med i Danmarks Statistiks tal. Det er en stor del af de dårlige og uønskede udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab, og det er udlændinge fra Tyrkiet, Irak, Somalia, Iran, Pakistan, Afghanistan, Marokko, Libanon, Syrien. I Nye Borgerlige mener vi ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, hvor vi ved indvandrerne og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil, og derfor stemmer vi selvfølgelig nej til det her lovforslag.

Det glæder mig rigtig meget, at Dansk Folkeparti heller ikke stemmer for det her lovforslag, men det er bestemt ikke en selvfølge. Siden 2001, hvor Dansk Folkeparti har haft enorm indflydelse i 14 af de 18 år, har der været 34 afstemninger om at give tusindvis af udlændinge dansk statsborgerskab, og ud af de 34 har DF stemt for 14, senest i folketingssamlingen 2016-17, og det er et udtryk for et enormt svigt af danskerne af i dag og ikke mindst af danskerne af i morgen.

Tiden er gået, og der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Hvad er det, der berettiger fru Mette Thiesen til at bruge et udtryk som I politikere, når hun selv er politiker og valgt ind i Folketinget og har siddet i byrådet i Hillerød i en årrække? Hvordan er det, at vi andre er mere politikere end fru Mette Thiesen? Det har jeg lidt svært ved at forstå.

Ordføreren.

Tak skal du have. Jamen det her handler jo sådan set om de politikere, der har siddet i Folketinget og været med til at vedtage alle de her ting – som har stemt for igen og igen, at udlændinge skulle have dansk indfødsret. Det gør, at vi desværre står i en situation nu, hvor alt for mange har fået dansk statsborgerskab – alt for mange, som aldrig nogen sinde burde have haft det.

Når både Socialdemokratiet og Venstre og Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance også stemmer for det her lovforslag, er det jo bekymrende, fordi det er nogle partier, som normalt slår sig op på at have en stram udlændingepolitik. Så det er altså bekymrende, og det hænger slet ikke sammen. Det her med, at ordføreren taler om at passe på Danmark, følges bare desværre ikke af handling.

Hr. Rasmus Jarlov.

Fru Mette Thiesen gik i sin tale helt tilbage til udlændingeloven fra 1983 og sagde, at vi skulle skamme os over den. Men fru Mette Thiesen har selv været medlem af Det Konservative Folkeparti og har selvfølgelig meldt sig ind, lang tid efter at udlændingeloven i 1983 blev vedtaget, og det har jeg også selv. Jeg meldte mig ind i 1997. Vi har begge to været medlem af samme parti. Hvordan kan det være, at jeg skal skamme mig mere over, hvad der er blevet vedtaget af nogle andre mennesker i 1983, end fru Mette Thiesen skal?

Ordføreren.

Man skal generelt skamme sig, når der bliver vedtaget en lovgivning, som ikke er til gavn for Danmark. Og det kan man ikke på nogen som helst tænkelig måde sige at udlændingeloven i 1983 er.

Jeg er heldigvis i et parti, som tager det meget alvorligt at værne om Danmark, og vi vil derfor heller ikke kaste om os med danske statsborgerskaber, som det desværre har været kutyme igennem alt for mange år. Og vi kan desværre også se, at rigtig mange af de partier, som ellers bryster sig af at have en hård udlændingepolitik og være strammere på udlændingeområdet, også bliver ved med det. Det er selvfølgelig rigtig, rigtig ærgerligt. Jeg ville ønske, at de partier også fulgte deres fine ord op med handling.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg er også meget historisk interesseret, og derfor kan jeg jo ikke lade være med også at spørge ordføreren i forhold til det, der er sket. Nu nævner ordføreren året 2011 – altså, jeg meldte mig ind i mit parti i 1997, da jeg var 16 år. Så jeg brugte faktisk mere end halvdelen af mit liv på at kæmpe for en stram udlændingepolitik, sørge for, at der ikke sker en vækst i antallet af muslimer i Danmark osv. osv. Jeg troede egentlig, det var det, vi var enige om, men nu kan jeg forstå, at jeg skal skamme mig. Og derfor vil jeg bare høre, hvad fru Mette Thiesen sådan foretog sig der fra 2011 til 2015, da de her skammelige love blev vedtaget. Bare lige for historiebøgernes og selvfølgelig Folketingets protokols skyld kunne det være rart at få præciseret.

Ordføreren.

Når jeg siger, man skal skamme sig som politiker, gælder det de politikere, der sidder i de partier, som var med til at vedtage den her meget, meget skadelige udlændingelov. Det gælder ikke Dansk Folkeparti, og som min formand tidligere har udtalt, og som vi også jævnligt udtaler, er vi i Nye Borgerlige rigtig glade for, at vi har haft et Dansk Folkeparti og en Pia Kjærsgaard, som har kæmpet for det her område.

Problemet er bare, at når man har set, som jeg også nævner i min tale, at Dansk Folkeparti desværre også har stemt for en hel del af de her indfødsretslove – 14 ud af 34 tror jeg det er – jamen så er det selvfølgelig noget, der skal nævnes. Og derfor var det også vigtigt for mig at nævne, at det er rigtig glædeligt, at Dansk Folkeparti stemmer imod den her lov. Og jeg håber selvfølgelig, at den linje vil være noget, som også gælder fremadrettet for Dansk Folkeparti.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så lader jeg være med at skamme mig. Det er godt. Så er vi i hvert fald nået så langt. Altså, de love, som fru Mette Thiesen nævner, er jo love, som er implementeret med de stramninger, vi fik igennem i Dansk Folkeparti, der gjorde, at indfødsretslovene på ganske få år gik fra at have 70 pct. muslimer til at have 20 pct. muslimer. Det synes jeg er rigtig godt. Det antager jeg også umiddelbart at fru Mette Thiesen synes er den rigtige udvikling.

Derfor vil jeg bare gerne igen af hensyn til historiebøgerne og Folketingets protokol høre, hvad fru Mette Thiesen gjorde i de år, altså bl.a. ved folketingsvalget i 2015. Hvordan engagerede hun sig dengang for at få strammet de her udlændingepolitiske regler?

Ordføreren.

Nu handler det her jo sådan set ikke om mig. Det handler om Danmarks tryghed og sikkerhed, om vores børn og børnebørn, de kommende generationer. Og jeg vil sådan set blot bemærke – og det er noget, tidligere ordførere også har nævnt, bl.a. ordføreren for Det Konservative Folkeparti – at det her med, at man de facto mener, at bare fordi man har indgået en aftale, som er et skridt på vejen, skal man død og salte pine også stemme for det efterfølgende lovforslag om meddelelse om indfødsret, mener jeg sådan set overhovedet ikke holder. Hvis man mener og man er så bekymret for, at der er et lovforslag, hvor der er nogle personer på, som ikke vil bidrage til Danmark, skal man selvfølgelig stemme imod, selv om man har indgået en aftale og fået strammet nogle regler, som burde være meget strammere.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Nye Borgerliges ordfører og byder velkommen til Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man teoretisk forestillede sig, at en gruppe historikere ville rangordne dårlige beslutninger taget her i Folketinget, ville udlændingeloven fra 1983 komme ret højt op på den her liste over dårlige beslutninger. Hvor højt kan det selvfølgelig være svært at svare på. Det afhænger også af, om man vil inkludere udenrigspolitiske beslutninger, eller om man vil holde sig til det indenrigspolitiske.

Jeg har også en uddannelse som sociolog, og der er noget, der hedder den økologiske fejlslutning inden for sociologien, og det er at konkludere fra statistisk korrekte udsagn til enkeltpersoner. Det er farligt at ryge, men man kan jo ikke være sikker på, at den ryger, man står over for, er dødsdømt. Det har noget at gøre med den enkelte person, selv om statistikkerne sådan set er rigtige nok. Så hvis man antager, at rygeren har underskrevet sin egen dødsdom, begår man den økologiske fejlslutning, og det advarer metodelitteraturen imod.

Nu har jeg ikke stået og taget notater, men den gennemgang af statistiske forhold, som vi har hørt fra Folketingets talerstol, kan for så vidt være god nok. Den siger bare ikke noget om det enkelte menneske. Men det er faktisk de enkelte mennesker, vi taler om med det her lovforslag. Det gælder for rigtig mange af de mennesker, der er på lovforslaget, at jeg selv har behandlet deres sager, fordi lovforslaget blev forsinket af valget. Det er blevet behandlet meget, meget grundigt, og de er blevet behandlet enkeltvis. Der er nogle mennesker, som simpelt hen er kommet igennem et meget, meget lille nåleøje.

Derfor er der både en diskussion om nogle ubalancer og nogle kurver, som skal knækkes her i samfundet, og det synes jeg er en vigtig diskussion, og så er der en diskussion om kvaliteten af den sagsbehandling, som bl.a. Indfødsretsudvalget har foretaget. I Liberal Alliance har vi tiltro til, at Indfødsretsudvalget og de embedsmænd, der har forberedt de sager, som vi behandler med L 41, har gjort et godt og ansvarligt arbejde inden for rammerne af det cirkulære, der blev vedtaget i 2018, og derfor stemmer vi for lovforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tak for det. I Nye Borgerlige mener vi jo, at i fald der er tvivl, burde det komme danskerne til gode. Mener ordføreren ikke, at i så fald man er i tvivl, også baseret på nogle af de statistikker, som jeg personligt lige har nævnt her fra Folketingets talerstol, må tvivlen komme danskerne til gode og ikke dem, som søger om indfødsret?

Ordføreren.

Selv om jeg efterhånden har siddet i Folketinget i mange år, har jeg ikke glemt min sociologiske børnelærdom, og jeg mener simpelt hen ikke, at det er forsvarligt og rimeligt at begå den her tidligere omtalte økologiske fejlslutning. Statistikkerne er uden tvivl gode og af høj kvalitet, men sagsbehandlingen af de enkelte ansøgere, som har været igennem en meget, meget omhyggelig proces, anser jeg også for at være i orden. Og når den her sagsbehandling er i orden og følger de her regler, som bl.a. hr. Morten Messerschmidts parti har været med til at forbedre kraftigt – og tak for det – har jeg tiltro til, at de mennesker, som står på listen, er nogle folk, som man ud fra de gældende regler absolut kan sige god for.

Tak. Fru Mette Thiesen for sin anden korte bemærkning.

Okay. Jeg hører, hvad ordføreren siger, men det vil så sige, at ordføreren er helt, fuldstændig sikker på, at der ikke er nogen af dem, der er på det her lovforslag – 3.566 voksne og over 800 børn – som på nogen måde ikke burde få det danske statsborgerskab.

Ordføreren.

Man kan ikke være sikker på noget som helst andet end døden og skatterne, og da det her hverken handler om døden eller skatterne, er jeg ikke sikker.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til integrationsministeren... Nej, vi springer udlændinge- og integrationsministeren over.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.