Det lovforslag, vi behandler her i dag, handler om Ledningsejerregistret og er af teknisk karakter. Der er flere elementer i lovforslaget, som jeg vil redegøre for.
For det første er der spørgsmålet om at undgå, at vi havner i en situation, hvor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet risikerer at yde ulovlig statsstøtte i overgangen til det nye og mere effektive Ledningsejerregister, som et samlet Folketing stemte for i 2017. Ledningsejerregistret er et register over vores nedgravede infrastruktur. Det kan være elkabler, fjernvarmerør, kloakrør, naturgasrør og antennekabler. Ledningsejerregistret hjælper entreprenører til at få oplysninger om, hvilke rør og kabler der ligger i jorden på det sted, hvor de skal grave, og hvem der ejer disse rør og kabler. Meningen med Ledningsejerregistret er altså på godt dansk at undgå, at entreprenører kommer til at grave rør eller kabler over til gene for samfundet som helhed, eller at den samme vej skal graves op flere gange inden for få måneder, fordi man ikke har fået koordineret arbejdet.
For 2 år siden blev det besluttet politisk, at Ledningsejerregistret skulle videreudvikles, så entreprenørerne fremover kan finde de relevante oplysninger digitalt. Og for at give ledningsejerne tid til at blive klar til at udlevere disse oplysninger indførte man dengang en overgangsperiode på 3½ år. Efterfølgende er man blevet opmærksom på, at loven dengang blev skruet sammen på en sådan måde, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i overgangsperioden kunne risikere at komme til at yde ulovlig statsstøtte. Det vil kunne ske, hvis en privat aktør i overgangsperioden vil konkurrere med ministeriet om at modtage og videredistribuere oplysninger om nedgravede rør og kabler mellem entreprenører og ledningsejere, inden ministeriet i midten af 2023, efter planen, får dette som myndighedsopgave og dermed får monopolet på det. Den situation skal vi selvfølgelig undgå, og det gør vi med overgangsbestemmelser, som betyder, at man fremrykker myndighedsopgaven til at gælde allerede fra den 1. januar 2020.
Et andet væsentligt element i lovforslaget handler om at tilpasse lovændringen fra 2017 til EU's persondataforordning, GDPR.
Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Og jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de også støtter lovforslaget.