L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 4
Offentligt

2. december 2019

J.nr. 2019-2158

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 4 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-

loven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i sel-

skaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-

fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 20. november 2019.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. november 2019 fra DAHL Advokat-

firma, jf. L 4

–bilag

Svar

Henvendelsen fra DAHL Advokatfirma drejer sig dels om lovforslagets § 1, nr. 6, om ho-

vedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser og dels om lovforslagets

§ 7 om omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse.

DAHL bemærker, at opdelingen af et selskabs kapital i flere aktieklasser kan ske af

mange forskellige grunde, og at de forskellige rettigheder kan variere. Der kan f.eks. være

tale om ændrede økonomiske rettigheder (f.eks. forlods udbytteret) eller ændrede forvalt-

ningsmæssige rettigheder (f.eks. stemmeret). DAHL henviser til, at en differentiering af

de forvaltningsmæssige rettigheder i praksis ikke har ført til nogen formueforskydning.

DAHL spørger, om det kan bekræftes, at denne praksis fortsat er gældende efter lov-

forslaget, således at der ikke skal ændres på de skattemæssige anskaffelsessummer, alene

fordi der differentieres på kapitalandelenes forvaltningsmæssige rettigheder.

Kommentar

Det kan oplyses, at der med forslaget ikke tilsigtes ændringer i den praksis, der er gæl-

dende med hensyn til værdiansættelsen af forskellige aktieklasser. Værdiansættelsen vil

som hidtil bero på en konkret bedømmelse af de rettigheder, der er knyttet til den enkelte

aktie.

Efter praksis vil en ændret fordeling af økonomiske rettigheder aktieklasserne imellem

føre til en ændret værdiansættelse af hver enkelt aktieklasse, men det kan efter omstæn-

dighederne også være tilfældet, når der er tale om ændrede forvaltningsmæssige rettighe-

der.

Ved en delafståelse skal værdien af den enkelte aktieklasse efter lovforslaget anvendes

som grundlag for fordelingen af den samlede anskaffelsessum på samtlige aktier.

DAHL rejser endvidere spørgsmål om konvertible obligationer, der beskattes efter ak-

tieavancebeskatningsloven. DAHL henviser til, at konvertible obligationer kan afstås en-

ten i form af en almindelig overdragelse eller derved, at obligationen overdrages til selska-

bet, der indfrier fordringen kontant.

DAHL spørger, om det kan bekræftes, at de foreslåede regler om fordeling af anskaffel-

sessummen ikke skal finde anvendelse i den situation, hvor selskabet indfrier fordringen

kontant. DAHL hæfter sig ved, at det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at reg-

lerne finder anvendelse ved ”delsalg” af konvertible obligationer

–

ifølge DAHL

–

der-

med ikke ved ”delafståelse”.

DAHL anfører, at ikrafttrædelsen i det mindste bør ændres sådan, at bestående obligati-

onslån, der er etableret før 1. oktober 2019, ikke rammes af ændringen.

Side 2 af 6

Kommentar

Konvertible obligationer anses for en selvstændig aktieklasse med særlige rettigheder, idet

konvertible obligationer omfattes af begrebet aktier i aktieavancebeskatningsloven. Ved

en hovedaktionærs afståelse af konvertible obligationer skal hovedaktionæren således ef-

ter forslaget fordele den samlede anskaffelsessum på de konvertible obligationer og på ak-

tionærens øvrige aktier. Det vil også gælde ved indfrielse af de konvertible obligationer i

de tilfælde, hvor indfrielsen ikke skal behandles som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Den

omstændighed, at ordet ”delsalg”

nogle steder i bemærkningerne er anvendt frem for

”delafståelse”,

er således ikke udtryk for, at afståelse af obligationerne til det udstedende

selskab i forbindelse med selskabets indfrielse ikke omfattes af lovforslaget.

Der foreligger de samme muligheder for at omgå beskatningen af avancer og for at etab-

lere kunstige tab, når en særlig aktieklasse består af konvertible obligationer, som når den

består af almindelige aktier med særlige rettigheder. Det er baggrunden for, at konvertible

obligationer også omfattes af lovforslaget.

Som det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, foreslås det, at de ændrede

regler ved delsalg af aktier i selskaber, hvis aktier er opdelt i flere aktieklasser, skal have

virkning for afståelser, der finder sted den 1. oktober 2019 eller senere. Ikrafttrædelsesbe-

stemmelsen omfatter også konvertible obligationer. Der findes ikke grundlag for at fast-

sætte en særlig bestemmelse om senere ikrafttræden for konvertible obligationer.

DAHL giver eksempler på, hvordan konvertible obligationer efter DAHLs opfattelse

skal værdiansættes.

Som eksempel anfører DAHL, at et selskab stiftes med en kapital på 1 mio. kr. til kurs

100, og samtidig tegner aktionæren konvertible obligationer i selskabet på 1 mio. kr. til

kurs 100. Nogle år efter er selskabets værdi steget til 20 mio. kr.

DAHL anfører, at værdien af de konvertible obligationer skal fastsættes ved hjælp af Lig-

ningsrådets formel (jf. TfS 1995.197 og TfS 1995.242) og regner sig på denne baggrund

frem til, at de konvertible obligationer skal værdiansættes til 41 mio. kr.

DAHL finder det ikke korrekt, at værdien af de konvertible obligationer kan være dobbelt

så høj som værdien af hele selskabet, og spørger på denne baggrund, hvordan aktionæ-

rens anskaffelsessum efter lovforslaget skal fordeles på aktierne og obligationerne. DAHL

beder samtidig om, at det bekræftes, at værdien af én obligation, som kan konverteres til

én aktie, til enhver tid må svare til værdien af én aktie.

Side 3 af 6

Kommentar

Til de anførte taleksempler bemærkes, at DAHLs opgørelser ikke kan bekræftes. De gæl-

dende retningslinjer for værdiansættelse af aktiver er alene vejledende hjælperegler og vil

kunne fraviges, hvis de ikke fører frem til aktivets faktiske markedsværdi. Det bemærkes,

at Landsskatteretten i en konkret afgørelse har afvist at anvende Ligningsrådets formel til

værdiansættelse af konvertible obligationer, jf. SKM2001.577. Der er således enighed om,

at den af DAHL foretagne værdiansættelse af de konvertible obligationer ikke fører til et

retvisende billede af den faktiske værdi.

Det kan derimod ikke bekræftes, at værdien af én obligation, som kan konverteres til én

aktie, til enhver tid svarer til værdien af én aktie. Der er i almindelighed den væsentlige

forskel, at der er knyttet udbytteret til aktier, mens der er knyttet løbende forrentning og

en kontant indløsningssum til konvertible obligationer. Det er naturligvis korrekt, at vær-

dien af en konvertibel obligation stiger, hvis selskabets værdi stiger. Værdiansættelsen må

imidlertid foretages på grundlag af de konkrete vilkår, der knytter sig til den enkelte kon-

vertible obligation i relation til f.eks. forrentning, løbetid og indfrielsessum m.v.

Som nævnt tilsigtes der med forslaget ikke ændringer i den praksis, der er gældende med

hensyn til værdiansættelsen af forskellige aktieklasser.

Ved afståelse af konvertible obligationer til nærtstående vil det som hidtil være nødven-

digt at foretage en skønsmæssig ansættelse af markedsværdien. Ved afståelse til eksterne

parter, der ikke har interessefællesskab med overdrageren, vil værdien fremgå af parternes

aftale. Det er denne markedsværdi

–

den skønnede eller aftalte markedsværdi

–

der efter

lovforslaget skal anvendes som grundlag for fordeling af anskaffelsessummen ved delsalg.

I en særlig situation vil det kunne forekomme, at en intern afståelse af konvertible obliga-

tioner kan ske til en værdi, der er mindre end den markedsværdi, der umiddelbart kan be-

regnes ud fra selskabets værdi. Det kan være tilfældet, hvor selskabet indfrier konvertible

obligationer i overensstemmelse med aftalevilkårene. Selv om indfrielsen sker til en min-

dre værdi end værdien af de aktier, som de konvertible obligationer kunne konverteres til,

anerkendes en sådan indfrielse normalt, forudsat at hovedaktionæren er eneejer af selska-

bet, så der med dispositionen ikke sker indkomstforvridning over for andre, f.eks. hoved-

aktionærens børn, jf. Højesterets dom i TfS 1997, 389.

I dette tilfælde har aktionæren undladt at konvertere obligationerne til mere værdifulde

aktier og i stedet valgt at acceptere kontant indfrielse til kurs 100. Indfrielsen har imidler-

tid medført, at hovedaktionærens almindelige aktier stiger tilsvarende i værdi, således at

dispositionen ikke har nogen økonomisk betydning for aktionæren. I denne situation må

de konverterede obligationer således som følge af indfrielsen anses for at have en værdi

svarende til det faktisk modtagne vederlag ved afståelsen (indfrielsessummen), mens de

øvrige aktier må anses for at have en tilsvarende højere værdi.

Efter forslaget skal anskaffelsessummen ved delafståelse fordeles på grundlag af værdien

af den enkelte aktie. I den nævnte situation, hvor eneaktionæren vælger kontant indfrielse

Side 4 af 6

af de konvertible obligationer frem for konvertering til aktier, vil fordelingen af anskaffel-

sessummen skulle ske på grundlag af en værdi af de konvertible obligationer svarende til

indfrielsessummen, mens den resterende andel af anskaffelsessummen skal fordeles på de

øvrige aktier. Det vil således ikke være muligt ad denne vej at etablere et kunstigt skatte-

mæssigt tab ved indfrielsen af de konvertible obligationer.

Det er DAHLs opfattelse, at den foreslåede ændring af lov om skattefri virksomheds-

omdannelse, jf. lovforslagets § 7, hvorefter det er på omdannelsesdatoen, det skal vurde-

res, om ejeren driver en eller flere virksomheder, medfører en række praktiske udfordrin-

ger. Efter Dahls opfattelse medfører bestemmelsen, at det alene er muligt at foretage en

skattefri virksomhedsomdannelse, hvis der er fuldstændig symmetri mellem de virksom-

heder, som ejes på omdannelsestidspunktet, og de virksomheder, som ejes på vedtagelses-

tidspunktet. Ifølge DAHL er de fleste virksomheder så dynamiske, at der kan forekomme

en vis udskiftning i antallet af virksomheder over en periode på 6 måneder. Med lov-

forslaget vil det ifølge DAHL ikke vil være muligt at afvikle eller afhænde grene af sin

virksomhed i perioden mellem omdannelsesdatoen og vedtagelsesdatoen.

Kommentar

Lovforslaget giver fortsat mulighed for at omdanne en virksomhed skattefrit efter reg-

lerne i virksomhedsomdannelsesloven, også hvor der f.eks. er sket frasalg i perioden mel-

lem omdannelsesdatoen og tidspunktet for vedtagelsen af omdannelsen. Der må blot ikke

være sket et sådant frasalg, hvis aktiernes eller anparternes anskaffelsessum er negativ.

Der henvises i øvrigt til kommentarerne i høringsskemaet til bemærkningerne fra Land-

brug & Fødevarer, der under høringen rejste samme problemstilling.

Det er DAHLs opfattelse, at begrundelsen for denne del af lovforslaget er forkert.

Ifølge DAHL bliver en indskudskonto ikke påvirket af, om der sker frasalg eller opkøb i

perioden mellem omdannelsesdatoen og vedtagelsesdatoen. En omdannelse til et selskab

vil have regnskabs- og skattemæssig virkning pr. omdannelsestidspunktet, og skatteyderen

vil ved en disposition, som påvirker indskudskontoen i denne periode, blive udbyttebe-

skattet af selskabet. Om skatteyderen udligner indskudskontoen inden omdannelsen eller

bliver udbyttebeskattet som følge af hævning på indskudskontoen efter omdannelsestids-

punktet, medfører samme skattemæssige resultat for skatteyderen.

Det er desuden DAHLs opfattelse, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til den i lov-

forslaget forudsatte løbende korrektion af indskudskontoen.

Kommentar

Lovforslaget forudsætter ikke en løbende korrektion af indskudskontoen. Derimod tager

lovforslaget sigte på at forhindre den situation, hvor indskudskontoen for flere virksom-

heder (under ét) er positiv, men hvor den ville have været negativ for så vidt angår de(n)

af flere virksomheder, der omdannes, hvis der var blevet opgjort en indskudskonto sær-

skilt for hver enkelt virksomhed.

Side 5 af 6

Ved kun at acceptere en negativ anskaffelsessum for aktierne eller anparterne, hvis alle

virksomhederne under virksomhedsordningen omdannes, elimineres risikoen for inddra-

gelse af privat gæld under omdannelsen, da der i så fald sker en udligning af en eventuel

privat gæld inden omdannelsen.

DAHL stiller en række spørgsmål, idet DAHL anmoder om, at den af DAHL anførte

forståelse bekræftes.

a) Justeringerne af virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., vedrø-

rer ifølge DAHL alene den situation, at anskaffelsessummen er negativ for kor-

rektion af opsparet overskud, at der foreligger flere virksomheder, at virksom-

hedsordningen er anvendt året forinden, og at disse flere virksomheder skal om-

dannes samlet.

b) Det betyder ifølge DAHL også, at driver omdanneren flere virksomheder, kan

omdanneren sagtens omdanne en af disse virksomheder, hvis anskaffelsessum-

men stadig er positiv.

c) Driver omdanneren flere virksomheder, fx to, kan omdanneren ifølge DAHL

sælge den ene af de to virksomheder og omdanne den tilbageværende virksom-

hed, som en totalomdannelse, forudsat at anskaffelsessummen bliver positiv.

DAHL henviser til, at virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt.,

ikke finder anvendelse i denne situation, da anskaffelsessummen er positiv.

d) Virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., og det nye krav om, at

antallet af virksomheder, der omdannes, skal være det samme pr. omdannelsesda-

toen og pr. vedtagelsesdatoen, gælder ifølge DAHL alene i de situationer, hvor

anskaffelsessummen bliver negativ

–

i alle andre situationer gælder virksomheds-

omdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., ikke.

Kommentar

Efter hovedreglen i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., skal anskaf-

felsessummen for aktierne eller anparterne være positiv, og en eventuel negativ indskuds-

konto skal udlignes inden omdannelsen. Som en undtagelse hertil kan en omdannelse på

trods af en negativ anskaffelsessum efter 2. pkt. finde sted, hvis ejeren har anvendt virk-

somhedsordningen i året forud for omdannelsen. Herudover er det dog efter 3. pkt. en

betingelse for omdannelse på trods af en negativ anskaffelsessum, at virksomhederne om-

dannes samlet, hvis ejeren driver flere virksomheder.

Alle de af DAHL rejste spørgsmål vedrører problemstillingen om, hvorvidt den foreslå-

ede affattelse af virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, vil kunne være til hinder

for en skattefri virksomhedsomdannelse, såfremt anskaffelsessummen for aktierne eller

anparterne er positiv. Når anskaffelsessummen er positiv, er det imidlertid hovedreglen i

virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., der finder anvendelse. Bestem-

melsen er en ud af flere betingelser, der skal være opfyldt før reglerne i virksomhedsom-

dannelsesloven kan anvendes. Den foreslåede ændring af virksomhedsomdannelseslovens

§ 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., er således ikke relevant.

Side 6 af 6