L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at finde en anden model for værdiansættelse af aktier, hvis et selskab opsplitter sine aktier i flere aktieklasser, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 4
Offentligt

26. november 2019

J.nr. 2019-2158

HLO

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 4 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-

loven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i sel-

skaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-

fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 19. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at finde en anden model for værdiansættelse af aktier, hvis et selskab opsplitter sine aktier i flere aktieklasser, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om der kan findes en anden model for værdiansættelse af ak-

tier, hvis et selskab ønsker at opsplitte deres aktier i flere aktieklasser, således at ordnin-

gen bliver mindre administrativ tung for selskaberne?

Svar

Det er vigtigt at understrege, at de foreslåede regler i lovforslaget om en ændret opgørel-

sesmetode i forbindelse med afståelse af aktier alene vil finde anvendelse ved afståelse af

aktier i et selskab, hvis aktier er opdelt i flere aktieklasser. Reglerne foreslås yderligere ind-

skrænket til kun at gælde for hovedaktionærer, der besidder aktier i flere aktieklasser og

kun afstår en del af deres aktier. Den foreslåede opgørelsesmetode antages således kun at

være relevant i relativt få situationer.

De foreslåede regler vil derimod ikke gælde for minoritetsaktionærer, dvs. almindelige ak-

tionærer, der alene ejer en mindre aktiepost.

Allerede efter gældende regler skal der ved afståelse af aktier tages stilling til afståelses-

summen. Er der tale om et eksternt salg til en uafhængig tredjemand, vil værdien af de

solgte aktier umiddelbart fremgå af den indgåede aftale. Er der tale om et salg til nærtstå-

ende, f.eks. til hovedaktionærens børn, vil det ligeledes efter gældende regler være nød-

vendigt at tage stilling til værdien af aktierne med henblik på at nå frem til aktiernes mar-

kedsværdi.

I forbindelse med værdiansættelsen skal der tages højde for de særlige rettigheder, der

måtte være knyttet til aktierne, hvilket vil være relevant, når aktierne er opdelt i forskellige

aktieklasser. Når der f.eks. er knyttet en forlods udbytteret til A-aktier, vil disse aktier alt

andet lige have en højere værdi end B-aktierne. Det er der heller ikke noget nyt i.

Det nye er forslaget om, at ikke kun de solgte aktier, men også de aktier, som hovedaktio-

næren beholder, skal værdiansættes med henblik på at fordele anskaffelsessummen efter

handelsværdien frem for som hidtil efter aktiernes pålydende værdi.

I og med at der allerede efter de gældende regler skal fastsættes en værdi på de solgte ak-

tier, vil det ikke være forbundet med væsentlige administrative byder for hovedaktionæren

at opfylde det foreslåede krav om, at der i disse særlige situationer også skal fastsættes en

værdi af de aktier, der beholdes.

Hvis hovedaktionæren har afstået B-aktier, men beholder A-aktier, vil der ved vurderin-

gen af værdien af A-aktierne således kunne tages udgangspunkt i værdien af B-aktierne,

dog korrigeret for forskellen i aktiernes rettigheder.

Med det foreliggende lovforslag er det tilstræbt at minimere de administrative byrder i vi-

dest muligt omfang bl.a. ved som nævnt at indsnævre forslaget til kun at gælde for hoved-

aktionærer og ved at afgrænse forslaget til kun at omfatte delsalg af aktier i selskaber, hvis

aktier er opdelt i flere aktieklasser.

Side 2 af 3

L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at finde en anden model for værdiansættelse af aktier, hvis et selskab opsplitter sine aktier i flere aktieklasser, til skatteministeren

I mangel af holdepunkter må værdien fastsættes på baggrund af et skøn. Hvis der er tvivl

om værdiansættelsen, vil det være muligt at rette henvendelse til skattemyndighederne og

anmode om et bindende svar, så værdien kan fastlægges.

Side 3 af 3