Skatteudvalget 2019-20
L 4
Offentligt
2112439_0001.png
26. november 2019
J.nr. 2019-10824
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i sel-
skaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-
fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 15. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
 L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvornår Skatteministeriet begyndte at beregne provenuet af lukning af skattehuller, til skatteministeren
2112439_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvornår Skatteministeriet begyndte at beregne provenuet af
lukning af skattehuller? Endvidere bedes ministeren opliste samtlige tidligere lovforslag,
hvor et skattehul er blevet lukket, og hvor der er beregnet et provenu af lukningen.
Svar
Sammenligningsgrundlaget for vurderingen af de provenumæssige konsekvenser af et lov-
forslag er som udgangspunkt altid gældende regler.
Forslag, som har karakter af værnsregler i eksisterende regelsæt, udarbejdes typisk med
henblik på at hindre omgåelse af nuværende regler og dermed forhindre et utilsigtet min-
dreprovenu. Det bemærkes, at der ved udarbejdelsen af forslagets provenuvurderinger er
anvendt Skatteministeriets sædvanlige regneprincipper. Der afviges således ikke fra hidti-
dige anvendte regnemetoder.
Skatteministeriets regneprincipper indebærer, at hvis omgåelsen har været anvendt, og
denne anvendelse må forudsættes at være omfattet af de hidtidige økonomiske fremskriv-
ninger, herunder af skatter og afgifter, så indregnes virkningen af initiativet som et mer-
provenu, da det fremover må formodes at påvirke det strukturelle niveau for de berørte
skatter og afgifter. Det gælder både når der foreligger oplysninger, der kan danne grund-
lag for en nærmere beløbsmæssig vurdering af forslaget, eller kvalitativt, når der alene kan
angives en forventelig retning eller størrelsesorden.
Side 2 af 2