L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-19 fra FSR ‒ danske revisorer om beskatning af carried interest, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 4
Offentligt

11. december 2019

J.nr. 2019-2158

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 4 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-

loven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i sel-

skaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-

fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 10. december 2019.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-19 fra FSR ‒ danske revisorer om beskatning af carried interest, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. december 2019 fra FSR

–

danske revi-

sorer, jf. L 4

–bilag

18.

Svar

FSR

–

danske revisorer (FSR) bemærker, at reglerne om beskatning af kapitalfonds-

partnere, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, har en kompleksitet, der gør reglerne svære at forstå

og administrere. FSR finder, at det derfor kan overvejes for visse typer af medarbejdere,

der udfører arbejde af mere administrativ karakter, såsom bogholdere og IT-medarbej-

dere, at indsætte en mulighed for, at den enkelte medarbejder og dennes arbejdsgiver kan

tilvælge, at merafkastet beskattes som løn efter skattelovgivningens almindelige regler.

Dette vil kunne være en administrativ og omkostningsmæssig forenkling for eksempelvis

en IT medarbejder, der som led i sit ansættelsesforhold er blevet tilbudt en mindre ejeran-

del fra sin arbejdsgiver.

Kommentar

Det afgørende for, om reglerne om beskatning af kapitalfondspartnere finder anvendelse,

er, hvorvidt der består en fortrinsstilling, som beskrevet i den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens § 16 I, stk. 1, 2. pkt.

Alle fysiske personer, der direkte eller indirekte gennem et kontrolleret selskab har inve-

steret via en af de af bestemmelsen omfattede fonde, og som i forhold til øvrige investo-

rer i fonden har en fortrinsstilling i bestemmelsens forstand, vil således være omfattet af

reglerne. Det er ikke afgørende, hvilken tilknytning den pågældende har til fonden, herun-

der om denne kan betegnes som partner i den pågældende fond. Det afgørende er ude-

lukkende, hvorvidt den skattepligtige har en fortrinsstilling i den beskrevne forstand.

Dette er helt i overensstemmelse med formålet med reglerne, idet den større afkastmulig-

hed, som de har ret til, må anses for at være et (yderligere) vederlag for de opgaver og den

rolle, som de pågældende varetager.

De foreslåede regler hindrer ikke, at en arbejdsgiver og en ansat indgår aftale om, at den

ansatte som en del af sin almindelige løn fx kan opnå en bonus, der beregnes på grundlag

af afkastet i et bestemt selskab eller en bestemt fond, hvis det vurderes mest hensigtsmæs-

sigt at opnå vederlaget som personlig indkomst efter skattelovgivningens almindelige reg-

ler.

Der vurderes derfor ikke at være grundlag for at indføre en valgmulighed som den af FSR

foreslåede. En sådan valgmulighed risikerer i øvrigt også at øge reglernes kompleksitet,

bl.a. fordi det vil være nødvendigt at afgrænse, hvilke former for medarbejdere der skal

have adgang til at udøve valgmuligheden.

FSR bemærker, at opsamlingsbestemmelsen i ligningslovens § 16 J er nødvendig, idet

en carryberegning som altovervejende udgangspunkt først bliver 100 pct. korrekt, når sid-

ste betaling på sidste investering er sket, og alle udgifter og løbende reguleringer i henhold

Side 2 af 4

L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-19 fra FSR ‒ danske revisorer om beskatning af carried interest, til skatteministeren

til fondsaftalen med investorerne endeligt kan opgøres for fonden som helhed. FSR an-

moder derfor om, at det bekræftes, at der efter ligningslovens § 16 J ved den enkelte kapi-

talfonds endelige afslutning kan udarbejdes en samlet fondsopgørelse, der viser og doku-

menterer, hvorvidt der er sket korrekt beskatning af det faktisk oppebårne merafkast over

fondens levetid, og at der sker beskatning efter ligningslovens § 16 I henholdsvis tilbage-

betaling efter ligningslovens § 16 J, såfremt den enkelte kapitalfondsmedarbejder er blevet

beskattet af et lavere hhv. højere merafkast, end denne reelt har modtaget.

FSR opstiller i forlængelse heraf et konkret eksempel og anmoder om, at udregningen

heri bekræftes.

Kommentar

FSRs bemærkninger vedrører bestemmelsen i ligningslovens § 16 J, stk. 1, der fastsætter,

at skattepligtige, der for et indkomstår har betalt skat af merafkast i en kapital- eller ventu-

refond, kan få skatten udbetalt kontant i et senere indkomstår, i det omfang merafkastet

tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelingen i fonden.

Bestemmelsen er ikke foreslået ændret, men har

–

som FSR med rette gør opmærksom

på

–

til hensigt at sikre, at der sker en efterregulering af beskatningen af merafkastet, hvis

og i det omfang der i kapitalfonden sker en efterregulering af merafkastet.

Da bestemmelsen ikke er foreslået ændret, findes der ikke at være grundlag for at kom-

mentere konkrete udregninger vedrørende bestemmelsens virkninger. Det bemærkes dog,

at FSR i sit eksempel forudsætter, at der ved den løbende beskatning af merafkast efter

ligningslovens § 16 I kan ske fradrag for beløb, der er investeret via den pågældende fond.

Dette er

ikke tilfældet, idet der ved merafkast forstås ”afkast,

der overstiger et standardaf-

kast af den samlede deltagerkapital”,

jf. forslaget til ligningslovens § 16 I, stk. 2, 1. pkt.

Når der er opgjort et merafkast, skal foretagne investeringer dermed ikke fratrækkes det

skattepligtige merafkast.

FSR rejser endvidere spørgsmål vedrørende den lempelsesmulighed, der ved det af

skatteministeren fremsatte ændringsforslag af 29. november 2019, jf. L 4

–

bilag 8, er fo-

reslået indsat som ny bestemmelse i ligningslovens § 16 I, stk. 4 (stk. 02 i ændringsforslag

nr. 3).

FSR finder således, at der i relation den personlige carry-beskatning efter forslaget til lig-

ningslovens § 16 I, stk. 1, bør tillades lempelse for dokumenterede danske og udenland-

ske skatter, der påhviler merafkastet, uanset at disse skatter ikke udløses i et selskab, der

investerer direkte ind i fonden.

FSR henviser herved til, at der i en række lande er regler, hvor carry-beskatningsreglerne

er indrettet således, at fondens carryindkomst beskattes i management selskabet som et

mer-management fee. Ændringsforslaget tager efter FSRs opfattelser ikke højde for, at en

medarbejder, som typisk ikke har indflydelse på kapitalfondsstrukturen, derfor kan blive

Side 3 af 4

L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-19 fra FSR ‒ danske revisorer om beskatning af carried interest, til skatteministeren

beskattet med en højere skattesats end 56 pct., hvis der ikke kan opnås lempelse for skat-

ter betalt af merafkastet i selskabsstrukturen, hvis disse er udløst på et niveau højere end

det selskab, der investerer direkte i fonden.

Kommentar

Den lempelsesregel, der ved ændringsforslag nr. 3 af 29. november 2019 er foreslået ind-

sat som nyt stk. 4 i ligningslovens § 16 I (stk. 02 i ændringsforslaget), vedrører

–

som FSR

med rette bemærker

–

de tilfælde, hvor en fysisk person beskattes efter forslaget til lig-

ningslovens § 16 I, stk. 1.

Bestemmelsen vedrører således de tilfælde, hvor den fysiske person skal medregne meraf-

kast fra investeringer, som vedkommende har foretaget direkte og ikke via et mellemlig-

gende selskab. Er investeringerne foretaget via et mellemliggende selskab, er det derimod

bestemmelsen i lovforslagets § 16 I, stk. 4, der som følge af ændringsforslaget vil blive

stk. 6, der finder anvendelse.

Det er i fuld overensstemmelse med regelsættets formål, at fysiske personers merafkast

fra direkte investeringer via de af regelsættet omfattede fonde bliver beskattet som per-

sonlig indkomst, og der er intet grundlag for at lempe for skatter, som er pålagt andre end

den pågældende selv. En sådan lempelse ville således indebære, at det faktisk oppebårne

merafkast ville blive beskattet med en lavere sats end satsen for beskatning af personlig

indkomst, hvilket ikke er tilsigtet.

Det bemærkes, at der kan være tale om en misforståelse forårsaget af, at der desværre er

en skrivefejl i 2. pkt. i det foreslåede stk. 02 i ændringsforslag nr. 3 af 29. november 2019.

Der henvises således i denne bestemmelse til, at der kan opnås lempelse for danske og

udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på

”selskabets”

merafkast efter stk. 1. Da

stk. 1 som nævnt ikke vedrører merafkast for et selskab, men derimod for den skatteplig-

tige fysiske person, skal der rettelig henvises til ”den skattepligtiges” merafkast efter stk.

Inden 2. behandlingen vil ændringsforslaget blive erstattet med et nyt, hvori denne skrive-

fejl er rettet.

Side 4 af 4