L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/11-19 fra KPMG Acor Tax om beskatning i relation til gældseftergivelse inden for sambeskattede danske koncerner, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 4
Offentligt

29. november 2019

J.nr. 2019 - 2158

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursge-

vinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i

selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-

fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 14. november 2019.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/11-19 fra KPMG Acor Tax om beskatning i relation til gældseftergivelse inden for sambeskattede danske koncerner, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. november 2019 fra KPMG Acor Tax,

jf. L 4 - bilag 5.

Svar

KPMG Acor Tax (KPMG) opfordrer Skatteministeriet til at genoverveje sin kommen-

tar til

FSR’s

høringssvar vedr. rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5, stk. 9, og

herunder give eksempel på, hvordan der kan opstå dobbeltfradrag for underskud eller fra-

drag for tab på aktier, hvis en fradragsbegrænsning hos et debitorselskab skal nedsættes

med den del, der er beskattet som renteindtægter hos et sambeskattet kreditorselskab, og

kreditorselskabet fortsat ikke har fradragsret for tab på rentefordringen.

Kommentar

Fradragsret for tab på rentefordringer i koncernforhold kan eksempelvis føre til dobbelt-

fradrag i tilfælde, hvor det af debitorselskabet foretagne rentefradrag kan rummes i gæl-

den efter gældsnedsættelsen, hvorefter rentefradraget ikke reduceres, uanset at kreditor-

selskabets rentefordring på debitorselskabet delvist er tabt. Fradragsret for tabet på rente-

fordringen ville i givet fald medføre dobbelt fradrag.

Eksempel

Et moderselskab har en fordring på et datterselskab på 100, hvoraf 20 er tidligere fra-

trukne ikke betalte renter. Fordringen nedsættes til fordringens værdi på 20, dvs. 20 pct.

af værdien. Herefter skal rentefradraget som udgangspunkt nedsættes efter ligningslovens

§ 5, stk. 9, til 4, dvs. at datterselskabets indkomst skulle forhøjes med 16. Men da det fo-

retagne rentefradrag kan rummes i den resterende gæld efter gældsnedsættelsen til 20, skal

der ikke ske forhøjelse af selskabsindkomsten. Hvis renterne er fratrukket, men endnu

ikke udnyttet, dvs. at de indgår i et endnu ikke udnyttet underskud hos datterselskabet, vil

der heller ikke ske underskudsbegrænsning som led i gældsnedsættelsen.

Hvis der blev indført fradrag for tabet på rentefordringen på 16, ville der i det anførte til-

fælde være dobbeltfradrag for dette beløb.

Som det ligeledes fremgår af Skatteministeriets notat af 30. november 1995, som KPMG

Acor Tax henviser til i henvendelsen af 20. november 2019, jf. L 4

–

bilag 6, jf. svaret på

spørgsmål 7, vil moderselskabet (kreditor) endvidere kunne få tilbagereguleret de ind-

tægtsførte renter, i det omfang rentefradraget hos datterselskabet (debitor) nedsættes som

følge af en rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5, stk. 9.

På den baggrund ses der ikke at være grundlag for at indføre fradragsret for tab på rente-

fordringer i koncernforhold eller andre lovgivningstiltag.

KPMG bemærker, at der ved en nedsættelse af debitorselskabets skattemæssige under-

skud med den ansete gældseftergivelse umiddelbart mangler en regulering af gældens

værdi til brug for efterfølgende avanceopgørelse ved indfrielse af gælden. Denne regule-

ring ses umiddelbart kun medtaget, hvor den ansete gældseftergivelse er skattepligtig efter

Side 2 af 3

kursgevinstloven (dvs. uden for akkord/samlet ordning), jf. forslaget til kursgevinstlovens

§ 6, stk. 2.

KPMG beder om, at det enten bekræftes, at der også skal ske en regulering af gældens

værdi efter kursgevinstlovens § 6, stk. 2, 4. pkt., når beskatningen i stedet skal ske i form

af en underskudsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, eller at der indfø-

res en sådan reguleringsadgang.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 6, stk. 2, 4. pkt., omfatter ikke tilfælde,

hvor gældseftergivelsen ikke er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 6.

Der vil ved 2. behandlingen blive fremsat ændringsforslag, der justerer de foreslåede reg-

ler, således at der også i forbindelse med underskudsbegrænsning efter selskabsskattelo-

vens § 12 A, stk. 4, vil skulle ske en regulering af gældens skattemæssige værdi for debi-

torselskabet til brug for en eventuel efterfølgende avanceopgørelse efter kursgevinstloven.

Side 3 af 3