L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 4 Bilag 3
Offentligt

Til:

Kim Lundgaard Hansen ([email protected]), Simon Lind ([email protected]), Lovgivning og økonomi

([email protected])

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Fra:

Sv: Høring over lovforslag om hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved

Titel:

nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse

(Sagsnr.:...

E-mailtitel:

Sv: Høring over lovforslag om hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved

nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse

(SKM: 370185) (Sagsnr.:...

22-10-2019 10:34:34

Sendt:

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet ([email protected]), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]),

Retssikkerhed ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Danske Advokater ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mette B. Larsen ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Justitia ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Cc:

Kim Lundgaard Hansen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring over lovforslag om hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af

gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse (SKM: 370185)

Sendt:

01-10-2019 13:26

Til:

Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven,

ligningsloven og forskellige andre love (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser,

beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri

virksomhedsomdannelse) i høring.

Høringsbrev, høringsliste og resumé er desuden vedhæftet.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest tirsdag den 29. oktober 2019.

Med venlig hilsen

Simon Lind

Fuldmægtig

Selskab, aktionær og erhverv

Mobil

Mail

72388950

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Kim Lundgaard Hansen ([email protected]), Simon Lind ([email protected])

Lovgivning og økonomi ([email protected])

Lisbeth Grænge Hansen ([email protected])

Høring - forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love

29-10-2019 15:08:33

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

att. Simon Lind

Vedr. L 4 forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre

love

Dansk Aktionærforening kvitterer for modtagelsen af ovennævnte lovforslag i høring og kan meddele, at vi ikke har bemærkninger

til forslaget.

Venlig hilsen

Lisbeth Grænge Hansen

Politisk konsulent

Dansk Aktionærforening

Amagertorv 9, 3. sal | DK-1160 København K

Tlf.:

(+45) 45 82 15 91

| Direkte:

(+45)

30161097

shareholders.dk

investordagen.dk

investorskolen.dk

investorsparring.dk

facebook.com/investering

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kim Lundgaard Hansen ([email protected]), Simon Lind ([email protected]), Lovgivning og økonomi

([email protected])

Pia Hanne Hansen ([email protected])

Cc:

Jacob Ravn ([email protected])

Fra:

VS: Høring over lovforslag om hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved

Titel:

nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse

E-mailtitel:

VS: Høring over lovforslag om hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved

nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse

(SKM: 370185)

28-10-2019 15:42:24

Sendt:

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Resumé.pdf; 20191 L4 som fremsat.pdf;

Bilag:

Til:

Kære Simon Lind

Dansk Erhverv har ikke nogen selvstændige bemærkninger til dette lovforslag, men henviser til DVCA’s høringssvar.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Souschef pol-analyse og Skattepolitisk chef

M. +45 2949 4444

T. +45 3374 6272

[email protected]

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv.

Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en globaliseret økonomi.

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

Læs vores persondatapolitik online

CVR nr. 43232010

[email protected]

T. +45 3374 6000

www.danskerhverv.dk

Fra:

Høringssager <[email protected]>

Sendt:

1. oktober 2019 14:37

Til:

Jacob Ravn <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over lovforslag om hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved

nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse (SKM:

370185)

Fra:

Kim Lundgaard Hansen <[email protected]>

Sendt:

1. oktober 2019 13:26

Til:

[email protected];

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; Retssikkerhed

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Høringssager

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

DVCA

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Mette B. Larsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Simon Lind <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse

af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse (SKM: 370185)

Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og

forskellige andre love (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse

af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse) i høring.

Høringsbrev, høringsliste og resumé er desuden vedhæftet.

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest tirsdag den 29. oktober 2019.

Med venlig hilsen

Simon Lind

Fuldmægtig

Selskab, aktionær og erhverv

Mobil72388950

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Den 28. oktober 2019

Vedr.: Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring

aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven mv. (J.nr. 2019 - 2158)

Dok.nr. D-2019-060676

Skatteministeriet har den 1. oktober 2019 sendt udkast til forslag til lov om ændring af

aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven mv. i høring.

Udkastet har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som

Danske Advokaters skattefagudvalg.

Danske Advokater har nedenstående bemærkninger til udkastet.

I bemærkningerne til § 4, nr. 2 (om justering af reglerne om beskatning af

kapitalfondspartnere) er anført:

"Investeringer skal anses for foretaget via en kapital-, venture eller

infrastrukturfond, hvis deltagerne og/eller kapitalfondspartnerne investerer det

pågældende beløb i overensstemmelse med det samlede aftalegrundlag, som

regulerer den pågældende fond. Investeringer er således omfattet af

bestemmelserne, selv om de sker direkte i et underliggende selskab uden om

fonden. Det gælder også, selvom fonde er organiseret som et selvstændigt

skattesubjekt."

Efter Danske Advokaters opfattelse er det uklart, om udtalelsen tilsigter at være en

beskrivelse af gældende ret eller af retsstillingen efter vedtagelsen af lovudkastet. Det ses

under alle omstændigheder ikke at være ordlydsdækning i loven for denne fortolkning,

hverken i den nugældende formulering af reglerne eller i den foreslåede formulering, og

beskrivelsen kan derfor efter Danske Advokaters opfattelse ikke være udtryk for en

beskrivelse af retstilstanden.

Det fremgår af den foreslåede formulering af ligningslovens § 16 I, at reglen gælder for

skattepligtige

"med en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond",

jf. stk. 1.

1. pkt., og det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at det skal være aftalt, "at

den skattepligtiges

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den

skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital.”

I stk. 3 defineres kapital-, venturefonde som

"investeringsenheder, der investerer i aktier

med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at

deltage i ledelsen og driften af disse".

Infrastrukturfonde defineres som

"investeringsenheder, der tilvejebringer kapital med henblik på direkte eller indirekte

investering i etablering eller udbygning af infrastrukturanlæg og -faciliteter samt varetagelse

af ejerskab til og eventuelt drift af sådanne anlæg og faciliteter."

Det fremgår således, at kapitalfondspartneren skal investere i selve fonden, for at reglerne

finder anvendelse. Hvis investeringen sker i det erhvervede selskab (target-selskabet), finder

reglerne ikke anvendelse, medmindre dette selskab selv opfylder definitionen på en fond,

hvad der sjældent vil være tilfældet. De erhvervede selskaber vil være typiske være

driftsselskaber (som ikke selv "investerer i aktier" eller infrastruktur-selskaber, som ikke

"tilvejebringer kapital").

Den gældende formulering af ligningslovens § 16 I og aktieavancebeskatningslovens § 17 A

svarer på de nævnte punkter til den foreslåede formulering.

Danske Advokater bemærker, at hvis hensigten med lovudkastet er, at merafkast, som

realiseres ved investering direkte i drifts- eller infrastrukturselskabet (og altså ikke via

fonden) skal medregnes som skattepligtig indkomst bør ordlyden ændres, og ændringen bør

ikke få tilbagevirkende kraft.

I § 3 og § 6 foreslås ændringer, som indebærer, at indirekte overdragelser af fordringer til et

selskab, der er koncernforbundet til debitorselskabet kan medføre beskatning eller

underskudsbegrænsning hos debitorselskabet. Med den brede formulering vil

debitorkoncernens køb af et selskab, der tilfældigvis har fordringer mod et selskab i

debitorkoncernen, kunne medføre beskatning eller underskudsbegrænsning (såfremt

fordringen ikke er pari værd). Det gælder også i den situation, hvor der er tale om et reelt

køb af en virksomhed, hvor det indirekte køb af fordringen alene er en tilfældig

biomstændighed. Det fremgår, at lovudkastet bl.a. har til hensigt at hindre en situation, hvor

kreditor udskiller fordringen i et særskilt selskab, hvorefter det koncernforbundne selskab

kan erhverve selskabet, der ejer fordringen, i stedet for direkte at erhverve fordringen. Efter

Danske Advokaters opfattelse bør man overveje at lade den slags omgåelse blive imødegået

ved brug af ligningslovens § 3 eller retspraksis om realitetsgrundsætning m.v. i stedet for at

udforme en værnsregel, som også rammer og besværliggør alle relle forretningsmæssige

transaktioner, hvor formålet med transaktionen ikke har været at undgå

kursgevinstbeskatning eller underskudsbegrænsning.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

[email protected]

2/2

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

29. oktober 2019

SUHB

DI-2019-16138

Deres sagsnr.: 2019-2158

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes per e-mail:

[email protected]

DI høringssvar vedr. lovforslag L 4 om hovedaktionærers delsalg af aktier i

selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, be-

skatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virk-

somhedsomdannelse

Anvendelse af A/B-modeller

Ifølge lovbemærkningerne anvendes den såkaldte A/B-model ofte for at give erhververen

(f.eks. næste generation) lettere adgang til at opnå en større del af virksomhedens aktie-

kapital. Modellen går typisk ud på, at den hidtidige aktionær opdeler den hidtidige kapital

i flere aktieklasser, så der dannes en ny aktieklasse, B-aktien, som tildeles ringere økono-

miske rettigheder end A-aktien.

På baggrund af oplysninger om de sager, Skatteforvaltningen har kendskab til, skønnes i

lovbemærkningerne, at størrelsen af skattepligtige avancer, der søges reduceret, og stør-

relsen af tab, der søges fradrag for, i forbindelse med A/B-modeller og gennemsnitsmeto-

den, udgør ca. 120 mio. kr. årligt.

Der foreligger en lang række afgørelser fra Ligningsrådet/Skatterådet igennem de seneste

årtier, som accepterer anvendelse af den såkaldte A/B-model. DI anmoder Skatteministe-

riet om at opgøre eller skønne det samlede merprovenu, lovforlaget forventes at medføre

fra sådanne generationsskifter, som hidtil har været accepteret i langvarig praksis.

Beskatning ved nedsættelse af gæld

Skattestyrelsen har ved en early warning gjort opmærksom på, at reglerne om begræns-

ning af skattemæssige underskud og rentefradrag ved gældsnedsættelse kan omgås, ved

at kreditor – i stedet for at opgive (hovedparten af) sit krav ved en formel gældsnedsæt-

telse – sælger fordringen til et selskab i debitors koncern til den lave kurs, som kreditor

ville være indstillet på at eftergive ned til.

Om de Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet anføres følgende i

bemærkningerne:

*SAG*

*SAGDI-2019-16138*

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

”Den del af lovforslaget, der vedrører beskatning ved nedsættelse af gæld, vurderes at

medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil betyde en

stramning af beskatningen vurderet til ca. 20 mio. kr. årligt […]”

Om Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige anfø-

res følgende i bemærkningerne:

”Justeringen af reglerne om underskudsbegrænsning m.v. ved overdragelse af gæld vil

betyde en ensretning af værnsreglerne i forhold til gældende regler for øvrige situatio-

ner med ikke-koncernforbundne selskaber og aktionærer. Der er ikke grundlag for nær-

mere at skønne over det nuværende årlige potentielle mindreprovenu ved omgåelsesmu-

ligheden, da koncerners erhvervelse af ekstern gæld i stedet for almindelig gældeftergi-

velse ikke registreres i offentlige udsøgningssystemer m.v., men anvendelsen af omgåel-

sesmuligheden vurderes dog at være af en ikke-ubetydelig størrelse.”

DI bakker op om robuste skatteregler, som ikke giver mulighed for skattearbitrage. DI er

derfor enig i intentionen med lovforslaget.

Reglerne om beskatning af kapitalfondspartnere

Skattestyrelsen har ved en early warning gjort opmærksom på en række metoder, hvorved

det kan undgås, at der sker den beskatning efter de gældende regler om beskatning af

kapitalfondspartnere, som reglernes formål tilsiger. Det er således muligt at undgå be-

skatning efter regelsættet ved, at et merafkast ikke oppebæres som udbytte eller gevinst

ved afståelse af aktier, men derimod som afkast på et udbyttegivende gældsbrev, der er

omfattet af kursgevinstloven. Derudover vil der kun ske beskatning af merafkastet som

kapitalindkomst, hvis investeringen foretages via investeringsselskaber omfattet af aktie-

avancebeskatningslovens § 19, eller hvis der er tale om investeringer i aktivbaserede fonde

(infrastrukturfonde), og fondspartneren er en fysisk person, der beskattes efter de så-

kaldte anpartsregler i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 og 11.

Der foreligger ikke et beregningsgrundlag, der muliggør en kvantitativ vurdering af de

provenumæssige konsekvenser af de to justeringer.

DI bakker op om robuste skatteregler, som ikke giver mulighed for skattearbitrage. DI er

derfor enig i intentionen med lovforslaget.

Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse

Landsskatteretten har ved en afgørelse af 3. december 2018 om skattefri virksomhedsom-

dannelse fastslået, at det er på tidspunktet for omdannelsens gennemførelse, det skal be-

dømmes, hvor mange virksomheder ejeren driver i virksomhedsordningen. Med Lands-

skatterettens afgørelse vil en omdannelse kunne gennemføres på et andet grundlag og

med et andet antal virksomheder end det, der blev lagt til grund ved opgørelsen af anskaf-

felsessummen for de aktier eller anparter, som virksomhedsejeren modtager ved virksom-

hedsomdannelsen. Det medfører en risiko for, at der inddrages privat gæld under omdan-

nelsen. Efter lovforlaget skal det være på omdannelsesdatoen, at det skal bedømmes, om

ejeren driver en eller flere virksomheder i virksomhedsordningen. Det er herefter ikke

muligt at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse i situationer, hvor en eller

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

flere virksomheder sælges fra eller påbegyndes i perioden mellem omdannelsesdatoen og

datoen for omdannelsens gennemførelse.

DI bakker op om robuste skatteregler, som ikke giver mulighed for skattearbitrage. DI er

derfor enig i intentionen med lovforslaget.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Seniorchefkonsulent, advokat

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høringssvar

23. oktober 2019

Høringssvar vedr. L4 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love (Hovedaktionærers delsalg af

aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af

kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse

DVCA

–

Brancheforeningen for venture- og kapitalfonde, og for business angels, herefter DVCA, har

fået L4 i høring. DVCA takker for muligheden for at give høringssvar og skal hermed give sine

bemærkninger til lovforslaget.

1. Indledende bemærkninger

DVCA’s bemærkninger til

dette lovforslag fokuserer udelukkende på tekniske aspekter i lovforslaget

og udelukkende de dele, der vedrører beskatning af kapitalfondspartnere.

Overordnet set er det ikke DVCA’s holdning, at carried interest skal personbeskattes. Det redegjorde

foreningen for i foreningens

høringssvar

i forbindelse med fremsættelsen af lovforslagene i relation

til ”Forårspakke 2.0” i 2009. Imidlertid er der i dag et bredt flertal i Folketinget, der mener det

modsatte. Og så længe det er tilfældet, skal lovens formål naturligvis beskyttes. Derfor støtter DVCA

op om det overordnede formål med lovforslaget.

I lovforslagets tekst anføres det desuden, at

”Skattestyrelsen har ved en early warning gjort opmærksom på en række metoder, hvorved det kan undgås,

at der sker den beskatning efter de gældende regler om beskatning af kapitalfondspartnere, som reglernes

formål tilsiger.”

Foreningen skal i den forbindelse bemærke, at foreningens sekretariat ikke har kunnet identificere

medlemmer, der har omgået de pågældende regler.

DVCA kan således overordnet støtte lovforslagets formål.

2. Tekniske bemærkninger

DVCA ønsker, at skattelovgivningen er transparent, teknisk korrekt og anvendelig for erhvervslivet.

Derfor har foreningen i det følgende en række tekniske forslag til afklaring af lovforslagets indhold.

2.1 Investering via fonden

I den foreslåede ligningslovs § 16 I, stk. 1, fremgår følgende:

”For

skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, med en fortrinsstilling

i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond medregnes merafkast af investeringer foretaget

via

fonden ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.”

(vores markering med fed skrift og understregning).

”Via” går også igen flere steder i bemærkningerne, fx i afsnit 2.3.1.

I den foreslåede stk. 4 fremgår

imidlertid følgende:

”Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte

kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som har en fortrinsstilling, jf.

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

stk. 1, 2. pkt., i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget

i eller via

fonden som CFC-indkomst”

(vores

markering med fed skrift og understregning).

Vi er uklare på,

om der er forskel mellem de to termer ”via” eller ”i eller via”. Vi ønsker således

Skatteministeren redegør for,

om der er tiltænkt de to begreber ”via” og ”i eller via” forskellige

betydninger og i givet fald uddybe hvad forskellen er.

2.2. Forskellige aktieklasser

Skattepligtige, der direkte eller indirekte kontrollerer et selskab, som har en fortrinsstilling i en

kapitalfond, en venturefond eller en infrastrukturfond jf. den foreslåede ligningslovs § 16 I, skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne den del af selskabets positive merafkast, der

svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, jf. den

foreslåede ligningslovs § 16 I, stk. 5.

I situationer, hvor der er forskellige aktieklasser i selskabet med forskellige økonomiske rettigheder,

kan dette skabe den situation, at en aktionær (med flere økonomiske rettigheder) modtager afkastet

mens en anden aktionær (med større antal aktier) carry-beskattes. Skatteministeren bedes i den

forbindelse bekræfte, om dette er korrekt forstået, og hvis dette er tilfældet, overveje at ændre

ordlyden, så carry-beskatningen følger de økonomiske rettigheder.

2.3 Mulig dobbeltbeskatning

I en situation hvor der er mere end et niveau af selskaber, fx hvor hver carried interest berettiget

person har et personligt ejet holdingselskab, som i fællesskab ejer et selskab, som ejer andele i en

venture- eller kapitalfond og modtager carried interest, kan der opstå tvivl om hvilke selskaber der

er omfattet af den foreslåede ligningslovs § 16 I, stk. 6 og 7.

Skatteministeren bedes bekræfte, at den foreslåede ligningslovs § 16 I, stk. 6 også finder anvendelse

for skat betalt af et personligt holdingselskab og at de foreslåede ligningslovs § 16 I, stk. 7 også

finder anvendelse for udbytter betalt af det personlig ejede holdingselskab, uanset at carried interest

selskabet teknisk set af det fællesejede holdingselskab.

Hvis dette ikke bekræftes, vil der kunne opstå situationer, hvor carried interest beskattes med en

højere effektiv sats end de nuværende ca. 56%, hvilket ville være i modstrid med grundprincippet

for reglen om at beskatte carried interest på niveau med lønindkomst.

2.4 Afgivelse af oplysninger

Skattepligtige skal efter den foreslåede ligningslovs § 16 I, stk. 8 afgive oplysninger om, hvorledes

det skattepligtige merafkast er opgjort. Skatteministeren bedes redegøre for, hvornår den

skattepligtiges indtræden i en carried interest-ordning udløser oplysningspligten? Er det fx fra

tidspunktet, hvor den skattepligtige anses for at have en fortrinsstilling og opfylder reglerne for kontrol

eller først på tidspunktet for retserhvervelsen af carried interest-indkomsten eller noget helt tredje?

Oplysningspligten for den skattepligtige fremgår både i den foreslåede ligningslovs § 16 I, stk. 7, 2.

punkt og stk. 8. Skatteministeren bedes derfor redegøre for årsagen til, at denne opdeles i to stk.

og overveje, om ikke det med fordel kunne samles i stk. 8.

2.5 Samspil med skattemæssige underskud og tab

Er carried interest andelene ejet via selskaber, er beskatningsprincippet i ligningslovens § 16 I, at

carried interest i første led skal beskattes med 22% uanset, hvordan carried interest betales

(udbytter, avancer, renter, kursgevinster mv.), og herefter som aktieindkomst (op til 42%), når

selskabet udbetaler udbytter til den personlige ejer (samlet beskatning på ca. 55%).

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatten på 22% påhviler de personlige aktionærer, og der gives credit for skatter betalt af carried

interest selskabet, jf. den foreslåede stk. 6. Det er ikke usædvanligt, at carried interest selskabet har

andre investeringer eller er sambeskattet med et andet selskab, som foretager andre investeringer.

Skatteministeren bedes redegøre for de skattemæssige konsekvenser for carried interest

beskatning, hvis carried interest afkastet realiseres som skattepligtige indtægter (f.eks. renter,

kursgevinster og udbytter), og:

a) Skatten i carried interest selskabet betales efter et lagerprincip mens carried interest

beskatningen sker efter et realisationsprincip

b) Carried interest selskabet har fremføre skattemæssige tab fra anden aktivitet end

carried interest investeringen

c) Carried interest selskabet øvrige aktiviteter medfører fradragsberettigede

underskud/tab som reducerer beskatningen af carried interest afkastet i carried

interest selskabet

d) Carried interest selskabet er sambeskattet med et datterselskab, som har

fradragsberettigede underskud/tab som via sambeskatningen reducerer

beskatningen af carried interest afkastet i carried interest selskabet

Øges skattebetalingen på personligt niveau som følge af carried interest selskabets udnyttelse af

underskud/tab, synes dette at være en urimelig skattemæssig konsekvens, der i princippet fører til

en beskatning på over 55%.

2.6 Justeringer vs. udvidelse af bestemmelsens rækkevidde

Det fremgår ikke tydeligt i forarbejderne til den foreslående ligningslovs § 16 I hvornår der er tale om

en ændring

eller en præcisering af de nuværende regler. Bl.a. anvendes termen ”justeres” både i

forhold til de områder, hvor det er anført, at anvendelsesområdet for bestemmelsen udvides og de

områder, hvor det anføres at loven blot præciseres.

Det forekommer således ikke indlysende, at der allerede i den eksisterende formulering af loven

skulle være hjemmel til at nærtstående til carry-beskattede personer, hvis disse nærtstående måtte

eje aktier i et selskab, der modtager carried interest og det fremgår så vidt vides heller ikke af de

oprindelige bemærkninger til hverken aktieavancebeskatingsloven § 17A eller ligningsloven § 16 I.

Skatteministeren bedes redegøre for hvordan dette kan betegnes som en præcisering. I en situation

hvor en nærtståendes ejerandel efter de foreslåede regler omfattes af bestemmelsen bedes

Skatteministeren bekræfte, at det er den nærtstående der er skattesubjektet.

2.7 Ledelsen i den venture- eller kapitalfondsejede virksomhed og deres medinvestering

I henhold til bemærkninger til lovforslaget på side 10, anden spalte, 3 afsnit bemærkes følgende:

”Reglerne finder således også anvendelse på investeringer foretaget af f.eks. ledelsen i de enkelte

porteføljeselskaber eller andre medinvestorer, der investerer via kapital-

eller venturefonden.”

Det er altid tilfældet, at ledelsen i en venture- eller kapitalfondsejet virksomhed medinvesterer i

virksomheden for at sikre, at der er fælles økonomiske interesser mellem fonden og ledelsen i den

venture- eller kapitalfondsejede virksomhed.

Det kan både være i situationer, hvor ledelsen ejer virksomheden i forvejen, og hvor der derfor er

tale om en hel eller delvis reinvestering eller, hvor ledelsen erhverver helt nye aktier i forbindelse

med kapitalfondens køb. I begge situationer kan ledelsen og fonden godt have forskellige

aktieklasser med forskellige afkastprofiler og dermed kan de to gruppe sagtens realisere forskellige

afkast i forbindelse med salget af virksomheden, afhængig af salgsprisen.

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den ovenfor citerede formulering kan skabe tvivl om hvorvidt ledelsens medinvestering i sig selv

omfattes af reglerne om carried interest beskatning, og at det forskellige afkast bliver betragtet som

et merafkast. Dette ville være et underligt resultat og være et stærkt utilfredsstillende resultat for

ledelserne i den kapital- eller venturefondsejede virksomhed, idet ledelsen ikke har noget at gøre

med fonden som helhed, men ”kun” er ledelse for

en enkelt af fondens porteføljeselskaber.

Ledelsen i den venture- eller kapitalfondsejede virksomhed bør aldrig være omfattet af den

personkreds som bestemmelsen i lovforslaget er tiltænkt, ligesom det afkast, de får, aldrig kan

betragtes som carried interest.

Skatteministeren bedes bekræfte, at dette ikke er tilfældet.

Med venlig hilsen

Gorm Boe Petersen

Underdirektør

DVCA

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Lovgivning og økonomi ([email protected]), Kim Lundgaard Hansen ([email protected]), Simon Lind ([email protected])

1 - ERST Høring ([email protected])

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og

forskellige andre love (ERST Sagsnr: 2019 - 13563)

Sendt:

28-10-2019 12:26:50

Kære Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven,

ligningsloven og forskellige andre love.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget lovforslaget i høring.

TER har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til Skatteministeriets

vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Administrative konsekvenser

TER har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4

mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

TER har følgende bemærkninger om Skatteministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

TER har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet bemærkninger til Skatteministeriets vurdering af efterlevelsen af

principperne for agil erhvervsrettet regulering. TER har ingen yderligere bemærkningerne.

Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger:

Nicolaj Sylvester Brarup

Fuldmægtig

Tlf. direkte: 35 29 16 96

E-post:

[email protected]

Med venlig hilsen

Anne-Sofie Secher

Stud.jur.

ERHVERVSSTYRELSEN

JURA

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291289

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

30. oktober 2019

Lovfor sla g om h ove da k t ion æ r e r s de lsa lg a f a k t ie r

i se lsk a be r m e d fle r e a k t ie k la sse r , be sk a t n in g ve d

n e dsæ t t e lse a f gæ ld, be sk a t n in g a f

k a pit a lfon dspa r t n e r e og om da n n e lse sda t oe n ve d

sk a t t e fr i vir k som h e dsom da n n e lse

Skatteministeriet har den 1. oktober 2019 fremsendt ovennævnte forslag (i det

følgende ”forslaget”) til FSR – danske revisorer med anmodning om

bemærkninger.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

FSR – danske revisorer har gennemgået forslaget, og vi skal i det følgende anføre

vores kommentarer hertil.

FSR – danske revisorer har forståelse for forslaget formål, og ønsker i lighed med

Skatteministeriet ikke, det skal være muligt at udnytte lovgivningen og dermed

opnå utilsigtede skattemæssige fordele. FSR – danske revisorer vil dog samtidig

gerne bemærke, at det er uhensigtsmæssigt, at en lov ved vedtagelse får virkning

fra fremsættelsestidspunktet. Det giver i perioden fra fremsættelse til vedtagelse

usikkerhed om, hvad der gælder på området, hvilket aldrig er ønskværdigt ud fra

et retssikkerhedsmæssigt synspunkt.

For sla ge t s § 3 , n r . 1

FSR – danske revisorer forstår forslaget således, at ændringerne til den foreslåede

KGL § 6, stk. 2, 3. pkt. vedrører konsekvenserne af selve overdragelsen af en

fordring, mens bestemmelsens 4. pkt. vedrører konsekvenserne af en

efterfølgende indfrielse eller eftergivelse af den pågældende fordring, når denne

er overdraget.

Det er FSR – danske revisorers opfattelse, at i situationer med en efterfølgende

indfrielse af en fordring til en værdi, der overstiger fordringens kursværdi på det

tidspunkt, hvor denne blev overdraget til et selskab, der er koncernforbundet med

debitorselskabet, vil debitorselskabet have fradrag for det beløb, hvormed

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

fordringens indfrielsesbeløb overstiger kursen på overdragelsestidspunktet. Det

må jo formodes at kreditor vil blive beskattet af den tilsvarende beløb, jf.

kursgevinstlovens § 3. Kan Skatteministeriet bekræfte dette?

For sla ge t s § 4 , n r . 1

I ligningsloven § 5 foreslås indsat stk. 10, hvori det i nr. 3 bestemmes, at

påløbne renter på tidspunktet for overdragelsen af fordringen kun vil kunne

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der

svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi

på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen.

Det anføres ligeledes i de specielle bemærkningerne til bestemmelsen, at

fordringen fortsat består efter overdragelsen, at denne vil være omfattet af

skattelovgivningens almindelige regler, samt at moderselskabet beskattes af

renteindtægter, uanset at datterselskabets rentefradragsret er blevet begrænset.

FSR – danske revisorer forstår bemærkningerne på den måde, at

Skatteministeriet ikke mener, der er symmetri mellem de renteindtægter, som

moderselskabet (kreditor) vil blive beskattet af, og det rentefradrag, som

datterselskabet (debitor) vil opnå fradrag for.

FSR - danske revisorer og Skatteministeriet har ved flere lejligheder drøftet visse

aspekter af ligningslovens § 5, stk. 9, og påpegede i denne forbindelse at

bestemmelsen medfører en asymmetrisk beskatning i relation til

gældseftergivelse indenfor sambeskattede danske koncerner.

Den asymmetriske beskatning opstår som følge af, at debitors fradrag for

påløbne renter efter denne bestemmelse beskæres (eller bortfalder helt), mens

det koncernselskab, der er kreditor, desuagtet skal beskattes af alle renterne.

Dette er en konsekvens af, at kursgevinstlovens § 4 ikke tillader fradrag for tab

på fordringer på koncernforbundne selskaber, herunder rentefordringer på

selskaber, hvormed kreditorselskabet er sambeskattet.

Begrundelsen for, at en skyldner efter ligningslovens § 5, stk. 9 ikke skal have

fradrag for renter i forbindelse med en gældseftergivelse er, at det ikke findes

rimeligt at give fradrag for renter, der aldrig skal betales. FSR – danske revisorer

er ikke uenige i det argument, men mener, at det modsatte tilsvarende må

gælde for moderselskabet, der derfor kun skal beskattes af de faktisk modtagne

renter.

Side 2

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3

FSR – danske revisorer vil gerne bede om Skatteministeriets kommentarer hertil.

Lovfor sla ge t s § 4 , n r . 2

Kapitalfonde eksisterer i en række forskellige former og med vidt forskellige

selskabsstrukturer. De danske carrybeskatningsregler bærer imidlertid fortsat

præg af, at alle kapitalfondene forudsættes indrettet på en ensartet måde. De

eksisterende regler og de foreslåede ændringer giver derfor fortsat anledning til

væsentlige tvivlsspørgsmål.

Ift. den foreslåede affattelse af § 16 I, stk. 4, hvorefter skattepligtige eller

dennes nærtstående skal anses for at kontrollere enheder, når de er medstifter

af fonden eller er eller har været deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i

virksomheder ejet af denne, vil vi gerne bede Skatteministeriet bekræfte, at

beskatning efter det forslåede kun finder anvendelse for medarbejdere, som kan

bekræftes at være 1) medstifter af fonden, 2) deltager i ledelse, 3) deltager i

driften af fonden eller 4) ejer af virksomheder, som fonden ejer. De pågældendes

nærtstående vil også være omfattet, jf. bestemmelsens ordlyd. Det vil samtidig

betyde, at fx en bogholder eller tilsvarende medarbejder, som har tilknytning til

fonden som administrativ medarbejder ikke vil blive omfattet. Administrative

medarbejdere kan eventuelt afgrænses efter praksis for, hvornår aktiviteter af

hjælpende karakter ikke giver anledning til fast driftssted.

FSR – danske revisorer foreslår, at reglerne om carried interest generelt ikke skal

gælde for aktier erhvervet via børsnoterede selskaber, hvor en erhvervelse af

aktien til børsværdien pr. definition må være en erhvervelse til markedsværdien

på lige fod med alle andre investorer, hvorfor erhvervelsen af en børsnoteret

aktie til børskursen ikke kan indebære nogen form for lønelement/bonus, og

derfor bør falde uden for bestemmelsen, da erhvervelsen ikke sker som følge af

nogen fortrinsstilling.

Cr e dit

FSR – danske revisorer finder det fornuftigt og rimeligt, at der indrømmes en

udvidet adgang til, at credit for skatter der, i medfør af andre regelsæt, er blevet

opkrævet af merafkastet. Hensynet bag nedslaget for skatten er, at der ellers

betales en højere skat, end der ville være opstået, såfremt medarbejderen havde

modtaget afkastet som bonus. Beskatningen, der tilstræbes, bør således hverken

være højere eller lavere end lønbeskatning.

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

LL § 16 I er oprindeligt udarbejdet ud fra, at der alene er ét selskab mellem

kapitalfondspartneren og kapitalfonden. Dette er imidlertid sjældent tilfældet i

dag, og normen er nærmere, at den enkelte kapitalfondspartner er indirekte

investor i kapitalfonden via en koncernstruktur med flere selskaber mellem

partneren og kapitalfonden. I mange situationer, kan der opstå skat i flere led af

ejerkæden. Der bør derfor også indrømmes credit for skatter, der direkte eller

indirekte kan henføres til merafkastet i disse situationer.

Ejer en dansk kapitalfondspartner eksempelvis via sit helejede personlige

holdingselskab en skattepligtig porteføljeaktie i kapitalfondens moderselskab, der

via en række kontrollerede datterselskaber ejer carried interest rettigheder, så

bør lovgivningen præciseres eller justeres, så der bliver mulighed for at få credit

af den udbytteskat, som det personlige holdingselskab betaler af udbyttet fra

moderselskabet, i det omfang skatten direkte eller indirekte vil kunne henføres til

merafkastet.

Eksempel

Er der ikke lempelse og opnår partnere en ret til carried interest på 100, betales

der først personlig skat på 22, herefter skal det personligt ejede holdingselskab

betale en skat på 15,4 af et udbytte på 100, hvorefter 22 kan udloddes skattefrit

til betaling af carried interest skatten og af de resterende (100-22-15,4 =62,6)

betales 42 pct. skat, hvorefter der resterer 36,3, og der er betalt en effektiv skat

på 63,7 pct.

FSR – danske revisorer skal følgelig foreslå, at der indrømmes lempelse, for

enhver øvrig skat betalt af skatteyderen eller et selskab kontrolleret af

skatteydere, der direkte eller indirekte kan henføres til merafkastet.

Side 4

Be t a lin g a f de n r igt ige sk a t

FSR – danske revisorer skal bemærke, at der selv med muligheden for credit kan

opstå en beskatning, hvor partneren beskattes af carried interest, som partneren

aldrig modtager.

FSR – danske revisorer mener, det vil være hensigtsmæssigt, at det i forbindelse

med nærværende lovforslag præciseres, at tilbagesøgning efter LL § 16 I skal

maksimeres ud fra, hvad kapitalfondspartneren har betalt af carryskat igennem

tiden, set i forhold til hvad partneren bør betale carryskat af ud fra, hvad

partneren ultimativt er berettiget til af merafkast på baggrund af en samlet

fondsopgørelse ved afslutningen af fondens levetid.

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5

FSR – danske revisorer står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Skattekonsulent

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

24. oktober 2019

1 af 1

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att: Simon Lind og Kim Lundgaard Hansen

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høring af L 4 2019/2 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til L 4 Forslag til lov om

ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse

af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri

virksomhedsomdannelse).

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse

Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at man fra Skatteministeriets side har behov for at

præcisere lovgivningen, således at det fremadrettet er klart, at det på omdannelsesdatoen

–

og ikke

gennemførelsesdatoen

–

skal bedømmes, hvorvidt ejer der ønsker at omdanne sin virksomhed driver

en eller flere virksomheder i virksomhedsordningen.

Landbrug & Fødevarer finder det dog beklageligt, at en landmand som konsekvens af lovændringen

ikke kan disponere i tiden mellem omdannelsesdatoen og tidspunktet for gennemførelsen. En

landmand må f.eks. afstå fra at gennemføre en god handel med erhvervelse af jord eller fast ejendom,

hvis muligheden opstår i den mellemliggende periode mellem omdannelsesdatoen og

gennemførelsen. Selv om den mellemliggende periode ofte vil være af kortere varighed, vurderes

dette i visse tilfælde at være forretningshæmmende for erhvervet.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Kim Lundgaard Hansen ([email protected]), Simon Lind ([email protected])

Lovgivning og økonomi ([email protected])

Jesper Kiholm Andersen ([email protected])

Høringssvar til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love

28-10-2019 21:36:52

Til Skatteministeriet

Høringssvar til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af

kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse)

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det

modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisor / Master i skat

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Skattestyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 72389468

Mail:

[email protected]

Mobiltelefon: 20487375