L 4 - 2019-20 - Bilag 13: Henvendelse af 4/12-19 fra DAHL Advokatfirma om lovforslagets indvirkning på anvendelsen af konvertible obligationer

Skatteudvalget 2019-20
L 4 Bilag 13
Offentligt

Dato

J.nr.

4. december 2019

6009433

Skatteministeriet, Departementet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

L4 2019-20 – FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN M.V.

Jeg henviser til Skatteministeriets svar af 2. december 2019 på spørgsmål nr. 8 af 20. november 2019 i

relation til lovforslagets § 1, nr. 6 om hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklas-

ser.

Nærværende henvendelse vedrører specifikt lovforslagets indvirkning på anvendelsen af konvertible obli-

gationer.

1. Introduktion

I praksis er det ofte forekommende, at en hovedaktionær, der ejer sit selskab 100 %, som en del af finan-

sieringen af selskabet udsteder en konvertibel obligation i forbindelse med stiftelsen eller på et senere

tidspunkt. Da hovedaktionæren er 100 % ejer af selskabet, udstedes den konvertible obligation typisk

med ret til konvertering af lånekapitalen til samme kurs, som hovedaktionæren har tegnet aktierne i

selskabet til.

En meget ofte forekommende situation er, at aktionæren stifter sit selskab til kurs 100, og tilsvarende

tegner konvertibel obligation med konverteringskurs 100. Et eksempel kan være, at en hovedaktionær

som led i stiftelsen af sit selskab har et finansieringsbehov på 1 mio. kr., og hvor aktieselskabet stiftes

med nom. 400.000 kr. kontant indskud til kurs 100, og et konvertibelt gældsbrev på 600.000 kr. til kurs

100. Det konvertible gældsbrev kan enten kræves tilbagebetalt med 600.000 kr. eller kræves konverteret

til nom. 600.000 kr. aktier.

Anvendelsen af en konvertibel obligation fremfor tegning af aktier medfører, at hovedaktionæren har en

fordring mod sit selskab. Denne fordring skal forrentes jf. ligningsloven § 2, og hovedaktionæren er skat-

tepligtig af den løbende rentetilskrivning. Den konvertible obligation har imidlertid den fordel, at aktio-

næren kan modtage indskudsbeløbet tilbage på forfaldstidspunktet, hvorved indfrielsesbeløbet behandles

efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Den hidtidige gennemsnitsmetode i ABL § 26, stk. 6 inde-

bærer, at tilbagebetalingen kan ske uden skattemæssige konsekvenser.

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 13: Henvendelse af 4/12-19 fra DAHL Advokatfirma om lovforslagets indvirkning på anvendelsen af konvertible obligationer

Side 2 af 6

J.nr.: 6009433

Anvendelsen af konvertible obligationer er et væsentligt finansieringsinstrument for selskaber og deres

hovedaktionær, da de konvertible obligationer udgør et attraktivt alternativ til hovedaktionærens finan-

siering ved tegning af aktier eller almindeligt udlån.

2. Eksempel på de skattemæssige fordele ved et konvertibelt gældsbrev

Et simpelt eksempel kan illustrere de skattemæssige fordele ved anvendelse af et konvertibelt gældsbrev

som finansieringsinstrument for en aktionær. En aktionær har et 100 % ejet selskab, som skal have tilført

kapital.

Aktionæren har i eksemplet følgende muligheder:

Aktionæren tegner aktier i selskabet ved en kapitalforhøjelse

Aktionæren udlåner pengene til selskabet

Aktionæren tegner et konvertibelt gældsbrev i selskabet

Ad 1 – aktietegning

Ved aktietegning indgår indskudsbeløbet på selskabets egenkapital. Aktionæren får en anskaffelsessum

på aktierne, og såfremt det går skidt i selskabet, så aktionæren lider et tab på aktierne, har han fradrag

herfor som et aktietab. Men går det godt i selskabet, kan aktionæren ikke få indskudsbeløbet retur uden

udbyttebeskatning; først når selskabet opløses kan han modtage indskudsbeløbet retur som en afståelses-

sum og modregne indskudsbeløbet heri, dvs. først her kan indskudsbeløbet fås retur uden beskatning.

Ad 2 – udlån

Ved udlån indgår lånebeløbet som en gældspost i selskabets balance. Aktionæren har en fordring mod

selskabet, som skal forrentes med markedsrenten. Går det skidt i selskabet, så aktionæren lidet et tab på

lånet, opnås ingen fradragsret for tabet jf. KGL § 14, stk. 2. Men går det godt i selskabet, kan aktionæren

få tilbagebetalt lånebeløbet på normal vis uden skattemæssige konsekvenser.

Ad 3 – konvertibelt gældsbrev

Ved udstedelse af et konvertibelt gældsbrev indgår lånebeløbet som en gældspost i selskabets balance.

Hvis det går godt i selskabet, kan selskabet til aftalt forfaldstid indfri gælden til aktionæren. Indfrielsen

behandles som en afståelsessum, og indfrielsen kan derfor ske uden skattemæssige konsekvenser for

aktionæren. Går det skidt i selskabet, så aktionæren lider tab på udlånet, opnår aktionæren fradrag som

et aktietab. Det skal naturligvis holdes for øje, at gennemsnitsmetoden i ABL § 26 finder anvendelse.

Hvis selskabet ved stiftelsen f.eks. skal have en kapitaltilførsel på 1.000.000 kr., kan aktionæren stifte

selskabet med minimumskapitalen for et A/S med 400.000 kr. til kurs 100, og på et konvertibelt gælds-

brev låne 600.000 kr., der kan konverteres til nom. 600.000 kr. aktier til kurs 100 og er ydet på anfor-

dringsvilkår. Aktionæren vil her løbende på anfordring kunne modtage afdrag på gældsbrevet, uden at

der realiseres en gevinst eller et tab. Samtidig er aktionæren sikret fradrag som aktietab, hvis lånet ikke

kan tilbagebetales.

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 13: Henvendelse af 4/12-19 fra DAHL Advokatfirma om lovforslagets indvirkning på anvendelsen af konvertible obligationer

Side 3 af 6

J.nr.: 6009433

3. Skatteministeriets svar på spørgsmål 8

I forhold til den ofte praktisk forekommende anvendelse af en konvertible obligation, som er belyst oven-

for, vil L 4, § 1, nr. 6 medføre, at denne mulige anvendelse af konvertible obligationer helt ødelægges.

Jeg vil belyse dette nedenfor.

I Skatteministeriets svar på spørgsmål 8 angives om situationen:

”I

en særlig situation vil det kunne forekomme, at en intern afståelse af konvertible obli-

gationer kan ske til en værdi, der er mindre end den markedsværdi, der umiddelbart kan

beregnes ud fra selskabets værdi. Det kan være tilfældet, hvor selskabet indfrier konver-

tible obligationer i overensstemmelse med aftalevilkårene. Selv om indfrielsen sker til en

mindre værdi end værdien af de aktier, som de konvertible obligationer kunne konverteres

til, anerkendes en sådan indfrielse normalt, forudsat at hovedaktionæren er eneejer af sel-

skabet, så der med dispositionen ikke sker indkomstforvridning over for andre, f.eks. ho-

vedaktionærens børn, jf. Højesterets dom i TfS 1997, 389.

I dette tilfælde har aktionæren undladt at konvertere obligationerne til mere værdifulde

aktier og i stedet valgt at acceptere kontant indfrielse til kurs 100. Indfrielsen har imidler-

tid medført, at hovedaktionærens almindelige aktier stiger tilsvarende i værdi, således at

dispositionen ikke har nogen økonomisk betydning for aktionæren. I denne situation må de

konverterede [*] obligationer således som følge af indfrielsen anses for at have en værdi

svarende til det faktisk modtagne vederlag ved afståelsen (indfrielsessummen), mens de

øvrige aktier må anses for at have en tilsvarende højere værdi. "

Efter forslaget skal anskaffelsessummen ved delafståelse fordeles på grundlag af værdien

af den enkelte aktie. I den nævnte situation, hvor eneaktionæren vælger kontant indfrielse

af de konvertible obligationer frem for konvertering til aktier, vil fordelingen af anskaffel-

sessummen skulle ske på grundlag af en værdi af de konvertible obligationer svarende til

indfrielsessummen, mens den resterende andel af anskaffelsessummen skal fordeles på de

øvrige aktier. Det vil således ikke være muligt ad denne vej at etablere et kunstigt skatte-

mæssigt tab ved indfrielsen af de konvertible obligationer.”

(min understregning)

* [må være en tastefejl og i stedet skulle stå: ”konvertible” – der er jo ikke konverteret]

Den beskrevne situation svarer til den praktisk hyppige anvendelse af konvertible obligationer for hoved-

aktionærer som beskrevet ovenfor.

Svaret angiver, jf. understregningen at de konvertible obligationer som følge af indfrielsen anses for at

have en værdi svarende til det faktisk modtagne vederlag ved afståelsen (indfrielsessummen), mens de

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 13: Henvendelse af 4/12-19 fra DAHL Advokatfirma om lovforslagets indvirkning på anvendelsen af konvertible obligationer

Side 4 af 6

J.nr.: 6009433

øvrige aktier må anses for at have en tilsvarende højere værdi – og at fordelingen af anskaffelsessummen

skal ske på grundlag af en værdi af de konvertible obligationer svarende til indfrielsessummen, mens den

resterende andel af anskaffelsessummen skal fordeles på de øvrige aktier.

Svaret understøtter imidlertid, at L4 ødelægger anvendelsen af konvertible obligationer i denne situation

fremover, selvom der ikke ved anvendelsen på nogen måde er etableret et kunstigt skattemæssigt tab

ved indfrielsen af de konvertible obligationer. Tværtimod har anvendelsen af en konvertibel obligation i

den angivne situation været neutralt skattemæssigt. Denne skattemæssige neutralitet kan ikke oprethol-

des, hvis L 4 vedtages og forstås som angivet i svaret ovenfor. Dette belyses ved et eksempel nedenfor.

4. Eksempel

En hovedaktionær stifter et selskab, som han ejer 100 % og som har et finansieringsbehov på 1 mio. kr..

Selskabet stiftes med nom. 400.000 kr. kontant indskud til kurs 100, og et konvertibelt gældsbrev på

600.000 kr. til kurs 100 på anfordringsvilkår. Det konvertible gældsbrev kan enten kræves tilbagebetalt

med 600.000 kr. eller kræves konverteret til nom. 600.000 kr. aktier.

Efter 1 år er værdien af selskabet steget til 2 mio. kr. Hovedaktionæren lader nu den konvertible obliga-

tion indfri med 600.000 kr., da selskabet er blevet selvfinansierende.

Nom. aktie-

kapital

Aktier

Konvertibel obligation

400.000

600.000

1.000.000

vet ovenfor.

Fordeling anskaf-

felsessum

(gæl-

dende regler)

400.000

600.000

1.000.000

Handelsværdi

Fordeling anskaf-

felsessum

(lov-

forslaget)

700.000

300.000

1.000.000

1.400.000

600.000

2.000.000

*) Handelsværdien ved indfrielse af den konvertible obligation sættes til indfrielsesbeløbet, jf. Skatteministeriets svar gengi-

Anskaffelsessummen fordeles efter handelsværdien. Da handelsværdien af den konvertible obligation ved

indfrielse svarer til indfrielsessummen, og den yderligere værdi fordeles til aktierne, skævvrides forde-

lingen af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen kan efter de foreslåede regler opgøres således:

Aktierne: 1.000.000*(1.400.000/2.000.000) = kr.

Konvertibel obligation: 1.000.000*(600.000/2.000.000) = 300.000 kr.

Ved indfrielsen af den konvertible obligation til forfaldstid realiseres herved en skattepligtig avance for

hovedaktionæren på 600.000 kr. (afståelsessum/indfrielsessum) – 300.000 kr. (anskaffelsessum) = 300.000

kr. avance.

Den opgjorte avance bliver skattepligtig for hovedaktionæren. Situationen er imidlertid, at hovedaktio-

næren har udlånt 600.000 kr. og modtaget 600.000 kr. retur, og derved hverken har realiseret en gevinst

eller et tab ved brug af de gældende regler.

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 13: Henvendelse af 4/12-19 fra DAHL Advokatfirma om lovforslagets indvirkning på anvendelsen af konvertible obligationer

Side 5 af 6

J.nr.: 6009433

Den praktisk forekommende finansieringsform som beskrevet ovenfor medfører som eksemplet viser

ikke

at der konstrueres et kunstigt skattemæssigt tab. Finansieringsformen er en hybrid mellem aktiekapital

og lånekapital, og indebærer en række fordele for hovedaktionæren, men finansieringsformen indebærer

ikke, at der konstrueres kunstige skattemæssige tab ved indfrielsen eller anvendelsen i øvrigt af den

konvertible obligation.

5. Supplerende spørgsmål

Spm. 1

Skatteministeren bedes meddele, om det kan bekræftes, at den foreslåede regulering i L4 og i overens-

stemmelse med svaret på spørgsmål 8 medfører, at den skattemæssige behandling af indfrielsen af den

konvertible obligation vil være som beskrevet i eksemplet ovenfor i pkt. 4.

Spm. 2

Hvis det bekræftes, da opfordres Skatteministeren til at lave en ændring af bestemmelsen, således dansk

erhvervsliv fortsat kan anvende konvertible obligationer som finansieringsinstrument i de situationer,

hvor det sker helt legitimt og uden at etablere kunstige skattemæssige tab.

Skatteministeriet bedes meddele, om det findes rimeligt at foretage en sådan ændring.

En løsning kunne være, at det anføres i et 7. pkt. til ABL § 26, stk. 6:

”6. pkt. finder ikke anvendelse på konvertible obligationer, som er udstedt til en hovedak-

tionær, jf. § 4, med en konverteringskurs identisk med anskaffelseskursen på hovedaktio-

nærens aktier.”

Spm. 3

Hvis Skatteministeriet ikke følger opfordringen i spm. 2, da foreslås, at Skatteministeren overvejer ikraft-

trædelsesbestemmelsen. I den foreslåede § 8, stk. 2 angives, at lovforslagets § 1, nr. 6 har virkning for

afståelse af aktier, der finder sted den 1. oktober 2019 eller senere. Det virker helt urimeligt, at de kon-

vertible obligationer, som i stort antal er udstedt efter rammerne som angivet i den beskrevne situation

ovenfor og ud fra den forventning, at udlånsbeløbet kunne tilbagebetales uden at udløse skat, omfattes

af lovforslaget. De konvertible obligationer, som er udstedt med en konverteringskurs identisk med an-

skaffelseskursen på hovedaktionærens aktier, kan ikke udløse kunstigt skattemæssigt tab, og det er et

vilkårligt indgreb i disses forhold, hvis de pludselig skal omfattes at den foreslåede ordning med deraf

følgende beskatning af indfrielsessummen til følge.

Det foreslås derfor, at L4, § 1, nr. 6 som minimum først træder i kraft for konvertible obligationer, der

udstedes efter den 1. oktober 2019.

***

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 13: Henvendelse af 4/12-19 fra DAHL Advokatfirma om lovforslagets indvirkning på anvendelsen af konvertible obligationer

Side 6 af 6

J.nr.: 6009433

Såfremt Skatteministeriet har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, står vi naturligvis til rådig-

hed.

Venlig hilsen

Bent Ramskov

Advokat (H) /Partner

[email protected]

Dir. tlf. +45 88 91 92 57

Torben Buur

Advokat (L) /Partner

[email protected]

Dir. tlf. +45 88 91 92 43

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085