Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 01.10.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Troels Ravn. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget har til formål at justere en række beskatningsregler med henblik på at sikre imod utilsigtet udnyttelse af skattelovgivningen. Lad mig indlede med at sige, at skattevæsenet er en hjørnesten i vores velfærdssamfund. I Danmark er skattemoralen høj. Vi har en kontrakt med hinanden. Vi betaler vores skat, hverken mere eller mindre, og det er nøglen til, at vores velfærdssamfund hænger sammen.

Det er undergravende for almindelige borgeres tillid til vores skattesystem, hvis det er muligt for nogle få virksomheder og enkeltpersoner at kreere særlige ordninger for f.eks. at opnå kunstig nedsættelse af aktieavancer eller fradrag for kunstige tab for dermed bevidst at slippe billigere i skat. En sådan handlemåde kan vi ikke acceptere som samfund, som fællesskab, og derfor er det også et vigtigt lovforslag, vi i dag skal førstebehandle. Jeg vil kort skitsere de væsentligste afsnit i lovforslaget.

Omkring A- og B-modeller, A- og B-aktier: Justeringen af reglerne for hovedaktionærers delsalg af aktier skal hindre utilsigtet udnyttelse af reglerne for aktieavancebeskatning, og vi er gennem såkaldte early warnings fra Skattestyrelsen blevet gjort opmærksomme på, at der ved modeller med opsplitning i flere aktieklasser i et selskab er set eksempler på udnyttelse af lovgivningen til bl.a. at skabe kunstige skattemæssige aktietab. Derfor skal hovedaktionærer fremover anvende en ny metode ved delsalg af en aktiebeholdning, når selskabet har flere aktieklasser.

Omkring gældsnedsættelse: En justering af reglerne for beskatning ved nedsættelse af gæld skal hindre utilsigtet udnyttelse af værnsreglerne om behandling af skattemæssige underskud og rentefradrag ved gældsnedsættelse. De gældende værnsregler kan nemlig omgås, og værnsreglerne skal derfor udvides.

Kapitalfondspartnere: Reglerne for beskatning af kapitalfondspartnere skal justeres. Igen har en early warning påvist metoder til at undgå, at kapitalfondspartneres merafkast beskattes som personlig indkomst.

Lovforslaget her rejser imidlertid også en række spørgsmål, som det er væsentligt for os at forholde os til og give svar på. Eksempelvis: Vil forslaget hindre generationsskifter, så næste generation kan komme ind i virksomheden? Og her er svaret nej. Er forslaget forretningshæmmende for erhvervslivet? Nej, forslaget forhindrer ingen forretningsmæssige dispositioner, men forhindrer blot, at disse dispositioner får utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Så Socialdemokratiet støtter derfor nævnte lovforslag. For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi har et velfungerende skattevæsen, der sikrer, at alle i Danmark yder et fair bidrag til vores fællesskab. Vi vil stramme grebet om de mennesker, der prøver at undgå at give deres bidrag til fællesskabet, og vi vil komme aggressiv skatteplanlægning og snyd til livs. Tak.

Selv tak til hr. Troels Ravn. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak for indsatsen. Vi byder velkommen til fru Marie Bjerre fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. I dag førstebehandler vi L 4, et lovforslag, der skal lukke en række utilsigtede skattehuller. Skattestyrelsen har gjort opmærksom på, at der er en række måder, hvorpå skattelovgivningen kan udnyttes til at få nogle utilsigtede skattemæssige fordele. Formålet med lovforslaget er derfor at justere en række skatteregler med henblik på at sikre dem mod, at man kan få utilsigtede skattemæssige fordele. Det har vi i Venstre ikke noget imod, tværtimod; lukningen af skattehuller har høj prioritet for os. Det er ikke i orden, at nogle – selv om det er få – forsøger at snyde sig til fordele ved at indrette nogle særlige ordninger og dermed bevidst slippe billigere i skat i strid med hensigten i lovgivningen. Derfor er vi også positive over for, at vi får lukket de her huller.

Vi bemærker, at høringssvarene giver anledning til nogle tekniske forslag, som vi gerne ser afklaret i udvalgsarbejdet. Men særligt bemærker vi, at det fremgår af lovforslaget, at der ved gennemførelsen vil være et varigt merprovenu på 60 mio. kr. årligt – 40 mio. kr. for den del, der vedrører indgreb mod udnyttelse af værdiansættelse af aktier via aktieklasser, og 20 mio. kr. for den del, der vedrører omgåelse af beskatning ved nedsættelse af gæld. Det undrer vi os over. Lukning af skattehuller burde ikke give noget merprovenu – der er jo tale om en skat, som burde have været betalt. Og hvis der er tale om en merbeskatning af vores virksomheder i Danmark, er det afgørende for Venstre, at provenuet føres tilbage til erhvervslivet. Vi vil ikke være med til at pålægge erhvervslivet yderligere skatter. Det ser vi frem til at få klarlagt i udvalgsarbejdet, og det er også det, der vil være afgørende for, om vi kan støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til fru Marie Bjerre. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går over til næste ordfører, nemlig hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Lovforslaget handler, som det også allerede er blevet nævnt, om at ændre reglerne, så de ikke kan udnyttes utilsigtet, og altså få lukket det, vi også kalder et skattehul. I forslaget beskrives, at der er blevet givet early warnings, altså tidlige advarsler, fra Skattestyrelsen, som har fundet ud af, at reglerne kan udnyttes. Man nævner det, inden man sådan set kan sige, at der er blevet svindlet med det, og jeg synes, vi skal rose Skattestyrelsen for, at de melder opad i systemet, så man faktisk fanger problemerne, før det bliver til en ny udbytteskatskandale, sager om momssvindel eller andre ting, som kan lede til store økonomiske tab. Så jeg vil gerne rose dem for, at de kommer med de forslag, så man kan tage hånd om det i god tid.

Jeg vil ikke gå ned i alle punkterne, da jeg sådan set støtter de fleste af dem, men jeg vil bare lige tage fat i et enkelt af dem, og det er det, der hedder »Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af aktieavancer.« Det handler om brugen af A- og B-aktier, der som beskrevet kan bruges til, at man kan skabe et kunstigt skattemæssigt aktietab, udskyde beskatning af aktieavancer eller omgå udbyttebeskatning, og jeg er helt med på, at det er godt, at man får stoppet det. Men løsningen her er jo, at man fremover skal bruge handelsværdien i stedet for gennemsnitsmetoden til at fastsætte værdien af aktierne, og jeg har svært at gennemskue, hvordan man så kan fastsætte værdien af de her aktier. For det er jo ret let, hvis det er en virksomhed, der er på børsen, for så kan man rimelig let sige, hvad den så er værd, men hvis der er tale om en, der ejer 100 pct. af aktierne og vil splitte dem op af i A- og B-aktier, hvordan ansætter man så handelsværdien? Altså, den har jo aldrig nogen sinde været handlet.

Man skriver selv i lovforslaget – og jeg prøver lige at læse op af det:

»Efter forslaget vil hovedaktionærer som nævnt skulle fordele anskaffelsessummen efter værdien på den enkelte aktie. Det forudsætter, at værdien af aktierne er kendt, hvilket i praksis kan være administrativt udfordrende.«

Altså, det er ikke bare administrativt udfordrende, for hvordan skal man fastsætte handelsværdien på noget, som aldrig har været handlet? Det bliver lidt noget med bare at tænke på et tal, og det giver i hvert fald en masse usikkerhed.

Jeg er som sagt ikke uenig i, at vi skal have lukket skattehuller, hvis de er der, men jeg vil bare annoncere, at jeg godt kunne tænke mig, at vi i udvalgsarbejdet går ned og kigger på, om der kan være en anden måde, der kan gøre det mere simpelt, altså om der er en anden måde at indrette det her på, så det ikke pludselig bliver sådan et administrativt tungt problem for virksomhederne at fastsætte handelsværdien af noget, som aldrig har været handlet. Så det er som sagt ikke for at være imod det, men vi synes bare, at vores skatteregler er komplicerede i forvejen, og det er måske også derfor, der opstår de her skattehuller. Og så kan vi selvfølgelig godt lukke hullet, men hvis det bliver noget, som stort set er umuligt er administrere, så er det ikke nødvendigvis en god ting.

Til sidst vil jeg ligesom Venstres ordfører nævne, at jeg også har bemærket, at der er et merprovenu på 60 mio. kr. i det her forslag, og jeg vil sådan set bare først og fremmest høre ministeren om, hvad man har tænkt sig at de her 60 mio. kr. skulle gå til, og om man, hvis man stemmer for det her forslag, så får lov til at være med til at udmønte de her 60 mio. kr. i noget andet godt for erhverslivet eller andet – jeg tænker jo, at det kunne være, at man kunne koble de her penge sammen med det næste forslag, L 48, om CFC-beskatning – for jeg kunne f.eks. forestille mig, at vi er nogle, der gerne vil have en substanstest, som potentielt koster penge. Kunne det måske være nogle penge, der kunne overføres og bruges på noget andet? Jeg synes i hvert fald, det er væsentligt at få udboret, hvad de her 60 mio. kr. skal bruges til, men det kan ministeren måske løfte sløret for, når han kommer på talerstolen.

Det skal være mine afsluttende bemærkninger. Vi støtter som udgangspunkt lovforslaget, men vi vil gerne lige bore ned i det ene punkt om brugen af handelsværdien, og hvordan man fastsætter den, og om der kan være nogle muligheder for at gøre det, så det også kan administreres fremadrettet. Men ellers siger vi som udgangspunkt ja til det her lovforslag.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Heller ikke her er der korte bemærkninger, og derfor byder vi velkommen til fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. I Radikale Venstre er vi også positivt stemt over for dette lovforslag, som jo er med til at lukke et skattehul. Det kan man jo aldrig nogen sinde være imod, hvis man besidder en lillebitte smule sund fornuft. Så langt, så godt.

Fuldstændig som fru Marie Bjerre fra Venstre undrer jeg mig også over, hvordan der kan opstå et provenu ved det her lovforslag, men det er meget muligt, at vi på helt almindelig og fredelig vis kan få det afgjort i udvalgsarbejdet, som jeg ser frem til. Ligeledes er der også nogle af de tekniske detaljer i høringssvarene, som jeg også meget gerne vil have afklaring på, før vi svarer endeligt på, hvad vi hælder til i forbindelse med her lovforslag.

Så jeg ser i høj grad frem til det videre udvalgsarbejde og glæder mig til at drøfte det her ganske udmærkede lovforslag.

Tusind tak til Det Radikale Venstres ordfører, og velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg vil gøre det kort. Lovforslaget trækker entydigt i retning af at mindske skatteunddragelsen. Der skønnes at være et varigt merprovenu på 60 mio. kr., og SF støtter forslaget.

Tak for det; kort og kontant. Og så byder vi hurtigt velkommen til hr. Rune Lund, Enhedslistens ordfører.

Fra Enhedslistens side kan vi varmt bakke op om det her lovforslags intention og tilgang. Lovforslaget vil lukke en række skattehuller, som kan misbruges til at nedsætte skattebetalingen gennem aggressiv skatteplanlægning, og vi har fra vores side et stort fokus på at lukke skattehuller og styrke vores skattebase. Og det er rigtig godt, at early warnings – tidlige advarsler – kan materialisere sig i lovgivning, som lukker de her skattehuller.

Det første forslag omhandler en opstramning af den måde, man kvalificerer aktier på og opgør deres værdi, for ved at opdele aktierne i A-klasse og B-klasse kan man skabe en forskydning mellem aktiernes handelsværdi og aktionærens anskaffelsessum, så størstedelen af anskaffelsessummen henføres til B-aktierne, selv om deres handelsværdi egentlig er lavere. Selv om der samlet måtte være gevinst på aktierne, kan B-aktierne efter den her metode overdrages skattefrit, eller der kan ligefrem udløses et skattemæssigt tab, som kan bruges til at minimere skatten, og det er rigtig godt, at det her hul bliver lukket.

Så foreslås det at lukke en række huller om gæld og rentefradrag. Lige nu er der en række værnsregler om kursgevinstbeskatning og underskuds- og rentefradragsbegrænsning, der kan omgås, ved at kreditor i stedet for at indgå en formel aftale sælger sin fordring til et selskab i en koncern til en lav kurs, som kreditor vil være indstillet på at eftergive ned til. Og der indkræves så efter de gældende regler ikke beskatning eller begrænsning af underskud eller rentefradrag, selv om koncernen i realiteten er frigjort for gælden, og uanset at den kreditor, der har overdraget fordringen, har fradragsret for tab. Og det foreslås at justere reglerne, således at der også sker beskatning eller fradragsbegrænsning i den situation, hvor et koncernforbundet selskab eller en aktionær erhverver fordringen fra kreditor. Det er også rigtig positivt.

Så er der elementer vedrørende skattefri virksomhedsomdannelse, og der vil der blive indført regler, som skal forhindre, at der ved skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen kan inddrages privat gæld under omdannelsen i strid med hensigten med reglerne. Det er et rigtig godt initiativ.

Til sidst er der endelig beskatningen af de såkaldte kapitalfondspartnere, hvor der vil ske en beskatning af merafkastet, og det er et forslag, som vi også kan støtte. Men i forhold til lovforslaget som sådan bliver vi, når vi kigger på det – og der er grund til at glæde sig over det – også nødt til at sige, at vi egentlig ikke synes, at lovforslaget går helt langt nok i forhold til kapitalfondene. For vi synes, at man ikke kun burde kigge på kapitalfondspartneren og dennes merafkast, men på selve kapitalfondenes beskatning i Danmark, som p.t. er ikkeeksisterende, og det skyldes to forhold.

Det skyldes, at man kvalificerer kapitalfonde som en skattemæssig transparent enhed. Og det betyder, at selskabet ikke er skattepligtigt, men at de bagvedliggende personer er, altså kapitalfondspartnerne og de deltagende partnere i kapitalfonden. Og det gør det svært og tæt ved umuligt at få beskattet disse, fordi de personer og de selskaber, som indgår, jo kan befinde sig mange steder i verden. Der kan være tale om rigtig mange aktører, flere hundrede måske, de kan være placeret i skattely og andre steder. Så det er ikke sikkert, at den danske skat bliver betalt, som den skal.

Men hvis man nu bestemte sig for, at i Danmark kvalificerer vi ikke kapitalfonde som en transparent enhed, et selskab, men som et egentligt skattepligtigt selskab, så kunne man beskatte både selskabets indtægter og de udbytter, som de betaler, også til kapitalfondspartnere. Og så er det pludselig ikke bare det såkaldte merafkast til kapitalfondspartneren, der bliver beskattet; der kommer sådan set til at ske en beskatning af hele den indtægt, af alle de penge, der bliver tjent i kapitalfonden.

Så vil nogen måske sige: Jamen vi har her at gøre med selskaber, der ikke har et fast driftssted i Danmark, og kapitalfonden ligger måske i et skattely, det kan være Delaware i USA eller andre steder, og det er dér, ledelsen af kapitalfonden sidder.

Jo, det er rigtigt, men når kapitalfonden overtager et dansk selskab – det kunne være, bare et helt tænkt eksempel, et teleselskab eller en lufthavn – så er det altså sådan, at det efter vores opfattelse klart er en indtægtsgivende erhvervsvirksomhed af det danske selskab, som kapitalfonden indgår i. Der er dermed tale om egentlig ledelse, der pågår på dansk jord, og så er der også, efter vores opfattelse, tale om et fast driftssted. Og derfor synes vi, at man med fordel kunne genbesøge selskabsskatteloven og se, om man ikke med nogle relativt enkle greb ville kunne få en langt mere rimelig beskatning af kapitalfondene i Danmark. Men vi har selvfølgelig en positiv tilgang til det her forslag og har tænkt os at stemme for det.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ingen korte bemærkninger.

Og til tilhørerne: Det kan virke lidt mærkeligt, at formanden lige pludselig rejser sig op midt under en ordførertale. Det er sådan et forsigtigt signal til ordføreren om, at han er for begejstret for sit oplæg og har brugt lidt for meget af tiden. Så det gør vi på den måde for ikke at ødelægge ordførerens tale. Det er bare, fordi jeg kan se, at der er rigtig mange tilhørere i dag, og hjertelig velkommen!

Så skal vi til næste ordfører, og det er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til skatteministeren for lovforslaget, som vi ligesom de øvrige borgerlige ordførere også er grundlæggende positive over for. For det handler om at lukke nogle huller i skattelovgivningen, så der ikke foregår skatteunddragelse ved at lave specielle virksomhedskonstruktioner.

Vi har den samme bekymring, som nogle af de andre borgerlige ordførere også har rejst, nemlig at der er en eller anden inkonsistens i den måde, lovforslaget er skrevet på. For der står, at det er for at undgå potentiel skattespekulation, altså for at undgå, at der er nogen, der gør noget, som de ikke gør i dag. Men der står også, at der vil komme en ekstra indtægt til statskassen på omkring 60 mio. kr.

Det kunne vi godt lige tænke os at få et svar på fra skatteministeren, i forhold til hvordan det hænger sammen. Og vi har det også sådan, at vi helst ikke er med til at hæve det samlede skatteniveau i Danmark, så hvis der kommer flere skatter ind ved det her lovforslag, vil vi også gerne vide, hvad pengene skal gå til. Vi synes jo ikke, at de skal klattes væk på højere kontanthjælp eller flere flygtninge eller noget andet. Vi synes, at de så burde gå til, at man nedsatte nogle andre skatter. Så det vil vi gerne have svar på, og så håber vi, der kan findes en løsning, som vi også kan være med i.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Susanne Zimmer fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Det her lovforslag har til formål at lukke utilsigtede huller i skattelovgivningen, og det støtter vi selvfølgelig meget op om i Alternativet. Lovforslaget vil desuden i visse tilfælde medføre en øget beskatning ved generationsskifte, hvilket Alternativet også ser positivt på. Lovforslaget er først sendt til høring efter fremsættelsen, da det er fortroligt, og derfor har vi ikke fået høringssvar.

Men vi støtter forslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Og vi går videre til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal prøve at tøjle min begejstring i mit indlæg, så jeg skal gøre det kort, selv om det er svært, når det er en skattesag. Det her er jo en sag, som nogle ordførere har sagt lukker huller. Jeg har sådan lidt svært ved, at man bruger ordet huller, fordi der måske er tale om en uhensigtsmæssighed. Altså, der er nogle lovgivere, som før har lavet de her regler, som virksomhederne agerer efter. Men hvis der er nogle uhensigtsmæssigheder, skal vi selvfølgelig gå dem efter.

Jeg vil godt rose Dansk Folkepartis ordfører, Venstres ordfører og Konservatives ordfører og faktisk også den radikale ordfører for at henvise til det problem omkring provenuet. For Nye Borgerlige er det helt klart, at hvis vi skal være med til at ændre noget i en lovgivning, som giver et merprovenu, så vil vi også gerne være med til at have bestemmelser for, hvordan de penge bliver brugt, således at de ikke bare ryger ned i statskassen, men bliver ude i erhvervslivet og ude ved borgerne. Tak.

Selv tak. Begejstrede korte indlæg er altid velkomne. Så går vi over til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Jeg vil tilslutte mig de øvrige borgerlige ordførere, som undrer sig over, at et lovforslag, der skal lukke for potentiel skatteunddragelse, kan give et provenu på 60 mio. kr. ekstra i forhold til det provenu, man har i dag. Det er ikke sådan, man plejer at regne, og derfor frygter vi jo, at lovforslaget dækker over en reel skatteforhøjelse, altså ikke alene det, at man lukker, hvad der kan opfattes som utilsigtede skattehuller, men at man øger beskatningen af danskerne, for det er den eneste forklaring på, at man afsætter et provenu – medmindre man har fået nye regneregler med regeringsskiftet.

Det skal da ikke kunne udelukkes, at det er lykkedes i Socialdemokratiets generelle modstand mod gængse regnemetoder at få embedsværket til at regne på en anden måde nu, sådan at man nu beregner det sådan, at når man lukker for, at virksomheder i fremtiden kan unddrage sig skat, så har man pludselig penge på den finanslov, man gerne vil lave med de røde partier. Men det får vi jo nok svar på, når skatteministeren nu kommer op.

Hvis der er tale om en reel lukning af mulighed for skatteunddragelse, støtter Liberal Alliance forslaget. Hvis der omvendt er tale om en uhensigtsmæssig skatteforhøjelse på erhvervslivet, kan vi ikke bakke op om det.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Så er der ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor går vi over til skatteministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at indlede med at takke for, hvad man vel godt kan kalde en overordnet positiv modtagelse af lovforslaget. For regeringen er det, som det også fremgår af lovforslaget, afgørende, at alle bidrager til fællesskabet, og at vi ikke har en lovgivning, som betyder, at man så at sige kan snyde sig udenom. Det er ikke i orden, at nogle indretter sig med særlige ordninger for f.eks. at opnå kunstig nedsættelse af aktieavancer eller fradrag for kunstige tab for dermed bevidst at slippe billigere i skat. Det er det, der er kernen i det her, og derfor er det nødvendigt at justere en række beskatningsregler, som sikrer imod utilsigtet, som det hedder, udnyttelse af vores skattelovgivning.

Spørgsmålet om de her early warnings er ikke nyt for dem, der har beskæftiget sig med skatteområdet igennem mange år; det er kendt før, og derfor er det her helt i forlængelse af det. Det følger nemlig som sagt op på en hel række early warnings, hvor Skattestyrelsen har gjort opmærksom på forskellige områder, hvor lovgivningen som sagt har været genstand for en utilsigtet udnyttelse, eller hvor der kan være risiko herfor. Derfor bliver der, som det også har været fremme, foreslået ændringer på fire områder.

Det første område er de såkaldte A- og B-modeller, hvor lovforslaget indebærer ændrede regler for hovedaktionærers opgørelse af aktieavancer i selskaber med flere aktieklasser. Forslaget her skal så være med til at sikre en korrekt beskatning, og at det ikke ved udnyttelse af kreative modeller er muligt at skabe kunstige tab eller undgå udbyttebeskatning. Med forslaget er der lagt vægt på ikke at bebyrde den brede aktionærkreds ved at målrette det her indgreb til de situationer, hvor der er en faktisk eller reel risiko for udnyttelse. Det var A- og B-modellerne.

Det andet område er spørgsmålet om gældsnedsættelse. Det foreslås som sagt at justere de her værnsregler mod underskuds- og rentefradragsbegrænsning efter gældseftergivelser. Formålet med de her værnsregler er at sikre, at der ikke opnås fradrag for udgifter, som reelt aldrig betales. Igen er formålet at sikre, at reglerne er tilstrækkelig robuste og finder anvendelse efter hensigten, dvs. også i situationer, der kan sidestilles med det, der hedder en formel gældseftergivelse.

Det tredje område er spørgsmålet om kapitalfondspartnerne, og derudover foreslår vi justering af beskatningen for dem. Det regelsæt, som vi her justerer, har til formål at sikre, at det merafkast, parterne får i forhold til de øvrige investorer, beskattes som erhvervmæssig indkomst. Det her merafkast er reelt et vederlag for de opgaver og den rolle, som parterne varetager ved etableringen af driften og afviklingen af fondene. Justeringen skal navnlig sikre, at kapitalfondspartnerne ikke kan organisere sig ud af beskatningen efter regelsættet ved at få merafkast i en bestemt form. Desuden foreslås det også med lovforslaget, at partnerne i infrastrukturfonde også omfattes af regelsættet. Infrastrukturfonde er fonde, der investerer i og ejer infrastrukturanlæg, f.eks. vindmølleparker eller hospitaler, og de her fonde ligner i strukturen de traditionelle kapital- og venturefonde, og der er derfor ikke grundlag for at gøre forskel på beskatningen af de her typer fonde.

Det fjerde punkt er spørgsmålet om skattefri virksomhedsomdannelse, og der foreslås det så at ændre reglerne for lige nøjagtig skattefri virksomhedsomdannelse, og den del af lovforslaget skal sikre, at der ikke kan inddrages privat gæld i en skattefri virksomhedsomdannelse i strid med reglernes hensigt.

Det foreslås så, når vi ser på fremsættelse og høring, at visse dele af det her forslag skal have virkning fra fremsættelsestidspunktet, som også et par stykker har været inde på, og det skyldes jo, at der her er risiko for spekulation i de stramninger af reglerne, som vi nu foreslår med det her lovforslag. Lovforslaget blev også med samme begrundelse først sendt i en ekstern høring i forbindelse med fremsættelsen.

Jeg vil gerne takke for debatten. Jeg indrømmer også selv, at det her er meget kompliceret, og der er spørgsmål, som vi også kan bore videre i i udvalgsarbejdet, og vi skal selvfølgelig nok besvare alle de spørgsmål, der måtte komme.

Der er rejst et spørgsmål om, at der jo er et provenu her. Det er jo altid en diskussion – og den diskussion har vi haft mange gange herinde i salen – om, om der kommer et provenu, altså er det en skattestigning, når man lukker et skattehul? Den diskussion har vi haft mange gange. Man kan sige, at her er der så nogle, som Skattestyrelsen mener udnytter reglerne utilsigtet. Er det en skattestigning? Det synes jeg ikke. Men det er rigtigt, at der er et provenu. Hvordan det kommer frem, kan vi sagtens beregne og videregive i udvalget. Hvad sker der med det provenu? På tilsvarende vis som i andre situationer indgår det i råderummet, og det er så det, man i forskellige sammenhænge kan være med til at udnytte og bruge, eksempelvis til lukning af andre huller, som er efterladt, f.eks. på biler, som vi har diskuteret i bredere sammenhænge også. Så der er masser af ting, man kan bruge de penge på. Men er det en skattestigning, at man lukker et skattehul, som så at sige bliver udnyttet uhensigtsmæssigt? Det synes jeg ikke man kan sige det er. Yes.

Tak for det. Der er par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Nu har ministeren vist ikke tidligere været skatteordfører, og derfor er det måske ministeren ubekendt, at det er første gang her i salen, at Skatteministeriet opgør et provenu af lukning af skattehuller, og derfor kræver det jo en forklaring, og hvis ikke skatteministeren kan give den forklaring – hvilket man kunne forstå på det, skatteministeren sagde om emnet, at han ikke kunne – er der jo nogle andre i ministeriet, der må kunne give den forklaring. Hvordan kan det være, at man pludselig er begyndt at regne med provenu af lukning af skattehuller, når man ikke tidligere har gjort det? Er det, fordi den her lov i virkeligheden dækker over en reel skatteforøgelse og ikke blot er en lukning af et skattehul?

Ministeren.

Nej, det er sådan, at det provenu, som her er beregnet, er baseret på, at hullerne faktisk er benyttet i dag – baseret på de nuværende regler. Altså, det er det, provenuberegningen kommer af, og det fremgår i øvrigt også af lovforslaget, så man kan sige, at der som sådan ikke er noget nyt i det. Og nu er det lang tid siden, at jeg har startet min karriere herinde, men jeg er faktisk startet i Skatteudvalget – bare til hr. Ole Birk Olesens yderligere muntre bemærkninger – men det var, længe før hr. Ole Birk Olesen startede herinde. Så det er fair nok, men det behøver vi ikke at tærske mere rundt i. Det er sådan, det er, altså at provenuet er baseret på, at hullerne faktisk er benyttet i dag – baseret på de her nuværende regler, vi har – og det er altså utilsigtet udnyttelse af de her regler. Det er det, der er tale om.

Spørgeren.

Nu bliver man jo ikke skatteordfører af at sidde i Skatteudvalget. Det tror jeg ministeren er klar over – eller det håber jeg ministeren er klar over, for ellers står det endnu værre til end det, som svaret her antyder. Er der tale om en early warning her, eller er der ikke tale om en early warning? Og kan ministeren forklare, hvorfor man ikke tidligere har regnet med noget provenu, når man har lukket huller – ej heller, hvor folk allerede har været i gang med at udnytte hullerne? Hvorfor har man ændret på regnereglerne her, eller er der i virkeligheden tale om en skatteforhøjelse?

Ministeren.

Der er tale om en early warning – det er det, lovforslaget går ud på. Det er et bærende princip for Skattestyrelsens arbejde, ikke bare under den her regering, og det ved hr. Ole Birk Olesen også. Nu tror jeg, at vi har haft et par forslag omkring det, og der har været masser af forslag af den samme art tidligere. Vi kan udbore det helt fint i udvalgsarbejdet. Jeg synes ikke, at det her er ekstraordinært på nogen måde – jeg synes, det er godt arbejde, som Skattestyrelsen har lavet for os her, nemlig at man her har et blik på, at der er en utilsigtet udnyttelse af de regler, der er, og det har vi selvfølgelig alle sammen en interesse i at gribe ind over for, håber jeg.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Der står i lovforslaget, at det er sådan en tidlig advarsel, og det er jo et udtryk for, at det er en lukning af nogle huller, som ikke er benyttet i endnu.

Nu kan jeg forstå, at ministeren siger, at det er, fordi det er blevet benyttet, og så er det vel ikke en tidlig advarsel. Så er det vel bare et gement skattehul, og det kan være fair nok, men det er bare ikke det, man har skrevet i lovforslaget. Det er derfor, jeg undrer mig – man lukker et hul, som ikke er benyttet endnu, og det giver så 60 mio. kr. Det er en sammenhæng, der virker lidt spøjs.

Det, jeg egentlig ville spørge om, er, om det er ministerens holdning, at det er normal praksis, at dem, der stemmer for det her forslag og er med til at skaffe finansieringen, også er med til at bruge den.

Så det, jeg egentlig bare vil høre, er, om ministeren er indstillet på, at de partier, som stemmer for det her lovforslag, også er med til finde ud af, om det så skal bruges på det næste forslag, altså en substanstest, til CFC-beskatning eller noget andet, eller om det bare går i kassen. For jeg synes, at den normale praksis er, at de penge, vi er med til at finde ved at stemme for lovforslagene, er vi også med til at bruge.

Værsgo.

Det her indgår i råderummet, og det råderum har vi jo drøftelser om i mange andre sammenhænge, så der har man jo mulighed for bl.a. at være med til at benytte sig af det.

Jeg husker ikke, at der er et direkte lighedstegn mellem, at hvis der kommer et provenu ved et lovforslag, er dem, der stemmer for, også automatisk med til at udnytte og udmønte det.

Det vil være nyt, men det kan man selvfølgelig godt stille som et krav for at stemme for. Det står jo partierne frit for, hvis man gerne vil det, men det vil være en nytolkning af, hvordan man behandler lovforslag i Folketinget. Det vil det. Det gælder særligt i lovforslag, som ligger uden for, hvad man kan sige er forligsbundet eller aftalebaseret. Det vil det være.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, at det ikke er noget, vi automatisk altid har sagt, når man stemmer for et lovforslag. Og der er jo også udmøntninger af en masse aftaler, hvor pengene er brugt til noget andet, men her er pengene jo ikke brugt, og der er jo ikke automatisk flertal i forvejen. Så derfor er det jo, at jeg bare gerne vil høre, om ministeren ikke kan bekræfte, om det så ikke kunne være god stil, at dem, der så trods alt støttede og var med til at løfte lovforslaget igennem, som jo ikke er noget, man har bundet hinanden op på med en aftale eller andet, men noget, der giver 60 mio. kr., så også kunne være med til at udmønte de her penge.

Det ville jo være naturligt, for det er jo ikke noget, der er brugt i en aftale eller på anden vis. Så jeg synes jo bare, at det kunne være god, sund parlamentarisk skik, at man, når man er med til at stemme nogle ting igennem, som giver noget provenu, så også er med til at bruge pengene et andet sted.

Skatteministeren.

Dansk Folkeparti må jo afgøre med sig selv, hvad de vil skrive i deres betænkningsbidrag. Det her lovforslag kommer ikke til at betyde, at den her regering – og jeg tror faktisk heller ikke efterfølgende regeringer – vil ændre praksis på det her område.

Der vil fremadrettet komme diskussioner, kunne jeg forestille mig – også med Dansk Folkeparti – hvor man sidder i finansieringsdiskussioner om, hvordan man skal få en aftale til så at sige blive bundet sammen, når det handler om, hvordan aftalen skal betales. Der har i hvert fald indtil videre i de drøftelser, vi har haft, også med højresiden her i Folketinget, været ønske om, at man skulle prøve at kigge på råderummet.

Derfor kan man også godt spørge, om det er klogt, at man på forhånd binder sig. Jeg ville ikke gøre det, men man må jo selv om, hvad man vil skrive i et betænkningsbidrag. Det her bliver ikke en ny start på, hvordan man sætter lighedstegn mellem, at man stemmer for et lovforslag, og at man så samtidig får hånds- og halsret over et provenu. Vi kommer fremadrettet til at diskutere aftaler, hvor der skal findes finansiering, og der vil man gå frem efter fuldstændig samme principper – nogle gange vil der være råderum, andre gange vil det være direkte finansieret. Hvor der er råderum, er virkeligheden jo den, at så kommer det fra sådan noget her.

Den næste er fru Louise Schack Elholm.

Jeg vil gerne høre, om ministeren vil definere det her som lukning af et skattehul.

Ministeren.

Vi lukker her skattehuller, fordi det er utilsigtede udnyttelser af de regler, som gælder i dag.

Spørgeren.

Jamen så er det, at det undrer mig, for nu har jeg kun siddet i Folketinget i 12 år, og i de 12 år har et skattehul jo aldrig givet et provenu, så hvad er det, der gør, at det nu giver et provenu?

Ministeren.

Det fremgår helt eksplicit af lovforslaget, det fremgår, at beregninger af provenuet, som jeg sagde til hr. Ole Birk Olesen, er baseret på, at hullerne rent faktisk bliver benyttet i dag. Det er det, der er beregningsgrundlaget for det.

Hr. Rasmus Jarlov.

Lidt i samme boldgade kunne jeg godt tænke mig at høre regeringens generelle holdning til skattetrykket. Nu er der et lovforslag her, hvor skatterne tilsyneladende kommer til at stige en lille smule. Er det noget, der generelt bekymrer regeringen, eller har regeringen det fint med det, hvis skattetrykket stiger i Danmark?

Ministeren.

Det ligger lidt ved siden af det her spørgsmål, men pointen er den, at regeringen har den opfattelse eksplicit her, at den praksis, som har været brugt under ikke bare den her regering, men også tidligere regeringer, har været, at man har haft en skattestyrelse, der har været opmærksom på, om der har været utilsigtet udnyttelse af de regler, som vi har. Er der nogen, der udnytter nogle huller i reglerne, skal vi have det stoppet, og derfor er det jo det, det her handler om.

Betyder det her provenu noget i den store sammenhæng? Det kan man have en lang diskussion om. Har det noget at gøre med regeringens syn på, hvordan det generelle skattetryk skal udvikle sig? Det mener jeg sådan set ikke det har. Regeringen har den holdning, at dansk erhvervsliv skal have de bedst mulige betingelser for at skabe den vækst og de arbejdspladser, der skal til, så det her samfund kan hænge sammen.

Spørgeren.

Jamen det er vel ikke helt urimeligt at spørge skatteministeren om hans holdning til skattetrykket. Jeg antager, at det er kendt pensum, som skatteministeren vel har en holdning til. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge igen: Hvad er regeringens holdning til skattetrykket i Danmark? Har regeringen ikke den samme bekymring, som jeg har, og som mit parti har, nemlig at vi er nervøse for, at skattetrykket bliver for højt i Danmark, eller er det ligegyldigt for regeringen?

Ministeren.

Skattetrykket er bestemt ikke ligegyldigt for regeringen. Jeg tror heller ikke, at jeg afslører for meget, ej heller for tilhørerne, der er her i dag, når jeg siger, at Det Konservative Folkeparti og regeringen er uenige om skattepolitikken; det er åbenlyst for enhver. Og vi mener jo som sagt også med den finanslov, vi kommer til at fremsætte, at man med fordel kan se på nogle af de meget voldsomme begunstigelser, som den tidligere regering har lavet, og så bruge pengene på eksempelvis børn og unges uddannelse. Det mener vi er meget bedre for det danske samfunds muligheder fremadrettet, og det er i øvrigt også noget, som, her når vi eksempelvis satser på at investere i uddannelse, er langt bedre for vækst- og beskæftigelsesmulighederne for Danmark.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren kunne konkretisere, om vi her har tale om en eksisterende lovgivning, som der er nogle virksomheder, der agerer efter, og så ønsker man at ændre det til en ny lovgivning, som virksomhederne så skal agere efter. Altså, de her huller, som ministeren taler om, er det nogle, der bliver udnyttet på nuværende tidspunkt, eller er det nogle, som folk, hvis den nuværende lovgivning bliver bevaret, vil begynde at udnytte?

Ministeren.

Formålet med det her er at lukke det, som jo altså også i lovforslaget er blevet beskrevet som uhensigtsmæssigheder, når det handler om, at de her regler, som vi har i dag, er blevet omgået. Det er det, der er formålet med det. Så de skal lukkes, således at den mulighed ikke er der længere. Det er det, der er pointen.

Spørgeren.

Men det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om, om der på nuværende tidspunkt er virksomheder, som bruger det her hul, som ministeren definerer det, eller om man vurderer, at der i fremtiden vil være nogle virksomheder, der vil bruge det. For hvis det er i fremtiden, man vurderer, at der er nogle virksomheder, som vil gøre det, er det jo ofte sådan, at man har en lovgivning, som man så gerne vil ændre, fordi man synes, man vil ændre nogle regler. Og så er det jo ikke et hul. Så er det jo bare en reel lovgivning, man ændrer, hvilket skaber et merprovenu til staten. Og så er det jo reelt set en skattestigning for erhvervslivet.

Derfor er det interessant, om der på nuværende tidspunkt er virksomheder, som udnytter det her hul, eller om det er noget, man fremadrettet mener der er nogen der vil komme til. Det er jo helt essentielt for at kunne sige, om vi taler om en skattestigning, eller om vi taler om lukningen af et hul.

Ministeren.

Som jeg også har sagt til Venstres ordfører, er provenuet – og det er det, jeg går ud fra at hr. Lars Boje Mathiesen også sigter til – beregnet på og baseret på, at hullerne faktisk er blevet udnyttet i dag. Det er det, der er pointen. Derfor er det jo også det, der ligesom er kernen i forslaget her, nemlig at vi vil lukke de her huller, og det vil vi, fordi det er utilsigtet omgåelse af reglerne. Vi mener, at det arbejde, der ligger til grund for det her, er et godt arbejde. Vi mener ikke – bare hvad angår de fire forslag, der er heri – at dem, der benytter sig af det, skal have de muligheder for at omgås de regler, det hele handler om. De skal selvfølgelig her betale det, de skal, til fællesskabets kasse.

Tak for det.

Der er ikke flere, som har ønsket ordet, så forhandlingerne er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.