Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 39 Bilag 8
Offentligt
2123010_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. december 2019
J nr.
2019-4604
Orientering om, at bekendtgørelse sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til en ny bekendtgørel-
se om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvaren-
de energianlæg end vindmøller, biogas, forgasningsgas og biomasse. Bekendtgø-
relsen erstatter den nugældende bekendtgørelse nr. 1730 af 26. december 2017
om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende
energianlæg end vindmøller.
Med Energiaftalen fra 2018 blev det besluttet at gennemføre en række ændringer i
støtten til biogas. Disse ændringer er foreslået gennemført med lovforslag L39, der
behandles i Folketinget mhp. at kunne træde i kraft 1. januar 2020.
Formålet med ændringerne af bekendtgørelsen, som dette orienteringsbrev vedrø-
rer, er primært at fjerne de eksisterende bestemmelser om pristillæg til elektricitet
fremstillet ved biogas, forgasningsgas og biomasse. Disse bestemmelser er de
specifikke bekendtgørelser, der udmønter lovforslaget (L39) om ændringer af støt-
teordningerne til biogas.
Dertil foreslås det i udkastet, at der bliver indsat en begrænsning i dispensations-
adgangen fra 2-års fristen for nettilslutning efter, at tilsagn om pristillæg er givet.
Forslaget vil medføre, at der ikke vil kunne gives dispensation i sager, hvor der er
givet tilsagn om pristillæg inden for 1 MW-puljerne efter VE-lovens § 47, stk. 9, nr.
1-2.
Der foreslås ændringer i udkastet til bekendtgørelsen om, at der ikke må udbetales
støtte til virksomheder, der har modtaget et krav om tilbagebetaling af støtte, som
Europa-Kommissionen ved en tidligere endelig afgørelse har erklæret ulovlig og
uforenelig med det indre marked. Disse ændringer vedrører bl.a., at virksomheder
skal bekræfte, at de ikke er blevet mødt af et sådan krav, hvornår i støtteprocessen
der bliver ført kontrol hermed, samt at støtteperioden ikke bliver suspenderet, så-
fremt Energistyrelsen træffer afgørelse om afslag på ansøgning om udbetaling af
pristillæg.
Det bemærkes, at støtteperioden på 10 år efter § 47, stk. 9, ikke suspenderes i
tilfælde af, at Energistyrelsen træffer afgørelse om afslag på ansøgning om udbeta-
ling af pristillæg eller afslag på udbetaling af pristillæg under selve støtteperioden.
Det bemærkes, at støtteperioden på 20 år efter § 47, stk. 3, ikke suspenderes i
tilfælde af, at Energistyrelsen træffer afgørelse om afslag på udbetaling af pristillæg
under selve støtteperioden.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 39 - 2019-20 - Bilag 8: Orientering om, at bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller, biogas, forgasningsgas og biomasse sendes i høring
2123010_0002.png
Det er i udkastet også foreslået, at der indsættes krav om, at ansøger på tildelings-
tidspunktet ikke må være kriseramt, både for pristillæg efter VE-lovens § 47, stk. 3,
og § 47, stk. 9.
Det kan yderligere nævnes, at det fremsatte lovforslag nr. L39 ophæver § 47, stk.
9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, og ændrer bestemmelsens nr. 2 og
3 til nr. 1 og 2. Dette er også reflekteret i udkastet til den nye bekendtgørelse.
Derudover er der også en række sproglige rettelser og justeringer af henvisninger.
I overensstemmelse med lov om vedvarende energi, bliver udvalget hermed orien-
teret, inden bekendtgørelsens udstedelse.
Bekendtgørelsen blev sendt i ekstern høring 5. december med frist for afgivelse af
høringssvar den 18. december 2019 kl. 12.00. Jeg vil efter gennemgang af hø-
ringssvar fremsende høringsnotat og endelig bekendtgørelse til orientering.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2