L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 39 Bilag 1
Offentligt

22. august 2019

SOLN

DI-2019-11095

Deres journalnummer: 2019-1468

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. e-mail til:

[email protected],

[email protected], [email protected]

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedva-

rende energi og lov om naturgasforsyning (ændring af de fem gæl-

dende støtteordninger til anvendelse af biogas)

DI takker for muligheden for at kommentere på ovenstående høring.

Som indledende bemærkning vil DI gerne kvittere for, at energiforligskredsen har lagt

vægt på ikke at trække tæppet væk under investorer og derfor valgte at justere dispensa-

tionsmulighederne for at søge om støtte i henhold til de nu gældende støtteordninger.

Dette muliggør færdiggørelsen af en række projekter, hvor investorerne ellers var kommet

i en uforskyldt investeringsklemme. Stabile og troværdige investeringsvilkår er altafgø-

rende for den fremadrettede grønne omstilling i Danmark.

Generelle bemærkninger til forslaget

DI finder grundlæggende, at klimaindsatsen bør være så omkostningseffektiv som muligt,

og lovgivningen bør være så tydelig som muligt for at fremme investeringssikkerheden.

Biogas spiller en vigtig rolle i forhold til at nå regeringens mål om at reducere udledningen

af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. For at Danmark kan nå i mål med denne reduktion i

udledningerne, er det nødvendigt at tage alle virkemidler i brug, og derfor er det særdeles

vigtigt, at der fortsat sker en udbygning af biogas.

Energiforliget fra 2012 har forankret den grønne gas som ét af de tre bærende ben i Dan-

marks grønne omstilling. En vindmølle leverer strøm, når det blæser, og en solcelle leverer

strøm, når solen skinner. Når der produceres biogas, behandles samtidig restproduktiver

fra landbruget, næringsstofferne fra madaffaldet recirkuleres, og der løses en række mil-

jøproblemer. På denne måde bidrager biogassen i kombination med sol og vind til en fos-

silfri fremtid.

Danmark har yderligere en kæmpe fordel ved brugen af gas, da der allerede er en komplet

gasinfrastruktur, som er klar til brug. Konverteringen fra naturgas til biogas og opgraderet

biogas er derfor langt nemmere i Danmark end i andre lande.

*SAG*

*SAGDI-2018-14329*

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DI mener derfor, at det er særdeles afgørende for den fremadrettede udvikling af energi-

sektoren og opfyldelse af de politiske mål inden for klima og energi, at vilkårene for bio-

gasudviklingen ikke spænder ben. Ringe vilkår vil medvirke til, at industrien fortsat vil

anvende naturgas eller fossile brændsler, og udfases gassen helt, vil Danmark få et mindre

robust, diversificeret og grønt energisystem.

Definitioner og formuleringer

Der er i lovudkastet behov for definitioner af flere begreber for at sikre en entydig tolkning

af lovforslaget. Med benævnelser som

”anlæg”, ”opgraderingsanlæg” og ”biogasanlæg” bør

det fremgå tydeligere, hvornår der er tale om hvad. Dette er af særlig betydning i tilfælde,

hvor biogasproduktionsanlæg og opgraderingsanlæg ikke har samme ejer, samt i forhold

til et eventuelt fremtidigt beregningsgrundlag for metantab, og hvorvidt det kun vedrører

”støttemodtagers anlæg” (altså opgraderingsanlægget) eller også det bagvedliggende

bio-

gasproduktionsanlæg

–

uanset ejerforhold for hvert af anlæggene.

Yderligere bør begrebet ”irreversibel investering” også præciseres, så det er klart, hvad der

helt nøjagtigt udgør en investering.

Generelt bør lovændringen gennemgås for at sikre, at man hele vejen igennem har været

stringent i ordlyden. Som eksempel lægger § 35 g, stk. 1 og 2 op til, at der ydes støtte be-

tinget af et støttetilsagn. § 35 g, stk. 4 til 7, bruger ordlyden ’kan meddele tilsagn’, og læg-

ger dermed op til, at ministeren også kan undlade at meddele tilsagn. En sådan usikkerhed

er problematisk. Eksisterende biogasanlæg har retskrav på støtte under den nuværende

ordning. Hvis reglerne er utydelige eller lægger op til meget brede skønsbeføjelser for

myndigheder, øges risikoen for, at det ikke er de bedste og mest omkostningseffektive

projekter, som ender med at få støtte. Herved opstår der risiko for samfundsøkonomisk

spild.

Årsnorm

Energiaftalen fra 2018 lægger et loft over, hvor stor en produktion de eksisterende anlæg

kan opnå støtte til. Ifølge aftalen skal produktionsloftet

beregnes ”for

hvert eksisterende

anlæg som en årsnorm gange det antal år, der kan gives støtte”.

Når produktionsloftet

er defineret således, sikres det, at årsnormen i praksis er et gennemsnit over investerin-

gens levetid. Dette gennemsnit er med til at bevare anlæggenes fleksibilitet, så det er tilladt

for den samlede årsproduktion at variere omkring årsnormen.

I lovforslaget er produktionsloftet udeladt, og årsnormen er ændret til at være et årligt

maksimum, hvilket er en forringelse i forhold til de rammer, der fastlægges i Energiafta-

len. Forslaget forudsætter en driftstid på 98 pct. over anlæggets levetid, og for opgrade-

ringsanlæg kan denne ikke længere opnås, når år, hvor driftstiden er under 98 pct., ikke

kompenseres af år med en højere driftstid.

Muligheden for at kunne overføre produktion fra et enkelt år til det efterfølgende er afgø-

rende for mange anlæg, og derfor vil DI gerne opfordre til, at lovforslaget bringes i over-

ensstemmelse med Energiaftalen, da man derved undgår at introducere yderligere be-

grænsninger for investorerne med tilbagevirkende kraft.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Såfremt det fastholdes, at produktionsloftet fjernes, bør den forudsatte driftstid på 98 pct.

ændres til 100 pct., da antagelsen om en driftstid på 98 pct. skulle betragtes som et gen-

nemsnit over anlæggets levetid og ikke som en begrænsning hvert år. På den måde beløn-

ner man de anlæg, der er maksimalt effektive samtidig med, at investeringen i anlægget

og den fortsatte drift og forbedring af anlægget, hvilket også er hensigten bag lovforslaget.

Yderligere bør der principielt også være støtte til biogasproduktion den 29. februar i

skudår, hvilket udkastet til årsnormsligning ikke tager højde for.

Betingelser for tilskud

For at kunne modtage støtte skal anlæggene leve op til grænseværdier for metanudslip.

Disse grænseværdier er endnu ikke fastlagte, hvilket kan betyde, at anlæg skal investere

betydeligt i ny teknologi. At grænseværdierne er ukendte gør det vanskeligt at forholde sig

til omfanget af disse investeringer.

Lovforslaget lægger yderligere op til, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav om

opfyldelse af bæredygtighedskriterier, og i lovbemærkningerne udvides dette til at være

generelle bæredygtighedskriterier i medfør af VE II-direktivet, hvilket endnu ikke er im-

plementeret i dansk lovgivning, hvorfor det er svært at forudsige, hvad dette helt præcist

vil indebære.

Der bør derfor i lovforslaget tilføjes, at anlæggene skal leve op til disse krav med et rimeligt

varsel, således at de kan nå at indrette sig i forhold de specifikke krav og foretage eventu-

elle nye investeringer, hvis det kræves.

Bemærkninger til konkrete formuleringer i udkastet til lovforslaget

Ad § 2, pkt. 2 med henvisning til § 35d, stk. 5: Det foreslås, at biogasproducenter skal

indberette måledata, og at det kan besluttes, at målingerne skal udføres af det lokale di-

stributions selskab. Gasdistributionsselskaberne i Danmark er nu statsligt ejede, og derfor

vil det være en unødvendig administrativ byrde, at en biogasproducent skal indhente data

fra det offentlige (gasdistributionsselskaberne) for at aflevere samme data til det offentlige

(Energistyrelsen).

DI står naturligvis til rådighed skulle der være behov for uddybning af vores bemærknin-

ger.

Med venlig hilsen

Sofie Laurentzius Nielsen

Sekretariatsleder

DI Bioenergi

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

ATT.:

[email protected]

DATO:

22. august 2019

PROJEKTNR.:

4012002

jpl/HKA

Høringssvar på forslag til Lov om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi og lov om naturgasfor-

syning – jeres j. nr. 2019-1468

Det påtænkte stop for støtte til nye anlæg og den 20 årige begrænsning af støtten kan

medføre, at et væsentligt uindfriet potentiale for anvendelse af biogas produceret fra spil-

devandsslam ikke indfries. Dette vil være til ugunst for klima og miljø.

Sammenlignet med andre sektorer, herunder landbruget, er der nogle væsentlige økono-

miske og klima/miljømæssige fordele ved anvendelse af biogas fra vandsektoren.

Anvendelse af biogas fra spildevandsslam til el- og varmeproduktion, levering til bygasnet

mv. er omkostningseffektiv, da spildevandsselskaberne får leveret ”råstoffet” – spildevand,

hvorfra slammet til biogasproduktion udvindes – direkte til renseanlægget via kloaksyste-

met.

Spildevandsslam opstår som et biprodukt af en aktivitet, nemlig rensning af spildevand,

som spildevandsselskabet skal varetage for samfundet - uanset om biogas fra slamudråd-

ningen på renseanlæggene nyttiggøres eller ej. Dertil kommer, at udrådning af spilde-

vandsslam reducerer slammængden med 35 – 40 %, hvorved den mængde slam, der skal

køres væk fra renseanlægget, reduceres markant.

De samme forhold, som gør anvendelse af biogas fra spildevandsslam omkostningseffektiv,

giver de klima/miljømæssige fordele. Der skal bruges forholdsvis få materialer, ressourcer,

transport mv. for at anvende biogas produceret fra udrådning af spildevandsslam. Dette

betyder en mindre miljøpåvirkning og udslip af færre drivhusgasser.

Tal fra 2018 fra Forsyningssekretariatet viser, at 43 af 103 spildevandsselskaber udrådner

spildevandsslam. Mængden af spildevandsslam fra de 43 spildevandsselskaber udgør 66 %

af den totale mængde overskudsslam fra samtlige 103 spildevandsselskaber. Der er altså

pt. en tredjedel af slammet, der ikke udrådnes.

Spildevandsselskabet Vandmiljø Randers påtænker at øge deres nuværende produktion og

anvendelse af biogas. Men de foreslåede regler kan medføre, at selskabet ikke kan få

støtte til produktionsforøgelsen, hvilket vil give en reduktion af indtægter på et tocifret mil-

lionbeløb over en 20 årig periode, og dermed at selskabet ikke vil iværksætte forøgelsen af

biogasproduktionen.

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal, 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 2

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Landets største spildevandsselskab, BIOFOS, kan blive nødsaget til direkte afbrænding

(flaring) af en væsentlig mængde af deres biogas fremfor at anvende biogassen som følge

af de foreslåede regelændringer.

Spildevandsselskabernes produktion og anvendelse af biogas medvirker direkte til at indfri

regeringens nationale målsætning om 70 % reduktion af udledninger af CO

og andre driv-

husgasser. En mindre anvendelse af produceret biogas fra spildevandsslam vil gøre det

sværere at realisere dette mål.

Begrænsning af støtte til anvendelse af spildevandsslam til biogasanvendelse vil også

kunne føre til højere vandpriser. Den gældende regulering af vandselskabernes økonomi-

ske rammer indebærer nemlig, at overskud i spildevandsselskaberne – herunder som følge

af anvendelse af biogas – i høj grad kommer spildevandsselskabernes kunder til gode i

form af lavere priser. BIOFOS har oplyst, at hele salgssummen af biogassen gives i rabat

til selskabets kunder, hvilket svaret til 15 % af prisen i 2018.

Endelig skal vi nævne, at det er væsentligt, at de forventede fremtidige udgifter til doku-

mentation og lækagekontrol ikke bliver større end nødvendigt, således at de ikke undermi-

nerer det økonomiske grundlag for anvendelse af biogas.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

Side 2 af 2

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet

[indsendt pr. e-mail iht. høringsbrev til

med kopi til

Hørsholm den 19. august 2019

433-30/PGK/crp

J.nr. 2019-1468

J.nr. 2019-1468 ” Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om

naturgasforsyning (ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af

biogas)”

Dansk Gasteknisk Center (DGC) takker for det modtagne materiale og fremsender på den efterføl-

gende side vores høringssvar.

Hvis der er behov for uddybende kommentarer eller bemærkninger i forhold til vores høringssvar,

er vi til rådighed herfor.

Med venlig hilsen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Per G. Kristensen

Chef for forretningsudvikling

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm

CVR-nr. 12105045 • tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk • [email protected]

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DGC’s kommentarer til udkast til “ Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi og lov om naturgasforsyning”:

Årsnorm for produktionen

DGC finder, at der er en stor risiko for, at man ved at indføre en årsnorm for produktionen på de

enkelte biogasværker i væsentlig grad lægger en dæmper på den fremtidige teknologiske udvikling

på biogasområdet. Incitamentet for at indføre ny og forbedret teknologi, som fx kan øge gasudbyttet

og udnyttelsesgraden på biomassen, vil ved en sådan planøkonomisk løsning forsvinde for de eksi-

sterende værker. DGC foreslår, at det overvejes, om der under det finanspolitiske låg eventuelt kan

indføres en vis fleksibilitet, således at incitamenter til at indføre forbedringer kan bevares.

Fleksibilitet i brug af biogas

I den nuværende støtteordning er der ikke nogen binding på, hvorledes gassen bliver brugt, og DGC

finder, at det bør der heller ikke være fremover. DGC foreslår, at det gøres helt klart, at det er mu-

ligt at beholde støtten inden for rammerne (årsnormen), men også at tage støtten med til et andet

udnyttelsesområde. Set i et 20-årigt perspektiv med de forandringer energisektoren undergår, er det

ikke sikkert, at der fx er brug for en tidsmæssig flad produktion af el fra biogas. Det bør således

være muligt at tage årsnormen med over til fx procesanvendelse eller opgradering af biogas til in-

jektion i nettet. Hvis ikke der åbnes for denne mulighed, må der imødeses en række konkurser på

anlæg, hvor der fx i dag alene er en aftager af gassen fra en biogasproduktion, og denne aftager ikke

i fremtiden har brug for biogassen.

Egenkontrol og periodisk kontrol

DGC finder, at det er godt, at der gives mulighed for at udstede konkrete krav til biogassektoren om

bæredygtighed og mindskning og dokumentation af emissionerne af drivhusgasser.

Miljømæssige konsekvenser af forslaget

Det må være en fejl, når man samlet tilskriver lovforslaget at have

”positive miljømæssige og kli-

mamæssige konsekvenser”.

Under afsnittet økonomi for det offentlige konkluderes, at forslaget vil

give en besparelse på udbetalt støtte i fremtiden, idet forslaget vil give en mindre produktion af bio-

gas i fremtiden. Når biogassen medfører en miljøforbedring, og det gør den ikke alene for klimaet,

men også for nærmiljøet på landet og i forhold til udnyttelse af næringsstofferne, så må mindre bio-

gasproduktion siges at være negativt for miljøet. Alene indførelsen af egenkontrol og periodisk kon-

trol for lækage af drivhusgasser kan siges at have positive miljømæssige og klimamæssige konse-

kvenser. Mindskningen af fremtidig biogasproduktion er negativ for miljø og klima.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Sendt til

[email protected]

med

kopi til

[email protected]

Dansk Gas Distribution

www.danskgasdistribution.dk

CVR-nr. 27 21 04 06

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi og lov om naturgasforsyning (ændring af

de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas)

–

J.nr. 2019-1468

21. august 2019

Vores ref. STIHA

[email protected]

Tlf. +45 25 19 45 02

Dansk Gas Distribution A/S og HMN GasNet A/S har modtaget lovforslag om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning

(ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas) i høring.

På vegne af Dansk Gas Distribution A/S og HMN GasNet A/S bemærkes

følgende:

Lovforslaget implementerer dele af energiaftalen af 29. juni 2018, hvor det blev

besluttet at sætte stop for nye anlæg på de eksisterende støtteordninger til

biogas i 2020 og samtidigt indføre individuelle produktionslofter for

støttemodtagere, som er omfattet af ordningerne. Lovforslaget gennemfører

samtidig energiforligskredsens beslutninger af 8. februar 2019 og 4. april 2019

vedrørende de nærmere kriterier for stop af tilgang af nye støttemodtagere fra

den 1. januar 2020.

Dansk Gas Distribution A/S og HMN GasNet A/S har overordnet set ingen

bemærkninger til lovforslaget.

Konkret skal det til lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås, at ministeren kan meddele

tilsagn om pristillæg efter naturgasforsyningslovens § 35 g., stk. 1 og 2, til

opgraderingsejere, som ikke opfylder betingelserne for dispensation efter

naturgasforsyningslovens § 35 g., stk. 4 - 6, i tilfælde af, at opgraderingsejer har

foretaget irreversible investeringer i forventning om tilslutning til gasnettet i 2019

i henhold til aftale med distributionsselskabet, men hvor tilslutningen til

gasnettet er blevet forsinket til 2020 af uforudsete og udefrakommende årsager.

Det kan eksempelvis være forsinkelser i kommunale/statslige myndigheds-

behandling, leverancer fra leverandører af tekniske anlæg eller distributions-

selskabets nettilslutning.

Side 1/2

Hovedkontor:

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia, Danmark

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det vurderes, at der i givet fald vil være tale om meget få projekter, som vil blive

omfattet af denne mulighed, men det vil medvirke til at undgå, at nogle

opgraderingsejere, som har foretaget irreversible investeringer, kommer i

klemme ved overgangen til de nye støttevilkår.

Vores ref. STIHA

Med venlig hilsen

På vegne af HMN GasNet A/S og Dansk Gas Distribution A/S

Stig Hjorth Andersson

Chefkonsulent

Side 2/2

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ENS FOR - Bioenergi

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Bo Asmussen <[email protected]>

13. august 2019 18:17

ENS FOR - Bioenergi

j.nr. 2019-1468_ENVO Group A/S - Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov

om fremme af vedvarende energi m.m.

Opfølgning

Afmærket

Biogas Stop af støtteordning og Loft over støtte

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Kategorier:

Kære,

Nedenstående kommentarer fra ENVO vedrørende j.nr. 2019‐1468

ENVO Biogas Tønder A/S som interessepart i denne sammenhæng for høringskommentarer til forslag til Lov om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning

(ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas) udsendt d. 10. juli 2019.

Til det fremsendte forslag til ændring af lovgivningen har ENVO Group A/S og ENVO Biogas Tønder A/S følgende

kommentarer:

Sletning af §35c og erstatning med ny §35g

Vi forstår, at den eneste reelle ændring der sker i tilskuddet til biogas ved erstatning af §35c med §35g er en

reduktion af ”kompensationstilskuddet” fra 26 kr./GJ til 21 kr./GJ.

Når hele §35c alligevel slettes og erstattes af en helt ny §35g, giver det uro blandt investorer og långivere (banker)

der skal uddybes og forklares en sådan ændring og er svært at forstå, hvorfor lovtekst slettes og erstattes af en

anden, hvis der ikke sker nogen reel ændring.

Vi vil derfor foreslå, at §35c stk. 1 bevares, idet den ikke medfører en ændring i tilskuddet. Og endvidere at

ændringen af §35c, stk. 2 begrænses til at 26 kr./GJ ændres til 21 kr./GJ pr. 1. januar 2020.

Regulering af Basistilskuddet og Kompensationstilskud

Det fremgår, at Basistilskuddet på 82,2 kr./GJ reguleres d. 1. januar hvert år fra 2020. Af den formulering er det ikke

tydeligt om den første regulering i henhold til loven vil ske pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. januar 2021.

Vi vil foreslå en tydeliggørelse af dette, f.eks. ved at tilføje ”Første regulering sker pr. 1. januar 2020 baseret på

udviklingen i nettoprisindeks og i prisen på naturgas for 2019” dermed undgås misforståelser

Fyldestgørende ansøgning

Der er flere steder anvendt begrebet ”Fyldestgørende ansøgning”, f.eks. i forbindelse med ansøgning om tilsagn om

støtte inden 1. maj. 2020 i §35g, stk. 7. I denne sammenhæng finder vi det hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres

hvad en ”fyldestgørende ansøgning” skal omfatte. Dette gælder specielt for de anlæg, der skal have tilsagn efter

reglerne i §35g, stk. 6.

Gaspoint Nordic

I §35g, stk. 2 og andre steder er refereret til Gaspoint Nordic. Det er vores opfattelse, at der i fremtiden ikke vil være

noget der hedder Gaspoint Nordic, og at det i fremtiden kommer til at hedde EEX Market Data.

Vil i bekræfte modtagelsen af fremsendte forslag?

Yours sincerely / Med venlig hilsen

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bo Asmussen

Chief Executive Officer

ENVO Group A/S

Office: +45 72 34 42 20

Mobil: +45 41 73 42 00

E‐mail: [email protected]

Vestvejen 170‐172, 6200 Aabenraa, Denmark

http://www.envogroup.dk

CVR nr.: 33 50 65 11

Bank: Sydbank

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. e-mail til: [email protected], [email protected], [email protected]

Den 22. august 2019

J. nr. 2019-1468

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi og lov om

naturgasforsyning (ændring af de fem gældende

støtte-ordninger til anvendelse af biogas)

E.ON Danmark A/S takker for muligheden for at kommentere på udkastet til

lovforslag. E.ON finder grundlæggende, at miljø- og klimaindsatsen bør være så

omkostningseffektiv som muligt, og lovgivningen bør være så tydelig som mulig

for at fremme investeringssikkerheden.

Hvis reglerne er utydelige eller lægger op til meget brede skønsbeføjelser for

myndigheder, øges risikoen for, at det ikke er de bedste og mest omkostnings-

effektive projekter, som ender med at få støtte. Herved opstår der risiko for

samfundsøkonomisk spild. En række af E.ONs bemærkninger i det følgende vil

påpege steder, hvor loven bør gøres mere tydelig.

Generelle bemærkninger

Fjernelse af multiplikator i fastsættelsen af årsnorm

Lovforslaget implementerer dele af energiaftalen af 29. juni 2018, hvor det blev

besluttet at stoppe støtten for nye anlæg på de eksisterende støtteordninger i

2020 og samtidigt indføre individuelle produktionslofter for støttemodtagere.

Der indføres med lovforslaget et loft over den maksimale årlige

produktionsmængde, som støttemodtagere kan opnå støtte til. Loftet har til formål

at sikre budgetmæssig kontrol for staten, investorsikkerhed samt bedre

forudsigelighed for støtteordningerne til biogas, da disse ikke er underlagt et

udgiftsloft.

I dets nuværende form medfører lovforslagets § 35 h, at den maksimale årlige

støtteberettigede mængde opgraderet biogas (årsnormen), der leveres til

naturgasforsyningsnettet, beregnes ved følgende formel: Årsnorm [GJ/år] =

kapacitet [Nm3 opgraderet gas pr. time] x brændværdi af gas [GJ nedre

brændværdi/m3] x 8760 [timer] x 98 %.

Mens E.ON principielt kan støtte en årsnormsmekanisme, finder E.ON, at der

ikke bør være en forudsat driftstid i ligningen. Biogasanlæg kan i princippet

producere maksimalt gas-output døgnet rundt året rundt, hvis driften er effektiv

og tilstrækkelige back-up løsninger findes.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ved at fjerne multiplikatoren på 0,98 fra ligningen, belønner man de anlæg, som

er mest effektive, og som har investeret i driftsudstyr (opgraderingsanlæg,

pumper, varmevekslere, omrørere osv.), som kan tåle maksimal oppetid og/eller

sikret ved redudans. En række biogasanlæg har med dygtighed forhandlet sig til

(og betalt for) garantier for meget høj oppetid fra hardwareleverandørerne, og det

bør biogasanlæg belønnes for.

Hvis man beholder multiplikatoren på 0,98 forsvinder incitamentet til at øge

anlæggenes effektivitet udover 98 %, hvilket er uhensigtsmæssigt og

samfundsøkonomisk uklogt. Staten vil derfor understøtte den effektive brug af de

investeringer, der nu engang er gjort i biogasanlæggene, ved at fjerne

multiplikatoren på 0,98.

Hvis implementeringen af Energiaftalen medfører, at årsnormen for opgradering

af biogas til naturgasnettet fastsættes ud fra en produktionskapacitet, der er

mindre end den tekniske kapacitet, vil det kunne have den uheldige konsekvens,

at statslige tilskud til opgradering af biogas vil blive modarbejdet af en

regnskabsteknisk antagelse om lavere driftstider end de teknisk mulige.

Det bør i forlængelse heraf noteres, at lovbemærkningerne understreger, at

årsnormen er søgt fastsat således, at den understøtter produktionsniveauet, som

støttemodtageren har investeret i og dermed har haft en forventning om at opnå

på sigt. Det virker således ulogisk at antage, at private aktører skulle have

investeret med en forventning om ikke at udnytte den tekniske kapacitet til sit

maksimum. Det virker også uhensigtsmæssigt, at den danske stat skulle

modvirke en fuld udnyttelse af det tekniske maksimum.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at ”det er vurderingen, at den

tekniske produktionskapacitet, ligesom tilslutningskapaciteten, giver et retvisende

billede af, hvilken biogasmængde ejeren af opgraderingsanlægget har kunnet

forvente at opnå støtte til”. Undlader man at indføre en kunstig og

uhensigtsmæssig begrænsning på 2% i den tekniske produktionskapacitet,

understøttes investeringen i anlægget og den fortsatte drift og forbedring af

anlægget, hvilket også er hensigten bag lovforslaget. Det bør her bemærkes, at

en fortsat ”udbygning og effektivisering af teknologien” er målsætningen i

energiaftalen af 29. juni 2018.

Endvidere bør der principielt også være støtte til biogasproduktion den 29.

februar i skudår, hvilket udkastet til årsnormsligning ikke tager højde for.

Fjernelse af upræcise og fejlagtige bemærkninger

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det bl.a., at ”opgradering af biogas til

naturgaskvalitet og efterfølgende injicering i gasnettet er dyrere end at producere

fossil naturgas hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger” og

”anvendelse af biogas til transportformål er dyrere end brug af konventionelle

brændstoffer såsom diesel eller benzin, hvilket skyldes biogassens højere

produktionsomkostninger”. Disse betragtninger i bedste fald er stærkt

tvivlsomme.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Påstanden om, at opgraderet biogas er dyrere end naturgas, er et

erhvervsøkonomisk øjebliksbillede, der beror på en række foranderlige

antagelser vedrørende biogassens og naturgassens prisdannelse. Det kan

konstateres, at udvindingsomkostninger typisk øges over tid og at

produktionsteknologi typisk falder i pris over tid. Det kan ligeledes konstateres, at

der i dag findes en betydelig forskel på CO2-kvoteprisen, som påvirker

prisdannelsen af naturgas, og skadesomkostningen (som bl.a. anslået af Det

Miljøøkonomiske Råd), hvilket udgør et udslagsgivende element i ovenstående

udsagn.

At biogas til transport er dyrere end de fossile alternativer er ligeledes en

erhvervsøkonomisk betragtning, der bl.a. tager udgangspunkt i det nuværende

afgiftssystem, som gør det relativt dyrere at køre på biogas end f.eks. diesel. I

dag er det således hovedsageligt afgiftsstrukturen (særligt den grønne ejerafgift

og energiafgiften), der gør det dyrere at vælge biogas fremfor diesel. Det bør i

forlængelse heraf noteres, at Ea Energianalyse tidligere har vurderet, at den

årlige samfundsøkonomiske gevinst ved at udskifte en dieseldreven lastbil med

en lastbil, der kører på biogas, er omkring 40.000 kr. per gennemsnitslastbil.

Da disse bemærkninger til lovforslaget ikke har nogen vejledende betydning for

lovfortolkningen og kan give et fejlagtig indtryk af de økonomiske realiteter,

forslås ovenstående bemærkninger fjernet.

Mulig overførsel af støtte til efterfølgende år

Lovforslaget understreger, at et anlæg, som producerer mere end dets årsnorm

ikke vil kunne få støtte i samme år for den del, der overstiger årsnormen. Det er vi

enige i. Men loven mangler en mulighed for at flytte produktionsrettigheden fra et

år til et andet, hvilket ikke vil påvirke det samlede støtteniveau. Da forskellige

forhold udenfor støttemodtagerens kontrol kan reducere produktionen i et enkelt

år, bør der skabes hjemmel til at overføre støtten fra et år til et andet for på den

måde at undgå uhensigtsmæssige produktionsbegrænsninger.

Præcisering af dispensationsmulighed omfattende myndighedsforhold

Lovforslagets § 35 g. stk. 5 indeholder mulighed for dispensation fra

skæringsdatoen for opgraderingsanlæg tilsluttet naturgasforsyningsnettet i det

tilfælde, at tilslutningen forsinkes på grund af hændelser grundet forhold som

ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne påvirke eller forudse. Der bør for

en god orden skyld tilføjes en tilsvarende mulighed for opgraderingsanlæg, som

der ikke var foretaget investering i den 8. februar 2019 grundet forhold, som

ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne påvirke.

Man kan eventuelt begrænse muligheden til kun at omfatte myndighedsforhold,

dvs. kommunale sagsbehandlingstider. Hermed sikrer man, hvilket vil være

rimeligt, at virksomheder, der har været i dialog med den lokale kommune om et

VVM- og miljøgodkendelsespligtige projekt i mindst et år før den 8. februar 2019,

vil kunne omfattes af denne dispensationsmulighed.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Specifikke bemærkninger

Ad § 35 d

Udkastet til § 35 d, stk. 5, foreslår, at biogasproducenter skal indberette

måledata, og at det kan besluttes, at målingerne skal udføres af det lokale

distributionsselskab. Gasdistributionsselskaberne i Danmark er nu i statsligt eje,

og E.ON finder det en unødvendig administrativ byrde, at en biogasproducent

skal indhente data fra det offentlige (gasdistributionsselskaberne) for at aflevere

samme data til det offentlige (Energistyrelsen). De nødvendige data bør staten

kunne levere til sig selv, så biogasproducenterne – som også tæller mange

mindre producenter – kan koncentrere sig om at drive biogasanlæggene så

effektivt som muligt.

Ad § 35 d, stk. 4

I udkastet til ny § 50, stk. 5, 2. pkt. i elforsyningsloven omtales regler om krav til

begrænsning, tilsyn og udslip af drivhusgasser, mens der i udkastet til nyaffattet §

35 d, stk. 4, i naturgasforsyningsloven omtales kriterier for bæredygtighed. Vi

antager, at der menes det samme, og henstiller, at ordlyden ensrettes.

Ad § 35 g

I udkastet til § 35 g, stk. 1 og 2, lægges der op til, at der ydes støtte betinget af et

støttetilsagn. § 35 g, stk. 4 til 7, bruger ordlyden ’kan meddele tilsagn’, og lægger

dermed op til, at ministeren også kan undlade at meddele tilsagn. En sådan

usikkerhed er problematisk. Eksisterende biogasanlæg har retskrav på støtte

under nuværende ordning.

Det foreslås, at ordlyden generelt bliver, at ’der meddeles tilsagn, hvis…’, således

at det bliver tydeligt, at opfyldelse af lovens kriterier fører til støtte som en

automatik. Biogasanlæg kender et sådant system fra den i denne henseende

velfungerende ordning i undtagelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1332 af

2. december 2010), hvorefter Forsyningstilsynet, kun betinget af ansøgning, giver

dispensation fra varmeforsyningslovens prisbestemmelser efter at have

konstateret, om de forud fastsatte betingelser i bekendtgørelsen er opfyldt.

Det bør fremgå, at pristillægget gives med virkning fra ansøgningen eller

støttesystemets startdato, og ikke fra den senere dato, hvor Energistyrelsen

måtte træffe afgørelse.

Ad § 35 g, stk. 5

E.ON er enig i, at Energistyrelsen skal dispensere i medfør af forslaget til § 35 g,

stk. 5, i de situationer, som bestemmelsen omhandler. Men bestemmelsen bør

begrænses til hændelser, som opgraderingsejeren ikke med rimelighed kunne

påvirke. Det bør ikke være et kriterium, om opgraderingsejeren med rimelighed

kunne forudse gasdistributionselskabets forsinkelse.

For det første er det ikke rimeligt at lade en opgraderingsejer løbe risikoen for at

miste støtten, blot fordi opgraderingsejeren forudså, at gasdistributionsselskabet

ville blive forsinket. Hvis eksempelvis tilslutningen bliver forsinket i december

2019 på grund af forhold, som opgraderingsejeren forudså på et hvilket som helst

tidspunkt i f.eks. november 2019, opnår biogasanlægget aldrig støtte med det

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nuværende forslag til formulering, eftersom betingelserne ikke er opfyldt for at

dispensere. Det ville ikke være rimeligt.

For det andet er opgraderingsejeren stort set altid et selskab eller anden juridisk

person. Selskaber kan ikke forudse noget, men det kan de mennesker, der leder

selskabet. Hvis man – ovenfor omhandlede bekymringer til trods – holder fast ved

at kriteriet ’forudse’ bør det anføres, hvilke menneskers forudseende evner, der

skal vurderes, og hvornår vurderingen skal ske (da der jo skiftes ud i ledelse,

medarbejderkreds osv.). E.ON anbefaler som anført, at kriteriet ’forudse’ glider

helt ud af loven, således at der dispenseres for sene tilslutninger på grund af

hændelser, som skyldes forhold, som opgraderingsejeren ikke med rimelighed

kunne påvirke.

Ad § 35 i

§ 35 i indeholder, at et tilsagn kan overdrages fra en tilsagnsholder til en anden,

men fortsat kun til brug for støtte til det samme opgraderingsanlæg.

Det er principielt uhensigtsmæssigt, at tilsagn ikke kan overdrages og anvendes

til at opnå støtte på et andet anlæg. Meget lønsomme anlæg bør kunne overtage

og udnytte tilsagn, som ikke kan udnyttes af mindre lønsomme anlæg.

Tilsagnene er allerede givet af staten, og støtten er indregnet i bevillingsrammen.

Endvidere vil omsættelige tilsagn have højere værdi end uomsættelige tilsagn,

hvilket er vigtigt, når biogasanlæg skal forhandle de bedste mulige

finansieringsvilkår med banker mv. Der er derfor ikke grund til at gøre tilsagn

uomsættelige. Administrative byrder for staten (registrering mv.) kan eventuelt

imødegås ved fastsættelse af regler om betaling af et gebyr.

Det er endvidere uhensigtsmæssigt, at et tilsagn kun kan overdrages i sin helhed.

Der kan opstå situationer, f.eks. i forbindelse med refinansiering, hvor

opgraderingsanlægget får flere ejere i sameje, eller hvor opgraderingsejeren

spaltes i henhold til selskabsrettens almindelige universalsuccesionsprincipper.

Både hvor opgraderingsanlægget får flere ejere i sameje, og hvor

opgraderingsejeren spaltes, bør tilsagnet kunne deles op i mindre tilsagn, hvilket

er uden risiko for staten eftersom opdeling ikke kan føre til større støtte end før

opdelingen.

Det fremgår af bemærkningerne, at allerede opnåede støttetilsagn ikke kan

overdrages, hvis et opgraderingsanlæg ’lukkes’. En sådan retstilstand ville være

uhensigtsmæssig. Hvis en opgraderingsanlægsejer f.eks. ’lukker’ et

opgraderingsanlæg efter et havari, brand etc., og opgraderingsanlægget erstattes

af et nyt opgraderingsanlæg, bør dette erstatningsanlæg opnå samme støtte,

hverken mere eller mindre.

Vi står selvsagt til rådighed skulle der være behov for uddybning af vores

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Peter Bjerregaard

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til: Energistyrelsen,

[email protected]

Energistyrelsen, Dorte Wied,

[email protected]

Energistyrelsen, Signe Marie Søgaard-Hansen,

[email protected]

23. august 2019

Vedr. høring af forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

og lov om naturgasforsyning (ændring af de fem gældende støtteordninger til an-

vendelse af biogas)

Vi takker for muligheden for at kommentere lovforslaget ”Lov om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning”, og skal her komme med

Foreningen Danske Kraftvarmeværkers høringssvar.

Vi har bemærket, at det tidligere udmeldte omkring et produktionsloft, der beregnes på

grundlag af årsnormen, ikke fremgår af lovforslaget. Dette finder vi uheldigt og vil anbe-

fale, at der indføres en formulering som følgende: Den højeste el-produktion i en enkelt

måned i 2018 ganges med 12 og giver den fremadrettede årsnorm. Produktionsloftet be-

regnes herefter over hele den forventede støtteperiode og vil hermed give de el-produce-

rende anlæg mulighed for at hente evt. tabt produktion fra et år i det efterfølgende år. Li-

geledes bør der gives mulighed for, at løbende eller allerede foretagne reinvesteringer i

produktionsanlæg med en højere virkningsgrad kan give en tilsvarende forhøjelse af års-

normen/produktionsloftet.

Som bekendt blev 26-øren som følge af en mulig overkompensering reduceret fra 26 til

18 øre pr. januar 2019 for de el-producerende anlæg. Vi finder det ikke rimeligt, at et en-

kelt års beregning af overkompensation skal lægges til grund fremadrettet. Vi anbefaler

derfor, at 18-øren slettes, og der af lovforslaget fremgår de 26 øre, som var det oprinde-

lige udgangspunkt ved energiforliget i 2012. Foreningen Danske Kraftvarmeværker er

ikke bekendt med, at der er indgået efterfølgende aftaler om en generel reduktion af 26-

øren, men at der løbende skal ske vurderinger om evt. overkompensering.

Vi finder det uhensigtsmæssigt, at der flere steder bruges formuleringen ”Klima-,

energi-,

og forsyningsministeren

kan” i tillæg

(§43b, 43d, 43f og 43g) - formuleringen giver en stor

usikkerhed, om allerede afholdte investeringer kan forrentes og afskrives over støtteperi-

oden på de 20 år, og formuleringen bør ændres til ”skal” yde et tillæg,

når virksomhe-

derne opfylder de stillede objektive kriterier for tilsagn om støtte.

Bemærkninger til konkrete formuleringer i udkastet til lovforslaget

§43 f tilføjelser til stk. 6

Der kan meddeles tilsagn efter stk. 4 eller stk. 5, hvis der senest den 1. maj 2020 er ind-

givet en fyldestgørende ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4

eller stk. 5 for hvert el-produktionsanlæg. De el-producerende enheder, der findes på én

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

produktionsenhed, anses som udgangspunkt for ét elproduktionsanlæg, med mindre der

efter 2012 er investeret i en yderligere el produktionsenhed i kombination med en udvi-

delse af biogasanlægget. I så tilfælde består anlægget af to el-produktionsanlæg.

§43 f Stk. 7. Tilsagn efter stk. 4 eller 5

Der tilføjes: For hvert el-produktionsanlæg omfattet af stk. 4.

§43 h Ny stk. 6

For anlæg, der jf. §43 f stk. 6 består af flere el-produktionsanlæg, fordeles årsnormen på

basis af forholdet mellem enhedernes årsproduktion i 2018. Hvor det nye anlæg er idrift-

sat efter 1. januar 2018, fastlægges produktionsnormen for ældste produktionsenhed ef-

ter 12 gange højeste månedsproduktion i 2018. Mens det nyeste produktionsanlæg fast-

lægges på basis af §43h stk. 3.

§43 i stk. 2

§43 omhandler tilskud til transport, biogas og procesformål samt varme - alligevel er der i

stk. 2 skrevet tilskud til el-produktion.

”Hvis

anlægsejeren dokumenterer, at anlægget har

haft en atypisk produktion i hele 2018, kan årsnormen efter ansøgning fra anlægsejeren

undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige el-produk-

tion i et tidligere år”.

Det gør formuleringen uklar, hvad der er hensigten, om varmeande-

len kan få et tilskud

Ny §43 j stk. 2

I de tilfælde, hvor biogasejer og tilsagns-/ tilskudsmodtager ikke er samme juridiske per-

son, kan et tilsagn om pristillæg jf. §43 b, §43 c, §43 d, § 43 f, §43 g, herunder de fast-

lagte tilskudsperioder og årsnormer overdrages fra tilsagnsmodtager til biogasejeren af

det bagvedliggende biogasanlæg, med hvem der er indgået bindende aftale om køb af

biogas. Ejeren af det bagvedliggende biogasanlæg kan alene udnytte det overdragede

tilsagn med biogas fra samme biogasanlæg.

§43 j stk. 2 ændres til stk. 3

§2 med henvisning til §35 d stk. 4

Der henvises til, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om kriterier for bæredygtighed for at kunne opnå støtte. Da kriterierne ikke er beskrevet,

er det en meget usikker fremtid for anlæggene. Der kan være risiko for, at gældende

praksis for bæredygtighed ændres, og anlæggene derfor pludselig kan stå uden tilskud.

Der bør på nuværende tidspunkt fastsættes bæredygtighedskrav, som er gældende i de

20 år, tilskuddet gælder.

Ny §35 i stk. 2

I de tilfælde, hvor biogasejer og tilsagns-/tilskudsmodtager ikke er samme juridiske per-

son, kan et tilsagn om pristillæg jf. §35 g, herunder de fastlagte tilskudsperioder og års-

normer overdrages fra tilsagnsmodtager til biogasejeren af det bagvedliggende biogas-

anlæg, med hvem der er indgået bindende aftale om køb af biogas. Ejeren af det bag-

vedliggende biogasanlæg kan alene udnytte det overdragede tilsagn.

§35 i stk. 2 ændres til ny stk. 3

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dette er bemærkningerne fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker.

Såfremt der er behov for nærmere uddybning eller en dialog om punkterne, er vi naturligvis

til rådighed.

Med venlig hilsen

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Erik Nørregaard Hansen

direktør

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

[email protected]

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Greenlab Skive Biogas ApS

GreenLab 10

7800 Skive

CVR Nr. 38280880

GREENLAB SKIVE BIOGAS’ BEMÆRKNINGER TIL

LOVFORSLAGET

GreenLab Skive Biogas ApS har med interesse læst udkastet til forslag

til lov om ændring af love om støtteordninger til biogas (J. nr. 2019-

1468).

GreenLab Skive Biogas er et stort biogasanlæg, som vi pt. er ved at

opføre midt i Salling. Vi får både en økologisk og en konventionel linje.

Det giver os fleksibilitet, så vi kan tilpasse indfødningen af gylle og

biomasser i takt med ændringer på råvaremarkedet. Vi kommer til at

kunne behandle 500.000 tons gylle og biomasser om året. Det skaber

187 gigawatttimer metan årligt som vi injicerer i gasnettet her i Salling.

Vi skaber 6 faste arbejdspladser, plus et stort antal øvrige arbejds-

pladser hos vores leverandører. Det er vi stolte af.

Vores anlæg ligger i GreenLab, som er Sallings erhvervspark for

virksomheder indenfor energilagring og ressourceeffektivitet. GreenLab

har den meget solide fordel, at det ligger i krydset mellem

gasdistributionsnet på både 4 og 40 bar og eltransmission på 150 kV.

Biogasanlæggets nærhed til energinettet inden for og uden for

erhvervsparken giver grundlag for det store perspektiv, som biogas i

det hele taget giver dansk landbrug, dansk energisektor og dansk

erhvervsliv.

Vi kommer til at drive biogasanlæg på basis af sund fornuft, fornuftig

økonomi og en høj grad af omkostningseffektivitet. Derfor finder vi

også, at resten af samfundets klimaindsats bør være så

omkostningseffektiv som muligt, og lovgivningen derfor bør også være

så tydelig som mulig. Det fremmer investeringssikkerheden.

Hvis reglerne derimod lægger op til meget brede skønsbeføjelser for

myndighederne, stiger risikoen for, at det ikke bliver de bedste

biogasprojekter, som ender med at få samfundets støtte. Det er i sig

selv ikke så godt. I det følgende peger vi i GreenLab Skive Biogas på

steder i lovudkastet, som vi anbefaler at gøre tydeligere.

Side 1 af 5

Skive, 19. august 2019

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren



Investeringssikkerhed

Ligesom for anden vedvarende energiteknologi, som er på vej mod at

få skalafordel, er det afgørende at sikre, at investeringen holder og ikke

mister sin værdi undervejs. Det er selvsagt vigtigt for ejerne og deres

finansieringskilder, men også vigtigt for samfundet, som ikke bør stå i

en situation, hvor der er givet støtte til projekter, der må lukke

undervejs med den konsekvens, at der ikke kommer noget miljø- eller

klimamæssigt afkast af den givne støtte. Det gælder selvsagt også for

biogas, og måske navnlig for biogasanlæg, som er under byggeri i en

situation som den foreliggende, hvor støttesystemet lægges helt om.

Vi vil opfordre Folketinget til at vedtage de fristdatoer, der findes i

forslaget til ny § 35 G, stk. 4

–

GreenLab Skive Biogas foreslår, at lovforslaget forsynes med en

mekanisme, hvorefter biogasanlæg kan anmode ministeren om en

”bindende forhåndsbesked”, som vi kender det fra skatteområdet, om

hvorvidt anlægget kan få støtte. Det vil fjerne den usikkerhed, der

ligger i, at man er nødt til at bygge for at nå de frister, som lovforslaget

indeholder, men uden at vide om man ender med at være berettiget til

støtte. Hvis ministeren måtte komme frem til, at et biogasanlæg ikke

kan få støtte, ville det have været fornuftigt at vide det lang tidligere, så

man kunne have standset sit byggeri.

I § 35 h kan man med fordel præcisere, at aftaler, som indgås eller er

indgået mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller

transmissionsselskabet efter 1. april 2019, og som ændrer den fysiske

tilslutningskapacitet for anlægget, ikke kan føre til, at der benyttes en

anden kapacitet for anlægget end den tilslutningskapacitet, som var

aftalt senest 1. april 2019. Helt konkret foreslås det, at ordet ”fysiske”

tilføjes i § 35 h, stk. 3, da dette kan medvirke til at undgå

tvivlsspørgsmål og er i overensstemmelse med lovens hensigt. Denne

præcisering vil ligeledes sikre, at det er den fysiske tilslutningskapacitet

per 1. april 2019, inkl. eksisterende modtageinstallation, kompressorer

og lignende, som er bestemmende for den foreslåede begrænsning.

Ændringer i den fysiske tilslutningskapacitet efter denne dato berøres

således ikke ved denne præcisering, da de i så fald ikke vil falde under

eksisterende støtteregler.



Årsnorm og beregningens forudsætning om downtime

GreenLab Skive Biogas står uforstående overfor hvorfor støtten

multipliceres med 0,98. Vi går ud fra, at meningen ikke er at spare 2 %

på støtten eller at opnå andre statsfinansielle fordele.

Begrundelsen i lovbemærkningerne synes at være, at der forudsættes

en downtime på 2 % af året, hvor anlægget forudsættes ude af drift.

GreenLab Skive Biogas har investeret i et anlæg med back-up-

Side 2 af 5

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

funktioner mv., som sammen med vores tilrettelæggelse af driften gør

det muligt for os at kunne køre praktisk taget uden planlagt udetid.

Vi finder, at det er et samfundsmæssigt spild, at der er investeret i en

meget høj oppetid, hvis det alligevel ikke giver mening at udnytte den.

Når vi læser i bemærkningerne (dvs. at årsnormen er søgt fastsat

således, at den understøtter produktionsniveauet, som

støttemodtageren har investeret i og dermed har haft en forventning

om at opnå på sigt, og at den tekniske produktionskapacitet giver et

retvisende billede af, hvilken biogasmængde ejeren af

opgraderingsanlægget har kunnet forvente at opnå støtte til), virker det

ulogisk også at antage, at private aktører skulle have investeret med

en forventning om ikke at udnytte den tekniske kapacitet til sit

maksimum.

Staten vil derfor understøtte den effektive brug af de investeringer, der

nu engang er gjort i biogasanlæggene, ved at fjerne multiplikatoren på

0,98. Der kan være meget politik i de 2 %, men det fornuftigste er nu at

få det maksimale ud af de investeringer, som nu engang er gjort.

Sidst, men ikke mindst, skal der principielt også være støtte til

biogasproduktion den 29. februar i skudår (hvilket årsnormsligningen

forbigår).



Dispensation for hændelser, som man ikke kan påvirke

GreenLab Skive Biogas støtter, at Energistyrelsen skal dispensere i

medfør af forslaget til § 35 g, stk. 5, men bestemmelsen bør

begrænses til hændelser, som opgraderingsejeren ikke med rimelighed

kunne påvirke. Det vil sige, at det ikke bør være et kriterium om

opgraderingsejeren med rimelighed kunne forudse

gasdistributionselskabets forsinkelse.

Hvis eksempelvis tilslutningen af vores opgraderingsanlæg til

gasdistributionsnettet bliver forsinket i december 2019 på grund af

forhold, som vi forudså på et hvilket som helst tidspunkt (f.eks. i

november 2019), så kan lovforslaget føre til, at GreenLab Skive Biogas

aldrig opnå støtte med det nuværende forslag til formulering, eftersom

betingelserne ikke er opfyldt for at dispensere. Det ville ikke være

rimeligt. Så hvis vi tager vort eget anlæg under opførelse som

eksempel, mener vi at det ikke vil være rimeligt at lovteksten placerer

risikoen for at miste støtten hos os, blot fordi vi forudså, at

gasdistributionsselskabet ville blive forsinket.

GreenLab Skive Biogas anbefaler derfor, at kriteriet ’forudse’ glider helt

ud af lovteksten. Så får man et system, hvor der dispenseres for sene

tilslutninger på grund af hændelser, som skyldes forhold, som

Side 3 af 5

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

opgraderingsejeren ikke med rimelighed kunne påvirke. Det vil være

rimeligt.



Overførsel af støtte til senere

Der lægges op til, at anlæg med biogasproduktion ud over årsnormen

ikke vil kunne opnå støtte i samme år for den dels vedkommende, der

ligger ud over årsnormen. Det kan GreenLab Skive Biogas for så vidt

tiltræde, men vi mener, at loven mangler at give ret til at flytte

produktionsrettighederne frem fra et år til et andet fordi forskellige

forhold udenfor støttemodtagerens kontrol kan reducere produktionen i

et enkelt år. Vi henviser til, at lovgiver jo inden for skatteområdet har

fastsat principper om, at man kan fremføre til senere udnyttelse af

skattemæssige fordele, som ikke kan udnyttes i indeværende år. En

fremførselsret ville ikke påvirke biogasstøttesystemets statsfinansielle

betydning over 20 år, og burde derfor være ret uproblematisk.



Tilsagn bør være omsættelige (§ 35 i)

Forslaget indeholder, at et tilsagn kan overdrages fra en tilsagnsholder

til en anden, men fortsat kun til brug for støtte til det samme

opgraderingsanlæg.

GreenLab Skive Biogas anbefaler det modsatte: at tilsagn kan

overdrages, så meget effektive og lønsomme anlæg kan udnytte

tilsagn, som ikke kan udnyttes af mindre lønsomme anlæg. Tilsagnene

er jo allerede givet af staten. Vi bemærker også, at når biogasanlæg

skal forhandle sine finansieringsvilkår med banker og realkredit osv., vil

omsættelige tilsagn have højere værdi end uomsættelige tilsagn, og

staten bør have interesse i, at de gjorte investeringer i biogasanlæg får

så høj værdi for samfundet som muligt.

GreenLab Skive Biogas finder det også uhensigtsmæssigt, at et tilsagn

kun kan overdrages i sin helhed. I situationer, hvor et

opgraderingsanlæg får flere ejere i sameje, og hvor

opgraderingsejeren spaltes, bør tilsagnet kunne deles op i mindre

tilsagn, hvilket er uden risiko for staten eftersom opdeling ikke kan føre

til større støtte end før opdelingen. Det kan være relevant under

refinansiering.

Endelig lægger bemærkningerne op til, hvis et opgraderingsanlæg

”lukkes” (hvilket er lidt upræcist), så kan allerede opnåede

støttetilsagn

ikke overdrages. Hvis en opgraderingsanlægsejer f.eks. ’lukker’ et

opgraderingsanlæg efter et havari, brand etc., og

opgraderingsanlægget erstattes af et nyt opgraderingsanlæg, bør dette

erstatningsanlæg få samme støtte.



Det er en misforståelse at stille udvinding af fossil gas op som

alternativ til biogasproduktion

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det bl.a., at opgradering af

biogas til naturgaskvalitet og efterfølgende injicering i gasnettet er

Side 4 af 5

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

dyrere end at producere fossil naturgas hvilket skyldes biogassens

højere produktionsomkostninger.

Det lyder, for GreenLab Skive Biogas at se, ikke som noget, som en

energi- og klimaminister ville mene. For det første er påstanden om, at

opgraderet biogas er dyrere end naturgas, et erhvervsøkonomisk

øjebliksbillede, der beror på forskellige foranderlige antagelser om,

hvordan priserne på biogas og naturgas bliver dannet i et marked.

Eksempelvis er der jo ret stor forskel mellem kvoteprisen (CO2-

kvoteprisen) på naturgas og skadesomkostningen, hvilket f.eks. Det

Miljøøkonomiske Råd har undersøgt og konkluderet om. For det andet

vil udvindingsomkostninger normalt blive dyrere over tid, mens

produktionsteknologi typisk vil blive billigere over tid. For det tredje er

der slet ikke taget højde for de jordtekniske og miljømæssige fordele

ved biogasanlæg. Derfor vil GreenLab Skive Biogas gerne opfordre til,

at bemærkningerne om omkostninger til opgradering i forhold til

omkostningerne ved at øge udvindingen af fossil gas, helt udgår af det

lovforslag, som fremsættes for Folketinget.

Med venlig hilsen

GreenLab Skive Biogas

Thomas Andersen Thrane

Medl. bestyrelsen

Side 5 af 5

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

[email protected], j.nr. 2019-1468

Vraa, den 22. august 2019

GrønGas Vrås bemærkninger til lovforslaget om stop for støtte til

biogas

GrønGas takker for muligheden for at kommentere på udkastet til forslag

til lov om ændring af love om støtteordninger til biogas. GrønGas er

selvsagt ærgerlig over, at der stoppes op for støtte til biogas. Biogas er en

vigtig ressource også i landbrugsmæssig sammenhæng, ligesom biogas

er helt central for udfasningen af den fossile gas fra Nordsøen. Endelig

spiller biogas en central rolle for tung transport på vejen og til havs i

fremtiden.

Støttestoppet kan betyde, at den danske biogasbranche kan miste nogle

af de kompetencer, som var ved at blive bygget op, og som kunne

eksporteres i fremtiden til lande med betydelige mængder biomasser i og

uden for Europa. Det er

–

på godt jysk - træls.

1) Der bør være mulighed for dispensation fra skæringsdatoen for

opgraderingsanlæg, hvis købet af opgraderingsanlægget ikke har

kunnet afsluttes på grund af sagsbehandlingstid hos myndighederne

På samme måde som lovforslagets § 35 g, stk. 5 indebærer en mulighed

for dispensation fra skæringsdatoen for opgraderingsanlæg tilsluttet

naturgasforsyningsnettet, hvis tilslutningen forsinkes på grund af

hændelser, som skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med

rimelighed kunne påvirke, bør der tilføjes tilsvarende mulighed for

opgraderingsanlæg, hvor der ikke var sluttet aftale om køb senest den 8.

februar 2019 grundet forhold, som ejeren af anlægget ikke med

rimelighed kunne påvirke.

Det er relevant for GrønGas’ vedkommende på grund af, at

myndighederne ikke har kunnet afslutte behandlingen af tilladelser så

hurtigt som de plejer.

GrønGas

Allingdamvej 50

9850 Hirtshals

Grøngasvej 13

9760 Vraa

Tlf: +45 52 26 6000

Mail:

[email protected]

Side 1 af 4

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Eventuelt kan man begrænse muligheden yderligere til kun at omfatte

myndighedsforhold, dvs. sagsbehandlingstider i stat eller kommuner.

Hermed sikrer man, hvilket vil være rimeligt, virksomheder, der har været i

dialog med den lokale kommune om et VVM- og miljøgodkendelsespligtigt

projekt i lang tid før den 8. februar 2019.

2) Der skal stå mere klart, at man har retskrav på støtte, hvis man driver

et eksisterende biogasanlæg

Udkastet til § 35 g, stk. 1 og 2, lægger op til, at der ydes støtte ”betinget af

et støttetilsagn.” § 35 g, stk. 4 til 7, bruger ordlyden ’kan meddele tilsagn’,

og lægger dermed op til, at ministeren også kan lade være med at

meddele tilsagn. Det giver anledning til noget usikkerhed, og det er ikke

godt. Vi vil derfor foreslå, at lovteksten affattes således, at ’der meddeles

tilsagn, hvis…’,

så eksisterende biogasanlæg har retskrav på støtte under

nuværende ordning, hvilket alle jo er enige om. Så får man den automatik,

at hvis man opfylder lovens kriterier, så kan man regne med støtte. Vi

mener også, at det bør fremgå af lovteksten, at tilsagn gives med virkning

fra ansøgningen eller støttesystemets startdato, og ikke fra den senere

dato, hvor Energistyrelsen måtte træffe afgørelse. Det står nemlig ikke

helt tydeligt.

3) Vi bør kunne få støtte til fuld udnyttelse af vores investering (årsnorm)

Målsætningen i energiaftalen af 29. juni 2018 er fortsat ”udbygning og

effektivisering af teknologien”. Vi er enige

i, at de teknologier, der er sat i

drift i biogasanlæg hos os og hos andre biogasproducenter, skal

videreudvikles og effektiviseres. Derfor undres vi over, at maxstøtten

beregnes som teknisk kapacitet x brændværdi x tid, men herefter

fratrukket 2 % for forudsat udetid. Vi synes ikke, at der skal være en

forudsat driftstid i ligningen. Hverken på 98 % eller på noget andet.

GrønGas og mange andre biogasanlæg kan i princippet producere

maksimalt gas-output døgnet rundt året rundt fordi vores drift er effektiv,

og fordi vi har investeret i back-up til at klare udfald. Vi mener derfor, at

multiplikatoren på 0,98 skal udgå fra ligningen for at belønne biogas- og

opgraderingsanlæg, som er meget effektive, og som har investeret i

udstyr (opgraderingsanlæg, pumper, varmevekslere, omrørere osv.), som

kan tåle maksimal oppetid og/eller sikret ved redundans. Ligesom andre

biogasanlæg har vi forhandlet os til (og betalt for!) garantier for meget høj

oppetid fra hardwareleverandørerne, og det bør vi ikke betale for med 2 %

af den støtte, som ligger i tallene i vores forretningsplaner,

finansieringsplaner, bank- og realkreditaftaler osv.

GrønGas

Allingdamvej 50

9850 Hirtshals

Grøngasvej 13

9760 Vraa

Tlf: +45 52 26 6000

Mail:

[email protected]

Side 2 af 4

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fremadrettet vil det også sende forkerte signaler: Hvis energiaftalen bliver

gennemført sådan, at årsnormen fastsættes ud fra en

produktionskapacitet, der er mindre end den tekniske kapacitet, vil det

kunne føre til at støtte til opgradering ville modarbejdes af en

regnskabsantagelse om at driftstiderne er lavere end de teknisk mulige

driftstider. Det virker også uhensigtsmæssigt, at den danske stat skulle

modarbejde en fuld udnyttelse af teknologien. Det er overinvestering, og

vil være en uheldig konsekvens for alle.

Vi har også undret os over, at årsnormsligning ikke tager højde for, at der

produceres biogas den 29. februar, og forstår ikke, hvorfor produktion ikke

skal kunne opnå støtte netop den dag.

4) Vi bør kunne overføre støtte til efterfølgende år

Vi kan godt forstå, at hvis man producerer mere end årsnormen, så kan

man ikke få støtte i samme år for den del, der overstiger årsnormen. Det

er vist sund fornuft. Men loven mangler en mulighed for at flytte

produktionsrettigheden fra et år til et andet. En sådan mulighed ville

nemlig også være sund fornuft, fordi den netop ikke ville påvirke den

samlede støtte til biogas som sådan beregnet over et 20 års-perspektiv.

Det vil også fjerne de uretfærdige virkninger af forhold udenfor

støttemodtagernes kontrol, som eller kan ramme hårdt i et enkelt år. Vi

mener derfor, at bør der gives ret til at overføre en støtten fra et år til et

andet år, og at man dermed vil undgå produktionsbegrænsninger, som

ville være uhensigtsmæssige for driftsøkonomien og

samfundsøkonomien.

Vi henviser i øvrigt til DI’s og Biogasbranchens høringssvar.

5) Afsluttende bemærkninger

Vi er noget forbløffede over, at man kan læse i bemærkningerne til

lovforslaget, at ”opgradering af biogas til naturgaskvalitet og efterfølgende

injicering i gasnettet er dyrere end at producere fossil naturgas hvilket

skyldes biogassens højere produktionsomkostninger” og ”anvendelse af

biogas til transportformål er dyrere end brug af konventionelle

brændstoffer såsom diesel eller benzin, hvilket skyldes biogassens højere

produktionsomkostninger”.

Regnestykket holder ikke i sig selv, men mangler vist også at tage højde

for biogasanlæggenes gavnlige virkninger i landbruget.

GrønGas

Allingdamvej 50

9850 Hirtshals

Grøngasvej 13

9760 Vraa

Tlf: +45 52 26 6000

Mail:

[email protected]

Side 3 af 4

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi inviterer gerne den nye klimaminister til Vendsyssel for at opleve dette

ved selvsyn!

Jens Peter Lunden

Direktør

GrønGas

Allingdamvej 50

9850 Hirtshals

Grøngasvej 13

9760 Vraa

Tlf: +45 52 26 6000

Mail:

[email protected]

Side 4 af 4

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Signe Marie Søgaard-Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Kategorier:

Bent Poulsen <[email protected]>

12. juli 2019 08:43

ENS FOR - Bioenergi; Dorte Wied; Signe Marie Søgaard-Hansen

tekst

Opfølgning

Afmærket

Biogas Stop af støtteordning og Loft over støtte

Når jeg læser 2. afsnit i baggrund og indhold i høringspakke 1.1, læser jeg det som støtteordning gæler fra anlægget

blev sat i drift og ikke fra støtteordning begyndte i 2012.

Med venlig hilsen

Hashøj Kraftvarmeforsyning

Driftsleder

Bent Søvang Poulsen

Industrivej 17

4261 Dalmose

Tlf: 5818 8060

Mobil: 2487 4320

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato

Side

22. august 2019

1 af 2

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvaret sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring af lovnotat om lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov

om naturgasforsyning (ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas)

Landbrug & Fødevarer har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:

Stop for tilgang af nye støttemodtagere

Det er med stor ærgrelse, at Landbrug & Fødevarer kan konstatere, at ophøret af støtteordningerne

for etablering og udvidelse af biogasanlæg, har sat stop for mange nye projekter, der ville have

bidraget til at indfri regeringens ambitiøse klimamål. Biogassen spiller i den henseende også en

vigtig rolle for landbrugets klimamålsætninger, ligesom den har en vigtig funktion for den cirkulære

bioøkonomi, idet næringsstofferne fra bl.a. madaffald og andre organiske restprodukter fra

husholdninger og industri recirkuleres i biogasanlæggene, så det kan anvendes som gødning på

markerne.

Den fleksibilitet regeringen og resten af forligskredsen bag energiaftalen udviste ved udvidelsen af

skæringsdatoen for ophøret af støtteordningen, håber vi i Landbrug & Fødevarer er udtryk for en

erkendelse af, at der i arbejdet med den grønne omstilling fortsat er behov for at understøtte

udbredelsen af biogas. Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse påpege, at en øget produktion

af biogas er særdeles vigtig for en stor del af fødevareindustrien, hvor gas er nødvendig til

procesformål.

Her er biogas nøglen til at omstille til vedvarende energi og dermed give det nødvendige

supplement på områder, hvor el ikke rækker. Det samme gælder i den tunge transport.

Vi håber, at dette lader sig afspejle i støttekriterierne og vilkårene for tilsagn i den kommende

støttepulje for biogas, så den i højere grad incentivere til effektiviseringer og udbygning i

produktionen af biogas.

Produktionsloft

Denne fleksibilitet er dog ikke at spore i lovforslagets udkast til en årsnorm, der i lovudkastet

fastsættes som et årligt maksimum, hvilket står i skarp kontrast til energiaftalens ordlyd, hvor

årsnormen skulle fastsættes som gennemsnittet over investeringens levetid ved indførelsen af et

produktionsloft. Landbrug & Fødevarer finder dette bekymrende, da det i realiteten fjerner den

nødvendige fleksibilitet for bl.a. el-producerende anlæg, der opererer med ekstra kapacitet for

bedre at kunne imødekomme en fluktuerende efterspørgsel.

Overdragelse af tilsagn

Lovforslagets bestemmelser om, at de individuelle støttetilsagn udstedes til støttemodtageren, det

vil sige ejeren af den elproducerende enhed eller opgraderingsanlægget, er særdeles uheldige i de

tilfælde, hvor ejeren af biogasanlægget, der leverer biogassen, ikke er den samme som ejeren af

den enhed, der modtager støtten.

Dette sætter biogasproducenten i en særdeles uheldig rolle, hvis støttemodtageren vælger at

ophøre med at aftage biogas

–

for eksempel hvis et varmeværk vælger at skifte til varmepumpe.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

Her bør biogasproducenten have mulighed for at overtage støttetilsagnet for den pågældende

biogasproduktion i den resterende del af tilsagnsperioden.

Hvis ikke dette er muligt vil tæppet blive revet væk under den, der har investeret i

biogasproduktionen, hvilket formodes ikke at have været hensigten bag den politiske aftale.

Støtteperiode

Landbrug & Fødevarer finder det er positivt, at anlæg, der er blevet tildelt individuelt tilsagn, er

garanteret en tilskudsperiode på 20 år fra etableringstidspunktet.

Det er dog særdeles uhensigtsmæssigt, at man ved elproducerende anlæg lægger tidspunktet for

idriftsættelse af den ældste elproducerende enhed til grund for tilsagnsperioden i stedet for et

individuelt tilsagn for tilhørende udvidelser. Her bør der sikres lige vilkår, så elproducerende anlæg

sidestilles med opgraderingsanlæg, hvorved det bliver muligt at forrente investeringen i øget

biogasproduktion, som ligger til grund for investeringen i øget motorkapacitet.

Støttesatser

Med lovforslaget ændres støttesatsen for elproduktion, idet det naturgasprisafhængige tilskud

nedsættes fra 26 til 18 øre pr. kWh. Satsen er 26 øre pr. kWh desuagtet, at satsen aktuelt er nedsat

med 8 øre pr. kWh grundet den regulering for overkompensation, der trådte i kraft 1. januar 2019.

Når der ikke længere er tale om overkompensation, skal satsen reguleres tilbage til 26 øre pr. kWh.

Det er ikke muligt med den nuværende formulering. Derfor skal ændringen fjernes. Derimod kan

det hensigtsmæssigt i lovbemærkningerne bemærkes, at satsen reguleres i forhold til

overkompensation, og at den aktuelt er reduceret med 8 øre pr. kWh.

Ellers er der tale om et grundlæggende indgreb i de i energiaftalen fra 2012 aftalte tilskudsregler.

Afsluttende bemærkninger

Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigt til indholdet i høringssvaret fra foreningen Biogasbranchen,

hvilket der bakkes op om.

Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående, og vil gerne forbeholde os

retten til at vende tilbage med yderligere information, hvis vi finder behov herfor.

Simon Horsholt

Miljø, Klima & Bæredygtighed

D +45 3339 4291

M +45 2785 2384

E [email protected]

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lemvig Biogas A.m.b.A.

Pillevej 12, Rom, Dk - 7620 Lemvig. Tlf.: +45 97 81 14 00, Døgnvagt: +45 40 28 40 60

Konto: 7730 2037583, IBAN:DK 08 7730 000 2037 583, BIC:VE HODK 22

CVR nr.:28450850, www.lemvigbiogas.com, E-post: [email protected]

Lemvig 20.08.2019

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: [email protected]

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om

naturgasforsyning (ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas).

Ref.: j.nr. 2019-1468

Figur 1 Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværks tre produktionssteder

Lemvig Biogasanlæg modtager leverancer døgnet rundt, alle ugens 7 dage, året rundt.

Behandlingskapaciteten er 800 ton biomasse/døgn.

1/3

Journalnr.: Q:\skrivelser ud\Høringssvar fra Lemvig Biogas vedrørende - Ændring af støtteordninger til anvendelse af

biogaskorr.docx

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lemvig Biogas A.m.b.A.

Pillevej 12, Rom, Dk - 7620 Lemvig. Tlf.: +45 97 81 14 00, Døgnvagt: +45 40 28 40 60

Konto: 7730 2037583, IBAN:DK 08 7730 000 2037 583, BIC:VE HODK 22

CVR nr.:28450850, www.lemvigbiogas.com, E-post: [email protected]

Case

Lemvig Biogas har kun én kunde. Det er Lemvig Varmeværk og det har været sådan siden

etableringen i 1992. Siden 2012 er biogassen dog solgt via det kommunalejede

gasdistributionsselskab, Lemvig Gasdistribution A/S.

Biogassens vej selskabsmæssigst:

Lemvig Biogas A.m.b.a.

cvr.:28450850 (producerer biogas)



Lemvig Gasdistribution A/S

cvr.:34452474 (mellemhandler)



Lemvig Varmeværk A.m.b.a. cvr.:36892412 (forbruger biogassen til el- og varmeproduktion)

Lemvig Varmeværk køber alt den Lemvig Biogas, som Lemvig Biogas sælger. Lemvig Varmeværk

anvender herefter biogassen i fire produktionsenheder, placeret på tre produktionssteder.

Dette samarbejde forløber fortrinligt og vi har gennem mange år tilstræbt at optimere produktionen

begge steder, hvilket har betydet, at den producerede og behandlede mængde biogas løbende er

blevet øget.

Senest har Lemvig Biogas i perioden 2015-2019 udbygget produktionskapaciteten ved at renovere

og udskifte tre eksisterende biogasreaktorer på hver 2.400 m

til nye på hver 4.100 m

, ligesom

anlægget er blevet forsynet med forbedret installation til rensning af biogassen for svovl-

forbindelser. I samme periode har Lemvig Varmeværk udbygget biogas-behandlingskapaciteten

med to stk. nye Jenbacher 620 biogas motorinstallationer på hver 3,047 MW, én i 2016 og én i

2018.

Investeringer foretaget efter 01-01-2018

Lemvig Biogas har udbygget biogas-produktionskapaciteten i perioden 2015-2019 (udvidelse

afsluttet og færdigmeldt 01-03-2019), og i samme periode har Lemvig Varmeværk udvidet

behandlingskapaciteten ved at installere nye biogas-motorer i henholdsvis 2016 og igen i 2018.

Da de to motorer er placeret på samme fysiske adresse på Vestavej i Lemvig, vil Lemvig

Varmeværk med den nuværende tekst i lovforslaget få reduceret perioden med tilsagn om pristillæg

for den nyeste motor, selvom den var opstillet og i drift, inden energiaftalen blev indgået. Vi vil

derfor henstille til, at definitionen af elproduktionsanlæg som nævnt under §10 (§43f, stk. 6)

ændres, således at hver elproducerende enhed kan være sit eget elproduktionsanlæg.

Desuden er oplægget til lovgivning ikke er særlig tydeligt mht. fastlæggelse af årsnorm for støtte i

situationer med flere elproducerende anlæg placeret på samme adresse, og hvor et eller flere anlæg

Lemvig Biogasanlæg modtager leverancer døgnet rundt, alle ugens 7 dage, året rundt.

Behandlingskapaciteten er 800 ton biomasse/døgn.

2/3

Journalnr.: Q:\skrivelser ud\Høringssvar fra Lemvig Biogas vedrørende - Ændring af støtteordninger til anvendelse af

biogaskorr.docx

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lemvig Biogas A.m.b.A.

Pillevej 12, Rom, Dk - 7620 Lemvig. Tlf.: +45 97 81 14 00, Døgnvagt: +45 40 28 40 60

Konto: 7730 2037583, IBAN:DK 08 7730 000 2037 583, BIC:VE HODK 22

CVR nr.:28450850, www.lemvigbiogas.com, E-post: [email protected]

først sættes i drift efter 01-01-2018. For at undgå efterfølgende diskussioner ser vi gerne præciseret,

hvorledes årsnorm fastlægges.

Et forslag kunne være, at for elproducerende enheder, der er idriftsat før 01-01-2018, benyttes 2018

som reference, mens elproducerende enheder, der er idriftsat efter 01-01-2018, får årsnorm fastlagt

på basis af §43h, stk. 3.

Overdragelse af tilsagn om tilskud eller pristillæg

Lemvig Varmeværk og Lemvig Biogas finder det uheldigt, at Lemvig Varmeværk ikke har

mulighed for at overdrage tilsagn om tilskud eller pristillæg til det bagvedlæggende biogasanlæg,

som i vores tilfælde er Lemvig Biogas, uden at det el-producerende anlæg også skal overdrages.

Forestiller man sig, at Lemvig Varmeværk grundet ændret lovgivning ønsker at satse på andre

energiformer såsom solvarme, varmepumper m.v., vil Lemvig Biogas kunne havne i en situation,

hvor det skal afsætte al sin produktion på markedsvilkår uden tilskud, hvorefter Lemvig Biogas

højest sandsynligt vil gå konkurs.

Det foreslås, at §43 j ændres, således at anlæg ikke behøver at blive overdraget, såfremt

overdragelsen af tilsagn om tilskud eller pristillæg sker til det bagvedlæggende biogasanlæg. Det vil

så være op til det bagvedlæggende biogasanlæg at vurdere, om det med den resterende

tilsagnsperiode kan betale sig at investere i ny motor, opgraderingsanlæg, eller hvad der kunne være

relevant.

Det er dog vigtigt at overdragelsen alene kan se til det det bagvedlæggende biogasanlæg som

producerer biogassen til kraftvarmeanlægget.

Med venlig hilsen

Lemvig Biogas A.m.b.A.

Lars A. Kristensen

Lemvig Biogasanlæg modtager leverancer døgnet rundt, alle ugens 7 dage, året rundt.

Behandlingskapaciteten er 800 ton biomasse/døgn.

3/3

Journalnr.: Q:\skrivelser ud\Høringssvar fra Lemvig Biogas vedrørende - Ændring af støtteordninger til anvendelse af

biogaskorr.docx

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

21. august 2019

[email protected]

Høring vedr. ”Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas”

Indledning

Lemvig Varmeværk (LV) har et samarbejde med Lemvig Biogas (LB), hvor LV aftager alt den bio-

gas, som LB sælger via et kommunalt gasdistributionsselskab (LG). LV anvender herefter biogassen

i 6 produktionsenheder (4 motorer og 2 kedler) placeret på 3 produktionssteder. LV og LB har gennem

mange år tilstræbt at optimere produktionen begge steder, hvilket har betydet, at den producerede og

behandlede mængde biogas løbende er blevet øget.

Senest har LB i perioden 2015-2019 udbygget produktionskapaciteten ved at renovere og udskifte 3

eksisterende bioreaktorer på hver 2.400 m³ til nye på hver 4.100 m³, ligesom anlægget er blevet for-

synet med forbedret installation til rensning af biogassen for svovl-forbindelser. I samme periode har

LV udbygget biogas behandlingskapaciteten med to nye biogas-motorinstallationer, en i 2016 og en

i 2018.

Set fra LV og LB synspunkt har det fremsatte forslag nogle væsentlige problemer, som kort vil blive

skitseret i de næste afsnit.

Investeringer foretaget efter 1-1-2018

Som nævnt i indledningen har LB udbygget biogas-produktionskapaciteten i perioden 2015-2019

(udvidelse færdigmeldt 1-3-2019), og i samme periode har LV udvidet behandlingskapaciteten ved

at installere nye biogas-motorer i henholdsvis 2016 og igen i 2018. Da de to nye motorer er placeret

på samme adresse, vil LV med den nuværende tekst få reduceret perioden med tilsagn om pristillæg

for den nyeste motor, selvom den var opstillet og i drift, inden energiaftalen blev indgået. LV vil

derfor henstille, at definitionen af el-produktionsanlæg som nævnt under §10, (§43f, stk. 6) ændres,

således at hver el-producerende enhed kan være sit eget el-produktionsanlæg.

LV finder desuden, at oplægget til lovgivning ikke er særlig tydelig mht. fastlæggelse af årsnorm for

støtte, i situationer med flere el-producerende anlæg placeret på samme adresse, og hvor et eller flere

anlæg først sættes i drift efter 1-1-2018. For at undgå efterfølgende diskussioner ser vi gerne præci-

seret, hvorledes årsnorm fastlægges. Et forslag kunne være, at for el-producerende enheder idriftsat

før 1-1-2018 benyttes 2018 som reference, mens el-producerende enheder idriftsat efter 1-1-2018 får

årsnorm fastlagt på basis af §43h stk. 3.

Overdragelse af tilsagn om tilskud eller pristillæg

LV og LB finder det uheldigt, at LV ikke har mulighed for at overdrage tilsagn om tilskud eller

pristillæg til LB, uden at det el-producerende anlæg også skal overdrages. Forestiller man sig, at LV

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

grundet ændret lovgivning ønsker at satse på andre energiformer såsom solvarme, varmepumper mv.,

vil LB kunne havne i en situation, hvor det skal afsætte al sin produktion på markedsvilkår uden

tilskud, hvorfor LB højest sandsynlig vil gå konkurs. Det foreslås at §43 j ændres således, at anlæg

ikke behøver at blive overdraget. Det vil så være op til modtageren af tilsagn at vurdere, om det med

den resterende tilsagnsperiode kan betale sig at investere i ny motor, opgraderingsanlæg eller hvad

der kunne være relevant.

Yderligere produktion

LV og LB finder, at hele aftale sættet omkring håndtering af biogas er meget defensivt og ødelæg-

gende for den fremtidige udvikling. Vi anerkender, at et af formålene med aftalen er at få styr på

udgifterne, men vi finder, at den valgte løsning vil fjerne motivationen til at udvikle og forbedre

biogas-anlæg, idet al produktion ud over det tilsagn der er givet, vil skulle afsættes på markedsvilkår.

For LV/LB, der producerer el og varme, er det svært at se, at det giver økonomisk mening at producere

mere biogas, selvom det på sigt kunne være teknisk muligt.

Ser man på det rent praksis, så vil der være anlæg, som udnytter deres årsnorm til fulde og måske

springer den, mens der højest sandsynligt også vil være anlæg, der af forskellige grunde ikke er i

stand til at udnytte deres årsnorm. En løsning, som ikke koster yderligere, kunne være at åbne op for,

at ikke udnyttet tilsagn om tilskud kunne fordeles til anlæg, som har sprunget årsnormen. Herved er

der stadig en gulerod for branchen til kontinuert at arbejde med at optimere og udvikle produktionen.

Sonny Jørgensen

Bestyrelsesformand Lemvig Varmeværk

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: [email protected]

Redsted, Mors, 14. august 2019

Limfjordens Bioenergi’s bemærkninger til lovforslaget om ændring af støtte til

biogasanlæg

Limfjordens Bioenergi driver biogasanlægget på Mors. Det er et ældre men løbende

moderniseret anlæg. Vi har for nylig taget et opgraderingsanlæg i brug, så vi er i

stand til at levere bionaturgas til gasnettet her på Mors.

Vi har læst udkastet til forslag til lov om ændring af love om støtteordninger til biogas

(J. nr. 2019-1468), og det giver os anledning til følgende kommentarer.

Helt overordnet bekymres vi over lovforslaget bemærkning om, at ’opgradering af

biogas til naturgaskvalitet og efterfølgende injicering i gasnettet er dyrere end at pro-

ducere fossil naturgas hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger’.

Det er – kort og godt – ikke rigtigt. Især overser betragtningen fordelene for landbru-

get ved biogas. Vi henviser til det, som andre biogasanlæg mener om denne sag, og

sætter vores lid til, at ministeren indser, at lovforslaget ikke bør indeholde den slags

løse påstande.

A. Støtten til eksisterende biogasanlæg bør stå fast, og ikke være afhængigt

af, om en myndighed træffer afgørelse om støtte

De foreslåede § 35 g, stk. 1 og 2, går ud på at støtte kun ydes betinget af et støttetil-

sagn. Det siger sig selv.

§ 35 g, stk. 4 til 7, bruger imidlertid ordlyden ’kan meddele tilsagn’, og lægger dermed

op til, at ministeren også kan undlade at meddele tilsagn. Den slags usikkerhed er

problematisk. Vi mener, at vores biogasanlæg har retskrav på støtte under nuvæ-

rende ordning. Vi foreslår, at ordlyden skrives sådan, at ’der

meddeles tilsagn,

Limfjordens Bioenergi ApS

Næssundvej 234

7970 Redsted M

CVR-nr. DK 35378979

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvis…’.

Ergo, hvis man opfylder kriterierne, så kommer støttetilsagnet af sig selv

uden nogen subjektive vurderinger eller lign.

B. Biogasanlæggene bør ikke tage risikoen på lang sagsbehandlingstid i det

offentlige

Lovteksten bør gøre det klart, at pristillægget gives med virkning fra ansøgningen el-

ler støttesystemets startdato. Det vil sige ikke fra den senere dato, hvor Energistyrel-

sen måtte træffe afgørelse.

C. Det driftsår, som årsnormen beregnes fra

Vi er bekymrede ved, at fastsættelse af årsnormen sker på basis af driftsåret 2018.

Det skyldes jo, at Limfjordens Bioenergi har sat en stor udvidelse i drift i 2019.

Vi mener, at det må være vores produktion under normale driftsforhold ved fuld pro-

duktion, som danner basis for den årsnorm, som vi modtager. I det hele taget er der

behov for noget fleksibilitet med hensyn til, hvad årsnormen tager afsæt i for at undgå

urimelige virkninger af et unormalt driftsår i 2018.

Udover havarier, ombygninger osv., kan der have været mangel på biomasser. Et

dispensationssystem kunne være en god ting at have i loven på dette punkt.

D. Den foreslåede faktor 0,98 bør udgå fra årsnormsligningen

Vi tager til efterretning, at støtten kommer til at blive reguleret af en årsnorm.

Vi kan læse i bemærkningerne til lovforslaget, at årsnormen er tænkt til at ’under-

støtte produktionsniveauet, som støttemodtageren har investeret i og dermed har

haft en forventning om at opnå på sigt.’ Vi har også noteret os, at energiaftalen af juni

2018 har som mål at sikre ’udbygning og effektivisering af teknologien. Det kan vi til-

træde.

Ligningen ser generelt set fornuftig ud bortset fra multiplikationsfaktoren for forudsat

driftstid på 0,98 %. Vi kan ikke se meningen med denne faktor:

Det virker næsten bagvendt at gisne om i et lovforslag, at vi eller biogasbranchen ge-

nerelt skulle have investeret med en forventning om at udnytte den tekniske kapacitet

til mindre end yderste. Det svarer til, at man accepterede, at f.eks. gasinfrastrukturen

var nede 2 % af tiden – svarende til 7-8 dage om året.

Ser man på konkret på biogasanlægget her på Mors, må man sige, at vi har investe-

ret i et effektivt biogasanlæg med ekstra kapacitet (redundanskapacitet), og vi har

Side 2 af 4

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forhandlet os til (dvs. betalt) for en meget høj oppetid som leverandørgarantier, så

vores anlæg er klart, når gyllen ankommer fra landbrugene. Vi planlægger indtaget af

gylle og biomasser, så vi får en stabil drift. Det er også til gavn for gasnettet, og der-

med forbrugerne af den gas, som vi producerer. Eftersom vi netop har investeret i at

kunne køre kontinuerligt, ser vi ikke meningen med, at der skal indlægges en ”forud-

sat nedetid” på 2 % i årsnormen.

Limfjordens Bioenergi skal derfor opfordre Folketinget til at se til, at der ikke kommer

multiplikator på 0,98 eller andet ind i årsnormsligningen, men at årsnormen tværti-

mod giver incitament til at øge effektiviteten udover 98 %, og generelt opnå så høj ef-

fektivitet som overhovedet muligt. Det er i vores alles interesse.

Vi har også noteret os, at udkastet til årsnormsligning støtte til 8760 timer, dvs. tilsy-

neladende ingen støtte til biogasproduktion den 29. februar i skudår. Det virker hver-

ken tilsigtet eller hensigtsmæssigt.

E. Mulig overførsel af støtte til efterfølgende år

Vi er enige i, at det må være sådan, at et anlæg, som fremstiller mere gas end års-

normen, ikke vil kunne udbetales støtte i samme år for den del, der overstiger årsnor-

men.

Men det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget mangler mulighed for at fremføre pro-

duktionsrettigheden fra et år, hvor der er fremstillet mindre gas end årsnormen, til et

senere år. Det er der ellers god grund til, da mange forskellige forhold udenfor vores

kontrol kan reducere vores produktion i et enkelt år.

Vi mener ikke, at det ville påvirke det samlede støtteniveau til vores anlæg eller til an-

dre biogasanlæg, hvis man gav os mulighed for at fremføre det uudnyttede tilsagn til

senere. Vi kan heller ikke se andre gode grunde til ikke at lade os fremføre.

F. Bæredygtighedskriterier

Med lovforslaget lægges op til, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav om op-

fyldelse af bæredygtighedskriterier mv. som betingelse for at give tilskud.

Limfjordens Bioenergi mener, at staten bør være varsom med at kunne fastsætte

krav, der går videre end bæredygtighedskriterierne i EU’s VE-regler. Limfjordens Bio-

energi finder også, at biogasanlæggene bør få gives et tilstrækkeligt varsel til at

kunne gennemføre eventuelle investeringer (uden at være klemt på tid, hvilket pres-

ser leverandørernes priser op). Vi foreslår, at lovteksten fastsætter et varsel på f.eks.

18 måneder.

Side 3 af 4

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

G. § 35 g, stk. 8

I § 35 g, stk. 8, ser det ud til, at ”elektricitet” skal erstattes med ”opgraderet biogas”.

H. Overdragelse af tilsagn

Det foreslås, et tilsagn kun kan overdrages i sin helhed. Det er lidt uhensigtsmæssigt,

især i situationer, hvor der er problemer. I tiden frem til 2012 og 2013, da biogasan-

lægget her på Mors havde økonomiske udfordringer, ville det have skabt problemer,

at støttetilsagn ikke kunne deles op, hvis biogasanlægget dengang eksempelvis

havde fået flere ejere i sameje. I et sameje må hver ejers ideelle del af aktiver – i

dette tilfælde et tilsagn – kunne overdrages og stilles til sikkerhed for tredjemand,

f.eks. ejere, panthavere eller andre. Et aktiv, som ikke kan overdrages eller stilles til

sikkerhed, er simpelthen mindre værd. Det kan gøre biogasanlæg mindre værd, og

det er unødvendigt at give biogasanlæggene denne udfordring. Som vi ser det, er det

også uden risiko for finanslovsmidlerne, for opdeling kan jo aldrig føre til, at støtte bli-

ver større end den var før opdeling af tilsagnet.

--ooo--

Vi kan i øvrigt generelt tilslutte os kommentarerne fra DI – Bioenergi og fra Biogas-

branchen.

Med venlig hilsen

Limfjordens Bioenergi ApS

På vegne bestyrelsen,

Michael Dalby

Side 4 af 4

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Signe Marie Søgaard-Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Søren Erikstrup <[email protected]>

25. juli 2019 14:44

ENS FOR - Bioenergi

Dorte Wied; Signe Marie Søgaard-Hansen; 'Jens Plesner <[email protected]>

([email protected])'; 'Carl-Emil Larsen <[email protected]> ([email protected])'; Karsten

Bjørno

Høringssvar : Lovforslag ændring af støtteordninger for anvendelse af biogas - j.nr.

2019-1468

Opfølgning

Afmærket

Biogas Stop af støtteordning og Loft over støtte

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Kategorier:

Til Energistyrelsen

På baggrund af det udsendte lovforslag, indsender Mariagerfjord Vand a|s (MFV) følgende ændringsforslag:

•

Som §2 indføjes: Alle biogasanlæg der er en integreret del af spildevandsrensningen på et renseanlæg,

omfattet af BEK nr. 1592 af 15/12/2016, er ikke omfattet af nærværende lov, ved ændringer eller udvidelser

af eksisterende el‐ eller/og varmeproducerende anlæg på renseanlægget. Den eksisterende støtteordning

videreføres for den ændrede/udbyggede el‐ og varmeproduktion.

•

Som §2, stk. 2 indføjes: Ved nyetablering af biogasanlæg som en integreret del af spildevandsrensningen på

renseanlæg, tages der udgangspunkt i den til enhver tid gældende støttestørrelse. Øvrige forhold som i stk.

•

Som §2, stk. indføjes: Biogasanlæg omfattet af stk. 1 og 2, skal indmelde ændringen/udvidelsens størrelse

med ibrugtagningstidspunkt til ENS, før den tages i brug.

Baggrunden for forslaget er, at spildevandsrenseanlæg drives efter Vandsektorlovens §2, stk. 1 og har det formål at

opfylde Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og den del af kapitel 5, der omfatter spildevand fra virksomheder. Samtidig

har et renseanlæg ingen mulighed for selv at bestemme hvor meget belastningen øges med og har pligt til at

modtage det der kommer og rense det til mindst de gældende udleder krav.

Der ud over er el‐ og varmeproduktionsanlæg med gas som drivmiddel, meget afhængig af, at produktionsudstyret

er tilpasset gasproduktionen, for at opnå en rimelig virkningsgrad på anlægget. Tilledningen af stofmængde til

renseanlægget er forholdsvis diffus helt ned på dagsbasis og endnu mere på uge og månedsbasis, hvilket gør at el‐

og varmeproducerende enheder på renseanlæg er svære at drive rentabelt. Det er endnu sværere hvis der også er

stor tilslutning af kapitel 5 virksomheder, hvor belastningen kan svinge meget, bare ved årsudsving og til‐/afgang af

virksomheder.

Det tredje argument for ændringsforslaget, er at biogasproduktion på renseanlæg er mindst 4x så CO2 effektiv som

produktion på landbrugsbasserede anlæg. Det skyldes at hele tilførslen sker med spildevandet, som skal renses på

anlægget og derved har 0 i CO2 belastning. Ved udrådningen i biogasanlægget reduceres slammængden (reststoffet

ved spildevandsrensning) med 35 – 40%, hvorved den mængde der skal køres bort reduceres med samme mængde

transporter. Den tilbageværende mængde, er det rensede spildevand, som løber ud af renseanlægget, så også i

dette led er CO2 belastningen 0.

Håber at nærværende vil indgå i behandlingen af lovforslaget, da fremtiden vil byde på større renseanlæg med

endnu større energi potentialer end dem vi kender i dag, samtidig med at belastningen på landets renseanlæg vil

stige i takt med at der gennemføres separatkloakeringer, som medfører større stofmængder til renseanlæggene og

mindre stofmængder i de regnvandsbetingede udledninger til recipienterne. Separatkloakering er også af stor

betydning for at kunne gennemføre klimasikringer uden at belaste recipienterne unødigt.

Er der spørgsmål eller kommentarer til nærværende er i meget velkommen til at vende tilbage.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med venlig hilsen

Søren Erikstrup

Direktør

Direkte telefon +4599525350

E-mail

[email protected]

Mariagerfjord Vand a|s

Islandsvej 7

9560 Hadsund

www.mariagerfjordvand.dk

Telefon 99 52 53 54

E-mail

[email protected]

CVR nr. 31 48 64 24

GLN nr. 5790001898878 - Spildevand

GLN nr. 5790001898823 - Vandforsyning

GLN nr. 5790001898816 - Fælles

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Att.:

[email protected]

CC.:

[email protected]

Journalnr.: 2019-1468

Nature Energy

Ørbækvej 260

DK-5220 Odense SØ

Tel.: +45 70 22 40 00

[email protected]

www.natureenergy.dk

21. august 2019

Høri gssvar på Lov o æ dri g af lov o

og lov o

aturgasforsy i g

fre

e af vedvare de e ergi

Indledningsvis vil vi gerne takke for muligheden for at kommentere på ovenstående høring.

Nature Energy beskæftiger sig udelukkende med gas/biogasområdet som produktion af opgrade-

ret biogas, der injiceres i naturgasnettet. Vi har derfor i forhold til høringssvar udelukkende for-

holdt til den af de fem støtteordninger, der vedrører opgraderet biogas, idet vi dog vil bemærke,

at der bør gælde ens-lignende vilkår for eksisterende anlæg i forhold til biogassen uanset anven-

delse

–

i overensstemmelse med de principper der lå bag energiaftalen i 2012 om, at biogas skulle

støttes ens uanset anvendelse. Derved sikres, at ingen eksisterende anlæg får fjernet deres inve-

steringsforudsætninger.

De efterfølgende bemærkninger til lovforslaget vil kun fokusere på opgraderet biogas.

Generelt afspejler høringsudgaven de vilkår, der blev politisk besluttet med energiaftalen af 8. fe-

bruar 2019 og efterfølgende tolkningsnotat af 5.

april

9, idet der dog særligt i forhold til ”lof-

tet” er be ærk i ger, der fre går se ere af dette høri gssvar.

Ad . §2, pkt. 4, stk. 8:

Teksten

i dledes ”Tilsag efter stk. 4-6

for en periode

…..”,

og som afsluttes

ed ”….

fordi anlæg-

get endnu ikke leverer

elektricitet,

fastlægges periode i et revideret tilsag ”. Her skal ordet ”elek-

tricitet”

udskiftes ed ”opgraderet

biogas”.

Definitioner:

I forhold til be æv elser ”a læg”, ”opgraderi gsa læg” og ”biogasa læg” bør det fre gå tydeli-

gere, hvornår der er tale om hvad. Det bør præciseres i den paragraf,

der o fatter ”Definitioner

he hold til de e lov”. Sa tidig bør lovæ dri ge

gennemgås for at sikre, at man hele vejen igen-

nem har været stringent i ordlyden. Dette er af særlig betydning i tilfælde, hvor biogasprodukti-

onsanlæg og opgraderingsanlæg ikke har samme ejer, samt i forhold til et eventuelt fremtidigt be-

regningsgrundlag

for eta tab og hvorvidt det ku vedrører ”støtte odtagers a læg” hvilket vil

sige opgraderingsanlægget) eller også det bagvedliggende biogasproduktionsanlæg

–

uanset ejer-

forhold for hvert af anlæggene.

NGF Nature Energy Biogas A/S; CVR-nr. 34 61 40 91, NGF Nature Energy Green Transport A/S; CVR-nr. 39 31 20 42

NGF Nature Energy Green Gas Sales A/S; CVR-nr. 38 76 56 04

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsnorm:

I forhold til fastlæggelse af

”årsnorm”

er der en væsentlig forskel på den politiske aftale fra 8. fe-

bruar 2019 og den nuværende høringsudgave af lovændringen. Her bør foretages ændring så lov-

teksten afspejler den politiske hensigt.

I praksis vil alle anlæg i løbet af en tyveårs periode opleve, at der er gode og dårlige år

–

altså år

hvor der kan produceres mere end forventet, og år med mindre produktion. Sidstnævnte kan skyl-

des store eftersyn, havari, vedligehold af vitale anlægsdele, reaktortanke der skal tømmes enten

for sand eller forbi bakteriekulturen er død. Begge situationer giver anledning til en genstart af

bakteriefloraen i reaktoren

–

en proces der kan tager måneder om at komme op på fuld produk-

tion igen. Men også helt udefra kommende hændelser som udbrud af smitsomme sygdomme hos

husdyr og deraf følgende karantænezoner er ting, der kan have stor indflydelse på produktionen

på det enkelte biogasanlæg i enkelte år.

Det bør derfor via lovteksten sikres som minimum, at en eventuel ikke udnyttet del af en årsnorm,

kan overføres til det efterfølgende støtteår.

Bedste løsning var naturligvis fleksibilitet i støtteloftet således, at et anlæg kunne være både

”fora ” svare de til,

at man opbruger sin 20-års

støtte på kortere tid og ”bagud” svare de til at

man senere indhenter en produktionsmanko). Vi har dog forståelse for den budgetrisiko, det kan

medføre for staten som støtteudbetaler, idet man risikerer den formodentligt teoretisk situation,

at alle anlæg de kommende år producerer mere end det årlige loft.

For at imødekomme den budgetusikkerhed vil det være en driftsmæssig mulig løsning, at man kun

kan overføre uudnyttet årsnorm til det efterfølgende år, hvorimod det ikke er muligt at opnå støt-

ten tidligere end hvad årsnormen giver. Derved er budgetsikkerheden for støtteudbetaleren sikret.

Administrativ proces efter 1. januar 2020:

I udkastet til § 35 g, stk. 1 og 2, lægges der op til, at der ydes støttes betinget af et støtte-tilsagn.

§ 35 g, stk. 4 til 7, bruger

ordlyde ’ka

eddele tilsag ’. Heri ka i direkte opfattes et ”ikke ed-

dele tilsag ” også er e

ulighed.

Eksisterende biogasanlæg har retskrav på støtte under nuvæ-

rende ordning.

Det foreslås derfor at ”der ka

eddeles tilsag , hvis….” æ dres til ”der

eddeles

tilsag , hvis…”, idet de a giv e beti gelser aturligvis skal være opfyldt.

Det bør fremgå, at pristillægget/støtten gives med virkning fra støttesystemets startdato

–

eller

anlæggets startdato, hvis anlægget ikke er i drift pr. 1. januar 2020, og ikke fra den senere dato,

hvor Energistyrelsen måtte træffe afgørelse.

Slutteligt forudser vi en administrativ meget tung proces, når samtlige biogasanlæg i Danmark skal

ansøge og Energistyrelsen efterfølgende vurdere støtteberettigelsen på hvert enkelt anlæg.

Nature Energy består gerne Energistyrelsen med forslag til en mere smidig vurdering af anlæggene

–

og eventuelt en prioriteret rækkefølge af ansøgningsdeadlines - , så der sikres kortest mulige

sagsbehandlingstid.

Nature Energy står naturligvis til rådighed for spørgsmål samt i forbindelse med Energistyrelsens

videre arbejde med lovændringen.

Med venlig hilsen

Nature Energy

Mette Hansen

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

21-08-2019

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

TKM

21. august 2019

Bemærkninger til: Forslag til Lov om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning

(ændring af de fem gældende støtteordninger til anven-

delse af biogas)

Vi har modtaget jeres brev om høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme

af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning (ændring af de fem gældende støtte-

ordninger til anvendelse af biogas).

Hermed vores kommentarer til forslaget i sin helhed:

De foreslåede lovændringer vil have store negative konsekvenser for muligheden for

etableringen af biogasløsninger på Sjælland generelt og specifikt for udbygning af vores

eget anlæg: BioVækst

ved Holbæk.

Med de forslåede ændringer vil de eksisterende anlæg primært baseret på landbrugsin-

put blive favoriseret i forhold til nye anlæg. Anlæg findes i dag primært på Fyn og i Jyl-

land. Det vil betyde, at konkurrenceudsatte råvarer, som madaffald fra borgere og virk-

somheder, fremover vil blive transporteret fra Sjælland til Jylland. Alle kommuner og

virksomheder indfører i dag kildesortering af madaffald med henblik på afgasning. Dels

som følge af EU målsætningen om, at alle kommuner skal kildesortere i 2023 men også

som følge af den tidligere regerings Ressourcestrategi. Der findes i sagens natur store

mængder madaffald på Sjælland. Behandling af affaldet udbydes typisk til behandling

Solum ejer virksomheden BioVækst A/S ved Holbæk, som er et fuldt integreret biogas- og madaffaldsbe-

handlingsanlæg beliggende i Holbæk. Virksomheden modtager madaffald fra borgere- og virksomheder. Mad-

affaldet afgasses først og komposteres derpå, hvorfor de primære produkter er gødning til landbrug samt bio-

gas.

Side 1 af 2

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hos private aktører, og med de foreslåede markedsvilkår vil affaldet enten blive be-

handlet vest for Storebælt eller kørt til udlandet, hvor tilskudsmulighederne er bedre.

Forlaget har store konsekvenser for overlevelsen og fremtidige udviklingsplaner for bio-

gasanlæg på Sjælland og det er uforståeligt at der sker en fastfrysning uden udviklings-

perspektiver nu hvor FN verdensmål, cirkulær økonomi og bæredygtighed står højt på

agendaen.

Vi foreslår derfor at støtteordningen fortsætter i specifikke områder frem til 2025, hvor

der skønnes at være behov for flere biogasanlæg for at løse samfundsmæssige proble-

mer med eksempelvis borgernes madaffald. Alternativt mener vi, at der vil være behov

for en støtteordning til dedikerede anlæg. Dvs. anlæg som primært behandler kommu-

nalt og generelt offentligt affald.

Vi står naturligvis til rådighed for opklarende spørgsmål og kommentarer.

Med venlig hilsen,

Tina Møller

Miljø- og projektchef

[email protected]

+45 27 22 29 30

Vadsbystræde 6

2640 Hedehusene

Side 2 af 2

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Att:

[email protected]

Vojens den 21. august 2019

Høringssvar vedr. ”Forslag til Lov om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov

om naturgasforsyning:

Ændring af gældende støtteordninger til anvendelse af biogas,

j.nr. 2019-1468¨

_____________________________________________________________________________________

Syddansk Økologi

tillader sig hermed at indgive høringssvar vedr. det af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

fremsatte lovforslag om ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas.

Syddansk Økologi er samlende organisation for ca. 200 økologiske landmænd i den Sønderjyske landsdel.

Vi mener at et totalt stop for udvikling af biogasanlæg - herunder i særdeleshed økologiske biogasanlæg er en fejl.

En af udfordringerne ved at opnå høje udbytter og drive et klimavenligt økologisk landbrug er tilførsel af tilstrækkelige

mængder naturlig og økologisk gødning til afgrøderne.

Derfor er det med meget stor beklagelse, vi i Syddansk Økologi kan konstatere, at Energistyrelsen har indført stop for

tilskud etablering og drift af nye biogasanlæg.

Netop etablering af et økologisk biogasanlæg, som der er planlagt her i Sønderjylland, kan være med til at løse op for

denne problematik, idet den afgasset økologiske gylle kan tildeles i mere præcise mængder til afgrøderne. Situationen er

naturligvis den samme for økologer over hele landet.

Der er en lang række fordele ved, at det fremadrettet bør være muligt at etablere økologiske biogasanlæg.



Økologer får mulighed for mere optimal gødskning.

- det fremmer udbytter og dermed bliver økologisk produktion mere klimavenligt.

Økologisk husdyrgødning bliver omsat til værdifuldt næringsstof og CO-neutral energi reducerer

klimabelastningen med metan.

Biogasanlægget kan omdanne andre afgrøder og biomasse til grøn energi og naturlige gødningsstoffer, som

kan anvendes i økologiske plantebedrifter.

Syddansk Økologi mener derfor at et totalt stop for tilskud til videre udvikling af biogas er en fejl

Syddansk Økologi foreslår at lovforslaget om ”ændring om gældende støtteordninger”

tages af bordet, og

ændres til mere selektive tilladelser,

så f.eks. etablering af økologiske biogasanlæg er muligt. Ikke kun for at

producere grøn økologisk energi. Men i særdeleshed fordi et økologisk biogasanlæg skal ses fremtidens bud på en

”Økologisk gødningsfabrik”, som producerer naturlig økologisk specialgødning På sigt forventes det at få afgørende

betydning for fremme af et økologisk dansk landbrug som samtidigt kan optimere klimaeffektiviteten.

Med venlig hilsen

Flemming Skov

Formand for Syddansk Økologi

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vojens

22-08-2019

Energi-,

Forsynings-og

Klimaministeriet

[email protected]

Høringssvar vedr. ”Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov

om naturgasforsyning:

Ændring af gældende støtteordninger til anvendelse af biogas, j.nr. 2019-1468¨

_____________________________________________________________________________________

Sønderjysk Landboforening (SLF) Vojens og Sønderjysk Biogas AMBA (SBA) indgiver hermed høringssvar vedr. det af

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremsatte lovforslag om ændring af de fem gældende støtteordninger til

anvendelse af biogas.

Vi mener at forslagets stop for støtte til udvikling af biogas i fremtiden er et forkert og uhensigtsmæssigt, af en række

grunde, hvorfor vi vil opfordre Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om at genoverveje og ændre lovforslaget i mere

konstruktiv retning.

Indledningsvis vil vi tillade os at nævne de uheldige konsekvenser for samfundet som et biogasstop vil medføre.

Ved et biogasstop reduceres landbrugserhvervets og fødevareproduktionens muligheder for at yde et væsentligt bidrag

til en mere bæredygtig, klimavenlig og miljøvenlig produktion. Effekterne af at anvende store mængder husdyrgødning i

biogasproduktionen kan i hovedpunkter nævnes som:

•

Reduktion af udledningen af de aggressive drivhusgasser metan og lattergas fra husdyrgødningen gennem

fremstilling af biogas

•

Bedre udnyttelse af kvælstof i afgasset gylle og dermed reduceret udvaskning til vandmiljøet

•

Mindre lugtbelastning til det omgivende samfund

•

Generel bedre fordeling og udnyttelse af næringsstoffer i husdyrgødning

•

Mulighed for produktion af specialgødning til økologiske bedrifter, med henblik på øget effektivitet

•

Helt overordnet mere klimavenlig fødevareproduktion gennem større præcision i næringsstofudnyttelse

Derfor vil vi tillade os at foreslå, at lovforslaget ændres, så der i stedet for ”stop”, stilles krav om forbedringer.

SLF og SBA vil foreslå at der indarbejdes følgende krav for opnåelse af tilskud til biogasproduktion:

•

Krav om min. 75 % husdyrgødning i den anvendte biomasse,

med henblik på at opnå de ønskede positive

klima- og miljøeffekter i landbrug og fødevareproduktion

Belønning for at anvende mere husdyrgødning

i biomassen, således at tilskudskronerne følger

husdyrgødningen - igen for at opnå den maksimale klima- og miljøeffekt.

Der afsættes yderligere midler til teknologiudvikling

i mere miljørigtige løsninger på biogasanlæggene, med

henblik på at udvikle ”design-gødninger” og optimere håndtering og anvendelse af afgasset biomasse.

Herunder på langt sigt at konvertere flest mulige elementer fra ”affaldsprodukter” til værdiprodukter.

På baggrund af ovenstående vil vi fra SLF og SBA opfordre Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet og forligsparterne

bag lovforslaget om at stoppe tilskud til nye biogasanlæg, - til at ændre det til et lovforslag, hvor der gives tilskud til

biogasproduktion under en række samfundsgavnlige betingelser som beskrevet ovenfor.

Med venlig hilsen

Christian Lund

Formand for SLF

Erling Christensen

Formand for SBA

Side 1 af 1

SLF

· Billundvej 3 · 6500 Vojens · 7320 2600 ·

slf.dk

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Att.: Kontor EK2

e-mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Tørvebryggen 12

8900 Randers C

CVR nr.: 32285708

T 3841 1212

D 3841 1222

E [email protected]

vmr.dk

Randers, den 21. august 2019

Høringssvar vedr. j.nr. 2019-1468

Vandmiljø Randers takker for fremsendelsen af høringsmaterialet vedr.

Lovforslag om ændring af lov

om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning

d. 10. juli 2019. Lovforslagets indhold

har stor betydning for os, da vi står midt i en større anlægsinvestering, som umiddelbart påvirkes

meget negativt af forslaget.

Kort fortalt har vi i nogle år arbejdet på et projekt om udvikling af processer, der muliggør en

mærkbar forøgelse af biogasproduktionen på renseanlæg ved kombineret udrådning af spildevands-

slam og pulpet, kildesorteret organisk dagrenovation (KOD-pulp). Miljømæssigt og i relation til den

grønne omstilling er der tale om et meget sundt projekt, som dog kun er økonomisk rentabelt, hvis

den producerede biogas gennem tilskud el. lign. kan generere en tilstrækkeligt stor indtægt.

Da udmøntningen af energiaftalen blev udmeldt d. 8. februar 2019 var status, at Vandmiljø Randers

havde afholdt omkostninger for ca. 1,8 mio. kr. på projektet. Disse penge bl.a. var brugt på afklaring

af juridiske forhold, grundlæggende projektering, gennemførelse af VVM-screening, indhentning af

miljøgodkendelser samt arbejde med udbud af de nødvendige nyanlæg, herunder indkøb af nye

biogasmotorer. Da udmøntningen af energiaftalen potentielt truede rentabiliteten i vores projekt, gik

Vandmiljø Randers i samarbejde med vores revisor EY i dialog med Energistyrelsen for at afklare, om

projektet stadig kunne gennemføres på økonomisk bæredygtig vis. I den forbindelse blev der afholdt

et møde hos Energistyrelsen i København 14. marts 2019, som umiddelbart bibragte os den

opfattelse, at vi stadig havde et økonomisk bæredygtigt koncept (se evt. skrivelse fra EY dateret 27.

marts 2019). Vi valgte derfor at fortsætte projektet.

Stor var derfor vores overraskelse, da vi mødte ind efter sommerferien og kunne læse det frem-

sendte høringsmateriale med et lovforslag, som på afgørende punkter går imod Energistyrelsens

tidligere tilkendegivelser og fjerner det økonomiske grundlag under vores projekt.

Der er således en afgørende uoverensstemmelse mellem beskrivelsen af hensigten med lovforslaget

(og det Energistyrelsen efter dets udsendelse har kommunikeret til os mundtligt og skriftligt) og den

tekst, der er skrevet i selve lovforslaget. Problemstillingen er, at lovforslaget sondrer mellem

følgende to situationer:

Anlæg og udvidelser sat i drift senest 1. januar 2020

Anlæg og udvidelser sat i drift efter 1. januar 2020

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er ifølge bemærkningerne til lovforslaget og Energistyrelsens udmeldinger vedr. dette hensigten,

at betingelserne i lovforslagets § 43f, stk. 5 og § 43h, stk. 4 alene skal opfyldes for anlæg, der sættes i

drift efter 1. januar 2020. Det er således ikke hensigten, at betingelserne i § 43h, stk. 4 skal opfyldes

for anlæg omfattet af § 43h, stk. 3, dvs. for udvidelser sat i drift i tidsrummet 1. januar 2018 til 1.

januar 2020. Men det er ikke det, der fremgår af teksten i selve det lovforslag, som er sendt i høring.

Det er således ikke i overensstemmelse med teksten i det udsendte lovforslag, når Energistyrelsen

efter dets udsendelse skriftligt og mundtligt har udtrykt, at tilføjelse af flere gasmotoranlæg til

eksisterende gasmotoranlæg hvad angår fremtidige tilskud skal håndteres som en udvidelse efter §

43h, stk. 3 på den måde, som det beskrives i følgende generelle skriftlige svar fra Energistyrelsen

herom:

”Ifølge det lovforslag der er sendt i høring, kan ministeren jf. § 43 f, stk. 4, meddele tilsagn om

pristillæg, såfremt anlægget er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet

produceret ved anvendelse af biogas til elforsyningsnettet. Jf. § 43 f, stk. 6, anses de elproducerende

enheder, der findes på én produktionsenhed, for ét elproduktionsanlæg.

Jævnfør § 43 h, stk. 3, vil årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af §43 f, stk. 4, som har

idriftsat udvidelser efter den 1. januar 2018, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige

elproduktion fra anvendelsen af biogas i de første 12 måneder, efter anlægget har idriftsat

udvidelsen.

Jævnfør § 43 f, stk. 7, kan der, for anlæg omfattet af §43 f, stk. 4, der har leveret elektricitet fra

anvendelse af biogas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, meddeles tilsagn om

pristillæg for en periode frem til 20 år fra den 1. september 2012.”

Vi skal derfor bede Energistyrelsen om at præcisere ovenstående i det endelige lovforslag, så det

klart fremgår, at udvidelser omfattet af § 43h, stk. 3 idriftsat inden d. 1. januar 2020 ikke

forudsætter opfyldelse af kravene til irreversible investeringer efter § 43h, stk. 4.

Vi vil desuden gerne påpege, at der efter vores mening ligger en urimelig forskelsbehandling i, at

tilskudsperioden ved en væsentlig udvidelse af produktionen jf. § 43h, stk. 3 regnes i 20 år fra 1.

september 2012 og ikke fra det tidspunkt, udvidelsen finder sted:

• Gennemføres en udvidelse på et eksisterende anlæg – så opnås der tilskud til 2032

• Gennemføres et tilsvarende projekt på en bar mark som nyt anlæg – så opnås der tilskud til 2039

Hvis den økonomiske investering er den samme, har vi svært ved at se saglige begrundelser for, at

den periode, hvor investeringen skal tjene sig hjem, ikke også skal være den samme? Problemet

opstår, fordi § 43f, stk. 6 fastslår, at alle gasmotoranlæg på en produktionsenhed er et samlet

elproduktionsanlæg.

Det vil være mere langt mere reelt at betragte gasmotoranlæggene som

adskilte enheder og fastsætte forskellige årsnormer for de enkelte enheder regnet fra deres

igangsættelse.

Vi skal derfor bede Energistyrelsen om at genoverveje fastsættelsen af tilskudsperioderne

(årsnormen) ved udvidelse af eksisterende anlæg, da der ellers er risiko for forskelsbehandling af

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

investeringer i nye anlæg sat i drift senest d. 1. januar 2020 og tilsvarende investeringer i

udvidelser af eksisterende anlæg.

Hvis lovteksten vedr. dette ikke ændres, vil vi meget gerne have en saglig argumentation fra

Energistyrelsen for det rimelige i denne forskelsbehandling.

Præciseres det ikke i det endelige lovforslag, at tilskud til udvidelser omfattet af § 43h, stk. 3, som er

idriftsat inden d. 1. januar 2020, ikke forudsætter opfyldelse af kravene til irreversible investeringer

efter § 43h, stk. 4, vil det afskære Vandmiljø Randers fra at modtage de forventede tilskud til de

biogasmotor-anlæg, der inden årsskiftet installeres som en del af vores biogasprojekt. Dette vil

påføre Vandmiljø Randers betydelige økonomiske tab.

Det er tilsvarende af væsentlig økonomisk betydning, om tilskudsperioden for de nye investeringer

fastsættes ud fra, hvornår det oprindelige biogasmotoranlæg er etableret og udløber pr. 1.

september 2032, eller fra det tidspunkt, hvor der foretages væsentlige investeringer i nye anlæg og

dermed udløber i 2039.

Som det fremgår ovenfor, havde Vandmiljø Randers pr. 8. februar 2019 afholdt omkostninger for ca.

1,8 mio. kr. vedr. det aktuelle biogasprojekt. Vi finder således, at det er noget af en underdrivelse,

når der på høringsforslagets side 28-29 om ”Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.” er

anført, at:

”Stoppet for nye støttemodtagere kan indebærer, at nogle planlagte projekter til produktion og

anvendelse af biogas, som ikke opfylder de besluttede kriterier for at blive omfattet af en af de fem

støtteordninger, ikke vil blive realiseret.

Lovforslaget kan medføre udgifter for berørte projekter, men det vurderes at være mindre beløb (til

f.eks. modning og forundersøgelser).”

En projektomkostning på 1, 8 mio. kr. er i vores verden ikke noget mindre beløb, men et væsentligt

tab, som vi som virksomhed påføres, idet der jf. høringsmaterialets s. 45 opereres med en meget

snæver fortolkning af, hvornår der er foretaget en irreversibel investering i et projekt. Her angives

således, at:

” Investeringen skal vedrøre den fysiske etablering af elproduktionsanlægget, og kan således f.eks.

bestå i køb af en motor til elproduktion eller aftale om opførelse af et elproduktionsanlæg i form af

aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med andre parter, der skal realisere byggeriet eller de

væsentlige dele heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering

i andre anlæg m.v. end elproduktionsanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt

elproduktionsanlæg.”

For os er det en naturlig del af en ansvarlig drift af en offentlig forsyningsvirksomhed som vores at

sikre, at væsentlige projektforhold som VVM-screening, miljøgodkendelser og procesgrundlag er

afklaret, før der kontraheres om indkøb og etablering af anlæg. Ovenfor anførte definition af,

hvornår en investering kan betragtes som irreversibel, straffer os imidlertid for på denne måde at

udvise ansvarlighed, idet den negligerer de relativt store omkostninger, der naturligt ligger før den

afsluttende kontrahering og etablering af de fysiske anlæg.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi skal derfor bede Energistyrelsen om enten at revurdere betingelserne for, at der kan siges at

være foretaget en irreversibel investering pr. 8. februar 2019, eller at tydeliggøre overfor de

politiske beslutningstagere, at man ved fastholdelse af de pt. anførte betingelser risikerer at påføre

virksomheder med igangværende projekter, som ikke bliver omfattet af en af de fem støtte-

ordninger, betydelige økonomiske tab.

Afslutningsvis vil vi ikke undlade at nævne, at lovforslaget trods den positive omtale af de

miljømæssige og klimamæssige konsekvenser (høringsmaterialets s. 31) uundgåeligt vil begrænse

den fremtidige udvikling af biogas-produktionen i Danmark og dermed bidrage til at bremse den

grønne omstilling. Vores projekt - med et potentiale for forøgelse af produktionen af ”grøn el” på ca.

4.000 MWh/år - er således blot ét eksempel på et projekt, som det ikke er økonomisk rentabelt at

gennemføre uden offentlige tilskud til vedvarende energi i form af biogas.

Venlig hilsen

Vandmiljø Randers

Peter Christensen

Direktør

Martin Thau

Programleder, Teknisk optimering & udvikling

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kontoret for Selskaber og Rettigheder

Økonomiforvaltningen

Til Energistyrelsen

Høringssvar til forslag til lov om ændring af

lov om fremme af vedvarende energi, lov om

naturgasforsyning og lov om elforsyning i

offentlig høring (ændring af støtteordninger

til anvendelse af biogas).

Københavns kommune har modtaget lovforslaget om ændring af

støtteordningerne til anvendelse af biogas.

Københavns Kommune finder det yderst beklageligt, at

tilgangen til hidtidige støtteordninger ophører, uden at

der vedtages støtteordninger til etablering af nye anlæg.

Københavns Kommune anbefaler derfor,



at der hurtigst muligt vedtages støtteordninger til

nye biogasanlæg.

19. august 2019

Sagsnr.

2019-0209347

Dokumentnr.

2019-0209347-3

Sagsbehandler

Jesper Svensson

Baggrund

Det må forventes, at der etableres færre eller ikke

etableres nye biogasanlæg i perioden mellem ophøret for

tilgang til de gamle ordninger og indførslen af nye

støtteordninger. Dette vil få negative konsekvenser for

klimaet, da



mindre biomasse, bioaffald, gylle mv dermed kan

bioforgasses,

ophøret må forventes at medføre for lav

udbygningstakt af behandlingskapacitet til

kildesorteret organisk dagrenovation i det østlige

Danmark,

udledningen af CO2 vil blive øget på grund af

transport til behandlingsanlæg uden for nærområdet,

gødningsstoffer i affaldet køres til Jylland, hvor

der er mindre behov for dem end på Sjælland (mindre

husdyrtæthed og dermed mindre gylle til at gøde

markerne med).



Kontoret for Selskaber og

Rettigheder

Københavns Rådhus,

Rådhuspladsen 1

1599 København V

E-mail

[email protected]

EAN nummer

5798009800312

Det bemærkes endvidere, at alle kommuner senest med

udgangen af 2023 skal have indført separat indsamling af

madaffald/bioaffald til bioforgasning. Der bør således

også af denne grund ske en hurtig afklaring af

støttemulighederne til nye biogasanlæg. Både for at skabe

et grundlag for kommunernes affaldsplanlægning samt

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kontoret for Selskaber og Rettigheder

Til Energistyrelsen 2/2

mindske behovet for tunge transporter på tværs af

landsdelene.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Signe Marie Søgaard-Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jesper Samsø Pedersen <[email protected]>

22. august 2019 13:18

ENS FOR - Bioenergi

Dorte Wied; Signe Marie Søgaard-Hansen; Helle Strandbæk; Lea Vangstrup

Aalborg Kloak A/S: Høringssvar om "Forslag til lov om ændring af lov om fremme

af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning"

Opfølgning

Afmærket

Biogas Stop af støtteordning og Loft over støtte

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Kategorier:

Til videre behandling.

Hermed følger Aalborg Kloak A/S bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

Årsnorm

Som lovforslaget er udformet på nuværende tidspunkt bliver el-producerende biogasanlæg, der er under renovering i en længere

periode, straffet.

Aalborg Kloak A/S har renoveret rådnetanke i 2018 og 2019 og har derfor haft en lavere el-produktion. Aalborg Kloak A/S står til at

miste tilskud for ca. 2,0 mio. kWh svarende til 2,5 mio. kr., hvis beregningen gennemføres på baggrund af tal for 2018 tal. Hvis

beregning gennemføres på baggrund af de første 12 måneder mister Aalborg Kloak A/S tilskud for ca. 1,0 kWh svarende til 1,3

mio. kr. (2018 tal.)

Der bør laves et andet forslag til beregning af årsnormen. Alternativ kan der stilles et dokumentionskrav på baggrund af målinger,

der er opsamlet i SCADA i systemer.

Ny ansøgning om tilskud

Hvordan skal det krav forstås? Er det meningen at alle eksisterende el-producerende biogasanlæg skal genansøge? Er der risiko

for at miste det allerede opnåede tilskud eller er det bare en formalitet?

Krav om minimering af metanudslip

Hvordan vil dette krav blive håndteret i praksis? Skal der være kontinuert måling af samtlige nødudluftninger og overtryksventiller?

Er der i denne forbindelse taget højde for ATeX-krav? Heri er der krav som skal overholdes i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø.

Disse krav må have forrang i forhold til minimering af udslip af metan.

Venlig hilsen

Jesper Pedersen

Procesingeniør

Produktion, Anlæg og processer

Mobil 4173 9213

[email protected]

Sønderbro 53

9000 Aalborg

Tlf. 7743 9200

[email protected]

aalborgforsyning.dk

Vi respekterer dit privatliv og behandler naturligvis personoplysninger efter Persondataforordningens forskrifter.

Læs mere på vores

hjemmeside

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

(

+ !,

- ./

)

* 0

(

! *

- ./ 1

)

! ! "#$

(

! '

)

&' ,, +

&'2 +

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

! *

+ ,

(

( '

+( 0

7 + ,

(

* *

$ * +(

* *

* +#

3 *

+( +

* **

*#$

! :

+ ! *

* $

+ *

*#$

* *

$ *

•

;(

# "

(

* *

$ #$

# ** *

(

+ ,

+ #

# #

* 1

(

$ #$ *

# 8

* *

# 5

(

* **

$ #$

33<

" #

< #

( #

$ * +(

(

&' #

- ./

* $

$ #$ *#$

$ #$

<= > +

(

+ !,

# * *

( #

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Michael Dissing Nielsen

Projekt- og driftschef, Assens Forsyning

Direkte: 6344 9022

Mobil: 2921 1667

E-mail: [email protected]

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

BIOFOS A/S

Refshalevej 250

DK-1432 København K

[email protected]

www.biofos.dk

Tlf: +45 32 57 32 32

CVR nr. 25 60 19 20

Energistyrelsen

Center for vedvarende energi

21. maj 2019

Høringssvar om ”Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas”

BIOFOS har en opfattelse af, at man har sat mål for ressourcegenanvendelse af restprodukter og

reduktion af CO2 i Danmark.

Derfor er det med stor undring, at man har besluttet at ophøre med støtte til anvendelse af bio-

gas.

BIOFOS er landets største spildevandselskab, som modtager spildevand for ca. 1,2 mio. indbygge-

re i hovedstadsområdet.

I processen med at rense spildevandet og fjerne slammet, kommer BIOFOS slammet på rådne-

tanke for at udrådne og minimerer mængden af slam, for herefter at forbrænde slammet. I pro-

cessen med udrådning af slammet i rådnetankene udvindes biogas.

BIOFOS har en strategi om at genanvende alle restprodukter og blive CO

neutral, så i stedet for

at biogassen brændes i en gasfakkel, genanvendes biogassen. Biogassen bliver hovedsaligt solgt

til opgradering i bygasnettet i København og Frederiksberg kommuner, eller opgraderes til natur-

gas til brug i naturgasnettet. Ved opgradering af biogassen har BIOFOS reduceret sin CO

udled-

ning med ca. 5.000 tons CO

Som en følge af, at en tilflytning til hovedstadskommunerne de seneste år, forventer BIOFOS de

næste år en større og større produktion af biogas. BIOFOS har ikke behov for støtte til produktio-

nen eller salg af biogas, men rentabiliteten af opgraderingsanlæg uden støtte vil vanskeliggøre

afsætningen. Det vil for BIOFOS medføre, at såfremt BIOFOS ikke kan finde økonomiske neutrale

investering til brug af biogassen, eller mængden af biogas er større end eget behov, kan en af-

brænding i gasfakkel være en konsekvens.

BIOFOS solgte i 2018 7.564.864 NM

biogas og forventer et slag på ca. 9.000.000 NM

i 2019,

samt en yderligere reduktion af CO

udledning. Hele salgssummen af biogassen, gives i rabat til

kunderne, hvilket svarer til ca. 15 % af prisen i 2018. Såfremt BIOFOS ikke kan sælge eller bruge

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

biogassen vil det medføre en prisstigning til vores kunder og ikke mindst en forværring af vores

belastning.

Med venlig hilsen

Søren Heegaard

Økonomidirektør

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Foreningen

Biogasbranchen

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: [email protected]

Axeltorv 3, 1.

1609 København V

Tlf. 3339 4267

E-mail:

[email protected]

www.biogasbranchen.dk

21. august 2019

Vedr. høring af forslag til Lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi og lov om naturgasforsyning (ændring af de fem

gældende støtteordninger til anvendelse af biogas)

Energistyrelsen har den 10. juli 2019 udsendt ovennævnte lovforslag i høring (J.

nr. 2019-1468).

Biogasbranchen har en række såvel generelle som specifikke bemærkninger til det fremlagte

høringsudkast.

Generelle bemærkninger

Biogas er en vigtig brik i forhold til at nå regeringens mål om reduktion af udslippet af drivhus-

gasser med 70 pct. i 2030, idet biogas ikke alene bidrager med en reduktion i forbruget af fossil

energi, men samtidig mindsker udslippet af drivhusgasser fra landbruget og i en effektiv genan-

vendelse af organiske restprodukter.

Biogas, der opgraderes og tilføres gasnettet, er en lagerbar vedvarende energi, som giver mulig-

hed for den samfundsøkonomisk billigste måde at konvertere spidslastforsyningen i fjernvarme-

sektoren fra fossilt brændsel til grøn energi. Biogassen er ligeledes det billigste og mest effektive

redskab til at omstille den tunge transport.

Lovforslaget stopper muligheden for, at flere biogasanlæg kommer ind under støtteordningen og

lægger samtidig låg på udvidelsesmulighederne for de eksisterende biogasanlæg. Ca. 20 anlæg

der var under planlægning og myndighedsgodkendelse, nåede ikke at komme med under ordnin-

gen.

Der er således et betydeligt potentiale for hurtigt at etablere yderligere anlæg til gavn for såvel

klima som miljø.

Realisering af en række af de projekter, der har været undervejs igennem flere år under den nu-

værende støtteordning, kan derfor give et vigtigt bidrag til at nå regeringens 2030 mål.

Det gælder både etablering af nye biogasanlæg og udvidelse af eksisterende biogasanlæg.

Det er derfor ikke korrekt, når der i lovbemærkningerne til forslaget anføres, at lovforslaget vil

have positive miljø- og klimavirkninger. Disse vil være negative.

Til trods for dette kvitterer Biogasbranchen for, at forligskredsen har lagt vægt på ikke at trække

tæppet væk under såvel anlæg i drift som investorer, der inden skæringsdatoen 8. februar 2019

havde investeret irreversibelt i nye projekter samt for, at forligskredsen med 4. april aftalen juste-

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

rede 8. februar aftalen for at muliggøre realisering af en række af de projekter, hvor investorerne

uforskyldt var kommet i en investeringsklemme.

Lovforslagets implementering af de politiske aftaler er imidlertid på en række områder ikke i

overensstemmelse med de politiske aftalers hensigt.

Kapacitet/årsnorm

Med energiaftalen fra 2018 lægges loft over, hvor stor en produktion de eksisterende anlæg kan

opnå støtte til. I den politiske aftale fra 29. juni 2018 står:

”Implementering af energiaftalen in-

debærer, at der indføres et loft over, hvor stor en produktion de eksisterende anlæg kan opnå

støtte til. Produktionsloftet vil fremgå af det tilsagn om støtte, som vil blive meddelt efter stopda-

toen den 1. januar 2020. Produktionsloftet beregnes for hvert eksisterende anlæg som en års-

norm gange det antal år, der kan gives støtte.

Denne formulering af

produktionsloftet

er særdeles vigtig, idet den sikrer, at årsnormen er et

gennemsnit over investeringens levetid. Dette bevarer anlæggenes vigtige fleksibilitet, således at

årsproduktionen kan variere omkring årsnormen, hvilket i praksis er den eneste mulighed for at

sikre, at årsnormen opretholdes som et gennemsnit over anlæggets levetid.

Produktionsloftet

er imidlertid udeladt af lovforslaget, hvorved årsnormen med lovforslaget æn-

dres til at blive et årligt maksimum. Det er en markant forringelse i forhold til den politiske afta-

le.

For opgraderingsanlæg betyder det, at den forudsatte oppetid på 98 pct. over anlæggets levetid

ikke længere kan opnås, når år med under 98 pct. oppetid ikke længere kan kompenseres af år

med højere årsnorm. For de el-producerende anlæg har det endnu større konsekvenser, idet disse

anlæg netop har ekstra kapacitet med henblik på at kunne regulere den årlige produktion med

henblik på at kunne levere i år med større varmebehov m.v.

Biogasbranchen skal derfor opfordre til, at lovforslaget bringes i overensstemmelse med den

politiske aftale på dette punkt, og ikke introducerer en yderligere begrænsning for investorerne

med tilbagevirkende kraft.

Biogasbranchen er opmærksom på, at der kunne være en bekymring for, at der sker nye investe-

ringer i fremrykning af produktion og dermed støttebehov, hvis der var mulighed for at tage hul

på kommende års årsnormer. Det vil der imidlertid ikke blive mulighed for, såfremt det alene

bliver muligt at indhente ikke-udnyttet produktionskapacitet ved at overføre dette til det efterføl-

gende års årsnorm.

Muligheden for fortsat at kunne indhente manglende produktion fra et år i efterfølgende år vil

være særdeles vigtigt for mange anlæg. Biogasbranchen skal derfor kraftigt opfordre til, at denne

mulighed ikke sløjfes ved at lovforslaget strammer op i forhold til forligsaftalen.

Tilsagnsperiode

Med 29. juni aftalen lægges loft over og bund under, hvor mange år en støttemodtager kan mod-

tage tilskud. Der gives således tilsagn om, at når et anlæg efter ansøgning får meddelt et indivi-

duelt støttetilsagn, så er anlægget garanteret tilskuddet i 20 år. Dette er vigtigt i forhold til finan-

sierings- og refinansieringsmuligheder.

Biogasbranchen har forstået, at den politiske hensigt var at sikre grundlaget for den fortsatte drift

af de investeringer, der var foretaget i biogasanlæggene frem til datoen for lovindgrebet.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er her særdeles vigtigt, at investeringer i udvidelser af biogasanlæg med tilhørende opgrade-

ringsanlæg eller elproduktionsanlæg ikke stilles ringere end investeringer i helt nye anlæg.

For opgraderingsanlæg er dette hensigtsmæssigt udmøntet, idet det er de enkelte opgraderingsan-

læg, der hver især kvalificerer sig til støtteloft og støtteperiode - uanset at disse er placeret ved

siden af hinanden på et biogasanlæg. Dermed sikres, at et nyt opgraderingsanlæg med tilhørende

bagvedliggende investering i øget biogasproduktion sikres økonomisk gennem et selvstændigt 20

årigt støttetilsagn.

For elproducerende anlæg lægges derimod op til, at tilsagnsperioden gælder fra tidspunktet for

idriftsættelse af den ældste elproducerende enhed. Det betyder, at mindre biogasanlæg, der har

foretaget betydelige investeringer i udvidelse af biogasproduktionen de senere år - fx en fordob-

ling eller tredobling - ikke får den nødvendige 20 årige afskrivningsperiode som øvrige anlæg,

men måske kommer ned på 10 til 12 år, hvorved investeringen ikke kan forrentes.

Det er en klar og ikke forudsigelig diskrimination af de investorer, der har investeret i en ny og

stor udvidelse i forhold til dem, der har investeret i et nyt anlæg. Endvidere giver det en diskri-

mination i forhold til opgraderingsanlæggene.

Biogasbranchen skal derfor opfordre til, at elproducerende anlæg sidestilles med opgraderingsan-

læg, således at udvidelsen meddeles selvstændigt støttetilsagn i forbindelse med nyinvesteringer

i udvidet produktionskapacitet, uden dette skal sidestilles med reinvesteringer

Vedrørende nyinvesteringer har EU i forbindelse med statsstøttegodkendelsen af elproduktions-

tilskuddet til de biomassefyrede kraftvarmeværker (15 øre tilskuddet) accepteret en ordning for

tilskudsforlængelse baseret på reinvesteringsomfanget. En lignende løsning ved udvidelse af

biogasbaseret elproduktion kunne alternativt være med til at sikre de større afholdte reinvesterin-

ger.

Overdragelse af tilsagn

Det var den politiske intention at sikre, at tæppet ikke trækkes væk under dem, der har investeret

i biogasanlæg. Dette sikres imidlertid ikke med lovforslaget i de tilfælde, hvor ejeren af biogas-

anlægget ikke også ejer opgraderingsanlægget eller det elproducerende anlæg.

Dette skyldes, at tilsagnet om tilskud ikke gives til biogasproducenten, men til tilskudsmodtager.

Når et biogasanlæg sælger biogassen til et kraftvarmeværk eller en virksomhed (fx et mejeri), så

er det kraftvarmeværket henholdsvis virksomheden, som får støttetilsagnet.

For at sikre de politiske intentioner skal lovforslaget derfor tilføjes muligheden for, at modtagere

af støttetilsagn

kan

overdrage dette til det fysisk og juridisk tilknyttede biogasanlæg i de tilfælde,

hvor tilsagnsmodtager og biogasanlægsejer ikke er samme juridiske enhed.

Hvis f.eks. mejeriet bliver nedlagt eller varmeværket beslutter at skifte til solvarme eller varme-

pumper, bør det bagvedliggende biogasanlæg, der leverer biogassen, kunne overtage støttetilsag-

net og etablere eget anlæg til udnyttelse af biogassen i den resterende tilsagnsperiode. Fuldstæn-

dig som det har været tilfældet indtil nu.

Det kan næppe have været den politiske hensigt at fjerne denne investorsikkerhed, som kan føre

til, at biogasanlæg går konkurs. Specielt når en rigtigt formuleret fastholdelse af investorsikker-

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

heden kan gennemføres, uden det fører til øgede støtteudgifter.

Biogasbranchen er indforstået med, at det ikke bør være muligt frit at handle støttetilsagn på

tværs af anlæg og investorer.

I lovforslaget er lagt op til, at biogasproducenten kan erhverve den konkrete motor på varmevær-

ket og dermed overtage støttetilsagnet. Det er imidlertid en særdeles uhensigtsmæssig binding af

parterne, at biogasanlægget skal eje en gasmotor placeret på et varmeværk, der ikke længere øn-

sker at udnytte varmen, og som måske i nogle tilfælde ønsker at anvende motoren til elprodukti-

on i spidslastsituationer baseret på naturgas. Varmeværket kunne også have ønsker om at bruge

bygningen til f.eks. en ny varmepumpe.

Dette vil ligeledes umuliggøre realiseringen af det politiske ønske om at konvertere elproduktion

på biogas til opgradering, idet et varmeværk ikke må eje og drive opgraderingsanlæg.

Derfor skal Biogasbranchen opfordre til, at det generelt bliver muligt for tilsagnsmodtagerne

frivilligt at overdrage støttetilsagn til den biogasproducent, de ifølge lovforslaget skal have en

leveringskontrakt med.

Det vil give biogasproducenten mulighed for at etablere en ny enhed til fortsat nyttiggørelse af

den eksisterende biogasproduktion i den resterende støtteperiode. Overdragelsen vil hermed være

knyttet op på både en eksisterende produceret mængde og den hidtidige støtteperiode, og det vil

derfor ikke føre til øgede tilskudsudgifter.

Alternativt bør det præciseres, at elproduktionsanlægget med tilhørende tilsagn rent fysisk kan

flyttes til en anden fysisk adresse forudsat, der er tale om den samme biogasmængde fra det

samme konkrete biogasanlæg, som kontraktligt lå til grund for det oprindelige støttetilsagn.

Ovenstående er ikke blot vigtigt for investoren bag biogasanlægget, men også for de fjernvarme-

værker eller industrivirksomheder, der ønsker at komme ud af bindingen til et konstant biogasaf-

tag og overgå fra kraftvarmeproduktion til andre varmeproduktionsteknologier.

Støttesatser

Med 2012 forliget indførtes tilskud til en række forskellige anvendelser af biogas, og til disse er

støtten delt op i flere forskellige tilskudssatser. For elproduktion således et grundtilskud, som

oprindeligt stammer fra energiforliget i 2008 plus et naturgasprisafhængigt tilskud samt et mid-

lertidigt tilskud, som er aftrappet over årene og udfases med udgangen af 2019.

Det naturgasprisafhængige tilskud er på 26 øre pr. kWh, og det reguleres hvert år pr. 1. januar så

det stiger, henholdsvis falder, med 1 øre pr. kWh, når naturgasprisen henholdsvis falder eller

stiger med 1 kr. pr. GJ.

I henhold til EU’s

statsstøttegodkendelse af 2012-energiforliget skal Energistyrelsen løbende

foretage en vurdering af, om der sker en overkompensation

–

og reducere støtten såfremt dette er

tilfældet. Dette skete første gang pr. 1. januar 2019, hvor tilskuddet på 26 øre pr. kWh blev redu-

ceret med 8 øre til 18 øre pr. kWh.

Udgangspunktet i statsstøttegodkendelsen er imidlertid fortsat 26 øre pr. kWh. Såfremt over-

kompensationsvurderingen i de kommende år viser, at der ikke sker overkompensation, men en

markant underkompensation, så skal det for at bevare investorsikkerheden være muligt at regule-

re tilbage fra 18 til 26 øre pr. kWh. Dette vil imidlertid ikke være muligt, når der i lovforslagets

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 43 f stk. 3 lægges op til, at tilskuddet er 18 øre pr. kWh.

Forslaget om at ændre satsen fra 26 til 18 øre pr. kWh bør derfor fjernes. I stedet bør der i lov-

bemærkningerne redegøres for, at tilskuddet aktuelt er reduceret til 18 øre pr. kWh grundet over-

kompensation.

For opgraderingsanlæg blev støttesatsen tilsvarende nedsat med 5 kr. pr. GJ grundet afløftning af

nogle af omkostningerne til anlæggenes nettilslutning. Her vil det ligeledes være mest korrekt at

fastholde de oprindelige tilskudssatser med en bemærkning i lovbemærkningerne om årsagen til

den aktuelle nedsættelse.

Såfremt opgraderingsanlægsejerne af staten pålægges nye omkostninger - fx betalinger til Ener-

ginet for certifikatsystemet, til nye typer dokumentation eller målinger eller lignende uforudsete

omkostninger - skal dette retteligt modregnes i de 5 kr. pr. GJ. Lovforslaget bør derfor ikke æn-

dre de 26 kr. pr. GJ. I bemærkningerne til lovforslaget kan det anføres, hvorfor støtten aktuelt er

reduceret med 5 kr. pr. GJ grundet omkostningslettelser.

Det fremgår således hverken af energiaftalen af 29. juni 2018 eller de opfølgende biogasaftaler af

8. februar og 4. april 2019, at de grundlæggende støttesatser skal nedreguleres, men alene at der

løbende skal vurderes, og om nødvendigt reguleres, for overkompensation.

Betingelser for tilskud

Med lovforslaget lægges op til, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav om opfyldelse af

bæredygtighedskriterier samt indsats mod udslip af drivhusgasser som betingelse for at modtage

tilskud.

De i 2012-energiaftalen indførte bæredygtighedskriterier lægger alene op til at begrænse anven-

delsen af energiafgrøder, som kan konkurrere med foder- og fødevareanvendelse.

I lovbemærkningerne udvides dette imidlertid til at være generelle bæredygtighedskriterier i

medfør af VE II direktivet. Dette direktiv er imidlertid endnu ikke implementeret, hvorfor det er

uforudsigeligt, hvad det vil indebære.

Derfor skal Biogasbranchen opfordre til, at der i denne lovændring ikke gås videre end de gæl-

dende krav, med mindre disse bliver meget præcise og accepteret af forligskredsen.

Det bør imidlertid tilføjes, at det skal ske med

rimeligt varsel,

så aktørerne kan nå at indrette sig

på de specifikke krav, da de fx kunne indebære nye investeringer eller nye myndighedsgodken-

delser.

Biogasbranchen skal i den forbindelse anerkende, at det i lovbemærkningerne korrekt konstate-

res, at målemetoderne til opgørelse af metanudslip endnu er for usikre til, at de kan lægges til

grund for reduktion i tilskuddet.

Optimering af biogasanvendelse

Lovforslaget vil med den nuværende ordlyd begrænse den optimale anvendelse af biogas, hvis

der ikke åbnes op for, at tilskudsmodtager kan udskifte en ældre gasmotor med en lav el-

nyttevirkning på f.eks. 38 pct. med en nyere med høj elnyttevirkning på fx 40 pct.

Da varmeproduktionen fra kraftvarmeenhederne i en stigende del af året ikke udnyttes, vil det

have stor samfundsøkonomisk værdi at sikre en sådan effektivisering.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det kræver, at årsnormen kan hæves med forskellen i elvirkningsgrad, når der investeres i en

mere effektiv gasudnyttelse.

I ovenstående tilfælde vil dette kunne ske ved at justere årsnormen med faktoren 40/38 =1,05 da

det ikke giver mening eller værdi at skulle reducere tilførslen af husdyrgødning med 5 pct.

Lovforslagets opbygning

Elproduktion på basis af biogas og forgasningsgas har hidtil begge været omfattet af VE-lovens

§ 43 a. Denne paragraf foreslås ophævet og erstattet af to tilsyneladende enslydende §§ 43 f og g.

Det efterlader loven uden § 43 a. Er der en særlig grund til dette - frem for at ajourføre § 43 a?

Definitionen af biogas står mere end 10 steder i lovbemærkningerne. Kan det ikke overvejes at

nøjes med at definere det én gang? Tilsvarende bør forgasningsgas vel defineres.

Specifikke bemærkninger til de konkrete forslag til lovændringer

Manglende definitioner

Med henblik på at sikre den korrekte forståelse og fortolkning af lovforslaget savnes definition af

en række centrale begreber, herunder produktionsenhed, produktionsanlæg (som kan bestå af

flere produktionsenheder), produktionssted (lokalitet), anlægsejer, tilskudsmodtager.

For opgraderingsanlæg udgør hver opgraderingsenhed et opgraderingsanlæg uanset, om de er

placeret på samme produktionssted.

Tilsvarende bør der opereres med flere elproduktionsanlæg på samme produktionssted, når disse

er udtryk for en nyetableret produktionsenhed med tilhørende udvidelse af biogasproduktionsan-

lægget.

Indføjelse af disse definitioner skal naturligvis følges op af konsekvensrettelser i lovforslaget.

Ad § 43 f stk. 3

I henhold til 2012-energiaftalen udgør det i § 43 f stk. 3 nævnte tillæg 26 øre pr. kWh. I henhold

til statsstøttegodkendelsen skal Energistyrelsen vurdere, om der sker en overkompensation. Pr. 1.

januar 2019 er der sket en regulering for de elproducerende anlæg, som afregnes til fast pris.

Reguleringen er på 8 øre pr. kWh således at tilskuddet aktuelt i 2019 udgør 18 øre pr. kWh. Ud-

gangspunktet er imidlertid fortsat 26 øre +/- regulering for overkompensation.

Derfor skal § 43 f stk. 3 ændres fra 18 til 26 øre pr. kWh. Det faktiske tilskudsbeløb kan derefter

reguleres i en bekendtgørelse, som udmønter den aktuelle overkompensationsregulering.

Ad § 43 f stk. 6

Det er særdeles uhensigtsmæssigt og diskriminerende, at støttetilsagnsperioden for elproduce-

rende anlæg fastsættes ud fra idriftsættelsen af den ældste elproducerende enhed. De enkelte el-

produktionsanlæg bør behandles hver for sig med individuelle tilsagn som argumenteret for un-

der de generelle bemærkninger.

Derfor bør § 43 stk. 6 omformuleres til (tilføjelser i kursiv):

Stk. 6. Der kan kun meddeles tilsagn efter stk. 4 eller 5, hvis der senest den 1. maj 2020 er indgi-

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vet en fyldestgørende ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for

hvert elproduktionsanlæg. De elproducerende enheder, der findes på et produktionssted, anses

som

udgangspunkt

for ét elproduktionsanlæg,

med mindre anlægget efter 2012 har investeret i

yderligere el produktionsenheder i kombination med en udvidelse af biogasanlægget. I så tilfæl-

de består anlægget af flere produktionsanlæg, som meddeles individuelle støttetilsagn.

Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at

fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 1. maj 2020.

Ad § 43 h nyt stk. 6

Som konsekvens af ovenstående rettelser i § 43 f stk. 6 er det nødvendigt at opdele den til an-

lægget meddelte årsnorm ved at tilføje et nyt stk. 6 i § 43 h:

Stk. 6. For anlæg, der jf. § 43 f stk. 6 består af flere produktionsenheder, fordeles årsnormen på

basis af forholdet mellem enhedernes årsproduktion i 2018. Hvor den nye enhed er idriftsat efter

1. januar 2018 fastlægges produktionsnormen for ældste produktionsenhed efter 12 gange høje-

ste månedsproduktion i 2018. For det nyeste produktionsanlæg fastlægges årsnormen på basis af

§ 43 h stk. 3.

Ad § 43 j nyt stk. 2

Ejeren af elproducerende anlæg eller opgraderingsanlæg er ikke altid samme juridiske person

som ejeren af biogasanlægget. Her er det nødvendigt at indføre en fleksibilitet, således at biogas-

anlægsejerens investeringssikkerhed ikke underløbes af, at støttetilsagn tildeles støttemodtager

uden at denne frivilligt kan overdrage dette til biogasejeren.

Derfor bør der indføjes et nyt stk. 2:

Stk. 2. I de tilfælde, hvor biogasanlægsejer og tilsagns-/tilskudsmodtager ikke er samme juridi-

ske person, kan et tilsagn om pristillæg jf. § 43 b, § 43 c, § 43 d, § 43 f, § 43 g, herunder de fast-

lagte tilskudsperioder og årsnormer overdrages fra tilsagnsmodtager til ejeren af det bagvedlig-

gende biogasanlæg med hvem, der er indgået bindende aftale om køb af biogas. Ejeren af det

bagvedliggende biogasanlæg kan alene udnytte det overdragede tilsagn med biogas fra samme

biogasanlæg.

Stk. 3. Som konsekvens heraf skal § 43 j stk. 2 ændres til stk. 3:

Ad § 35 g stk. 6

Det var den politiske intention, at de, der havde investeret betydelige beløb i et biogasanlæg,

ikke fik revet tæppet væk under sig. Imidlertid mangler der i stk. 6 en præcisering af, at en irre-

versibel investering i selve biogasanlægget, der udgør den største del af investeringen, ligeledes

kvalificerer til dispensation. Den 8. februar 2019 kunne en investor ikke berettiget forvente, at

det blev investeringen i opgraderingsanlæg eller nettilslutningen, der ville blive de afgørende

kriterier, idet det tids- og investeringskritiske er etablering og godkendelse af selve biogasanlæg-

get.

I biogasbranchen - og formodentlig også blandt politikerne - har det været opfattelsen, at formu-

leringen i forligskredsens aftale om, at formuleringen

”A.

indgået bindende skriftlige kontrakter

med hovedentreprenør eller andre parter, der skal realisere byggeriet”

også omfattede indgåelse

af kontrakt med hovedentreprenør, der skal realisere biogasanlægget.

Biogasanlægget opfattes generelt som den væsentligste del af det komplette (opgrade-

rings)anlæg, hvilket jo også lægges til grund i det efterfølgende

i stk. 6. Det er derfor Biogas-

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

branchens opfattelse, at

biogasanlægget

skal tilføjes i stk. 6 som anført nedenfor:

Stk. 6. For opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system fra anlæg, som tilslut-

tes det sammenkoblede system og begynder at levere opgraderet biogas til det sammenkoblede

system efter den 1. januar 2020, kan klima, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om

pristillæg efter stk. 1 og 2, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Der var senest den 8. februar 2019 foretaget en irreversibel investering i anlægget til opgrade-

ring af biogas, i form af investering i etablering af opgraderingsanlægget,

biogasanlægget

eller

indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til naturgasforsyningsnettet med di-

stributions- eller transmissionsselskabet jf. § 35 a, stk. 2.

2) Der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende biogasanlæg eller fra et planlagt biogasan-

læg, som den 1. juli 2019 var meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er omfattet af

krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder

efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det

eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som opgraderingsanlægget, skal

der senest den 1. juli 2019 være indgået bindende aftale om køb af biogas til opgradering fra

biogasanlægget.

Ad § 35 h stk. 6

For at sikre ligestilling mellem anlæg omfattet af § 36 g stk. 6 og stk. 4 m.fl., bør

”Som

er indgå-

et senest 8. februar 2019”

ændres til

senest

”1.

april 2019”.

Ad § 35 h nyt stk. 7

Der er i lovforlaget ikke fastsat bestemmelser om fastlæggelse af kapacitet for opgraderingsejere,

der er omfattet af § 35 g, stk. 6, der alene har investeret i opgraderingsanlæg, men endnu ikke i

tilslutningsaftale.

Derfor bør der tilføjes et nyt § 35 h stk. 7:

§ 35 h stk. 7. For anlæg omfattet af § 35 g stk. 6, som ikke senest den 1. april 2019 har indgået

aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til det sammenkoblede system, fastlægges den i

stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier:

1) Kapacitet af tilslutning til det sammenkoblede system, som fremgår af aftale om tilslutning af

et opgraderingsanlæg til det sammenkoblede system, som er indgået senest den 1. januar

2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet,

jf. § 35 a, stk. 2.

2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er foretaget irreversibel investering i

senest den 8. februar 2020.

Specifikke bemærkninger til de generelle lovbemærkninger

Ad 1. Indledning

Der er ikke tvivl om det politiske ønske om at lukke ned for biogasudbygningen under den hidti-

dige støtteordning, der lå bag vedtagelsen af energiaftalen i juni 2018. Men derfor bør det vel

ikke være nødvendigt at afslutte både afsnit 2 og 3 med stort set enslydende bemærkning herom.

Biogasbranchen finder endvidere, at formuleringen bør præciseres med følgende formulering:

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Formålet med at stoppe for tilgangen af nye anlæg var at begrænse væksten i statslige udgifter

til biogas, men på en måde, der ikke rammer de, der allerede havde investeret.

Lovgrundlaget om udbetaling af støtte retter sig mod støttemodtageren. Derfor anvendes i lov-

forslaget og lovbemærkningerne generelt betegnelsen ”anlægget” om enten det elproducerende

anlæg eller opgraderingsanlægget. Dette bør understreges i lovbemærkningerne, idet de fleste

naturligt

vil opfatte ”anlægget” som værende biogasanlægget.

Biogasbranchen er helt enig i vigtigheden af at minimere metantabet fra biogasanlæg. Dette er

også baggrunden for den frivillige ordning til egenkontrol, måling og minimering af metantabet

Biogasbranchen satte i værk i 2017.

Da mange anlæg allerede har dokumenteret, at de har et særdeles lavt metantab, vil det nok være

mere hensigtsmæssigt i sidste afsnit at understrege, at baggrunden for hjemmelen til at fastsætte

krav om drivhusgasemissioner er at

minimere

tabet fra anlæg frem for blot at

mindske.

Ad 2.1.3. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning

I tredje afsnit bør

opgradering af naturgas

ændres til

opgradering af biogas.

Ad 2.2.1. Gældende ret

Det er hensigtsmæssigt, at det i lovbemærkningerne defineres, hvad der menes med biogas. Bio-

gasbranchen skal dog anbefale, at dette defineres ét sted i lovbemærkningerne frem for som nu,

hvor definitionen står adskillige steder i teksten. Derudover savnes en definition af forgasnings-

gas.

Biogasbranchen finder det ligeledes bør overvejes,

hvilke ord der bruges, herunder ”pristillæg”

og ”tilskud”, som synes at være anvendt vilkårligt.

Ad 2.3.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning

Der antydes, at indførelsen og fastlåsningen af produktionen ud fra en årsnorm generelt ikke vil

begrænse produktionen og specielt anlæggenes udviklingsmuligheder. Dette kan muligvis give

mening for et opgraderingsanlæg, som er etableret med en specifik kapacitet. Men for den bag-

vedliggende biogasproduktion vil der være tale om en begrænsning i muligheden for at effektivi-

sere produktionen og reducere omkostningerne gennem en produktivitetsfremgang. Indførelsen

af et produktionsloft vil således hæmme omkostningsreduktionen.

Det er vigtigt, at der ved fastsættelse af årsnormen tages højde for, at anlæg kan have haft et

unormalt driftsår i 2018. Det kan fx skyldes biomassemangel, ombygninger og udvidelser eller

konkurs.

Det er derfor vigtigt, der er mulighed for at fravige det generelle grundlag, hvor der tages ud-

gangspunkt i 2018. En række anlæg har af forskellige årsager haft en meget atypisk produktion i

2018. Disse kan derfor blive ramt særdeles hårdt økonomisk, hvis årsnormen fastsættes på et

forkert grundlag. Der bør derfor kunne gives dispensation til at anvende tidligere års produktion

uden at der skal fremsendes en større dokumentation for lavere produktion i alle måneder i 2018.

Ad 2.5.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning

Det anføres, at ”Når der gives støtte til anvendelse af biogas med henblik på at øge andelen af

vedvarende energi og reducere energi- og landbrugssektorens klimabelastning, er det afgørende,

at der også reelt sker en drivhusgasudledning”.

Mon ikke der mangler

”en reduktion i”

udled-

ningen?

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med energiforliget fra juni 2018 gives der på den ene side en garanti for støtteperioden, men på

den anden side sker der en indskrænkning i anlæggenes forventede indtjeningsgrundlag ved at

der lægges op til et ophør af tilskuddet.

Den foreslåede udmøntning er som nævnt under de generelle bemærkninger specielt problema-

tisk for elproducerende anlæg, hvor tilsagnsperioden låses af det ældste elproducerende anlæg

uagtet, at biogasanlægget måske har investeret i en tredobling af biogasproduktionen. Disse an-

læg stilles derfor særdeles dårligt, idet disse ikke sikres en 20 årig afskrivningsperiode af investe-

ringerne, men kun til 20 år for den ældste motor.

Som nævnt under de generelle bemærkninger er der tale om en problematisk implementering,

når der ikke er mulighed for at udnytte uudnyttet produktionskapacitet inden for årsnormen i

efterfølgende år. Denne fleksibilitet er vigtig.

Det

er en kraftig underdrivelse, når det formuleres, at ”Det kan ikke helt udelukkes, at enkelte

de anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas til elproduktion, vil kunne opleve en beske-

den begrænsning af deres fremtidige støtteberettigede produktionsmængde.”

For det bagvedlig-

gende biogasanlæg, som jo står med langt den største investering, vil der være tale om en vold-

som begrænsning i udviklingsmulighederne.

Ad 6. Miljømæssige konsekvenser

Det anføres helt korrekt i lovbemærkningerne, at biogasanlæg har en positiv effekt i forhold til

miljø og klima. Derfor kan dette lovforslag ikke - som anført i første afsnit - have positive mil-

jømæssige og klimamæssige konsekvenser, da det fører til en begrænsning i biogasudbygningen.

Ad 8: Hørte myndigheder og organisationer

Høringsfristen var ikke som anført den 14. august, men den 22. august.

Ad 9: Sammenfattende skema

Lovforslaget kan vel ikke bidrage med en forenklet offentlig administration, idet der indføres

nye administrative procedurer og krav, herunder sagsbehandling i forhold til at kunne udstede

støttetilsagn.

Lovforslaget medfører heller ikke som anført en forlænget støtteperiode, idet der som angivet

flere steder i lovforslaget ikke hidtil har været regler om udløb af støtteperioden.

Under negative konsekvenser savnes bemærkninger om, at lovforslaget indskrænker anlæggenes

muligheder for at investere i produktivitetsforøgelse og omkostningsminimering, da lovforslaget

udelukker fremtidige produktionsudvidelser.

På side 29 blandes biogasproducenternes udgifter til egenkontrol sammen med udgifterne til må-

linger

–

medmindre det skal forstås således, at målingerne opfattes som værende en del af egen-

kontrolprogrammet.

Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (VE-loven)

Ad Til nr. 2:

Side 34 nederst lægges op til, at ansøgninger om tilsagn, som ikke er færdigbehandlede den 1.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

januar 2020 bortfalder. Retssikkerhedsmæssigt er det uacceptabelt, at myndighedernes adfærd og

herunder specielt sendrægtighed kan føre til fortabelse af mulighed. Derfor bør ansøgninger fær-

digbehandles, såfremt de er indsendt rettidigt.

Det anføres, at støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et

biogasanlæg. Den tekniske levetid af et biogasanlæg er ganske anderledes end for fx et solcelle-

anlæg eller en vindmølle.

Biogasanlæg er således udsat for kraftigt slid med deraf følgende løbende komponentudskiftnin-

ger og reinvesteringer, og samtidig er der behov for at investere i ny teknik

–

både i forhold til

driftsmæssige effektiviseringer og for at kunne leve op til nye myndighedskrav, herunder veteri-

nære og miljømæssige krav. Derfor giver det ikke mening isoleret at tale om en teknisk levetid

på 20 år.

Alle anlæg, som har været i drift i 15-20 år, har foretaget løbende reinvesteringer og dermed op-

retholdt en væsentlig gæld. Samtidig har vi mange biogasanlæg i drift, som har investeret i ved-

ligehold og udvikling, så anlæggene efter 30 år fremstår som nye moderne anlæg.

Ad Til nr. 3 og nr. 4

Som nævnt ovenfor er det ikke rimeligt, at ansøgninger bortfalder 1. januar 2020 såfremt myn-

dighederne ikke har færdigbehandlet dem.

Ad Til nr. 7

Tilskudsmæssig ligestilling

Det anføres side 41, at der sikres en tilskudsmæssig ligestilling mellem anvendelse af biogas til

elproduktion og anvendelse af biogas til transport, procesformål eller varmeformål. Der har al-

drig været tilskudsmæssig ligestilling mellem disse. Derimod var udgangspunktet i 2012, at der

var tale om en tilskudsmæssig ligestilling mellem elproduktion og opgradering.

Her er der alene tale om, at der gælder den samme reguleringsmekanisme baseret på udviklingen

i naturgasprisen. Dette giver imidlertid i sig selv en skævvridning, idet naturgas ikke er alternati-

vet i alle tilfælde og markedsprisen for naturgas kan derfor ikke kompensere for stigninger/fald i

tilskud grundet denne reguleringsmekanisme.

På side 44 er der i andet afsnit ligeledes en misforståelse vedr. den tilskudsmæssige ligestilling

mellem elproduktions- og opgraderingstilskuddet. Den naturgasprisbaserede regulering af elpri-

sen er netop med til at der ikke er en tilskudsmæssig ligestilling, idet markedsprisen for el

–

dermed indtægtsgrundlaget ved valg af pristillægsmodellen ved elproduktion

–

ikke fluktuerer

synkront med naturgasprisen.

Derfor bør ovennævnte afsnit slettes fra lovforslaget.

Støttetilsagn

Det understreges i næstnederste afsnit, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan

meddele

tilsagn om pristillæg. Meddelelse af støttetilsagn i 20 år fra idriftssættelse og minimum til 2032

giver støttemodtagere en sikkerhed, herunder ikke mindst i forhold til långivere. Formuleringen

”kan”

bidrager imidlertid til skabelse af ny usikkerhed.

Biogasbranchen skal derfor opfordre til, at det i lovbemærkningerne understreges,

at ”kan”

bety-

der, at ministeren

skal

meddele støttetilsagn til anlæg, som ansøger og opfylder objektive kriteri-

er om støttetilsagn. Hermed bliver det klart, at der er tale om en

ret

set fra investorernes side.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Biogasbranchen skal samtidig opfordre til, at Energistyrelsen udarbejder vejledningsmateriale og

ansøgningsskemaer allerede parallelt med det lovforberedende arbejde, således at støttemodtage-

re kan ansøge om støttetilsagn og dermed opnå sikkerhed for det fremtidige indtægtsgrundlag.

Dette gælder bl.a. også i forhold til de i § 50 a stk. 9 nævnte tidsfrister, satser og vilkår.

Støttesats

Som understreget under de generelle bemærkninger er det naturgasprisafhængige tilskud 26 øre

pr. kWh. Der er tale om en aktuel reduceret sats grundet den pr. 1. januar 2019 ikrafttrådte regu-

lering for overkompensation.

Den vedtagne sats er 26 øre pr. kWh, og det er essentielt dette fortsat understreges.

Alternativt vil der være tale om en ikke politisk besluttet beskæring efter salamimetoden i perio-

der med overkompensation, hvor der ikke er mulighed for at kompensere for dette i efterfølgende

perioder med underkompensation.

Retsgrundlag for aftaler

I afsnit 2 på side 45 henvises til

almindelige obligationsretlige regler og principper.

I andre dele

af lovforslagets bemærkninger henvises til

køberetlige misligholdelsesbeføjelser.

Biogasbran-

chen skal opfordre til, at forslaget gås efter og ensrettes med hensyn til det retlige grundlag for

vurdering af, om investorer er sikrede.

Biogasbranchen skal understrege det er særdeles vigtigt

–

som understreget side 46

–

at kravet

om myndighedsgodkendelse er opfyldt, når første instans har givet en endelig tilladelse eller

godkendelse, uanset om denne påklages.

I forhold til bemærkninger til stk. 6 (side 46), skal Biogasbranchen understrege vigtigheden af, at

Energistyrelsen udarbejder vejlednings- og ansøgningsmateriale parallelt med den lovforbere-

dende proces, så anlæggene har mulighed for at udarbejde og indsende ansøgninger så hurtigt

som muligt, og herunder har mulighed for at sikre sig, at ansøgningerne er fyldestgørende i for-

hold til at kunne meddeles tilsagn.

Sidste sætning i næstnederste afsnit på side 46 er ufuldstændig: ”Når

der er givet tilsagn, vil støt-

ten for perioden fra anlægget påbegyndte levering af elektricitet til elforsyningsnettet og indtil

tilsagnet

blev meddelt…. ”.

Sætningen skal fuldføres med:

”… vil støtten blive efterbetalt tilbage

til tidspunktet for påbegyndt levering.”

Som understreget under de generelle bemærkninger er det særdeles uheldigt, når der i nederste

afsnit side 46 står, at alle elproducerende motorer (enheder) på en lokalitet (der står fejlagtigt

igen produktionsenhed) betragtes som ét produktionsanlæg (én støttemodtager,) som begrænses i

tilsagnsperiode ud fra hvornår der første gang blev leveret el -til nettet uanset alderen på de eksi-

sterende anlæg. Den ældste enhed kan fx for længst være udskiftet med en ny og større enhed.

For at sikre, at anlæg, der har investeret i at udvide biogasproduktion og tilhørende udvidet el-

produktion får samme afskrivningsperiode som nye anlæg, er det nødvendigt, at produktionsen-

hederne på de udvidede anlæg ikke slås sammen i ét støtteberettiget anlæg.

Biogasbranchens konkrete forslag ovenfor under de specifikke bemærkninger til de konkrete

forslag til lovændringer sikrer dette samtidig med det sikres, at ældre afskrevne (dele af) anlæg

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ikke får en forlænget afskrivningsperiode.

Derfor skal første afsnit side 47 ligeledes konsekvensrettes, så den samlede årsnorm opdeles i

årsnormer og støtteperioder for de enkelte elproducerende enheder på lokaliteten (produktions-

stedet).

Forgasningsanlæg

Biogasbranchen har ikke specifikke bemærkninger til § 43 g, men der vil her langt hen ad vejen

gælde samme forhold som for § 43 f. Biogasbranchen skal dog bemærke, at det virker mærkvær-

digt, at der i lovbemærkningerne ikke er en definition af forgasningsanlæg.

§ 43 h

Som nævnt under de generelle bemærkninger er det stærkt uheldigt og ikke i overensstemmelse

med hensigten bag den politiske aftale, at støttetilsagnet baseres på en årlig produktionsnorm

(årsnorm) og ikke en produktionsnorm over anlæggets levetid, hvor anlæggene har mulighed for

at udnytte ikke-udnyttet årsnorm efterfølgende år. Denne indskrænkning i fleksibilitetsmulighe-

den er særdeles uhensigtsmæssig.

Det er særdeles vigtigt, at der er mulighed for at meddele dispensation til elproducerende anlæg,

som har haft atypisk produktionsmønster i 2018. Analysen på side 54 understreger konsekven-

serne, hvor 4 pct. af anlæggene forventes at miste 10

–

25 pct. af deres årsproduktion med deraf

følgende forventelig konkurs. Dette kan ikke have været den politiske hensigt med at udstede en

garanti for, at man ikke vil trække tæppet væk under anlæggene.

Nederste afsnit side 54 om, at indførelsen af et loft for den støttede produktion ikke forventes at

bevirke en begrænsning i forhold til det forventede produktionsniveau forudsætter, at det er mu-

ligt at overføre ikke-udnyttet årsnorm til efterfølgende år.

§ 43 i

Er der tale om en utilsigtet ”copy-paste” hændelse, når der i fjerde afsnit side 58 anføres, at der

kan anvendes en tilsvarende maksimal

elproduktion

for et tidligere år?

Det kan dog være tilsigtet og hensigtsmæssigt i tilfælde af, at et nyt anlæg til anvendelse af bio-

gas til transport aftager biogas fra et anlæg, som tidligere har leveret til elproduktion, men ikke

har opnået tilfredsstillende drift.

Dog synes der at være tale om en copy-paste hændelse, når der i næstnederste afsnit henvises til

ejeren af elproduktionsanlægget. Det kan være et elproduktionsanlæg, hvis biogassen anvendes

til procesformål, men jo ikke hvis biogassen anvendes til transport eller varme.

Menes der i tredje afsnit side 59 ikke, at støtten bliver udbetalt for perioden fra anlægget blev sat

i drift indtil tilsagn bliver

meddelt

–

ikke frem til ansøgning blev

modtaget.

Dette vil være paral-

lelt til bemærkningerne til ændringen af naturgasloven (side 76).

Men uanset hvad, er det vigtigt, at Energistyrelsen sikrer, at der er det fornødne vejlednings- og

ansøgningsmateriale til rådighed for anlæggene, så den periode, hvor der er usikkerhed, minime-

reres.

§ 43 j

§ 43 d skal indføjes i første afsnit.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det fastslås i nederste afsnit side 59, at tilsagn ikke kan overdrages, hvis et elproducerende anlæg

eller anlæg til salg eller anvendelse af biogas lukkes. Dette trækker tæppet væk under biogasan-

læg, som hidtil har leveret til sådanne anlæg. De bør derfor som anført under de specifikke be-

mærkninger have mulighed for at overtage tilsagnet for den resterende tilsagnsperiode.

Dette er også vigtigt, da det ikke er muligt at omstille fra elproduktion til opgradering, hvis støt-

temodtager er et fjernvarmeværk (afsnit 2 side 60).

I øvrigt bør rammerne for salg/overdragelse af støttetilsagn som nævnt i afsnit 3 side 60 smidig-

gøres som nævnt under de specifikke bemærkninger.

Ad til nr. 17

Biogasbranchen støtter op om indsatsen for at minimere metantabet og dermed en styrkelse af

den indsats branchen har igangsat med det frivillige måleprogram.

Det er her erfaringen, at når anlæg får fokus på de økonomiske perspektiver, og får udarbejdet

rutiner og egenkontrolprogrammer med lækagesøgning og tilpasset anlægget, kan tabet komme

meget langt ned. Branchens eget mål er 1 pct. fra 2020.

Biogasbranchen er imidlertid enig i betragtningerne side 61 om, at målemetoderne til kvantifice-

ring endnu ikke er tilstrækkeligt præcise til, at der kan fastlægges konkrete krav og dermed til-

skudsmæssige konsekvenser.

Nederst side 61 anføres, at eksterne målefirmaer skal være certificerede. Der findes ikke en så-

dan ordning. Derimod bør de målefirmaer, som udfører kvantificeringer af metantab, være

ak-

krediterede.

Generelt kan teksten dog tydeliggøres. Lækagesøgning bidrager til at reducere tabet ved at iden-

tificere konkrete kilder, men kan ikke kvantificere dette. Ved en kvantificering fås et udtryk for

det samlede metantab fra et samlet anlæg uden at de konkrete kilder identificeres. Kvantificerin-

gerne er dermed primært relevante for myndighederne, mens lækagesøgningerne er konkrete

redskaber for anlæggene.

Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 2 (Natur-

gasforsyningsloven)

Det er vel

biogas

(ikke

bygas),

der renses og tilføres

bygasnettet.

Både i næstnederste afsnit side

64 og tredje afsnit side 65.

Bemyndigelsen til at fastsætte kriterier for bæredygtighed som nævnt i nederste side 66 med

henvisning til VE-direktivet er en væsentlig udvidelse i forhold til de hidtidige bæredygtigheds-

kriterier, som alene omfatter en begrænsning i anvendelsen af energiafgrøder, som kunne anven-

des til fødevare- og foderformål.

Det fremgår ikke af den politiske aftale, at omfanget og karakteren af bæredygtighedskravet skal

omfortolkes. Derfor er det præmaturt at henvise til VE-direktivet, som endnu ikke er implemen-

teret. Det skaber stor usikkerhed om de fremtidige krav. Derfor skal Biogasbranchen anbefale, at

det undlades at henvise til VE-direktivets krav. Det kunne dog bemærkes, at der i forbindelse

med VE-direktivets implementering kan komme nye krav i det omfang EU kræver det.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Gasnettet

I første afsnit side 71 fastslås, at ”det sammenkoblede system” benævnes

naturgasnettet.

I lyset

af, at opgraderet biogas allerede udgør ca. 10 pct. af gassen er tiden vel inde til at omdøbe det til

gasnettet.

Dette vil være helt parallelt til

elnettet,

som jo ikke skelner mellem oprindelsen af den

strøm, der transporteres.

Tilsvarende bør det overvejes, om et bygasnet fortsat skal være defineret som et naturgasluft-

baseret forsyningssystem i lyset af, at biogas udgør en stigende andel af bygassen i fx Køben-

havn (side 72 afsnit 5).

Der er vist ikke 76 punktummer i den i første afsnit side 73 nævnte stk. 1.

Støttesats

Det bør i tredje afsnit side 73 understreges, at satsen for det naturgasprisregulerede tilskud til

opgradering er 26 kr. pr. GJ. I forbindelse med omlægning af en del af nettilslutningsomkostnin-

gerne er det aftalt, at dette er kombineret med at sænke med 5 kr. pr. GJ til 21 kr. pr. GJ.

Udgangspunktet i 2012 for regulering af det naturgasprisafhængige tilskud på 26 kr. pr. GJ var

53,2 kr. pr. GJ. De oplistede forudsætninger for dette giver imidlertid ikke dette.

Korrektur

I afsnit 2 side 75 skal

elproduktionsanlæg

vist ændres til

opgraderingsanlæg med tilhørende bio-

gasanlæg.

Som det fremgår af Biogasbranchens specifikke lovkommentarer vil der i nogle få tilfælde være

aktører, der har investeret betydeligt i selve biogasanlægget den 8. februar 2019 uden på dette

tidspunkt at have bestilt opgraderingsanlægget, hvor leveringstiden er væsentligt kortere. De

politiske intentioner er at sikre, at alle der har investeret betydeligt sikres.

I afsnit 3 side 75 henvises til

køberetlige misligholdelsesbeføjelser,

hvor der i forhold til VE-

loven henvises til

almindelige obligationsretlige regler og principper.

Det bør overvejes, hvad

der er det korrekte grundlag for afgørelse af retsgrundlaget for irreversible investeringer.

Der mangler ”blive

udbetalt”

i sidste sætning i næstsidste afsnit side 76. Her skal vigtigheden af,

at Energistyrelsen udarbejder vejlednings- og ansøgningsmateriale parallelt med lovprocessen

igen understeges.

Overdragelse af tilsagn

I næstnederste afsnit side 82 fastslås, at tilsagn om støtte ikke kan overdrages, hvis et opgrade-

ringsanlæg lukkes. Dette er særdeles uheldigt og giver ikke mening såfremt opgraderingsanlæg-

get er baseret på opgradering af biogas produceret på et biogasanlæg, som ikke er ejet af samme

juridiske enhed. Det bør derfor være muligt at overdrage støttetilsagnet for den resterende til-

sagnsperiode til ejeren af det biogasanlæg, som kontraktligt har dannet grundlaget for opgrade-

ringsanlægget.

I bemærkningerne til lovforslaget bør det af forståelsesmæssige årsager præciseres, at dette ikke

er tilfældet, når en opgraderingsenhed lukkes fordi den fysisk udskiftes - for eksempel fordi eje-

ren ønsker at skifte til en ny enhed med lavere metanemission.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 3 (Elforsy-

ningsloven)

Skal der i tredje afsnit i

Til nr. 4

ikke også henvises til §§ 43 f og g? Det er vigtigt, at disse anlæg

fortsat er omfattet af Energinets dækning af omkostninger til balancering.

Afsluttende bemærkninger

Biogasbranchen stiller sig naturligvis til rådighed for en uddybning af de afgivne bemærkninger

og forbeholder sig muligheden for at fremsende yderligere bemærkninger, herunder i forbindelse

med Folketingsbehandlingen af det endeligt fremsatte lovforslag.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

[email protected]

J. nr. 2019-1468

Frederiksberg d. 22. august 2019

Vedr. Høring til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning

(ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas)

Brintbranchen takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående forslag til Lov om ændring af

fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning.

I Brintbranchen har vi forståelse for stoppet for tilgangen af nye anlæg til de fem gældende støtteordninger

til anvendelse af biogas fra 2020. Brintbranchen finder det dog bekymrende, at man som konsekvens af

finansiering lovens overgangsbestemmelser trækker finansiering i retning af traditionel biogas, og dermed

betragteligt reducerer andre grønne gassers mulighed for at komme i betragtning til støtte. Lovforslaget

kan dermed få den utilsigtede konsekvens at hæmme udviklingen af andre grønne gasser.

I energiaftalen af 29. juni 2018 fremgår det, at der skal etableres

en pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til

udbygning med biogas og andre grønne gasser

til opgradering, transport og industrielle processer

[…]

Der

skal sikre en

fortsat udbygning og effektivisering af teknologien i Danmark.

Det konkrete lovforslag vil have afgørende betydning for udviklingen og udbygningen af flere forskellige

gasser. Brintbranchen har forståelse for, behovet for en ordentlig udfasning af den nuværende

biogasstøtte, men opfordrer samtidig til, at man afbøder den indirekte finansielle konsekvens for andre

grønne gasser. Hermed kan det sikres, at man fremadrettet tilgodeser nye initiativer, og støtte udviklingen

af nye grønne gasser, der kan understøtte mulighederne for sektorkobling, lagringspotentialet og

-kapaciteten for vedvarende energi, som er afgørende for at nå i mål med den grønne omstilling.

Ved at fremme PtX-processer og udvikling af andre grønne gasser, er det muligt at imødekomme flere af de

udfordringer, som følger med overgangen til et bæredygtigt energisystem: Det være sig konvertering af

grøn overskudsstrøm, lagring, omstilling af store dele af industrien, der ofte er afhængig af gas, og en

balancering af energisystemet. Gasnettet kan komme til at spille en central rolle i at sikre stabilitet og

resiliens i det fossilt uafhængige energisystem, hvis rammerne for udviklingen tilrettelægges mest

fordelagtigt.

Brintbranchen er bekymret over at denne lovændring, fjerner finansieringen fra andre grønne gasser til

fordel for traditionel biogas og opfordrer til at der sikres, at der fortsat vil være midler til andre grønne

gasser, således som planlagt i energiaftalen.

Brintbranchen

Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg

Tlf. (+45) 39202003

Mob. (+45) 26239443

[email protected]

www.brintbranchen.dk

CVR: 32190669

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

En sådan ændring vil også være i sammenhæng med intentionerne og de politiske mål, både med støtten til

biogas, såvel som i den grønne omstilling generelt. Her vil en bredere udbudsmodel, være af stor betydning

for opfyldelsen af målsætningerne.

Brintbranchen uddyber naturligvis gerne ovenstående betragtninger, såfremt der måtte være ønske herom.

Med venlig hilsen

Tejs Laustsen Jensen

Direktør

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Sendt til

[email protected]

j.nr. 2019-1468

Dok. ansvarlig: NNR

Sekretær: EDR

Sagsnr: s2019-774

Doknr: d2019-17592-2.0

22. august 2019

Dansk Energis høringssvar i forbindelse med ændring af lov om fremme

af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning

Først og fremmest vil Dansk Energi gerne takke for muligheden for at afgive svar på hørin-

gen.

Dansk Energi er forankret i elsektoren, men repræsenterer den brede danske energisektor.

Dansk Energis medlemskreds omfatter således også selskaber, der har aktiviteter inden for

gashandel og produktion af grønne gasser, herunder både biogas og opgraderet biogas.

Dansk Energi finder grundlæggende, at klimaindsatsen bør være så omkostningseffektiv

som mulig, og lovgivningen bør være så tydelig som mulig for at fremme investeringssikker-

heden. Derfor finder Dansk Energi det også positivt at ramme for støtte konkurrenceudsæt-

tes, og at der samtidigt opnås investorsikkerhed for allerede foretagne investeringer.

Generelle kommentarer

Generelt afspejler høringsudgaven de vilkår, der blev politisk besluttet med energiaftalen af

8. februar 2019 og efterfølgende fortolkningsnotat af 5. april 2019.

Vedr. lovbemærkningerne til §35h fremgår det ikke tydeligt, at der er tale om den maksimale

støtteberettigede mængde. Teksten bør afspejle lovtekstens §35h.

Derudover vil Dansk Energi påpege følgende forhold i høringsudgangen:

Dispensationsmulighed

Lovforslagets § 35 g. stk. 5 og 6 indeholder mulighed for dispensation fra skæringsdatoen for

opgraderingsanlæg tilsluttet naturgasforsyningsnettet i det tilfælde, at tilslutningen forsinkes

på grund af hændelser grundet forhold som ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne

påvirke eller forudse såfremt der er afholdt irreversible investeringer.

Dansk Energi vil gerne påpege at der kan være tale om forhold som ejeren med rimelighed

ikke kunne påvirke (f.eks. forhalet myndighedsbehandling) som medfører at der ikke kan

afholdes de nødvendige, og planlagte, investeringer indenfor skæringsdatoen angivet i § 35

g. stk. 6 men hvor der er afholdt betydelige omkostninger til forarbejdet, ansøgningsproces

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mv. Dansk Energi har svært ved at se rimeligheden heri da investeringer alene er tilbagehol-

de på baggrund af forhold som ejeren med rimelighed ikke kunne påvirke.

Årsnormberegning

Først og fremmest vil Dansk Energi udtrykke forståelse for, at der er behov for en vis bud-

getsikkerhed i forhold til støtteudbetaling. Derfor indføres med lovforslaget et loft over den

maksimale årlige produktionsmængde, som støttemodtagere kan opnå støtte til. Loftet har til

formål at sikre budgetmæssig kontrol for staten, investorsikkerhed samt bedre forudsigelig-

hed for støtteordningerne til biogas, da disse ikke er underlagt et udgiftsloft.

Mens Dansk Energi principielt kan støtte en årsnormmekanisme, er Dansk Energi uforståen-

de over for udformningen af §35h og tilhørende årsnormberegning. Konkret er Dansk Energi

uforstående over for behovet for at introducere en kapacitetsfaktor på 0,98, da det faktiske

støtteniveau bestemmes ud fra anlæggets faktiske produktion og ikke en teoretisk beregning.

Der er fuld forståelse for det tekniske aspekt bag faktoren

–

at alle anlæg har nedetid. Men

dette tages der fuldt ud hånd om ved, at støtten baseres på faktiske produktionsdata. Yder-

mere giver faktoren et negativt incitament til at sikre størst mulig effektiv drift af anlæggene,

hvilket Dansk Energi ikke finder hensigtsmæssigt. Dansk Energi foreslår derfor faktoren ud-

skrevet af årsnormberegningen.

Fleksibilitet af støtteudbetaling i hele perioden

Dansk Energi bemærker, at støtten er begrænset til en tyveårsperiode fra det tidspunkt, hvor

der første gang udbetales støtte. Som Dansk Energi læser høringsudgaven, vil år med min-

dre produktion end forventet (mindre end årsnormberegningen) ikke kunne videreføres til de

kommende år. Herved opstår der risiko for, at den samlede mængde biogas mindskes, da

producenter mister det økonomiske incitament til at sikre en mere effektiv drift. For at gøre

op for denne manglende fleksibilitet på tværs af produktionsår foreslår Dansk Energi, at man

fra myndighedernes side ser på hele støtteperioden og ikke de enkelte år, når der opgøres

en balance for biogasproducentens berettigede støtteniveau.

Er der spørgsmål til ovenstående står vi naturligvis gerne til rådighed for afklaring og uddyb-

ning af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Nikolaj Nørregård Rasmussen

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

Til: Energistyrelsen,

[email protected]

Energistyrelsen, Dorte Wied,

[email protected]

Energistyrelsen, Signe Marie Søgaard-Hansen,

[email protected]

Af: Dansk Fjernvarme, Maria Hedegaard,

[email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

HØRING AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI,

LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ELFORSYNING

(ÆNDRING AF STØTTEORDNINGER TIL ANVENDELSE AF BIOGAS)

19. august 2019

Side 1/5

Dansk Fjernvarme kvitterer for muligheden for at afgive høringsbidrag på udkast til Lov

om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om

elforsyning (Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas).

Indledningsvis vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi fra fjernvarmesektoren har interesse

i vilkår og prisen på biogas til anvendelse for produktion af kraftvarme og fjernvarme.

Dansk Fjernvarme har på vegne af ca. 400 fjernvarmeselskaber stor interesse i at vilkå-

rene for anvendelse af biogas bliver attraktive, da biogas kan anvendes til fortrængning af

naturgas som brændsel ved produktion af kraftvarme og fjernvarme, og dermed bidrage

til den grønne omstilling af sektoren.

Fjernvarmesektoren anvender omkring 20-24 procent naturgas i det årlige brændsels-

miks. Naturgassen anvendes på kraftvarmeenheder med gasturbiner og gasmotorer samt

på kedler. Kedlerne kan både anvendes til mellemlast, spidslast og reservelast. For kraft-

varmeenhederne er antallet af årlige driftstimer faldet meget de senere år i takt med at

vindkraft har udkonkurreret elproduktionen fra gasanlæg. Mange kraftvarmeværker har

under 1.000 driftstimer på deres gasmotoranlæg. Anlæg med anvendelse af gas er me-

get forskellige i størrelse, fra Silkeborg med 110 MW

gasturbine til små lokale gasmotor-

anlæg på under 1 MW

. Kraftvarmeværkerne har forskellige muligheder for at anlæggene

kan fastholde gas som brændsel og dermed skifte fra naturgas (N-metan) til biogas, eller

opgraderet biogas (B-metan).

Fælles for hele fjernvarmesektoren er ønske om aktivt at bidrage til den grønne omstil-

ling. Fjernvarmesektoren investerer årligt flere milliarder i omstillingen. Udbredelsen af

solvarme er et eksempel på, hvorledes den meget miljøvenlige solvarme har kunnet er-

statte det fossile brændsel naturgas. Efter seneste opgørelse fra Energistyrelsen er fjern-

varmesektoren i dag på 61 % vedvarende energi, og 69 % hvis bioandelen fra affaldsfor-

brænding medregnes.

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det kan forventes at investeringsmæssigt bliver meget tungt at omstille de sidste procen-

ter af varmeproduktionen da det typisk kræver at kapaciteten på de grønne teknologier

næsten skal fordobles. Anvendelse af biogas leveret gennem naturgasnettet til de eksi-

sterende kedler er således klart den samfunds- og selskabsøkonomiske billigste måde at

konvertere spidslast forsyningen fra fossilt brændsel til grøn energi. Det kræver imidlertid

at man fortsat sikre af naturgassen udfases med biogas.

Fra juni 2018 energiaftalen er det en forudsætning at fjernvarmesektoren i 2030 skal

være baseret på brændsler, der for 90 % ikke er kul, olie eller naturgas. Fra sektoren er

vurderingen at 100 % CO

-neutralitet måske endda er muligt. Det kræver dog at biogas

får en større rolle end i dag, hvor biogas udgør ca. 1,5 % af det årlige brændselsmiks.

Gas er et rigtigt godt brændsel, eftersom det kan lagres og anvendes i hurtigt regule-

rende enheder. Til spids- og reservelast er gas et godt brændsel for både el- og fjernvar-

meproduktionens forsyningssikkerhed. Det er fjernvarmesektorens ønske at dette fortsat

skal være tilfældet. Mange af de vedvarende energikilder er vejrafhængige. Således hjæl-

per hverken solvarme eller eldrevne varmepumper baseret på vindkraft, når der er vind-

stille nætter. Her er et lagerbart og nemt brændsel som gas at foretrække.

Med regeringens mål om at CO

udledningen skal være nedbragt med 70 % af 1990 ud-

ledningen i 2030 bliver der brug for at alle sektorer bidrager. For de større el- og kraftvar-

meproducerende anlæg (over 20 MW

) er der tale om kvoteregulering og derfor vil de

fortrinsvis bidrage til CO

reduktionen ved at fjerne kvoter. Derimod er der gode mulighe-

der for at få reduceret CO

udledningen fra el- og kraftvarmeenheder uden for kvoteregu-

leringen, gennem brændselsskift

–

herunder særligt udfasning af naturgassen.

Naturgas kan fortrænges af solvarme, men selv verdens største solvarmeanlæg i Silke-

borg formår kun at bidrage med 20 % af varmeleveringen, og primært om sommeren.

Store eldrevne varmepumper skal ikke kunne dække hele årsproduktionen af varme, men

dimensioneres klogt så varmepumperne f.eks. samarbejder med kedler baseret på træflis

eller halm og samlet set opnå fornemme virkningsgrader og høj effektivitet samtidig med

at der er tale om CO

neutralitet. El til varmepumperne forventes også at blive med lavere

-aftryk fremover, med mindre der importeres el baseret på kul og brunkul i f.eks.

Tyskland. Tilbage er der et fortsat stort behov for at have adgang til en lagerbart hurtigt

regulerende brændsel. Danmark har en kæmpe fordel ved at have en komplet gasinfra-

struktur, der endda er blevet betalt. Konvertering fra naturgas til biogas og opgraderet

biogas er derfor langt nemmere i Danmark end andre lande.

Fjernvarmeværkernes kedler kan anvende naturgas, ren biogas og opgraderet biogas

lige godt. Motor og turbineanlæg anvender bedst naturgas eller opgraderet biogas. En-

kelte anlæg som f.eks. såkaldte gårdbiogasanlæg har lukkede kredsløb og anvender bio-

gas direkte på særlige motoranlæg for el- og kraftvarmeproduktion.

Side 2/5

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fra fjernvarmesektoren mener vi derfor det er særdeles afgørende for de næste års ud-

vikling af energisektoren og opfyldelse af de politiske mål inden for klima og energi at vil-

kårene for biogasudviklingen ikke spænder ben. Vi har fuld forståelse for at Finansmini-

steriet vil se med bekymring på de dalende indtægter fra afgiften på naturgas og derfor

modsætte sig alt for gunstige vilkår for biogassen. Resultatet bliver dog ikke at fjernvar-

mesektoren fortsat anvender naturgas og betaler afgifterne, da CO

skal begrænses.

Fjernvarmesektoren vil da fravælge gasteknologierne og i stedet investere i solvarme, el-

drevne kedler og varmepumper samt biomasseenheder. For statskassen vil resultatet

være det samme i relation til indtægter fra afgiften på naturgas

–

de vil falde.

Men Danmark får et mindre robust og diversificeret energisystem, hvis gas helt udfases

som følge af dårlige vilkår for biogasområdet. Og nok så uheldigt vil staten stå tilbage

med en gasinfrastruktur uden distribution, men blot med transmission for udlandet.

Dansk Fjernvarme opfordrer derfor til at vilkårene for biogassen revurderes. Der bør poli-

tisk stilles og besvares følgende spørgsmål.

- Vil de foreslåede beløbsniveauer for biogas sikre at biogas også fremadrettet får

en central placering i den samlede og sammenhængende energistruktur?

- Vil de foreslåede vilkår for biogassen bidrage til opfyldelse af 70 % målet i 2030?

- Hvor robust er vilkårene for biogas i relation til en udvikling hvor markedsprisen

på naturgas falder de kommende år

–

eller modsat stiger kraftigt i kortere eller

længere perioder med politiske eller markedsmæssige kriser?

- Hvis naturgas skal udfases og ikke erstattes af biogas eller opgraderet biogas,

hvilke miljøvenlige brændsler skal da anvendes til dækning af behov for spids- og

reservelast enheder til sikring af den høje forsyningssikkerhed?

- Hvad skal den danske gasinfrastruktur anvendes til, hvis vilkårene for biogas gør

at biogassen fravælges af de væsentlige gaskunder (bl.a. fjernvarmesektoren)?

- Hvad skal der ske med landbrugets affald, hvis ikke der er biogasanlæg til om-

sætning af affaldet til biogas, og hvorledes skal landbrugssektoren leve op til sin

andel af 70 % målet, hvis det vigtigste middel fjernes fra værktøjskassen?

Dansk Fjernvarme må derfor bede om, at Folketinget revurdere lovforslagets vilkår for

biogassektoren med henblik på at sikre en udvikling og ikke en afvikling. Det er nok mu-

ligt at satserne og vilkår for biogassektoren er del af en politisk aftale. Skal vi nå 70 %

målet kommer rigtig mange aftaler til at skulle genåbnes for tilpasninger.

Vi håber at der vil blive taget hensyn til vores bemærkninger og at de efterfølgende også

finder vej til det endelige lovforslag.

Generel bemærkninger til lovforslaget

I bemærkningerne til lovforslaget står der: Lovforslaget har positiv miljø- og klimaeffekt.

Det er ingenlunde tilfældet for Fjernvarmebranchen, lovforslaget vil stoppe og lægge loft

over tilgangen af biogas til naturgasnettet.

Side 3/5

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det bør i alle sammenhænge indgå at en ikke udnyttet årsnorm et år kan tillægges års-

normen i året efter frem til tilskudsperiodens udløb. For anlæg der er ejet af samme firma,

bør max produktionen gælde alle anlæggene og ikke kun baseret på matriklen. Dvs. en

ikke udnyttet produktion på et anlæg, kan overføres til et andet anlæg i firmaet. Årsagen

er at produktionen kan være betinget af uheld og nedbrud på et anlæg, som derfor må er-

stattes med produktion på et andet anlæg på virksomhedens egen matrikel.

Termisk forgasning gas

Danmark er med udvikling af anlæg, der forgasser biomasse godt på vej med en tekno-

logi, der reducerer emissionerne for bl.a. NOx og SO

og dermed miljømæssig fordelag-

tig. Der er bygget få anlæg i Danmark, der får tilskud. Ved at lukke for tilskud til termisk

forgasningsanlæggene, er der meget stor risiko for at den type anlæg ikke kan bygges,

men at man i stedet bygger konventionelle anlæg.

Der er fortsat behov for støtte til at udvikle anlæggene og forbedre dem, så de bliver øko-

nomisk ligeværdige med andre anlæg. Ligesom vindmøller der fik driftstilskud i en lang

årrække for at udvikle teknologien til en konkurrencedygtig proces. Derfor bør der ikke

lukkes for tilskuddene til den type anlæg, da det sætter en stopper for en positiv udvikling.

Krav til støtte

Støtten er betinget af at anlæggene lever op til grænseværdier for metan udslip. Krav, der

endnu ikke er fastlagte. Det kan på sigt betyde at anlæggene må investere i nyere tekno-

logi for at leve op til kravene. Sådanne investeringer kan være så høje at anlæggene ikke

mere kan drives rentabelt. I den forbindelse hjælper det ikke at anlæg før 2012 får støtte

20 år fra 2012, hvis investeringerne til begrænsning af metan udslippet bliver høje.

Det er desuden vanskeligt at forholde sig til et krav, hvor grænseværdien ikke er sat.

Meromkostning

Der pålægges anlæggene en meromkostning til metan målinger til en skønnet pris på

30.000 pr år. Dertil lægges ekstraomkostninger til opfølgning og dokumentation for an-

læggets egen personale. Anlæg der etableres efter 2020 vil formentlig også få krav til

emissionerne af metan, hvilket er rimeligt, men når der så ikke er tilskud, vil det betyde

endnu en udgift, der gør biogas mindre attraktivt

Bemærkninger til konkrete formuleringer i udkastet til lovforslaget.

§43 f tilføjelser til stk. 6

Der kan meddeles tilsagn efter stk. 4 eller stk. 5 hvis der senest den 1. maj 2020 er indgi-

vet en fyldestgørende ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 el-

ler stk. 5 for hvert elproduktionsanlæg. De el producerende enheder, der findes på én

produktionsenhed, anses som udgangspunkt for ét elproduktionsanlæg, med mindre der

efter 2012 er investeret i en yderligere el produktionsenhed i kombination med en udvi-

delse af biogasanlægget. I så tilfælde består anlægget af to elproduktionsanlæg.

§43 f Stk. 7. Tilsagn efter stk. 4 eller 5

Der tilføjes: For hvert el produktionsanlæg omfattet af stk. 4,

Side 4/5

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§43 h Ny stk. 6:

For anlæg der jf. §43f stk. 6 består af flere el produktionsanlæg fordeles årsnormen på

basis af forholdet mellem enhedernes årsproduktion i 2018. Hvor det nye anlæg er idrift-

sat efter 1. januar 2018 fastlægges produktionsnormen for ældste produktionsenhed efter

12 gange højeste månedsproduktion i 2018. Mens det nyeste produktionsanlæg fastlæg-

ges på basis af §43h stk. 3.

§43 i stk. 2.

§43 omhandler tilskud til transport, biogas og procesformål samt varme alligevel er der i

stk. 2 skrevet tilskud til el produktion.” Hvis

anlægsejeren dokumenterer, at anlægget har

haft en atypisk produktion i hele 2018, kan årsnormen efter ansøgning fra anlægsejeren

undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion

i et tidligere år” .

Det gør formuleringen uklar hvad der er hensigten om varmeandelen

kan få et tilskud

Ny §43 j stk. 2

I de tilfælde hvor biogasejer og tilsagns/ tilskudsmodtager ikke er samme juridiske person

kan et tilsagn om pristillæg jf. §43 b, §43 c, §43 d, § 43 f, §43 g, herunder de fastlagte til-

skudsperioder og årsnormer overdrages fra tilsagnsmodtager til biogasejeren af det bag-

vedliggende biogasanlæg ed hvem der er indgået bindende aftale om køb af biogas. Eje-

ren af det bagvedliggende biogasanlæg kan alene udnytte det overdragede tilsagn med

biogas fra samme biogasanlæg.

§43 j stk. 2 ændres til stk. 3

§2 med henvisning til §35 d stk. 4.

Der henvises til at Klima- Energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om kriterier for bæredygtighed for at kunne opnå støtte. Da kriterierne ikke er beskrevet,

er det en meget usikker fremtid for anlægge. Der kan være risiko for at gældende praksis

for bæredygtighed ændres og anlæggene derfor pludselig kan stå uden tilskud. Der bør

på nuværende tidspunkt fastsættes bæredygtighedskrav som er gældende i de 20 år til-

skuddet gælder

Ny §35 i stk. 2

I de tilfælde hvor biogasejer og tilsagns/ tilskudsmodtager ikke er samme juridiske per-

son, kan et tilsagn om pristillæg jf. §35 g, herunder de fastlagte tilskudsperioder og års-

normer overdrages fra tilsagnsmodtager til biogasejeren af det bagvedliggende biogasan-

læg med hvem der er indgået bindende aftale om køb af biogas. Ejeren af det bagvedlig-

gende tilsagn med biogas fra samme biogasanlæg.

§35 i stk. 2 ændres til ny stk. 3

Side 5/5

Dette er bemærkningerne fra Dansk Fjernvarme. Såfremt der er behov for nærmere ud-

dybning eller en dialog om punkterne er vi selvsagt til rådighed.