L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 39 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning

(Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas)

Center i departementet

Center for Grøn Omstilling

Dato

4. oktober 2019

J nr.

2019-1653

/ MEMAL/JELOR

Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om natur-

gasforsyning og lov om elforsyning (Ændring af støtteordninger til anvendelse af

biogas) blev sendt i ekstern høring den 10. juli 2019 med frist for afgivelse af hø-

ringssvar den 22. august 2019.

Der er modtaget i alt 38 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 29 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Assens Forsyning

BIOFOS

Brintbranchen

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

DI Bioenergi

DANVA

DGC

DGD

ENVO Group A/S og ENVO Biogas Tønder A/S

EON

Foreningen Biogasbranchen

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Green Lab Skive

GrønGas Vrå

Hashøj Kraftvarmeforsyning

Landbrug & Fødevarer

Lemvig Biogas A.m.b.a.

Lemvig Varmeværk A.m.b.a.

Limfjordens Bioenergi

Mariager Fjord Vand A/S

Nature Energy

Solum

Syddansk Økologi

Sønderjysk Biogas

Sønderjysk Landboforening SLF Vojens

Vandmiljø Randers

Økonomiforvaltningen Københavns Kommune

Aalborg Kloak A/S

Følgende 9 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Side 1/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Advokatsamfundet

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Danske Revisorer FSR

Datatilsynet

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Forbrugerrådet Tænk

Arbejdstilsynet

Forsyningstilsynet

Lovforslaget implementerer energiaftalen fra 2018, hvor det bl.a. er aftalt, at der

indføres et stop for adgangen til de eksisterende fem støtteordninger til anvendelse

af biogas i 2020, samt at der fastsættes individuelle lofter for støtteberettiget pro-

duktion. Dette sker ud fra et hensyn til at begrænse de statslige udgifter til støtte.

De ændringer, der indgår i lovforslaget, kan ske indenfor de to eksisterende god-

kendelser fra Europa-Kommissionen.

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennem-

gået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Ministeriets bemærk-

ninger er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold

henvises der til de fremsendte høringssvar, som findes på Høringsportalen. Hø-

ringssvarene har berørt følgende emner:

10.

11.

12.

13.

Vilkår for spildevandsanlæg der producerer biogas

Fastsættelse og administration af årsnorm

Tilsagnsvilkår

Støttesatser

Dispensationskriterier

Bæredygtighedskrav og metanudslip

Klima- og miljøeffekter

Manglende behandlingskapacitet på Sjælland

Definition af anlægstyper

Termisk forgasningsgas

Sammenligning med naturgas

Krav til målinger

Generelle bemærkninger

Ad. nr. 1 Vilkår for spildevandsanlæg der producerer biogas

Mariagerfjord Vand anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget også omfat-

ter støtten til anvendelse af biogas fra spildevandsanlæg, da indførelsen af en tids-

begrænset støtteperiode kan have konsekvenser for attraktiviteten ved udnyttelse

af biogas, når støtten ophører. Det kan betyde, at CO2-gevinsten ved at anvende

biogas baseret på spildevandsslam ikke udnyttes.

BIOFOS og DANVA nævner, at begrænsning af støtteperioden til 20 år på sigt vil

medføre højere omkostninger for vandkunderne, da indtægterne for biogas i nogle

tilfælde anvendes til at give dem en rabat på omtrent 15 pct.

Side 2/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

De fem nuværende støtteordninger til biogas er generelle, og ændringerne, der

indføres med lovforslaget, vil derfor også komme til at gælde generelt for alle støt-

temodtagere, herunder også anlæg der anvender biogas baseret på spildevands-

slam. Det er ministeriets opfattelse, at anvendelse af biogas fra spildevand ikke har

økonomisk behov for en længere støtteperiode end biogasanlæg, der primært er

baseret på husdyrgødning. Endeligt bemærkes det, at stoppet for adgangen til de

eksisterende støtteordninger er besluttet politisk med energiaftale 2018, bl.a. ud fra

hensyn til at begrænse de statslige udgifter til støtte.

Ad nr. 2. Fastsættelse og administration af årsnorm

Foreningen Biogasbranchen, Dansk Energi, Dansk Industri, E.ON, Greenlab Skive,

GrønGas Vrå, Limfjordens Bioenergi og Sønderjysk Biogas finder, at der ved fast-

sættelsen af årsnormen for opgraderingsanlæg ikke bør indgå en forudbestemt

oppetid for opgraderingsanlæg, og den forventede oppetid på 98 pct. bør udgå for

at muliggøre fuld udnyttelse af foretagne investeringer.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har forståelse for, at opgraderingsejerne ønsker den bedst mulige

udnyttelse af deres anlæg. Det er imidlertid også ministeriets opfattelse, at

størstedelen af opgraderingsanlæggene i dag udnytter mindre end 98 pct. af deres

maksimale tekniske kapacitet på årsbasis, bl.a. på grund af vedligeholdelse og

eftersyn. En forudsat oppetid på 98 pct. ved fastsættelse af årsnormen vurderes

derfor stadig at give plads til effektiviseringer.

Foreningen Biogasbranchen, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Dansk Industri,

DGC, E.ON, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, GrønGas Vrå, Limfjordens

Bioenergi og Nature Energy anfører, at den fastsatte årsnorm bør betragtes som

gennemsnit over det antal år, der ydes støtte i, og at uudnyttede dele af årsnormen

skal kunne overføres til senere år for at sikre mere fleksible driftsvilkår.

Lemvig Varmeværk finder, at introduktionen af årsnormer vil forhindre anlæggene i

at effektivisere og øge produktionen. Det foreslås, at der åbnes for, at en uudnyttet

andel af et anlægs gældende årsnorm skal kunne overføres til andre anlæg, der

har opbrugt deres respektive årsnormer.

Sønderjysk Biogas finder, at en evt. uudnyttet del af årsnormen skal kunne

overføres mellem forskellige opgraderingsanlæg, såfremt disse opgraderer biogas

fra samme biogasanlæg.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget implementerer dele af energiaftale 2018 på biogasområdet, hvor det

bl.a. er aftalt, at der indføres individuelle lofter over mængden af biogas, der er

tilskudsberettiget efter en af de gældende støtteordninger. Energiforligskredsen har

efterfølgende ved udmeldingerne af 8. februar 2019 og 4. april 2019 meddelt nær-

mere kriterier for, hvordan loftet over støtteberettiget produktion ønskes fastsat. Her

fremgår bl.a., at produktionsloftet beregnes for hvert eksisterende anlæg som en

Side 3/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

såkaldt årsnorm gange det antal år, der kan gives støtte. Da begrebet årsnorm

optræder tydeligt i udmeldingerne, er det ministeriets opfattelse, at lovforslaget

følger hensigten med energiaftale 2018 samt aftalerne i forligskredsen. Det er end-

videre ministeriets opfattelse, at indførelse af en mulighed for at overføre dele af en

årsnorm til senere år eller til andre støttemodtagere vil være en uhensigtsmæssig

løsning, som er vanskelig at administrere og i strid med hensynet om at sikre bud-

getsikkerhed for staten.

Greenlab Skive, E.ON og GrønGas Vrå anfører, at årsnormsligningen i den

nuværende form ikke tager højde for kalenderår med 366 dage, såkaldte skudår.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har taget bemærkningen om, at den nuværende årsnormsligning ikke

tager højde for skudår, til efterretning og ændret ligningen, så den nu tager højde

for skudår.

Limfjordens Bioenergi og Aalborg Kloak A/S påpeger, at det bør være

produktionsniveauet under normale driftsforhold efter anlægsudvidelser, der skal

danne udgangspunktet for fastsættelse af årsnormen hos elproducerende anlæg.

Af væsentlige forhold, der kan have indflydelse på driften er havari, ombygning og

mangel på biomasser.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ministeriets hensigt, at det bør være produktionen under normale driftsfor-

hold, der anvendes til at beregne årsnormen. Derfor indeholder lovforslaget hjem-

mel til, at støttemodtagere, der har haft en atypisk produktion i 2018, kan få fastsat

årsnormen på anden vis. Dette er beskrevet uddybende i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværk er af den opfattelse, at fastsættelse af års-

normen i situationer, hvor flere elproducerende anlæg er placeret på samme

adresse, ikke er defineret præcist nok i lovforslaget.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets § 43 f, stk. 6, at der vil skulle ansøges om tilsagn for

hvert elproduktionsanlæg. Årsnormen forventes tildelt med tilsagnet efter kriterier,

der fremgår af § 43 h. Ministeriet har præciseret og tydeliggjort definitionerne af et

elproduktionsanlæg, en produktionsenhed og såkaldte elproducerende enheder i

lovforslaget.

Vandmiljø Randers gør opmærksom på, at elproducerende anlæg, der idriftsætter

udvidelser efter 1. januar 2018, men inden 1. januar 2020, ifølge lovforslaget skal

opfylde dispensationskravene i § 43 h, stk. 4, for at få fastsat en årsnorm baseret

på den maksimale månedlige elproduktion inden for et år efter udvidelsen sættes i

drift, selvom dispensationskravene alene skal finde anvendelse i de tilfælde, hvor

idriftsættelse sker efter den 1. januar 2020.

Side 4/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Det kan med fordel fremgå mere klart, hvor årsnormen fastsættes i en situation,

hvor en udvidelse af et elproducerende anlæg sker efter 1. januar 2018, men

idriftsættelse sker før 1. januar 2020. Det er blevet præciseret yderligere i

lovforslaget med henblik på at sikre en mere simpel og samtidigt retvisende

sagsbehandling af disse projekter.

Ad nr. 3. Tilsagnsvilkår

Foreningen Biogasbranchen og Landbrug & Fødevarer fremfører i deres hørings-

svar, at vilkårene for fastsættelse af tilsagnsperioden ikke er ens for elproduceren-

de anlæg og opgraderingsanlæg. Det påpeges bl.a., at det ved elproducerende

anlæg i praksis vil være den ældste elproducerende enhed, der danner grundlag

for tilsagnsperioden, mens der på opgradering skelnes mellem de enkelte anlæg,

hvorfor hvert anlæg får sin egen tilsagnsperiode.

Vandmiljø Randers peger på, at tilsagnsperioden for udvidelser af eksisterende

elproducerende anlæg ikke udgør 20 år fra den dato, udvidelsen sættes i drift, og at

dette fører til forskelsbehandling mellem investeringer i nye anlæg og tilsvarende

investeringer i udvidelser af eksisterende anlæg.

Ministeriets bemærkninger:

Støtteordningerne til biogas er godkendt af Europa-Kommissionen. De er tilrettelagt

sådan, at det er de løbende merudgifter, som er forbundet med at anvende biogas

sammenlignet med naturgas, der motiverer støtten. Der er tale om driftsstøtteord-

ninger, hvor afskrivninger på anlægsinvesteringer indgår i de løbende merudgifter.

Det er ministeriets vurdering, at det ikke vil være retvisende, at løbende reinveste-

ringer og udvidelser kan udløse en forlænget støtteperiode. Eksisterende støtte-

modtagere, der udvider elproduktionskapaciteten inden 1. januar 2020, kan tildeles

en årsnorm, der afspejler den forøgede produktionskapacitet, men støtteperioden

defineres som 20 år fra tidspunktet, hvor støttemodtageren for første gang leverer

el, som er berettiget til støtte efter en gældende støtteordning. Et kraftvarmeværk,

der har været i drift og modtaget støtte før 2012, kan samlet set opnå en længere

støtteperiode end 20 år, da støtten i henhold til energiaftalen fra 2018 tidligst udlø-

ber i 2032.

Foreningen Biogasbranchen, Landbrug & Fødevarer, Lemvig Biogas og Lemvig

Varmeværk finder, at lovforslagets bestemmelser vedr. overdragelse af tilsagn ikke

er tilstrækkeligt fyldestgørende i de situationer, hvor støttemodtager og biogaspro-

ducent ikke er den samme virksomhed. Det findes uhensigtsmæssigt, at et tilsagn

om støtte udelukkende kan overdrages sammen med det støtteberettigede anlæg.

Biogasbranchen foreslår bl.a., at der bør gives mulighed for, at støttemodtagere

frivilligt kan overdrage deres tilsagn til det biogasanlæg, der forsyner støttemodta-

geren med biogas.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet gør opmærksom på, at lovforslagets § 43 j og § 35 i indeholder de

Side 5/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

overordnede regler om overdragelse af tilsagn. Her fremgår det bl.a., at tilsagnet og

den dertilhørende årsnorm kan overdrages. Det er hensigten med bestemmelsen,

at et biogasanlæg, der producerer biogas til det støtteberettigede anlæg, opnår en

økonomisk sikkerhed for anlægsinvesteringen. Ministeriet har præciseret

formuleringen vedr. overdragelse i lovforslaget yderligere, så det fremgår

tydeligere, at overdragelsen af tilsagnet kan ske frivilligt, fx til et tilknyttet

biogasanlæg.

Endelig bemærkes, at de nærmere vilkår for administration af støttetilsagn vil blive

fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Greenlab Skive, Limfjordens Bioenergi finder det uhensigtsmæssigt, at der er lagt

op til, at et tilsagn kun kan overdrages i sin helhed og ikke deles op i mindre tilsagn.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ministeriets vurdering, at det ikke er intentionen bag forligskredsens

beslutninger, at der skal ske handel med støttetilsagn, og derfor er der med

lovforslaget lagt op til, at tilsagn følger med i sin helhed, hvis der sker en

overdragelse.

Greenlab Skive påpeger endvidere, at det i bemærkningerne til lovforslaget ikke er

entydigt defineret, hvornår der er tale om,

at et støtteberettiget anlæg ”lukker”, hvil-

ket er uhensigtsmæssigt, da tilsagnet i tilfælde af lukning ifølge bemærkningerne

ikke kan overdrages.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ministeriets opfattelse, at situationen hvor lukningen af et støtteberettiget

anlæg fører til, at tilsagnet bortfalder, omfatter de tilfælde, hvor der er tale om en

permanent lukning af anlægget. Ministeriet har på baggrund af Greenlab Skives

høringssvar præciseret lovforslagets bemærkninger yderligere på dette punkt.

Ad nr. 4. Støttesatser

Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Landbrug &

Fødevarer ønsker, at lovforslaget fortsat skal indeholde den oprindelige tilskuds-

sats til elproducerende anlæg på 26 øre pr. kWh fsva. det naturgasprisafhængige

tilskud, selvom satsen for indeværende er reduceret til 18 øre pr. kWh grundet

overkompensation, og anfører, at udgangspunktet for støtten også fremover udgør

26 øre pr. kWh.

Foreningen Biogasbranchen mener endvidere, at det naturgasprisafhængige til-

skud til opgradering ligeledes bør fremgå af loven med den oprindeligt aftalte sats

på 26 kr./GJ, og at det kan beskrives i lovbemærkningerne, hvorfor satsen er redu-

ceret til 21 kr./GJ.

Ministeriets bemærkninger:

Energistyrelsen har efter statsstøttereglerne pligt til årligt at vurdere, om de gæl-

dende støttesatser til anvendelse af biogas medfører risiko for overkompensation.

Side 6/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Støtten til anvendelse af biogas til elproduktion, som modtager fast afregningspris,

og støtte til opgradering af biogas blev nedsat pr. 1. januar 2019 på grund af risiko

for overkompensation. Støttesatserne blev nedsat med bekendtgørelse nr. 1309 af

21. november 2018, som blev udstedt med hjemmel i VE-lovens § 50, stk. 2. De

nedregulerede støttesatser erstatter de oprindelige støttesatser, som blev aftalt

med energiaftalen i 2012. De nugældende støttesatser skal fremgå af lovgivningen,

og der foreslås derfor, at der sker en konsekvensændring af VE-loven med dette

lovforslag. Energistyrelsen vil forsat være forpligtet til at foretage en årlig vurdering

af, om de gældende støttesatser medfører risiko for overkompensation.

Ad nr. 5. Dispensationskriterier

Lovforslagets § 35 g, stk. 5 indeholder en dispensationsmulighed fra skæringsda-

toen for levering af opgraderet biogas senest den 1. januar 2020. Dispensations-

muligheden gælder dog kun for tilfælde, hvor der senest den 1. april 2019 var ind-

gået aftale om nettilslutning, og hvor tilslutningen til gasnettet forsinkes pga. hæn-

delser, som ejeren af opgraderingsanlægget ikke med rimelighed har kunnet påvir-

ke eller forudse.

E.ON og GreenLab Skive anfører, at formuleringen

”eller

forudse”

bør udgå som

dispensationskriterium og derfor fjernes fra lovteksten. I stedet foreslås det, at

dispensationskriteriet begrænses

til hændelser, som opgraderingsejeren ”ikke

med

rimelighed har kunnet påvirke”,

idet det anføres, at det er urimeligt at placere risi-

koen for at miste støtte hos investoren i opgraderingsanlægget, blot fordi denne har

kunnet forudse, at gasdistributionsselskabet ville blive forsinket med tilslutningen.

E.ON, Grøngas Vrå og Dansk Energi finder, at der bør indføres en udvidet dispen-

sationsmulighed, der dækker tilfælde, hvor købet af opgraderingsanlægget ikke er

afsluttet inden skæringsdatoen den 8. februar 2019 eksempelvis pga. lang sagsbe-

handlingstid hos myndighederne.

Ministeriets bemærkninger:

Formuleringen om, at der kan opnås dispensation, hvis tilslutningen til gasnettet

forsinkes pga. hændelser, som ejeren af opgraderingsanlægget ikke med rimelig-

hed har kunnet påvirke eller forudse, vil i praksis ikke afskære en investor, der har

en aftale i 2019, fra at blive omfattet af dispensationsordningen. Uanset at investo-

ren har kunnet forudse, at gasdistributionsselskabet ville blive forsinket med tilslut-

ningen, vil dispensationsordningen finde anvendelse i det omfang, investoren ikke

har kunnet påvirke forsinkelsen. Kritikpunktet er således et udtryk for en misforstå-

else af, hvad bestemmelsen i lovforslaget reelt betyder. Ministeriet har foretaget en

mindre justering i lovforslaget for at skabe mere klarhed. Den foreslåede ændring

er dog ikke efterkommet, da dette vil stille en investor ringere i det tilfælde, hvor der

sker en uforudset forsinkelse af nettilslutningen.

Foreningen Biogasbranchen finder, at en irreversibel investering i biogasanlægget

også bør kvalificere til dispensation i henhold til § 35 g, stk. 6, og anfører, at en

Side 7/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

irreversibel investering i selve biogasanlægget udgør den største del af investerin-

gen, og at en investor før 8. februar 2019 ikke kunne vide, at det alene er investe-

ringen i et opgraderingsanlæg eller det aftalte nettilslutningstidspunkt, der ville blive

afgørende i forhold til dispensation.

Ministeriets bemærkninger:

Formålet med udmeldingerne og lovforslaget er at opstille kriterier, som udmønter

Energiaftalen 2018. Stoppet for de eksisterende støtteordninger er især motiveret

ud fra et politisk ønske om at begrænse de statslige udgifter til støtte, og at støtte-

niveauet til vedvarende energi som udgangspunkt i fremtiden skal fastsættes ved at

anvende konkurrenceudsættelse i form af udbud. På de gældende støtteordninger

udbetales der støtte til det anlæg, som anvender biogas til produktion af fx opgra-

deret biogas eller el. Derfor blev der i udmeldingen og i lovforslaget bl.a. opstillet

dispensationskriterier, som omfatter krav om investering i etablering af opgrade-

ringsanlægget eller indgåelse af tilslutningsaftale med enten distributions- eller

transmissionsselskabet.

Assens Forsyning og Vandmiljø Randers påpeger, at dispensationskriteriet om, at

der skal være foretaget en irreversibel investering i den fysiske etablering af et

elproduktionsanlæg, ikke er hensigtsmæssig. Det skyldes, at der i forbindelse med

investering i biogas med spildevand også er andre væsentlige investeringer til fx

rådgivning, andre anlæg samt teknisk design, som afholdes før selve investeringen

i elproduktionsanlægget. Hvis ikke de andre investeringer kan indgå i dispensati-

onsordningen, vil det medføre, at der er projekter, som ikke realiseres, hvilket er

forbundet med økonomiske tab.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har samme forståelse som Assens Forsyning og Vandmiljø Randers om,

at der typisk vil være afholdt udgifter i forbindelse med planlægning og projektmod-

ning. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at omkostninger til projektmodning er

en del af risikoen ved at drive forretning, der ikke kun knytter sig til biogasprojekter,

men som projektudviklere på tværs af energisektoren generelt er konfronteret med.

De af energiforligskredsen besluttede dispensationskriterier afspejler dette forhold.

Ad nr. 6. Bæredygtighedskrav og metanudslip

Limfjordens Bioenergi påpeger, at der ikke bør fastsættes krav til bæredygtighed,

der går videre end EU-reglerne. Limfjordens Bioenergi ønsker herudover, at der i

lovforslaget fastsættes et varsel på fx 18 måneder ved indførsel af nye bæredygtig-

hedskriterier, der kræver eventuelle nye investeringer.

Dansk Fjernvarme bemærker, at støtten er betinget af, at anlæggene lever op til

grænseværdier for metanudslip. Det anføres, at dette kan risikere at medføre et

behov for investeringer i ny teknologi på anlæggene, hvilket kan mindske deres

rentabilitet.

Side 8/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Aalborg Kloak ønsker en præcisering af, hvordan kravet til metanudslip vil blive

håndteret i praksis, og om der tages højde for krav i medfør af ATEX-direktivet.

Ministeriets bemærkninger:

Som medlemsstat har Danmark pligt til at sikre, at kravene om bæredygtighed, der

fremgår af EU’s nye VE-direktiv,

bliver implementeret i dansk lovgivning senest

medio 2021. Der er dog endnu ikke taget stilling til, hvordan eventuelle nye bære-

dygtighedskrav konkret skal implementeres på nationalt niveau. I forbindelse med

en implementering vil der blive taget stilling til, om introduktionen af eventuelle nye

bæredygtighedskriterier kan varsles i passende tid. Der er ikke taget endelig stil-

ling til, hvordan kravene vedrørende udslip af metan og evt. andre drivhusgasser

helt konkret skal designes. Det er dermed heller ikke givet, at anlæggene, på nu-

værende tidspunkt, skal leve op til bestemte grænseværdier for metanudslip.

Kommende krav vil bl.a. afhænge af resultater og erfaringer fra Energistyrelsens

målrettede indsats for at mindske metantab fra biogasanlæg mv., der løber frem til

udgangen af 2020.

Det kan ikke udelukkes, at fremtidige krav kan medføre behov for investering i ny

teknologi på nogle anlæg. Det skal fremhæves, at formålet med at indføre krav om

begrænsning og kontrol af eksempelvis metantab fra biogasanlæg, skal ses på

baggrund af, at selv mindre udslip af metan forringer biogassens klimaregnskab.

Det er derfor afgørende, at eventuelle metanudslip reduceres, så biogasproduktio-

nens bidrag til at mindske Danmarks drivhusgasudslip udnyttes i størst muligt om-

fang. Reduceret metanudslip forventes samtidigt at bidrage til øget indtjening, da

mængden af gas, der kan afsættes, vil stige. Ministeriet bemærker i øvrigt, at krav

vedrørende udslip af metan ikke forventes at have indflydelse på krav og regler

vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø i henhold til fx ATEX-direktivet.

Ad nr. 7 Klima- og miljøeffekter

Foreningen Biogasbranchen, Dansk Fjernvarme og Sønderjysk Landboforening

Vojens og Sønderjysk Biogas påpeger, at lovforslaget gennem et stop og loft for

støtteordningerne til biogas isoleret set vil medføre en negativ miljø- og klimaeffekt,

da et stop for biogas indskrænker landbrugets og fødevareproduktionens mulighe-

der for at yde en mere bæredygtig, klima- og miljøvenlig produktion. Det foreslås, at

der, i stedet for et stop, stilles krav til forbedringer, såsom krav til biomasseinput og

belønning af brug af husdyrgødning i biogasproduktionen.

Dansk Fjernvarme og Dansk Industri nævner, at nedlukningen af de gældende

biogasstøtteordninger ikke bidrager til at nå regeringens mål om 70 % reduktion af

drivhusgasser i 2030.

Ministeriets bemærkninger:

Med Energiaftalen af 29. juni 2018 blev det besluttet at stoppe for adgangen til

biogasstøtteordningerne, men samtidigt at videreføre de gældende støttevilkår for

eksisterende støttemodtagere i en 20-årig periode. Hermed sikres disse støttemod-

Side 9/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tagere fortsat støtte til anvendelsen af biogas i en årrække, hvor de gældende støt-

teordninger ellers formelt set ophørte i hhv. 2023 og 2026 med udløbet af EU’s

statsstøttegodkendelser af ordningerne. Isoleret set vil beslutningen om viderefø-

relse af støtteordningerne for eksisterende støttemodtagere betyde en fortsat an-

vendelse af biogas med dertilhørende positive miljø- og klimaeffekter indenfor ek-

sempelvis landbruget. Desuden bemærkes det, at biogasproduktionen i dag har

nået et niveau, der er over forventningen, da støtteordninger blev indført med ener-

giaftalen i 2012.

Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne

fastsætte kriterier vedr. bæredygtighed samt krav til begrænsning, tilsyn og kontrol

vedr. udslip af drivhusgasser fra anlæggene. Ministeren har dermed mulighed for at

stille krav til forbedringer indenfor disse områder, som forventes at bidrage positivt

til regeringens målsætning om reduktion af drivhusgasemissioner i 2030.

Ad nr. 8. Manglende behandlingskapacitet på Sjælland

Solum og Københavns Kommune anfører i deres høringssvar, at stoppet for ad-

gangen til de eksisterende støtteordninger vil få konsekvenser for de sjællandske

biogasanlæg, herunder for deres fremtidige udviklingsmuligheder. Samtidig vil det

generelt have negative konsekvenser for klimaet, at der etableres færre biogasan-

læg. For at løse nogle af de samfundsmæssige problemer, der opstår ift. behand-

lingen af sjællandske borgeres madaffald, foreslås det at fastholde støtteordninger-

ne for specifikke geografiske områder frem til 2025. Alternativt anføres det, at der

hurtigst muligt bør indføres en ny støtteordning til biogas, som primært behandler

kommunalt og offentligt bioaffald.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ministeriets vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med energiaftalen

fra 2018 at indføre en særskilt støtteordning til specifikke geografiske områder i en

periode frem til 2025 eller at undtage visse anlæg (f.eks. anlæg som primært be-

handler kommunalt og generelt offentligt affald) fra de nye regler. Det skyldes bl.a.,

at støtteordningerne til biogas er generelle, og at ændringer i de administrative

vilkår dermed også vil komme til at gælde alle modtagere af støtte. Endeligt be-

mærkes det, at stoppet for adgangen til de eksisterende støtteordninger er besluttet

politisk ud fra hensyn til at begrænse de statslige udgifter til støtte.

Ad nr. 9. Definition af anlægstyper

Dansk Industri Bioenergi, Nature Energy og Foreningen Biogasbranchen finder, at

der er behov for yderligere præcisering af visse centrale begrebsdefinitioner, her-

under benævnelserne ”anlæg”, ”opgraderingsanlæg”, ”biogasanlæg”, ”produktions-

enhed”, ”produktionsanlæg”, m.fl.,

for at udelukke tvivl om, hvornår der er tale om

hvad.

Ministeriets bemærkninger:

Side 10/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På baggrund af høringsvaret fra Dansk Industri Bioenergi, Nature Energy og For-

eningen Biogasbranchen har ministeriet set nærmere på de begreber og definitio-

ner, der er af central betydning for lovforlagets indhold.

Ad nr. 10 Termisk forgasningsgas

Dansk Fjernvarme anfører, at når der lukkes for tilskud til de termisk forgasnings-

gasanlæg, vil der være en stor risiko for, at den type anlæg ikke længere kan byg-

ges, og at der i stedet bygges konventionelle anlæg. Der er fortsat behov for støtte

til at udvikle anlæggene og forbedre dem, så de bliver økonomisk konkurrencedyg-

tige sammenlignet med andre anlæg. Det foreslås således, at der ikke lukkes for

tilskuddene til disse anlægstyper.

Ministeriets bemærkninger:

Det er Ministeriets vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med energiaftalen

fra 2018 at indføre en undtagelse for anlæg, som primært anvender termisk forgas-

ningsgas. De nye regler er generelle, og ændringer i de administrative vilkår skal

derfor gælde alle modtagere af støtte, som kan komme i betragtning til én af de

gældende ordninger. Endeligt bemærkes det, at stoppet for adgangen til de eksi-

sterende støtteordninger er besluttet politisk med Energiaftalen 2018, bl.a. ud fra

hensyn til at begrænse de statslige udgifter til støtte.

Ad nr. 11 Sammenligning med naturgas

Green Lab Skive, GrønGas Vrå, E.ON og Limfjordens Bioenergi er uforstående

overfor, at det i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. fremgår, at ”opgradering af

biogas til naturgaskvalitet og efterfølgende injicering i gasnettet er dyrere end at

producere fossil naturgas, hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkost-

ninger”, og stiller spørgsmålstegn ved, at opgradering af biogas skulle være dyrere.

Ministeriets bemærkninger:

Når produktion af fossil naturgas er anvendt som reference, skyldes det bl.a., at

den væsentlige forudsætning for at yde støtte til opgradering af biogas er, at mar-

kedsprisen på naturgas ikke dækker omkostningerne ved at producere og injicere

bionaturgas. Støtten skal kompensere for de meromkostninger, der er forbundet

med at anvende biogas i stedet for naturgas. Ministeriet er derfor overrasket over,

at ovennævnte høringsparter ikke er af den opfattelse, at grundlaget for at udbetale

støtte ikke er retvisende. Det gælder især kommentarer om, at produktion af biona-

turgas hævdes ikke at være dyrere end den fossile reference, som her er prisen på

naturgas.

Ad nr. 12. Krav til målinger

Sønderjysk Biogas finder

–

under henvisning til § 35 d, stk. 5 i lovforslaget

–

ministeren ikke bør kunne beslutte, at visse målinger skal udføres af gasdistributi-

onsselskaberne får så vidt angår anlæg, der ikke er tilsluttet distributionsnettet,

men derimod transmissionsnettet, hvilket er tilfældet hos Sønderjysk Biogas.

Side 11/12

L 39 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Industri bemærker med henvisning til lovforslagets § 35 d, stk. 5, at det vil

være en unødvendig administrativ byrde, såfremt biogasproducenter forpligtes til

indhente måledata fra det offentlige (gasdistributionsselskaberne) for efterfølgende

at aflevere samme data til det offentlige (Energistyrelsen).

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at indholdet i § 35 d, stk. 5, der fremgik af det lovforslag, der

har været sendt i høring, allerede er gældende ret i dag, jf. bekendtgørelse af lov

om naturgasforsyning af 5. september 2018 (LBK nr. 1127). Ministeriet lægger

derfor alene op til, at gældende praksis på området videreføres. Det er således ikke

hensigten at indføre nye administrative byrder.

Ministeriet er enig i, at det som udgangspunkt ikke bør være distributionsselskabet

der udfører målinger i de tilfælde, hvor et anlæg er koblet direkte op på transmissi-

onssystemet.

Ad nr. 13. Generelle bemærkninger

DI Bioenergi, Foreningen Biogasbranchen og Dansk Fjernvarme fremhæver, at

biogas kan bidrage som et vigtigt virkemiddel i forbindelse med indfrielse af rege-

ringens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Det

sker i kraft af, at anvendelsen af fossile brændsler reduceres og som følge af mind-

sket udslip af drivhusgasser i landbruget.

Brintbranchen nævner, at der er forståelse for at stoppe for støtte til biogasprojekter

på de eksisterende støtteordninger, men peger samtidigt på, at finansieringen af

overgangsordningen sker med midler afsat til den nye pulje til biogas og andre

grønne gasser, som blev vedtaget med energiaftalen i 2018. Dette medvirker til at

bremse effektivisering og udviklingen indenfor sektoren, og det hæmmer samtidigt

udviklingen af andre grønne gasser samt Power-to-X-teknologier. Der opfordres til,

at man fra politisk side afbøder indirekte konsekvenser for finansieringen af andre

grønne gasser, samt at evt. nye initiativer tilgodeser udviklingen af andre grønne

gasser med henblik på at understøtte mulighederne for bl.a. sektorkobling, omstil-

ling af industriens energiforbrug og udnyttelse af potentialet for energilagring.

Ministeriets bemærkninger:

Det er korrekt, at biogas spiller en vigtig rolle i forhold til at reducere udledningen af

drivhusgasser og begrænse anvendelsen af fossile brændsler. De nuværende støt-

teordninger, som man politisk har vedtaget at lukke for nye projekter i 2020, har

bidraget ganske betydeligt til udbygningen med biogas. Udbygningen overstiger

forventningen, man havde i 2012, da ordningerne blev vedtaget. Der er endnu ikke

taget stilling til, hvordan regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i

2030 skal opnås. Det forventes at ske i forbindelse med den klimaplan, som rege-

ringen forventer at fremlægge næste år. Her skal der også tages stilling til, hvordan

indsatsen med at fremme udviklingen inden for grønne gasser og Power-to-X-

teknologier kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Side 12/12