Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning. (Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 23.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, handler om udmøntningen af dele af den energiaftale, som samtlige af Folketingets daværende partier indgik i juni sidste år. Forslaget handler nærmere bestemt om biogas, og hvordan vi sikrer en så omkostningseffektiv grøn omstilling i Danmark som muligt.

Først lidt forhistorie: De nuværende støtteniveauer for biogas stammer tilbage fra energiaftalen i 2012. Udbygningen af biogas er dog siden steget langt mere, end man dengang forventede, hvilket har medført, at de statslige udgifter til støtte er steget ganske betragteligt. Derudover er udgifterne til andre vedvarende energi-former faldet i denne periode. Derfor besluttede man også med energiaftalen sidste år, at det var på tide at ændre på støtten til biogas, så Danmarks udbygning af grøn energi kan ske mere omkostningseffektivt fremadrettet.

Med dette lovforslag lukkes der fra den 1. januar 2020 ned for nye biogasanlæg på de fem eksisterende støtteordninger. Der indføres dog en dispensation fra denne skæringsdato for de anlæg, der ellers kunne risikere at komme i økonomisk klemme i overgangsperioden. For at sikre stabilitet omkring økonomien for både støttemodtagere og staten indeholder lovforslaget derudover en tilsagnsmodel med støtteperiode og årsnorm. Det betyder på almindeligt dansk, at hver enkelt støttemodtager får sikkerhed fra staten om, hvor lang tid de kan modtage statslig støtte, dog maksimalt i en samlet periode på 20 år. Samtidig indføres der et loft over støtten i form af en norm for den maksimale årlige produktionsmængde, som man kan modtage støtte til.

Endelig indeholder lovforslaget et element om nedbringelse af drivhusgasudledning fra biogasanlæg, som kan risikere at lukke metan ud. Nærmere bestemt etableres der med lovforslaget hjemmel til, at der kan blive indført nye krav, som sikrer, at mængden af metanudslip fra biogasanlæg bliver lavere. Disse nye krav vil først komme, efter at Energistyrelsen er færdig med sin nuværende undersøgelse af metanudslip fra biogasanlæg.

Socialdemokratiet står bag energiaftalen fra sidste år og finder, at lovforslaget sikrer et bidrag til en styrket grøn omstilling af energiproduktionen i Danmark. Derfor støtter vi forslaget. Og jeg skal hilse fra fru Ida Auken fra De Radikale og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg vil ikke gå igennem alt det, som den foregående ordfører har været igennem med redegørelse af selve indholdet af forslaget, men det siger sig selv, at vi naturligvis støtter forslaget i sin helhed. Vi aftalte jo som en del af forligskredsen i starten af året et stop for støtte til biogasanlæg på den nuværende ordning, der tilsluttes efter den 1. januar 2020. Derudover er der så en masse detaljer, som er aftalt, bl.a. en dispensationsordning for anlæg i forbindelse med investeringer, sådan at man må sige, at det er af ekspropriationslignende karakter, såfremt man ikke imødekommer anlæggene.

Som vi ser det i Venstre, er der i materialet lidt uklarheder, som vi ønsker at indgå i drøftelser med ministeren om, sådan at vi er sikre på, at det er det samme, vi taler om, når vi sammenligner dokumenterne fra før valget og efter valget. Det kan være formuleringsdetaljer osv., men det er noget, som vi lige ønsker at få helt på plads som en del af behandlingen.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Som flere har nævnt, har vi her at gøre med et lovforslag, der følger op på energiaftalen fra sidste år, og som jo grundlæggende dækker over en fantastisk succes. Det er lykkedes at drive en del af den grønne omstilling frem i forhold til biogas, og det er der grund til at glæde sig over. Succesen er så blevet så stor, at nu trækker man lidt i tøjlerne og siger, at nu må det være nok, i hvert fald i første omgang. Det er vi selvfølgelig med på, eftersom det er en del af det forlig, vi har skrevet under på.

Men jeg synes, at der i høringssvarene er nogle interessante kommentarer eller indvendinger, som jeg derfor også gerne vil bringe til torvs her, når vi nu har vores første behandling. Det drejer sig bl.a. om spildevandsanlæg, som jo ikke har biogasproduktion som noget i nærheden af deres primære virksomhed. Jeg noterer mig godt nok, at ministeren i sin kommentar til Spildevandsforeningen ikke mener, at der skal tages et særligt hensyn, men jeg kan alligevel ikke lade være med bare at bemærke en bekymring for, at der kan være nogle ret let tilgængelige frugter her i forhold til den grønne omstilling, som vi misser, og derfor vil jeg bare gerne, selv om vi selvfølgelig står hundrede procent på mål for forliget, bede om, at ministeren følger det her tæt. Det ville jo være fjollet, hvis gas bare forsvinder op i den blå luft eller på anden måde ikke kommer ind i anlægget, hvis det er en relativt lille omkostning, der er forbundet med at sikre det. Tilsvarende er der også nogle bekymringer fra fjernvarmesektoren, som jeg synes man skal lytte til og have et fokus på, altså om man måske kan stille krav om forbedringer, sådan at man reelt får mere for pengene. Det synes jeg altid er relevant. Der er en fare for, at det, når man laver sådan en meget abrupt afvikling her, så bare er de etablerede anlæg, der får lov til at stå, uden at der så er et incitament til også at sikre, at de er helt up to date.

Et andet emne inden for biogas, som jeg og Dansk Folkeparti tror vi skal være meget opmærksomme på, er den ulmende bekymring, der er syd for grænsen, i forhold til hvordan støtten bliver givet. Det er jo sådan, at i takt med at dansk biogasproduktion er blevet så stor en succes, er vi også begyndt at eksportere ganske meget af det. Vi giver jo i Danmark produktionsstøtte, mens man syd for grænsen i Tyskland giver forbrugsstøtte, og med den svage erindring, jeg har om EU's konkurrenceret, kunne man godt forestille sig, at der kan opstå et problem, når der ikke er en obligatorisk indberetning til Energinet, når man eksporterer. Det kræver ikke en lommeregner at regne ud, at eksporterer man til Tyskland på et produktionsstøttet system for så at levere et forbrugsstøttet system, bliver der måske givet to gange støtte, og det er der nok nogle folk i Bruxelles der vil se som værende lidt skidt. Derfor kunne en tanke, som jeg gerne vil høre ministerens holdning til, være at gøre den frivillige registrering af bionaturgascertifikater hos Energinet obligatorisk og måske pålægge sælgeren et ansvar for, at der sker en indrapportering af eksport af bionaturgascertifikater, sådan at vi ikke står i en ny situation a la den, vi havde med PSO'en for 5-10 år siden. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er opmærksomme på det her fra start af.

Men som sagt er Dansk Folkeparti glade for den energiaftale, vi indgik sidste år, og vi står hundrede procent på mål for den, men jeg vælger at nævne de her ting, fordi jeg tror, det er noget, vi løbende skal holde øje med, også i den periode, der kommer, hvor vi jo – håber jeg, regner jeg med – skal lave nye, brede energiaftaler. Tak for ordet.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen fra 2018, som også SF er en del af, og som det også er skitseret heroppefra, handler det jo hovedsagelig om indførelse af stop for nye støttemodtagere til de fem eksisterende støtteordninger til biogasproduktion og anlæg, der anvender biogas til energiproduktion, samt indførelse af en ny støttemodel på baggrund af en tilsagnsmodel.

I SF bakker vi op om en hensigtsmæssig udbygning af biogasproduktionen, men også de termisk forgasnings-anlæg , og noget af det, vi i hvert fald gerne vil have yderligere klarlagt i behandlingen, er den konkrete baggrund for at ligestille støttemodellerne til termisk forgasnings-anlæg med biogasanlæg.

Endvidere handler lovforslaget også om, at der kan stilles nye krav til kontrol af metanudslip fra anlæggene, og i høringsnotatet bemærker ministeren, at man endnu ikke har lagt sig fast på en konkret model. Eftersom metan jo er en aggressiv klimagas, vil vi gerne i den kommende behandling have specificeret, hvordan ministeren påtænker at udmønte de her bæredygtighedskrav og krav om kontrol for at mindske udslippet af metan.

Med de her bemærkninger bakker SF op om lovforslaget.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Altså, den her opbremsning i støtten til biogas skulle være sket langt tidligere. Men det er jo ikke den nuværende ministers ansvar. Det er jo sådan set den tidligere regering, som skulle have bremset op, ligesom man burde være kommet frem til den konklusion, at al den her indirekte landbrugsstøtte, der består i at have en så høj støtte til elproduktion fra biogasanlæg, skulle have været reduceret langt, langt tidligere.

Vi har simpelt hen fået for lidt for pengene, og jeg synes, det er tankevækkende her, at vi er i en situation, hvor man kan holde teknologineutrale udbud med et støttebehov på 2-3 øre til solceller og landvind – altså vel at mærke et støttebehov i 20 år – og så har vi nogle biogasanlæg, hvor vi nu sætter støtten ned til 18 øre pr. kW/h. Så vi støtter fuldt ud, at man gennemfører den her opbremsning.

Lovforslaget her skal jo så også sikre, at eventuelle anlægsprojekter, der har været i proces, og som har medført nogle irreversible omkostninger, alligevel har mulighed for at blive gennemført.

Vi ser gerne fra Enhedslistens side, at vi kommer frem til at have et landbrug med langt færre husdyr, og det vil jo gøre, at vi ikke skal have biogasanlæg ud over hele Danmark til den store dyreproduktion, som vi har i øjeblikket.

Jeg synes også, det er væsentligt at have en lovgivning, som sikrer, at vi får udnyttet biogas fra vores renseanlæg. Og der kan være andre positive effekter end lige det, at man tager energi ud af det spildevand, som kommer fra husholdninger og industri. Der kan ved en bioforgasning sådan set også ske nedbrydning af nogle stoffer, som vi gerne vil af med, så man kommer frem til at have en bedre samlet miljøhåndtering, end hvis man bringer spildevandsslam fra renseanlæg ud på landbrugsjorder.

Så synes jeg også, at der kan være nogle aspekter ved at få mere organisk husholdningsaffald håndteret på den bedste måde. Nogle kommuner planlægger, at det skal ske i et biogasanlæg, og jeg synes, det er vigtigt, at vi har lovgivning, som prioriterer, at det kan ske, hvis kommunerne vælger det frem for en komposteringsløsning.

Jeg synes, der er grund til, at vi ser yderligere på biogasområdet og inddrager flere aspekter, end det lovforslag her håndterer. Vi er nødt til at se på, hvad det er for nogle klimahandlingsplaner, som skal vedtages i starten af næste år. Og der står vi over for den her udfordring med, at vi har et landbrug med 11 millioner tons CO2-ækvivalenter i udledning, hvor vi på den korte bane skal frem til at reducere med 70 pct. samlet set og på den lange bane skal frem til at være et nulemissionssamfund. Og det fordrer jo, at vi forholder os helt anderledes til vores landbrugsproduktion i Danmark og finder gode løsninger.

Jeg kan slet ikke se, at man kan komme frem til dette nulemissionssamfund med den kæmpestore animalske produktion, som foregår i øjeblikket. Og derfor er det farligt at have støttevilkår, som ligesom understøtter, at der kommer flere biogasanlæg. Så det her er et kæmpe dilemma, som vi kommer til at forholde os til i klimahandlingsplanerne. Den her opbremsning, som der sker med dette lovforslag, støtter Enhedslisten fuldt ud.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Som tidligere ordførere har omtalt, er det her en støtteordning, som vi ændrer og lægger om. Der står jo her i lovforslaget, at det vil medvirke til at begrænse den årlige statslige udgift til biogasstøtte og samtidig bidrage til at optimere klimaeffekten ved biogas. Det, vi gør, er, at vi med lovændringen laver en 20-årig støtteperiode, hvor vi fastlægger en maksimal mængde biogas. Det gør jo, at vi med vores statsstøtte har snor i, hvor mange penge vi bruger til det her område fremover.

Det spændende i det her er jo, om det er sidste gang, vi taler om biogas, eller om det viser sig, at landbrugets produktion her kan udnyttes helt anderledes, når vi tænker på brændstoffer i øvrigt. Det er et område, som jeg tror vi kommer til at diskutere rigtig, rigtig meget i energiforligskredsen, og måske kan den animalske produktion, vi har i Danmark, blive til stor gavn for os. Lige såvel som med den her debat om biogassen forventer jeg mig, at vi får en bred debat om det at udnytte råstofferne i landbruget. Måske kan landbruget i forhold til deres egne CO2-udslip være med til at løse det på nogle andre områder, og det tror jeg bliver rigtig spændende at arbejde med i fremtiden.

Vi støtter L 39.

Tak for det. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Vi er jo også med i energiforliget, og dermed støtter vi selvfølgelig også implementeringen af det forlig, som vi selv har været med til. Men jeg synes, der er kommet nogle meget, meget gode bemærkninger både fra fru Signe Munk og fra Søren Egge Rasmussen, som er noget af det, vi skal tale videre om – også i udvalgsbehandlingen af det her. For det er jo klart, at det ikke er slut med at snakke biogas, når vi taler om netop det her med, hvordan vi i fremtiden gør klogt brug af det og ikke understøtter den måde, som eksempelvis vores landbrugsproduktion sker på, nemlig med et stort, stort animalsk aftryk. Så vi tror, vi kommer til at snakke mere om det her.

Jeg synes også, at der er en del høringssvar, som jeg har siddet og læst igennem, som også peger lidt på noget, vi skal pille ved i forhold til udvalgsbehandlingen af forslaget. Men som udgangspunkt støtter vi det. Og så også en opfordring til, at vi netop kommer til at snakke videre om biogas, også i forhandlingerne om en klimahandlingsplan, for vi skal jo gøre klogt brug af de her ting, så vi kan blive et nettonulsamfund, gerne i 2040. Tak for ordet.

Undskyld, jeg skal lige slukke min iPhone. Så er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Vi er i Liberal Alliance enige i de ting, der er blevet sagt her fra talerstolen, og vi støtter også lovforslaget. Undtagelsesvis er vi også enige i det, som Enhedslistens ordfører sagde om, at dette lovforslag burde have været lavet tidligere, fordi støtten til biogas har været for rundhåndet. Og vi er også enige i, at begrundelsen for, at det ikke er sket tidligere, formentlig har været en interesse i at støtte bestemte erhverv, som ernærer sig bl.a. ved at producere biogas – og det synes vi også har været kritisabelt. Vi ville gerne have været med til at sætte en stopper for det her tidligere. Det har der så ikke været opbakning til i de forsamlinger, vi har været i, men nu gør vi det så, og det er vi glade for.

Jeg skulle også sige fra Nye Borgerlige, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er vi igennem ordførerrækken, og så er det klima-, energi- og forsyningsministeren.

Jeg takker ordførerne for kommentarer og bemærkninger til lovforslaget. Lovforslaget implementerer de dele af energiaftalen fra 2018, der omhandler de fremtidige rammer for støtte til anvendelse af biogas. I energiaftalen fra 2018 blev alle partier i det daværende Folketing enige om, at der i 2020 skal sættes en stopper for, at flere nye anlæg kan få adgang til den nuværende støtteordning til anvendelse af biogas. Det er ikke et udtryk for, at biogas er dårligt; tværtimod er det, fordi biogas er en stor succes, men også en kostbar en af slagsen. Støtten til biogas er meget høj sammenlignet med støtteniveauet til vedvarende energi fra vind og sol, hvor den nødvendige støtte rasler nedad i disse år med kurs mod nul.

Endvidere er de nuværende støtteordninger til biogas udformet med en åben statskasse i gåseøjne, hvor man har krav på støtte, hvis kriterierne er opfyldt, uanset hvor meget der i øvrigt allerede er udbetalt. Derfor var der bred politisk opbakning til at få begrænset omkostningerne. Samtidig blev der i aftalen afsat en pulje på 240 mio. kr. til en vis videre udbygning oven på den hidtidige udvikling.

Lovforslaget har derfor til formål at bremse væksten i statens støtteomkostninger til biogas, idet nye anlæg, der går i drift efter den 1. januar 2020, ikke længere kan få adgang til støtte efter de nuværende ordninger. Forberedelse og etablering af nye biogasanlæg og nye anlæg til udnyttelse af biogas tager imidlertid lang tid. Det har derfor været afgørende, at et stop ikke trækker tæppet væk under anlæg, hvor der allerede er foretaget irreversible investeringer.

Energiforligskredsen måtte mødes to gange – den 8. februar og den 4. april i 2019 – for at få sømmet tæppet fast under disse anlæg, hvor der allerede var foretaget store investeringer. Som led heri blev det også aftalt at finansiere en del af dispensationerne ved at nedskrive puljen til nye biogasanlæg på 240 mio. kr.

Energistyrelsen har foretaget en foreløbig vurdering af, hvilke projekter der ser ud til at opfylde kriterierne for dispensation. Denne opgørelse viser, at puljen til nye anlæg desværre ser ud til at blive nedskrevet til nul. Alle pengene bliver altså brugt.

Hvis denne vurdering viser sig at holde stik, når anlægsejerne efter nytår – hvis lovforslaget vedtages – skal indsende dokumentation for, at skæringsdatoerne er overholdt, så må vi nok se i øjnene, at der ikke er flere støttemidler til ny biogas efter 2020. Det vil blive undersøgt, om der som led klimahandlingsplanen er fornuft i en fortsat udbygning af biogas. Det får vi jo rig lejlighed til at diskutere politisk.

I den forbindelse er det værd at notere, at der med lovforslaget gives hjemmel til, at der kan stilles krav om at begrænse metanudslippet fra biogasanlæg. Metan er op til 25 gange værre for klimaet end CO2, så det er helt afgørende, at metanlækager ikke æder biogassens klimagevinster.

Endelig er det også værd at fremhæve, at lovforslaget giver alle de eksisterende anlæg til udnyttelse af biogas en sikkerhed for støtte i en 20-årig periode, som det er kendt fra andre VE-ordninger. Tæppet er altså også her sømmet fast.

Det skal også nævnes, at støtteniveauet løbende vil blive vurderet for at undgå overkompensation.

Forslaget er som nævnt en implementering af energiaftalen fra 2018, som alle partier på nær et enkelt står bag. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om forslagets enkelte elementer i udvalgsbehandlingen. Der har af ordførerne her i dag, synes jeg, været nævnt flere relevante spørgsmål, der skal belyses, og det bidrager jeg og ministeriet selvfølgelig selvsagt gerne til. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af forslaget. Tak.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.