Tak for det. Jeg vil sige en lille smule mere end de andre ordførere – måske af gode grunde. Det er faktisk en rimelig vigtig sag.
I starten af min tid her i Folketinget var der mange, der henvendte sig direkte til mig og luftede deres frustrationer over behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne. Man har et kontor på Færøerne, der er rådgivende, og de havde været på det kontor og fået noget at vide, og så blev sagen behandlet et andet sted, og de vidste ikke, hvor det var, og så spurgte de mig, hvad der sker, og hvem der har deres sag, og hvordan den bliver behandlet. Det vidste de ikke. Ingen kunne svare på deres spørgsmål. Så indimellem gjorde jeg det, at jeg gik ind i sagerne selv. Når de var meget frustrerede, tog jeg selv sagen og kontaktede de relevante myndigheder i Danmark og spurgte: Hvordan går det med den sag med det nummer og det specifikke navn?
Det skulle jeg ikke have fundet det fornødent at gøre, og jeg skulle heller ikke have gjort det. Det er forkert, når en politiker blander sig i en sagsbehandling. Det kan jo tænkes at have en effekt, og det kan medføre, at lige den sag, som politikeren spørger ind til, går lettere igennem systemet end andre sager. Korruption er selvfølgelig et meget kraftigt ord, og i denne sammenhæng giver det selvfølgelig også forkerte associationer, vil jeg mene, men politisk indblanding i embedsværkets behandling af personsager tangerer til at have en lillebitte smule korruption i sig. Derfor stoppede jeg for nogle år siden helt med at gøre det. Jeg gik slet ikke ind i de her sager, medmindre det stod helt klart, at der var et eller andet galt, og hvis der var begået fejl, gik jeg ind i dem, og ellers holdt jeg mig langt væk. Men selv om jeg gjorde noget forkert ved at gå ind i sagerne, forstod jeg godt, at folk henvendte sig til mig, for de var jo meget frustrerede, og de vidste ikke, hvor deres sag lå, og hvem der havde ansvar for den. Derfor er jeg meget glad for, at det med den her lovændring vil blive muligt at flytte både behandling og afgørelse af de her sager til Færøerne, ikke alle afgørelser, men jeg vil mene, at det gælder de fleste.
Der er ikke tale om en fuld formel overdragelse af ansvaret, for klagemyndigheden bliver, som det er blevet sagt, liggende i Danmark. Det er altså forvaltningen, der flyttes til Færøerne, mens det endelige formelle ansvar, når der klages, forbliver overordnet for hele riget. Praksis kommer så til at blive udviklet lidt efter lidt, for ministrene har beføjelser til at fastsætte regler om, hvordan tingene skal gøres fremefter.
Jeg forstår godt, at man vil føle sig lidt frem, for opholdstilladelser er, som det er blevet sagt, et meget vanskeligt politisk farvand, og når vi så endda inden for samme stat har to systemer og to lande – det ene inden for EU, det andet uden for EU, altså to sæt regler – er det nok meget fornuftigt at træde varsomt og gradvis udvikle praksis og kompetencer. Men det er også vigtigt, at det bliver gjort, og at man går i den retning. At danske sagsbehandlere skal behandle de her sager med udgangspunkt i andre regler end de danske regler og i mange tilfælde efter en anbefaling fra færøsk side, skaber en unødvendig usikkerhed og unødvendig lang sagsbehandling, og det giver borgerne en følelse af manglende retssikkerhed. Det var det, der i sin tid fristede mig til at gå ind i de her sager og på den måde måske lægge pres på embedsværket og gøre noget, der i hvert fald tangerer korrupt adfærd. Det bliver også godt at få den fristelse fjernet, så jeg er meget glad for, at det her bliver vedtaget, og jeg takker for støtten fra Folketinget i den her sag. Tak.